Lægemidler i Danmark 2012

Transkript

1 Lægemidler i Danmark 212 Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark Apotekets medicinpriser falder Indeks 2-gennemsnit = 1 Liberaliserede håndkøbslægemidler Apoteksforbeholdte lægemidler Danmarks Apotekerforening

2 Lægemidler i Danmark 212

3 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Figur- og tabeloversigt 1 Lægemiddelforbruget i Danmark Forbruget af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Folkesygdomme dominerer medicinforbruget 21 Børn bruger typisk astmamedicin unge bruger typisk p-piller 24 Håndkøbslægemidler forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek 27 Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter 29 Generisk substitution 32 Apotekets substitution sparer 2,1 milliarder kroner årligt 33 Danskerne sparer 5 milliarder kroner på kopimedicin 34 Leveringssvigt giver problemer 35 Hyppige leveringssvigt fra leverandører 38 Medicinpriser 4 Sådan fastsættes priserne 41 Patentudløb og substitution giver lavere priser 42 Generelt lave priser på medicin i Danmark 44 Danske medicinpriser er lave internationalt set 5 Apotekets aktiviteter Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet 58 Apotekets rådgivning gør en forskel 58 Stor tillid til apotekets rådgivning 58 Receptkontrol redder dagligt 7 danskere fra indlæggelse 59 Apotekets rådgivning sparer 1,3 mia. kr. 59 Kvalitetsstempel til apotekerne 63 1 mio. utilsigtede lægemiddelhændelser 63 Forebyggelse og sundhedsfremme 64 Apotekets ydelser til plejesektoren kan forebygge indlæggelser borgere kunne have gavn af dosispakket medicin 65 Forfalsket medicin kan være farlig 67 Apotekets nøgletal 7 Apotekerne udleverer mere end 58 millioner pakker receptmedicin 73 Høj produktivitetsvækst 74 Tilgængelighed til apoteker i Danmark 76 Tilgængelighed til apoteker i andre lande 78 Apoteksenheder i Danmark 82 Apotekernes åbningstid 83 Den gennemsnitlige ventetid er omkring 3 minutter 85 Højtuddannet personale på apotekerne 87 Apotekernes avance i Danmark 88 Apoteksavancen i andre lande 9 Apotekernes omkostninger 91 Borgernes tilfredshed med apotekerne i Danmark 94 Danmarks Apotekerforening 3

4 4 Lægemidler i Danmark 212

5 Forord n Denne årbog Lægemidler i Danmark 212 er den femte i rækken, der samler fakta om lægemidler og apoteksdrift. Målet er at give et overblik og bidrage til at nuancere de opfattelser, der er om lægemidler og apoteker i Danmark, så debatten om apotekerne kan ske på et oplyst grundlag på baggrund af fakta frem for myter. Apotekernes fremtid har været til intens debat gennem 212 forud for en ventet redegørelse fra regeringens arbejdsgruppe om modernisering af apotekssektoren. Men uanset hvor apotekerne skal bevæge sig hen fremover, er der behov for at kende udgangspunktet for sektoren i dag. I denne årbog har vi beskrevet en række af de sundhedspolitiske udfordringer på lægemiddelområdet, som Danmark står over for. Men vi har også dokumenteret apotekernes bidrag til løsningerne. Hvordan bidrager apotekerne til patientsikkerhed og optimal lægemiddelanvendelse, hvordan bidrager de til at sikre god tilgængelighed til lægemidler og rådgivning overalt i landet, og hvordan bidrager apotekerne til at sikre lave medicinudgifter for den enkelte og for samfundet? Du kan eksempelvis se, at apotekets rådgivning og receptkontrol gør en forskel i forhold til omfattende lægemiddelrelaterede problemer. Du kan se, at apotekerne er en branche med høj vækst i produktiviteten og lave og faldende medicinpriser. Du kan se, at apotekets ventetider er lave og faldende, og at kunderne er tilfredse med apotekets rådgivning og tilgængelighed. Gem årbogen og brug den som et opslagsværk, næste gang du har brug for hårde fakta om apotekerne og lægemiddelforbruget i Danmark. God læselyst. Anders Kretzschmar Adm. direktør, Danmarks Apotekerforening Danmarks Apotekerforening 5

6 Sammenfatning n Året 212 var det fjerde år i træk, hvor udgifterne til medicin købt på apotekerne faldt. Danskerne fik i 212 udleveret 1 procent mere medicin på apotekerne end året før. Alligevel faldt de samlede udgifter til medicin købt på apotekerne med 4 procent til godt 12 milliarder kroner. Baggrunden er, at apotekets priser på medicin faldt med omkring 7 procent i 212, så mere medicin kunne udleveres for færre kroner. Omvendt voksede udgifterne til medicin på hospitalerne med omkring 8 procent til cirka 8 milliarder kroner inklusive moms. Samlet set brugte danskerne dermed knap 21 milliarder kroner på medicin i 212. Det er en halv procent mere end året før. Skarp priskonkurrence Den skarpe danske priskonkurrence på apoteksmedicin, hvor patentet er udløbet, har sammen med apotekets udlevering af den billigste pakning til kunden ført til et fald i apotekets medicinpriser på omkring 42 procent fra 2 til 212. Danskerne sparer dermed 7 milliarder kroner på at købe apoteksmedicin til dagens lave medicinpriser i forhold til priserne i 2. Alene købet af generiske lægemidler såkaldt kopimedicin hvor patentet er udløbet siden 21, sparer danskerne for en årlig medicinudgift på godt 5 milliarder kroner. Lægen skriver oftest det dyre originallægemiddel på recepten. Men cirka 18 millioner gange om året vælger medicinbrugeren at tage imod apotekets tilbud om at få substitueret lægens valg til en billigere kopi. Det sparer i sig selv danskerne for mere end 2 milliarder kroner årligt. Europas billigste kopimedicin De vedvarende fald i priserne på apoteket siden 2 betyder, at danskerne betaler mindre for deres medicin på apoteket end i mange andre lande i Europa. Priserne på kopimedicin, hvor der er en effektiv priskonkurrence, og hvor apoteket kan tilbyde kunderne billige kopier, er blandt de laveste i Europa. En ny norsk prisanalyse bekræfter Apotekerforeningens tidligere analyser om, at Danmark har markant lavere priser på lægemidler, der er udsat for generisk konkurrence i begge lande. Danske priser på kopimedicin er således klart lavere end i både Norge og Sverige. Prishop efter liberalisering I 21 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret til salg i detailhandlen. Siden da er salget af disse lægemidler vokset med 54 procent. Tilgængeligheden til håndkøbslægemidler er dog kun reelt blevet forøget til nogle få storsælgende lægemidler. 4 lægemiddelgrupper står 6 Lægemidler i Danmark 212

7 således for 85 procent af detailhandlens medicinsalg. Nikotinmidler alene står for 61 procent af salget. Samtidig er priserne ikke faldet, men tværtimod steget med omkring 23 procent siden liberaliseringen. Patientsikkerhed i fokus Som sundhedsvæsenets lægemiddeleksperter har apotekerne særligt fokus på at anvende den lægemiddelfaglige viden til at sikre korrekt brug af medicinen. 7. danskere bruger mere end 5 forskellige lægemidler og er særlig udsat for lægemiddelproblemer. Knap 1 million lægemiddelbrugere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Op mod 5. af de borgere, der hvert år indlægges som følge af medicinproblemer, dør. Hvis medicinen blev brugt bedre, kunne op mod 1. medicinrelaterede indlæggelser undgås. Ifølge en undersøgelse gennemført i 28 i samarbejde med Lægeforeningen fanger apotekerne hver dag i gennemsnit mindst 7 alvorlige fejl i recepter. Fejl, der er så alvorlige, at de kunne have ført til en hospitalsindlæggelse, hvis ikke apoteket havde fanget fejlene. Nyere undersøgelser tyder på, at omfanget kan være betydeligt større. Undersøgelser viser, at der ved 3-4 procent af ekspeditionerne på apoteket findes lægemiddelrelaterede problemer. Selv ved salg af håndkøbsmedicin som 36 procent af danskerne vurderer, er risikofrit at anvende afdækker apotekerne lægemiddelrelaterede problemer hos hver femte kunde. Rådgivning sparer milliarder Det er dokumenteret, at apotekets rådgivningsindsats forbedrer patienternes sundhedstilstand og minimerer samfundets omkostninger til behandling. En undersøgelse viser, at apotekernes sundhedsfaglige indsats hvert år sparer danskerne for over 3 millioner besøg hos lægen, over 1. skadestuebesøg og omkring 87. indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. Tillid til apotekerne En undersøgelse fra analyseinstituttet M3 Research fra oktober 212 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 98 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 88 procent af borgerne er tilfreds med apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes samlede tilfredshed med apoteket er også helt i top. 89 procent af danskerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket. Kun 3 procent af danskerne er utilfredse med apoteket. Danmarks Apotekerforening 7

8 God tilgængelighed til apotek Der er 314 apoteker i Danmark, hvor borgerne, som det eneste sted i sundhedssektoren, kan gå direkte ind fra gaden uden tidsbestilling og modtage rådgivning og blive vejledt af en sundhedsfagligt uddannet medarbejder. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid på apoteket kun 3,1 minutter. En intern økonomisk udligningsordning i sektoren sikrer, at der i Danmark også er apoteker i de tyndt befolkede områder, hvor der ikke er et driftsøkonomisk grundlag for at drive et apotek. Uden udligningsordningen er det sandsynligt, at 43 apoteker i mindre byer samt over 15 tilhørende udleveringssteder for medicin i yderområder ville være truet af lukning. Fagligt bæredygtige apoteker De danske apoteker er store moderne enheder med mange sundhedsfagligt uddannede medarbejdere, og apotekerne er i rivende udvikling. Der bygges hyppigt om, der indføres ny teknologi, ventetidssystemer, dosispakning, e-handel og smsservice. 11 apoteker eller cirka hvert tredje apotek har de seneste år indført robotter, som hurtigt henter lægemidlerne frem. Samtidig er der stor fokus på kvalitet og sikkerhed. Langt de fleste apoteker er tilmeldt Den Danske Kvalitetsmodel. 9 procent af apotekerne er som de første i sundhedsvæsenet allerede blevet akkrediteret, og flere er på vej. I Danmark skal man ligesom i omkring halvdelen af alle EU-landene være uddannet farmaceut for at være apoteker. Det er valgt, fordi det er den regulering, der bedst muligt sikrer apotekernes økonomiske uafhængighed og en uvildig rådgivning af kunderne. EF-domstolen har med 2 domme afsagt i maj 29 slået fast, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at andre ordninger, lige så effektivt som farmaceutejerskab, vil kunne sikre det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen heller ikke ved blot at ansætte en driftsansvarlig farmaceut. Dette er blot et udsnit af den lange række fakta om danskernes medicinforbrug og apoteksdrift, der er samlet i denne årbog om lægemidler og apoteker. Tilsammen tegner det et billede af den danske apoteksmodel, kendetegnet ved: Lavt lægemiddelforbrug Lave og faldende medicinudgifter Skarp priskonkurrence i leverandørleddet Faldende medicinpriser En af Europas laveste apoteksavancer Nogle af Europas laveste medicinpriser Høj produktivitetsvækst Moderne, fagligt bæredygtige apoteker 8 Lægemidler i Danmark 212

9 Høj tilgængelighed overalt i landet Kort og faldende ventetid Patientsikkerhed og kvalitetsstyring Sundhedsfaglig kvalitetsudvikling Uvildig sundhedsfaglig rådgivning Høj kundetilfredshed Del 1 I den første del af årbogen Lægemiddelforbruget i Danmark har vi samlet de nyeste statistikker om danskernes lægemiddelforbrug til og med 212. Vi giver et overblik over udviklingen i forbrug, priser og udgifter samt over den regulering, der sikrer en effektiv forsyning af den rigtige medicin til lavest mulige udgift. Danskerne brugte i gennemsnit cirka 3.7 kroner på medicin per indbygger i år 212. Selvom det er mange penge, så brugte indbyggerne i alle andre OECDlande, bortset fra Chile, Mexico, Estland, New Zealand og Polen, flere penge på medicin end borgerne i Danmark. De lave danske medicinudgifter skyldes både et lavt forbrug og lave priser. Del 2 I den anden del af årbogen Apotekets aktiviteter stiller vi skarpt på, hvordan apotekerne forsyner danskere med den rette medicin, på rette tid og sted til den rette pris. Her er fokus på, hvordan apotekerne sikrer, at medicinbrugerne får den fornødne rådgivning og vejledning, der sikrer en optimal anvendelse af lægemidlerne. Her er også fakta om apotekernes omsætning, antal ansatte, sundhedsydelser, produktivitet og andre nøgletal, der giver overblik over apotekernes aktiviteter. Apotekerne sørger for, at danskerne har god og sikker adgang til den rette medicin døgnet rundt i hele landet. Danskerne har i gennemsnit kun 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Det er kortere end i både Norge og Sverige, også efter at der er indført en mere liberal mulighed for at etablere apoteker i de 2 lande. Apotekerne i Danmark tjener ikke mere på at sælge hverken mere eller dyrere medicin. Apoteket får en fast nettoavance for alle lægemidler dyre såvel som billige på 16 kroner og 61 øre per pakning, ligesom den samlede avance for alle apotekerne er fastsat efter aftale med myndighederne for 2 år ad gangen til cirka 2,5 milliarder kroner årligt, som skal dække alle udgifter til driften af apoteket. Hvis apotekerne eksempelvis sælger mere håndkøbsmedicin, bliver apotekets avance sat ned, og så falder medicinpriserne yderligere til gavn for kunderne og for samfundet. Det betyder, at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter til medicin fra apotekerne. Danmarks Apotekerforening 9

10 Figur- og tabeloversigt Omsætning af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Medicinudgifter per indbygger i OECD-landene 17 Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt på apoteker, hospitaler og detailhandel 18 Apotekernes mest udleverede lægemidler 19 De største folkesygdomme i Danmark 21 Hvad er folkesygdomme 23 Børn og unges mest brugte medicin 25 Omsætning af håndkøbsmedicin på apotek og i detailhandel 28 Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin 3 Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer 33 Besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel 33 Årlig besparelse ved generisk konkurrence 35 Substitutionsgrupper med ændring af billigste lægemiddel 36 Udviklingen i antallet af leveringssvigt 39 Priser på lægemidler 4 Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek 42 Prisfald når medicinen udsættes for konkurrence og substitution 43 Generikaandelen vokser eksplosivt ved generisk konkurrence 44 Prisen på den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning 47 Danske medicinpriser er lavest 5 Priser på generisk medicin meget lave i Danmark 51 Skandinaviens billigste kopimedicin i Danmark 52 Generisk markedsandel i Europa 55 Sparede sundhedsudgifter 6 Hvert 3. apotek bruger i dag robotter 61 Antal personer der får dosispakket medicin 66 Tjek på inhalation 67 Omsætningen på apotekerne 71 Fordeling af apotekernes omsætning 72 Udviklingen i apotekernes omsætning 73 Antal solgte pakninger 73 Udviklingen i antal solgte receptpakninger 74 Produktivitetsvækst Apotekernes placering i Danmark 77 Lukningstruede apoteker uden udligningssystem 79 Tilgængelighed til apotek i andre lande 8 Afstand til apotek i Danmark, Sverige og Norge 81 Antal apoteker og apoteksenheder 82 Kunder fordelt efter ventetid oktober Ventetid på apotekerne Antal beskæftigede på apotekerne 87 Gennemsnitsapoteket i Danmark 88 Bruttoavanceprocent 89 Bruttoavancen i udvalgte brancher 9 Apoteksavancen i Danmark er lav 91 Apotekernes omkostninger 92 Borgernes tilfredshed med apotekerne 94 Borgernes tilfredshed med apotekets service 96 Borgernes holdning til apoteksreguleringen 97 1 Lægemidler i Danmark 212

11 Danmarks Apotekerforening 11

12 12 Lægemidler i Danmark 212

13 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmarks Apotekerforening 13

14 Forbruget af lægemidler n Danskerne fik samlet set i 212 udleveret medicin for knap 21 milliarder kroner på apotekerne, hospitalerne og detailhandlen. Det er en stigning på omkring en halv procent sammenlignet med året før. Stigningen i forbruget af medicin skyldes hovedsageligt, at medicinudgifterne på hospitalerne steg med cirka 8 procent. Udgifterne til medicin købt på apotek faldt derimod med omkring 4 procent. Mængdemæssigt blev der i 212 udleveret omkring 3 milliarder døgndoser (den fastsatte standarddosis for en døgnbehandling med et givent lægemiddel) medicin, heraf var en tredjedel lægemidler til behandling af hjerte og kredsløb. Lægemidler til nervesystemet var den næstmest udleverede lægemiddelgruppe i 212 og udgjorde knap 19 procent af de udleverede døgndoser. Danskernes medicinforbrug udgjorde knap 21 milliarder kroner, når der regnes i apotekets udsalgspriser inklusive recepturgebyr og afregningspris i sygehussektoren pålagt moms, mens beløbet var på knap 16 milliarder kroner, når der Omsætning af lægemidler Indeks 28 = Apotek Hospitaler Detailhandel Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger Lægemidler i Danmark 212

15 Lægemiddelforbruget i Danmark måles i apotekernes indkøbspriser og eksklusive moms. Forskellen på omkring 5 milliarder kroner mellem indkøbspriser og udsalgspriser udgøres hovedsagelig af moms (knap 4 milliarder kroner) samt af omkostninger til distribution af medicin og den daglige drift på apotekerne og i detailhandlen - eksempelvis løn, husleje og inventar (samlet godt 1 milliard kroner). Forbruget af cancermidler og lægemidler til immunsystemet steg i 212 med 7 procent målt i definerede døgndoser og var den lægemiddelgruppe med den største omsætning i 212. Lægemidler til immunsystemet er blandt andet biologiske lægemidler, der for eksempel anvendes ved gigt, samt lægemidler, der anvendes i forbindelse med organtransplantation. Forbruget af disse lægemidler sker stort set kun på hospitalerne. Mere medicin for færre penge I de 3 første kvartaler af 212 faldt de offentlige udgifter til tilskud til apoteksmedicin med 6 procent i forhold til samme periode året før, på trods af at der blev udleveret over 1 procent mere medicin. Mere medicin for færre penge Indeks 28 = Mængden af tilskudsberettiget medicin (DDD) Udgifterne til medicintilskud (kroner) Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Danmarks Apotekerforening 15

16 Udgifterne til medicintilskud var i de 3 første kvartaler af 212 4,6 milliarder kroner. Hvis udviklingen er fortsat i resten af 212, var de offentlige udgifter til apoteksmedicin i hele 212 omkring 6,1 milliarder kroner. Det er 4 millioner kroner mindre end i 211. Årsagen til de faldende offentlige udgifter til tilskud til apoteksmedicin er hovedsagelig patentudløb, et generelt prisfald på apotek, apotekernes substitution til billigste kopi samt tilskudsrevurderinger. Derudover er egenbetalingen i medicintilskudssystemet også blevet forhøjet. Lave danske medicinudgifter I et internationalt perspektiv er danskernes medicinudgifter lave. Ifølge oplysninger fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, brugte hver dansker i gennemsnit cirka 33 US dollar på medicin i 21, mens den gennemsnitlige indbygger i hele OECD-området brugte cirka 495 US dollar. Ud af de 32 OECD lande, der er oplysninger fra, havde kun Chile, 16 Lægemidler i Danmark 212

17 Lægemiddelforbruget i Danmark Mexico, Estland, New Zealand og Polen lavere medicinudgifter per indbygger end Danmark. Danskerne brugte mere medicin Apotekerne udleverede 2,9 milliarder døgndoser medicin til danskerne i 212, hvilket er en stigning på knap 1 procent i forhold til 211. De udleverede døgndoser svarer til, at hver dansker i gennemsnit fik 1,4 døgndoser medicin dagligt fra apotekerne i 212. Apotekerne står for udleveringen af 95 procent af al medicin i Danmark målt i definerede døgndoser, mens hospitalerne og detailhandlen står for resten. En del af forklaringen på apotekernes store andel er dog, at der ikke er definerede døgndoser på en stor del af den medicin, der bruges på hospitalerne. Den medicin, der udleveres fra apotekerne er i gennemsnit billigere end den, der forbruges på hospitalerne. Det betyder, Medicinudgifter per indbygger i OECD-lande US dollar USA Canada Irland Grækenland Tyskland Frankrig Japan Belgien Spanien Slovakiet Australien Ungarn Østrig Island Italien Schweiz Portugal Gns. Holland Sverige Slovenien Finland Korea Luxembourg Norge Tjekkiet UK Danmark Polen New Zealand Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutaer. Anm: Tal for Australien, Chile, Mexico og Japan er fra 29. Tal for UK og Luxembourg er fra 28. Tal for Grækenland er fra 27. Gns. er gennemsnittet for de deltagende lande. Kilde: OECD Health Data 212. Estland Mexico Chile USA Canada Grækenland Irland Tyskland Frankrig Japan Belgien Spanien Slovakiet Australien Ungarn Østrig Island Italien Schweitz Portugal Holland Gns. Sverige Slovenien Finland Luxembourg Korea Norge Tjekkiet Danmark New UKPolen Estland Zealand Mexico Chile Danmarks Apotekerforening 17

18 Fordelingen af medicinforbrug i døgndoser og medicinudgifter i kroner 212 Medicinforbrug i døgndoser Detailhandel 1 % Hospitaler 4 % Detailhandel 2 % Medicinudgifter i kroner Hospitaler 48 % Apoteker 95 % Apoteker 5 % Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. at selvom der udleveres langt flere døgndoser medicin på apotekerne, så udgør apotekernes samlede medicinomsætning målt i indkøbspriser 5 procent af den samlede medicinomsætning. Hospitalerne står for 48 procent af de samlede medicinudgifter målt i indkøbspriser. på apotekerne i 212 i forhold til 211 skyldes en nedgang i omsætningen af lægemidler til hjerte- og kredsløb og lægemidler til nervesystemet som følge af prisfald på lægemidler, der overvejende kan tilskrives patentudløb og generisk priskonkurrence. Apotekernes omsætning falder Apotekerne udleverede i 212 medicin til en samlet værdi af omkring 8 milliarder kroner målt i indkøbspriser og eksklusive moms, hvilket er et fald på godt 4 procent i forhold til 211. Den lavere omsætning Omsætningen på apotekerne var størst inden for lægemidler til centralnervesystemet, der udgjorde knap 33 procent af den samlede omsætning svarende til 2,7 milliarder kroner. Lægemidler til centralnervesystemet dækker blandt andet anti- 18 Lægemidler i Danmark 212

19 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser Ændring ift. året før, Niveau 212 procent Lægemidler med Omsætning Døgndoser flest udleverede Eksempler på Eksempler på AIP, mio. Døgndøgndoser handelsnavne anvendelse mio. kr DDD Omsætning doser Simvastatin Zocor Kolesterolsænkende ,9-1,3 Amlodipin Norvasc Blodtrykssænkende ,5 4,5 Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl Blodfortyndende ,,3 Paracetamol Panodil Smertestillende ,4,8 Furosemid Furix Blodtrykssænkende ,2-1,6 Ramipril Triatec Blodtrykssænkende ,6 4,5 Bendroflumethiazid Centyl m. og kalium kaliumklorid Blodtrykssænkende ,3-5,6 Enalapril Corodil Blodtrykssænkende ,7,5 Losartan Cozaar Blodtrykssænkende ,4 9,1 Citalopram Cipramil Antidepressivum , 2,4 Sum af overstående ,4 1, Alle lægemidler ,6,9 Anm: Statistikken for apotekernes køb indeholder også vacciner mv., som lægerne får tilsendt direkte fra Statens Serum Institut. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. depressiv medicin, antipsykotisk medicin samt smertestillende midler. Lægemidler til åndedrætsorganer, herunder astma- og KOL-medicin, udgjorde cirka 14 procent af den samlede omsætning svarende til næsten 1,2 milliarder kroner og var således de næstmest udleverede lægemidler. Apotekerne udleverede i procent flere døgndoser medicin end i 211 og oplevede samtidig et fald i de gennemsnitlige udsalgspriser på lægemidler solgt på apotek på cirka 7 procent. Det øgede medicinforbrug kunne dermed købes til godt 4 procent lavere udgift på apotekerne i 212 end i 211. Apotekernes mest udleverede og omsatte lægemidler Danskernes mest brugte lægemiddel er det kolesterolsænkende middel simvastatin. I 212 udleverede apotekerne 1,6 millioner pakninger indeholdende 174 millioner døgndoser, hvilket er et fald på 1,3 procent i forhold til 211. Året 212 er første gang i omkring 2 år, hvor der kan konstateres fald i forbruget af simvastatin, der hidtil har haft meget høje Danmarks Apotekerforening 19

20 vækstrater helt op til 1 procent. Faldet i 212 hænger blandt andet sammen med en forskydning af forbruget over mod det nyere kolesterolsænkende lægemiddel, atorvastatin, hvor patentet udløb i 212, og priserne faldt. Nummer to på listen over flest udleverede døgndoser er amlodipin, der er et blodtrykssænkende lægemiddel. Amlodipin sælges blandt andet under navne som Norvasc og Exforge. Der blev i alt udleveret 139 millioner døgndoser amlodipin i 212, hvilket er en stigning på knap 5 procent i forhold til 211. På tredjepladsen på listen over flest udleverede døgndoser på apotekerne er acetylsalicylsyre i svag styrke, som er et blodfortyndende lægemiddel, der ofte sælges under navnene Hjertemagnyl og Hjerdyl. Der blev i 212 udleveret 135 millioner døgndoser, hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit forbrugte 25 døgndoser acetylsalicylsyre i svag styrke. Forbruget af acetylsalicylsyre i svag styrke var stort set uændret i 212 i forhold til 211. Målt på omsætningen i kroner for apotekerne i 212 var formoterol mv. (Symbicort), det mest købte lægemiddel. Formoterol mv., der er lægemidler mod luftvejssygdomme som astma og KOL, omsatte i 212 for knap 254 millioner kroner (målt i indkøbspris eksklusive moms), hvilket er stort set uændret i forhold til 211. Lægemidlet er sprunget fra en fjerdeplads på listen over mest omsatte lægemidler i 21 til en førsteplads i 212, hvilket skyldes, at patenterne er udløbet for lægemidler, der tidligere har ligget øverst på listen over mest omsatte lægemidler. Disse lægemidler er efter patentudløbet faldet betydeligt i pris, og omsætningen, målt i kroner, er dermed faldet. Vaccine mod human papillomavirus (HPV-vaccinen Gardasil) var det næstmest omsatte lægemiddel i den primære sundhedssektor i 212 med en omsætning på knap 252 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 211. HPV-vaccinen forebygger blandt andet livmoderhalskræft. Vaccinen er siden 29 inkluderet i det gratis børnevaccinationsprogram for årige piger, og i 212 og 213 også midlertidigt for yngre kvinder op til 27 år. Den gratis vaccine udleveres af Statens Serum Institut, men indgår i tallene, selvom den således ikke sælges på apotek. Apotekernes faktiske omsætning af vaccinen udgøres alene af privat betalt vaccination af kvinder og mænd, der ikke er omfattet af det gratis vaccinationsprogram. 2 Lægemidler i Danmark 212

21 Lægemiddelforbruget i Danmark På tredjepladsen over de mest omsatte lægemidler på apotek i 212 var det psykostimulerende middel, methylphenidat (Ritalin), med en omsætning på 191 millioner kroner. Methylphenidat er et lægemiddel, der blandt andet anvendes ved ADHD. De fleste lægemidler, der ligger højt listen over de mest omsatte på apotek målt i kroner, er relativt dyre. Eksempelvis var den gennemsnitlige indkøbspris (eksklusive moms) for formoterol 11 kroner per døgndosis i 212. Omvendt koster danskernes mest brugte receptpligtige lægemiddel, det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin, kun 11 øre per døgndosis målt i apotekets indkøbspriser. Folkesygdomme dominerer medicinforbruget Medicin til behandling af de 8 mest udbredte folkesygdomme 1 udgjorde i 212 i alt godt 73 procent af det samlede me- De største folkesygdomme i Danmark - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler). Niveau 212 Ændring ift. året før, procent Omsætning Indkøbs- Indkøbs- AIP, Døgndoser, pris Om- Døgn- pris pr. mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD*** Medicin mod hjerte- og karsygdomme ,9-2,5 2,9-12,8 - heraf kolesterolsænkende medicin ,8-26,8 5,4-37,2 Medicin mod psykiske lidelser* ,3-24,3-1,8-25,1 - heraf antidepressivmedicin , -13,9-2,5-2,5 Astma-, allergi- og KOL-medicin ,1 2,6,6 -,6 Medicin mod svage smerter ,8,7 1,2, Medicin mod mavesår , -1,6,5-14,1 Diabetesmedicin ,1 15,5 4,6 2,6 Medicin mod lidelser i muskler og led ,6-23,6-19,5-4,6 Medicin mod knogleskørhed ,2-9,5 3,8-17,3 Sum af ovenstående ,9-5,7 1,1-1,6 Samlet forbrug Andel af samlet forbrug, pct , -,2 Anm: *Defineret som summen af N5, psykofarmaka, og N6A, antidepressive midler, ** Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for lægemidler uden DDD. ***Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler uden DDD. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 1 For definitionen af folkesygdommene henvises til faktaboks side 23. Danmarks Apotekerforening 21

22 dicinforbrug på hele medicinmarkedet målt i døgndoser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene er steget med 1 procent i 212 sammenlignet med 211, når der måles i døgndoser. Det svarer nogenlunde til stigningen i danskernes samlede medicinforbrug. Derimod er omsætningen af medicin til behandlingen af folkesygdommene målt i indkøbspriser og eksklusive moms faldet med 5,7 procent, hvilket skyldes faldende priser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene kunne købes knap 11 procent billigere per døgndosis i 212 sammenlignet med 211. Forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme udgør 42 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser og udgør over halvdelen af al den medicin, der anvendes til behandling af folkesygdommene i Danmark. Hjerte- og karsygdomme omfatter problemer med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. Der er gennem de senere år sket en moderat stigning i forbruget af medicin til hjerteog karsygdomme. Der blev i alt forbrugt lidt under 1,3 milliarder døgndoser i 212 svarende til en stigning på 2,9 procent i forhold til 211. I 28 var forbruget godt 1,1 milliard døgndoser. Forbruget er dermed steget med knap 16 procent på 4 år. Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads over de folkesygdomme, der behandles med mest medicin målt i døgndoser. Der blev i alt forbrugt knap 26 millioner døgndoser medicin til psykiske lidelser i 212, hvilket svarer til et fald på knap 2 procent i forhold til 211. Som en del heraf udgjorde forbruget af antidepressiv medicin 17 millioner døgndoser i 212, og forbruget heraf faldt med knap 3 procent i 212 i forhold til 211. Folkesygdomme udgør en faldende andel af de samlede medicinudgifter Udgifterne til medicin til behandling af de 8 folkesygdomme udgjorde knap 29 procent af de samlede medicinudgifter i 212. Samme medicin udgjorde tre fjerdedele af det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser i 212. En gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af folkesygdommene er således betydelig billigere end en gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af andre sygdomme. Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug i Danmark er steget med 8 procent siden 28, er udgifterne til behandling af de 8 folkesygdomme i samme periode faldet med 17 procent. Medicinudgifterne til folkesygdommene har således udgjort en faldende andel af de samlede medicinudgifter i perioden 28 til Lægemidler i Danmark 212

23 Lægemiddelforbruget i Danmark Hvad er folkesygdomme? I forbindelse med regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra september 22 har Sundhedsstyrelsen sat fokus på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme med så stor udbredelse, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. De 8 sygdomme er: type 2-diabetes forebyggelige kræftformer hjerte- og karsygdomme knogleskørhed (osteoporose) muskel- og skeletlidelser overfølsomhedssygdomme (astmaallergi) psykiske lidelser kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL. Apotekerforeningen fokuserer i denne publikation blandt andet på udviklingen i forbruget af lægemidler til behandling af folkesygdomme. Imidlertid kan den medicin, der anvendes til behandlingen, ikke entydigt udskilles af statistikkerne over lægemidler udleveret på apoteket. Det gælder astma og KOL, og det gælder type 2-diabetes, som i nogle tilfælde kan behandles med samme medicin som type 1-diabetes. Derfor har Apotekerforeningen brugt en tillempet definition af folkesygdomme, der medicinforbrugsmæssigt lægger type 1-diabetes og type 2-diabetes sammen. Desuden kategoriseres KOL sammen med astma og allergi, og der ses bort fra forebyggelige kræftformer. Endelig er vores definition af folkesygdomme suppleret med svage smerter, som er den lidelse, der bruges mest medicin for i Danmark. Ligeledes indgår mavesår og mavesyre, der er en lidelse, som mange mennesker er i medicinsk behandling for. De folkesygdomme, der er beskrevet i denne publikation, omfatter således: hjerte- og karsygdomme psykiske lidelser astma, allergi og KOL svage smerter lidelser i muskler og led diabetes mavesår og mavesyre knogleskørhed Danmarks Apotekerforening 23

24 Baggrunden er patentudløb og priskonkurrence fra kopimedicin samt revurderinger af medicintilskud, som har flyttet en del patienter til billigere behandlinger. De folkesygdomme, der er forbundet med de største medicinudgifter, er hjerte- og karsygdomme samt astma, allergi og KOL. Omsætningen i forbindelse med behandlingen af disse sygdomme var henholdsvis godt 1,2 milliarder kroner og 1,1 milliarder kroner i 212. De høje udgifter til medicin mod astma, allergi og KOL sammenlignet med størrelsen af forbruget skal ses i lyset af, at medicinen til astma, allergi og KOL er relativ dyr per døgndosis. Det samme gør sig gældende for diabetesmedicin samt medicin mod knogleskørhed, som generelt er relativ dyr sammenlignet med medicin mod andre folkesygdomme. Omvendt er kolesterolsænkende medicin relativ billig sammenlignet med medicin til behandling af andre folkesygdomme. Børn bruger typisk astmamedicin unge bruger typisk p-piller I 211 steg børn og unges forbrug af medicin købt på recept med omkring 2 procent og dermed steg forbruget lige så meget som voksnes medicinforbrug. Samlet set er børn og unges medicinforbrug gennem de seneste 4 år steget med omkring 14 procent, mens voksnes medicinforbrug er steget med 15 procent. De mest anvendte lægemidler blandt børn og unge var i 211 midler mod astma, astmatisk bronkitis og andre astmalignende symptomer, psykostimulerende midler (typisk mod ADHD), binyrebarkhormoner til huden, antidepressive midler samt antibiotika (herunder bruger unge relativt mange midler mod svær akne). P-piller er unge pigers mest anvendte lægemiddel på recept, dog er forbruget heraf ikke afbilledet i figuren. Forbruget af antihistaminer (mod allergi), midler mod akne og antidepressive midler stiger med alderen. Børn og unge har samlet set i perioden 27 til 211 oplevet en kraftig vækst i forbruget af psykostimulerende midler på cirka 22 procent. Unges forbrug af antidepressive midler har også vist betydelige stigninger siden 27. Således er de åriges forbrug af antidepressive midler steget med omkring 65 procent fra 27 til 211. Målt per person ligger forbruget af receptmedicin blandt de små børn mellem og 4 år samt børn mellem 5 og 9 år i gennemsnit lavest med omkring 3 døgndoser i 211. Børn mellem 1 og 14 år fik ordineret knap 55 døgndoser medicin i gennemsnit, mens unge mellem 15 og Lægemidler i Danmark 212

25 Lægemiddelforbruget i Danmark Børn og unges mest brugte medicin 211 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,, Mio. DDD Astma mv. Psykostimulerende midler Binyrebakhormoner til huden Antibiotika Antidepressiv midler Antihistaminer Midler mod akne -4 år 5-9 år 1-14 år år Anm.: Ekskl. p-piller og kønshormoner, der dominerer unge pigers lægemiddelforbrug. Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor og Danmarks Apotekerforenings beregninger. år i gennemsnit fik ordineret 165 døgndoser medicin i 211. Det højere forbrug af receptmedicin hos de 1-14-årige sammenlignet med yngre børn kan særligt forklares af, at de i højere grad får psykostimulerende midler (ADHD-medicin mv.), mens det højere forbrugsniveau blandt unge særligt kan forklares af, at unge piger får ordineret kønshormoner (ppiller). Forbruget af receptmedicin blandt børn og unge ligger betydeligt under forbruget blandt voksne. Således fik hver person mellem 2 og 64 år i gennemsnit ordineret 39 døgndoser årligt i 211, mens personer over 65 år i gennemsnit fik ordineret 1.38 døgndoser receptmedicin. Danmarks Apotekerforening 25

26 26 Lægemidler i Danmark 212

27 Lægemiddelforbruget i Danmark Håndkøbslægemidler n Håndkøbslægemidlerne kan opdeles i to grupper apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler og liberaliserede håndkøbsmidler. Liberaliserede håndkøbslægemidler sælges også i detailhandlen, eksempelvis tankstationer, mens apoteksforbeholdte lægemidler kun sælges på apotek. Alle håndkøbslægemidler kan udleveres uden recept. Dog skal lægemidlet være ordineret af en læge og udleveret på recept, for at kunden kan få tilskud til lægemidlet fra sygesikringen. I oktober 21 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret, hvilket betød, at de nu kunne sælges uden for apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen var, at adgangen til håndkøbslægemidlerne skulle gøres lettere for forbrugerne. Men i realiteten sælger detailforhandlerne dog meget få forskellige lægemidler, og det er kun få lægemidler, forbrugerne reelt har fået lettere adgang til. Rygeafvænningsmidlerne stod i 212 for 61 procent af detailsektorens samlede omsætning af lægemidler. 527 forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek Cirka 8 procent af lægemidlerne på det danske marked er håndkøbsmedicin, som Sundhedsstyrelsen har bestemt kan købes uden recept. Håndkøbsmedicin inddeles i henholdsvis apoteksforbeholdte og liberaliserede håndkøbslægemidler. De liberaliserede håndkøbslægemidler må sælges både fra apotekerne og fra ca. 3. andre salgssteder, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er typisk tankstationer, dagligvareforretninger og kiosker. Til forskel fra apotekerne er der ikke ansat lægemiddelfagligt personale på disse salgssteder. De må og kan derfor ikke rådgive om lægemidlerne. I december 212 var der 179 forskellige slags pakninger med håndkøbsmedicin, der kun måtte sælges på apotekerne. Listen med liberaliserede håndkøbslægemidler, der kan sælges uden for apotek, består for tiden af 527 forskellige pakninger. 37 af pakningerne har antalsrestriktioner, der betyder, at butikken kun må sælge én pakning med samme indholdsstof per dag til en kunde. For 23 af de 37 pakninger gælder det desuden, at de kun må sælges til personer over 18 år. Disse 23 pakninger indeholder alle smertestillende lægemidler. De øvrige 49 pakninger er der hverken antals- eller aldersrestriktioner på. I 212 var det imidlertid kun cirka 1 ud af de 527 liberaliserede håndkøbslægemidler, som detailsektoren i gennemsnit solgte mindst 1 pakning af om året per udsalgssted. Danmarks Apotekerforening 27

28 Omsætningen af håndkøbsmedicin Apotekernes markedsandel af den liberaliserede del af håndkøbslægemidlerne har været faldende siden procent af omsætningen af de liberaliserede lægemidler målt i indkøbspris ligger dog stadig på apoteket. Lægger man hertil omsætningen af de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, står apotekerne samlet set for 8 procent af omsætningen af håndkøbslægemidler. Forbruget af de håndkøbslægemidler, der i 21 blev liberaliseret, er i perioden 21 til 212 steget med 54 procent målt i døgndoser. Ser man bort fra Hjertemagnyl og Hjerdyl, der i 27 igen blev apoteksforbeholdt, blev der i 212 i alt solgt 17 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin end i 21. En del af forklaringen på denne stigning er, at der siden 21 er blevet frigivet flere håndkøbslægemidler til salg i detailhandlen. Nogle af de håndkøbslægemidler, der er solgt fra apotekerne, er udleveret efter en recept fra lægen. Det skyldes, at medicinen skal være på recept, for at der kan gives sygesikringstilskud. For de liberaliserede lægemidler gælder det, at cirka 33 procent af salget opgjort i udsalgspriser er på recept, mens det for de apoteksforbeholdte lægemidler er 49 procent. Vidste du? Forbruget af de håndkøbslægemidler, der blev liberaliseret i 21, er steget med 54 procent siden liberaliseringen. Det samlede salg af liberaliseret håndkøbsmedicin (bortset fra nu apoteksforbeholdt Hjertemagnyl mv.) er fordoblet siden 21. Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.) Andel (pct.) Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 439,6 49,5 492,3 465,8 461, 36,1 Liberaliserede håndkøbslægemidler 718,7 715,5 764,1 812,9 815,6 63,9 Heraf solgt på apotek 537,7 53,2 556,2 588,5 555,4 43,5 Heraf solgt i detailhandel 181, 185,2 28, 224,4 26,2 2,4 Håndkøbslægemidler i alt 1.158,4 1.26, 1.256, , ,6 1, Anm.:*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 28 Lægemidler i Danmark 212

29 Lægemiddelforbruget i Danmark Kun krav om 9 produkter i detailhandlen Der er intet krav om, at butikker med tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin skal føre alle de 527 pakninger, der findes i liberaliseret håndkøb. Sundhedsstyrelsen kræver kun, at butikkerne som minimum fører et basissortiment på 9 produkter. Det består af forskellige varianter inden for: desinficerende sugetabletter mod ondt i halsen nikotintyggegummi mavesyreneutraliserende tyggetabletter slimløsnende midler mod hoste smertestillende midler midler mod transportsyge Basissortimentet er fastlagt ud fra, hvilke lægemidler der sælger mest. Da liberaliseringen trådte i kraft i 21, bestod basislisten af 18 grupper af lægemidler. Denne liste er sidenhen blevet forkortet senest i 26, hvor basislisten blev reduceret til 9 produkter, så lægemidler med lille omsætning blev fjernet. I praksis kan detailhandlen nøjes med at føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler ud af de 527 tilladte lægemiddelpakninger. Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter Mens apotekerne sælger en lang række forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler, er detailhandlens andel af det liberaliserede medicinsalg koncentreret på ganske få lægemiddelgrupper. Formålet med at forpligte detailforhandlerne til at føre et minimum af håndkøbsmedicin er at sikre kunderne større tilgængelighed til håndkøbslægemidler. Alligevel er det meget få lægemiddelgrupper, der reelt omsættes i detailhandlen. Faktisk står de 4 mest omsatte lægemiddelgrupper for 85 procent af hele detailhandlens omsætning af håndkøbsmedicin opgjort i indkøbspriser. Mest omsatte lægemidler i detailhandlen Nikotinprodukter til rygeafvænning er langt den mest omsatte håndkøbsmedicin i detailhandlen, da 61 procent af hele omsætningen kommer fra salg af nikotinprodukter. Næsespray mod forkølelse er på andenpladsen med 14 procent, mens Strepsils til lindring af halsen står for 7 procent og det smertestillende lægemiddel paracetamol for 3 procent. Resten af grupperne af liberaliseret håndkøbsmedicin har hver en andel på 2 procent og derunder eller 15 procent tilsammen. Danmarks Apotekerforening 29

30 Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 212 Opgjort i indkøbspriser Nicorette, Nicotinell Nicorette, NicotinellOtrivin, Zymelin Otrivin, Zymelin Strepsils Panodil, Strepsils Pinex, Pamol Panodil, Pinex, Pamol Ipren, Ibuprofen Ipren, Ibuprofen Kodimagnyl Kodimagnyl Voltaren, Eeze Voltaren, Eeze Balancid, Alminox Balancid, Alminox Benadryl Benadryl Zovir, Aciclovir Zovir, Aciclovir Imodium Plus Imodium Plus Magnesia Magnesia Mucomyst Mycomist Bromhexin Bromhexin Zyrtec, Cetirizin Zyrtec, Cetirizin Marzine Marzine Laxoberal, Picolon Laxoberal, Picolon Hexokain Hexokain Paraghurt Paraghurt Dulcolax Dulcolax % 1 % 2 % 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % 1 Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 2 Vidste du? De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for 85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 61 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. Salget af nikotinerstatning Sundhedsstyrelsens undersøgelse af danskernes rygevaner fra 212 viser, at 17 procent af alle danskere over 14 år ryger dagligt. Siden 28 er 425. danskere holdt op med at ryge, og 12. er blevet eksrygere i løbet af det seneste år. At så mange er holdt op med at ryge skyldes til dels den store fælles tobaksforebyggende indsats, herunder rygestoploven, rygeafvænningskampagner og apotekernes tilbud om rygestopkurser. De personer, der ryger mindre eller helt stopper med at ryge bruger blandt andet nikotinerstatningsprodukter i stedet for 3 Lægemidler i Danmark 212

31 Lægemiddelforbruget i Danmark tobakken, hovedsageligt i form af tyggegummi og plastre. Sundhedsstyrelsens undersøgelse for 211 af danskernes rygevaner viser, at 57 procent af brugerne af nikotinprodukter har brugt dem længere end det halve år, der anbefales som maksimum. Stadig flere angiver at have brugt nikotinerstatning i mere end 5 år. Mens der i 26 var 5 procent, der angav at have anvendt nikotinpræparaterne i mere end 5 år, var dette tal i 211 vokset til det tredobbelte, nemlig 15 procent. Hver femte, der bruger nikotinprodukter, angiver da også, at de er afhængige af dem, og halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter, vil gerne stoppe med det. Vidste du? 1 ud af 5 brugere af nikotinerstatning angiver at være afhængig af det. 57 procent bruger midlerne længere end anbefalet. Målt i døgndoser er salget af nikotinerstatning siden håndkøbsliberaliseringen i 21 steget med 111 procent. Det er primært i detailhandlen stigningen er sket. 8 procent af den samlede stigning fra 22 til 212 er sket i detailhandlen. Det kraftigt øgede salg af nikotinerstatning i detailhandlen har betydet, at detailhandlen i 212 solgte næsten 2 ud af 3 pakker nikotinerstatning. De resterende 36 procent blev solgt på apotekerne. Der blev i 212 samlet set solgt 19,7 millioner døgndoser nikotinerstatning. Omregnet til fuldtidsbrugere svarer det til, at næsten 54. personer har brugt nikotinerstatning i et helt år. Salget af næsespray mod forkølelse Næsespray mod forkølelse blev også liberaliseret i 21, og det er det næstmest solgte lægemiddel i detailhandlen. Set over de seneste 12 år er det samlede salg steget med 35 procent. Stigningen er sket i detailhandlen, mens salget fra apotekerne er faldet, og i 212 var det 58 procent af forkølelsesmidlerne, der blev solgt i detailhandlen. Salget fra detailsektoren er i perioden 22 til 212 steget med 246 procent. Fra 211 til 212 er detailsektorens salg af næsemidler mod forkølelse steget med 28 procent. Det øgede salg af næsespray mod forkølelse har fået flere øre-, næse- og halsspecialister til at advare mod overdreven brug, det vil sige mere end de anbefalede maksimalt 1 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. Salget i 212 var på over 3 millioner døgndoser. Det svarer til 3 millioner behandlinger på de maksimalt anbefalede 1 dage. Vidste du? Det anbefales, at næsespray maksimalt anvendes i 1 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. Danmarks Apotekerforening 31

32 Generisk substitution n Som udgangspunkt skal apotekerne i Danmark foretage generisk substitution medmindre patienten eller lægen modsætter sig det. Det vil sige, at apoteket som udgangspunkt skal tilbyde kunden den billigste lægemiddelpakning inden for en gruppe af lægemidler, der er ens med hensyn til indholdsstof, lægemiddelform, styrke og pakningsstørrelse. Apotekerne skal i alle tilfælde oplyse kunderne om, at der findes et billigere lægemiddel, hvis de ikke har fået ordineret det billigste af lægen. Generisk substitution har været muligt i Danmark siden Reglerne er løbende blevet justeret siden da. Inddeling i lægemiddelgrupper De lægemiddelpakninger, der kan substitueres, inddeles i grupper af substituerbare lægemidler. Den eller de lægemiddelpakninger, der inden for en gruppe er billigst, får status af A-markeret præparat. Lægemiddelpakninger, hvor der kun er en mindre prisforskel på mindre end fem procent eller 5 kroner bliver B-markeret, mens lægemiddelpakninger med større prisforskel bliver C-markeret. Der er derfor en større besparelse ved at substituere fra en C-markeret pakning end fra en B- markeret pakning. Medmindre patienten eller lægen modsætter sig det, skal apoteket udlevere et A-markeret præparat, hvis der er ordineret et C-markeret lægemiddel. Hvis der er ordineret et B-markeret lægemiddel, kan apoteket enten udlevere det ordinerede lægemiddel og oplyse kunden om, at der findes et billigere lægemiddel eller udlevere det billigere A-markerede lægemiddel. Licitation hver anden uge Priserne på lægemidler fastsættes i en slags licitation hver 14. dag i Danmark. Det er med til at sikre, at der er en meget effektiv konkurrence blandt kopiproducenterne om at have den billigste pakning inden for hver enkelt substitutionsgruppe. Vinder de licitationen, er de nemlig dermed sikret en stor markedsandel for det pågældende lægemiddel. Generisk substitution vokset betydeligt Omfanget af generisk substitution er vokset betydeligt. Dette skyldes, at en lang række lægemidler har mistet deres patentbeskyttelse, og der bliver fremstillet kopier, der typisk er langt billigere end det originale lægemiddel. Hertil kommer, at tilskudssystemet i Danmark animerer patienterne til at efterspørge det billigste lægemiddel. Som udgangspunkt gives der kun tilskud svarende til det billigste lægemiddel, så patienten skal selv betale hele den eventuelle merpris. 32 Lægemidler i Danmark 212

33 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekerne har årligt 31 millioner ekspeditioner af pakninger, hvor der principielt er mulighed for substitution. Ud af disse sker der substitution i knap 18 millioner tilfælde, svarende til over halvdelen af alle disse ekspeditioner. I de øvrige tilfælde er der typisk ikke mulighed for at substituere til en billigere pakning, enten fordi lægen allerede har ordineret den billigste pakning, eller fordi patienten eller lægen har fravalgt substitution. Apotekerne erstatter dyrt med billigt Lægerne udskriver oftest de dyre C- markerede præparater. Dette skyldes, at lægen ofte ordinerer det originale lægemiddel inden for en substitutionsgruppe, hvorefter apoteket foretager substitution til et billigere lægemiddel. Mens 41 procent af alle ordinationer sker med C-markerede præparater, er det kun i 7 procent af tilfældene, at der faktisk udleveres et C-markeret lægemiddel. Det vil sige, at 5 ud af 6 C-ordinationer substitueres til et billigere lægemiddel. Tilsvarende fremgår det, at lægerne i knap 1/3 af alle tilfælde ordinerer de billigste A-markerede lægemidler, men at mere end 2/3 af de lægemidler, der udleveres, er A-markerede. Det vil sige, at apotekerne udleverer det billigste lægemiddel mere end dobbelt så ofte, som det er ordineret af lægen. Apotekets substitution sparer 2,1 milliarder kroner årligt Apotekernes substitution giver hvert år anledning til meget store besparelser. Apotekernes substitution medfører i alt besparelser for samfundet på 2,1 milliar- Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer Lægens Apotekets ordination udlevering A-markeret 33% 68% B-markeret 26% 25% C-markeret 41% 7% I alt 1% 1% Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Merudgift/besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel (mio.kr.) Udleveret som: A-udleveringer B-udleveringer C-udleveringer I alt Ordineret som: A-ordinationer B-ordinationer C-ordinationer I alt Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 33

34 der kroner. Heraf står apotekernes substitution fra C-mærkede ordinationer til A-mærkede udleveringer alene for de 1,6 milliarder kroner. Det store omfang af substitution og udbredelse af generiske lægemidler på det danske marked giver meget lave priser på generiske lægemidler. Denne besparelse er indirekte og er dermed vanskeligere at opgøre præcist. Kopimedicin udgør 65 procent af danskernes forbrug Opgørelser fra Industriforeningen for Generiske Lægemidler, IGL, viser, at kopimedicin i 211 dækkede knap 65 procent af danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler opgjort i døgndoser. Det er en af Europas højeste markedsandele for kopimedicin. Da kopimedicinen er væsentligt billigere end den patentbeskyttede medicin, udgør omkostningerne til kopimedicin kun 2 procent af danskernes medicinudgifter til receptpligtig medicin. Vidste du? Kopimedicin dækker to tredjedele af medicinforbruget af receptpligtige lægemidler på apotekerne for kun en femtedel af de samlede medicinudgifter. Danskerne sparer 5 milliarder kroner på kopimedicin En analyse offentliggjort af IGL viser, at konkurrencen på markedet for kopimedicin, der er opstået efter patentudløb siden 21, har givet en besparelse i 21 på 4,8 milliarder kroner. Det er knap 6 millioner kroner mere end i 29. Næsten en tredjedel af denne besparelse sker på danskernes mest brugte lægemiddel, simvastatin. Her sparer danskerne alene 1,5 milliarder kroner årligt. På andenpladsen kommer den blodtrykssænkende medicin amlodipin med en årlig besparelse på 4 millioner kroner. Patentudløb i 211 og 212 ventes at øge besparelsen med omkring 6 millioner kroner til en samlet besparelse på op mod 5,5 milliarder kroner i 213. Besparelserne er beregnet som forskellen i omkostning ved at købe det nuværende medicinforbrug til de nuværende lave priser på kopimedicin i stedet for til de højere priser på de originale lægemidler, der gjaldt lige før patentudløb. Vidste du? Danskerne sparede i 21 4,8 milliarder kroner på at købe kopier af de lægemidler, hvor patentet er udløbet siden 21. I 213 ventes besparelsen at blive op mod 5,5 milliarder kroner. 34 Lægemidler i Danmark 212

35 Lægemiddelforbruget i Danmark Årlig besparelse ved generisk konkurrence Beregnet besparelse ved patentudløb siden 21 5, 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Mia. kr., Kilde: 21 Industriforeningen for Generiske 24Lægemidler 25 (IGL) Leveringssvigt giver problemer Når der er flere forskellige lægemidler, der kan substituere hinanden, bliver tilskuddet til det pågældende lægemiddel beregnet med udgangspunkt i det billigste lægemiddel inden for denne gruppe. Priserne på lægemidler er i licitation hver 14. dag. Det betyder, at priserne og dermed det billigste mærke inden for en lægemiddelgruppe, og som derfor er det, der kan udleveres med fuldt tilskud, kan skifte hver 14. dag. Når det sker, skal apotekerne skifte ud i varelageret for at kunne tilbyde den lægemiddelpakning med samme aktive stof, der nu er billigst. Ofte vinder et nyt lægemiddel priskonkurrencen Som følge af at flere lægemidler bliver underlagt generisk konkurrence, og på grund af den mere intensive konkurrence, sker det stadigt oftere, at det billigste læ- Danmarks Apotekerforening 35

36 gemiddel i en lægemiddelgruppe skifter. I 27 var der i gennemsnit 262 lægemiddelgrupper, hvor det ved begyndelsen af en ny 14-dages prisperiode var et nyt mærke, der var det billigste. Antallet af substitutionsgrupper med ændring af billigste lægemiddel er vokset betydeligt. Således var der i gennemsnit 361 grupper i 211. I slutningen af 212 er antallet steget til 488 lægemiddelgrupper. Antallet af berørte grupper er således steget med over 85 procent siden 27. Det afspejler på den ene side en stadigt stærkere konkurrence, og giver på den anden side også anledning til stigende administrative omkostninger for apotekerne og deres leverandører for at have det billigste lægemiddel hjemme, så det kan udleveres til kunderne. Antal substitutionsgrupper med ændring af billigste lægemiddel 3 måneders glidende gennemsnit Antal 3/7/6 17/7/6 31/7/6 14/8/6 28/8/6 11/9/6 25/9/6 9/1/6 23/1/6 6/11/6 2/11/6 4/12/6 18/12/6 1/1/7 15/1/7 29/1/7 12/2/7 26/2/7 12/3/7 26/3/7 9/4/7 23/4/7 7/5/7 21/5/7 4/6/7 18/6/7 2/7/7 16/7/7 3/7/7 13/8/7 27/8/7 1/9/7 24/9/7 8/1/7 22/1/7 5/11/7 19/11/7 3/12/7 17/12/7 31/12/7 14/1/8 28/1/8 11/2/8 25/2/8 1/3/8 24/3/8 7/4/8 21/4/8 5/5/8 19/5/8 2/6/8 16/6/8 3/6/8 14/7/8 28/7/8 11/8/8 25/8/8 8/9/8 22/9/8 6/1/8 2/1/8 3/11/8 17/11/8 1/12/8 15/12/8 29/12/8 12/1/9 26/1/9 9/2/9 23/3/9 6/4/9 2/4/9 4/5/9 18/5/9 15/6/9 29/6/9 13/7/9 27/7/9 1/8/9 24/8/9 7/9/9 21/9/9 5/1/9 19/1/9 2/11/9 16/11/9 3/11/9 14/12/9 28/12/9 11/1/1 25/1/1 8/2/1 22/2/1 8/3/1 22/3/1 5/4/1 19/4/1 3/5/1 17/5/1 31/5/1 14/6/1 28/6/1 12/7/1 26/7/1 9/8/1 23/8/1 6/9/1 2/9/1 4/1/1 18/1/1 1/11/1 15/11/1 29/11/1 13/12/1 27/12/1 1/1/11 24/1/11 7/2/11 21/2/11 7/3/11 21/3/11 4/4/11 18/4/11 2/5/11 16/5/11 3/5/11 13/6/11 27/6/11 11/7/11 25/7/11 8/8/11 22/8/11 5/9/11 19/9/11 3/1/11 17/1/11 31/1/11 14/11/11 28/11/11 12/12/11 26/12/11 9/1/12 23/1/12 6/2/12 2/2/12 5/3/12 19/3/12 2/4/12 16/4/12 3/4/12 14/5/12 28/5/12 11/6/12 25/6/12 9/7/12 23/7/12 6/8/12 2/8/12 3/9/12 17/9/12 1/1/12 15/1/12 29/1/12 12/11/12 26/11/12 jul 6 jan 7 jul 7 jan 8 jul 8 jan 9 jul 9 jan 1 jul 1 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger. jan 11 jul 11 jan 12 jul 12 jan Lægemidler i Danmark 212

37 Danmarks Apotekerforening 37

38 De hyppige prisændringer og systemet, hvor apotekerne skal tilbyde det billigste lægemiddel, har givet en meget effektiv konkurrence på det danske lægemiddelmarked på det område, hvor der er flere mærker af medicin, der kan erstatte hinanden. Hyppige skift kan give patienterne problemer De hyppige skift giver dog også problemer, idet lægemiddelbrugerne oftere og oftere oplever at skulle skifte præparat, hvis de vil have tilskud af hele lægemiddelprisen. Dette kan for nogle lægemiddelbrugere give anledning til utryghed ved, om det lægemiddel, de har fået udleveret, er det samme, som de fik sidste gang. Det kan også give anledning til problemer for brugerne med at efterleve den ordinerede behandling, hvor de for eksempel kommer til at tage en dobbelt dosis, fordi de både tager det sidste af den forrige udlevering og begynder at tage de nye tabletter. Leveringssvigt udløser ny tilskudspris Det sker, at det lægemiddel, der er det billigste i en given gruppe, fra leverandørens side ikke kan leveres i tilstrækkelig mængde til at dække hele markedet. For at undgå, at der er patienter, der ikke kan opnå fuldt tilskud på grund af et sådant leveringssvigt, sker der en genberegning af tilskudsprisen. Herefter er det det næstbilligste lægemiddel i gruppen, som opnår fuldt tilskud. Denne genberegning gennemføres hver dag for at tage højde for, hvilke lægemidler der er tilgængelige på markedet, og som derfor skal ligge til grund for beregningen af kundernes tilskud. Systemet indebærer dog, at der i en række tilfælde ikke kan beregnes fuldt tilskud til et lægemiddel, hvis det ekspederes, før der er genberegnet en ny tilskudspris. Hyppige leveringssvigt fra leverandører Antallet af leverancesvigt, hvor der beregnes nyt tilskud, var fortsat stigende indtil starten af 21, hvor i gennemsnit omkring 8 lægemiddelgrupper gik i leverancesvigt allerede på 1. dag i en ny takstperiode. Herefter blev der gennemført en opstramning af administrationen af leverancereglerne over for lægemiddelleverandørerne, som har bragt antallet af leverancesvigt på 1. dag ned på samme niveau, som det havde i 27. Opstramningen har også haft effekt på antallet af lægemidler, der ved udgangen af en takstperiode er i leverancesvigt. Faldet er dog noget mindre markant her, og i 212 har antallet af leveringssvigt været jævnt stigende. I 212 har der således i gennemsnit været leverancesvigt i 145 substitutionsgrupper. 38 Lægemidler i Danmark 212

39 Lægemiddelforbruget i Danmark Antal substitutionsgrupper i leveringssvigt 12 måneders glidende gennemsnit Antal jan 7 jul 7 jan 8 jul 8 jan 9 jul 9 jan 1 jul 1 jan 11 jul 11 jan 12 jul 12 jan13 På 1. dag Efter 2 uger Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 39

40 Medicinpriser Priser på lægemidler Indeks 2-gennemsnit= Apoteksforbeholdte lægemidler Liberaliserede håndkøbslægemidler Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger. n Medicinpriserne på apotek faldt i 212 i gennemsnit med 7 procent i forhold til året før. Sidste års samlede medicinforbrug kunne dermed købes cirka 7 procent billigere end i 211. Det er især lægemidler, hvor patentet er udløbet, der giver lavere priser. Det skyldes konkurrence fra kopiproducenterne, der understøttes af apotekernes tilbud til kunden om at udlevere den billigste kopi. Samlet set er priserne på apoteksforbeholdte lægemidler faldet med 42 procent fra 2 til første halvår 212, når der måles i apotekernes udsalgspriser. Håndkøbsliberalisering har givet højere priser Priserne på de liberaliserede håndkøbslægemidler er i perioden 2 til første halvår 212 steget med omkring 23 procent. En række lægemidler blev liberaliseret i 21 til salg uden for apotekerne. Denne liberalisering har således ikke ført lavere priser med sig, tværtimod. 4 Lægemidler i Danmark 212

41 Lægemiddelforbruget i Danmark Vidste du? Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket, er faldet med 42 procent fra 2 til første halvår 212. Priserne på liberaliseret håndkøbsmedicin, der også må sælges i detailhandlen, er derimod steget med 23 procent fra 2 til første halvår 212. Sådan fastsættes priserne Medicinpriserne fastsættes hver 14. dag i fri konkurrence. Producenterne af lægemidler kan frit fastsætte prisen for deres medicin, når de anmelder en pris til Sundhedsstyrelsen. Prisen optages på Sundhedsstyrelsens prisliste så alle kan se, hvilket produkt der er billigst i de næste 14 dage. Der er altså tale om en licitation blandt alle leverandører af medicin med offentliggørelse af resultatet. Apotekerne skal tilbyde kunden den billigste lægemiddelpakning, medmindre lægen eller kunden fravælger det. Derfor er der en intensiv konkurrence om at blive den billigste leverandør og dermed få næsten hele det danske marked for sig selv i 14 dage. Det er meget attraktivt for producenterne at opnå denne status. Effekten heraf er lave medicinpriser på det store område, der er udsat for konkurrence fra kopiproducenter. Apotekerne fastsætter ikke selv udsalgspriserne på den medicin, der kun må sælges på apoteket. Apotekerne køber medicinen hos grossisterne til de faste indkøbspriser, der er angivet i Sundhedsstyrelsens prisliste. Myndighederne bestemmer udsalgsprisen ved at fastlægge en fast avance, der skal lægges til apotekets indkøbspris. Vidste du? Apotekerne fastsætter ikke selv medicinpriserne. De fastsættes hver 14. dag efter licitation blandt leverandørerne. Myndighederne fastsætter apotekets avance. Apoteket skal altid tilbyde kunderne den billigste pakning. Apotekets avance udgør fra marts 212 8,8 procent af apotekets indkøbspris, som det enkelte apotek betaler videre til dækning af en række fælles formål, samt 8,61 kroner i fast beløb per pakning. Hertil kommer 8 kroner i gebyr per pakning på recept som betaling for de kvalitetskontroller, apoteket udfører, når de ekspederer en recept. Endelig skal der betales 25 procent moms af hele prisen. Ultimo 212 var apotekernes avance på receptpligtige lægemidler 19 procent. Dermed er lægemiddelavancen lavere end den gennemsnitlige avance i supermarkeder og discountforretninger. Danmarks Apotekerforening 41

42 Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek i 212 Eksempler Pris- Vækstpå ændring bidrag Navn Anvendelse handelsnavne pct. pct. Olanzapin Antipsykotika Zyprexa -92,3-1,9 Quetiapin Antipsykotika Seroquel -46, -1,3 Atorvastatin Kolesterolsænkende Zarator -65,7-1,2 Donepezil Mod alzheimers Aricept -93, -,7 Levetiracetam Mod epilepsi Keppra -77,8 -,5 Oxycodon Mod stærke smerter OxyContin -31,4 -,5 Citalopram Antidepressiva Cipramil -6,9 -,4 Latanoprost Til forhøjet tryk i øjet Xalatan -79,2 -,3 Fentanyl Mod stærke smerter Durogesic -21,4 -,2 Losartan, kombinationer Blodtrykssænkende Fortzaar -4,7 -,2 Risperidon Antipsykotika Risperdal -17, -,2 Losartan Blodtrykssænkende Cozaar -43,5 -,2 Morfin Mod stærke smerter Contalgin -22,7 -,1 Timolol, kombinationer Til forhøjet tryk i øjet Ganfort -3,1 -,1 Bidrag til det samlede fald i apotekernes indkøbspriser i 212-7,8 Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt Danmarks Apotekerforenings beregninger. Patentudløb og substitution giver lavere priser Det er patentudløbet på en række lægemidler og apotekernes substitution tilbuddet til kunderne om at udlevere den billigste pakning der har ført til de senere års kraftige fald i priserne på apoteksforbeholdte lægemidler. Patentet er udløbet for alle de 14 lægemidler, der bidrager mest til det samlede prisfald. De er dermed udsat for den skarpe danske, generiske konkurrence kombineret med apotekernes pligt til at substituere til den billigste kopi. Olanzapin, som er et middel mod psykoser, bidrog isoleret set til, at priserne på lægemidler i Danmark faldt med 1,9 procentpoint fra 211 til 212. Olanzapin blev i oktober 211 udsat for generisk konkurrence, og prisen faldt med 92 procent i løbet af de efterfølgende 4 måneder. Lægemidlet er således siden introduktionen af generisk konkurrence faldet fra en pris på 3 kroner per tablet (1 milligram, 28 styk) til 1 krone per tablet i december 212, hvilket svarer til et prisfald på omkring 96 procent. 42 Lægemidler i Danmark 212

43 Lægemiddelforbruget i Danmark Prisen styrtdykker, når medicin udsættes for konkurence og apotekernes substitution 3 3 Laveste pris/tilskudspris, kr. pr. tablet Losartan, 1 mg. Clopidogrel, 75 mg. Olanzapin, 1 mg. 14/1/ Pantoprazol, 4 mg. Atorvastatin, 8 mg. (højre akse) Kilde: Sundhedsstyrelsen. I gennemsnit faldt apotekernes indkøbspriser med 9,6 procent i 212, mens udsalgspriserne faldt med cirka 7 procent. Forskellen skyldes, at apoteksavancen var lidt højere i 212 end i 211. Quetiapin et lægemiddel mod psykoser bidrog med prisfald på mere end 46 procent også væsentligt til det samlede fald i de gennemsnitlige indkøbspriser på apotekerne i 212, med et bidrag på knap 1,3 procentpoint. Prisen på atorvastatin, som er et kolesterolsænkende lægemiddel, faldt med næsten 66 procent fra 211 til 212, og det bidrog til det samlede fald i priserne på apotek med omkring 1,2 procentpoint. Vidste du? Det er patentudløb på en lang række lægemidler og apotekernes tilbud til kunderne om at udlevere den billigste pakning, der har ført til det kraftige fald på 42 procent i priserne på apoteksforbeholdte lægemidler siden 2. Det danske prissystem med 14-dageslicitationer kombineret med apotekernes substitution til det billigste alternativ har skabt en konkurrence, der giver meget Danmarks Apotekerforening 43

44 Generika overtager markedet ved patentudløb Prisen styrtdykker - Olanzapin DDD Kr. pr. tablet Original Generika Tilskudspris (højre akse) Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Sundhedsstyrelsen. Jan-1 Mar-1 May-1 Jul-1 Sep-1 Nov-1 Jan-11 Mar-11 May-11 Jul-11 Sep-11 Nov-11 Jan-12 Mar-12 May-12 Jul-12 Sep-12 Nov-12 lave priser på generisk medicin i Danmark. Eksempelvis blev atorvastatin udsat for generisk konkurrence i maj 212, så apotekerne kunne tilbyde et billigere alternativ. Siden da er stoffet faldet med 89 procent fra 12,1 kroner per tablet til nu 1,34 kroner per tablet i december 212 (atorvastatin 8 milligram, 1 styk). På tilsvarende vis har prisfaldet på clopidogrel været 92 procent fra patentudløb i august 29 til august 212 (clopidogrel 75 milligram, 1 styk). Prisfaldet på losartan (1 milligram, 1 styk) var ganske kraftigt lige ved patentudløb, og prisen faldt med 91 procent i løbet af en måned. Generisk konkurrence og apotekernes substitution til billigste kopi medfører, at generika-andelen vokser eksplosivt, netop efter stoffet er gået af patent. For olanzapin var prisen efter en måned faldet med 95 procent, og generika-andelen vokset til næsten 1 procent. Det sparer samfund og borgere for store medicinudgifter. Generelt lave priser på medicin i Danmark I Danmark ligger priserne på patentbeskyttet medicin nogenlunde på niveau med priserne i resten af Europa. Imidlertid er priserne på generika populært kal- 44 Lægemidler i Danmark 212

45 Lægemiddelforbruget i Danmark det kopimedicin meget lave i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Det betyder, at priserne på medicin i Danmark samlet set er relativt lave i forhold til priserne i andre lande. fordi det afhænger af, hvor meget medicin han eller hun tidligere har købt og hvornår. Derfor kan kundens betaling for den samme medicin variere meget fra uge til uge. Konkurrencestyrelsen plejer i deres prissammenligninger at sammenligne Danmark med 6 andre velstående EU-lande: Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Frankrig og Finland. Hvis der ses bort fra moms og afgifter, er de samlede medicinpriser i Danmark bedømt ud fra en europæisk forbrugssammensætning 12 procent lavere end gennemsnittet af de i alt 7 velstående EU-lande i 21. Vidste du? Medicinpriserne i Danmark er 12 procent lavere end gennemsnittet for de 7 EU-lande, Konkurrencestyrelsen plejer at sammenligne. Medicinpriserne kan være svære at gennemskue Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler er ens overalt i landet, og de kan altid slås op på internettet ( Det kan dog være svært for apotekets kunder at gennemskue, hvordan medicinpriserne fastsættes, når priserne skifter hver 14. dag. Samtidig kan den enkelte kundes medicintilskud variere meget, Medicinudlevering er en kompleks ydelse med tilknyttet rådgivning og vejledning. Når man har brug for medicin, er det lægen, der stiller diagnosen og udskriver en recept, mens apoteket rådgiver om brugen af og udleverer medicinen. Dette er selvfølgelig meget anderledes end ved indkøb i supermarkedet, hvor kunden selv vurderer, hvilke varer vedkommende har brug for og selv kan vurdere forholdet mellem pris og kvalitet. De fleste danskere mener, at apotekerne løser denne opgave godt. En MEGAFONundersøgelse fra 212 viser, at borgerne gennemgående har meget stor tillid til apotekets udlevering af den rigtige medicin til den laveste pris. Således har hele 98 procent af borgerne tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotek, og 78 procent er tilfreds eller meget tilfreds med apotekets evne til at tilbyde den billigste receptpligtige medicin. Sådan er prisen skruet sammen Prisen på medicin varierer meget alt efter, hvilken type medicin der forbruges. Mens en døgndosis af danskernes mest brugte Danmarks Apotekerforening 45

46 lægemiddel simvastatin kostede 11 øre i 212, kostede en døgndosis af det antipsykotiske lægemiddel aripiprazol (Abilify) knap 44 kroner. Det er især afgørende for prisen, om det pågældende lægemiddel er patentbeskyttet, eller om det har været på markedet i en årrække, og derfor er udsat for generisk konkurrence. Aripiprazol er netop et lægemiddelstof på patent, mens simvastatin er udsat for generisk konkurrence, og mange producenter konkurrerer om at være den billigste. I 212 var gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning 187,83 kroner inklusive moms. Til sammenligning var gennemsnitsprisen 196,79 kroner i 211. Sammensætningen af prisen er illustreret i figuren nedenfor. Apotekets indkøbspris var i gennemsnit 12,89 kroner. Men fordi apotekerne sparer grossisterne for nogle omkostninger ved at købe rationelt ind, får apotekerne i gennemsnit lov til at beholde 1,95 kroner i omkostningsbegrundet rabat. De resterende 118,94 kroner betalte apotekerne leverandørerne for medicinen. Dette beløb blev delt mellem producenterne/importørerne på den ene side og grossisterne på den anden side. Momsen udgjorde i alt 37,57 kroner per gennemsnitlig pakke medicin. De resterende 27,42 kroner var apotekernes samlede avance. Apotekets avance Apotekernes samlede avance på lægemidler, der lægges oven i indkøbsprisen, består af flere forskellige elementer. Det enkelte apotek får ikke lov til at beholde hele avancen selv. Avancen består af et fast receptgebyr på 8 kroner samt af en fast avance på 8,61 kroner per medicinpakning. Sammenlagt var der således en fast avance per medicinpakning solgt på recept til det enkelte apotek på 16,61 kroner, uanset om der blev solgt et lægemiddel til 25 kroner eller 1. kroner. Desuden opkrævede apotekerne også et avancebeløb svarende til 8,8 procent af indkøbsprisen. Det svarer i gennemsnit til 1,81 kroner per medicinpakning, som det udleverende apotek ikke selv beholder. Cirka 4,41 kroner heraf bruges til omfordeling mellem apotekerne, dels for at apoteker kan holde vagtåbent uden for normal åbningstid, dels til at opretholde driften af en række mindre apoteker, der derved medvirker til en bedre tilgængelighed til lægemidler og rådgivning. De øvrige 6,39 kroner gives som rabat til sygesikringen, medfinansierer Sundhedsstyrelsen, dækker udgifter til uddannelse af de apoteksansatte farmakonomer og finansierer statens pension for farmaceuter og apotekere udnævnt før Lægemidler i Danmark 212

47 Lægemiddelforbruget i Danmark Fordeling af prisen på den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning Kroner 187,83 Moms 15 37,57 6,39 4,41 16,61 1,95 Afgifter og rabat til det offentlige Sektor-intern omfordeling Nettoavance til apoteket Omkostningsbegrundet rabat Indkøbspris 1 12,89 5 Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 47

48 48 Lægemidler i Danmark 212

49 Danmarks Apotekerforening 49

50 Danske medicinpriser er lavest 68 præparater, apotekets udsalgspris, januar Indeks DK= Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige Danmark Tyskland Finland Norge England Sverige Danmark Gennemsnit 269 Kilde: IMS Health. Vidste du? Den gennemsnitlige pakke medicin koster 187,83 kroner. Heraf får det offentlige i gennemsnit 43,96 kr. (moms, rabat til sygesikringen og afgifter til staten), mens apotekerne kun beholder 21,2 kroner (nettoavance til apoteket og sektorintern omfordeling). Danske medicinpriser er lave internationalt set En undersøgelse fra det internationale analyseinstitut IMS Health viser, at danskernes forbrug af lægemidler i 29 kostede under halvdelen af, hvad det ville have kostet at købe i 11 andre europæiske lande. IMS Health tager udgangspunkt i danskernes forbrug af de 68 mest brugte receptpligtige lægemidler og har beregnet, hvad det ville have kostet i 11 andre lande: Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig og Schweiz. De udvalgte lægemidler dækker omkring 7 procent af det samlede forbrug af lægemidler i Danmark. 5 Lægemidler i Danmark 212

51 Lægemiddelforbruget i Danmark Priser på generisk medicin er meget lave i Danmark 37 præparater, apotekets udsalgspris, januar Indeks DK= Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige Danmark Tyskland Finland Norge England Sverige Danmark Gennemsnit 316 Kilde: IMS Health. Undersøgelsen viser, at det danske forbrug af de 68 mest brugte receptpligtige lægemidler i gennemsnit ville koste 169 procent mere i de lande, der er med i undersøgelsen. I Sverige ville det danske forbrug koste 26 procent mere end i Danmark, mens det ville have kostet 43 procent mere i Norge. I Irland ville det danske forbrug have kostet knap 6 gange så meget som i Danmark. Vidste du? Danskerne betaler mindre for deres lægemiddelforbrug sammenlignet med andre europæere. Når man ser på priserne på generisk medicin såkaldt kopimedicin er resultaterne endnu mere tydelige. 37 præparater ud af de samlet 68 præparater i IMS Health-analysen er kopimedicin. Det danske køb af disse 37 kopimedicintyper ville i 29 koste over 3 gange så meget i gennemsnit i de andre europæiske lande. Danmarks Apotekerforening 51

52 Kopimedicin er billigst i Danmark Så meget koster det danske forbrug af generisk medicin 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Mia. kr. ekskl. moms, Danmark Sverige Norge Danske priser Svenske priser Prisen på de 9 meste brugte receptpligtige kopilægemidler i Danmark i 211. Norske priser Kilde: Offentliggjorte data fra Lægemiddelstyrelsen (Danmark) og (Norge). Specialkørsel fra Apotekens Service AB (Sverige). Undersøgelsen bekræfter dermed, at den frie konkurrence på det danske lægemiddelmarked for kopimedicin sammen med apotekernes substitution til billigste kopi presser priserne på lægemidler ned på et niveau, der er blandt Europas laveste medicinpriser. Det bekræftes af en række nyere undersøgelser. Danmark slår Norge og Sverige med mange millioner Danskerne sparer 1.5 millioner kroner ved at købe deres kopimedicin i Danmark frem for i Norge, og de sparer 75 millioner kroner ved at købe kopimedicin i Danmark frem for i Sverige. Norske priser på danskernes forbrug af kopimedicin er nemlig 5 procent højere end i Danmark, mens svenske priser på kopimedicin er 35 procent højere end i Danmark. Det viser Danmarks Apotekerforenings analyse af priserne på kopimedicin i 211 i de skandinaviske lande. 52 Lægemidler i Danmark 212

53 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmarks Apotekerforening 53

54 Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om omsætningen i 211 fordelt på terapeutiske koder (ATC-koder) for de receptpligtige lægemiddelstoffer, der i 1. halvår i 211 havde en omsætning af generiske præparater på mindst,5 mio. døgndoser (DDD). Der er på denne måde udvalgt 96 generiske lægemiddelstoffer. 5 af dem sælges ikke/har ikke tilknyttet en DDD i Sverige og/eller Norge, hvorfor de er udeladt af analysen. Et lægemiddelstof er udeladt af analysen, idet der pt. er en igangværende sag om patentkrænkelse. De 9 lægemidler, som analysen således tager udgangspunkt i, udgør 93 procent af forbruget af generiske lægemidler i Danmark og 65 procent af samtlige lægemidler. Samtidig har en ny norsk prisanalyse fra Oslo Economics, som er bestilt af det norske Helse- og Omsorgsdepartement og offentliggjort i januar 213, vist, at det norske forbrug af den kopimedicin, der har generisk konkurrence i begge lande, kunne købes til næsten halv pris i Danmark i forhold til i Norge. Norge er kun billigst, hvis man medtager lægemidler, der fortsat er patentbeskyttet i Danmark, og hvor det dermed ikke er muligt for apotekerne at foretage generisk substitution og understøtte den generiske priskonkurrence. Kopimedicin: 65 procent af markedet, men kun 2 procent af udgifterne Det danske prissystem og apotekernes substitution til billigste kopi har ført til, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor kopimedicinen har den største markedsandel. Ifølge Industriforeningen for Generiske Lægemidler, IGL, i Danmark er 65 procent af al medicin, der sælges på apotekerne i Danmark, kopimedicin, når der måles i mængder. Men da kopimedicinen er billig i Danmark, udgør den kun cirka 2 procent af udgifterne til medicin. Ser man alene på de lægemidler, hvor patentet er udløbet, og hvor salg af kopimedicin overhovedet er mulig, udgør kopimedicin endda cirka 83 procent af medicinforbruget målt i mængder (definerede døgndoser, DDD). Det er en af Europas største markedsandele for kopimedicin. En international sammenligning fra OECD viser, at Danmark i 21 lå blandt de lande, der havde de største markedsandele for generika. Portugal, Japan og Irland havde alle relativt lave markedsandele for kopimedicin med generika-andele under 2 procent. Norge og Finland lå i midten med omkring 4 procent, mens Danmark ligger i den høje ende sammen med Tyskland, Storbritannien, Korea og USA. 54 Lægemidler i Danmark 212

55 Lægemiddelforbruget i Danmark Generisk markedsandel, Procent Grækenland Sverige Schweiz Island Slovakiet Portugal Irland Japan Frankrig Spanien Belgien Australien Østrig Norge Italien Finland Canada Holland Tjekkiet Storbritannien Danmark Korea Tyskland USA Sverige Grækenland Schweiz Island Slovakiet Portugal Irland Japan Frankrig Spanien Belgien Værdien af generika ift. samlet omsætning i landet. Forbruget af generika i mængder (DDD) ift. samlet forbrug i landet. Australien Østrig Norge Italien Finland Canada Holland Tjekkiet Danmark Storbritannien Korea Tyskland USA Anm: Der findes ikke tal for DDD-markedsandelen for Sverige, Grækenland, Schweiz, Island og Slovakiet. Kilde: OECD. Den internationale sammenligning viser også, at generikaandelen af de danske medicinudgifter er blandt de laveste på trods af, at generikaandelen af lægemiddelforbruget er højt. Dette indikerer, at prisen på generika i Danmark internationalt set ligger meget lavt. Vidste du? Priserne på generika såkaldt kopimedicin i Danmark er blandt de laveste i Europa. Samtidig har Danmark en af Europas højeste markedsandele for kopimedicin. Danmarks Apotekerforening 55

56 Lægemidler i Danmark

57 Apotekets aktiviteter Danmarks Apotekerforening 57

58 Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet n 7. danskere bruger mere end 5 forskellige lægemidler og er udsat for lægemiddelproblemer, og knap 1 million lægemiddelbrugere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Som sundhedsvæsenets lægemiddeleksperter har apotekerne særligt fokus på at anvende de lægemiddelfaglige kompetencer til at sikre korrekt brug af medicinen. Hvis medicinen blev brugt bedre, kunne op mod 1. medicinrelaterede indlæggelser undgås. Problemet er stort og omkostningstungt både for den enkelte borger og for samfundet. Årsagen til indlæggelserne er oftest bivirkninger, at medicinen ikke anvendes, som den burde, eller at medicinen ikke virker som forventet. Vidste du? Mellem 2. og 5. af de borgere, som indlægges på grund af medicinproblemer, dør. Mange af disse indlæggelser og dødsfald kan forebygges der er derfor potentiale til forbedringer. Apotekets rådgivning gør en forskel I Danmark har vi cirka 1,7 millioner kronisk eller langvarigt syge, som har brug for livslang medicinsk behandling. Apotekerne rådgiver hver eneste dag borgere om brug af medicin, forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Undersøgelser viser, at apotekets rådgivning minimerer samfundets omkostninger til behandling af danskerne. I forbindelse med manglende medicinefterlevelse (compliance) er det kendt, at halvdelen af patienterne i behandling for forhøjet blodtryk stopper behandlingen inden for det første år. Kun 15 procent af type 2-diabetikere, som behandles med medicin mod sukkersyge, er stadig i behandling efter 1 år. Astmatikere har i halvdelen af tilfældene problemer med dosis af medicinen og inhalationsteknikken. Desuden viser undersøgelser, at 2/3 af patienter i behandling for en depression stopper behandlingen inden for den første måned. Omfanget af manglende medicinefterlevelse hos kroniske patienter er stort, og konsekvenserne er alvorlige. For den enkelte borger kan konsekvensen være en dårligere livskvalitet og for samfundet er det en regning i form af flere sygedage, lægebesøg og indlæggelser. Apotekets rådgivning gør, at patienterne i højere grad tager medicinen som anvist, og at den medicinske behandling optimeres, når patienterne taler med apoteket om deres medicin. Stor tillid til apotekets rådgivning Gennem de seneste 5 år har apotekerne arbejdet med fælles krav til rådgivningen på apoteket. Det har givet en markant fremgang af rådgivningskvaliteten over for apotekets kunder, således at mange 58 Lægemidler i Danmark 212

59 Apotekets aktiviteter af de lægemiddelrelaterede problemer opfanges i forbindelse med apotekets rådgivning af kunderne. Undersøgelser viser, at der i 3-4 procent af ekspeditionerne på apoteket findes lægemiddelrelaterede problemer og selv ved salg af håndkøbsmedicin forekommer der lægemiddelrelaterede problemer i hver femte ekspedition. Samtidig er det dokumenteret, at apotekets rådgivningsindsats forbedrer patienternes sundhedstilstand, og at patienterne oplever en positiv effekt på deres helbred, en bedre medicinanvendelse og øget viden om deres medicin. Konkret har en undersøgelse vist, at hvor 52 procent af en gruppe patienter med forhøjet blodtryk før rådgivning fra apoteket tog deres medicin som anvist, var andelen efterfølgende steget til 63 procent. Hver eneste dag henvender mange borgere sig i apotekets skranke med mange forskellige typer af problemer. Alt lige fra livstruende problemer til lettere problemer, der kan afhjælpes med håndkøbslægemidler. Der er evidens for, at apoteket henviser relevante patienter til lægen, og at disse patienter efterfølgende oftest følger apotekets råd. Dette underbygges også af en måling foretaget af analyseinstituttet M3 Research i oktober 212, der viste, at hele 98 procent af de adspurgte har tillid til, at det er sikkert og trygt at få udleveret medicin på apoteket. Receptkontrol redder dagligt 7 danskere fra indlæggelse Der var 49 millioner receptordinationer i 211 på de danske apoteker. Hver eneste gang, en recept modtages på apoteket, er der en fast kvalitetssikret procedure for håndteringen, som sikrer, at recepten og medicinen, der udleveres, er kontrolleret af apotekets lægemiddelfaglige personale. Apoteket sikrer dermed, at det lægemiddel, lægen har ordineret, udleveres korrekt. Selvom lægens ordination af et receptpligtigt lægemiddel er meget sikker, sker der alligevel engang imellem fejl og utilsigtede hændelser. Apotekerne fanger årligt over 1. fejl og mangler i lægernes ordinationer. Heraf er over 2.5 så alvorlige, at de kunne have betydet en hospitalsindlæggelse for den berørte patient, hvis ikke fejlen var blevet opdaget. Vidste du? Apotekets receptkontrol redder hver dag i gennemsnit 7 danskere fra hospitalsindlæggelse. Hvert år finder apoteket fejl og mangler på cirka 7. medicinordinationer, hvor der er problemer med dosering, styrke eller mængde af lægemidlet. Apotekets rådgivning sparer 1,3 mia. kr. Apotekernes sundhedsfaglige indsats sparer årligt danskerne for over 3 millioner Danmarks Apotekerforening 59

60 Sparede sundhedsudgifter apotekernes indsats vedr Mio. kr Compliance Receptkorrektion LMRP, receptpligtig medicin LMRP, håndkøbsmedicin Anden rådgivning, håndkøb Total Amn.: LMRP er en forkortelse af lægemiddelrelaterede problemer. Kilde: PWC. besøg hos lægen, over 1. skadestuebesøg og omkring 87. indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. Det viser en analyse, der er udarbejdet af konsulentfirmaet PwC for Apotekerforeningen. Analysen tager udgangspunkt i de skønnede besparelser på sundhedsudgifterne, som apotekerne bidrager med ved deres sundhedsfaglige indsats. Analysen sammenfatter værdien af forbedret compliance ved brugen af receptmedicin, værdien af receptkorrektioner, værdien af færre lægemiddelrelaterede problemer ved receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin samt værdien af apotekernes anden rådgivning i forbindelse med håndkøbsmedicin. Analysens resultat viser, at lidt under halvdelen af den skønnede besparelse findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af receptmedicin, mens lidt over halvdelen af besparelsen findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af håndkøbsmedicin. Analysen baserer sig på en lang række forskningsartikler og undersøgelser af apotekernes ydelser og værdien af disse. 6 Lægemidler i Danmark 212

61 Apotekets aktiviteter Kontrol ved udlevering Efter en omfattende receptkontrol ekspederes de lægemidler, som er angivet på recepten. I 211 blev det til mere end 54 millioner almindelige lægemiddelpakninger på recept. Hvert af de 314 apoteker har i gennemsnit ekspederet omkring 173. pakker receptpligtig medicin til mennesker. I ekspeditionsprocessen vælger apoteket det billigste lægemiddel på en elektronisk liste over generisk substituerbare lægemidler. Ved et elektronisk opkald til det Centrale Tilskudsregister beregnes medicinbrugerens tilskud til lægemiddelkøbet, samtidig med, at købet indberettes til registret. Ved udlevering af medicin til brugeren sikrer apotekets personale sig, at brugeren ved, hvordan lægemidlet skal anvendes. Samtidig spørger de ind til, om brugeren tidligere har oplevet problemer med lægemidlet, eller om der er tvivl om brugen. Når ekspeditionen er afsluttet, sendes alle data til Medicinprofilen, som er en elektronisk oversigt over den receptpligtige medicin, hver enkelt dansker køber på apoteket. Vidste du? Medicinprofilen indeholder oplysninger om receptpligtig medicin købt på apoteket, men også oplysninger om de ordinationer, borgeren har liggende på receptserveren. Med en digital signatur er det muligt for alle danskere, der er fyldt 15 år, at finde deres egne oplysninger på sundhed.dk. Hvert 3. apotek bruger i dag robotter I dag har omkring 11 apoteker installeret robotter, som henter lægemidlerne frem fra et lager. Den største gevinst ved apotekets brug af robotteknologi er tydeligst ved arbejdet i skranken ude hos kunderne. Her får personalet bedre tid til at rådgive kunderne i stedet for at skulle bruge tid på at finde varen på lageret. Robotten giver apotekeren en øget fleksibilitet i forhold til indretningen af apoteket, idet varelageret ikke længere behøver at stå inden for skrankepersonalets rækkevidde, men eksempelvis kan placeres i kælderen. Herfra sørger robotten for, at varen kommer frem til personalet i skranken via et bånd eller rør. En robot koster typisk 1-2 millioner kroner, og dertil kommer udgifter til nyindretning af apoteket. Danmarks Apotekerforening 61

62 62 Lægemidler i Danmark 212

63 Apotekets aktiviteter Kvalitetsstempel til apotekerne Apotekerne er frontløbere på kvalitetsområdet. I 29 blev apotekerne som de første i det danske sundhedsvæsen akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Ved udgangen af 212 var der 24 apotekere, der var akkrediteret, svarende til 9 procent, og flere er på vej. er udsatte. Hvert år indlægges omkring 75. personer som følge af utilsigtede lægemiddelhændelser. Lidt over halvdelen af disse lægemiddelrelaterede indlæggelser kunne have været undgået. De lægemiddelrelaterede problemer og indlæggelser er forbundet med væsentlige offentlige udgifter til sundhedssektoren, der således også kunne have været undgået. DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er tilpasset sundhedsvæsenet. Et af formålene med DDKM er at fremme kvaliteten af det samlede forløb, som patienterne oplever, gennem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det betyder, at man skaber grundlag for bedre samarbejdsmuligheder på tværs af sundhedsvæsenet, og derved i højere grad kan undgå de problemer, der i dag forekommer ved patienternes overgang mellem de enkelte sektorer. Derudover sikrer implementeringen af DDKM et øget fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling, så apotekerne hele tiden udvikler og forbedrer kvalitetsniveauet af hensyn til borgerne og den samlede patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. 1 mio. utilsigtede lægemiddelhændelser Knap 1 mio. danskere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Særligt svage ældre med kroniske sygdomme Det er særligt medicineringsfejl og patienter, der ikke følger den anbefalede behandling, der resulterer i lægemiddelrelaterede problemer og indlæggelseskrævende utilsigtede lægemiddelhændelser. Risikoen for at blive udsat for utilsigtede lægemiddelhændelser er størst for ældre og patienter med flere diagnoser, flere lægemidler (polyfarmaci) og nedsat opfattelsesevne (demens og psykiske lidelser mv.). Samarbejde om utilsigtede hændelser Siden 1. september 21 har alle sundhedspersoner inden for det primære sundhedsområde skullet rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Utilsigtede hændelser er hændelser og fejl, som ikke skyldtes patienternes sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende for patienterne. Apotekerne opdager og rapporterer også fejl, der er Danmarks Apotekerforening 63

64 opstået andre steder i sundhedsvæsenet. Apotekerne bidrager hermed med viden, der kan danne grundlag for læring og er dermed medvirkende til at forebygge, at der sker utilsigtede hændelser i patienternes medicineringsforløb. Dette kan eksempelvis være dobbeltmedicinering eller uoverensstemmelse mellem medicinlister fra sygehus og primær sektor. Vidste du? Apotekerne var de første i sundhedsvæsenet, der blev akkrediteret i henhold til DDKM. Ud over apotekerne arbejder sygehusene, nogle kommuner og det præhospitale område også med DDKM. De praktiserende læger har pilottestet standarder til brug i almen praksis, så de også kan blive en del af DDKM. Forebyggelse og sundhedsfremme Medicinefterlevelsen hos de store kronikergrupper kan med fordel forbedres. En del af løsningen kan være apotekets forebyggende og sundhedsfremmende ydelser. På apoteket kan en medicingennemgang styrke patientens forståelse af, at medicinen kan gavne dem på kort eller lang sigt. Samtalen med en apoteksfarmaceut har fokus på, hvorfor medicinen skal tages, hvordan den tages, hvad man skal gøre for at undgå problemer, og endelig hvem man kan henvende sig til, hvis der alligevel opstår problemer. Efterfølgende kan der eventuelt justeres i patientens medicin i samråd med egen læge. Apotekerne udbyder også andre ydelser med fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for eksempel rygestopkurser, ydelser, der er tilpasset plejesektoren, og rådgivning i inhalation af medicin mod astma og KOL. Alle ydelser er kvalitetssikrede og leveres af faguddannet personale, som bruger deres lægemiddelfaglige kompetencer til at forbedre borgernes sundhed. Apoteket hjælper med rygestop Rygestopkurserne afholdes af apotekets uddannede rygestoprådgivere, som rådgiver ud fra koncepter, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Apotekernes erfaring med rygestoprådgivning er årelang. Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser, at hvis en person, der holder op med at ryge, hverken får rådgivning eller bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3 procent være røgfrie efter 1 år. Ved optimal rygestopstøtte med både rådgivning og rygestopmedicin kan der opnås rygestoprater på 2-3 procent efter 1 år. Online rygesstop-program Udover at apotekerne hjælper borgerne med rygestop på apoteket, er der også et gratis online tilbud, der er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Dit Digitale Stopprogram på hjemmesiden imødekommer borgere, der ønsker hjælp 64 Lægemidler i Danmark 212

65 Apotekets aktiviteter til rygestop og udtrapning af nikotinsubstitution. Borgeren kan få personlig og målrettet rådgivning, når behovet opstår. Apotekets ydelser til plejesektoren kan forebygge indlæggelser Apotekerne tilbyder også sundhedsydelser med fokus på bedre medicinering i den kommunale plejesektor. Personalet på bosteder, plejehjem og i hjemmeplejen kan i samarbejde med apoteket gennemgå rutinerne omkring medicinhåndtering og få råd og vejledning til udvikling af nye, mere hensigtsmæssige rutiner. Samtidig kan apoteket undervise personalet i forskellige lægemiddelrelaterede og patientsikkerhedsrelaterede emner for at udvikle personalets kompetencer. For beboerne kan en gennemgang af medicinen gøre en forskel i forhold til uhensigtsmæssig medicinering. Resultatet er, at personalet får bedre styr på håndteringen af beboernes medicin, og samtidig sikres det, at de lægemidler, som beboerne bruger, bruges rigtigt. Det forebygger kontakter til andre dele af sundhedsvæsnet som for eksempel praktiserende læge eller hospital, og samtidig giver det større livskvalitet for beboerne. 1. borgere kunne have gavn af dosispakket medicin Sundhedsministeriet har vurderet, at omkring 1. danskere kunne have gavn af dosispakket medicin. Er man som borger i fast medicinering med flere forskellige lægemidler dagligt, kan dosispakket medicin være en stor hjælp i forhold til at holde styr på medicinen og huske at få den taget. Medicinen pakkes maskinelt og kontrolleres omhyggeligt ved blandt andet visuel kontrol. Dette medfører, at der er langt færre fejl i maskinelt dosispakket medicin end ved manuelt dosispakket medicin. Samtidig er ordningen velegnet til patienter, som har behov for hjælp til håndteringen af deres medicin, for eksempel borgere på plejehjem eller i hjemmeplejen. Her kan dosispakket medicin øge patienternes sikkerhed og frigive ressourcer blandt plejepersonalet til andre opgaver. Lægemidlerne pakkes i poser til 2 uger ad gangen. Dosispakningen skal være ordineret af lægen, hvis der skal ydes tilskud fra sygesikringen til gebyret for at få pakket og ekspederet medicinen. I Danmark findes der 9 apoteker, som har tilladelse til at foretage dosispakning af medicin. De 9 pakkeapoteker distribuerer til resten af landets apoteker. I alt fik cirka 49.3 borgere dosispakket deres medicin i december 211. Det er en stigning på 6 procent svarende til Danmarks Apotekerforening 65

66 Antal personer der får dosispakket medicin per december måned Personer Kilde: Sundhedsstyrelsen borgere siden december 21. I alt får over 4 gange så mange borgere i dag dosispakket deres medicin som ved udgangen af 23, som var det første år med ordningen. Tjek på inhalation Halvdelen af den astma- og KOL-medicin, der udleveres på apotekerne, bliver ikke taget efter lægens anvisninger. Som i andre kronikergrupper mangler mange astma- og KOL-patienter tilstrækkelig viden om deres sygdom og brug af medicin, og det har store omkostninger for både patient og samfund. Apotekernes mest udbredte sundhedsydelse, Tjek på inhalation, tager fat om disse problemer. Både erfarne og nye brugere af astma- og KOL-medicin kan få rådgivning om korrekt inhalationsteknik på apoteket. Apotekets lægemiddelfaglige personale vurderer medicinbrugerens inhalationsteknik, demonstrerer korrekt inhalationsteknik og rådgiver om anvendelse og rengøring af inhalatoren. Hvis en erfaren astma- eller KOL-patient har problemer med at bruge medicinen eller oplever bivirkninger eller manglende effekt af medicinen, kan apoteket hjælpe. Ydelsen er gratis for patienten, da staten betaler. 66 Lægemidler i Danmark 212

67 Apotekets aktiviteter Tjek på inhalation - antal leverede ydelser per kvartal Ydelser 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 212 Kilde: Danmarks Apotekerforening. I 211 er der gennemført lige omkring 61. inhalationsydelser. Til og med november 212 er der gennemført knap 35. ydelser, siden den blev indført i 25. Vidste du? Tjek på inhalation er en sundhedsydelse, der tilbydes gratis til brugere af astma- og KOLmedicin. Det er nemlig staten, der betaler ydelsen for patienterne. Forfalsket medicin kan være farlig Forfalsket medicin er et stort problem, som det kan være svært at dæmme op for. På grund af den sikkerhed, der ligger i det danske enstrengede distributionssystem for medicin, er der aldrig fundet forfalsket medicin på de danske apoteker. I 211 blev næsten 115 millioner varer i EU mistænkt for at være piratkopier, og medicin udgjorde 24 procent af de tilbageholdte kopivarer på EU-plan. Forfalsket medicin er ulovligt og indebærer en lang række risici, da der ikke er kontrol med indholdet og produktionen af den forfalskede medicin. Medicinen kan indeholde andre stoffer, end der er angivet, eksempelvis giftige stoffer, og den kan dermed være farlig. Den forfalskede Danmarks Apotekerforening 67

68 medicin kan også indeholde for store eller for små mængder af det virksomme stof, eller det kan være helt virkningsløst. Danske forbrugere skal være opmærksomme, hvis de køber medicin på internettet. På kan man lovligt og sikkert købe både recept- og håndkøbsmedicin hos et dansk apotek efter eget valg, men den sikkerhed kan man ikke regne med andre steder på nettet. I Danmark er der også flere, der køber ulovlig medicin. Lægemiddelstyrelsen beslaglagde forsendelser med ulovlige lægemidler i 211, og det er næsten dobbelt så meget som i 21, hvor tallet var forsendelser. Cirka en tredjedel af den ulovligt indførte medicin var potensmidler. Den forfalskede medicin findes ikke kun på internettet, da forfalsket medicin også har fundet vej til hylderne hos godkendte forhandlere i andre EU-lande, eksempelvis England. Der er dog aldrig fundet ulovlig medicin på de danske apoteker. Europakommissionen anslår, at 1 procent af de lægemidler, der sælges til de europæiske forbrugere gennem apoteker og lignende, er forfalsket. Falsk medicin I 211 var 24 procent af de forfalskede varer, der blev stoppet på vej ind i EU via postforsendelser, medicin. Det er ikke kun forfalsket medicin, som er ulovlig at indføre i Danmark. Der må kun indføres lægemidler, der er afsendt inden for EU, og salget skal ske gennem en forhandler, der er godkendt til at sælge lægemidler til forbrugere. Desuden skal man have en gyldig recept for lovligt at kunne købe receptpligtige lægemidler. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvorfra medicinen købt gennem en hjemmeside afsendes. 68 Lægemidler i Danmark 212

69 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmarks Apotekerforening 69

70 Apotekets nøgletal n Det er Sundhedsministeriet, der bestemmer, hvor mange apoteker, der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. På den måde afbalanceres hensynet til god tilgængelighed overalt i landet med hensynet til lave omkostninger for samfundet. Der var i alt 314 apoteker i Danmark ved udgangen af 212. Apotekerne udleverer receptpligtige lægemidler, og borgerne kan, som det eneste sted i sundhedssektoren, gå direkte ind fra gaden og modtage rådgivning og vejledning af en sundhedsfagligt uddannet medarbejder uden at have en aftale. De danske apoteker er store i forhold til apoteker i mange andre lande. I Danmark er der i gennemsnit 1,2 medarbejdere med en lægemiddelfaglig uddannelse per apotek. På apoteker i landene omkring os er der i gennemsnit mellem 4 og 7 medarbejdere med tilsvarende sundhedsfaglige kvalifikationer. De 314 apoteker er ejet af 226 apotekere. Hver apoteker kan have op til 4 apoteksenheder og en række mindre enheder tilknyttet i nærområdet. I alt har apotekerne næsten 1.3 udleveringssteder for medicin i Danmark. Farmaceut-ejerskab I Danmark skal man være uddannet farmaceut for at være apoteker, og det er kun medarbejdere med en lægemiddelfaglig uddannelse som farmaceut eller farmakonom, der må udlevere lægemidler til kunderne. Reguleringen af ejerskabet, hvor det kun er farmaceuter, der kan eje apoteker, er valgt, fordi det er den regulering, der bedst muligt sikrer apotekernes økonomiske uafhængighed og en uvildig rådgivning. Det har EU-domstolen slået fast med 2 domme afsagt i maj 29. EUdommene siger, at der ikke er dokumentation for, at andre ordninger lige så effektivt som farmaceutejerskab sikrer det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen. Apotekerne omsætter for næsten 12 milliarder kroner I 211 omsatte apotekerne lægemidler, sundhedsydelser og andre varer for næsten 12 milliarder kroner eksklusive moms. I 212 skønnes omsætningen at være faldet med omkring,5 milliarder kroner. Den største del af omsætningen er salg af receptpligtige lægemidler til private forbrugere. Apotekerne sælger dog også medicin til sygehuse og klinikker, medicin til dyr og andre varer som eksempelvis hudplejeprodukter, plastre og vitaminer. Desuden tilbyder apotekerne en række sundhedsydelser som for eksempel rygestopkurser og medicingennemgang. 7 Lægemidler i Danmark 212

71 Apotekets aktiviteter Omsætningen på apotekerne i 211 (ekskl. moms) Lægemidler på recept 9.21 mio. kr. 76,9% Håndkøbslægemidler 93 mio. kr. 7,8% Andre varer mio. kr. 11,3% Andre indtægter og sundhedsydelser 96 mio. kr.,8% Salg mellem apotekerne 384 mio. kr. 3,2% Omsætningen på apotekerne 12, mia. kr. 1% Gennemsnitsomsætning per apotek 38 mio. kr. Kilde: Danmarks Apotekerforening. Omkring 75 procent af den samlede omsætning er receptpligtige lægemidler til private forbrugere. Medicin til sygehuse og klinikker udgjorde,6 procent af omsætningen i 211, og salget af medicin til dyr udgjorde 1,6 procent af den samlede bruttoomsætning i 211. Samlet set udgjorde de receptpligtige lægemidler knap 77 procent af omsætningen i 211. Det svarer til et fald på,8 procentpoint i forhold til sidste år. Målt i kroner omsatte apotekerne for omkring 9,2 milliarder kroner receptpligtige lægemidler i 211. Håndkøbslægemidler Apotekerne solgte håndkøbslægemidler for 93 millioner kroner i 211 svarende til 7,8 procent af omsætningen. De apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler som kun må sælges på apotekerne udgjorde 2,8 procent af bruttoomsætningen, mens salget af liberaliserede håndkøbslægemidler som også sælges i detailhandlen og på for eksempel tankstationer udgjorde 4,9 procent af den samlede omsætning. Salg af andre varer end medicin udgjorde lidt mere end 11 procent af den samlede omsætning i 211. Magistrelle lægemidler Apotekerne handler også med hinanden. 2 apoteker fremstiller magistrelle lægemidler, der er fremstillet til den enkelte patient efter lægens anvisning, og 9 apoteker dosispakker lægemidler i særlige portionspakninger. Disse apoteker forsyner de andre apoteker, der derefter udleverer medicinen til patienterne over hele landet. Den magistrelle produktion på apotekerne er meget lille i forhold til Danmarks Apotekerforening 71

72 Fordeling af apotekernes omsætning i 211 Enkeltpersoner ekskl. dosis 71,3 % Dosispakninger 3,4 % Sygehusleverancer,6 % Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 2,8 % Liberaliserede håndkøbslægemidler 4,9 % Andet salg til andre Receptmedicin til dyr Andre driftsindtægter Frihandelsvarer 11,3% Frihandelsvarer Andre driftsindtægter,8 % Receptmedicin til dyr 1,6 % Salg til andre apoteker 3,2 % Liberaliserede håndkø Apoteksforbeholdte h Kilde: Danmarks Apotekerforening Sygehusleverancer Dosisdispensering Enkeltpersoner ekskl d den samlede omsætning, og den udgør cirka en halv procent af den samlede omsætning. således dosispakkede lægemidler, mens 71,3 procent er receptpligtige lægemidler udleveret i almindelige pakninger. Dosispakket medicin Flere og flere patienter får dosispakket deres medicin, og salget mellem apoteker stiger derfor år for år. I 211 blev der solgt dosispakkede lægemidler for 41 millioner kroner til over 49. danskere. Det svarer til 3,4 procent af den samlede omsætning. Af de cirka 75 procent af omsætningen, der er receptpligtige lægemidler til private forbrugere, er de 3,4 procent Frem til 26 steg apotekernes omsætning med cirka 5 procent om året i gennemsnit. I en årrække herefter var omsætningen mere konstant. Fra 21 til 211 faldt omsætningen med 3,7 procent, og i 212 var der et yderligere fald på 4,2 procent. Denne udvikling skyldes i vid udstrækning en omlægning af tilskud til lægemidler, der har ført til, at mange patienter er kommet i behandling med billi- 72 Lægemidler i Danmark 212

73 Apotekets aktiviteter Udviklingen i apotekernes omsætning Bruttoomsætning i alt Mia. kr Anm.: Tal for 212 er foreløbige på baggrund af månedlige indberetninger. Kilde: Danmarks Apotekerforening. gere lægemidler. Der har endvidere været en række patentudløb, som har medført faldende lægemiddelpriser og dermed også faldende omsætning. Apotekerne udleverer mere end 58 millioner pakker receptmedicin Hver dansker købte i gennemsnit 1 pakker receptpligtig medicin og 3 pakker håndkøbsmedicin på apoteket i 211. Kvinder køber flere lægemidler end mænd, og da der er en klar tendens til, at forbruget af medicin vokser med alderen, køber ældre mere medicin end unge. Antal solgte pakninger 211 Lægemidler på recept Håndkøbslægemidler Andre varer I alt Antal pakninger og andre varer per apotek Kilde: Danmarks Apotekerforening. 58,3 mio. pakninger 17,7 mio. pakninger 22,5 mio. pakninger 98,5 mio. pakninger 314. pakninger I 211 solgte apotekerne næsten 1 millioner lægemiddelpakninger eller enheder af andre varer. De 58,3 millioner pakninger er receptpligtige lægemidler, mens Danmarks Apotekerforening 73

74 Antal solgte receptpakninger Mio. pakninger Alm. receptpakninger Dosispakker Sygehuse Dyr Kilde: Danmarks Apotekerforening. knap 18 millioner pakninger er håndkøbslægemidler. Hertil kommer mellem 22 og 23 millioner pakninger af andre varer som hudpleje, plastre og vitaminer. Veterinærmedicin En lille del af de udleverede receptpligtige lægemidler udleveres til brug til husdyr, hundekenneler og rideheste. Dette salg udgør cirka 1 million pakninger. Fra foråret 27 indgår apotekernes salg af lægemidler til landbruget ikke længere som en del af den almindelige apoteksomsætning. Den opgjorte omsætning af lægemidler til dyr er derfor faldet meget de senere år. Det er også en del af forklaringen på, at den samlede vækst i apotekernes omsætning har været lav eller negativ i de senere år. Høj produktivitetsvækst Apotekerne har en høj realvækst i arbejdskraftproduktiviteten. Apotekerne har ifølge Nationalregnskabet haft en gennemsnitlig årlig realvækst i arbejdsproduktiviteten på 3,3 procent i perioden 74 Lægemidler i Danmark 212

75 Apotekets aktiviteter Produktivitetsvækst Gennemsnitlig årsvækst Procent 3, ,3 -,1-1, Apoteker Private serviceerhverv Offentlige tjenester mv. Byggeri Anm: Produktiviteten for apotekerne er opgjort i perioden , hvilket er de senest mulige tilgængelige tal for apotekernes produktivitet på grund af det høje detaljeringsniveau. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Økonomi og Erhvervsministeriet: Branchernes produktivitet (211), Vækst og fornyelse, mødeoplæg i Vækstforum, november 21 samt Danmarks Apotekerforenings beregninger til 27. Det er markant højere end samfundets gennemsnitlige realvækst i arbejdsproduktiviteten på,8 procent i perioden (,5 procent i perioden ). Det er også højere end i private serviceerhverv, hvor produktiviteten i perioden 1995 til 29 kun er vokset med,3 pct. årligt. Produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen er i gennemsnit faldet med 1,4 procent i perioden , mens produktiviteten inden for offentlige tjenester er faldet med,1 pct. Også i detailhandlen med fødevarer kan der konstateres faldende produktivitet på 1,4 procent årligt i gennemsnit i perioden , mens taxi- og turistvognmænds produktivitet er faldet 2,9 procent i gennemsnit i perioden Apotekernes produktivitetsvækst er således markant anderledes og højere end andre brancher, hvor der ofte peges på regulering som en barriere for vækst. Danmarks Apotekerforening 75

76 Tilgængelighed til apoteker i Danmark Medicin og adgang til rådgivning skal være tilgængelig for alle, uanset hvor i landet man bor. Derfor må der ikke være langt til apoteket heller ikke i tyndt befolkede egne af landet. For at det skal kunne lade sig gøre at drive apoteker de steder, hvor der ikke umiddelbart er driftsøkonomisk grundlag for det, er der en intern økonomisk udligningsordning mellem apotekerne i sektoren. Det vil sige, at apoteker med en stor omsætning betaler en omsætningsafgift til de apoteker, der ikke har så stor en omsætning. De største apoteker betaler en afgift på 3,6 procent til de mindre apoteker af den del af deres omsætning, der ligger over gennemsnittet. Apoteker beliggende i byerne betaler omsætningsafgift, hvis deres omsætning er over gennemsnittet, men får ikke tilskud, heller ikke selvom de er små. Tilskuddet er således målrettet mindre apoteker i yderområderne. God tilgængelighed Den interne udligningsordning sikrer, at der er apoteker spredt over hele landet. I gennemsnit har danskerne 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Hvis man indleverer sin recept og kan vente på levering senere på dagen eller dagen efter, behøver man kun gå 1,7 kilometer. Så kan medicinen udleveres fra enten et apotek eller et mindre udleveringssted. Alle danskere indgår i gennemsnitstallene også dem i yderområderne og på de små øer. Så mange kan hente medicin endnu tættere på, hvor de bor. 39 procent af befolkningen har under en kilometer til nærmeste udleveringssted, og 3 ud af 4 (71 %) kan hente medicinen på et udleveringssted mindre end 2 kilometer fra bopælen. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der bestemmer, hvor mange apoteker der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. Ved at lade staten bestemme, hvor i landet der skal ligge apoteker, kan samfundet balancere hensynet til både god tilgængelighed i hele landet og lave distributionsomkostninger og dermed også lave priser. Økonomisk udligning sikrer lige adgang til medicin overalt i landet Det økonomiske udligningssystem mellem apotekerne har stor betydning for den geografiske dækning og for tilgængeligheden til lægemidler og sundhedsfaglig rådgivning i tyndt befolkede egne. Uden tilskud fra udligningsordningen ville der ikke være økonomi i at drive en stor del af de små apoteker, som servicerer borgerne i de mindre byer og på 76 Lægemidler i Danmark 212

77 Apotekets aktiviteter Apoteker og udleveringssteder i Danmark 212 Receptekspederende apoteksenheder Øvrige udleveringssteder for medicin Kilde: Danmarks Apotekerforening. Danmarks Apotekerforening 77

78 landet. Hvis man forestiller sig, at den økonomiske udligning afskaffes, er det sandsynligt, at 43 apoteker i mindre byer ville være truet af lukning bedømt ud fra apotekernes omsætning og indtjening i årene 27 til 211. Disse apotekere ville som følge af mistet udligningstilskud i gennemsnit tjene mindre end lønnen for en ansat farmaceut. Mange lukningstruede apotekere De berørte apoteker ligger mere end 5 kilometer fra det nærmeste andet apotek, og en lukning af de 43 apoteker ville derfor efterlade indbyggerne i de ramte områder med langt til nærmeste apotek. Over 15 udleveringssteder for medicin, der er tilknyttet de berørte apoteker, må også forventes at lukke uden udligningssystemet. De apoteker, der ville være lukningstruede uden et udligningssystem, betjener i dag næsten 5. danskere. Mange af de lukningstruede apoteker ligger i tyndt befolkede egne af landet i Nord-, Midt og Sønderjylland samt i Vest- og Sydsjælland og på Bornholm. Derimod ville apotekerne, der i dag betjener borgerne i de større byer og områderne omkring København og Nordsjælland, Århus, Odense og Aalborg, ikke være truet. Vidste du? Der er 314 apoteker spredt ud over hele Danmark, plus næsten 1. mindre medicinudleveringssteder. Danskerne har i gennemsnit 3,8 kilometer til nærmeste apotek, men kun 1,7 kilometer til nærmeste medicinudleveringssted. 9 ud af 1 danskere er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. Tilgængelighed til apoteker i andre lande I Danmark er antallet af indbyggere per apotek relativt højt sammenlignet med andre lande. Der er mere end 4 gange så mange indbyggere per apotek i Danmark som i Tyskland, mens der er cirka dobbelt så mange som i de andre nordiske lande. Det hænger sammen med den store danske befolkningstæthed med korte afstande, hvor ingen danskere har langt til nærmeste apotek. I gennemsnit har hver dansker 3,8 km til nærmeste apotek. Tilgængelighed er imidlertid ikke kun et spørgsmål om antallet af apoteker. En vurdering af den reelle tilgængelighed, set fra borgernes synspunkt, skal også omfatte størrelsen af apotekerne, antallet af ansatte med en lægemiddelfaglig uddannelse, afstande til apotek, mulighed for e-handel og forsyningssikkerheden med mere. I Danmark er der 6. indbyggere per apoteksansat farmaceut, hvilket er på 78 Lægemidler i Danmark 212

79 Apotekets aktiviteter Kommuner med lukningstruede apoteker uden et udligningssystem Note: Kommuner med lukningstruede apoteker er markeret med orange. Kilde: Danmarks Apotekerforening. Danmarks Apotekerforening 79

80 Tilgængelighed til apotek indbyggere DK NO SE FI NL UK D Danmark 1. indbyggere Norge per: Sverige Apotek Finland Farmaceut HollandEnglandTyskland Receptekspederende ansat Kilde: Danmarks Statistik, SCB-NO, SCB-SE, SIF, Sveriges Apoteksforening, Norges Apotekforening, CBS, NSUK, SBD, ABDA og PGEU. niveau med Holland og Sverige, mens der i de øvrige lande er færre indbyggere per apoteksansat farmaceut end i Danmark. Vurderet ud fra antallet af receptekspederende apoteksansatte i forhold til befolkningens størrelse, ligger Danmark nogenlunde i midten af de betragtede nordiske og mellemeuropæiske lande med 1.4 indbyggere per receptekspederende ansat på apotek. I Norge skal hver receptekspederende ansat betjene omkring 45 procent flere indbyggere (2.1), mens hver receptekspederende ansat på apoteket i Sverige i gennemsnit skal betjene cirka 5 procent flere indbyggere end i Danmark. Vidste du? Apotekerne er store i Danmark sammenlignet med andre lande. Høj befolkningstæthed med korte afstande betyder, at ingen danskere har langt til nærmeste apotek. Danskere har i gennemsnit 3,8 km til apoteket svenskerne har lidt længere, mens nordmændene har næsten dobbelt så langt. 8 Lægemidler i Danmark 212

81 Apotekets aktiviteter Afstand til apotek Kilometer Danmark Sverige Sverige før Norge omreguleringen Danmark Hele landet Sverige Sverige før omreguleringen Norge Hovedstadsområdet Anm: Hovedstadsområdet i Danmark dækker Region Hovedstaden, hovedstadsområdet i Sverige dækker Stockholms län, og hovedstadsområdet i Norge dækker Oslo og Akershus. Kilde: Geomatic og Danmarks Apotekerforenings beregninger. Der er således mange indbyggere per apotek i Danmark. Det skyldes dog, at apotekerne i Danmark er større, idet antallet af indbyggere per receptekspederende apoteksansat ligger under niveauet i Norge og Sverige, men lidt over niveauet i Finland. Apoteket er tættest på i Danmark Danmarks Apotekerforenings undersøgelser viser, at borgerne i Danmark generelt er meget tilfredse med afstanden til apoteket. En analyse, som GEOMATIC har gennemført for Danmarks Apotekerforening, viser, at der medio 211 er næsten dobbelt så langt til apotek i Norge sammenlignet med Danmark. Nordmændene har i gennemsnit 6,8 kilometer til det nærmeste apotek. I Danmark er afstanden til det nærmeste apotek i gennemsnit på 3,8 kilometer, og i Sverige er den gennemsnitlige afstand til apotek 3,9 kilometer. Danmarks Apotekerforening 81

82 Personer, der bor i Oslo og omegn samt Stockholms län, har gennemsnitligt 2,1 kilometer til det nærmeste apotek. Det er lidt længere end i hovedstaden i Danmark, hvor personer bosiddende i region Hovedstaden har 2, kilometer til det nærmeste apotek. Personer bosiddende uden for hovedstaden i Sverige og Norge har meget længere til apotek end i Danmark. I Sverige har borgere uden for hovedstaden gennemsnitligt 5 meter længere til apotek end gennemsnittet for hele Danmark, mens det tilsvarende tal for nordmænd bosiddende uden for Oslo og omegn er 4,3 kilometer. I både Norge, Sverige og Danmark har over 5 procent af befolkningen under 3 kilometer til nærmeste apotek. Der er dog flere i både Norge og Sverige, der har relativt langt til et apotek sammenlignet med Danmark. Analysen viser også, at afstanden til apotek i Sverige er nedbragt med gennemsnitligt 15 meter siden omreguleringens start og frem til medio 211. Apoteksenheder i Danmark Der var i alt 314 receptekspederende apoteksenheder ved udgangen af procent af befolkningen i Norge, 23 procent af befolkningen i Danmark og 29 procent af befolkningen i Sverige har under én kilometer til det nærmeste apotek. Ud over receptekspederende apoteksenheder kan apotekerne have mindre enheder, som servicerer kunderne i mindre byer. Antal apoteker og apoteksenheder Moderapotek Supplerende bevillinger Apoteksfilialer Apoteker med receptekspedition i alt Apoteksudsalg Enheder med faguddannet personale Håndkøbsudsalg Medicinudleveringssteder Udleveringssteder i alt Anm.: Apoteksenheder ved årets udgang. Håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder er ikke opgjort for 212. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening. 82 Lægemidler i Danmark 212

83 Apotekets aktiviteter Et apoteksudsalg er et miniapotek med apotekspersonale, der rådgiver kunderne og sælger håndkøbslægemidler, dog uden at kunne ekspedere recepter direkte. Derimod tager apoteksudsalget imod recepter, der sendes videre til det apotek, som apoteksudsalget hører under. Apoteket ekspederer recepten og sender medicinen tilbage til apoteksudsalget, hvor den kan afhentes typisk samme dag. Et håndkøbsudsalg er en del af en anden butik. Her bliver der solgt håndkøbslægemidler og udleveret forsendelser med receptpligtige lægemidler fra apoteket. Et medicinudleveringssted udleverer kun lukkede adresserede forsendelser fra apoteket. Apotekernes åbningstid Reglerne for apotekernes åbningstider blev ændret i 211, hvor apotekernes minimumsåbningstider blev fastsat med faste åbnings- og lukketider. Samtidig blev minimumsåbningstiden pr. uge forøget fra 43 til 47 timer. Disse regler var dog forholdsvist ufleksible i forhold til mulighederne for at tilpasse åbningstiderne til lokale forhold. Fra 213 bliver reglerne derfor ændret, så apotekerne mere frit selv kan fastsætte, hvornår apoteket åbner og lukker, men fortsat således, at den samlede åbningstid i løbet af en uge mindst er på 47 timer. Dog kan apoteksfilialer og apoteker, der ikke ligger i en by, vælge en lidt kortere åbningstid på 44,5 timer pr. uge. Apotekernes åbningstider skal som minimum svare til åbningstiderne for andre specialbutikker i området. En undersøgelse af borgernes holdninger til apotekerne, foretaget af MEGAFON i januar 212, viser, at 9 ud af 1 borgere (86 procent) er tilfredse eller meget tilfredse med apotekernes åbningstid. Vagtdækning Ud over den almindelige åbningstid har en række apoteker også vagtåbent. De 5 vagtapoteker kan opdeles i forskellige typer. 11 af apotekerne har døgnvagt. Det vil sige, at de holder åbent alle døgnets 24 timer. Døgnvagtapotekerne ligger i de større byer. I 39 andre byer er der apoteker, der har vagtåbent eller tilkaldevagt. Tilkaldevagt betyder, at apoteket ikke er åbent, men at man kan ringe til en tilkaldevagt, som derefter kommer hen til apoteket. Ud over tilkaldevagt har langt de fleste vagtapoteker vagtåbent 1 time på hverdage, 2 timer lørdag og 3 timer søndag. Det er en fælles opgave for apotekerne at sikre en fornuftig adgang til medicin uden for normal åbningstid. Derfor betaler de apoteker, der ikke har vagt, et tilskud til de kollegaer, der varetager opgaven. Danmarks Apotekerforening 83

84 Apoteket fastlægger, hvornår på dagen vagtåbningstiden skal ligge, under hensyntagen til den lokale vagtlægeordning og lokale behov. I mange byer, hvor der ligger mere end ét apotek, deles vagttjenesten mellem byens apoteker. Hvis der eksempelvis er 2 apoteker, vil det ene apotek typisk have vagttjeneste i lige uger, mens det andet har i ulige uger. Apoteket.dk har altid åbent Medicin kan også købes på nettet både i og uden for apotekernes åbningstider. Det virtuelle apotek på apoteket.dk har altid åbent. Her kan man bestille både håndkøbslægemidler og receptpligtige lægemidler og få information om lægemidler, sundhed og sygdom ved at læse de mange artikler og gode råd på siden. Betalingen kan også klares over nettet, og lægemidlerne bliver leveret sikkert til hjem eller arbejdsplads. Det virtuelle apotek er forankret på de fysiske apoteker, der kontrollerer recepterne på samme måde som ved handel på et fysisk apotek. Siden februar 212 har apotekerne tilbudt online rådgivning på hele døgnet. Her kan borgerne på telefon eller som online chat kontakte en farma- 84 Lægemidler i Danmark 212

85 Apotekets aktiviteter Kunder fordelt efter gennemsnitlig ventetid oktober Procentandel < 5 min. 5-1 min min, > 15 min. < 5 min. Kilde: Danmarks apotekerforening. 5-1 min min. > 15 min. ceut eller farmakonom og få vejledning ligesom på et fysisk apotek. Vidste du? 11 apoteker landet over holder åbent døgnet rundt. Herudover er der i 39 byer apoteker, der har vagtåbent eller tilkaldevagt, så man altid kan få udleveret sin medicin og få rådgivning herom. Det virtuelle apotek apoteket.dk holder altid åbent. Den gennemsnitlige ventetid er omkring 3 minutter Venter man på apoteket på at få sin medicin, kan ventetiden for nogle kunder virke lang. Det har givet nogle borgere det indtryk, at ventetiderne på landets apoteker er lange. Således svarer borgerne, at de oplevede en ventetid på 6,6 minutter i gennemsnit. Samtidig oplevede 13,6 procent af borgerne, at de venter mere end 1 minutter. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år, som MEGAFON har foretaget for Danmarks Apotekerforening i januar 212. Den faktiske kø-ventetid er imidlertid en del kortere end den oplevede ventetid. Den seneste undersøgelse af kundernes faktiske kø-ventetid foretaget af Danmarks Apotekerforening i oktober 212 viser således, at kunderne i gennemsnit Danmarks Apotekerforening 85

86 Ventetiden på apotek Minutter Procentandel Feb. Juni Okt. Feb. Juni Okt. Feb. Juni Okt. Jan. Juni Okt * Februar Juni 29 Oktober 29 Februar 29 Juni 21 Oktober 21 Februar 21 Juni 211 Oktober 211* Januar 211 Juni 212 Oktober Gennemsnitlig ventetid (venstre akse) Andel, der venter over 1 minutter (højre akse) *Nedbrud på Lægemiddelstyrelsens receptserver mandag, torsdag og fredag i ugen for ventetidsdataindsamlingen. Kilde: Danmarks Apotekerforening. venter cirka halvt så længe som de oplever, nemlig 3,1 minutter, samt at cirka 2 procent af kunderne venter i mere end 1 minutter. Denne analyse omfattede godt 46. kunders faktiske kø-ventetid. Danmarks Apotekerforenings måler 3 gange om året ventetiderne på apotekerne. Apotekerne arbejder målrettet med at nedbringe ventetiderne på apotek og har opstillet klare målsætninger for udviklingen heraf. Således bør kundernes ventetid på det enkelte apotek og på sektorplan i gennemsnit være under 5 minutter, og det bør høre til undtagelsen (højst 5 procent i normal åbningstid), at kunden venter mere end 1 minutter. Apotekerne har siden 29 arbejdet målrettet for at nedbringe ventetiderne på landets apoteker, hvilket har betydet, at den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 5, til 3,1 minutter. Blandt andet er flere 86 Lægemidler i Danmark 212

87 Apotekets aktiviteter medarbejdere flyttet ud i skranken frem for at klargøre medicinen i baglokalet, ligesom næsten hvert tredje apotek i de senere år har installeret robotter for at lette fremtagningen af medicinen. I alt 5 millioner kunders kø-ventetid er blevet registreret ved de tolv ventetidsmålinger foretaget fra 29 til 212. Højtuddannet personale på apotekerne Medicin er ikke nogen almindelig vare, og derfor er det altid faguddannet personale med en videregående uddannelse inden for lægemidler, der rådgiver og vejleder kunderne på apoteket. Ved udgangen af 212 var der beskæftiget 95 farmaceuter inklusive apotekerne selv og cirka 2.9 farmakonomer på de danske apoteker. Omregnet til fuldtidsstillinger var der beskæftigede på de danske apoteker inklusive apotekerne selv. 7 procent af de beskæftigede har afsluttet en videregående lægemiddeluddannelse. Resten er elever, studerende eller andet personale som chauffører, regnskabsmedarbejdere, rengøringspersonale med videre. Antal beskæftigede på apotekerne 212 Farmaceuter 533 Farmakonomer Farmakonomelever 591 Øvrige ansatte 763 Ansatte i alt Apotekere 226 Beskæftigede i alt Note: Omregnet til fuldtidsansatte per 31. december. Kilde: Danmarks Apotekerforening. Personalets viden om lægemidler sikrer, at udleveringen af medicin sker forsvarligt og at den bliver ledsaget af den nødvendige information og rådgivning. For at personalet skal få bedre tid til at tale med kunderne, har cirka 11 apoteker i de senere år fået installeret fremtagningsrobotter. Så kan personalet rådgive kunderne om lægemidler, mens en robot-arm finder den rigtige pakning og via et transportbånd bringer den til skranken. Gennemsnitsapoteket I 211 omsatte apotekerne i gennemsnit for 38 millioner kroner, men der er stor spredning mellem apotekerne. Der er apoteker med en omsætning under 2 millioner kroner og apoteker med en omsætning langt over 1 millioner kroner. Et apotek beskæftiger i gennemsnit, hvad der svarer til 15 fuldtidsmedarbejdere. Der er i gennemsnit 2,5 farmaceuter, 8 farmakonomer, 2 elever og 2,5 andre beskæftigede på et dansk apotek. Danmarks Apotekerforening 87

88 Gennemsnitsapoteket i Danmark i 211 Bruttoomsætning ekskl. moms 38,1 mio. kr. Antal lægemiddelpakninger per år 242. stk. Kundegrundlag 17.7 indbyg. Antal fuldtidsansatte inkl. apotekeren 15 pers. Kundens gennemsnitlige afstand 3,8 km Kundens gennemsnitlige ventetid, oktober 212 3,1 min. Note: Gennemsnit er beregnet ud fra 314 receptekspede rende apoteksenheder. Kilde: Danmarks Apotekerforening. Apotekernes avance i Danmark Apotekerne kan ikke selv bestemme, hvad de vil tage for medicinen. Indkøbspriserne bestemmes af leverandørerne, og den avance, apotekerne kan lægge oven i indkøbsprisen, bestemmes af myndighederne. I det meste af 212 var den faste avance på medicin 16,61 kroner per pakning. Den samlede lægemiddelavance er på omkring 19 procent på receptmedicin. Avancen per lægemiddel er den samme på alle apoteker og på alle receptpligtige lægemidler, uanset hvad prisen er for kunden. Den faste avance på medicin er så lav, at den reelt ikke dækker apotekernes omkostninger til køb, udlevering og rådgivning om lægemidler. I gennemsnit var apotekernes avance på alle varer 21,5 procent i 211. Avancen på nogle af apotekernes andre varer er således højere end avancen på lægemidler. Apotekernes avance ved salg af andre varer som hudpleje, plastre og vitaminer er således med til at finansiere distributionen af lægemidler. Avancen forhandles med staten Apotekernes samlede avance aftales for 2 år ad gangen mellem apotekerne og staten. Det foregår ved de såkaldte bruttoavanceforhandlinger. I de senere år har den aftalte avance været omkring 2,5 milliarder kroner i alt for alle apoteker. Avancen per lægemiddelpakning søges efterfølgende fastlagt, så summen af alle apotekers samlede avance på et helt år svarer til det beløb, som apotekerne og myndighederne har aftalt. Det er apotekernes samlede bruttoavance, der forhandles om ved bruttoavanceforhandlingerne ikke apotekernes overskud. Bruttoavancen eller dækningsbidraget, som det også kaldes, skal dække alle apotekernes udgifter til løn, husleje, investeringer med videre. Overskuddet, som er aflønning til apotekeren som ejer af apoteket, er det, der er tilbage, når alle omkostningerne er betalt. Apotekerne har således ligesom andre erhvervsdrivende et incitament til at rationalisere driften og holde omkostningerne nede. 88 Lægemidler i Danmark 212

89 Apotekets aktiviteter Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning Procent 2,2 2, 2,5 2, 19,4 19,6 18,8 2,2 2,9 21, Kilde: Danmarks Apotekerforening. I løbet af året følger Danmarks Apotekerforening og myndighederne med i, hvordan bruttoavancen udvikler sig. Målet er at regulere avancen per lægemiddelpakning, og dermed også prisen på lægemidler, op eller ned for at ramme den aftalte avance. Hvis apotekerne sælger mere end forventet, sættes avancen per pakning ned i løbet af året, så den samlede avance ikke overskrider det aftalte. Det betyder, at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter til medicin fra apotekerne. Vidste du? Hvis apotekerne sælger mere eller dyrere medicin end ventet, så nedsættes apoteksavancen per pakning, så medicinen bliver billigere per pakning for kunderne. Den samlede avance kan sammenlignes fra år til år ved at se på, hvor meget avancen udgør i procent af omsætningen. I 211 var denne såkaldte bruttoavanceprocent 21,5 procent. Det betyder, at når der sælges varer for 1 kroner eksklusive moms, så har apotekerne 21,5 kroner til dækning af alle udgifter blandt andet løn til personalet, husleje, lys, varme, indretning, rengøring, forsikring, renter og apotekerens aflønning. Danmarks Apotekerforening 89

90 Bruttoavancen i udvalgte brancher Procent Supermarkeder Apoteker Discountforretninger Helsekostforretninger Materialister Detailhandel med medicinske artikler m.v. Supermarkeder Apoteker Discountforretninger Helsekostforretninger Detailhandel Materialister med medicinske Optikere artikler mv. Optikere Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Lav avance høj faglighed Sammenlignet med andre brancher er apotekernes avance lav. For eksempel er avancen hos optikere 3 gange så høj som hos apotekere, og hos materialister er avancen næsten dobbelt så høj. Det er kun avancen i supermarkeder og i discountforretninger, der er på samme lave niveau som hos apotekerne. Den lave avance skal ses i sammenhæng med, at 7 procent af de ansatte på apotekerne har en videregående lægemiddelfaglig uddannelse og derfor også et relativt højt lønniveau. I dagligvareforretninger er det under 5 procent. Det høje niveau for veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft på apotekerne skyldes behovet for sundhedsfaglig vejledning i korrekt brug af medicin. Apoteksavancen i andre lande Danske apoteker har nogle af Europas laveste priser på kopimedicin. Det er hård konkurrence fra generikaproducenter og en meget lav avance til apotekerne, der 9 Lægemidler i Danmark 212

91 Apotekets aktiviteter Apoteksavancen i udvalgte lande Procent UK UK Irland Danmark Norge Sverige Belgien Irland Danmark Norge Sverige BelgienØstrig Tyskland Holland Finland Østrig Tyskland Holland Finland Kilde: Samfunns- og næringslivsforskning AS, Bergen, 211, SNF report no. 11/11. giver de meget lave medicinpriser i Danmark. En norsk undersøgelse af apoteksavancer i forskellige lande i første halvår af 211 viser, at apoteksavancen i Danmark ligger blandt de laveste for de undersøgte lande. Apoteksavancen ligger også relativt lavt i de andre skandinaviske lande samt Irland og UK med avanceprocenter på eller under 2 procent. Apoteksavancen topper i Finland, der har en apoteksavance på knap 28 procent. Vidste du? Apotekernes avance er på samme lave niveau som supermarkeder og discountforretninger. Apotekernes avance på medicin er i Danmark blandt Europas laveste. Det giver lave medicinpriser. Apotekernes omkostninger Når kunder betaler 1 kroner eksklusive moms for en vare på apoteket, så sender apoteket i gennemsnit cirka 78 kroner videre til leverandørerne. Det er prisen for varen hos producenten eller grossisten. Danmarks Apotekerforening 91

92 Af apotekets tilbageværende avance skal der også fratrækkes cirka én procent, som apotekerne giver i rabat til sygesikringen, og yderligere 2 procent til en række sektorafgifter til blandt andet statens pension for farmaceuter (en ordning, der har været lukket for tilgang siden 1995), administration i Sundhedsstyrelsen og uddannelse af farmakonomer. Herefter udgør apotekernes samlede avance 19,5 procent af udsalgsprisen eksklusive moms. Ud af avancen skal apotekeren aflønne sit personale og betale husleje og alle andre udgifter til drift af apoteket. Det, der herefter måtte være tilbage, er apotekerens overskud og løn. I 211 svarede lønninger til næsten 14 procent af omsætningen. Husleje, forsikring, renter og afskrivninger og diverse andre omkostninger udgjorde tilsammen over 3,7 procent. Det gav i 211 apotekerne en gennemsnitlig overskudsgrad på 2,1 procent i forhold til bruttoomsætningen. I gennemsnit har apotekernes overskud været omkring 1 million kroner om året over en årrække. I nogle år er gennemsnittet lidt højere og andre år lidt lavere. I 211 er gennemsnitsresultatet på cirka 1,1 million kroner. Det er på niveau med det gennemsnitlige overskud for praktiserende læger, tandlæger, men mindre end overskuddet for selvstændige erhvervsdrivende med 1 eller flere ansatte. Apotekernes omkostninger i 211 Varekøb 77,6 % Rabat til sygesikringen,9 % Lønudgifter 13,7 % Diverse driftsudgifter 3,7 % Afgifter til pension, Sundhedsstyrelsen, Pharmakon o.l. 2, % Overskud 2,1 % Kilde: Danmarks Apotekerforening. 92 Lægemidler i Danmark 212

93 Danmarks Apotekerforening 93

94 Borgernes tilfredshed med apotekerne i Danmark n Danskerne har stor tillid til medicinudleveringen på apotekerne, og er i høj grad tilfredse med apotekets rådgivning, service og tilgængelighed. Samtidig er der et markant flertal for at bevare centrale elementer i reguleringen af apotekerne med farmaceutejerskab og udligningsordning, mens 8 ud af 1 siger nej til, at internationale kapitalfonde bør kunne drive apotek i Danmark. En analyse foretaget af analyseinstituttet M3 Research for Danmarks Apotekerforening i oktober 212 viser, at 89 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med apotekerne i Danmark. Samlet set er 3 procent utilfredse med apotekerne. Borgerne er især tilfredse med afstanden til nærmeste apotek og apotekernes rådgivning og vejledning om lægemidler. 88 procent af borgerne er tilfredse eller Borgernes tilfredshed med apotekerne Hverken eller/ved ikke 8% Utilfreds/Meget utilfreds 3 % Tilfreds/Meget tilfreds 89 % Kilde: Analyseinstituttet M3 Research for Danmarks Apotekerforening, oktober Lægemidler i Danmark 212

95 Apotekets aktiviteter meget tilfredse med både afstanden til nærmeste apotek, og med apotekernes rådgivning. Omkring 77 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med apotekets indsats for patientsikkerheden (herunder f.eks. kontrol af recepter), mens 3 procent er utilfredse. Tilliden til apotekerne er stor. 98 procent af de adspurgte har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apoteket. Deltagerne i analysen blev også spurgt om deres holdning til den nuværende regulering af apotekerne samt deres syn på apotekets rolle i Danmark. Der er et markant flertal på 8 ud af 1, der mener, at det fortsat kun bør være farmaceuter, der må eje og drive apoteker. 81 procent er således enige eller overvejende enige i, at det kun bør være en lægemiddeluddannet person (farmaceut), der må eje et apotek. Der er også massiv Danmarks Apotekerforening 95

96 Tilfredshed med apotekets service Afstand 88% Afstand 8 % 4 % Rådgivning og vejledning Rådgivning og vejledning 88 % 9 % 3 % Indsats for patientsikkerheden Indsats for patientsikkerheden 77 % 2 % 3 % Procent Tilfreds/Meget tilfreds Hverken eller/ved ikke Utilfreds/Meget utilfreds Kilde: Analyseinstituttet M3 Research for Danmarks Apotekerforening, oktober 212. opbakning til at bevare udligningsordningen, der sikrer apoteker i yderområder. Således er 9 ud af 1 borgere enige eller overvejende enige i, at udligningsordningen mellem apotekerne bør fortsætte. Hele 98 pct. af danskerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apoteket. Derimod har kun 27 procent af borgerne tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret i detailhandelsbutikker (f.eks. tankstationer, materialister eller supermarkeder). Danskerne har således ikke samme tillid til og tryghed ved at få medicin udleveret i detailhandlen, som på apoteket. 96 Lægemidler i Danmark 212

97 Apotekets aktiviteter Borgernes holdning til reguleringen af apotekerne Kun farmaceuter n farmaceuter bør eje eje apotek? 81 % 5 % 14 % Udligningsordningen bør bevares? gningsordningen bør bevares? Medicinudlevering er sikkert og trygt på apotek? er sikkert og trygt på apotek? Medicinudlevering er sikkert og trygt i detailhandlen? rt og trygt på i detailhandlen? Kapitalfonde skal lfonde skal kunne drive apotek 27 % 87 % 98 % 5 % 68 % 19 % 14 % 67 % 7 % 6 % 1 %1 % Procent Enig/Overvejende enig Ved ikke Uenig/Overvejende uenig Kilde: Analyseinstituttet M3 Research og MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, oktober 212. Der er et markant flertal på to tredjedele af befolkningen, der siger nej til kapitalfonde som apoteksejere. 67 procent af danskerne er uenige eller overvejende uenige i, at det bør være tilladt for internationale kapitalfonde at drive apoteker. Omvendt er det kun 19 procent af danskerne, der er enige eller overvejende enige i, at kapitalfonde bør have lov til at drive apotek i Danmark. 14 procent har ikke taget stilling og svarer ved ikke. Danmarks Apotekerforening 97

98

99 Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej København K Telefon Telefax Lægemidler i Danmark 212 Oplag 8. stk. Foto: Brian Rasmussen Design og produktion: Esben Bregninge Design

100 Lægemidler i Danmark 212 er Danmarks Apotekerforenings årbog over lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark. Den viser udviklingen i forbrug og priser for lægemidler i Danmark i forhold til andre lande og giver samtidig et overblik over regler og sammenhænge på lægemiddelområdet. Den bringer nøgletal for apotekernes aktiviteter. Den fortæller også om apotekernes indsats for at bidrage til en sikker og effektiv distribution af lægemidler, til optimal anvendelse af lægemidler, til øget patientsikkerhed og til at øge folkesundheden gennem sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser. Endelig giver den indblik i borgernes syn på apotekerne og holdning til fremtidens apotek. Gem årbogen, og brug den som et opslagsværk, næste gang du har brug for et samlet overblik over lægemiddelmarkedet. Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej København K Telefon Telefax