Lægemidler i Danmark 2013

Transkript

1 Lægemidler i Danmark 2013 Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark Apotekets medicinpriser falder Indeks 2000-gennemsnit=100 Liberaliserede håndkøbslægemidler Apoteksforbeholdte lægemidler +22 % -47 % Danmarks Apotekerforening

2

3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 Figur- og tabeloversigt 10 Lægemiddelforbruget i Danmark Forbruget af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Apotekernes mest udleverede og omsatte lægemidler 19 Folkesygdomme dominerer medicinforbruget 21 Håndkøbslægemidler forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek 25 Receptpligt på svage smertestillere i store pakninger 27 Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter 28 Generisk substitution 32 Apotekets substitution sparer 2 milliarder kroner årligt 33 Danskerne sparer 5½ milliarder kroner på kopimedicin 34 Leveringssvigt giver problemer 35 Hyppige skift i tilskudspris 36 Medicinpriser 40 Sådan fastsættes priserne 41 Patentudløb og substitution giver lavere priser 41 Generelt lave priser på medicin i Danmark 44 Sådan er prisen skruet sammen 45 Danske medicinpriser er lave internationalt set 49 Apotekets aktiviteter Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet 56 Apotekets rådgivning gør en forskel 56 Apoteket rådgiver kronikere 57 Receptkontrol redder dagligt 7 danskere fra indlæggelse 60 Apotekets rådgivning sparer 1,3 mia. kr. 61 Kvalitetsstempel til apotekerne 62 1 mio. utilsigtede lægemiddelhændelser 62 Forebyggelse og sundhedsfremme 63 Apotekets ydelser til kommunerne kan forebygge indlæggelser borgere kunne have gavn af dosispakket medicin 65 Tjek på inhalation 66 Apotekets nøgletal 70 Apotekerne omsætter for 11 milliarder kroner 71 Apotekerne udleverer mere end 58 millioner pakker receptmedicin 73 Høj produktivitetsvækst 74 Tilgængelighed til apoteker i Danmark 77 Tilgængelighed til apoteker i andre lande 80 Apoteksenheder i Danmark 82 Apotekernes åbningstid 83 Den gennemsnitlige ventetid er 3 minutter 85 Højtuddannet personale på apotekerne 87 Apotekernes avance i Danmark 88 Apoteksavancen i andre lande 91 Apotekernes omkostninger 92 Borgernes tilfredshed med apotekerne i Danmark 94 Stor tilfredshed med tilgængelighed, rådgivning og service 94 Stor tryghed ved apotekerne - og markant flertal for farmaceutejerskab 95 Danmarks Apotekerforening 3

4 Forord n Denne årbog er den sjette i rækken, der samler fakta om lægemidler, priser og apoteker. For femte gang i træk kan vi dokumentere, at priser og udgifter til køb af medicin på apoteket er faldet. Formålet med publikationen er at samle fakta om brug af medicin i Danmark og nøgletal for apotekernes aktiviteter i sundhedssektoren. Samtidig giver den et overblik over regler og sammenhænge på lægemiddelområdet. Det gør den egnet som opslagsværk. Bogen bidrager også til, at debatten om apotekerne kan ske på grundlag af fakta. Fremtidens apotek har igennem 2013 været til debat forud for en bebudet modernisering af apoteksreguleringen. udfordringer med medicinsikkerheden, medicinrelaterede indlæggelser og dødsfald? Eller skal apotekerne være en del af detailhandlen, hvor medicinsalget bruges til at trække kunder i butikkerne til at købe andre varer? Det er et politisk valg. Men det er vigtigt, at det sker på et oplyst grundlag og med kendskab til udgangspunktet. Det søger vi at bidrage til med denne årbogs samling af fakta om apoteker, medicin og regulering. Gem årbogen og brug den som et opslagsværk, næste gang du får brug for fakta om apoteker og lægemidler i Danmark. Vi står ved en politisk skillevej. Valget står imellem, om reguleringen skal fastholde apotekerne som en del af sundhedsvæsenet, eller om apotekerne skal være en del af detailhandlen. Skal apotekerne, som en del af sundhedsvæsenet, bidrage til løsning af de store God læselyst. Anders Kretzschmar Adm. direktør, Danmarks Apotekerforening 4 Lægemidler i Danmark 2013

5 Danmarks Apotekerforening 5

6 Sammenfatning n Danske apoteker er en integreret del af sundhedsvæsenet. Der er 312 apoteker spredt ud over hele landet. De sikrer god tilgængelighed til lægemidler og til sundhedsfaglig rådgivning for alle til lav udgift for medicinbrugerne og for samfundet. Fokus er på at sikre rigtig brug af lægemidler og på at have tilfredse kunder. Apotekerne tager medansvar for borgernes sundhed og livskvalitet ved at identificere, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer. Men apotekerne rådgiver også om egenomsorg, forebyggelse og sundhedsfremme til gavn for den enkelte og for samfundet. Sundhedsfagligt ejerskab I Danmark skal man være uddannet farmaceut for at eje og drive et apotek. Den regulering er udbredt i Europa. 60 procent af EU s befolkning bor således i lande, hvor der stilles krav om farmaceutejerskab af apotekerne. Det er valgt, fordi det er den regulering, der bedst muligt sikrer apotekernes økonomiske uafhængighed og dermed en uvildig rådgivning af kunderne. EU-domstolen har i 2009 slået fast, at andre ordninger ikke lige så effektivt som farmaceutejerskab vil kunne sikre det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen heller ikke ved at ansætte en driftsansvarlig farmaceut. Patientsikkerhed i fokus Apotekerne har særligt fokus på at anvende den lægemiddelfaglige viden til at sikre korrekt brug af medicinen danskere bruger mere end 5 forskellige lægemidler og er særlig udsat for medicinproblemer. Apotekernes medicingennemgang i 2013 viste, at 94 procent af dem, der bruger mere end 5 forskellige lægemidler, oplever problemer med deres lægemidler. 43 procent brugte et uhensigtsmæssigt lægemiddel. Over halvdelen havde så alvorlige problemer, at det blev anbefalet at tage lægekontakt for justering af medicineringen. 4 ud af 10 blev anbefalet at kontakte lægen for at stoppe behandlingen med et lægemiddel. Receptkorrektioner sparer 7 daglige indlæggelser En undersøgelse af apotekernes receptkorrektioner i 2013 bekræftede resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse udført i samarbejde med Lægeforeningen i Således skønnes apotekerne fortsat at rette fejl i cirka recepter årligt. Apotekerne fanger hver dag i gennemsnit mindst 7 alvorlige fejl i recepter. Fejl, der er så alvorlige, at de kunne have ført til en hospitalsindlæggelse, hvis ikke apoteket havde fanget fejlene. Rådgivningen sparer milliarder Apotekets rådgivning forbedrer patienternes sundhedstilstand og minimerer sam- 6 Lægemidler i Danmark 2013

7 fundets omkostninger til behandling. En undersøgelse viser, at apotekernes sundhedsfaglige indsats hvert år sparer danskerne for over 3 millioner besøg hos lægen, over skadestuebesøg og omkring indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. apoteket faldt med 7 procent, svarende til omkring 900 millioner kroner. Forklaringen er, at apotekets priser på medicin faldt med omkring 8½ procent i 2013 som følge af skarp generisk konkurrence og apotekernes omfattende substitution til billigste kopi. Det betød også, at de offentlige udgifter til medicintilskud faldt med 600 millioner kroner. Fokus på sundhedsfaglig kvalitet Danske apoteker er store moderne enheder med mange sundhedsfagligt uddannede medarbejdere. Samtidig er der stor fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbejde om mere sikker medicinering. Langt de fleste apoteker er som de første i sundhedsvæsenet allerede akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Faldende medicinudgifter Det er apotekernes opgave at sikre, at borgerne får den bedst egnede lægemiddelbehandling til den lavest mulige udgift for borgeren og for samfundet. Derfor er reguleringen indrettet, så apotekerne ikke tjener mere på at sælge mere eller dyrere medicin. Og apotekernes indtjening på at sælge andre varer som hudpleje, vitaminer eller plaster bidrager til at give lavere priser på medicin. Danskernes udgifter til medicin købt på apotek faldt i 2013 for femte år i træk. De samlede udgifter til medicin købt på Omvendt voksede udgifterne til medicin på hospitalerne med knap 4 procent. Dermed nåede udgifterne til hospitalsmedicin op på nogenlunde samme niveau som udgifterne til apoteksmedicin. Samlet set brugte danskerne cirka 20 milliarder kroner på medicin i 2013 (inklusive moms). Det er 2 procent mindre end året før. Skarp priskonkurrence Prisfaldet betyder, at apotekets priser siden 2000 næsten er halveret. Danskerne sparer dermed over 7 milliarder kroner på at købe apoteksmedicin til dagens lave medicinpriser i forhold til priserne i Alene købet af generiske lægemidler såkaldt kopimedicin hvor patentet er udløbet siden 2001, sparer danskerne for en årlig medicinudgift på omkring 5½ milliarder kroner. Lægen skriver oftest det dyre originallægemiddel på recepten. Men over 18 millioner gange om året vælger medicinbrugeren at tage imod apotekets tilbud om at Danmarks Apotekerforening 7

8 få udleveret en billigere kopi. Det sparer danskerne for 2 milliarder kroner årligt. Den billigste kopimedicin To tredjedele af danskernes receptmedicin er kopimedicin. De vedvarende prisfald betyder, at danskerne betaler mindre for deres medicin på apoteket end i mange andre lande. En analyse fra det internationale analyseinstitut IMS viser, at Danmark har de laveste priser på medicin blandt 24 OECD-lande inden for 7 store medicinområder, der er udsat for generisk konkurrence. Danmark har markant lavere priser på kopimedicin end i Sverige og Norge. Danskernes forbrug af kopimedicin ville koste mindst 1 milliard kroner mere (eksklusive moms), hvis den samme medicin skulle købes til de højere priser i Norge og Sverige, hvor apotekssektoren er liberaliseret. Prisstigning og øget forbrug efter liberalisering I 2001 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne i Danmark liberaliseret til salg i detailhandlen. Siden da er salget af disse lægemidler vokset med 64 procent. Tilgængeligheden til håndkøbslægemidler er dog kun reelt blevet forøget til nogle få storsælgende lægemidler. Fire lægemiddelgrupper står for 84 procent af detailhandlens medicinsalg. Nikotinmidler alene står for 58 procent af salget. Samtidig er priserne ikke faldet, men tværtimod steget med 22 procent siden liberaliseringen. Høj produktivitetsvækst Apotekerne har haft en høj vækst i produktiviteten på 3,3 procent årligt siden Det er højere end i resten af samfundet og markant højere end i andre brancher, hvor der peges på regulering og svag konkurrence som en barriere for vækst. Apotekerne bidrager således ikke til samfundets produktivitetsproblem. Baggrunden for den kraftige produktivitetsvækst er blandt andet, at der moderniseres, indføres ny teknologi, ventetidssystemer, dosispakning, e-handel, sms-service samt online-rådgivning døgnet rundt, året rundt. Over 100 apoteker eller cirka hvert tredje apotek har de seneste år indført højteknologiske robotter, som hurtigt henter lægemidlerne frem og øger produktiviteten. Stor tillid til apotekerne En ny MEGAFON-måling fra marts 2014 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 96 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 83 procent af de adspurgte er tilfredse med apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes samlede tilfredshed med apoteket er også helt i top. Ni ud af ti danskere er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket. Kun 3 procent er utilfredse. 8 Lægemidler i Danmark 2013

9 Tilgængelighed til apotek Der var ved udgangen af 2013 i alt 314 apoteker spredt ud over hele Danmark. Her kan borgerne uden tidsbestilling få rådgivning af en sundhedsfagligt uddannet medarbejder. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid på apoteket kun 3 minutter, og kun 2½ procent af kunderne venter over 10 minutter. En intern økonomisk udligningsordning i sektoren sikrer, at der i Danmark også er apoteker i de tyndt befolkede områder, hvor der ikke er et driftsøkonomisk grundlag for at drive et apotek. Uden udligningsordningen er det sandsynligt, at omkring 40 apoteker i mindre byer samt omkring 150 tilhørende udleveringssteder for medicin i yderområder ville være truet af lukning. 9 ud af 10 danskere er tilfredse eller meget tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. Kun 2 procent er utilfredse. Den danske apoteksmodel Den danske apoteksmodel er kendetegnet ved en regulering, der sikrer, at apotekerne er en del af sundhedsvæsenet med fokus på patientsikkerhed og uvildig sundhedsfaglig rådgivning, og ikke en del af detailhandlen. Reguleringen afbalancerer vigtige hensyn som god tilgængelighed, høj patientsikkerhed og lave omkostninger for patienten og for samfundet. Resultaterne er en apotekssektor med: Uvildig sundhedsfaglig rådgivning Høj patientsikkerhed Sundhedsfaglig kvalitetsudvikling Skarp priskonkurrence Kraftigt faldende medicinpriser Lave og faldende medicinudgifter En af Europas laveste apoteksavancer Nogle af Europas laveste medicinpriser Høj tilgængelighed overalt i landet Kort og faldende ventetid Høj produktivitetsvækst Høj kundetilfredshed Del 1 I første del af årbogen Lægemiddelforbruget i Danmark gives et overblik over udviklingen i danskernes forbrug, priser og udgifter til medicin til og med Vi belyser også den regulering, der sikrer en effektiv forsyning af den rette medicin til lavest mulige udgift. Del 2 I anden del af årbogen Apotekets aktiviteter fokuserer vi på, hvordan apotekerne sikrer, at medicinbrugerne får den fornødne rådgivning og vejledning, der sikrer en optimal anvendelse af lægemidlerne. Her findes også apotekets nøgletal blandt andet om apotekernes omsætning, antal ansatte, kundetilfredshed, sundhedsydelser og produktivitet mv. Danmarks Apotekerforening 9

10 Figur- og tabeloversigt Omsætning af lægemidler 14 Mere medicin for færre penge 15 Medicinudgifter per indbygger i OECD-lande 16 Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt på sektorer 18 Apotekernes mest udleverede lægemidler 19 De største folkesygdomme i Danmark 21 Hvad er folkesygdomme? 22 Omsætning af håndkøbsmedicin på apotek og i detailhandel 26 Salget af svage smertestillende lægemidler før og efter receptpligt 27 Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin 29 Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer 32 Besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel 33 Årlig besparelse ved generisk konkurrence 35 Antal substitutionsgrupper i leveringssvigt 36 Hyppige skift af billigste tilgængelige pakning 38 Priser på lægemidler 40 Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek 42 Prisfald når medicinen udsættes for konkurrence og substitution 43 Generika overtager markedet ved patentudløb 44 Prisen på den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning 47 Danmark har den billigste kopimedicin 49 Danmark har Skandinaviens billigste kopimedicin 51 Generisk markedsandel 53 Danskerne har svært ved at forstå og huske medicininformation 56 Personer med medicinproblemer 58 Sparede sundhedsudgifter 61 Antal personer der får dosispakket medicin 66 Tjek på inhalation 67 Omsætningen på apotekerne 71 Fordeling af apotekernes omsætning 72 Udviklingen i apotekernes omsætning 73 Antal solgte pakninger 74 Udviklingen i antal solgte receptpakninger 74 Produktivitetsvækst Hvert 3. apotek bruger i dag robotter 77 Apotekernes placering i Danmark 78 Tilgængelighed til apotek i andre lande 80 Afstand til apotek i Danmark, Sverige og Norge 82 Antal apoteker og apoteksenheder 83 Kunder fordelt efter ventetid januar Ventetid på apotekerne Antal beskæftigede på apotekerne 87 Gennemsnitsapoteket i Danmark 88 Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning 89 Bruttoavancen i udvalgte brancher 90 Lægemiddelavancen i udvalgte lande 91 Apotekernes omkostninger 93 Borgernes tilfredshed med apotekerne 94 Borgernes tilfredshed med apotekernes service 95 Borgernes holdning til reguleringen af apotekerne Lægemidler i Danmark 2013

11

12

13 Lægemiddelforbruget i Danmark

14 Forbruget af lægemidler n I 2013 faldt de samlede udgifter til medicin på apotekerne, hospitalerne og i detailsektoren med omkring 2 procent i forhold til Faldet er sket til trods for, at medicinudgifterne på hospitalerne steg med cirka 4 procent. Årsagen er, at udgifterne til medicin købt på apotek er faldet med omkring 7 procent. Der blev i 2013 udleveret omkring 3 milliarder døgndoser medicin, hvor en døgndosis er den fastsatte standarddosis for en døgnbehandling med et givent lægemiddel. Over en tredjedel af disse døgndoser var lægemidler til behandling af hjerte og kredsløb. Den næstmest udleverede lægemiddelgruppe var i 2013 lægemidler til nervesystemet, som udgjorde knap 18 procent af de udleverede døgndoser. Danskernes samlede medicinforbrug udgjorde cirka 20 milliarder kroner, opgjort i apotekets udsalgspriser (inklusive recepturgebyr) og i afregningspris i sygehussektoren (efter rabatter) pålagt moms. Dette beløb var knap 16 milliarder kroner, Omsætning af lægemidler Indeks 2009 = Apotek Hospitaler Detailhandel 2013 Anm.: Indekset viser udviklingen i sektorernes omsætning. Niveauet for omsætningen beskrives i cirkeldiagram længere nede. Detailhandlens omsætning udgør kun 2 procent. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 14 Lægemidler i Danmark 2013

15 Lægemiddelforbruget i Danmark når der måles i apotekernes indkøbspriser eksklusive moms og rabatter. Forskellen på omkring 4 milliarder kroner mellem indkøbspriser og udsalgspriser udgøres hovedsageligt af moms, sygehusrabatter samt omkostninger til distribution af medicin. Forbruget af cancermidler og lægemidler til immunsystemet steg i 2013 med 3 procent målt i definerede døgndoser. Denne lægemiddelgruppe var netop den omsætningsmæssigt største i Lægemidler til immunsystemet er blandt andet biologiske lægemidler, der eksempelvis anvendes ved gigt, samt lægemidler, der anvendes i forbindelse med organtransplantation. Forbruget af disse lægemidler sker stort set udelukkende på hospitalerne. Mere medicin for færre penge I 2013 faldt de offentlige udgifter til tilskud til apoteksmedicin med 10 procent i forhold til samme periode året før, på trods af at der blev udleveret omtrent samme mængde tilskudsberettiget me- Mere medicin for færre penge Indeks 2007 = ,4 75,0 Mængden af tilskudsberettiget medicin (DDD) Udgifterne til medicintilskud (kroner) Kilde: Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Danmarks Apotekerforening 15

16 Medicinudgifter per indbygger i OECD-lande US dollar USA Canada Grækenland Japan Irland Frankrig Tyskland Belgien Australien Ungarn Spanien Østrig Schweiz Slovakiet Island Gns. Italien Holland Sverige Slovenien Portugal Finland Korea Luxembourg Tjekkiet Norge Storbritannien Polen Danmark Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutaer. Anm: Tal for Japan og Australien er fra Tal for Mexico er fra Tal for Luxembourg og Storbritannien er fra Gns. er gennemsnittet for de deltagende lande. Kilde: OECD Health Data New Zealand Estland Mexico Chile Grækenland USA Canada Japan Irland Frankrig Tyskland Belgien Australien Ungarn Spanien Østrig Schweiz Slovakiet Island Gns. Italien Holland Sverige Slovenien Portugal Finland Luxembourg Korea Tjekkiet Storbritannien Norge New Danmark Polen Estland Zealand Mexico Chile dicin målt i definerede døgndoser. Udgifterne til medicintilskud var i 2013 på 5,5 milliarder kroner. Det er 600 millioner mindre end i 2012 og et fald på 1,8 milliarder kroner svarende til 25 procent i forhold til Årsagen til de faldende offentlige udgifter til apoteksmedicin er hovedsagelig patentudløb, et generelt prisfald på apotek, apotekernes substitution til billigste kopi samt tilskudsrevurderinger. Derudover er egenbetalingen i medicintilskudssystemet også blevet forhøjet. Lave danske medicinudgifter Danskernes medicinudgifter er lave set i et internationalt perspektiv. Ifølge oplysninger fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, brugte hver dansker i 2011 cirka 300 US dollars på medicin, mens den gennemsnitlige borger i hele OECD-området brugte cirka 497 US dollars. Ud af de 32 OECD-lande i undersø- 16 Lægemidler i Danmark 2013

17 Lægemiddelforbruget i Danmark gelsen, havde kun Chile, Mexico, Estland og New Zealand lavere medicinudgifter per indbygger end Danmark. Apotekernes omsætning falder I 2013 udleverede apotekerne knap 2,9 milliarder definerede døgndoser medicin til danskerne. Det svarer til et fald på godt 1,5 procent i forhold til De udleverede døgndoser svarer til, at hver dansker i gennemsnit dagligt fik 1,4 døgndoser medicin fra apotekerne i Apotekerne står for udleveringen af 94 procent af al medicin i Danmark målt i definerede døgndoser, mens hospitalerne og detailhandlen står for resten. En del af forklaringen på apotekernes store andel af døgndoserne er dog, at der ikke er definerede døgndoser på en stor del af den medicin, der anvendes på hospitalerne. Den medicin, der udleveres fra apotekerne til borgerne, er i gennemsnit billigere end den, der forbruges på hospitalerne. Det betyder, at til trods for at der udleveres langt flere døgndoser medicin på apotekerne, så udgør apotekernes samlede medicinomsætning målt i indkøbspriser 47 procent af den samlede medicinomsætning. Hospitalerne står for 51 procent af de samlede medicinudgifter målt i apotekets indkøbspriser (før eventuelle rabatter). Danmarks Apotekerforening 17

18 Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt på sektorer 2013 Andel af medicinforbrug i døgndoser Hospitaler 4 % Detailhandel 2 % Andel af medicinudgifter i kroner Detailhandel 2 % Apoteker 47 % Apoteker 94 % Hospitaler 51 % Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. Apotekerne udleverede i 2013 medicin til en samlet værdi af omkring 7,5 milliarder kroner målt i indkøbspriser eksklusive moms. Dette er et fald på godt 7 procent i forhold til Den lavere omsætning på apotekerne i 2013 i forhold til 2012 skyldes en nedgang i omsætningen af lægemidler til hjerte og kredsløb samt lægemidler til nervesystemet som følge af prisfald på lægemidler, der overvejende kan tilskrives patentudløb og generisk konkurrence. Omsætningen på apotekerne var størst for lægemidler til centralnervesystemet, der udgjorde godt 27 procent af den samlede omsætning svarende til godt 2 milliarder kroner. Lægemidler til centralnervesystemet dækker blandt andet antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin samt smertestillende midler. Lægemidler til åndedrætsorganer, herunder astma- og KOLmedicin, udgjorde cirka 15 procent af den samlede omsætning svarende til godt 1,1 milliarder kroner og var således de næstmest udleverede lægemidler. Apotekerne udleverede i 2013 godt 1,5 procent færre døgndoser medicin end i 2012 og oplevede samtidig et fald i de gennemsnitlige udsalgspriser på lægemidler solgt på apotek på cirka 8 procent. 18 Lægemidler i Danmark 2013

19 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser Ændring ift. året før, Niveau 2013 procent Lægemidler med Eksempler Omsætning Døgndoser flest udleverede på andre Eksempler på AIP, mio. Døgndøgndoser handelsnavne anvendelse mio. kr DDD Omsætning doser Simvastatin Zocor Kolesterolsænkende ,5-6,8 Amlodipin Norvasc Blodtrykssænkende ,6 2,5 Paracetamol Panodil Smertestillende ,6-6,6 Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl Blodfortyndende ,0-11,8 Ramipril Triatec Blodtrykssænkende ,4 1,2 Furosemide Furix Blodtrykssænkende ,4-2,1 Bendroflumethiazid Centyl m. og kalium kaliumklorid Blodtrykssænkende ,8-2,8 Losartan Cozaar Blodtrykssænkende ,8 7,9 Enalapril Corodil Blodtrykssænkende ,0-5,5 Atorvastatin Zarator Kolesterolsænkende ,7 52,3 Sum af ovenstående ,0-1,0 Alle lægemidler ,3-1,6 Anm: Statistikken for apotekernes køb indeholder også vacciner mv. som lægerne får tilsendt direkte fra Statens Serum Institut. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. Sammenholdt med forskydninger i medicinforbruget betød det, at det samlede medicinforbrug kunne købes til godt 7 procent lavere udgift på apotekerne i 2013 end i Apotekernes mest udleverede og omsatte lægemidler Danskernes mest brugte lægemiddel er fortsat det kolesterolsænkende middel simvastatin. I 2013 udleverede apotekerne 1,5 millioner pakninger indeholdende 162 millioner døgndoser, hvilket er et fald på 6,8 procent i forhold til Årene 2012 og 2013 har været de første i omtrent 20 år, hvor der har kunnet konstateres fald i forbruget af simvastatin, som hidtil har haft meget høje vækstrater. Faldet i forbruget i disse år skyldes blandt andet en forskydning af forbruget over mod det nyere kolesterolsænkende lægemiddel, atorvastatin, hvor patentet udløb i 2012, og priserne faldt markant. Nummer to på listen over flest udleverede døgndoser er det blodtrykssænkende læge middel amlodipin. Amlodipin sælges blandt andet under navnene Norvasc og Danmarks Apotekerforening 19

20 Exforge. Der blev i alt udleveret 143 millioner døgndoser amlodipin i 2013, hvilket er en stigning på 2,5 procent. På tredjepladsen på listen over flest udleverede døgndoser på apotekerne er paracetamol, som er et smertestillende lægemiddel, der ofte sælges under navnene Panodil, Pinex og Pamol. Der blev i 2013 udleveret 123 millioner døgndoser. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit brugte 22 døgndoser paracetamol (svarende til 132 standardtabletter). Salget af paracetamol faldt med 6,6 procent i forhold til Det kan hænge sammen med, at svage smertestillende midler i store pakninger blev receptpligtige per 30. september Målt på omsætningen i kroner i primærsektoren i 2013 var vaccine mod human papillomavirus (HPV-vaccinerne Gardasil og Silgard) det mest købte lægemiddel. Omsætningen for HPV-vaccinen var godt 345 millioner kroner, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til HPV-vaccinen forebygger blandt andet livmoderhalskræft. Vaccinen er siden 2009 inkluderet i det gratis børnevaccineprogram for årige piger, og i 2012 og 2013 også midlertidigt for yngre kvinder op til 27 år. Den gratis vaccine udleveres af Statens Seruminstitut, men indgår i disse tal, selvom den således ikke sælges på apotek. Apotekernes faktiske omsætning af vaccinen udgøres alene af privat betalt vaccination af kvinder og mænd, der ikke er omfattet af det gratis vaccinationsprogram. Det næstmest omsatte lægemiddel i den primære sundhedssektor i 2013 var formoterol mv. (Symbicort), som er lægemidler mod luftvejssygdomme som astma og KOL. Formoterol mv. omsatte i 2013 for 251 millioner kroner (målt i indkøbspris eksklusive moms), hvilket er stort set uændret i forhold til På tredjepladsen over de mest omsatte lægemidler på apotek i 2013 var tiotropium (Spiriva), som ligeledes er et lægemiddel mod luftvejssygdommen KOL. Tiotropium omsatte i 2013 for 179 millioner kroner, hvilket er et fald på 2 procent i forhold til De fleste lægemidler, som ligger højt på listen over de mest omsatte på apotek målt i kroner, er relativt dyre. Eksempelvis var den gennemsnitlige indkøbspris (eksklusive moms) for formoterol 14 kroner per døgndosis i Omvendt koster danskernes mest brugte receptpligtige lægemiddel, det kolesterolsænkende middel simvastatin, kun 17 øre per døgndosis målt i apotekets indkøbspriser. 20 Lægemidler i Danmark 2013

21 Lægemiddelforbruget i Danmark De største folkesygdomme i Danmark - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler). Niveau 2013 Ændring ift. året før, pct. Omsætning Indkøbs- Indkøbs- AIP, Døgndoser, pris Om- Døgn- pris pr. mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD*** Medicin mod hjerte- og karsygdomme ,8-7,2 0,0-11,0 - heraf kolesterolsænkende medicin ,7-21,7 4,2-23,2 Medicin mod psykiske lidelser* ,0-15,4-5,5-12,9 - heraf antidepressivmedicin ,5-23,6-5,3-18,0 Astma-, allergi- og KOL-medicin ,1-6,8-1,3-5,1 Medicin mod svage smerter ,9 0,1-6,4 7,8 Medicin mod lidelser i muskler og led ,4-5,8-4,1-4,0 Diabetesmedicin ,2 2,8 1,1-4,7 Medicin mod mavesår ,0-1,4-6,9-3,8 Medicin mod knogleskørhed ,2 2,1 5,4-1,8 Sum af ovenstående ,8-6,4-1,6-7,2 Samlet forbrug ,8-1,3 Andel af samlet forbrug, pct ,7-0,3 Anm: *Defineret som summen af N05, psykofarmaka, og N06A, antidepressive midler. ** Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for lægemidler uden DDD. ***Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler uden DDD. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt Danmarks Apotekerforenings beregninger. Folkesygdomme dominerer medicinforbruget Medicin til behandling af de 8 mest udbredte folkesygdomme 1 udgjorde i 2013 i alt 73 procent af det samlede medicinforbrug på hele medicinmarkedet målt i døgndoser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene er faldet med knap 2 procent i 2013 sammenlignet med 2012, når der måles i døgndoser. Det svarer nogenlunde til faldet i danskernes samlede medicinforbrug. Omsætningen af medicin til behandlingen af folkesygdommene målt i indkøbspriser og eksklusive moms faldt med 6,4 procent, hvilket skyldes faldende priser. Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene kunne købes godt 7 procent billigere i 2013 sammenlignet med Forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme udgør 42 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser og ligger på en klar førsteplads på listen over medicin til behandling af folkesygdommene i Danmark. 1 For definitionen af folkesygdommene henvises til faktaboks side 22. Danmarks Apotekerforening 21

22 Hvad er folkesygdomme? I forbindelse med regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra september 2002 har Sundhedsstyrelsen sat fokus på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme med så stor udbredelse, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. De 8 sygdomme er: type 2-diabetes forebyggelige kræftformer hjerte- og karsygdomme knogleskørhed (osteoporose) muskel- og skeletlidelser overfølsomhedssygdomme (astmaallergi) psykiske lidelser kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL. Apotekerforeningen fokuserer i denne publikation blandt andet på udviklingen i forbruget af lægemidler til behandling af folkesygdomme. Imidlertid kan den medicin, der anvendes til behandlingen, ikke entydigt udskilles af statistikkerne over lægemidler udleveret på apoteket. Det gælder astma og KOL, og det gælder type 2-diabetes, som i nogle tilfælde kan behandles med samme medicin som type 1-diabetes. Derfor har Apotekerforeningen brugt en tillempet definition af folkesygdomme, der medicinforbrugsmæssigt lægger type 1-diabetes og type 2-diabetes sammen. Desuden kategoriseres KOL sammen med astma og allergi, og der ses bort fra forebyggelige kræftformer. Endelig er vores definition af folkesygdomme suppleret med svage smerter, som er en af de lidelser, der bruges mest medicin for i Danmark. Ligeledes indgår mavesår og mavesyre, der er en lidelse, som mange mennesker er i medicinsk behandling for. De folkesygdomme, der er beskrevet i denne publikation, omfatter således: hjerte- og karsygdomme psykiske lidelser astma, allergi og KOL svage smerter lidelser i muskler og led diabetes mavesår og mavesyre knogleskørhed 22 Lægemidler i Danmark 2013

23 Lægemiddelforbruget i Danmark Hjerte- og karsygdomme omfatter problemer med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. Der er gennem de senere år sket en moderat stigning i forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme. Der blev i alt forbrugt lidt under 1,3 milliarder døgndoser i 2013, hvilket er på samme niveau som i I 2009 var forbruget godt 1,2 milliarder døgndoser. Forbruget er dermed steget med knap 11 procent på 4 år. Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads over de folkesygdomme, der behandles med mest medicin målt i døgndoser. Der blev i alt forbrugt knap 250 millioner døgndoser medicin til psykiske lidelser i 2013, hvilket svarer til et fald på 5,5 procent i forhold til Som en del heraf udgjorde forbruget af antidepressiv medicin godt 160 millioner døgndoser i 2013, og forbruget heraf faldt med 5 procent i 2013 i forhold til Folkesygdomme udgør en faldende andel af de samlede medicinudgifter Udgifterne til medicin til behandling af de 8 folkesygdomme udgjorde 27 procent af de samlede medicinudgifter i Samme medicin udgjorde omtrent tre fjerdedele af det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser i En gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af folkesygdommene er således betydelig billigere end en gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af andre sygdomme. Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug i Danmark er steget med godt 1 procent siden 2009, er udgifterne til behandling af de 8 folkesygdomme i samme periode faldet med knap 18 procent. Medicinudgifterne til folkesygdommene har således udgjort en faldende andel af de samlede medicinudgifter i perioden 2009 til De folkesygdomme, der er forbundet med de største medicinudgifter, er hjerte- og karsygdomme samt astma, allergi og KOL. Omsætningen i forbindelse med behandlingen af disse sygdomme var henholdsvis godt 1,1 milliarder kroner og 1,0 milliarder kroner i De høje udgifter til medicin mod astma, allergi og KOL sammenlignet med størrelsen af forbruget skal ses i lyset af, at medicinen til astma, allergi og KOL er relativt dyr per døgndosis. Det samme gør sig gældende for diabetesmedicin samt medicin mod knogleskørhed, som generelt er relativ dyr sammenlignet med medicin mod andre folkesygdomme. Omvendt er kolesterolsænkende medicin relativt billig sammenlignet med medicin mod andre folkesygdomme. Danmarks Apotekerforening 23

24 24 Lægemidler i Danmark 2013

25 Lægemiddelforbruget i Danmark Håndkøbslægemidler n Håndkøbslægemidler er lægemidler, der kan udleveres uden recept. Dog skal lægemidlet være ordineret af en læge og udleveret på recept, for at kunden kan få tilskud til lægemidlet fra sygesikringen. Håndkøbslægemidlerne kan opdeles i to grupper apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, der kun må sælges på apoteker, og liberaliserede håndkøbsmidler, der også må sælges i detailhandlen og på eksempelvis tankstationer. En stor del af håndkøbslægemidlerne blev liberaliseret i oktober Det betød, at de nu også kunne sælges i detailhandelen, og ikke kun på apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen var, at adgangen til håndkøbslægemidlerne skulle gøres lettere for forbrugerne. Men i realiteten sælger detailforhandlerne dog meget få forskellige lægemidler, og det er derfor kun meget få lægemidler, forbrugerne reelt har fået lettere adgang til. De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper stod således for 84 procent af detailhandlens omsætning af håndkøbsmedicin. Rygeafvænningsmidlerne alene stod i 2013 for op mod 60 procent af detailsektorens samlede omsætning af lægemidler. 537 forskellige pakninger håndkøbsmedicin må sælges uden for apotek Knap 10 procent af lægemidlerne på det danske marked er håndkøbsmedicin. De liberaliserede håndkøbslægemidler må sælges både fra apotekerne og fra ca andre salgssteder, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er typisk tankstationer, dagligvareforretninger og kiosker. Til forskel fra apotekerne er der ikke ansat lægemiddelfagligt personale på disse salgssteder. De må og kan derfor ikke rådgive om lægemidlerne. Ved udgangen af 2013 var der 157 forskellige slags pakninger med håndkøbsmedicin, der kun måtte sælges på apotekerne. Listen med liberaliserede håndkøbslægemidler, der må sælges uden for apotek, bestod ved udgangen af 2013 af 537 forskellige pakninger. 36 af pakningerne har antalsrestriktioner, der betyder, at butikken kun må sælge én pakning med samme indholdsstof per dag til samme kunde. For 28 af de 36 pakninger gælder det desuden, at de kun må sælges til personer over 18 år. Disse 28 pakninger indeholder alle smertestillende lægemidler. De øvrige 501 pakninger er der hverken antalseller aldersrestriktioner på. I 2013 var det imidlertid under 100 ud af de 537 liberaliserede håndkøbslægemidler, som detailsektoren i gennemsnit solgte mindst 1 pakning af om året per udsalgssted. Omsætningen af håndkøbsmedicin Apotekernes markedsandel af den liberaliserede del af håndkøbslægemidlerne har været faldende siden procent af omsætningen af de liberaliserede Danmarks Apotekerforening 25

26 Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.) Andel (pct.) Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 367,5 416,3 464,9 461,5 395,8 32,4 Liberaliserede håndkøbslægemidler 688,1 757,9 807,6 816,0 824,4 67,6 Heraf solgt på apotek 514,4 554,5 583,2 555,7 543,8 44,6 Heraf solgt i detailhandel 173,7 203,5 224,5 260,2 280,6 23,0 Håndkøbslægemidler i alt 1.055, , , , ,3 100,0 Anm.:*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb. Opgjort efter udleveringsbestemmelserne ultimo De store pakninger af svage smertestillende lægemidler, der blev receptpligtige pr. 30. september 2013, er således her medregnet som håndkøb i hele perioden. Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger. lægemidler målt i indkøbspris ligger dog stadig på apoteket. Lægger man hertil omsætningen af de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, står apotekerne samlet set for 77 procent af omsætningen af håndkøbslægemidler. Vidste du? Forbruget af de håndkøbslægemidler, der blev liberaliseret i 2001, er steget med 64 procent siden liberaliseringen. Det samlede salg af liberaliseret håndkøbsmedicin (bortset fra nu apoteksforbeholdt Hjertemagnyl mv.) er næsten fordoblet siden Forbruget af de håndkøbslægemidler, der i 2001 blev liberaliseret, er i perioden 2001 til 2013 vokset med 64 procent målt i døgndoser. Ser man bort fra Hjertemagnyl og Hjerdyl, der i 2007 igen blev apoteksforbeholdt, blev der i 2013 i alt solgt 95 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin end i En del af forklaringen på denne stigning er, at der siden 2001 er blevet frigivet flere håndkøbslægemidler til salg i detailhandelen. Nogle af de håndkøbslægemidler, der er solgt fra apotekerne, er udleveret efter en recept fra lægen. Det skyldes, at medicinen skal være på recept, for at der kan gives sygesikringstilskud. For de ikke-apoteksforbeholdte lægemidler gælder det, at cirka 24 procent af salget opgjort i udsalgspriser er på recept, mens det for de apoteksforbeholdte lægemidler er 53 procent. 26 Lægemidler i Danmark 2013

27 Lægemiddelforbruget i Danmark Salget af svage smertestillere før og efter receptpligt ultimo september 2013 Opgjort i definerede døgndoser Millioner DDD 30,0 29,0 21,3 13,8 Receptpligt 24,6 21,1 2,4 1,2 I a Li He St De 0 Januar April Juli Oktober Jan Feb Mar Apr Maj Jun Aug Sep Okt Nov Dec Stor pakning Heraf recept Lille pakning Detailhandel I alt Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI), Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger. Jul Receptpligt på svage smertestillere i store pakninger Den 30. september 2013 blev en række svage smertestillende lægemidler pålagt receptpligt på store pakninger. Dette medførte, at kun små pakker med svag smertestillende medicin efter denne dato kunne købes i håndkøb. Målet med receptpligten var at bidrage til at forebygge en række selvmord ved, at danskerne ikke har så mange smertestillende tabletter i medicinskabet ad gangen. Efter receptpligten blev indført, er antallet af solgte døgndoser af de svage smertestillende lægemidler faldet markant. Det samlede salg er faldet med 15 procent i fjerde kvartal 2013 i forhold til salget i tredje kvartal, og salget af døgndoser i de store pakninger, som nu er receptpligtige, er faldet med 22 procent. Som forventet er der ligeledes sket en vis stigning i salget af svage smertestillende lægemidler i små pakninger. Denne stigning svarer i antal døgndoser dog blot til en tredjedel af faldet i salget i store pakninger. Til trods for at analysen kun dækker over et enkelt kvartal, tyder det på, at målet om færre store pakninger i medicinskabene kan være på vej til at være opfyldt. Danmarks Apotekerforening 27

28 Kun krav om 9 produkter i detailhandlen Der er intet krav om, at butikker med tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin skal føre alle de 537 pakninger, der findes i liberaliseret håndkøb. Sundhedsstyrelsen kræver kun, at butikkerne som minimum fører et basissortiment på 9 produkter. Det er forskellige varianter inden for: desinficerende sugetabletter mod ondt i halsen nikotintyggegummi mavesyreneutraliserende tyggetabletter slimløsnende midler mod hoste smertestillende midler midler mod transportsyge Basissortimentet er fastlagt ud fra, hvilke lægemidler der sælger mest. Da liberaliseringen trådte i kraft i 2001, bestod basislisten af 18 grupper af lægemidler. Denne liste er sidenhen blevet forkortet senest i 2006, hvor basislisten blev reduceret til 9 produkter, så lægemidler med lille omsætning blev fjernet. I praksis kan detailhandlen nøjes med at føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler ud af de 537 liberaliserede lægemiddelpakninger. Detailhandlen koncentrerer sig om få produkter Mens apotekerne sælger en lang række forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler, er detailhandlens andel af det liberaliserede medicinsalg koncentreret på ganske få lægemiddelgrupper. Formålet med at forpligte detailforhandlerne til at føre et minimum af håndkøbsmedicin er at sikre kunderne større tilgængelighed til håndkøbslægemidler. Alligevel er det meget få lægemiddelgrupper, der reelt omsættes i detailhandlen. Faktisk står de 4 mest omsatte lægemiddelgrupper for 84 procent af hele detailhandelens omsætning af håndkøbsmedicin opgjort i indkøbspriser. Mest omsatte lægemidler i detailhandelen Nikotinprodukter til rygeafvænning er langt den mest omsatte håndkøbsmedicin i detailhandlen, da 58 procent af hele omsætningen kommer fra salg af nikotinprodukter. Næsespray mod forkølelse er på andenpladsen med 14 procent, mens Strepsils til lindring af halsen står for 8 procent og det smertestillende lægemiddel paracetamol for 4 procent. Resten af grupperne af liberaliseret håndkøbsmedicin har hver en andel på 3 procent eller derunder, eller mindre end 16 procent tilsammen. 28 Lægemidler i Danmark 2013

29 Lægemiddelforbruget i Danmark Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 2013 Procentandel af omsætning målt indkøbspriser Nicorette, Nicotinell Nicorette, Nicotinell Otrivin, Zymelin Otrivin, Zymelin Strepsils Strepsils Panodil, Pinex, Pamol Panodil, Pinex, Pamol Kodimagnyl Ipren, Ibuprofen Ipren, Ibuprofen Kodimagnyl Voltaren Voltaren, Eeze Benadryl Balancid, Alminox Balancid, Alminox Benadryl Zovir Zovir, Aciclovir Imodium Plus Imodium Plus Mucomyst Magnesia Bromhexin Mycomist Zyrtec, Cecirizin Bromhexin Magnesia Zyrtec, Cetirizin Marzine, Gotur Marzine Hexokain Laxoberal, Picolon Actilax, Laxoberal Hexokain Imodium Paraghurt Ibutop Dulcolax 0, % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 0 10 Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Danmarks Apotekerforenings beregninger Vidste du? De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for 84 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 58 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. Salget af nikotinerstatning Sundhedsstyrelsens seneste årlige undersøgelse af danskernes rygevaner fra 2013 viser, at 17 procent af alle danskere over 15 år ryger dagligt. Siden 2008 er danskere holdt op med at ryge, og blev eksrygere i løbet af At så mange er holdt op med at ryge skyldes til dels den store fælles tobaksforebyggende indsats, herunder rygestoploven, rygeafvænningskampagner og apotekernes tilbud om rygestopkurser. De personer, der ryger mindre eller helt stopper med at ryge bruger blandt andet nikotinerstatningsprodukter i stedet Danmarks Apotekerforening 29

30 for tobakken, hovedsageligt i form af tyggegummi og plastre. I 2012 havde 59 procent af brugerne af nikotinerstatningsprodukter brugt dem længere end det halve år, der anbefales som maksimum. En stadigt voksende andel angav at have brugt nikotinerstatning i mere end 5 år. Mens der i 2006 var 5 procent, der angav at have anvendt nikotinerstatningspræparaterne i mere end 5 år, var dette tal i 2012 vokset til næsten det tredobbelte, nemlig 13 procent. Hver fjerde, der bruger nikotinprodukter, angiver da også, at de er afhængige af dem, og halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter, vil gerne stoppe med det. Vidste du? 1 ud af 4 brugere af nikotinerstatning angiver at være afhængig af det. 59 procent bruger midlerne længere end anbefalet. Målt i døgndoser er salget af nikotinerstatning siden håndkøbsliberaliseringens ikrafttræden den 1. oktober 2001 steget med 112 procent. Det er primært i detailhandlen, stigningen er sket. 90 procent af den samlede stigning fra 2002 til 2013 er sket i detailhandlen. Det kraftigt øgede salg af nikotinerstatning i detailhandlen har betydet, at detailhandlen i 2013 solgte 2 ud af 3 pakker nikotinerstatning. De resterende 34 procent blev solgt på apotekerne. Der blev i 2013 samlet set solgt 20 millioner døgndoser nikotinerstatning. Omregnet til fuldtidsbrugere svarer det til, at godt personer har brugt nikotinerstatning i et helt år. Salget af næsespray mod forkølelse Blandt de lægemidler, der var omfattet af håndkøbsliberaliseringen i 2001, var også næsespray mod forkølelse, og det er det næstmest solgte lægemiddel i detailhandlen. Set over de seneste 13 år er det samlede salg steget med 36 procent. Stigningen er sket i detailhandlen, mens salget fra apotekerne er faldet, og i 2013 var det 61 procent af forkølelsesmidlerne, der blev solgt i detailhandlen. Salget fra detailsektoren af næsemidler mod forkølelse er i perioden 2002 til 2013 steget med 277 procent. Det øgede salg af næsespray mod forkølelse har fået flere øre-, næse- og halsspecialister til at advare mod overdreven brug, det vil sige mere end de anbefalede maksimalt 10 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. Salget i 2013 var på 32 millioner døgndoser. Det svarer til over 3 millioner behandlinger på de maksimalt anbefalede 10 dage. Vidste du? Det anbefales, at næsespray maksimalt anvendes i 10 dage, idet lægemidlet ved længere tids brug kan beskadige slimhinderne. 30 Lægemidler i Danmark 2013

31 Lægemiddelforbruget i Danmark

32 Generisk substitution n Når apoteket skal udlevere et lægemiddel til en kunde, skal apoteket som udgangspunkt altid udlevere den billigste kopi af det pågældende lægemiddel såkaldt generisk substitution. Dog kan både patienten og lægen modsætte sig, at apoteket substituerer. Apotekerne skal i alle tilfælde oplyse kunderne om det, hvis der findes et billigere lægemiddel end det, der udleveres. Generisk substitution har været muligt i Danmark siden Reglerne er løbende blevet justeret siden da. Inddeling i lægemiddelgrupper De lægemiddelpakninger, der kan substitueres, inddeles i grupper af substituerbare lægemidler. Den eller de lægemiddelpakninger, der inden for en gruppe er billigst, får status af A-markeret præparat. Lægemiddelpakninger, hvor der kun er en mindre prisforskel på mindre end fem procent eller 5 kroner bliver B-markeret, mens lægemiddelpakninger med større prisforskel bliver C-markeret. Der er derfor ofte en væsentligt større besparelse ved at substituere fra en C-markeret pakning end fra en B-markeret pakning. Licitation hver anden uge Priserne på lægemidler fastsættes i en slags licitation hver 14. dag i Danmark. Det er med til at sikre, at der er en meget effektiv konkurrence blandt kopiproducenter og parallelimportører om at have den billigste pakning inden for hver enkelt substitutionsgruppe. Vinder de licitationen, er de nemlig dermed sikret en stor markedsandel for det pågældende lægemiddel i de næste 14 dage. Generisk substitution vokset betydeligt Omfanget af generisk substitution er vokset betydeligt. Dette skyldes, at en lang række lægemidler har mistet deres patentbeskyttelse, og der bliver fremstillet kopier, der typisk er langt billigere end det originale lægemiddel. Dette har medført, at gennemsnitsprisen på de lægemidler, apotekerne sælger, er faldet med 6,1 pct. i 2011, med yderligere 7,1 pct. i 2012 og endelig med 8,6 pct. i Der er således tale om meget betydelige prisfald, der udløses hurtigt og effektivt i Danmark på grund af den skarpe generiske konkurrence, der understøttes af apotekernes substitution. Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer Lægens Apotekets ordination udlevering A-markeret 33% 78% B-markeret 27% 15% C-markeret 40% 7% I alt 100% 100% Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. 32 Lægemidler i Danmark 2013

33 Lægemiddelforbruget i Danmark Apotekerne har årligt 34 millioner ekspeditioner, hvor der principielt er mulighed for substitution. Ud af disse ekspeditioner sker der substitution i godt 18 millioner tilfælde svarende til over halvdelen af alle disse ekspeditioner. I de øvrige tilfælde er der typisk ikke mulighed for at substituere til en billigere pakning, enten fordi lægen allerede har ordineret den billigste pakning, eller fordi patienten eller lægen har fravalgt substitution. Hertil kommer, at tilskudssystemet i Danmark animerer patienterne til at efterspørge det billigste lægemiddel. Som udgangspunkt gives der kun tilskud svarende til det billigste lægemiddel, så patienten skal selv betale hele den eventuelle merpris. Apotekerne erstatter dyrt med billigt Lægerne udskriver oftest de dyre C-markerede præparater. Dette skyldes, at lægen ofte ordinerer det originale lægemiddel inden for en substitutionsgruppe, hvorefter apoteket foretager substitution til et billigere lægemiddel. Mens 40 procent af alle ordinationer sker med C-markerede præparater, er det kun i 7 procent af tilfældene, at der faktisk udleveres et C-markeret lægemiddel. Det vil sige, at 5 ud af 6 C-ordinationer substitueres til et billigere lægemiddel. Det fremgår også af tabellen, at lægerne i cirka 1/3 af tilfældene ordinerer et A-markeret præparat, men at apotekerne i mere end tre ud af fire tilfælde udleverer de billigste A-markerede lægemidler. Apotekerne udleverer således mere end dobbelt så ofte et A-markeret lægemiddel, som det sker, at lægen ordinerer et A-mærket lægemiddel. Apotekets substitution sparer 2 milliarder kroner årligt Apotekernes substitution giver hvert år anledning til meget store besparelser. Merudgift/besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel (mio. kr.) Udleveret som: A-udleveringer B-udleveringer C-udleveringer I alt Ordineret som: A-ordinationer B-ordinationer C-ordinationer I alt Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 33

34 Apotekernes substitution medfører i alt besparelser for samfundet på omkring 2 milliarder kroner. Heraf står apotekernes substitution fra C-mærkede ordinationer til A-mærkede udleveringer alene for de 1,4 milliarder kroner. Det store omfang af substitution og udbredelse af generiske lægemidler på det danske marked giver meget lave priser på generiske lægemidler. Denne besparelse er indirekte og dermed vanskeligere at opgøre præcist. Vidste du? Kopimedicin dækker over to tredjedele af medicinforbruget af receptpligtige lægemidler på apotekerne for kun en fjerdedel af de samlede medicinudgifter. Kopimedicin udgør 68 procent af danskernes forbrug Opgørelser fra Dansk Lægemiddel Information (DLI-MS) viser, at kopimedicin i 2013 dækkede 68 procent af danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler opgjort i døgndoser. Det er en af Europas højeste markedsandele for kopimedicin. Da kopimedicinen er væsentligt billigere end den patentbeskyttede medicin, udgør omkostningerne til kopimedicin kun 25 procent af danskernes medicinudgifter til receptpligtig medicin. Danskerne sparer 5½ milliarder kroner på kopimedicin Patentudløb på en lang række lægemidler siden 2001 har givet så stærk generisk priskonkurrence, at danskerne i 2013 sparede omkring 5½ milliarder kroner på kopimedicinen. Besparelserne skyldes, at medicinen kan købes til lave kopipriser frem for til de højere priser på de originale lægemidler, der gjaldt før patentudløbet. I 2010 var besparelsen 4,8 milliarder kroner ifølge en analyse offentliggjort af IGL. Nye patentudløb på lægemidler i 2011, 2012 og 2013 har givet yderligere prisfald. Det har øget besparelsen til omkring 5½ milliarder kroner årligt. Lidt under en tredjedel af denne besparelse sker på danskernes mest brugte lægemiddel, simvastatin. Her sparer danskerne alene omkring 1½ milliarder kroner årligt. Besparelserne er beregnet som forskellen i omkostning ved at købe det nuværende medicinforbrug til de nuværende lave priser på kopimedicin i stedet for til de højere priser på de originale lægemidler, der gjaldt lige før patentudløb. Vidste du? Danskerne sparede i 2013 omkring 5½ milliarder kroner på at købe kopier af de lægemidler, hvor patentet er udløbet siden Lægemidler i Danmark 2013

35 Lægemiddelforbruget i Danmark Årlig besparelse ved generisk konkurrence Beregnet besparelse ved patentudløb siden ,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Mia. kr. 4,8 5,7 0, Kilde: 2001 Danmarks Apotekerforening og Industriforeningen for Generiske 2009Lægemidler (IGL) Leveringssvigt giver problemer Når der er flere forskellige lægemidler, der kan substituere hinanden, bliver tilskuddet til det pågældende lægemiddel beregnet med udgangspunkt i det billigste lægemiddel inden for denne gruppe. Priserne på lægemidler er i en slags licitation hver 14. dag. Det betyder, at priserne - og dermed det billigste mærke inden for en lægemiddelgruppe, og som derfor er det, der kan udleveres med fuldt tilskud - kan skifte hver 14. dag. Når det sker, skal apotekerne skifte ud i varelageret for at kunne tilbyde den lægemiddelpakning med samme aktive stof, der nu er billigst. Det sker, at det lægemiddel, der er det billigste i en given gruppe, fra leverandørens side ikke kan leveres i tilstrækkelig mængde til at dække hele markedet. Leveringssvigt udløser ny tilskudspris For at undgå, at der er patienter, der ikke kan opnå fuldt tilskud på grund af et sådant leveringssvigt, sker der en genberegning af tilskudsprisen. Herefter er det det næstbilligste lægemiddel i gruppen, som opnår fuldt tilskud. Denne genberegning gennemføres hver dag for at tage højde for, hvilke lægemidler der er tilgængelige Danmarks Apotekerforening 35

36 Antal substitutionsgrupper i leveringssvigt 2 måneders glidende gennemsnit Antal /01/12 23/01/12 06/02/12 20/02/12 05/03/12 19/03/12 02/04/12 16/04/12 30/04/12 14/05/12 28/05/12 11/06/12 25/06/12 09/07/12 23/07/12 06/08/12 20/08/12 03/09/12 17/09/12 01/10/12 15/10/12 29/10/12 12/11/12 26/11/12 10/12/12 24/12/12 07/01/13 21/01/13 04/02/13 18/02/13 04/03/13 18/03/13 01/04/13 15/04/13 29/04/13 13/05/13 27/05/13 10/06/13 24/06/13 08/07/13 22/07/13 05/08/13 19/08/13 02/09/13 16/09/13 30/09/13 14/10/13 28/10/13 11/11/13 25/11/13 09/12/13 23/12/13 06/01/14 20/01/14 03/02/14 17/02/14 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforenings beregninger. på markedet, og som derfor skal ligge til grund for beregningen af kundernes tilskud. Systemet indebærer dog, at der i en række tilfælde ikke kan gives fuldt tilskud til et lægemiddel, hvis det ekspederes, før der er genberegnet en ny tilskudspris. Det fremgår af figuren, at der fra starten af 2012 til starten af 2014 er sket en stigning i antallet af substitutionsgrupper, hvor det billigste lægemiddel kommer i leverancesvigt i løbet af en prisperiode. Stigningen er på godt 40 pct. og betyder således, at det stadig oftere sker, at apotekernes kunder ikke kan få udleveret det lægemiddel, der er det billigste i gruppen, men må købe en dyrere variant. Hyppige skift i tilskudspris Hvis det billigste lægemiddel i en substitutionsgruppe går i leverancesvigt, foretager Sundhedsstyrelsen en ny beregning af tilskudsprisen, så kunden kan få beregnet tilskud af hele prisen på det lægemiddel, der nu er det billigste, tilgængelige lægemiddel. Dette kan medføre, at tilskudsprisen kan ændre sig ganske hyppigt i løbet af en prisperiode på 14 dage. 36 Lægemidler i Danmark 2013

37

38 Hyppige skift af billigste tilgængelige pakning Astmamedicinen Symbicort Turbuhaler februar 2014 Kroner per pakning A C1 C2 C3 C2 C3 C3 C2 C1 B /02 18/02 19/02 20/02 21/02 24/02 25/02 26/02 27/02 28/ Anm.: A = A-mærket pakning. B = B-mærket pakning. C1-C3 = 3 forskellige C-mærkede pakninger. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Dette var således tilfældet for astmamedicinen Symbicort Turbuhaler i prisperioden fra 17. til 28. februar Ved indgangen til prisperioden var tilskudsprisen 559 kroner. Dagen efter skete en genberegning af tilskudsprisen til 585 kroner. Dagen efter var der på ny leveringssvigt, så der blev foretaget en ny genberegning til 614 kroner. Således skiftede tilskudsprisen i alt 8 gange i løbet af prisperioden. Da der ikke genberegnes tilskudspriser i weekenderne er det maksimale antal ændringer 9 gange på en 14 dages periode. Fem forskellige pakninger nåede at være den billigst tilgængelige, og kun én gang var det den samme pakning, der var den billigst tilgængelige, to dage i træk. Hver genberegning af tilskudspris sker på baggrund af et konstateret leverancesvigt. Derfor har der været kunder på apoteket den pågældende dag, som ikke har haft mulighed for at få udleveret et lægemiddel med fuldt tilskud. En kunde, der har været på apoteket den 17. februar, har derfor enten måttet købe en Turbu- 38 Lægemidler i Danmark 2013

39 Lægemiddelforbruget i Danmark haler til 585 kroner, men har kun fået tilskud til de første 559 kroner, eller kunden har måttet komme tilbage dagen efter for at få udleveret lægemidlet til 585 kroner. Her har kunden så muligvis oplevet, at også den variant har været i leverancesvigt og har måttet købe en variant til 614 kroner og fået tilskud til 585 kroner. Dette kunne så gentage sig igen dagen efter, hvor prisen var steget til 620 kroner. Sådanne tilfælde kan være med til at gøre prisen på de lægemidler, som apotekets kunder køber, uigennemsigtig. Samtidig er det naturligvis ikke tilfredsstillende for hverken apoteket eller apotekets kunder, at det billigste lægemiddel ikke er tilgængeligt, og at kunden ikke kan få tilskud til det billigste tilgængelige lægemiddel.

40 Medicinpriser n Apotekernes priser på medicin faldt i 2013 i gennemsnit med 8½ procent i forhold til året før. Dermed er priserne på apoteksforbeholdte lægemidler samlet set næsten halveret siden Omvendt er priserne på den håndkøbsmedicin, der i 2001 blev liberaliseret til salg i detailhandelen, steget med over 20 procent siden Faldet i apotekets medicinpriser i 2013 betyder, at sidste års samlede medicinforbrug kunne købes cirka 8½ procent billigere end i Det er især lægemidler, hvor patentet er udløbet, der giver lavere priser. Det skyldes konkurrence fra kopiproducenterne, der understøttes af apotekernes tilbud til kunden om at udlevere den billigste kopi. Håndkøbsliberalisering har givet højere priser Priserne på de liberaliserede håndkøbslægemidler er i perioden 2000 til 2012 steget med omkring 22 procent. En række lægemidler blev liberaliseret i 2001 til salg uden for apotekerne. Denne liberalisering har således ikke ført lavere priser med sig, tværtimod. Priser på lægemidler Indeks 2000-gennemsnit= Apoteksforbeholdte lægemidler Liberaliserede håndkøbslægemidler Kilde: Statens Serum Institut og Danmarks Apotekerforenings beregninger. 40 Lægemidler i Danmark 2013

41 Lægemiddelforbruget i Danmark Vidste du? Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket, er faldet med 47 procent fra 2000 til Priserne på liberaliseret håndkøbsmedicin, der også må sælges i detailhandlen, er derimod steget med 22 procent fra 2000 til Sådan fastsættes priserne Apotekerne fastsætter ikke selv udsalgspriserne på den medicin, der kun må sælges på apoteket. Apotekerne køber medicinen hos grossisterne til de indkøbspriser, der hver 14. dag fastsættes af producenterne i fri konkurrence. Myndighederne bestemmer udsalgsprisen ved at fastlægge en fast avance, der skal lægges til apotekets indkøbspris. Producenterne af lægemidler kan frit fastsætte prisen for deres medicin, når de anmelder en pris til Sundhedsstyrelsen. Prisen optages på Sundhedsstyrelsens prisliste så alle kan se, hvilket produkt der er billigst i de næste 14 dage. Der er altså tale om en licitation blandt alle leverandører af medicin med offentliggørelse af resultatet. Apotekerne skal tilbyde kunden den billigste lægemiddelpakning, medmindre lægen eller kunden fravælger det. Derfor er der en intensiv konkurrence om at blive den billigste leverandør og dermed få næsten hele det danske marked for sig selv i 14 dage. Det er meget attraktivt for producenterne at opnå denne status. Effekten heraf er lave medicinpriser på det store område, der er udsat for konkurrence fra kopiproducenter. Vidste du? Apotekerne fastsætter ikke selv medicinpriserne. De fastsættes hver 14. dag efter licitation blandt leverandørerne. Myndighederne fastsætter apotekets avance. Apoteket skal altid tilbyde kunderne den billigste pakning. Apotekets avance udgør fra oktober ,1 procent af apotekets indkøbspris, som det enkelte apotek betaler videre til dækning af en række fælles formål, samt 9,46 kroner i fast beløb per pakning. Hertil kommer 8 kroner i gebyr per pakning på recept som betaling for de kvalitetskontroller, apoteket udfører, når de ekspederer en recept. Endelig skal der betales 25 procent moms af hele prisen. Ultimo 2013 var apotekernes avance på receptpligtige lægemidler 20 procent. Dermed er lægemiddelavancen på niveau med den gennemsnitlige avance i supermarkeder og discountforretninger. Patentudløb og substitution giver lavere priser Det er patentudløbet på en række lægemidler og apotekernes substitution tilbuddet til kunderne om at udlevere den billigste pakning der har ført til de senere års kraftige fald i priserne på apo- Danmarks Apotekerforening 41

42 Lægemidler med de største bidrag til det samlede prisfald på apotek i 2013 Eksempler Pris- Vækstpå ændring, bidrag, Navn Anvendelse handelsnavne pct. pct. Atorvastatin Kolesterolsænkende Zocor -83,4-0,8 Sildenafil Potensmiddel Viagra -67,3-0,6 Quetiapin Antipsykotika Seroquel -32,4-0,6 Montelukast Mod astma og KOL Singulair -76,8-0,6 Fentanyl Mod stærke smerter Durogesic -56,5-0,5 Oxycodon Mod stærke smerter OxyContin -47,4-0,5 Metoprolol Blodtrykssænkende Selo-zok -34,0-0,4 Acetylsalicylsyre Blodfortyndende Hjertemagnyl, Hjerdyl -42,2-0,4 Memantin Til Alzheimers Ebixa -56,2-0,4 Methylphenidat Til ADHD Ritalin, Concerta -12,0-0,3 Tolterodin Mod vandladnings-forstyrrelser Detrusitol -71,0-0,3 Venlafaxin Antidepressiva Efexor -49,0-0,3 Sertralin Antidepressiva Zoloft -70,6-0,2 Lamotrigin Mod epilepsi Lamictal -38,9-0,2 Bidrag til det samlede fald i apotekernes indkøbspriser i ,0 Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt Danmarks Apotekerforenings beregninger teksforbeholdte lægemidler. Patentet er udløbet for 11 af de 14 lægemidler, der bidrager mest til det samlede prisfald. De er dermed udsat for den skarpe danske, generiske konkurrence kombineret med apotekernes pligt til at substituere til den billigste kopi. I gennemsnit faldt apotekernes indkøbspriser med cirka 9 procent i 2013, mens udsalgspriserne faldt med cirka 8½ procent. Forskellen skyldes, at apoteksavancen var lidt højere i 2013 end i Atorvastatin, som er et kolesterolsænkende middel, bidrog isoleret set til, at priserne på lægemidler i Danmark faldt med 0,8 procentpoint fra 2012 til Atorvastatin blev i maj 2012 udsat for generisk konkurrence, og prisen faldt med 89 procent i løbet af de efterfølgende 4 måneder. Lægemidlet er således siden introduktionen af generisk konkurrence faldet fra en pris på knap 15 kroner per tablet til 1 krone per tablet i december 2013, hvilket svarer til et prisfald på næsten 95 procent. 42 Lægemidler i Danmark 2013

43 Lægemiddelforbruget i Danmark Prisen styrtdykker, når medicin udsættes for konkurence og apotekernes substitution Laveste pris/tilskudspris, kr. pr. tablet Sildenafil, 100 mg Olanzapin, 10 mg Montelukast, 4 mg (højre akse) Atorvastatin, 80 mg (højre akse) Kilde: Sundhedsstyrelsen. Sildenafil et lægemiddel mod potensproblemer (herunder Viagra) bidrog med prisfald på mere end 67 procent også væsentligt til det samlede fald i de gennemsnitlige indkøbspriser på apotekerne i 2013, med et bidrag på 0,6 procentpoint. Prisen på quetiapin, som er et lægemiddel mod psykoser, faldt med godt 32 procent fra 2012 til 2013, og det bidrog til det samlede fald i priserne på apotek med omkring 0,6 procentpoint. Vidste du? Det er patentudløb på en lang række lægemidler og apotekernes tilbud til kunderne om at udlevere den billigste pakning, der har ført til det kraftige fald på 47 procent i priserne på apoteksforbeholdte lægemidler siden Det danske prissystem med 14-dages-licitationer kombineret med apotekernes substitution til det billigste alternativ har skabt en konkurrence, der giver meget lave priser på generisk medicin i Danmark. Eksempelvis blev sildenafil (Viagra) udsat for generisk konkurrence i juni Danmarks Apotekerforening 43

44 2013, så apotekerne kunne tilbyde et billigere alternativ. Siden da er prisen på stoffet faldet med 95 procent fra 81,40 kroner per tablet til nu 3,94 kroner per tablet i december 2013 (sildenafil 100 milligram, 100 styk). På tilsvarende vis har prisfaldet på olanzapin været 99 procent fra patentudløb i september 2011 til december 2013 (olanzapin 10 milligram, 100 stk). Prisfaldet på montelukast (4 milligram, 100 styk) var ganske kraftigt lige ved patentudløb, og prisen faldt med 93 procent i løbet af en måned. Generisk konkurrence og apotekernes substitution til billigste kopi medfører, at generikaandelen vokser eksplosivt, netop efter stoffet er gået af patent. For sildenafil (Viagra) var prisen efter en måned faldet med 94 procent, og generikaandelen vokset til næsten 100 procent. Det sparer samfund og borgere for store medicinudgifter. Generelt lave priser på medicin i Danmark I Danmark ligger priserne på patentbeskyttet medicin nogenlunde på niveau Generika overtager markedet ved patentudløb Prisen styrtdykker - Sildenafil (Viagra) DDD Kr. pr. tablet Original Generika Tilskudspris (højre akse) Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Sundhedsstyrelsen. 44 Lægemidler i Danmark 2013

45 Lægemiddelforbruget i Danmark med priserne i resten af Europa. Imidlertid er priserne på generika populært kaldet kopimedicin meget lave i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Det betyder, at priserne på medicin i Danmark samlet set er relativt lave i forhold til priserne i andre lande. Konkurrencestyrelsen plejer i deres prissammenligninger at sammenligne Danmark med 6 andre velstående EU-lande: Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Frankrig og Finland. Hvis der ses bort fra moms og afgifter, er de samlede medicinpriser i Danmark bedømt ud fra en europæisk forbrugssammensætning 12 procent lavere end gennemsnittet af de i alt 7 velstående EU-lande. Vidste du? Medicinpriserne i Danmark er 12 procent lavere end gennemsnittet for de 7 EU-lande, Konkurrencestyrelsen plejer at sammenligne. Medicinpriserne kan være svære at gennemskue Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler er ens overalt i landet, og de kan altid slås op på internettet ( Det kan dog være svært for apotekets kunder at gennemskue, hvordan medicinpriserne fastsættes, når priserne skifter hver 14. dag. Samtidig kan den enkelte kundes medicintilskud variere meget, fordi det afhænger af, hvor meget medicin han eller hun tidligere har købt og hvornår. Derfor kan kundens betaling for den samme medicin variere meget fra uge til uge. Medicinudlevering er en kompleks ydelse med tilknyttet rådgivning og vejledning. Når man har brug for medicin, er det lægen, der stiller diagnosen og udskriver en recept, mens apoteket rådgiver om brugen af medicinen og udleverer den. Dette er selvfølgelig meget anderledes end ved indkøb i supermarkedet, hvor kunden selv vurderer, hvilke varer vedkommende har brug for og selv kan vurdere forholdet mellem pris og kvalitet. De fleste danskere mener, at apotekerne løser opgaven med rådgivning og vejledning om medicin godt. En borgerundersøgelse udført af MEGAFON om holdninger til apotekerne viser, at 96 procent af danskerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apoteket. Sådan er prisen skruet sammen Prisen på en pakke receptmedicin kan variere meget alt efter, hvilken type medicin der bruges. Hvor en døgndosis af danskernes mest brugte lægemiddel simvastatin kostede 28 øre i 2013, kostede en døgndosis af det antiepileptiske lægemiddel Diacomit (stiripentol) knap 156 kroner. Det er især afgørende for prisen, om Danmarks Apotekerforening 45

46 det pågældende lægemiddel er patentbeskyttet, eller om det har været på markedet i en årrække, og derfor er udsat for generisk konkurrence. Stiripentol er netop et lægemiddelstof på patent, mens simvastatin er udsat for generisk konkurrence, hvor mange producenter konkurrerer om at være den billigste. I 2013 var gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning 176,41 kroner inklusive moms. Til sammenligning var gennemsnitsprisen 187,83 kroner i Sammensætningen af prisen er illustreret i figuren nedenfor. Apotekets indkøbspris var i gennemsnit 113,14 kroner. Men fordi apotekerne sparer grossisterne for nogle omkostninger ved at købe rationelt ind, får apotekerne i gennemsnit lov til at beholde 1,83 kroner i omkostningsbegrundet rabat. De resterende 111,31 kroner betalte apotekerne leverandørerne for medicinen. Dette beløb blev delt mellem producenterne/importørerne på den ene side og grossisterne på den anden side. Momsen udgjorde i alt 35,28 kroner per gennemsnitlig pakke medicin. De resterende 27,98 kroner var apotekernes samlede avance. Apotekets avance Apotekernes samlede avance, der lægges oven i indkøbsprisen, består af flere forskellige elementer. Det enkelte apotek får ikke lov at beholde hele avancen selv. Avancen består af et fast receptgebyr på 8 kroner samt af en fast avance på 9,46 kroner per medicinpakning. Sammenlagt var der således en fast avance per medicinpakning på recept til det enkelte apotek på 17,46 kroner, uanset om der blev solgt et lægemiddel til 25 kroner eller kroner. Desuden opkrævede apotekerne også et avancebeløb svarende til 9,1 procent af indkøbsprisen. Det svarer i gennemsnit til 10,52 kroner per medicinpakning, som det udleverende apotek ikke selv beholder. Cirka 4,35 kroner heraf bruges til omfordeling mellem apotekerne, dels for at apoteker kan holde vagtåbent uden for normal åbningstid, dels til at opretholde driften af en række mindre apoteker, der derved medvirker til en bedre tilgængelighed til lægemidler og rådgivning. De øvrige 6,18 kroner gives som rabat til sygesikringen, medfinansierer Sundhedsstyrelsen, dækker udgifter til uddannelse af de apoteksansatte farmakonomer og finansierer statens pension for farmaceuter og apotekere udnævnt før Vidste du? Den gennemsnitlige pakke medicin koster 176,41 kroner. Heraf får det offentlige i gennemsnit 41,46 kr. (moms, rabat til sygesikringen og afgifter til staten), mens apotekerne kun beholder 23,64 kroner (nettoavance til apoteket og sektorintern omfordeling). 46 Lægemidler i Danmark 2013

47 Lægemiddelforbruget i Danmark Fordeling af prisen på den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning Kroner 176, ,28 6,18 4,35 17,46 1,83 Moms Afgifter og rabat til det offentlige Sektor-intern omfordeling Nettoavance til apoteket Omkostningsbegrundet rabat Indkøbspris , Kilde: Danmarks Apotekerforenings beregninger. Danmarks Apotekerforening 47

48

49 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmark har den billigste kopimedicin 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Pris pr. døgndosis (Euro-cent) Danmark Polen Slovakiet Ungarn Holland Tjekkiet UK Sverige Finland Norge Portugal Spanien Tyskland Danmark Polen Slovakiet Ungarn Holland Tjekkiet Sverige UKFinland Norge Portugal Spanien Tyskland EU-gns. Italien Belgien Østrig Frankrig Brasilien Grækenland Australien Canada Schweiz Irland Mexico EU-gns. Italien Belgien Østrig Frankrig Brasilien Grækenland Australien Canada Schweiz Irland Mexico Kilde: IMS Health: Perspective on Generics, 2013 Danske medicinpriser er lave internationalt set En analyse fra det internationale analyseinstitut IMS i London viser, at Danmark har de laveste gennemsnitlige behandlingspriser inden for syv store terapiområder, som er udsat for generisk konkurrence. Der er i analysen taget udgangspunkt i priserne fra 24 lande (23 OECD-lande og Brasilien), og de syv terapiområder er kolesterolsænkende lægemidler, epilepsimedicin, antipsykotisk medicin, orale diabeteslægemidler, medicin mod depression og mavesår samt lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. På samtlige syv af disse terapiområder er der generisk konkurrence, hvilket i kraft af kravet om substitution medfører, at apoteket skal tilbyde patienten det billigste lægemiddel på markedet. Danmarks Apotekerforening 49

50 Vidste du? Danskerne betaler mindre for deres lægemiddelforbrug sammenlignet med andre europæere. Til trods for, at originalmedicinen, som ikke længere er dækket af patentbeskyttelse, er relativt dyr i Danmark, fylder den så lidt i forbruget, at Danmark samlet set har de laveste gennemsnitlige behandlingspriser blandt alle de 24 lande, der indgår i undersøgelsen. I Danmark er 83 procent af medicinen inden for de syv terapiområder således generika, mens tre procent udgøres af originalmedicinen, der ikke længere er på patent. Markedsandelen for generiske lægemidler ligger blandt de højeste for de 24 lande, mens markedsandelen for originalmedicin uden patentbeskyttelse er den laveste. Undersøgelsen bekræfter dermed, at den frie konkurrence på det danske lægemiddelmarked for kopimedicin sammen med apotekernes substitution til billigste kopi presser priserne på lægemidler ned på et niveau, der er blandt Europas laveste medicinpriser. Danmark slår Norge og Sverige med en milliard De danske borgere sparer godt 1,3 milliarder kroner ved at købe generisk medicin på recept i Danmark frem for i Norge, og de sparer godt 1 milliard kroner i forhold til svenske priser. Norske priser på danskernes 98 mest brugte typer kopimedicin er således 56 procent højere end i Danmark, mens de svenske priser er 43 procent højere end i Danmark. Eksempelvis sparede danskerne 430 millioner kroner ved at købe metadon (lægemiddel mod afvænning af morfin- og heroinmisbrug og lignende samt mod stærke smerter), simvastatin (lægemiddel mod forhøjet kolesterol) og omeprazol (middel mod mavesår/mavesyre) i Danmark frem for Norge, mens de sparede 450 millioner kroner ved at købe deres forbrug at lansoprazol (lægemiddel mod mavesår/mavesyre), metadon og lamotrigin (lægemiddel mod epilepsi) i Danmark frem for i Sverige. Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om omsætning af medicin i hele 2012 fordelt på terapeutiske koder (ATC-koder) for de receptpligtige lægemiddelstoffer, der i 2012 havde en omsætning af generiske præparater på mindst en halv million døgndoser (DDD). Der er på denne måde udvalgt 106 generiske lægemiddelstoffer. 8 af dem sælges ikke/har ikke tilknyttet en DDD i Sverige og/eller Norge, hvorfor de er udeladt af analysen. De 98 lægemidler, som analysen således tager udgangspunkt i, udgør 89 procent af 50 Lægemidler i Danmark 2013

51 Lægemiddelforbruget i Danmark Danmark har Skandinaviens billigste kopimedicin Så meget koster det danske forbrug af generisk medicin 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Mia. kr. ekskl. moms 2,4 3,4 3,7 0,0 0,0 Danmark Sverige Norge Danske priser Svenske priser Anm.: Prisen på de 98 mest brugte receptpligtige kopilægemidler i Danmark i Kilde: Offentliggjorte data fra Lægemiddelstyrelsen (Danmark) og www. reseptregisteret.no (Norge). Specialkørsel fra Apotekens Service (Sverige) Norske priser forbruget af generiske lægemidler i Danmark. Der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige pris på alle de faktisk udleverede præparater inden for de 98 lægemiddelstoffer (det vil sige både originalmedicin og kopimedicin), der analyseres. Norsk prisanalyse: Danmark billigst Norske prisanalyser udført af SNF i Bergen for Helse- og Omsorgdepartementet og siden for Apotekforeningen i Norge har tidligere udråbt norske priser som de laveste. Men det norske Helse- og Omsorgsdepartementet har fundet fejl i de data fra IMS, der lå bag analyserne. Fejlen har gjort, at de norske priser på kopimedicin i disse analyser er blevet undervurderet med 30 procent. Danmarks Apotekerforening har endvidere fundet datafejl i tallene for Danmark. Det betyder, at de danske tal for priser overvurderes ganske betydeligt. Samtidig har en ny norsk prisanalyse fra Oslo Economics for det norske Helse- og Omsorgsdepartement fra januar 2013 vist, at det norske forbrug af den kopimedicin, der har generisk konkurrence i begge lande, kunne købes til næsten halv pris i Danmark i forhold til i Norge. Danmarks Apotekerforening 51

52 Kopimedicin: 68 procent af markedet, men kun 25 procent af udgifterne Det danske prissystem og apotekernes substitution til billigste kopi har ført til, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor kopimedicinen har den største markedsandel. Ifølge Dansk Lægemiddel Information (DLI-MS) er 68 procent af al receptmedicin, der sælges på apotekerne i Danmark, kopimedicin, når der måles i mængder. Men da kopimedicinen er billig i Danmark, udgør den kun cirka 25 procent af udgifterne til receptmedicin. En international sammenligning fra OECD viser, at Danmark i 2011 lå blandt de lande, der havde de største markedsandele for generika. Luxembourg, Italien og Irland havde alle relativt lave markedsan- 52 Lægemidler i Danmark 2013

53 Lægemiddelforbruget i Danmark Generisk markedsandel Procent 0 Luxembourg Italien Irland Schweiz Japan Frankrig Chile Portugal Spanien Tjekkiet Estland Finland OECD19 Norge Tyrkiet Slovakiet Danmark New Storbritannien Zealand Tyskland Luxembourg Italien Irland Schweiz Japan Frankrig Chile Portugal Omsætningen af generika ift. samlet omsætning i landet. Forbruget af generika i mængder ift. samlet forbrug i landet. Spanien Tjekkiet Estland Finland OECD19 Norge Tyrkiet Slovakiet Danmark New Zealand Storbritannien Tyskland Anm: Frankrigs tal er fra 2010 Kilde: OECD dele for kopimedicin med generikaandele under 20 procent. Norge og Finland lå i midten med omkring 40 procent, mens Danmark ligger i den høje ende sammen med Storbritannien, New Zealand og Tyskland. Den internationale sammenligning viser også, at generikaandelen af de danske medicinudgifter er blandt de laveste på trods af, at generikaandelen af lægemiddelforbruget er højt. Dette indikerer, at prisen på generika i Danmark internationalt set ligger meget lavt. Vidste du? Priserne på generika såkaldt kopimedicin i Danmark er blandt de laveste i Europa. Samtidig har Danmark en af Europas højeste markedsandele for kopimedicin. Danmarks Apotekerforening 53

54 Apotekets aktiviteter

55 55

56 Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet n Som sundhedsvæsenets lægemiddeleksperter har apotekerne særligt fokus på at anvende den lægemiddelfaglige viden til at sikre, at borgere bruger deres medicin korrekt. De ansatte på landets apoteker står hver dag over for borgere, der har brug for og forventer kompetent rådgivning om deres medicin. Vidste du? Apotekets receptkontrol redder hver dag i gennemsnit 7 danskere fra hospitalsindlæggelse. Hvert år finder apoteket cirka fejl og mangler i lægernes recepter. De fleste kliniske fejl omhandler problemer med dosering, styrke eller mængde af lægemidlet. Apotekets rådgivning gør en forskel danskere bruger mere end 5 forskellige lægemidler. Dermed øges risikoen for lægemiddelproblemer. Og knap 1 million lægemiddelbrugere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Hvis medicinen blev brugt bedre, kunne op mod medicinrelaterede indlæggelser undgås. Problemet er stort og omkostningstungt både for den enkelte borger og for samfundet. Årsagen til indlæggelserne er oftest bivirkninger, at medicinen ikke anvendes, som den burde, eller at medicinen ikke virker som forventet. Danskerne har svært ved at fortå og huske medicininformation Svært at forstå det, der står på indlægssedlen om medicin Afstand 10 % 19 % Svært at huske alt det, lægen forklarer om receptmedicin? Rådgivning og vejledning 8 % 21 % Altid / næsten altid eller ofte Af og til Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, oktober Procent 56 Lægemidler i Danmark 2013

57 Apotekets aktiviteter En MEGAFON-undersøgelse fra 2013 viser, at tre ud af ti danskere kan have svært ved at huske, hvad lægen har forklaret om den udskrevne receptmedicin. Samtidig har tre ud af ti danskere også svært ved at forstå indlægssedlen. Derfor er alle ansatte, som håndterer medicin på apotekerne, lægemiddelfagligt uddannet som farmaceuter eller farmakonomer. Det opbygger en kultur, hvor faglig sparring sikrer et højt kvalitetsniveau. På apoteket kan en medicingennemgang og rådgivning om gode medicinvaner styrke patientens forståelse af, at medicinen kan gavne dem på kort eller lang sigt. Samtalen med en apoteksfarmaceut har fokus på, hvorfor medicinen skal tages, hvordan den tages, hvad man skal gøre for at undgå problemer, og endelig hvem man kan henvende sig til, hvis der alligevel opstår problemer. Efterfølgende kan der eventuelt justeres i patientens medicin i samråd med egen læge. Apoteket rådgiver kronikere De fleste borgere oplever fra tid til anden at blive syge og tage medicin til behandling af enten forbigående sygdom eller kroniske sygdomme. I Danmark er der cirka 1,7 millioner personer med kronisk eller langvarig sygdom. Mange af disse patienter anvender mange forskellige lægemidler i behandlingen. Denne gruppe patienter kaldes polyfarmacipatienter. Viden om medicin er kompliceret, og mange polyfarmacipatienter har svært ved at bevare overblikket over virkningen af de forskellige lægemidler, som de bruger. Diabetes kan eksempelvis medføre følgesygdomme, som kræver medicinsk behandling. Diabetespatienter er et typisk eksempel på polyfarmacipatienter. Cirka danskere er i behandling med diabetesmedicin. Seks ud af ti af dem bruger mere end 5 forskellige lægemidler. Apotekerne har det seneste år gennemført kampagner, der gav borgere muligheden for at få deres medicin gennemgået af apotekernes lægemiddelfaglige personale. I april 2013 satte man fokus på polyfarmacipatienter generelt. Senest lavede Apotekerforeningen i februar 2014 en diabeteskampagne i samarbejde med Diabetesforeningen. Kampagnerne stillede skarpt på borgernes lægemidler, og om de var hensigtsmæssige i forhold til den enkelte patients behov. Medicingennemgangene for polyfarmacipatienter generelt viste, at 94 procent af polyfarmacipatienterne havde problemer med medicinen, og at 43 procent brugte mindst ét uhensigtsmæssigt lægemiddel. Over halvdelen blev anbefalet at tage lægekontakt for løsning af deres medicinproblemer. Fire ud af ti blev anbefalet at kontakte deres læge med henblik på at Danmarks Apotekerforening 57

58 Personer med medicinproblemer Fundet ved apotekernes medicingennemgang Procent Medicinproblemer Uhensigtsmæssigt Anbefales Anbefales præparat lægekontakt lægekontakt om Uhensigtigmæssig Anbefales præparat lægekontakt at stoppe brug 0 Medicinproblemer Polyfarmacipatienter Diabetespatienter Anbefales lægekontakt om at stoppe brug Kilde: Apotekernes landsdækkende medicingennemgang, 10. april 2013, og medicingennemgang for diabetespatienter, 4-6. februar stoppe brugen af et lægemiddel, fordi det gjorde mere skade end gavn for patientens behandling. Vidste du? Mellem og af de borgere, som indlægges på grund af medicinproblemer, dør. Mange af disse indlæggelser og dødsfald kan forebygges. I forbindelse med manglende medicinefterlevelse (complianceproblemer) er det kendt, at omkring halvdelen af patienterne i behandling for forhøjet blodtryk stopper behandlingen inden for det første år. Kun 15 procent af type 2-diabetikere, som behandles med medicin, er stadig i behandling efter 1 år. Desuden viser undersøgelser, at to ud af tre patienter i behandling for en depression stopper behandlingen inden for den første måned. Omfanget af manglende medicinefterlevelse hos kroniske patienter er stort, og konsekvenserne er alvorlige. For den enkelte borger kan konsekvensen være en dårligere livskvalitet og for samfundet er det en regning i form af flere sygedage, lægebesøg og indlæggelser. Apotekets rådgivning gør, at patienterne i hø- 58 Lægemidler i Danmark 2013

59

60 jere grad tager medicinen som anvist, og at den medicinske behandling optimeres, når patienterne taler med apotekspersonalet om deres medicin. Receptkontrol redder dagligt 7 danskere fra indlæggelse I 2013 dokumenterede Danmarks Apotekerforening omfanget af apotekernes receptkontrol. Selvom lægens ordination af et receptpligtigt lægemiddel er meget sikker og kompetent, sker der alligevel engang imellem fejl og utilsigtede hændelser. Hver eneste gang, en recept modtages på apoteket, er der en fast kvalitetssikret procedure for håndteringen, som sikrer, at recepten og medicinen, der udleveres, er kontrolleret af apotekets lægemiddelfaglige personale. Undersøgelsen viste, at apotekerne årligt fanger omkring fejl i lægernes ordinationer. Fejlene kan være administrative eller kliniske med direkte betydning for patientens behandling. Administrative fejl og mangler er som udgangspunkt ikke alvorlige, mens kliniske fejl både kan være potentielt og faktuelt alvorlige. Nogle af fejlene ville uopdaget kunne føre til en hospitalsindlæggelse. Resultaterne fra 2013 bekræftede en undersøgelse udarbejdet af Lægeforeningen og Danmarks Apotekerforening fra december 2008, som viste, at apotekerne alene ved receptkontrollen forhindrer syv hospitalsindlæggelser om dagen. Efter en omfattende receptkontrol ekspederes de lægemidler, som er angivet på recepten. Apoteket vælger det billigste lægemiddel på en elektronisk liste over substituerbare lægemidler. Når ekspeditionen er afsluttet, sendes alle data til Medicinprofilen, som er en elektronisk oversigt over den receptpligtige medicin, hver enkelt dansker køber på apoteket. Vidste du? Medicinprofilen indeholder oplysninger om receptpligtig medicin købt på apoteket, men også oplysninger om de receptordinationer, borgeren har liggende på receptserveren. Med en digital signatur er det muligt for alle danskere, der er fyldt 15 år, at finde deres egne oplysninger på sundhed.dk. Stor tillid til apotekets rådgivning Gennem de seneste 6 år har apotekerne arbejdet med fælles krav til rådgivningen på apoteket. Det har givet en markant fremgang i kvaliteten af rådgivningen over for apotekets kunder, så mange af de lægemiddelrelaterede problemer opfanges i forbindelse med apotekets rådgivning af kunderne. Mange apoteker arbejder aktivt, blandt andet gennem Den Danske Kvalitetsmodel, med at gøre kvaliteten i rådgivningen endnu bedre. Når borgere har spørgsmål om medicin, vælger mange at henvende sig på apote- 60 Lægemidler i Danmark 2013

61 Apotekets aktiviteter Sparede sundhedsudgifter ved apotekernes indsats vedrørende Mio. kr Compliance Receptkorrektion LMRP, receptpligtig medicin LMRP, håndkøbsmedicin Anden rådgivning, håndkøb Total Anm.: LMRP er en forkortelse af lægemiddelrelaterede problemer. Kilde: PwC ket. Samtidig er det dokumenteret, at apotekets rådgivning forbedrer patienternes sundhedstilstand, og at patienterne oplever en positiv effekt på deres helbred, en bedre medicinanvendelse og øget viden om deres medicin. Som beskrevet sidst i denne publikation bekræfter MEGAFONundersøgelser danskernes høje tillid til og tryghed ved apotekets faglige rådgivning og udlevering af medicin. Apotekets rådgivning sparer 1,3 milliarder kroner Apotekernes sundhedsfaglige indsats sparer årligt danskerne for over 3 millioner besøg hos lægen, over skadestuebesøg og omkring indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. Det viser en analyse, der er udarbejdet af konsulentfirmaet PwC for Apotekerforeningen. Analysen tager udgangspunkt i de skønnede besparelser på sundhedsudgifterne, som apotekerne bidrager med ved deres sundhedsfaglige indsats. Analysen sammenfatter værdien af forbedret compliance ved brugen af receptmedicin, værdien af receptkontrol, værdien af færre læge- Danmarks Apotekerforening 61

62 middelrelaterede problemer ved receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin samt værdien af apotekernes øvrige rådgivning. Analysen viser, at lidt under halvdelen af den skønnede besparelse findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af receptmedicin, mens lidt over halvdelen af besparelsen findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af håndkøbsmedicin. Analysen baserer sig på en lang række forskningsartikler og undersøgelser af apotekernes ydelser og værdien af disse. Kvalitetsstempel til apotekerne Apotekerne har en lang tradition for at arbejde med kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling. I 2009 var apotekerne de første i det danske sundhedsvæsen, der blev akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Efterfølgende er flere sektorer kommet med. Indtil videre deltager alle offentlige sygehuse, de private hospitaler, som udfører behandlinger for det offentlige, de fleste apoteker, alle ambulancetjenester og vagtcentraler samt en række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktiserende speciallæger. DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er tilpasset sundhedsvæsenet. Et af formålene med DDKM er at fremme kvaliteten af det samlede forløb, som patienterne oplever, gennem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Derudover skaber DDKM et øget fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling, så apotekerne hele tiden udvikler og forbedrer kvalitetsniveauet af hensyn til borgerne og den samlede patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Gennem DDKM stilles der høje krav til eksempelvis rådgivning, sortiment, diskretion og leveringssikkerhed. 1 million utilsigtede lægemiddelhændelser Knap 1 million danskere rammes hvert år af utilsigtede lægemiddelhændelser. Særligt svage ældre med kroniske sygdomme er udsatte. Hvert år indlægges omkring personer som følge af utilsigtede lægemiddelhændelser. Lidt over halvdelen af disse lægemiddelrelaterede indlæggelser kunne have været undgået. De lægemiddelrelaterede problemer og indlæggelser er forbundet med væsentlige offentlige udgifter til sundhedssektoren, der således også kunne have været undgået. Det er særligt medicineringsfejl og patienter, der ikke følger den anbefalede behandling, der resulterer i lægemiddelrelaterede problemer og utilsigtede lægemiddelhændelser, der kræver indlæggelse. Risikoen for at blive udsat for utilsigtede 62 Lægemidler i Danmark 2013

63 Apotekets aktiviteter lægemiddelhændelser er størst for ældre og for patienter med flere diagnoser, flere lægemidler (polyfarmaci) og nedsat opfattelsesevne (demens og psykiske lidelser mv.). Samarbejde om utilsigtede hændelser Apotekerne opdager og rapporterer fejl, der er opstået på apoteket og andre steder i sundhedsvæsenet. Apotekerne bidrager med viden, der kan danne grundlag for læring, og er således medvirkende til at forebygge utilsigtede hændelser i patienternes medicineringsforløb. Dette kan eksempelvis være dobbeltmedicinering eller uoverensstemmelse mellem medicinlister fra sygehus og primærsektor. Vidste du? Siden 1. september 2010 har alle sundhedspersoner inden for det primære sundhedsområde skullet rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Det område, der rapporteres flest hændelser om, er medicinering. Forebyggelse og sundhedsfremme Apoteket er ifølge apotekerloven en integreret del af sundhedssektoren. Apotekerne udbyder derfor ydelser med fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for eksempel rygestopkurser, ydelser tilpasset plejesektoren samt rådgivning i inhalation af medicin mod astma og KOL. Alle ydelser er kvalitetssikrede og leveres af faguddannet personale, som bruger deres lægemiddelfaglige kompetencer til at forbedre borgernes sundhed. Apoteket hjælper med rygestop Rygestopkurserne afholdes af apotekets uddannede rygestoprådgivere, som rådgiver ud fra koncepter, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Apotekernes erfaring med rygestoprådgivning er årelang. Med udgangspunkt i rygerens situation kan apotekets rygestoprådgiver vejlede om, hvordan rygestoppet opnås. Rygestopkurserne kan enten være individuelle eller gruppebaserede. Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser, at hvis en person, der holder op med at ryge, hverken får rådgivning eller bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3 procent være røgfrie efter 1 år. Ved optimal rygestopstøtte med både rådgivning og rygestopmedicin kan der opnås rygestoprater på procent efter 1 år. Online rygestopprogram Udover at apotekerne hjælper borgerne med rygestop på apoteket, tilbydes også et gratis online rygestopprogram, der er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. E-kvit - Dit Digitale Stopprogram på hjemmesiden imødekommer borgere, der ønsker hjælp til rygestop og udtrapning af nikotinsubstitution. Danmarks Apotekerforening 63

64 64 Lægemidler i Danmark 2013

65 Apotekets aktiviteter I det online tilbud kan rygere få skræddersyet hjælp og støtte med video, tips og øvelser. Borgeren kan således få personlig og målrettet rådgivning, når behovet opstår. Apotekets ydelser til kommunerne kan forebygge indlæggelser Apotekerne samarbejder i stigende omfang også med kommunerne om at sikre en bedre medicinhåndtering blandt kommunernes indbyggere. Flere apoteker leverer således medicingennemgang til en række af kommunens borgere. Ved medicingennemgang gennemgås borgerens medicin med fokus på korrekt medicinanvendelse, compliance og bivirkninger. Derudover samarbejder flere kommuner med apotekerne om kvalitetssikring af medicinhåndtering. udover får personalet bedre styr på håndteringen af beboernes medicin. Samtidig sikres det, at de lægemidler, som beboerne bruger, bruges rigtigt. Det forebygger kontakter til andre dele af sundhedsvæsnet som for eksempel praktiserende læge eller hospital, og samtidig giver det større livskvalitet for beboerne borgere kunne have gavn af dosispakket medicin Dosispakket medicin er medicin pakket til den enkelte medicinbruger i en rulle med små poser med de portioner, vedkommende skal tage i løbet af dagen. Er man som borger i fast medicinering med flere forskellige lægemidler dagligt, kan dosispakket medicin være en stor hjælp i forhold til at holde styr på medicinen og huske at få den taget. Personalet på bosteder, plejehjem og i hjemmeplejen får i samarbejde med apoteket gennemgået rutinerne omkring medicinhåndtering og får råd og vejledning til udvikling af nye, mere hensigtsmæssige rutiner. Samtidig kan apoteket undervise personalet om lægemidler og patientsikkerhed for at øge personalets kompetencer. Erfaringerne herfra viser, at apotekerne kan bidrage til at sikre et mere rationelt medicinbrug og forbedre livskvaliteten for den enkelte medicinske patient. Der- Medicinen pakkes maskinelt og kontrolleres omhyggeligt ved blandt andet visuel kontrol. Dette medfører, at der er langt færre fejl i maskinelt dosispakket medicin end ved manuelt dosispakket medicin. Samtidig er ordningen velegnet til patienter, som har behov for hjælp til håndteringen af deres medicin, for eksempel borgere på plejehjem eller i hjemmeplejen. Her kan dosispakket medicin øge patienternes sikkerhed og frigive ressourcer blandt plejepersonalet til andre opgaver. Danmarks Apotekerforening 65

66 Antal personer der får dosispakket medicin i løbet af året Personer Kilde: Statens Serum Institut. Lægemidlerne pakkes i poser til to uger ad gangen. Dosispakningen skal være ordineret af lægen, hvis der skal ydes tilskud fra sygesikringen til gebyret for at få pakket og ekspederet medicinen. I Danmark findes der ni apoteker, som har tilladelse til at foretage dosispakning af medicin. De ni pakkeapoteker distribuerer den dosispakkede medicin til resten af landets apoteker. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har tidligere vurderet, at omkring danskere kunne have gavn af dosispakket medicin. I alt fik knap borgere dosispakket deres medicin mindst én gang i løbet af Det er omtrent lige så mange som i I alt får over fire gange så mange borgere i dag dosispakket deres medicin som ved udgangen af 2003, som var det år, hvor ordningen for alvor blev implementeret. Tjek på inhalation Halvdelen af den astma- og KOL-medicin, der udleveres på apotekerne, bliver ikke taget efter lægens anvisninger. Som i andre kronikergrupper mangler mange astma- og KOL-patienter tilstrækkelig viden om deres sygdom og brug af medicin, og det har store omkostninger for både patient og samfund. 66 Lægemidler i Danmark 2013

67 Apotekets aktiviteter Tjek på inhalation - antal leverede ydelser per kvartal Ydelser kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv Kilde: Danmarks Apotekerforening. Apotekernes sundhedsydelse, Tjek på inhalation, tager fat om disse problemer. Både erfarne og nye brugere af astma- og KOL-medicin kan få rådgivning om korrekt inhalationsteknik på apoteket. Apotekets lægemiddelfaglige personale vurderer medicinbrugerens inhalationsteknik, demonstrerer korrekt inhalationsteknik og rådgiver om anvendelse og rengøring af inhalatoren. Hvis en erfaren astma- eller KOL-patient har problemer med at bruge medicinen eller oplever bivirkninger eller manglende effekt af medicinen, kan apoteket hjælpe. Ydelsen er gratis for patienten, da staten betaler. I 2013 er der gennemført omkring inhalationsydelser. Til og med december 2013 er der sammenlagt gennemført over ydelser, siden ordningen blev indført i Vidste du? Tjek på inhalation er en sundhedsydelse, der tilbydes gratis til brugere af astma- og KOLmedicin. Det er staten, der betaler ydelsen for patienterne. Danmarks Apotekerforening 67

68 68

69 69

70 Apotekets nøgletal n Ved udgangen af 2013 var der 314 apoteker og apoteksfilialer i Danmark. Her kan borgerne få udleveret receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin og få rådgivning af sundhedsfagligt uddannede medarbejdere. Et apotek er en privat virksomhed. Alligevel er det Sundhedsministeriet, der bestemmer, hvor mange apoteker, der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. Per 1. januar lukkede myndighederne et apotek i Aalborg og et i Odense, så der i foråret 2014 er 312 apoteker. Det har været myndighedernes vurdering, at forsyningen i de to byer kan dækkes af andre apoteker. På den måde afbalanceres hensynet til god tilgængelighed overalt i landet med hensynet til lave omkostninger for samfundet. Det er ikke så tit, der lukkes apoteker. På fem år er der lukket 6 apoteker. For at bevare flest mulige apoteker og filialer er det mere almindeligt at lade en farmaceut eje flere apoteker og filialer. De 312 apoteker og filialer er ejet af 221 apotekere. er der i gennemsnit 12 medarbejdere med en lægemiddelfaglig uddannelse per apotek. På apoteker i landene omkring os er der i gennemsnit mellem 3,5 og 6 medarbejdere med tilsvarende sundhedsfaglige kvalifikationer. Farmaceutejerskab I Danmark skal man være uddannet farmaceut for at være apoteker, og det er kun medarbejdere med en lægemiddelfaglig uddannelse som farmaceut eller farmakonom, der må udlevere lægemidler til kunderne. Reguleringen af ejerskabet, hvor det kun er farmaceuter, der kan eje apoteker, er valgt, fordi det er den regulering, der bedst muligt sikrer apotekernes økonomiske uafhængighed og en uvildig rådgivning. Det har EU-domstolen slået fast med to domme afsagt i maj EUdommene siger, at der ikke er dokumentation for, at andre ordninger lige så effektivt som farmaceutejerskab sikrer det ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen. Apotekerne har desuden tilknyttet en række mindre enheder og udleveringsteder. I alt har apotekerne cirka udleveringssteder for medicin i Danmark. De danske apoteker er store i forhold til apoteker i mange andre lande. I Danmark Ejeren er selv involveret i driften og har det faglige ansvar for alt, hvad der foregår på apoteket. For at sikre, at apotekeren kan varetage ansvar for arbejdet på alle sine enheder på forsvarlig vis, er der indført en begrænsning, som indebærer, at en farmaceut højst kan eje fire apoteker. 70 Lægemidler i Danmark 2013

71 Apotekets aktiviteter Apotekerne omsætter for 11 milliarder kroner I 2012 omsatte apotekerne lægemidler, sundhedsydelser og andre varer for 11,5 milliarder kroner eksklusive moms. Det er et fald i omsætningen på 4 procent i forhold til I 2013 skønnes omsætningen at være faldet med 5 procent, men detaljerede regnskabstal for 2013 foreligger endnu ikke. Apotekernes kerneopgave er salg af receptpligtige lægemidler til private forbrugere og rådgivning om brug af den udleverede medicin. Receptpligtige lægemidler i almindelige pakninger udgør 70 procent af omsætningen. Over danskere får dosispakket deres medicin. I 2013 blev der solgt dosispakkede lægemidler for 358 millioner kroner. Det svarer til 3,1 procent af omsætningen. Apotekerne sælger også receptmedicin til sygehuse og klinikker og medicin til dyr. Samlet set er 76 procent af omsætningen receptmedicin. Håndkøbsmedicin udgør lidt over 8 procent af omsætningen. Andre varer som eksempelvis hudplejeprodukter, plastre og vitaminer udgør cirka 12 procent af omsætningen. I 2011 udgjorde disse varer 11,3 procent af omsætningen. Desuden tilbyder apotekerne en række sundhedsydelser som for eksempel rygestopkurser og medicingennemgang. Disse ydelser udgør cirka 1 procent af omsætningen. Specialfunktioner er samlet på få apoteker Apotekerne handler også med hinanden. 2 apoteker fremstiller magistrelle læge- Omsætningen på apotekerne i 2012 (ekskl. moms) Lægemidler på recept mio. kr. 76,1% Håndkøbslægemidler 937 mio. kr. 8,2% Andre varer mio. kr. 11,9% Andre indtægter og sundhedsydelser 99 mio. kr. 0,9% Salg mellem apotekerne 348 mio. kr. 3,0% Omsætningen på apotekerne 11,5 mia. kr. 100% Gennemsnitsomsætning per apotek 37 mio. kr. Kilde: Danmarks Apotekerforening. Danmarks Apotekerforening 71

72 Fordeling af apotekernes omsætning i 2012 Receptpligtige lægemidler til private ekskl. dosis 70,6 % Dosispakninger 3,1 % Sygehusleverancer 0,6 % Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 2,9 % Andet salg til andre Receptmedicin til dyr Liberaliserede håndkøbslægemidler 5,3 % Frihandelsvarer 11,9% Andre driftsindtægter Frihandelsvarer Andre driftsindtægter 0,9 % Receptmedicin til dyr 1,7 % Salg til andre apoteker 3,0 % Liberaliserede håndkø Apoteksforbeholdte h Kilde: Danmarks Apotekerforening Sygehusleverancer Dosisdispensering Enkeltpersoner ekskl d midler, der er fremstillet til den enkelte patient efter lægens anvisning, og 9 apoteker dosispakker lægemidler i særlige portionspakninger. Disse apoteker forsyner de andre apoteker, der derefter udleverer medicinen til patienterne over hele landet. Den magistrelle produktion på apotekerne er meget lille i forhold til den samlede omsætning, og den udgør cirka en halv procent af den samlede omsætning. Samlet set udgør salget mellem apotekerne 3 procent af den samlede omsætning. Frem til 2006 steg apotekernes omsætning med cirka 5 procent om året i gennemsnit. I en årrække herefter var omsætningen mere konstant. Siden 2010 har omsætningen målt i kroner været faldende. Omsætningsfaldet skyldes hovedsageligt prisfald. Priserne er faldet, fordi patentet på flere lægemidler er udløbet i de senere år. Når patentet udløber, kommer der billigere kopilægemidler på markedet. I takt med at patenterne udløber, bliver tilskuddet til en række lægemidler omlagt. Det har ført til, at mange patienter er kommet i behandling med billigere lægemidler. 72 Lægemidler i Danmark 2013

73 Apotekets aktiviteter Udviklingen i apotekernes omsætning Bruttoomsætning i alt Mia. kr. 12,4 11,5 10, Anm.: Tal for 2013 er foreløbige på baggrund af månedlige indberetninger. Kilde: Danmarks Apotekerforening. I 2012 og 2013 har der også været et lille fald i aktiviteten målt som antallet af pakninger. Apotekerne udleverer mere end 58 millioner pakker receptmedicin Hver dansker købte i gennemsnit 10 pakker receptpligtig medicin og 3 pakker håndkøbsmedicin på apoteket i Kvinder køber flere lægemidler end mænd. Der er samtidig en klar tendens til, at forbruget af medicin vokser med alderen. Derfor køber ældre også mere medicin end unge. I 2012 solgte apotekerne næsten 100 millioner lægemiddelpakninger eller enheder af andre varer. De 58 millioner pakninger er receptpligtige lægemidler, mens 17 millioner pakninger er håndkøbslægemidler. Hertil kommer over 22 millioner pakninger af andre varer som hudpleje, plastre og vitaminer. Et apotek sælger i gennemsnit lægemiddelpakninger eller enheder af andre varer om året. Det svarer til 850 lægemiddelpakninger og 250 enheder af andre varer pr. åbningsdag. Danmarks Apotekerforening 73

74 Antal solgte pakninger 2012 Lægemidler på recept Håndkøbslægemidler Andre varer I alt Antal pakninger og andre varer per apotek Kilde: Danmarks Apotekerforening. Veterinærmedicin 58,1 mio. pakninger 17,0 mio. pakninger 22,2 mio. pakninger 97,3 mio. pakninger pakninger Apotekerne sælger også medicin til dyr. Alle apoteker sælger medicin til brug til husdyr, hundekenneler og rideheste. I 2012 solgte apotekerne 1,2 millioner pakninger til disse såkaldte husdyr. Mange apoteker sælger også medicin til dyrlæger og landmænd. Salget af medicin til disse grupper blev liberaliseret i Omsætningen indgår derfor ikke længere i apotekernes almindelige omsætning. Det er også en del af forklaringen på, at den samlede vækst i apotekernes omsætning har været lav eller negativ i de senere år. Høj produktivitetsvækst Apotekerne har haft en høj vækst i arbejdskraftens produktivitet. Siden 1995 har den i gennemsnit været på 3,3 procent årligt. Det er væsentligt højere end i resten af samfundet. Antal solgte receptpakninger Mio. pakninger 58 1,0 2,6 0, Alm. receptpakninger Dosispakker Sygehuse Dyr Kilde: Danmarks Apotekerforening. 74 Lægemidler i Danmark 2013

75 Apotekets aktiviteter Produktivitetsvækst Gennemsnitlig årsvækst Procent 3, , ,9 0,7 0,5 0, ,6-0, Apoteker Industri Private serviceerhverv Hele økonomien Detailhandel Offentlig forvaltning Bygge & Anlæg Lokaltog, bus, taxa Anm: Produktiviteten for apotekerne er opgjort i perioden , hvilket er Danmarks Statistiks nationalregnskabs senest tilgængelige tal for apotekernes produktivitet på grund af det høje detaljeringsniveau. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks Nationalregnskab, 2013 og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december Produktiviteten i hele Danmark under ét er kun vokset med 0,7 procent årligt i perioden Og især en række private serviceerhverv og bygge- og anlægssektoren har haft svag produktivitetsvækst på under 1 procent årligt. Apotekernes produktivitetsvækst er således markant højere end i andre brancher, hvor der ofte peges på regulering og svag konkurrence som en barriere for vækst. En række rapporter har de seneste par år analyseret branchernes produktivitet for at finde kilden til den lave produktivitet i Danmark. Det gælder blandt andet McKinsey (2010), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011), Copenhagen Economics (2013) og Produktivitetskommissionen (2013). Men ingen af disse analyser udpeger apotekerne som en branche med lav produktivitetsvækst tværtimod. Det har dog været fremført, at nationalregnskabet ikke kan måle den reelle produktivitet, fordi apotekernes priser og avancer ikke er bestemt af markedet, men politisk bestemt via aftalen med staten om apotekernes bruttoavance. Det bety- Danmarks Apotekerforening 75

76

77 Apotekets aktiviteter der dog ikke, at nationalregnskabet måler apotekernes produktivitet for højt. Det ville kun være tilfældet, hvis apoteksavancen politisk var fastsat højere end i andre lande og brancher. Men det er den ikke tværtimod. Både apotekets priser og avance i Danmark er lavere end i andre lande og brancher. Dermed måler nationalregnskabet snarere produktiviteten for lavt i apotekssektoren end den reelle værdiskabelse. Man kan også måle produktiviteten mere direkte som solgte pakninger per arbejdstime. Det er ikke påvirket af reguleringen af priser og avancer. Også denne opgørelsesmetode viser en væsentlig højere produktivitetsvækst for apotekerne end for samfundet som helhed. Fra 2002 til 2013 er antallet af solgte pakninger per arbejdstime således steget med 28,2 procent eller 2,3 procent pr. år. Hvert 3. apotek bruger i dag robotter I dag har mere end 100 apoteker installeret robotter, som henter lægemidlerne frem fra et lager. Gevinsten ved apotekets brug af robotteknologi er tydeligst ved betjeningen af kunderne. Her får personalet bedre tid til at rådgive kunderne i stedet for at skulle bruge tid på at finde varen på lageret. Tilgængelighed til apoteker i Danmark Medicin og rådgivning skal være tilgængelig for alle, uanset hvor i landet man bor. Derfor må der ikke være langt til apoteket heller ikke i tyndt befolkede egne af landet. For at det skal kunne lade sig gøre at drive apoteker de steder, hvor der ikke umiddelbart er driftsøkonomisk grundlag for det, er der en intern økonomisk udligningsordning mellem apotekerne. Det vil sige, at apoteker med en stor omsætning betaler en omsætningsafgift til de apoteker, der ikke har så stor en omsætning. De største apoteker betaler en afgift på 3,6 procent til de mindre apoteker af den del af deres omsætning, der ligger over gennemsnittet. Apoteker, der ligger i byerne, betaler omsætningsafgift, hvis deres omsætning er over gennemsnittet. Men de får ikke tilskud, heller ikke selvom de er små. Tilskuddet er således målrettet mindre apoteker i yderområderne. Den interne udligningsordning sikrer, at der er apoteker spredt over hele landet. I gennemsnit har danskerne 3,8 kilometer til nærmeste apotek. Hvis man indleverer sin recept og kan vente på levering senere på dagen eller dagen efter, behøver man kun gå 1,7 kilometer. Så kan medicinen udleveres fra enten et apotek eller et mindre udleveringssted. Danmarks Apotekerforening 77

78 Apoteker og udleveringssteder i Danmark 2013 Receptekspederende apoteksenheder Øvrige udleveringssteder for medicin Kilde: Danmarks Apotekerforening. 78 Lægemidler i Danmark 2013

79 Apotekets aktiviteter Alle danskere indgår i gennemsnitstallene også dem i yderområderne og på de små øer. Så mange kan hente medicin endnu tættere på, hvor de bor. 39 procent af befolkningen har under en kilometer til nærmeste udleveringssted, og 3 ud af 4 (71 %) kan hente medicinen på et udleveringssted mindre end 2 kilometer fra bopælen. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der bestemmer, hvor mange apoteker der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. Ved at lade staten bestemme, hvor i landet der skal ligge apoteker, kan samfundet balancere hensynet til både god tilgængelighed i hele landet og lave distributionsomkostninger og dermed også lave priser. Økonomisk udligning sikrer lige adgang til medicin overalt i landet Det økonomiske udligningssystem mellem apotekerne har stor betydning for den geografiske dækning og for tilgængeligheden til lægemidler og sundhedsfaglig rådgivning i hele landet. Uden tilskud fra udligningsordningen ville der ikke være økonomi i at drive en stor del af de små apoteker, som servicerer borgerne i de mindre byer og på landet. Hvis den økonomiske udligning afskaffes, er det sandsynligt, at omkring 40 apoteker i mindre byer ville være truet af lukning. Disse apotekere ville som følge af mistet udligningstilskud i gennemsnit tjene mindre end lønnen for en ansat farmaceut. Mange lukningstruede apotekere De berørte apoteker ligger mere end 5 kilometer fra det nærmeste andet apotek, og en lukning af de omkring 40 apoteker ville derfor efterlade indbyggerne i de ramte områder med langt til nærmeste apotek. Over 150 udleveringssteder for medicin, der er tilknyttet de berørte apoteker, må også forventes at lukke uden udligningssystemet. De apoteker, der ville være lukningstruede uden et udligningssystem, betjener i dag næsten danskere. Mange af de lukningstruede apoteker ligger i tyndt befolkede egne af landet i Nord-, Midt- og Sønderjylland samt i Vest- og Sydsjælland og på Bornholm. Derimod ville apotekerne, der i dag betjener borgerne i de større byer og områderne omkring København og Nordsjælland, Århus, Odense og Aalborg, ikke være truet. Vidste du? Der er 312 apoteker spredt ud over hele Danmark, plus næsten mindre medicinudleveringssteder. Danskerne har i gennemsnit 3,8 kilometer til nærmeste apotek, men kun 1,7 kilometer til nærmeste medicinudleveringssted. 9 ud af 10 danskere er tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. Danmarks Apotekerforening 79

80 Tilgængelighed til apoteker i andre lande Tilgængelighed til medicin og rådgivning er mere end blot et spørgsmål om antallet af apoteker. En vurdering af den reelle tilgængelighed, set fra borgernes synspunkt, skal også omfatte størrelsen af apotekerne, antallet af ansatte med en lægemiddelfaglig uddannelse, afstanden til apotek, mulighed for køb af medicin uden for normal åbningstid, mulighed for e-handel og forsyningssikkerheden med mere. Vidste du? Apotekerne er store i Danmark sammenlignet med andre lande. Høj befolkningstæthed med korte afstande betyder, at ingen danskere har langt til nærmeste apotek. Danskere har i gennemsnit 3,8 km til apoteket omtrent det samme som svenskerne, mens nordmændene har næsten dobbelt så langt. I Danmark er antallet af indbyggere per apotek relativt højt sammenlignet med andre lande. Der er godt dobbelt så mange indbyggere per apotek i Danmark som i de andre nordiske lande og cirka fire gan- Tilgængelighed til apotek i andre lande indbyggere 0 DK SE NO FI NL UK DE DK indbyggere SE per: Apotek NO FI FarmaceutNL Receptekspederende UK DE ansat Anm.: UK-data for antal receptekspederende ansatte er ikke tilgængeligt. Kilde: Danmarks Statistik, SSB-NO, SCB-SE, STAT-FI, CBS, NSUK, DE-STATIS, Danmarks Apotekerforening, Norges Apotekforening, Sveriges Apoteksforening, SFK, ABDA, Suomen Apteekkariliitto, PGEU. 80 Lægemidler i Danmark 2013

81 Apotekets aktiviteter ge så mange som i Storbritannien. Det hænger sammen med den store danske befolkningstæthed med korte afstande, hvor ingen danskere har langt til nærmeste apotek. Samtidig skyldes det også, at apotekerne i Danmark er større enheder og har flere farmaceuter og farmakonomer ansat. Borgernes tilgængelighed til lægemidler og rådgivning afhænger især af adgangen til apoteksansatte, som har faglige kompetencer til at ekspedere en recept og rådgive borgeren. Danmark ligger bedre end Norge og en smule bedre end Sverige vurderet ud fra antallet af receptekspederende apoteksansatte i forhold til befolkningens størrelse. Danmark ligger nogenlunde i midten af de betragtede nordiske og mellemeuropæiske lande med indbyggere per receptekspederende ansat på apotek. I Norge skal hver receptekspederende ansat betjene omkring 30 procent flere indbyggere (1.980), mens man i Sverige er på niveau med Danmark. I Danmark er der knap indbyggere per apoteksansat farmaceut, hvilket er nogenlunde på niveau med Holland og Sverige, mens der i de øvrige lande er færre indbyggere per apoteksansat farmaceut end i Danmark. Apoteket er tættest på i Danmark Danmarks Apotekerforenings undersøgelser viser, at borgerne i Danmark generelt er meget tilfredse med afstanden til apoteket. En analyse af GEOMATIC fra medio 2011 viser, at den gennemsnitlige afstand til det nærmeste apotek i Danmark er 3,8 kilometer. Det er lidt kortere end i Sverige, hvor borgerne har 3,9 kilometer til nærmeste apotek, mens nordmændene har næsten dobbelt så langt til apoteket sammenlignet med Danmark, nemlig 6,8 kilometer i gennemsnit. Samme undersøgelse viser, at personer, der bor i Oslo og omegn samt i Stockholms län, har gennemsnitligt 2,1 kilometer til det nærmeste apotek. Det er lidt længere end borgerne i og omkring København, som har 2,0 kilometer til det nærmeste apotek. Personer bosiddende uden for hovedstaden i Sverige og Norge har meget længere til apotek end i Danmark. I både Norge, Sverige og Danmark har over 50 procent af befolkningen under 3 kilometer til nærmeste apotek. Der er dog flere i både Norge og Sverige, der har relativt langt til et apotek sammenlignet med Danmark. Analysen viser også, at afstanden til apotek i Sverige kun er ændret meget lidt efter omreguleringen. Afstanden til apotek i Sverige er kun nedbragt med gennem- Danmarks Apotekerforening 81

82 Afstand til apotek i andre lande Kilometer 3,8 2,0 3,9 2,1 4,0 2,3 6,8 2,1 0 0 Danmark Sverige Sverige før Norge omreguleringen Danmark Hele landet Sverige Sverige før omreguleringen Norge Hovedstadsområdet Anm.: Hovedstadsområdet i Danmark dækker Region Hovedstaden, hovedstadsområdet i Sverige dækker Stockholms län, og hovedstadsområdet i Norge dækker Oslo og Akershus. Kilde: Geomatic og Danmarks Apotekerforenings beregninger. snitlig 150 meter siden omreguleringens start og frem til medio Dog har flere udkantsapoteker måttet lukke, og der er oprettet en ny statslig tilskudsordning for at begrænse apotekslukningerne i yderområderne i Sverige. Apoteksenheder i Danmark Ved udgangen af 2013 var der 314 receptekspederende apoteksenheder. Det er det samme som i 2011 og I løbet af 2013 blev to apoteker og en supplerende bevilling lagt ind under andre apoteker. De tre apoteker drives nu som filialer med samme service til kunderne som før. Ud over receptekspederende apoteksenheder kan apotekerne have mindre enheder, som servicerer kunderne i mindre byer. Et apoteksudsalg er et miniapotek med apotekspersonale, der rådgiver kunderne og sælger håndkøbslægemidler, dog uden at kunne ekspedere recepter direkte. Derimod tager apoteksudsalget imod recepter, der sendes videre til det apotek, som apoteksudsalget hører under. Apoteket eks- 82 Lægemidler i Danmark 2013

83 Apotekets aktiviteter Antal apoteker og apoteksenheder Moderapotek Supplerende bevillinger Apoteksfilialer Apoteker med receptekspedition i alt Apoteksudsalg Enheder med faguddannet personale Håndkøbsudsalg Medicinudleveringssteder Udleveringssteder i alt Anm.: Apoteksenheder ved årets udgang. Håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder er ikke opgjort for Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening. pederer recepten og sender medicinen tilbage til apoteksudsalget, hvor den kan afhentes typisk samme dag. Et håndkøbsudsalg er en del af en anden butik. Her bliver der solgt håndkøbslægemidler og udleveret forsendelser med receptpligtige lægemidler fra apoteket. Et medicinudleveringssted udleverer kun lukkede adresserede forsendelser fra apoteket. 1. januar 2014 lukkede to apoteker. Det drejer sig om Aalborg Svane Apotek og Apoteket Bryggergården i Odense. Der er således 312 receptekspederende enheder i begyndelsen af Apotekernes åbningstid Reglerne for apotekernes åbningstider blev ændret i 2011, hvor apotekernes minimumsåbningstider blev fastsat med faste åbnings- og lukketider. Samtidig blev minimumsåbningstiden pr. uge forøget fra 43 til 47 timer. Disse regler var dog forholdsvist ufleksible i forhold til mulighederne for at tilpasse åbningstiderne til lokale forhold. Fra 2013 blev reglerne derfor ændret, så apotekerne mere frit selv kan fastsætte, hvornår apoteket åbner og lukker, men fortsat således, at den samlede åbningstid i løbet af en uge mindst er på 47 timer. Dog kan apoteksfilialer og en række apoteker, der typisk ligger i en mindre by, vælge en lidt kortere åbningstid på 44,5 timer pr. uge. Apotekernes åbningstider svarer normalt som minimum til åbningstiderne for andre specialbutikker i området. Danske apoteker har i gennemsnit åbent i 54 timer hver uge. Til sammenligning har apoteker i Sverige i gennemsnit åbent i 52 timer om ugen. Danmarks Apotekerforening 83

84 En undersøgelse af borgernes holdninger til apotekerne, foretaget af MEGAFON i marts 2014, viser, at 82 procent er tilfredse eller meget tilfredse med danske apotekers åbningstid. Kun 5 procent er utilfredse. Vagtdækning Ud over den almindelige åbningstid har en række apoteker også vagtåbent. De 50 vagtapoteker kan opdeles i forskellige typer. 11 af apotekerne har døgnvagt. Det vil sige, at de holder åbent alle døgnets 24 timer. Døgnvagtapotekerne ligger i de større byer. I 39 andre byer er der apoteker, der har vagtåbent eller tilkaldevagt. Tilkaldevagt betyder, at apoteket ikke er åbent, men at man kan ringe til en tilkaldevagt, som derefter kommer hen til apoteket. Ud over tilkaldevagt har langt de fleste vagtapoteker vagtåbent 1 time på hverdage, 2 timer lørdag og 3 timer søndag. Det er en fælles opgave for apotekerne at sikre en fornuftig adgang til medicin uden for normal åbningstid. Samtidig kan omsætningen i vagtperioden typisk ikke dække de omkostninger, der er forbundet med at holde apoteket åbent. Derfor betaler de apoteker, der ikke har vagt, et tilskud til de kollegaer, der varetager opgaven. Apoteket fastlægger, hvornår på dagen vagtåbningstiden skal ligge, under hensyntagen til den lokale vagtlægeordning og lokale behov. I mange byer, hvor der ligger mere end ét apotek, deles vagttjenesten mellem byens apoteker. Hvis der eksempelvis er 2 apoteker, vil det ene apotek typisk have vagttjeneste i lige uger, mens det andet har i ulige uger. Apoteket.dk har altid åbent Medicin kan også købes på nettet både i og uden for apotekernes åbningstider. Det virtuelle apotek på apoteket.dk har altid åbent. Her kan man bestille både håndkøbslægemidler og receptpligtige lægemidler og få information om lægemidler, sundhed og sygdom ved at læse de mange artikler og gode råd på siden. Betalingen kan også klares over nettet, og lægemidlerne bliver leveret sikkert til hjem eller arbejdsplads. Det virtuelle apotek er forankret på de fysiske apoteker, der kontrollerer recepterne på samme måde som ved handel på et fysisk apotek. Apotekerne tilbyder også online rådgivning på hele døgnet. Her kan borgerne ringe direkte til en farmaceut eller farmakonom og få vejledning ligesom på et fysisk apotek. Via computer eller mobiltelefon er der også adgang til online chat. Servicen er gratis og åben for alle. Fra den døgnåbne chatrådgivning åbnede i 2012 og gennem 2013 har apoteksperso- 84 Lægemidler i Danmark 2013

85 Apotekets aktiviteter nalet haft næsten samtaler på chat via computer. Mobilløsningen kom til i januar Vidste du? 11 apoteker landet over holder åbent døgnet rundt. Herudover er der i 39 byer apoteker, der har vagtåbent eller tilkaldevagt, så man altid kan få udleveret sin medicin og få rådgivning herom. Det virtuelle apotek apoteket.dk holder altid åbent, også med rådgivning via telefon, computer og mobil. Den gennemsnitlige ventetid er 3 minutter Ventetiden kan for nogle kunder virke lang, hvis man venter på at få sin medicin på apoteket. Nogle borgere har derfor fået det indtryk, at ventetiderne på landets apoteker er lange. Borgerne svarer således, at de oplevede en ventetid på 6 minutter i gennemsnit. 23 procent af borgerne oplevede samtidig, at de ventede mere end 10 minutter. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år, som MEGAFON har foretaget for Danmarks Apotekerforening i marts Den faktiske kø-ventetid er imidlertid en del kortere end den oplevede ventetid. Den seneste undersøgelse af kundernes faktiske kø-ventetid foretaget af Danmarks Apotekerforening i januar 2014 viser således, at kunderne i gennemsnit venter cirka halvt så længe, som de Kunder fordelt efter gennemsnitlig ventetid januar Procentandel 82,9 14,5 2,1 0,4 0 < 5 min min min. > 15 min. < 5 min. Kilde: Danmarks Apotekerforening min min. > 15 min. Danmarks Apotekerforening 85

86 Ventetiden på apotek Minutter 11,3 % 5,0 Procentandel , ,5 % Feb. Juni Okt. Feb. Juni Okt. Jan. Juni Okt. Jan. Juni Okt. Jan. Juni Okt. Jan * Februar Juni Oktober 2009 Feb Juni 2010 Okt Jan Juni 2011 Okt. 2011* Jan Juni 2012 Okt Jan Juni 2013 Okt Jan Gennemsnitlig ventetid (venstre akse) Andel, der venter over 10 minutter (højre akse) *Nedbrud på Lægemiddelstyrelsens receptserver i ugen for ventetidsdataindsamlingen. Kilde: Danmarks Apotekerforening. oplever, nemlig 3 minutter, samt at 2,5 procent af kunderne venter i mere end 10 minutter. Denne analyse omfattede knap kunders faktiske kø-ventetid. Danmarks Apotekerforening måler og analyserer 3 gange om året ventetiderne på apotekerne. Flertallet af apotekerne måler ventetiden løbende og offentliggør den på apoteket.dk, så kunderne kan se ventetiden på deres lokale apotek, og hvornår ventetiden er kortest. Apotekerne har fokus på at nedbringe ventetiderne på apotek og har opstillet klare målsætninger for udviklingen heraf. Således bør kundernes ventetid på det enkelte apotek og på sektorplan i gennemsnit være under 5 minutter, og det bør høre til undtagelsen (højst 5 procent i normal åbningstid), at kunden venter mere end 10 minutter. 86 Lægemidler i Danmark 2013

87 Apotekets aktiviteter Apotekerne har siden 2009 arbejdet målrettet for at nedbringe ventetiderne på landets apoteker, hvilket har betydet, at den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 5 til 3 minutter. Blandt andet er flere medarbejdere flyttet ud i kundebetjeningen frem for at klargøre medicinen i baglokalet, ligesom omkring hvert tredje apotek i de senere år har installeret robotter for at lette fremtagningen af medicinen. Antal beskæftigede på apotekerne 2013 Farmaceuter 513 Farmakonomer Farmakonomelever 580 Øvrige ansatte 738 Ansatte i alt Apotekere 221 Beskæftigede i alt Note: Omregnet til fuldtidsansatte per 31. december. Kilde: Danmarks Apotekerforening. I alt 6,9 millioner kunders kø-ventetid er blevet registreret ved de 16 ventetidsmålinger foretaget fra 2009 til Højtuddannet personale på apotekerne Medicin er ikke nogen almindelig vare, og derfor er det altid faguddannet personale med en videregående uddannelse inden for lægemidler, der rådgiver og vejleder kunderne på apoteket. Ved udgangen af 2013 var der beskæftiget cirka 900 farmaceuter inklusive apotekerne selv og cirka farmakonomer på de danske apoteker. Hertil kommer elever, studerende eller andet personale som chauffører, regnskabsmedarbejdere, rengøringspersonale med videre. Sektoren be skæftiger cirka personer inklusive apotekerne selv. Apotekerne er relativt store virksomheder. I gennemsnit er der ansat 25 medarbejdere på et apotek. En del er deltidsansatte. Omregnet til fuldtidsstillinger var der beskæftigede på de danske apoteker inklusive apotekerne selv. 70 procent af de beskæftigede på apotekerne har afsluttet en videregående lægemiddeluddannelse. Personalets viden om lægemidler sikrer, at udleveringen af medicin sker forsvarligt og at den bliver ledsaget af den nødvendige information og rådgivning. Ny teknologi hjælper personalet. I de senere år har omkring hvert tredje apotek fået installeret fremtagningsrobotter. Så kan personalet rådgive kunderne om lægemidler, mens en robot-arm finder den rigtige pakning på lageret og sender den til skranken via et transportbånd. Danmarks Apotekerforening 87

88 Gennemsnitsapoteket i Danmark i 2012 Bruttoomsætning ekskl. moms 36,6 mio. kr. Antal lægemiddelpakninger per år stk. Kundegrundlag indbyg. Antal fuldtidsansatte inkl. apotekeren 15 pers. Kundens gennemsnitlige afstand 3,8 km Kundens gennemsnitlige ventetid, januar min. Note: Gennemsnit er beregnet ud fra 314 receptekspede rende apoteksenheder. Kilde: Danmarks Apotekerforening. i forhandlingerne om apotekernes bruttoavance. Den samlede lægemiddelavance på receptmedicin var på cirka 19 procent i 2012 og 20 procent i Apoteksavancens andel af medicinprisen steg lidt i 2013, fordi medicinpriserne faldt mærkbart i Avancen per lægemiddel er den samme på alle apoteker og på alle receptpligtige lægemidler, uanset hvad prisen er for kunden. Gennemsnitsapoteket I 2012 omsatte apotekerne i gennemsnit for 36,6 millioner kroner, men der er stor spredning mellem apotekerne. Der er apoteker med en omsætning under 20 millioner kroner og apoteker med en omsætning langt over 100 millioner kroner. Et apotek beskæftiger i gennemsnit, hvad der svarer til lidt mere end 14 fuldtidsmedarbejdere. 10 af dem er farmaceuter og farmakonomer. Apotekernes avance i Danmark Prisen på apoteksforbeholdte lægemidler fastsættes ikke af apotekerne, men derimod dels af leverandørerne, der bestemmer den pris, apotekerne indkøber til, dels af myndighederne, der bestemmer, hvor stor en avance apotekerne skal tage. I oktober 2013 blev den faste avance på medicin fastsat til 17,46 kroner per pakning, for at sikre, at apotekerne tilsammen opnår netop den avance, der er aftalt Den faste avance på medicin er så lav, at den reelt ikke dækker apotekernes omkostninger til køb, udlevering og rådgivning om lægemidler. I gennemsnit var apotekernes avance på alle varer tilsammen 23,6 procent i Avancen på nogle af apotekernes andre varer er således højere end avancen på lægemidler. På den måde er apotekernes avance ved salg af andre varer som hudpleje, plastre og vitaminer med til at finansiere distributionen af lægemidler. Avancen forhandles med staten Hvert andet år gennemføres der forhandlinger mellem staten og apotekerne om apotekernes samlede avance. Det sker i de såkaldte bruttoavanceforhandlinger. I de senere år har den aftalte avance været omkring 2,6 milliarder kroner i alt for alle apoteker. Avancen per lægemiddelpakning reguleres herefter op eller ned, så summen af alle apotekers samlede avance 88 Lægemidler i Danmark 2013

89 Apotekets aktiviteter på et helt år svarer til det beløb, som apotekerne og myndighederne har aftalt. Det er apotekernes samlede bruttoavance, der forhandles om ved bruttoavanceforhandlingerne ikke apotekernes overskud. Bruttoavancen eller dækningsbidraget, som det også kaldes, skal dække alle apotekernes udgifter til løn, husleje, investeringer med videre. Overskuddet, som er aflønning til apotekeren som ejer af apoteket, er det, der er tilbage, når alle omkostningerne er betalt. Apotekerne har derfor, på samme måde som andre erhvervsdrivende, et incitament til at rationalisere driften og holde omkostningerne nede. Overskuddet påvirkes også af det enkelte apoteks omsætning. Derfor har apoteket også en interesse i at konkurrere om at yde en god service og tiltrække kunder. I løbet af året følger Danmarks Apotekerforening og myndighederne med i, hvordan bruttoavancen udvikler sig. Målet er at regulere avancen per lægemiddelpakning, og dermed også prisen på lægemidler, op eller ned for at ramme den aftalte avance. Hvis apotekerne sælger mere end forventet, sættes avancen per pakning ned i løbet af året, så den samlede avance Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning Procent 23, ,0 20,5 20,0 20,2 19,4 19,6 18,8 20,9 21, Kilde: Danmarks Apotekerforening. Danmarks Apotekerforening 89

90 Bruttoavancen i udvalgte brancher Procent 0 Supermarkeder Apoteker Discountforretninger Helsekostforretninger Materialister Medicinske artikler Supermarkeder Discountforretninger Apoteker Helsekostforretninger Materialister Medicinske artikler Optikere Optikere Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik: Regnskabsstatistik for private byerhverv ikke overskrider det aftalte. Det betyder, at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter til medicin fra apotekerne. Vidste du? Hvis apotekerne sælger mere eller dyrere medicin end ventet, så nedsættes apoteksavancen per pakning, så medicinen bliver billigere per pakning for kunderne. Den samlede avance kan sammenlignes fra år til år ved at se på, hvor meget avancen udgør i procent af omsætningen. I 2012 var denne såkaldte bruttoavanceprocent 23,6 procent. Det betyder, at når der sælges varer for 100 kroner eksklusive moms, så har apotekerne 23,60 kroner til dækning af alle udgifter blandt andet løn til personalet, husleje, lys, varme, indretning, rengøring, forsikring, renter og til apotekerens aflønning. Bruttoavancens andel af den samlede omsætning er steget i Baggrunden er et fald i omsætningen, især som følge af kraftige fald i apotekets medicinpriser. Dermed udgør den faste avance per receptpakning på 17,46 kroner en større procentdel af prisen, og den aftalte bruttoavance udgør en større andel af omsætningen. 90 Lægemidler i Danmark 2013

91 Apotekets aktiviteter Lægemiddelavancen i udvalgte lande Procent 12,8 15,9 17,9 18,4 20,4 21,2 23,8 26,5 28, , UK UK Irland Danmark Norge Sverige Belgien Irland Danmark Norge Sverige BelgienØstrig Tyskland Holland Finland Østrig Tyskland Holland Finland Kilde: Samfunns- og næringslivsforskning AS, Bergen, 2011, SNF report no. 11/11. Lav avance høj faglighed Sammenlignet med andre brancher er apotekernes avance lav. For eksempel er avancen hos optikere 3 gange så høj som hos apotekere, og hos materialister er avancen næsten dobbelt så høj. Det er kun avancen i supermarkeder og i discountforretninger, der er på samme lave niveau som hos apotekerne. Den lave avance skal ses i sammenhæng med, at 70 procent af de ansatte på apotekerne har en videregående uddannelse og derfor også et relativt højt lønniveau. I dagligvareforretninger er det under 5 procent. Det høje niveau for veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft på apotekerne skyldes behovet for en høj patientsikkerhed og en god sundhedsfaglig vejledning i korrekt brug af medicin. Apoteksavancen i andre lande Danske apoteker har nogle af Europas laveste priser på kopimedicin. I Danmark er det en hård konkurrence fra generikaproducenter og en meget lav avance til apotekerne, der giver borgerne meget lave medicinpriser. Danmarks Apotekerforening 91

92 I 2013 viste en undersøgelse fra det internationale analyseinstitut IMS i London, at Danmark i 2012 havde de laveste medicinpriser blandt 24 lande inden for 7 store terapiområder udsat for generisk konkurrence. I 2013 faldt de danske priser på medicin med yderligere 8½ procent. En norsk undersøgelse af apoteksavancer i forskellige lande i første halvår af 2011 viser, at apoteksavancen i Danmark ligger blandt de laveste for de undersøgte lande. Apoteksavancen ligger også relativt lavt i de andre skandinaviske lande samt Irland og Storbritannien med avanceprocenter på eller under 20 procent. Når handelsavancen på lægemidler i eksempelvis Storbritannien synes lavere, skyldes det, at britiske apoteker udover handelsavancen også får faste honorarer for at kunne tilbyde sundhedsydelser. Samtidig kan britiske apoteker i højere grad finansiere driften ved at beholde rabatter. Vidste du? Apotekernes avance er på samme lave niveau som supermarkeder og discountforretninger. Apotekernes avance på medicin er i Danmark blandt Europas laveste. Det giver lave medicinpriser. Apotekernes omkostninger Når kunder betaler 100 kroner eksklusive moms for en vare på apoteket, så sender apoteket i gennemsnit 75,50 kroner videre til leverandørerne. Det er prisen for varen hos producenten eller grossisten. Af apotekets tilbageværende avance skal der også fratrækkes cirka én procent, som apotekerne giver i rabat til sygesikringen, og yderligere 2 procent til en række sektorafgifter til blandt andet statens pension for farmaceuter (en ordning der har været lukket for tilgang siden 1995), administration i Sundhedsstyrelsen og uddannelse af farmakonomer. Herefter udgør apotekernes samlede avance 21,6 procent af udsalgsprisen eksklusive moms. Ud af avancen skal apotekeren aflønne sit personale og betale husleje og alle andre udgifter til drift af apoteket. Det, der herefter måtte være tilbage, er apotekerens overskud og løn. I 2012 svarede lønninger til cirka 14,5 procent af omsætningen. Husleje, forsikring, renter og afskrivninger og diverse andre omkostninger udgjorde tilsammen over 4 procent. Det gav i 2012 apotekerne en gennemsnitlig overskudsgrad på 3 procent i forhold til bruttoomsætningen. 92 Lægemidler i Danmark 2013

93 Apotekets aktiviteter Apotekernes omkostninger i 2012 Varekøb 75,5 % Rabat til sygesikringen 0,9 % Lønudgifter 14,6 % Diverse driftsudgifter 4,0 % Afgifter til pension, Sundhedsstyrelse, Pharmakon o.l. 2,0 % Overskud 3,0 % Kilde: Danmarks Apotekerforening. I gennemsnit har apotekernes overskud været omkring 1,1 million kroner om året over en årrække. I nogle år er gennemsnittet lidt højere og andre år lidt lavere. Det er på niveau med det gennemsnitlige overskud for praktiserende læger, tandlæger, men mindre end overskuddet for overlæger, speciallæger og selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte. Danmarks Apotekerforening 93

94 Borgernes tilfredshed med apotekerne i Danmark n Danskerne er meget tilfredse med den sundhedsfaglige rådgivning og service på apotekerne og ønsker ikke apotekerne liberaliseret. Det fremgår af en ny undersøgelse, som MEGAFON har foretaget for Danmarks Apotekerforening i marts til apotekets rådgivning, service og tilgængelighed svarer danskerne, at de i høj grad er tilfredse. Næsten to tredjedele af danskerne støtter op om at fastholde apotekerne som en del af sundhedssektoren ved at fastholde krav om farmaceutejerskab. Ni ud af ti borgere er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres apotek, mens kun 3 procent er utilfredse. 96 procent finder det sikkert og trygt at få udleveret medicin på apoteket. Spurgt direkte Stor tilfredshed med tilgængelighed, rådgivning og service Danskerne er især tilfredse med afstanden til nærmeste apotek og apotekernes rådgivning og vejledning om lægemid- Borgernes tilfredshed med apotekerne Hverken eller/ved ikke 7% Utilfreds/Meget utilfreds 3 % Tilfreds/Meget tilfreds 89 % Anm.: Afrunding kan medføre, at de viste tal ikke summer til 100 procent. Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, marts Lægemidler i Danmark 2013

95 Apotekets aktiviteter ler. Danskerne har kortere afstand til apotek end vores nordiske naboer, og ni ud af ti er tilfredse eller meget tilfredse med afstanden til nærmeste apotek. 83 procent er tilfredse med apotekernes rådgivning om lægemidler, mens kun 3 procent er utilfredse. Et flertal på 82 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med apotekernes åbningstid. MEGAFON undersøgte også danskernes holdninger til den nuværende regulering af apotekerne samt deres syn på apotekets rolle i Danmark. Stor tryghed ved apotekerne og markant flertal for farmaceutejerskab MEGAFON-undersøgelsen viser, at 96 procent af danskerne finder, at det er sikkert og trygt at få udleveret sin medicin på apotekerne, som de kender dem i dag. Derimod har kun 40 procent af borgerne tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret i detailhandelsbutikker Borgernes tilfredshed med apotekernes service Afstand 91 % Afstand 7 % 2 % dgivning og vejledning Rådgivning og vejledning 83 % 14 % 3 % s for patientsikkerheden Åbningstid 82 % 12 % 5 % Procent Tilfreds/Meget tilfreds Hverken eller/ved ikke Utilfreds/Meget utilfreds Anm.: Afrunding kan medføre, at de viste tal ikke summer til 100 procent. Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, marts Danmarks Apotekerforening 95

96 (f.eks. Matas eller supermarkeder). 48 procent finder det ikke sikkert og trygt at få udleveret sin medicin i detailhandlen. Der er således ikke samme tillid til og tryghed ved at få sin medicin udleveret i detailhandlen som på apoteket. Danskernes høje grad af tillid til apotekerne er forbundet med den faglige rådgivning, som apotekerne tilbyder i forbindelse med køb og udlevering af medicin. Et markant flertal af danskerne mener, at det fortsat kun bør være en lægemiddeluddannet person (farmaceut), der må eje og drive et apotek. Næsten to tredjedele støtter op om at fastholde apotekerne som en del af sundhedssektoren ved at fastholde krav om farmaceutejerskab. Samtidig mener tre ud af fire af de adspurgte ikke, at apotekerne bør liberaliseres. 96 Lægemidler i Danmark 2013

97 Apotekets aktiviteter Borgernes holdning til reguleringen af apotekerne Kun farmaceuter ceuter bør kunne eje eje apotek? 62 % 11 % 27 % Udligningsordningen bør bevares? ingsordningen bør bevares? 84 % 8 % 7 % Medicinudlevering er sikkert og trygt på apotek? r sikkert og trygt på apotek? 96 % 1 % 2 % Medicinudlevering er sikkert og trygt i detailhandlen? kert og trygt i detailhandlen? 40 % 13 % 48 % Kapitalfonde skal nde skal kunne drive apotek? 16 % 18 % 66 % Procent Enig/Overvejende enig Ved ikke Uenig/Overvejende uenig Anm.: Afrunding kan medføre, at de viste tal ikke summer til 100 procent. Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, marts Der er også massiv opbakning til at bevare udligningsordningen, der sikrer apoteker i yderområder i Danmark. Således er 84 procent af borgerne enige eller overvejende enige i, at udligningsordningen mellem apotekerne bør fortsætte. Der er et markant flertal af befolkningen, der siger nej til kapitalfonde som apoteksejere. 66 procent af danskerne er imod, at det bør være tilladt for internationale kapitalfonde at drive apoteker. Omvendt er det kun 16 procent af danskerne, der er enige eller overvejende enige i, at kapitalfonde bør have lov til at drive apotek i Danmark, mens 18 procent ikke har taget stilling. Danmarks Apotekerforening 97

98 Lægemidler i Danmark 2012

99 Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej København K Telefon Telefax Lægemidler i Danmark 2013 Oplag stk. Foto: Brian Rasmussen, Bo Tornvig og Thomas Lekfeldt Design og produktion: Esben Bregninge Design

100 Lægemidler i Danmark 2013 er Danmarks Apotekerforenings årbog om lægemiddelforbrug og apoteksdrift i Danmark. Den viser udviklingen i forbrug og priser for lægemidler i Danmark i forhold til andre lande. Den giver samtidig et overblik over regler og sammenhænge på lægemiddelområdet. Den bringer nøgletal for apotekernes aktiviteter. Den fortæller også om apotekernes indsats for at bidrage til en sikker og effektiv distribution af lægemidler, til optimal anvendelse af lægemidler, til øget patientsikkerhed og til at øge folkesundheden gennem sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser. Endelig giver den indblik i borgernes syn på apotekerne og holdning til fremtidens apotek. Gem årbogen, og brug den som et opslagsværk, næste gang du har brug for et samlet overblik over lægemiddelmarkedet i Danmark. Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej København K Telefon Telefax