Studieområde 3: Det internationale område

Transkript

1 Studieområde 3: Det internationale område Emne: Fra kolonisering til globalisering Struer Statsgymnasium 3H1/2014

2 Det Internationale område Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret forløb, hvor dansk, fremmedsprog, IØ og samtidshistorie arbejder sammen. I Det Internationale område arbejdes med analyser og vurderinger af udviklingen i menneskesyn, værdigrundlag og samfundsøkonomiske forhold. Dette belyses i et internationalt perspektiv under anvendelse af relevant kultur-, historisk og samfundsfaglig teori og metode fra fagene. Formålet med studieområde 3 er, at du skal kunne kombinere fag og fagenes metoder, se sammenhænge og anvende teori til analyse af virkelighedsnære forhold. Studieområdet forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-virkelighedsnær tilgang fra fagområderne. På tværs af fag stilles stadig dybere spørgsmål, og der reflekteres over svar og argumenter. Studieområdet udfordrer dine kreative og innovative evner samt din kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og metoder gennem fagligt samarbejde og fremmer din evne til at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger af almen, økonomisk og samfundsmæssig karakter. I studieområdet videreudvikler du din evne til at sammenholde viden og metoder fra forskellige fag, og det bidrager til at kvalificere dit valg af videregående uddannelse og dine refleksioner over egen studiepraksis. Endvidere medvirker studieområdet til, at du uddyber din viden om og kritiske indsigt i problemstillinger om virksomheden og det nationale, det europæiske og det mere globale perspektiv. Endelig har studieområdet til opgave at medvirke til, at du videreudvikler forståelse af dig selv som individ og borger i et demokratisk samfund og styrker din evne til på et fagligt og metodisk grundlag at forholde dig analytisk, reflekterende og ansvarligt til din omverden og din egen udvikling og herigennem at udvise forståelse for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer. Emne: Fra kolonisering til globalisering Det overordnede emne omhandler den konstante omformning af verdenssamfundet. Hvad har kolonisering og globalisering betydet for dette og hvad betyder det i dag? Efter Napoleons nederlag ved Waterloo fremstod Storbritannien som den suverænt stærkeste kolonimagt af alle. Britannia rule the waves gjaldt på alle de syv verdenshave, og de næste 100 år bredte det Britiske Imperium sig over kloden indtil en syvendedel af verdens landmasse kunne samles under samme trone. 1. verdenskrig og den efterfølgende depression afslørede, at der var nye stormagter i støbeskeen. USA, som ellers længe, grundet Monroe Doktrinen, havde holdt sig på sin egen banehalvdel, var nu en økonomisk og militær supermagt. Tyskland, Japan og den slumrende kæmpe, Rusland, havde alle voksende ambitioner og magt.

3 Den 2. Verdenskrig efterlod verden med to supermagter: USA og Sovjetunionen. Af disse har USA uden diskussion sat sit største præg på verden. Økonomisk, militært, kulturelt og politisk på alle områder har USA i større eller mindre grad været en betydende faktor, især efter Sovjetunionens sammenbrud. Man kan hævde, at koloniseringen og globaliseringen har betydet at verden er blevet mere ens i kraft af udbredelsen af menneskerettigheder, handelsaftaler og handel på tværs af grænser. Endvidere har især amerikansk kultur bredt sig til alle afkroge af kloden, ligesom især det engelske sprog oprindeligt som kolonisatorernes sprog nu har status som lingua franca. Omvendt kan man også hævde, at den øgede kommunikation, som globaliseringen har medført (eller omvendt), er med til at fremhæve forskellene mellem de forskellige folkeslag og lande. Folk der hidtil ikke har haft en stemme i verden, kan nu med internettet også nå ud til andre. Folk med gode idéer til en forretning, kan nu lettere finde et marked for det. Den øgede handel på kryds og tværs af alle verdens nationer har betydet vil nogen hævde at verden er blevet et fredeligere sted, men det har også betydet at når økonomien i eksempelvis USA er krise, så er hele verden mere eller mindre i krise. Undersøgelsen kan f.eks. fokusere på: økonomisk politik udviklingsteorier i forbindelse med tidligere kolonier sociale klasser samfundsmæssig dynamik og mobilitet. kulturforskelle/ligheder udviklingsøkonomisk landeanalyse globalisering - økonomisk - herunder årsager og konsekvenser bistand kulturelt betingede motiver? Der kan anlægges økonomiske, samfundsmæssige, kulturelle, historiske, individuelle og psykologiske vinklinger på emnet. Forløbet tilrettelægges som en række emneforløb, som introducerer de forskellige værktøjer som indgår i DIO-forløbet. Formålet med forløbet er: At sikre forståelse for kolonisering og globalisering ud fra forskellige faglige synsvinkler historisk, kulturelt og økonomisk At få et overblik over det internationale område At sikre kendskab til studiemetoder, herunder f.eks. kildekritik og informationssøgning At sikre forståelse af fagenes metoder og videnskabsteoretiske udgangspunkt Forløbet er vedlagt som Bilag 1

4 Synopsis Afslutningsvis skal du udarbejde en synopsis (se også vedlagte vejledning) Der er afsat 1 ½ vejledningsdag hvor du kan få hjælp af begge dine vejledere. Du skal selv være aktiv og aftale tid hos vejlederne. Du skal selv vælge hvilke problemstillinger du vil arbejde med. Problemformuleringen danner grundlag for synopsis arbejdet. En god problemformulering er således afgørende for din evne til at demonstrere opfyldelse af målene for studieområdet. Problemformuleringen skal indeholde relevante taksonomiske niveauer og inddrage metoder og faglige mål for de valgte fag. Du skal være opmærksom på at arbejdet med problemformuleringen er en krævende proces der tager tid, før den endelige version er på plads. Da problemformuleringen og valg af fag og metoder hænger sammen er det en god ide i forlængelse af præsentationen af problemformuleringen at forklare, hvorfor man har valgt den aktuelle fagkombination, hvordan hvert fag bidrager til at belyse problemformuleringen, og hvilke faglige metoder, man vil bruge for at besvare problemformuleringen da dette sammen med problemformuleringen udgør rammerne for opgaven Det er altså ikke en hel rapport man skal lave, men det kan anbefales at formulere hele opgaven alligevel (på den baggrund udarbejdes synopsis), da det skaber et mere solidt fundament forud for den mundtlige eksamen. Synopsis er et redskab for dig til den mundtlige eksamen som afslutning på DIO. Synopsen er styrende for, hvad du kan vælger at inddrage ved det mundtlige oplæg. Dvs. synopsen fungerer som et talepapir ved fremlæggelsen. Følgende elementer kan indgå i synopsis: Indholdsfortegnelse Problemformuleringen (herunder begrundelse for valg af fag og deres samspil) Behandlingen af de faglige problemstillinger (analyse, undersøgelse), væsentlige elementer. vinkling Metodeovervejelser og - refleksion Konklusioner spørgsmål til videre undersøgelse Kildefortegnelser Evt. bilag Standpunktskarakter Du får en afsluttende standpunktskarakter. Den afspejler din faglige studiemæssige indsats, som bl.a. kommer til udtryk i din aktive deltagelse i undervisningen, skriftligt arbejde, selvstændigt initiativ i forbindelse med valg og afgrænsning af fag og emne samt refleksion i problemformuleringsprocessen. Synopsen indgår i bedømmelsen det omfang, den bidrager til at belyse din indsats i studieområde del 3 generelt.

5 Eksamen: Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen består af din egen præsentation (ca. 10 min) og fremlæggelse af centrale problemstillinger rejst i synopsen samt en efterfølgende samtale med lærer og censor. (Det skal IKKE være et referat af synopsen. Udarbejd talepapir med de fokuspunkter du vil ind på) Oplægget kan være: Kobling til synopsen og til diskussion Undersøgelsen/analysen Løsningsforslag Metode kritisk refleksion over litteratur og metodeanvendelse Oplægget kan støttes af power point, cue cards eller lignende hjælpemidler. Diskussionen efterfølgende kan være: Særligt udvalgte emner eller temaer, f.eks. perspektivering, metodiske problemer, vigtige konsekvenser, hvilke andre fag kunne have været relevant Bedømmelsen Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang din præstation lever op til de relevante mål for studieområdet. Du skal herunder kunne: Selvstændigt formulere og analysere samfundsøkonomiske, kulturelle og historiske problemstillinger Argumentere fagligt, herunder forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner Forholde sig kritisk til metodeanvendelse Reflektere over fagenes bidrag til emne og problemformulering Søge og behandle faglig information med relevans for den valgte problemstilling Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

6 Tidsplan: Uge 3: en dag: 4 lektioner (refleksion, formalia mv.): BKU Uge 4: to dage: 16 lektioner (emner præsenteres på klassen) fordelt mellem: BKU, THE, JHA,MLH Uge 5: en dag: 8 lektioner (emner præsenteres på klassen) fordelt mellem BKU, THE, JHA, MLH Uge 8: en dag: 8 lektioner (emner præsenteres på klassen) fordelt mellem: BKU, THE, JHA, MLH Uge 10: en dag: 8 lektioner (emner præsenteres på klassen) fordelt mellem: BKU, THE, JHA, MLH Uge 11: en dag: vejledningsdag (vejledningstimer) frihold: h3 og BKU, THE, JHA, MLH Uge 12: ½ dag: (godkendelse af problemformulering) fordelt mellem: BKU, THE, JHA, MLH Fagvalg: Udkast til problemformuleringen: Endelig problemformulering: Aflevering af opgaven: kl. 12 (Afleveres på kontoret) kl (VejledningsDAGEN) kl (GODKENDT afl. på kontoret) kl.12 (Afleveres på kontoret)

7 BILAG 1: DE ENKELTE UNDERVISNINGSFORLØB Fag International økonomi Lærer Indhold Bettina Klara Uhrbrand Metode og rekleksion Verdenshandelse udvikling (kort) Handelsteorier Frihandel >< Protektionisme Globalisering Udviklingsteorier Udviklings økonomisk landeanalyse Fokus Punkter Faglige Lytte og Læse Søge information Diskutere Formidling og Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Selvstændighed og ansvarlighed Samarbejdsevne Tekstbehandling Præsentationsgrafik Internet Arbejdsformer Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

8 Fag Lærer Indhold Fokus Arbejdsformer Engelsk Fag Lærer Indhold Fokus Arbejdsformer Fag Lærer Indhold Fokus Arbejdsformer Dansk Samtidshistorie