Vilsundbroen MORSØ KOMMUNE. 75 år mellem Thy og Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilsundbroen MORSØ KOMMUNE. 75 år mellem Thy og Mors"

Transkript

1 Vilsundbroen MORSØ KOMMUNE Vejdirektoratet - Niels Juels Gade København MORSØ K - Telefon KOMMUNE vejdirektoratet.dk 75 år mellem Thy og Mors

2

3 Vilsundbroen 75 år mellem Thy og Mors Udgivet i anledning af Vilsundbroens 75 års jubilæum den 12. juli 2014

4 Vilsundbroen - 75 år mellem Mors og Thy Udgiver: Vejdirektoratet Udgivelsesår: 2014 Redaktion: Jan Broch Nielsen Layout og produktion: Trykkeriet Friheden, Thisted Tak til: Morsø Kommune og Thisted Kommune for konstruktivt samarbejde Vilsund Borgerforening og Sundby Mors Samvirke for medspil og distribution Historiker og morsingbo Susanne Overgaard for kapitlet Broen- en smuk selvfølge Michael Schlægelberger, BV System, for fotos og information Bogen Vilsund-overfarten af K. G. Holch Andersen, udgivet i anledning af Vilsundbroens 50 års jubilæum Jørn A. Kristensen, Rambøll, for fotos af arbejdet med pille 1 i Lis Larsen for fotos Morslands Historiske Museum for fotos fra broens opførelse AT Luftfoto for luftfoto af broen Teknologihistorie DTU for historiske fotos af Anker Engelund. Indhold Forord af borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune... 4 Forord af borgmester Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune år er ingen alder for en robust bro Interview med fagprojektleder Peter Holt, Vejdirektoratet : Opførelsen af Vildsundbroen Broens konstruktion: En buebro med klapfag En smuk selvfølge Af historiker og morsingbo Susanne Overgaard Om brofogeder og brovagter Fire store projekter har bevaret broen Niels Juels Gade København V Vedligeholdelse siden Mest for bronørder Bagerst

5 Limfjordslandet Succes for erhverv og samarbejde I 1939 blev Mors og Thy forbundet med hinanden i Vilsund. En smuk buebro med hele fem buer og broklap i midten blev opført over Limfjorden- næsten som en hyldest til det rullende, yndefulde landskab, der er Limfjordslandets særkende. Broen blev åbnet i sommeren kun godt et år efter, at thyboerne var blevet landfaste med det øvrige Jylland via Oddesundbroen i syd. Vilsundbroen erstattede færgedriften, der i mands minde havde fragtet dyr og varer mellem Thy og Mors- før 1905 i form af en lille rofærge og efter 1905 i form af en dampfærge, der havde kælenavnet Fladlusen. Med broens åbning var en af de vigtigste forbindelser i den vestlige del af Limfjorden en realitet. I dag er Rute 26 en af de vigtigste trafikårer i området, der knytter Øst- og Vestjylland sammen, og det er i dag meget svært at forestille sig livet uden en fast forbindelse mellem Thy og Mors. Forholdet mellem Thy og Mors har ellers igennem tiderne givet anledning til mange sjove historier i lokalbefolkningen- som det nu engang er i forholdet mellem såvel søskende som gode naboer. En af de mange historier går på, at thyboerne proppede en sten i lommen hver gang, de forlod øen. Det lidet fromme håb var, at den dag så ville komme, hvor udsynet til Salling ville være frit og Thy betragteligt større. Og da broen blev etableret udtalte vittige munde, at det arbejde da nu ville blive lidt lettere Sådan er det naturligvis ikke gået- broen har tvært imod været med til at understøtte samarbejdet og samhørigheden mellem Thy og Mors. I dag er samarbejdet mellem Thy og Mors stærkt og solidt med mange gode fælles målsætninger og projekter. Jeg er på Thisted Kommunes vegne glad for forbindelsen mellem Thy og Mors- både den af stål, men naturligvis også for den, der eksisterer i form af det gode samarbejde. Jeg glæder mig over, at broens jubilæum markeres gennem festligholdelse- og ikke mindst med denne publikation. Jeg håber, at rigtig mange vil læse dette fine jubilæumsskrift, hvor broens historie fortælles- et vigtigt stykke kulturhistorie er hermed formidlet for eftertiden. Lene Kjelgaard Jensen Borgmester, Thisted Kommune Vilsundbroen har stor betydning for vores egn. Allerede den 16. juli 1939 anerkendte man på højeste niveau Vilsundbroens status, da den officielt blev indviet af Kong Christian den 10. Han sænkede endda selv broklappen for derefter at køre over broen. Statsminister Thorvald Stauning var også tilstede ved indvielsen for at markere det historiske bindeled mellem Mors og Thy. Et bindeled som kun er blevet stærkere med tiden. Her 75 år senere er broen en succes både i forhold til erhvervslivet og i samarbejdet mellem Mors og Thy. Det giver sig også til udtryk i den flotte borgerinvolvering fra foreninger i Thy og Mors, som står bag jubilæumsarrangement- specielt forankret ved Vilsund Borgerforening og Sundby Mors Samvirke. Fra Morsø Kommunes side er vi derfor meget glade for at kunne give økonomisk støtte til fejringen, og stolte af den store opbakning og engagement, som følger med fra borgernes side. Det er også værd at bemærke at broens udformning er lidt ekstraordinær, da den består af hele fem buer, hvilket er danmarksrekorden i antallet af buer. Så udover at broen bogstaveligt samler Mors og Thy- så er det også en dansk mester, vi passerer på vej over Limfjorden. Det er da en tanke værd. Hans Ejner Bertelsen Borgmester, Morsø Kommune 4 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 5

6 75 år er er ingen alder for en robust bro Vildsundbroen kan holde mange år endnu. Det sørger Vejdirektoratets systematiske vedligehold for. - Vilsundbroen skal nok opleve sin 100-års dag og mere til. Vi passer godt på den, og der er ikke udsigt til problemer for trafikanterne i adskillige år, selv om en så gammel bro naturligvis altid vil kræve vedligeholdelse. Det siger fagprojektleder Peter Holt fra Vejdirektoratet her i 2014, hvor broen over Vilsund mellem Mors og Thy har 75 års jubilæum. Efter den seneste totalrenovering i 2013 er Vilsundbroen i fin form, og da der samtidig er tale om en meget robust konstruktion, så vil broen i mange år endnu føre trafikken på Rute 26 over det op til 16 meter dybe Vilsund. THY Thisted VILSUND MORS»Den meget karakteristiske Vilsundbro er noget ganske særligt som repræsentant for den store brobygningsperiode i 1930 erne. Nykøbing M I 2012 og 2013 fik Vilsundbroen en ny overfladebehandling, der kan holde i 25 år. 6 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 7

7 Opførelsen af Vilsundbroen Broen over Vilsund blev opført på to år til en samlet pris på lidt over tre millioner kroner. Én mand stod for designet. En brobygningstid. Det kan man kalde perioden fra cirka 1930 og frem til i dag, hvor det er gigantprojekter som de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og Femern Bælt, der især tales om. Anker Engelund blev født i Randers i I 1912 blev han bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt. I 1918 begyndte Anker Engelund i et nyt job hos De Danske Statsbaner, hvor han stod i spidsen for projektering og udførelse af broer som Lillebæltsbroen, Storstrømsbroen, Oddesundbroen, Jernbanebroen over Limfjorden og Kong Christian den X s bro over Alssund. Broen har skinner og inspektionsplatform på undersiden. Systematisk vedligehold Når Peter Holt udtaler sig om broens fremtid, bygger det på systematisk, teknisk viden - og ikke på særlige evner som spåmand. Oplysningerne kommer fra Vejdirektoratets store Broforvaltningssystem, der indeholder oplysninger om samtlige Vejdirektoratets broer. Broerne bliver efterset en gang om året og gennemgået i alle detaljer ved et såkaldt generaleftersyn, der typisk finder sted hvert 5-6 år. Hvis noget ser ud til at kræve en indsats, bliver det undersøgt ved et dybtgående særeftersyn af det berørte område. Bevarer sikkerhed og funktion - Vores overordnede mål er til enhver tid at bevare broernes sikkerhed og funktion. Desuden er det vigtigt at være forudseende og undgå akutte reparationer, fordi de som oftest bliver uforholdsmæssigt dyre, forklarer Peter Holt, der mener, at den meget karakteristiske Vilsundbro er noget ganske særligt som repræsentant for den store brobygningsperiode i 1930'erne. Dels er der tale om en stålbro, og dem er der ikke så mange af i betonlandet Danmark. Dels har Vilsundbroen ikke mindre end fem brobuer, hvilket er unikt herhjemme, hvor de øvrige buebroer må nøjes med tre, to eller én. I begyndelsen af perioden var opgaven måske nok mere ydmyg, men lige så vigtig. Danmark skulle bindes sammen over bælter, sunde og fjorde, så både hestevogne, biler og tog kunne komme frem. Ikke mindst af hensyn til det lokale næringsliv, hvor landbrugere og håndværkere gerne ville slippe for de mange færgefarter ved transport til nabobyen, naboamtet eller måske endda længere væk. Vilsundbroen blev indviet i Den er derfor samtidig med Oddesundbroen fra 1938, Lillebæltsbroen fra 1937 og Storstrømsbroen fra Broer, som har det fælles med Vilsundbroen, at professor, civilingeniør Anker Engelund har stået for projektering og beregninger. De fire broer har også et andet fælles træk. De har en overbygning af stål. En konstruktionsform, der ikke bliver anvendt meget i dag; sandsynligvis på grund af prisen i forhold til andre materialer. Samtidig tegnede Anker Engelund også broer for am- Resultaterne fra de forskellige eftersyn indgår i en omfattende økonomisk prioritering af vedligeholdelse og reparationer. Opgaven er at bruge budgettet optimalt på samfundets vegne og samtidig sikre fremkommeligheden i Danmark. Danmarks store brobygger I 1934 blev afgørelsen om Vilsundbroen taget. Thisted Amt bad Danmarks store brobygger, professor Anker Engelund, om at tegne broen. En ingeniøropgave, som den gang blev løst med papir, blyant og regnestok. Anker Engelund har projekteret en række danske broer fra Alssund til Roskilde Fjord. 8 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 9

8 En lille krølle er, at historien også her går i ring. Det var ingeniører fra Rambøll, der stod for renoveringen af Vilsundbroens klappille midt i 1990 erne og projekterede redningsaktionen for en af Vilsundbroens piller i Samlet pris: Godt tre mio. kr. Det oprindelige prisoverslag fra 1934 blev forhøjet fra 2,5 mio. kr. til 3 mio. kr. i 1937 på grund af stigende stålpriser op til anden verdenskrig. Og så var broprojektet klar til licitation. Resultatet af licitationerne blev, at broens betonunderbygning og landtilslutningerne skulle udføres af tre virksomheder: Wright, Thomsen og Kier (underbygning); Kampmann, Kierulff & Saxild (underbygning); Monberg og Thorsen (jordarbejder). Samlet var dette den dyreste del af broen til i alt kr. Licitationen på overbygningen blev vundet af A/S Nordisk Stål til en pris af kr. Inklusive prisen for projekteringen og øvrige udgifter til bl.a. geotekniske undersøgelser sluttede den samlede pris kun lidt over de 3 mio. kroner, som overslaget lød på. Professor Anker Engelund stod for Vilsundbroens design og beregninger. Broens statiske dokumentation findes på 152 håndskrevne sider. ternes vejvæsen: Vildsundbroen, Guldborgsundbroen, Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord, Dronning Alexandrines bro over Ulvsund, Munkholmbroerne og de tre broer mellem Fyn og Langeland: Svendborgsundbroen, Siøsundbroen og Langelandsbroen. Sideløbende underviste Anker Engelund i jernbeton på Kunstakademiets Arkitektskole og i bygningsstatik på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han i 1928 blev udnævnt til professor. Fra 1941 til 1959 var han rektor for Polyteknisk Læreanstalt, som i 1960 hædrede ham som æresdoktor kort før han døde i håndskrevne sider Anker Engelunds oprindelige beregninger og design af Vilsundbroens konstruktioner findes i Vejdirektoratets broarkiv. 152 håndskrevne sider var den gang tilstrækkeligt til at beskrive en klapbro med seks fag og fem buer i alle detaljer. Anker Engelund projekterede selv både overbygningens stålkonstruktioner og bropillernes betonkonstruktioner. En opgave, der i dag havde involveret et større antal specialister og masser af computerkraft. Beregningerne blev kontrolleret af civilingeniørerne I. G. Hannemann og Svend Nielsen. I. G. Hannemann arbejdede i en årrække tæt sammen med Anker Engelund, indtil han i 1945 var med til at stifte den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll og Hannemann. I dag hedder virksomheden blot Rambøll og har på verdensplan rådgivende ingeniører, designere og konsulenter ansat. Armeringen til de mange betonpæle, som broen er funderet på, blev bundet på arbejdspladsen på Thy-siden. 10 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 11

9 De lange jernbetonpæle blev rammet ned med en flydende rambuk, som brugte cirka slag pr. pæl. De længste pæle var 27 meter. Over 200 betonpæle Broen blev opført, hvor Vilsund er cirka 400 meter bredt. Den største vanddybde er cirka 16 meter over en bred del af sundet. Der blev foretaget geotekniske undersøgelser af undergrunden, som viste sig at have uregelmæssige lag af dynd, sand og ler- langt fra optimalt under en tung bro. Løsningen blev en pælefundering, hvor broens piller står på nedrammede pæle af jernbeton. De længste pæle blev rammet op til 42 meter ned under vandoverfladen og de korteste cirka 30 meter. Det svarer til henholdsvis cirka 26 meter og 14 meter under havbunden. Hver bropille har en kombination af korte og lange pæle. Klappillen, det vil sige den bropille, der alene bærer broklappen i åben tilstand, hviler på i alt 65 pæle. De øvrige fire bropiller hver på 36. Nedramningen af pælene skete fra en pram med en stor, dampdrevet rambuk. Ramslaget (rambukkens hammerhoved) vejede seks ton og havde en faldhøjde på cirka 50 cm. Slagene ramte et langt stålrør, der overførte kraften til betonpælene via et mellemlæg af træ. på otte meter, og vanddybden var 16 meter. Derfor blev der- mens de flød på vandet- støbt betonvægge oven på sænkekasserne, som derfor fik større højde og stak dybere og dybere på grund af betonens vægt. Efter støbningen blev hver sænkekasse bugseret ud til den endelige position og sænket ned over pælene ved at fylde sænkekassens kamre med vand. Så blev det nederste kammer holdt tomt for vand med trykluft, og der blev etableret adgang til kammeret gennem en luftsluse. Derefter kunne betonarbejdere gå ned i kammeret på bunden af Vilsund og støbe sænkekassen solidt sammen med toppen af de nedrammede pæle. Næppe en særlig behagelig arbejdsopgave. På bunden af Vilsund Den næste opgave var at placere en sænkekasse på hver gruppe af nedrammede betonpæle. Sænkekasserne blev støbt af armeret beton på en arbejdsplads, der blev etableret på Thy-siden. Dog blev den største sænkekasse til klappillen støbt på arbejdspladsen for Oddesundbroen. Sænkekasserne havde en række indvendige kamre med luft, så de kunne flyde. De blev støbt med bunden i vejret og havde øverst et stort, åbent kammer. Sænkekasserne til strømpillerne blev støbt på arbejdspladsen på Thy-siden i store forskallinger. Til slut blev sænkekassernes kamre fyldt op med beton, og konstruktionen over vandet gjort klar til broens overbygning. Sænkekassen til klappillen blev støbt på en arbejdsplads, der tidligere var brugt til Oddesundbroen, som blev indviet et år før Vilsundbroen. Det skete for at forkorte byggetiden ved at arbejde to steder samtidig. Når en sænkekasse blev søsat, vendte den af sig selv i vandet, så det åbne kammer nu var nedad. Det skulle senere bruges til at støbe sænkekassen sammen med de nedrammede pæle. En færdigstøbt sænkekasse klar til søsætning. Sænkekasserne var designet til at vende sig i vandet efter søsætningen, så den brede ende vendte nedad. Sænkekasserne havde fra begyndelsen en sidehøjde 12 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 13

10 Det er stadig de to oprindelige elektromotorer på hver 60 HK, der åbner broen. Og ja, hvis man har tid, kan broen åbnes og lukkes med håndsvinget. Overbygningen Vilsundbroens overbygning er en stålkonstruktion med fem identiske brobuer og et gennemsejlingsfag med en broklap. Den københavnske virksomhed A/S Nordisk Stål fremstillede dele til brobuerne på virksomhedens fabrik i København, før buerne blev endelig samlet på en montageplads på Mors-siden. Hvert brofag har faste lejer i den ene ende og rullelejer i den modsatte. Rullelejerne optager fagenes længdevariationer ved skiftende temperaturer. De færdige brobuer blev herefter flådet ud og placeret på bropillerne. Broklappen kan åbnes næsten til lodret. Der blev oprindeligt installeret to elektromotorer på hver 60 HK til at åbne broklappen den ene som reserve. De elektriske installationer blev leveret af virksomheden Thomas B. Thrige fra Odense. I dag, efter 75 år, er det stadig de oprindelige motorer, tandhjul og aksler, der åbner og lukker broklappen. En færdig brobue flådes ud. Klapfaget blev monteret som det første af brofagene. Der bindes armering før støbning af bropladen. 14 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 15

11 Hjelme, sikkerhedsfodtøj og faldsikring så man ikke noget til ved opførelsen af Vilsundbroen. Alligevel blev broen så vidt vides opført uden andre alvorlige arbejdsskader end en klemt finger. Arbejdsmiljøet Efter nutidig standard lod arbejdsmiljøet ved opførelsen af Vilsundbroen meget tilbage at ønske, men det lykkedes så vidt vides at bygge broen med en klemt finger som den eneste alvorlige skade. Det var ingen krav om faldsikring som i dag, så det skete flere gange, at en arbejder faldt i vandet fra broen. Det tog ingen særlig tungt efter sigende gik man hjem efter tørt tøj og mødte atter på arbejde efter en tur i baljen. Der findes ingen tilgængelige tal for arbejdsstyrken. Dog vides, at alene overbygningen i en periode beskæftigede op til 100 mand i toholdsskift, dels i Vilsund, dels på Nordisk Ståls fabrik i København. 16 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 17

12 Broens konstruktion: En buebro med klapfag Strømpiller Vilsundbroens strømpiller er ovale konstruktioner af armeret beton. Strømpillernes tværsnit er ved bunden 8 meter gange 17,5 meter. Strømpillerne spidser til, så tværsnittet øverst er 3 meter gange 12,5 meter. Betonpiller og stålbuer er rygraden i Vilsundbroen, der hviler på 209 nedrammede betonpæle. Vilsundbroen er en klassisk buebro med fem ens buefag. Desuden har broen et oplukkeligt klapfag af hensyn til skibsfarten. Broen er 380 meter lang og 10,4 meter bred. Broen har fem strømpiller, hvoraf den ene, klappillen, huser broens maskineri og bærer det oplukkelige klapfag. En anden strømpille fungerer som anslagspille for broklappen. Broen hviler på 209 nedrammede pæle af jernbeton. Pælene måler 40 cm gange 40 cm i tværsnit og er mellem 14 og 26 meter lange. Vilsundbroens overbygning er en solid stålkonstruktion, der blev samlet på en arbejdsplads på Mors. Strømpillerne er støbt sammen med et fundament, der består af nedrammede betonpæle. For at kunne flyde blev sænkekasserne støbt med luftfyldte kamre, der til slut blev udstøbt med beton, så strømpillerne og pælene udgør en massiv betonkonstruktion. Klappillen er også en oval betonkonstruktion, men den er større end de øvrige strømpiller. Klappillen målte ved Sådan tegnede Anker Engelund broens strømpiller. Ved samme lejlighed specificerede han betonens sammensætning med tal for indholdet af cement, sand og sten. Selve pillen blev støbt af beton 1:2:3. Pillens kamre blev udfyldt med beton 1:3:5, og arbejdskammeret blev sammenstøbt med pilletoppene med beton 1:2½:4. Den store klappille indeholder en klapkælder med plads til klappens 400 ton tunge kontravægt og broens maskineri. 18 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 19

13 Landfæster De to landfæster blev støbt på stedet som kraftige betonplader, der hver blev funderet på 18 træpæle. I tilslutning til landfæsterne blev der i hver ende af broen opført en jorddæmning. Dæmningerne blev i vandet beskyttet med spunsvægge af træ og et lag sten, en såkaldt stenkastning, fra havbunden til en meter over den normale vandstand. Brobanen Selve brobanen blev oprindeligt udført som en 18 cm tyk armeret betonplade, der hviler på tværgående stålbjælker og længdedragere. Oven på betonen havde brobanen et slidlag af asfalt. Af hensyn til vægten fik klapfaget et dæk af egeplanker, også med et slidlag af asfalt. I 1976 fik brobanen en ny opbygning med bitumenpladeisolering mellem betonpladen og asfaltbelægningen. Broens bevægelige lejer tillader stålkonstruktionen at udvide sig og trække sig sammen med temperaturen. Hvert brofag har rullelejer i den ene ende og faste lejer i den anden. etableringen 11,5 gange 20 meter, men er siden blevet forstærket. Den adskiller sig fra de øvrige piller ved et tværsnit, der ikke snævrer ind mod toppen. Derved bliver der plads inde i klappillen til en klapkælder med broklappens 400 ton tunge kontravægt af beton og maskineriet til at åbne og lukke klapfaget. Brobuer Vilsundbroens brobuer er 67 meter lange og har en højde på 12,7 meter fra undersiden af de to langsgående brodragere. Bredden af hvert buefag er 8,6 meter. Stålkonstruktionen omfatter desuden supplerende længdedragere med en afstand på 5,2 meter. De tværgående brobjælker har en afstand på 5,6 meter. Stålbuerne rejser sig 12 meter over kørebanen. Stålkonstruktionen er samlet ved hjælp af nitning og svejsning. Lejer Vilsundbroens brofag er designet til at kunne udvide sig op til 4 cm i varme og trække sig op til 4 cm sammen i koldt vejr. Derfor har hvert brofag to faste lejer (et i hver side) i den ene ende og to bevægelige rullelejer i den anden ende. Dilatationsfuger i brobanen er designet til at optage længdebevægelserne, så de ikke er til gene for trafikanter. Broens to landfæster er betonplader funderet på træpæle. 20 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 21

14 »Byggeriet og indvielsen af Broen, den første faste forbindelse mellem Mors og resten af verden, var et stærkt varsel om nye tider med en helt anden transportkultur. Samtidig fik broen supplerende tværdragere for at øge bæreevnen, lige som klapfagets trækonstruktion blev erstattet med stål. Fortov Ved ombygningen sidst i 1970 erne fik Vilsundbroen et påhængt fortov på broens sydlige side, hvilket øgede broens bredde til 10,4 meter. Denne løsning blev valgt for at kunne øge kørebanens bredde til 7,2 meter og samtidig få plads til autoværn i begge sider, hvor der tidligere kun havde være kantsten mellem kørebane og de oprindelige to fortove. Broen er en smuk selvfølge Af Susanne Overgaard, historiker og morsingbo Hvordan skriver man om betydningen af noget, der er blevet en selvfølge? Endnu i 1950 erne kunne man få en snak med Mads Nøhr, der da boede på De gamles Hjem i Nykøbing. Han havde været rorkarl ved Vildsund-overfarten. En firskåren kæmpe med strittende hår endnu med rødt i, lidt en trold at se til, men en venlig en af slagsen. Han havde meget store hænder, der havde trukket årerne i de lange tunge egetræsbåde, han havde båret passagerer på ryggen, så de kunne komme tørskoet ombord, og han havde losset mængder af fragtgods og dyr i bådene- alt ved muskelkraft alene. Rofærgerne blev afløst af en lille dampfærge i En motorfærge blev indsat i Selvfølgelig kunne man også senere end 1950 erne huske overfarten med disse ny færger. Det var bare ikke så mange, der jævnligt- slet ikke dagligt- havde ærinde over sundet. Byggeriet og indvielsen af Broen, den første faste forbindelse mellem Mors og resten af verden, var et stærkt varsel om nye tider med en helt anden transportkultur. Det var en ualmindelig begivenhed. Derfor kunne fami- 22 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 23

15 lien da også hygge sig mange år efter over historien om svigersønnen, der drog fra Nykøbing til broindvielse i Vildsund i 1939, skønt han samme morgen 16. juli havde fået en datter, sit første barn. Nej, ingen af delene oplever man mere end én gang. I dag- 75 år efter - er det få, der husker broens indvielse. Vildsund-broen blev fejret ved sin 50-års dag i 1989, og i mindre målestok nogle gange siden. Lige så få tænker over, at turen over sundet kunne være helt anderledes. Selv stednavnets stavemåde er ændret. I første led er d forsvundet. Det vilde strømfyldte sund er ligesom tæmmet ved brobygningen. Ingen tvivl om broens store betydning for en let og bekvem overfart. Der er dog stadig mere dramatik og fortælling i stavemåden Vildsund. Den fastholder vi lige her. På tale i 1800-tallet Da en bro over Vildsund først kom på tale i slutningen af 1800-tallet, var det i forbindelse med planerne om anlæg af en privat jernbane Mors rundt. Den havde morsingboerne tænkt sig at koble på Statsbanernes jernbaneforbindelse over Sallingsund fra Nykøbing. Hovedinteresserne for industri og handel gik sydpå. Thisted Amt stillede imidlertid krav om en forbindelse med jernbanen i Thy- og dermed skred økonomien i projektet. Det var for dyrt med en bro. En jernbanebro kom på tale igen i forbindelse med statsbaneanlægget tværs over Mors, påbegyndt 1918, men skrinlagt i 1925, hvor Riget fattedes penge. Da broen endelig kom i 1939 var det alene en bro for gående, cyklende og motorkøretøjer, ikke for tog. Kan man måle betydningen af broen ved antallet af biler og andre trafikanter, der drager over den? Nej, det siger vist mere om bilernes, mobilitetens, kommunikationens udvikling og enorme betydning i vort samfund i dag. Broen bandt Thy og Mors sammen- bandt den administrative enhed Thisted Amt sammen. Lettede samkvemmet mellem de to dele. Det fik og har stadig stor betydning lokalt og regionalt. I dag er det relativt let at køre til handel, til sygehus og skadestue, til uddannelse, til retsinstanser i Thisted. Det ulykkelige er måske, at før hen fandtes samme funktioner også på Mors. Det er nu ikke broens skyld- lad biler og beslutningstagere hænge på den. Thyboer og Morsingboer Vi kan godt lide den broforbindelse. Ganske vist hører vi ofte Thyboerne fortælle, at de jo heldigvis hiver broen op fra deres side, ligesom nogle af dem altid tager noget jord, sten mv. med fra Mors, når de har været på besøg her- så vil øen vel forsvinde en dag. Frænde er frænde værst, siger man, og Morsingboer og Thyboer er i meget nær familie. Faktisk kan de ikke lade hinanden høre så meget. Det er dejligt let at besøge den familie og de bekendte, man har på den anden side. Morsingboerne holder overordentlig af muligheden for at tage til havet på aftentur og søndagstur, har snesevis af sommerhuse ude vestpå, valfarter til Nationalparken, går på jagt, fotograferer fugle og ulve, køber kæmpe is i Vorupør og frisk fisk i Hanstholm. Thyboerne kan vistnok godt lide at komme til Mors, indenfjords i læ, indimellem til et lidt blidere og meget varieret landskab. Så de er ganske mange, der har sommerhuse her. For pendlere er broen helt uundværlig- morsingboere drager til arbejde i Thy og længere væk, thyboere til Mors og over øen til fjernere liggende lande. Om noget kan minde en om fordelene ved en fast forbindelse i den forbindelse, så er det istandsættelse af broen, som det nylig er sket: Indpakning af brobuerne, færdsel indskrænket til en vejbane, bilkøer på begge sider, lukning i nattetimerne. Efter denne make-over står den nu, den gamle, flunkende flot til jubilæet. I 1939 blev Vildsundbroen modtaget en anelse køligti Nykøbing blev den omtalt som en bekvem bagdør. Straks efter indvielsen rettedes alle bestræbelser især fra erhvervslivet mod at få en bro over Sallingsund. Den blev først indviet i 1978, efter kommunalreformen skulle en ny bro være bindeled i et nyt amt. Sammen med A26 øgede det også Vildsundbroens betydning. Også den er et vigtigt led i forbindelsen ud over det rent lokale og regionale. Det har stor betydning for trafikken. Det har også en bagside: Kører man let til øen, kører man også let herfra. Og med to broer bliver Mors da blot en større udgave af Sprogø? Noget der bare skal passeres? Nådet er heller ikke broens skyld! Og det er en historie, der kendes mange andre steder fra i flere størrelsesforhold. Knudepunkt med mange tilbud Vildsundbroen fylder 75 år. Den er slet ikke moderne længere. Her er blot to smalle vejbaner, farten må sættes ned til 50 km, der dannes køer i myldretiden, nogle gange går broen endda op for at lade de sejlende passere. Det giver den en overordentlig stor betydning for vores fysiske og åndelige sundhed. Vi tvinges til at sætte farten ned, måske standse helt, kan lade øjet hvile på et smukt landskab og vandet. Broen ligger midt i et knudepunkt med mange tilbud: Den gamle færgekro på Morssiden, flere nyere spisesteder på Thy-siden, små gode havne på begge sider, fortræffelig udsigt til Limfjorden mod syd og nord, molerskrænter og markedsplads. Vildsundbroen selv er forlenet med en særlig charme, som ikke blot skyldes dens alder. Den er uden tvivl den mest vellykkede, rent æstetisk, af ernes og -40 ernes broer. Den er lav og fjordnær, mangebuet, elegant i sin lette stålkonstruktion. Den er både teknologi- og kulturhistorisk en spændende studie- en attraktion. Den er en fin portal uanset hvilken side man kører mod. Hvilken betydning Vildsundbroen, denne smukke selvfølge, har- det er svært at beskrive. Men undvære den, det vil vi nødigt. 24 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 25

16 Om brofogeder og brovagter»trafikken har ændret sig meget i tidens løb. I dag er det sjældent, vi ser en coaster. Vildsundbroen er også en arbejdsplads, og oven i købet et attraktivt sted at passe dagens dont. Vilsundbroen er ikke alene en forbindelse mellem Thy og Mors- eller omvendt, alt efter hvem man er- broen er også en arbejdsplads. Lige fra indvielsen i 1939 har der været ansat brofogeder og brovagter til den daglige drift med styring af broklappen som den væsentligste opgave. har en mere ydmyg rolle som en person der er ansat til at føre opsyn med en bro. I dag hedder brofogeden Michael Schlægelberger, der er indehaver af virksomheden BV System, hvor BV står for brovagt. Virksomheden har ansatte, som i dag er brovagter på tre broer for Vejdirektoratet- og desuden passer alle Vejdirektoratets pumpestationer i Jylland og på Fyn. Ifølge Den Danske Ordbog er en brofoged den person der er (øverste) ansvarlig for driften af en bro. Brovagten Brovagt siden 1981 Michael Schlægelberger blev ansat som brovagt i 1981, hvor Vilsundbroen hørte under Viborg Amt. I 1998 fik han ny arbejdsgiver, idet broen overgik til Vejdirektoratet, da Rute 26 blev en statsvej. I 2002 besluttede Vejdirektoratet at udlicitere tjenesten som brovagt på Vilsundbroen- i øvrigt som den første bro i Danmark. - Jeg ringede til banken og fik grønt lys til at byde på opgaven, fortæller Michael Schlægelberger, der siden har opbygget sin virksomhed ved at vinde en række licitationer om både Vilsundbroen, andre broer og pumpestationerne. Kræver navigatør-uddannelse Ikke hvem som helst kan blive brovagt. Den maritime forståelse er vigtigt, så det er en forudsætning at være uddannet navigatør. Brovagternes primære opgave er at åbne broen for sejlende trafik men service, mindre vedligehold og en årlig brospuling hører også med. Solen styrer vagten Den primære opgave er stadig at åbne broen for sejlende trafik. Om sommeren er broen bemandet fra solopgang til en halv time efter solnedgang. Om vinteren fra en halv time før solopgang til en halv time efter. Lystbådene bliver sluppet igennem hver halve time, erhvervsfartøjer når de ankommer. - Trafikken har ændret sig meget i tidens løb. I dag er det sjældent, vi ser en coaster. Næsten alle erhvervsfartøjer er muslingefiskere, siger Michael Schlægelberger. Til gengæld er biltrafikken mere end fordoblet til køretøjer i døgnet siden Michael Schlægelberger har haft opsyn med Vilsundbroen siden Det er et godt job at være brovagt, og et job, man beholder. Der har næppe været ansat mere end 15 brovagter og brofogeder i alt siden To af mine ansatte i dag er oppe i 70'erne, men de har ingen lyst til at holde op, siger Michael Schlægelberger. Brovagternes andre opgaver omfatter service på maskineriet og mindre vedligehold. Hertil kommer en årlig spuling at broen for at fjerne trafikfilm og salt fra overbygningen, hvilket har vist sig at forlænge levetiden af overfladebehandlingen markant. Brovagternes daglige arbejdsplads. 26 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 27

17 Fire store projekter har bevaret broen Det har krævet en betydelig indsats gennem årene at sikre broens funktion. Især har fire markante projekter haft betydning. De arbejdere og ingeniører, der opførte Vilsundbroen for 75 år siden, ville uden tvivl kunne genkende broen i dag med de fem karakteristiske brobuer og de ovale strømpiller. Men lige som broen løbende er blevet vedligeholdt, så den bevarer sin funktion, er den også blevet tilpasset de nye tider med flere, større og tungere biler. Så ser man godt efter, er Vilsundbroen lidt anderledes i dag. Det skyldes især fire store projekter i , , og Ældre luftfoto af Vilsundbroen fra før Den første store renovering af Vilsundbroen fandt sted i perioden Baggrunden var ikke mindst, at Sallingsundbroen blev indviet i 1978, hvorfor den tunge trafik over Mors voksede betragteligt. Man kunne nu køre fra Viborg til Hanstholm via de to broer. Vilsundbroen var blot 35 år gammel, men det stod klart, at der var brug for forstærkning. Stålkonstruktionerne var i god stand, så man her kunne nøjes med en ny overfladebehandling. Men brobanen var udtjent, og der var brug for betonreparationer- primært på klappillen, men også de øvrige piller havde skadede områder. Ved ombygningen i 1970 erne fik broen den nuværende bredde og autoværn Brobanen var det mindste problem, da det alligevel var besluttet at udvide bredden. Kort fortalt fik broen ekstra tværbjælker af stål mellem de sekundære længdedragere og en tidssvarende kørebane med fugtisolering og asfalt. Samtidig fik broen det nuværende, udkragede fortov, så det var muligt både at udvide kørebanen til 7,2 meter og etablere autoværn i begge sider. Klapfagets gamle egetræsbrædder blev udskiftet med en stålkonstruktion. Betonreparationerne var krævende. På klappillen var betonen revnet og nogle steder mørnet. Reparationen af klappillen bestod i at hugge den dårlige og revnede beton væk. Skadet armering blev udskiftet og forstærket. Derefter blev der støbt ny beton i en form, der lå cirka 20 cm fra den tidligere overflade, så klappillen fik et større tværsnit. På strømpillerne var de største skader 8-10 meter under vandet. Den dårlige beton blev spulet bort, og konstruktionen blev forstærket med supplerende armering. Den ny beton blev støbt i en stålform fem cm uden for den gamle overflade. Stålformene blev siddende efter støbningen for at give pillerne en tæt overflade. For at undgå korrosion af stålet er der spændt såkaldte offeranoder af aluminium fast på overfladen år efter ombygningen var den for alvor gal med klappillen. Betonen var nu kraftigt nedbrudt af alkalikisel-reaktioner, og skaderne var alvorlige for broens bæreevne. Allerede i 1994 var pilletoppen blevet renoveret, men en langt større reparation viste sig nødvendig for at øge bæreevnen og opklassificere klappillen til klasse 100. Projektet omfattede nedramning af 24 stålpæle med en diameter på 60 cm til meters dybde. Herefter blev der udgravet rundt om - og under - pillen. Det var en krævende opgave, hvor dykkere i ringe sigtbarhed fjernede 600 kubikmeter materiale mellem de gamle og nye funderingspæle. Dernæst blev der etableret en spunsvæg rundt om pillen i en afstand på 3,5 meter og støbt en 1,5 meter tyk, armeret bundplade med undervandsbeton- både under klappillens bund og rundt om pillen. Så blev byggegruben lænset for vand, og de yderste cm beton på hele pillens overflade blev fjernet. Armeringen blev repareret og forstærket, og derefter blev der foretaget en 0,5 1,5 meter tyk omstøbning med armeret beton i en stålkappe. Og endelig blev klapkælderen renoveret med et nyt, armeret betongulv og påstøbninger på væggene. 28 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 29

18 I 2007 viste et særeftersyn endnu et problem med Vilsundbroen. Strømpille 1, den tætteste på Thy-siden, var blevet skæv og havde forskubbet sig cirka 35 cm ved bunden. Forklaringen blev fundet i store mængder ophobet sand, op til fire meter i tykkelsen. Vægten af sandet førte til en vandret forskydning af et 5 10 meter tykt lag af aflejret dynd længere nede i undergrunden. Dyndets bevægelse havde skubbet til pælene og ført til forskydning af pillen. Løsningen var at fjerne kubikmeter sand for at aflaste trykket på dyndet, og dernæst at forankre pillen bedre med et nyt pæleværk. Derfor blev der rammet 16 stålpæle med en diameter på 1,2 meter ned rundt om pillen til dybder på 24 og 25 meter. Pælene var hule og blev senere udstøbt med beton. Bundpladen er støbt omkring toppene af de nedrammede stålpæle. Den store armeringskurv skal bruges ved sammenstøbning af ringbjælken og bundpladen. For at forbinde pælene med bropillen blev der først lavet en spunsvæg rundt om pillen. Så blev toppen at stålpæ- lene støbt sammen med en bundplade, der blev udført med undervandsbeton. Efter hærdning af betonen kunne vandet pumpes ud af byggegruben. Her blev der støbt en kraftig ringbjælke med både slap og forspændt armering hele vejen rundt om foden af pillen. Ringbjælken blev støbt sammen med bundpladen og pillen, så pillen nu bliver holdt i position af det nye pæleværk. Pillen blev desuden forstærket ved injicering af beton samt en 200 mm påstøbning af beton I 2012 og 2013 gennemgik Vilsundbroen en stor renovering, hvor stålkonstruktionen fik en ny overfladebehandling. Den ny overfladebehandling skal holde i mindst 25 år. Armeringsarbejde til den kommende ringbjælke omkring foden af Pille 1. Klar til påstøbning af ny beton på Pille 1. Behandlingen bestod af sandblæsning efterfulgt af en metallisering med zink og aluminium. Herefter blev broen sprøjtemalet fire-fem gange med vandbaseret akrylmaling. Samlet set en behandling, der vil holde i 25 år. Desuden blev broens fortov skilt ad og totalrenoveret, ligesom der blev monteret ny skinner på undersiden til en ny inspektionsvogn, der gør det nemt at tilse og vedligeholde undersiden af broen. 30 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 31

19 Vedligeholdelse siden 1990 Det kræver en indsats at vedligeholde en gammel bro. Her følger en liste over vedligehold og renovering af Vilsundbroen siden 1990: Udskiftning af broautoværn Overfladebehandling af klapfag Kunststofbelægning på broklap 1992 Nye dilatationsfuger 1993 Opdatering af afmærkning for sejlads Klappille renovering 1998 Renovering af anslagspille top Udskiftning af rigelmaskineri i anslagspille 1999 Forstærkning af endevederlag 2000 Klappille renovering 2001 Fjernelse af skrå afstivninger i buefag 2002 Etablering af automatisk styring af broklap 2003 Reparation af anslagspille og landfæster Omisolering af brobanen 2006 Ny kunststofbelægning på broklap Forstærkning af bropille Etablering af nyt nødstrømsanlæg 2011 Reparation af kontravægt 2012 Udskiftning af offerannoder Overfladebehandling af stålkonstruktioner. 32 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors

20 Mest til bronørder Er du også bronørd? Så vil du glæde dig over, at du her i plastlommen finder en oversigtstegning af broen. Tegningen er fra 1990 og viser broen med den udvidede vejbane og det udkragede fortov.

Bygningsbeskrivelse, pakke 1. September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 7

Bygningsbeskrivelse, pakke 1. September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 7 September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 7 UF af Limfjorden, Aggersundbroen Aggersundbroen fører rute 29 over Aggersund i Limfjorden ved Løgstør. Broen

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker.

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Lillebælt, Gl. Lillebæltsbroen Gl. Lillebæltsbroen

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 6 UF af Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro Kronprins Frederiks Bro blev indviet i 1935. Broen krydser

Læs mere

Vildsundbroen Renovering af Pille 1

Vildsundbroen Renovering af Pille 1 SYNOPSIS - Dansk Brodag 2010 Dansk Brodag Vildsundbroen Renovering af Pille 1 John Elnegaard Hansen Projektleder, Bro afdelingen - RAMBØLL M.Sc. (Civ. Eng.) fra DTU 1983 Telefon +45 45 98 60 00 Direkte

Læs mere

Vilsund Reparation af Bropille 1

Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 Vilsund - rep. af bropille 1: Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 EKSISTERENDE FORHOLD: HISTORIK 1936/ 1938: Broen opføres 1979:

Læs mere

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt

Læs mere

Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 8. JULI 2014 HOVEDRENOVERING 2015-2016

Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 8. JULI 2014 HOVEDRENOVERING 2015-2016 Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 1 Hovedrenovering 2015-2016 2 Indhold 1. Introduktion 2. Renoveringsområde 3. Projektet 4. Omisolering 5. Sprøjtemembran 6. Tidsplaner 7. Kontaktoplysninger 3 1.

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer (Vilsundbroen) April 2012 Mekaniske og elektriske installationer Side

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse

Læs mere

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst Mou Havn Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 8. September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 11

Bygningsbeskrivelse, pakke 8. September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 11 September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 11 Bygningsbeskrivelse, pakke 8 UF af Funder Ådal Funder Ådal fører rute 15 over Silkeborgvej, Hørbylundevej,

Læs mere

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING Skibsstødssikring Svend Engelund, COWI 1 Historik (Aggersundbroen) Identifikation af kritiske broer - Aggersundbroen - Limfjordsbroen - Sallingsundbroen - Svendborgsundbroen 2008 Analyse af broens sikkerhed

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen

Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen Sallingsundbroen Skibsstødssikring af Sallingsundbroen Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at sikre Sallingsundbroen mod skibsstød. Hvad er skibsstød og skibsstødssikring? Vi kalder

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Kortudsnit med placering af Græshoppebroen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Notat TSLA RMTH RMTH

Kortudsnit med placering af Græshoppebroen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Notat TSLA RMTH RMTH NÆSTVED KOMMUNE RENOVERING AF KARREBÆKSMINDEBROEN - VALG AF LØSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2

Læs mere

Langelands. broen. 50 år i trafikkens tjeneste

Langelands. broen. 50 år i trafikkens tjeneste Langelands broen 50 år i trafikkens tjeneste 2 Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste 3 Foto: Tanja Schrøder og Gitte Nyhus Lundorff Langelands broen 50

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 DAGSORDEN SAMLET INDLÆG 1. Mønbroen og istandsættelsen 2012 2016 i 2 entrepriser samt løsninger og erfaringer

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer SAB-ME-KB-OD-Bilag 1-4 Anlægsbeskrivelse (Kronprins Frederiks Bro)

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse - Bropakke 6 Fællesbroer med Banedanmark

Ydelsesbeskrivelse - Bropakke 6 Fællesbroer med Banedanmark Ydelsesbeskrivelse - Bropakke 6 Fællesbroer med Banedanmark AD-DV.R001 Rammeaftale om rådgivning vedrørende drift og vedligehold af store bygværker 2017 2020 August 2016 SIDE 2 af 4 UDBUD AD-DV.R001 YB

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer Bilag SAB-ME-KB.1-3 Anlægsbeskrivelse (Hadsundbroen) April 2012 Vejdirektoratet

Læs mere

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro 2013 Byvandring - Kunst i Skjern I forsommeren satte Skjern UdviklingsForum Qr. koder op ved alle kunst og minde sten i Skjern by. Derfor havde Skjern UdviklingsForum lørdag den 24/8-13 inviteret til en

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen? 14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer Bilag SAB-ME-KB-ND-2 Bilag 1-2 Anlægsbeskrivelse (Aggersundbroen) April

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2 LEMVIG KOMMUNE ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPDATERET REDEGØRESE FOR EFTERSYN, TILSTANDSVURDERING

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Banebranchen Konference 2014

Banebranchen Konference 2014 Banebranchen Konference 2014 Tema: Lillebæltsbroen Room 5 Ved Niels Mortensen, nmgeo, & Søren Boysen, Banedanmark Søren Boysen: Forstærkning af Lillebæltsbroens fundering Niels Mortensen: Plastisk ler

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved ved Ribe Sejlklub - det maritime Ribe Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie Indledning Området indenfor Ribe Kammersluse har sit eget helt unikke miljø med små hytter på den nordlige kanalvold

Læs mere

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010 Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER

BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL Juni 2012 KBP BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER BEKENDTGØRELSE OM SEJLADS GENNEM VISSE BROER I DANSKE FARVANDE UDSKRIFT FRA DEN DANSKE HAVNELODS.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande I medfør af 5, stk. 4, og 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse

Læs mere

01 01 10 Tillæg til drift af arbejdsplads dag 20 0,00. 07 04 58 Etablering af betonfundament til autoværnsscepter Stk. 4 0,00

01 01 10 Tillæg til drift af arbejdsplads dag 20 0,00. 07 04 58 Etablering af betonfundament til autoværnsscepter Stk. 4 0,00 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. marts 2012 12/00724-7 Carsten Sandgaard Christensen cac@vd.dk +45 7244 2223 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende Entrepriseudbud 6620.110 Broer

Læs mere

MØNBROEN ENTREPRISE E2 HOVEDISTANDSÆTTELSE AF UNDERSIDE ORIENTERINGSMØDE FOR DE BYDENDE DEN 30. JUNI 2014

MØNBROEN ENTREPRISE E2 HOVEDISTANDSÆTTELSE AF UNDERSIDE ORIENTERINGSMØDE FOR DE BYDENDE DEN 30. JUNI 2014 MØNBROEN ENTREPRISE E2 HOVEDISTANDSÆTTELSE AF UNDERSIDE 2014 2016 ORIENTERINGSMØDE FOR DE BYDENDE DEN 30. JUNI 2014 DAGSORDEN 1. Overordnet orientering om entreprisen 2. Særlige forhold 3. Fotos 4. Spørgsmål

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 4-3-2017 Limfjordsbroen Sidste opdateringer Tekst: 29-7-2015 Beliggenhed Limfjorden, mellem Aalborg og Nørresundby. 57 03,3'N 9 55,2'E - kort 107 Set fra E - fotograferet

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016

ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 DAGSORDEN SAMLET INDLÆG 1. Mønbroen og istandsættelsen 2012 2016 i 2 entrepriser samt løsninger og erfaringer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2017 Oddesundbroen Sidste opdateringer Tekst: 9-11-2016 Beliggenhed Limfjorden, Oddesund mellem W-siden af Grisetåodde og E-spidsen af Sunddraget. 56 34,7'N

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

NOTAT Om trafikafvikling

NOTAT Om trafikafvikling NOTAT Om trafikafvikling, bro over Harrestrup Å Projekt nr.: 01199, bro over Fæstningsgraven Projekt nr.: 01201 1. Generelt om opgaven... 2 2. Tilladt hastighed... 3 3. ÅDT... 3 4. Broklasse... 3 5. Trafikafvikling...

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

LIMFJORDSBROEN MELLEM AALBORG OG NØRRESUNDBY. Budgetforslag 2018

LIMFJORDSBROEN MELLEM AALBORG OG NØRRESUNDBY. Budgetforslag 2018 LIMFJORDSBROEN MELLEM AALBORG OG NØRRESUNDBY Budgetforslag 2018 29.03.2017 BUDGETFORSLAG 2018 LIMFJORDSBROEN 2 29.03.2017 BEMÆRKNINGER TIL BUDGETFORSLAG 2018 - LIMFJORDSBROEN UDGIFTER (ekskl. moms) Lønninger

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

de t grønne mos-sedum tag k an variere i farve og udseende ved forskellige års tider og ve jrforhold. Alle billeder er af de t samme tag, men på

de t grønne mos-sedum tag k an variere i farve og udseende ved forskellige års tider og ve jrforhold. Alle billeder er af de t samme tag, men på HEGGEDAL STASJONSBRO Den nye bro ligger sig i en kontekst præget af markante landskabelige træk, natur- så vel som menneskeskabte. Broen forbinder fjeldet i vest med Heggedal sentrum i øst og bliver derved

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Aggersund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur

Aggersund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur Aggersund Kulturmiljø nr. 73 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur Emne(r) Færgested, bro og befæstningsanlæg Sted/Topografi Mellem

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR <ETAPE NR. OG TITEL>

ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR <ETAPE NR. OG TITEL> DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR Vejledning: Alt blå tekst markeret med < > i topdokument

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere