Udbrud af ebola i Vestafrika
|
|
- Mogens Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen spredt sig uventet voldsomt, og i Guinea og i nabolandene Liberia og Sierra Leone er sygdommen vidt udbredt og med et intens smitteforløb. Der er endvidere set tilfælde i Nigeria, Senegal og Mali, men disse områder er nu meldt smittefri af WHO, da der ikke er set tilfælde inden for 42 dage (2 x max. Incubationstid). For første gang siden 29. juni 2014 har der været færre end 100 nye konfirmerede tilfælde på en uge i Guinea, Liberia og Sierra Leone (Guinea 30, Liberia 4 og Sierra Leone 65). Focus for bekæmpelse af ebola-epidemien er derfor skiftet fra at dreje sig om at bremse smittespredning, til at få stoppet epidemien. Forekomsten af nye tilfælde fortsætter med at svinge i Guinea (20 tilfælde i ugen før aktuelle), og der påvises fortsat nye tilfælde i regioner hvor der ikke tidligere har været påvist ebola. Forekomsten af nye tilfælde er hastigt faldende i både Liberia og Sierra Leone Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) nun@nanoq.gl Totalt tilfælde (konfirmerede, mulige og mistænkte) er rapporteret fra 9 lande (Guinea, Liberia, Mali, Sierra Leone, Spanien, USA, Nigeria, Senegal og United Kingdom) pr. 25. januar Der har i samme periode været 8810 dødsfald. 816 sundhedspersoner er blevet smittet med Ebola i Guinea, Liberia og Sierra Leone hvor af 488 er døde. Flere sundhedspersoner er blevet smittet med ebola i Vestafrika og er blevet evakueret og behandlet i fx USA og Europa. Fra USA er der påvist fire tilfælde af ebola, hvor af én er død. I september måned fik en rejsende fra Liberia påvist ebola i USA. To amerikanske sygeplejersker er efterfølgende blevet smittet af denne patient, ligesom en spansk sygeplejerske, der havde plejet en ebolapatient i Spanien er blevet smittet. I New York er det konstateret, at en frivillig som har arbejdet med pasning af ebola-patienter i Guinea er smittet med ebola, og i december 2014 blev en sundhedsperson indlagt i Skotland efter at være vendt hjem fra Sierra Leone. Sundhedspersonen blev erklæret rask den 24. januar 2015, og ingen kontakter udviklede symptomer. 1
2 Det må forventes at vi i vesten fortsat vil kunne se tilfælde, hvor personer der har været beskæftiget i de pågældende områder med pleje og behandling af ebola-patienter, udvikler symptomer efter hjemkomst. Det må imidlertid stadig vurderes som usandsynligt, at vi i vesten vil se reel smittespredning. Landslægeembedet vurderer løbende de oplysninger, der udsendes af bl.a. WHO, og opdaterer hjemmesiden ved betydende udviklinger i situationen. Status på sygdomsudbruddet Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er der pr. 25. januar 2015 kendskab til tilfælde fra områder med udbredt og intens transmission, heraf er 8795 døde. Country Case Case fatality Total Total (deaths) definition rate (%) Guinea Confirmed Probable Suspected 16 * * All Liberia* Confirmed 3138 * * Probable 1864 * * Suspected 3620 * * All Sierra Leone* Confirmed Probable Suspected All All All Note: Data er baseret på oplysninger fra Sundhedsministerierne, men data vil ændres på grund af igangværende reklassificering, retrospektive undersøgelser og tilgængelige laboratorieresultater. *Data ikke tilgængelige I lande med enkelte tilfælde hvor der kun forekommer lokaliseret spredning er der påvist: Country Total Total (deaths) Case fatality rate (%) Mali Nigeria Senegal Spain United Kingdom United States
3 All Der er tale om det hidtil største udbrud af ebolavirus, og WHO har den 8. august erklæret udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC). Det betyder, at WHO har udstedt anbefalinger under det internationale sundhedsregulativ (IHR), og at alle 196 medlemslande, som har tilsluttet sig IHR, har pligt til at følge disse anbefalinger. Ebola-blødningsfeber er en meget alvorlig virusinfektion. Det formodes, at virus naturligt findes hos visse flagermus, hvorfra det under sjældne omstændigheder kan smitte til andre dyr eller mennesker. Sygdommen smitter ved kontakt med væsker og sekreter så som blod, opkast, afføring eller sæd fra syge mennesker. Dødeligheden er meget høj (op mod 90 %), og der findes ingen godkendt specifik behandling eller vaccine imod sygdommen. Det er derfor afgørende, at de syge bliver korrekt diagnosticeret, isoleret, og at pårørende, sundhedspersonale og andre kontaktpersoner beskyttes mod smitte for at standse udbruddet. Det er første gang, at ebolavirussygdom er konstateret i Vestafrika. Tidligere er der set udbrud i det centrale og det østlige Afrika. Alle disse udbrud er blevet stoppet, men håndteringen af udbrud af ebolavirussygdom er en stor udfordring for sundhedsvæsenet i disse ressourcesvage lande. Dette viser sig også i aktuelle udbrud ved, at op mod 7 % af de smittede personer er blandt sundhedspersonale. Et særligt problem i det igangværende udbrud er den store geografiske spredning af sygdomstilfældene i en mobil og multikulturel befolkning, der til dels er præget af en anden opfattelse af sundhed og sygdom og manglende tillid til staten, internationale organisationer og det etablerede sundhedsvæsen. På grund af disse udfordringer vil varigheden af udbruddet afhænge af indsatsen i de berørte lande i de kommende måneder. Man kan ikke udelukke, at der vil kunne komme enkelte rejsende til Europa med ebolainfektion, men smittespredning i Europa herunder Grønland er usandsynlig. Om sygdommen Sygdommen begynder pludseligt med influenza-lignende symptomer som feber, muskelømhed, almen træthed, hovedpine og halssmerter. Herefter følger opkastninger, diarré, udslæt og påvirket funktion af lever og nyrer. I 3
4 nogle tilfælde optræder blødninger øjne, hud, indre og ydre kropsåbninger, og sygdommen kan udvikle sig til egentligt multiorgansvigt. Der er ingen vaccine eller anden specifik behandling ud over væsketerapi og anden understøttende behandling. Tiden fra smitte til symptomer (inkubationstiden) er sædvanligvis 4-10 dage, men kan variere fra 2-21 dage. Patienten er ikke smittefarlig i inkubationsperioden. Ebolavirus kaldes en filovirus på grund af sin trådlignende form i elektronmikroskop. Ebolavirus udgør sammen med Marburgvirus og Lassafebervirus de tre afrikanske blødningsfebervirus. Genetisk undersøgelse af virus i dette udbrud har vist stor lighed med Zaireebolavirus, som har den højeste dødelighed blandt blødningsfebervirus (50-90 %). Ebolavirus smitter i praksis ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, sved, blodigt opkast eller sæd. Patienternes sekreter, blod og kropsvæsker er mest smitsomme sent i sygdomsforløbet, idet virusmængden er størst på dette tidspunkt. Derfor ses de fleste tilfælde blandt sundhedsarbejdere, der ikke bærer værnemidler, pårørende, der har haft tæt kontakt med patienter, eller personer der har deltaget i begravelsesceremonier, fx ved at gøre et lig i stand. Der er desuden set smitte ved seksuel kontakt, ved anvendelse af forurenede sprøjter og kanyler eller andet medicinsk udstyr, ved indtagelse af kød fra vilde dyr, og ophold i grotter med flagermus m.v. Sundheds- og laboratoriepersonale bør bære personligt beskyttelsesudstyr (handsker, masker etc.) ved tæt kontakt med blod og sekreter fra patienter, der kan have ebolavirusinfektion. Ebola smitter ikke ved tilfældig kontakt på offentlige steder med mennesker, der ikke har sygdomstegn. Man kan ikke få ebola ved at håndtere penge og varer eller ved at svømme i et svømmebassin. Myg overfører ikke ebolavirus. Ebolavirus kan overleve et par dage i væske eller indtørret materiale. Virus kan inaktiveres nemt med sprit, klor, UV-eller gammabestråling, Ved opvarmning en time til 60 grader, eller ved kogning i 5 minutter. 4
5 Rådgivning i forbindelse med udlandsrejse Man bør altid kontakte sundhedsvæsenet før rejser til Afrika for rådgivning vedrørende vaccinationer, malariaforebyggelse og evt. andre rejseråd. Der findes ingen vaccine imod ebola. WHO anbefaler ingen restriktioner i rejse eller handel til de berørte vestafrikanske lande, og smitterisikoen ved almindelig færden i landene anses som minimal, hvis følgende råd følges: Undgå kontakt med kropvæsker (blod, opkast, afføring og sæd) fra syge eller afdøde personer Undgå kontakt med både levende og døde vilde dyr som aber, gnavere og flagermus, herunder undgå indtagelse af såkaldt bushmeat (kød fra vilde dyr) Undgå besøg til områder med flagermus som fx grotter Praktisér sikker sex Hyppig håndvask med håndsæbe evt. suppleret med håndsprit. I Guinea, Liberia og Sierra Leone, hvor der har været vedvarende smittespredning, er risikoen for smitte større ved ophold på sundhedsklinikker, sygehuse m.v. For at forebygge denne risiko, samt på baggrund af WHO s udmelding om en PHEIC, fraråder det danske Udenrigsministeriet nu alle ikke-nødvendige rejser til Sierra Leone, Liberia og Guinea og opfordrer til, at rejser til landene begrænses til et absolut minimum og overvejes meget nøje. Danskere, som opholder sig i landene, bør nøje overveje udrejse, og de, som vælger at forblive i landet, bør sikre sig adgang til privat arrangerede behandlingsmuligheder samt være omfattet af en privat evakueringsplan. Ved nødvendig rejse kan man med fordel før afrejsen undersøge forholdene i sundhedsvæsenet i det område, man skal rejse til, fx igennem forretningskontakter eller familierelationer, da sundhedsvæsnet kan være under pres. Grønlandske borgere, som opholder sig i landene, bør nøje overveje udrejse, ikke mindst i lyset af, at udrejse af landene i stigende grad vanskeliggøres af grænselukninger og begrænset beflyvning af lufthavne i de berørte lande. Ved sygdom under ophold i de berørte områder skal man tage kontakt til det lokale sundhedsvæsen med henblik på at få stillet en diagnose, inden man evt. rejser tilbage til Danmark/Grønland. WHO har en detaljeret gennemgang af forholdsregler ved rejse og transport, se WHOs Travel and transport risk assessment: Recommendations for public health authorities and transport sector. 5
6 Diagnosticering og meldepligt For raske personer med lav smitterisiko, der kommer hjem fra lande med udbrud af ebolavirus sygdom, er der ingen særlige forholdsregler. Generelt anbefales alle rejsende, der kommer hjem fra Afrika med febril sygdom opstået under eller efter rejsen, at kontakte sundhedsvæsenet. Baggrunden for dette er bl.a. at udelukke malaria eller andre alvorlige infektionssygdomme. Da ebolavirus ikke er særlig smitsomt, vil det være usandsynligt, at feber eller andre infektionstegn hos en person hjemvendt fra ferierejse, kulturrejse eller normal arbejdsrelateret rejse skyldes ebolavirus. Smitte i forbindelse med arbejde eller indlæggelse på sygehus eller deltagelse i en begravelsesceremoni er en mere realistisk risiko. Febrile patienter med lav smitterisiko, der har opholdt sig i et land med udbrud af ebolavirus sygdom indenfor 21 dage fra symptomdebut, kan vurderes i sundhedsvæsenet. Ved bestyrket mistanke om ebolavirus sygdom, skal patienten umiddelbart konfereres med Landslægen og Sundhedsledelsen. Statens Serum Institut har et diagnostisk beredskab beregnet til patienter mistænkt for ebolavirusinfektion. Beredskabet omfatter også epidemiologisk rådgivning i forbindelse med indikation for prøvetagning. Er der begrundet mistanke til ebolavirusinfektion, skal tilfældet anmeldes telefonisk og skriftligt til Landslægeembedet. Behandling Der er ingen vaccine eller anden godkendt specifik behandling ud over væsketerapi, blodtransfusion, respirator og anden understøttende behandling. Forsøgsmedicin i form af monoklonalt antistof mod ebola- Zaire-virus er forsøgt med særlig tilladelse i enkelte tilfælde. Flemming Kleist Stenz Landslæge 6
Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus
Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til
Læs mereNÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER
MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereVejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger
Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA(2014)0026 EU's reaktion på udbrudet af ebola Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om EU's indsats mod udbruddet af ebola
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0126/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på udbruddet
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mere29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0114/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på udbruddet
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mere29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0119/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om EU s reaktion på ebolaudbruddet
Læs mereVejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)
BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereUdbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.
9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereEpidemi og organisering
Epidemi og organisering Anders Fogh Jensen www.filosoffen.net Epidemi: Social patologi. Definition: Smitsom, udbredt, sygdom Tese: En epidemi er en udfordring, der afkræver systematisk social organisering.
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereSundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af hestepest 1)
BEK nr 1429 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereDen danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006
Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus
Læs mereSundhedsstyrelsen og beredskabet
Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets
Læs mere[- Nyt fra april 2014]
[- Nyt fra april 2014] Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)
BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs merePandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014
Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter
Læs mereKan katte smittes på udstillinger etc.?
Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs merePå denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:
18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereI henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut:
I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: 4 opfølgende spørgsmål om tuberkulosebekæmpelsen (Medlem
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA
Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs merePandemisk influenza A H1N1/09
Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereBidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereVaccinationsanbefalinger til Sydamerika
Vaccinationsanbefalinger til Sydamerika Bolivia En del af rejseforberedelserne indbefatter vaccination. De anbefalede vaccinationer afhænger f.eks. af rejsens varighed, destinationer i Bolivia og hygiejniske
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereDIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.
DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014
Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereVaccinationsanbefalinger til Afrika
Overskrift: Vaccinationer Vaccinationsanbefalinger til Afrika Algeriet Inden afrejse til Algeriet anbefales det, at man bliver vaccineret. Det kan være meget individuelt, hvilke vaccinationer, der bliver
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mere