Indholdsfortegnelse. Årsrapporten. 1. Påtegning... 4

Transkript

1 Årsrapport

2 Årsrapport

3 2

4 Indholdsfortegnelse Årsrapporten 1. Påtegning Beretning Præsentation af Landsskatteretten Virksomhedens omfang Vurdering af de faglige resultater Vurdering af årets økonomiske resultat Opgaver og ressourceforbrug Målrapportering Redegørelse for reserveret bevilling Vurdering og forventninger til Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Bilag Supplerende oplysninger om rettens virksomhed Sagsbehandling Videnregnskab Landsskatterettens retsmedlemmer

5 Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter den hovedkonto på finansloven, som Landsskatteretten, CVR. nr , er ansvarlig for: Landsskatteretten samt Klageafgift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. Landsskatteretten, d Skatteministeriet, den 2014 Bodil Jested-Nielsen Jens Brøchner 4

6 2. Beretning 2222 Denne årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og vejledningen om årsrapporter Præsentation af Landsskatteretten Præsentationen af Landsskatteretten i dette afsnit er dækkende for regnskabsåret Klagestrukturen på skatteområdet er ændret med virkning fra 1. januar Ændringerne og betydningen for Landsskatteretten er omtalt i beretningens afsnit 2.8. Landsskatteretten er en del af Skatteministeriets koncern, men træffer afgørelser uafhængigt af departementet og SKAT. Landsskatteretten er en selvstændig institution med egen bevilling på finansloven og dermed retten til at prioritere inden for de givne lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Skatteministeriets (koncernens) fælles mission: Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Visioner Retssikkerhed Service Kvalitet Effektivitet Åbenhed Attraktiv arbejdsplads Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi behandler alle lige og fair - og det opleves sådan. Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov - det er både de og vi bedst tjent med. Vores arbejde er af høj kvalitet - det forventes af os. Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor. Vi laver vores arbejde, så både skatteydere og offentligheden kan se, hvad vi gør - og hvorfor. Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode udviklingsmuligheder - det giver arbejdsglæde og resultater. 5

7 Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatteområdet og behandler klager over en lang række myndigheders afgørelser. Det gælder f.eks. afgørelser fra SKAT, Skatterådet, skatteankenævn, vurderingsankenævn og motorankenævn. Landsskatterettens opgave som øverste administrative klageinstans er at træffe den endelige administrative afgørelse i klagesager på skatteområdet og derved medvirke til at fastlægge den administrative praksis. Landsskatteretten har herudover en formidlende rolle, idet retten har til opgave at offentliggøre retningsgivende afgørelser. Landsskatterettens målsætning er at træffe korrekte afgørelser, som formidles på en sådan måde, at skatteydere, professionelle repræsentanter og myndigheder har forståelse for afgørelserne. Landsskatteretten ønsker at optræde effektivt og sagligt og ønsker at yde en god service til rettens brugere. Retten lægger vægt på, at brugerne oplever, at de får en god behandling også i de tilfælde, hvor rettens afgørelse går dem imod. Årsrapporten omfatter hovedkonto Landsskatteretten (driftsbevillingen), CVR-nr , og Klagegebyr. Klagebyret behandles i bilag 2 til regnskabet. Tabel 1: Landsskatterettens samlede aktivitet 2.2. Virksomhedens omfang (Mio kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 69,3 73,4 Indtægter 69,3 68,8 Administrerede ordninger mv. Udgifter - - Indtægter - - Anlæg Udgifter - - Indtægter - - 6

8 2.3. Vurdering af de faglige resultater Landsskatteretten har haft en meget stor sagsindgang i 2013, herunder en stor indgang af sager på ejendomsvurderingsområdet. Ikke mindst sager vedrørende fradrag for grundforbedringer (de såkaldte FFF-sager) er indkommet i stort antal. Den samlede sagsindgang var på sager, hvilket er en stigning på ca. 500 sager i forhold til Sagsafgangen var på sager, hvilket er et fald på ca. 250 sager i forhold til Sagsindgangen og afgangen fordelte sig således på hovedgrupper: Sagstype Sagsindgang Sagsafgang Indkomstsager Vurderingssager Moms-, afgifts- og toldsager Inddrivelsessager Øvrige sager I alt (alle sagstyper) Sagsindgangen har været stigende i de senere år: Samlet sagsindgang Sagsbeholdningen er steget til sager i 2013: Samlet Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo sagsbeholdning

9 De gennemsnitlige sagsbehandlingstider har været følgende: Sagsområder / Sagsbehandlingstid i mdr Alle sager under ét 9,5 Indkomstskattesager 9,6 Vurderingssager 16,2 Moms-, afgifts- og toldsager 7,2 Øvrige sager 4,8 Inddrivelsessager 0,7 Overspringssager fra skatteankenævn 7,5 Bem.: Sager, som Landsskatteretten har været tvunget til at berostille i forbindelse med skattestraffesager, syn og skøn eller forelæggelse for EU-kommissionen eller EU s toldkodeksudvalg, er ikke medregnet. For inddrivelsessager regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager under ét var på 9,5 måneder i Sagsbehandlingstiden er dermed stigende: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager under ét (mdr.) ,2 7,1 7,9 9,5 Bem.: Sager, som Landsskatteretten har været tvunget til at berostille i forbindelse med skattestraffesager, syn og skøn eller forelæggelse for EU-kommissionen eller EU s toldkodeksudvalg, er ikke medregnet. Sagsbehandlingstiden er steget som følge af en stærkt stigende sagsindgang og sagsbeholdning. Landsskatteretten anser resultaterne for tilfredsstillende, jf. de uddybende analyser og vurderinger i afsnit

10 2.4. Vurdering af årets økonomiske resultat Regnskabsresultatet for 2013 kan sammenfattes således (mio. kr.): Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Resultatopgørelse (mio. kr.) Ordinære driftsindtægter 73,9 71,4 68,8 - Heraf indtægtsført bevilling 73,7 71,4 68,8 - Heraf eksterne indtægter - Heraf øvrige driftsindtægter 0,2 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger -73,5-72,2-73,3 - Heraf løn -60,1-59,6-60,4 - Heraf afskrivninger -0,4-0,5-0,5 - Heraf øvrige omkostninger -13,0-12,1-12,4 Resultat af ordinær drift 0,4-0,8-4,5 Resultat før finansielle poster 0,4-0,8-4,5 Årets resultat 0,4-0,8-4,6 Balance Anlægsaktiver 3,1 2,7 2,2 Omsætningsaktiver 23,1 22,1 19,0 Egenkapital 11,1 10,2 5,6 Langfristet gæld 1,6 1,3 0,8 Kortfristet gæld 11,6 11,3 12,3 Lånerammen 4,0 4,0 4,0 Træk på lånerammen (FF4) 1,6 1,3 0,8 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 40,0 32,5 20,0 Negativ udsvingsrate 6,9 6,3 3,0 Overskudsgrad 0,5-1,1-6,7 Bevillingsandel 99,7 100,0 100,0 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (1.000 kr.) Lønomkostningsandel 0,8 0,8 0,9 Lønsumsloft (mio. kr.) 61,2 60,3 57,4 Lønforbrug (mio. kr.) 60,1 59,6 60,4 9

11 Landsskatteretten anser det finansielle resultat for mindre tilfredsstillende. Der har i 2013 været et samlet merforbrug på ca. 4,6 mio. kr. ( kr.), primært pga. et højere personaleforbrug til behandlingen af de mange sager vedrørende fradrag for grundforbedringer (FFF-sager). Der er i grundbudgetnotatet for 2013 budgetteret med et dispenseret merforbrug på 3,4 mio. kr. med henblik på at styrke sagsbehandlingen på FFFsagerne. Merforbruget på de 1,2 mio. kr. kan henføres til øgede uforudsete hensættelser vedrørende åremåls-, feriepenge- og flextidsforpligtigelser Opgaver og ressourceforbrug Landsskatteretten har to overordnede opgaver, nemlig at træffe administrative afgørelser og at formidle den administrative praksis ved at offentliggøre retningsgivende afgørelser (informationsvirksomhed). Landsskatterettens ressourceforbrug på 94 årsværk vedrører altovervejende sagsbehandlingen (93 årsværk), herunder det direkte sagsrelaterede ressourceforbrug (ca. 76 årsværk) og det indirekte sagsrelaterede ressourceforbrug i form af generel ledelse og diverse hjælpefunktioner i Sekretariatet (ca. 17 årsværk). Ressourceforbruget til formidling/offentliggørelse af afgørelser er begrænset (ca. 1 årsværk/0,5 mio. kr.). Ressourceforbruget til opgaver og sagsbehandling på de enkelte sagsområder kan skønsmæssigt fordeles således, hvis antallet af afsluttede sager anvendes som fordelingsnøgle: 10

12 Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for Landsskatterettens opgaver Opgave Indtægtsført Øvrige Omkost- Andel af (mio. kr.) bevilling indtægter ninger årets overskud Generel ledelse og administration 14,1 0,0 15,0-0,9 Sagsbehandling - Indkomstsager 19,1 0,0 20,4-1,3 Sagsbehandling - Vurderingssager 12,1 0,0 13,0-0,9 Sagsbehandling - Moms-, afgiftsog toldsager 9,6 0,0 10,3-0,7 Sagsbehandling - Øvrige sager 13,2 0,0 14,1-0,9 Informationsvirksomhed 0,7 0,0 0,5 0,2 I alt 68,8 0,0 73,3-4,6 Note: Tallene for Generel ledelse og administration og Informationsvirksomhed er opgjort skønsmæssigt med udgangspunkt i oplysningerne på FL13. Indtægter og omkostninger er herefter fordelt forholdsmæssigt med udgangspunkt i antallet af afsluttede sager på de enkelte sagsområder. Ressourceforbruget på vurderingsområdet har reelt været større end det fremgår af tabellen. Differencer skyldes afrunding Målrapportering Landsskatterettens overordnede resultatkrav for 2013 fremgår af et tillæg for 2013 til resultatkontrakten for og er udmøntet i direktørkontrakten for Disse kontrakter indeholder i alt 6 resultatkrav for 2013 med retningslinjer for vægtning og evaluering af målopfyldelsen. Målopfyldelsesgraden i 2013 kan opgøres således: 11

13 Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Opgave Resul- Opnåede Grad af mål- Vægt Vægtet tatkrav resultater opfyldelse målopfyldelse (pct.) (point) Drift (vægt 40%) Mål 1: Sagsbehandlingstid for alle sager under ét (gennemsnit) 8,5 mdr 9,5 mdr pct. 4 Mål 2: Sagsbehandlingstid for inddrivelsessager (gennemsnit) 0,7 mdr 0,7 mdr pct. 10 Mål 3: Sagsbehandlingstid for overspringssager (gennemsnit) 7,5 mdr 7,5 mdr pct. 8 Forandring (vægt 60%) Målsætning 1: Behandling og Se Se afvikling af FFF-sager nedenfor nedenfor 62,5 24 pct. 15 Målsætning 2: Forberedelse og implementering af ny Se Se klagestruktur nedenfor nedenfor pct. 27 Målsætning 3: Organisations- Se Se og personaleudvikling nedenfor nedenfor 80 6 pct. 4,8 I alt 68,8 Bem.: De vægtede målopfyldelsesgrader (opgjort i point) er beregnet ved at gange graden af målopfyldelse med vægten for det enkelte resultatkrav. Der er redegjort nærmere for målopfyldelsen i det følgende. Drift Mål 1-3: Sagsbehandlingstider Landsskatterettens resultatkrav og de gennemsnitlige sagsbehandlingstider har været følgende i 2013: Sagsbehandlingstid 2013 Resultat- Sags- Point Målopfyldelses- (mdr. i gennemsnit) krav handlingstid grad (pct.) Mål 1: Alle sager under ét 8,5 9,46 10 ud af 50 mulige 20 Mål 2: Inddrivelsessager 0,7 0,68 25 ud af 25 mulige 100 Mål 3: Overspringssager 7,5 7,53 20 ud af 25 mulige 80 Bem.: Sagsbehandlingstiderne opgøres i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastsat i Landsskatterettens resultatkontrakt for Der henvises til resultatkontrakten og direktørkontrakten for 2013 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoder og resultatskalaer. 12

14 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager under ét er nu stigende som følge af en stor sagsindgang i de seneste år og en stigende sagsbeholdning. Sags-beholdningen er i 2013 steget fra sager til sager. Forandring Målsætning 1: Landsskatteretten skal fortsætte behandlingen og afviklingen af sager vedrørende fradrag for grundforbedringer (FFF-sagerne) Den samlede beholdning af FFF-sager var ultimo 2012 på 1158 sager. Målsætningen var at nedbringe beholdningen af disse gamle FFF-sager fra 1158 til 650 ved udgangen af Beholdningen er nedbragt til 732 sager ved udgangen af Der er opnået 25 point ud af 40 mulige, svarende til en målopfyldelsesgrad på 62,5 pct. Målsætning 2: Landsskatteretten skal bidrage ved forberedelsen og implementeringen af en ny klagestruktur på Skatteministeriets område Landsskatteretten har bidraget ved forberedelsen og implementeringen af en ny klagestruktur på Skatteministeriets område. Lovforslaget (L212) blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2013 med ikrafttræden pr. 1. januar Den nye skatteforvaltningslov indebærer, at den hidtidige toinstans-behandling af en række sagstyper i de regionale ankenævn og i Landsskatteretten med virkning fra 1. januar 2014 er afskaffet og erstattet af en én-instans-ordning, hvorefter en klage kun skal behandles i én klageinstans og med valgmulighed for klageren. Sekretariatsbetjeningen af de regionale nævn og Landsskatteretten er samtidig samlet i en ny styrelse Skatteankestyrelsen. 13

15 Skatteankestyrelsen er som en konsekvens heraf oprettet som en ny styrelse under Skatteministeriet pr. 1. januar Skatteankestyrelsen er en fusion af Landsskatterettens sekretariat og ankenævnenes sekretariater. Arbejdet med den nye klagestruktur har været en meget væsentlig opgave for Landsskatteretten i Landsskatteretten har forud for lovforslagets fremlæggelse bl.a. deltaget i en lovgruppe og en tværgående referencegruppe, som har bidraget ved forberedelsen af den nye klagestruktur. Landsskatteretten har efter lovens vedtagelse bidraget til forberedelsen og implementeringen af den nye klagestruktur gennem deltagelse i en styregruppe, en række projektgrupper og et fusionssekretariat, som har forberedt fusionen af ankenævnssekretariaterne og Landsskatterettens sekretariat. Landsskatteretten har i den forbindelse bidraget aktivt ved udarbejdelsen af nye bekendtgørelser og forretningsordener for nævnene og den nye Skatteankestyrelse, herunder en bekendtgørelse om sager, der behandles uden medvirken af nævnsmedlemmer. Landsskatteretten har herudover bidraget med konkrete input til en ny struktur, nye arbejdsgange, en ny økonomiforvaltning, IT-tilpasninger osv. Der er endvidere foretaget en organisatorisk indplacering af medarbejdere og ledere inden 1. januar En række nødvendige IT-tilpasninger er iværksat og implementeret i samarbejde med Skatteministeriets departement og SKAT, herunder konvertering af databaser, opdatering af fællesdokumenter, etablering af en ny hjemmeside, tilpasning af den eksisterende klageportal, etablering af en sharepoint-løsning osv. Der arbejdes fortsat på opdateringen af ledelsesrapporterings- og statistikfaciliteterne, der endnu ikke er på plads, hvorfor der kun er opnået 5 ud af 10 mulige point på IT-tilpasningsområdet. Der er opnået 45 point ud af 50 mulige, svarende til en målopfyldelsesgrad på 90 pct. 14

16 Målsætning 3: Landsskatteretten skal fortsætte organisations- og personaleudviklingen Landsskatteretten har fortsat organisations- og personaleudviklingen, herunder - gennemført en APV i februar 2013 og udarbejdet en handlingsplan for indsatsområder. APV og handlingsplan er udsendt til Landsskatterettens medarbejdere i juni afholdt et ledelsesseminar om ledelse under forandringsprocesser. Seminaret blev afholdt i maj gennemført en MTU i april og maj. Der er udarbejdet en rapport, som er drøftet mellem tillidsrepræsentanter og ledelse og godkendt på SU i august Tilfredshedsgraden var på 5,37 (på en skala fra 1 til 7), hvilket var en forbedring i forhold til en tilsvarende undersøgelse i Landsskatterettens sygefravær inkl. langtidssyge var i 2012 på 6,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Målsætningen var at nedbringe sygefraværet i 2013 i forhold til De officielle tal for 2013 foreligger endnu ikke. Skatteministeriets Koncernservice har beregnet sygefraværet til 7,0 dage, hvilket betyder, at målet ikke er opfyldt. Der er opnået 8 point ud af 10 mulige, svarende til en målopfyldelsesgrad på 80 pct Redegørelse for reserveret bevilling Landsskatteretten har ikke foretaget reservationer i Vurdering og forventninger til 2014 Klagestrukturen på Skatteministeriets område er som nævnt ændret med Folketingets vedtagelse af L212 den 4. juni Skatteankestyrelsen er som en konsekvens heraf oprettet som en ny styrelse under Skatteministeriet pr. 1. januar 15

17 2014. Skatteankestyrelsen er en fusion af Landsskatterettens sekretariat og ankenævnenes sekretariater. Landsskatteretten eksisterer således ikke længere som en selvstændig institution. Skatteankestyrelsens resultatkrav og ressourcemæssige rammer for 2014 er fastlagt i en resultatkontrakt for Kontrakten kan ses på Skatteankestyrelsens hjemmeside Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Landsskatterettens regnskabspraksis er i overensstemmelse med de principper, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, og de nærmere retningslinjer i Økonomisk Administrativ Vejledning. Årsrapporten for 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper mv., som fremgår af Moderniseringsstyrelsens vejledning af 21. januar 2014 om udarbejdelse af årsrapporter Resultatopgørelse Landsskatterettens omkostningsbaserede resultatopgørelse i 2013: Der er ikke som normalt medtaget budgettal for 2014, idet Landsskatterettens bevillinger i finansloven for 2014 er overført til Skatteankestyrelsen tillige med Ankesøjlens andel af SKATs bevilling. Skatteankestyrelsen har pr. 1. januar 2014 overtaget Landsskatterettens og SKAT Ankesøjlens arbejdsopgaver. 16

18 Tabel 6: Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 71,4 68,8 Reserveret af indeværende års bevilling Anvendt af reserveret bevilling Indtægtsført bevilling i alt 71,4 68,8 Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt 71,4 68,8 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger -6,1-6,2 Husleje -6,0-6,2 Forbrugsomkostninger i alt -12,1-12,4 Personaleomkostninger Lønninger -53,0-53,6 Pension -7,5-7,6 Lønrefusion 0,9 0,8 Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt -59,6-60,4 Af- og nedskrivninger -0,5-0,5 Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt -72,2-73,3 Resultat af ordinær drift -0,8-4,5 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster -0,8-4,5 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,1 Finansielle udgifter -0,1-0,1 Resultat før ekstraordinære poster -0,8-4,6 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Årets resultat -0,8-4,6 Tabel 7: Resultatdisponering Disponeret til bortfald Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud -0,8-4,6 17

19 3.3. Balance Tabel 8: Balance Note Mio. kr A k t i v e r Anlægsaktiver 1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,1 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Udviklingsprojekter under udførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,1 0,0 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 1,0 0,7 Transportmateriel Produktionsanlæg og maskiner Inventar og IT-udstyr 0,2 0,1 Igangværende arbejder Materielle anlægsaktiver i alt 1,2 0,8 Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 1,4 1,4 Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt 1,4 1,4 Anlægsaktiver i alt 2,7 2,2 OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Tilgodehavender 0,8 0,6 Periodeafgrænsningsposter 0,1 Systemteknisk mellemregning Værdipapirer Tilgodehavender i alt 0,8 0,7 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 12,9 12,4 FF7 Finansieringskonto 8,3 5,9 Andre likvider Likvide beholdninger i alt 21,2 18,3 Omsætningsaktiver i alt 22,1 19,0 Aktiver i alt 24,8 21,2 Note: Differencer skyldes afrunding. 18

20 Note Mio. kr P a s s i v e r Egenkapital Reguleret egenkapital (startkapital) 1,4 1,4 Opskrivninger Reserveret egenkapital Bortfald af årets resultat Udbytte til staten Overført overskud 8,8 4,2 Egenkapital i alt 10,2 5,6 Hensatte forpligtelser 2,0 2,5 Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld 1,3 0,8 Prioritetsgæld Anden langfristet gæld Langfristede gæld i alt 1,3 0,8 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser 1,9 2,1 Anden kortfristet gæld 1,7 2,0 Skyldige feriepenge 7,6 8,2 Reserveret bevilling Igangværende arbejder Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt 11,3 12,3 Gæld i alt 12,5 13,1 Passiver i alt 24,8 21,2 19

21 3.4. Egenkapitalforklaring Tabel 9: Egenkapitalforklaring Egenkapital primo R-året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo 1,4 1,4 + Ændring i reguleret egenkapital Reguleret egenkapital ultimo 1,4 1,4 Opskrivninger primo + Ændring i opskrivninger Opskrivninger Reserveret egenkapital primo + Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo Overført overskud primo 9,7 8,8 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse + Regulering af det overførte overskud + Overført fra årets resultat -0,8-4,6 - Bortfald af årets resultat - Udbytte til staten Overført overskud ultimo 8,8 4,2 Egenkapital ultimo R-året 10,2 5,6 Bem.: Differencer skyldes afrunding Likviditet og låneramme Der er i overensstemmelse med retningslinjerne for administration af likviditetsordningen udarbejdet interne regler herfor. Fra 1. juni 2008 har Skatteministeriets Administrative Fællesskab (Koncernservice) haft ansvaret for hovedparten af de regnskabsmæssige registreringer i bogholderiet, herunder afstemninger og overførsler i henhold til likviditetsord-ningen, jf. Service Leverance Aftalen. Landsskatteretten har på intet tidspunkt i 2013 overskredet disponeringsreglerne vedrørende finansieringskontoen (FF7), den uforrentede konto (FF5) eller kontoen for langfristet gæld (FF4). 20

22 Tabel 10: Udnyttelse af låneramme Mio. kr Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 0,8 Låneramme 4,0 Udnyttelsesgrad i pct. 20, Opfølgning på lønsumsloft Landsskatteretten har haft et merforbrug af lønsum på 3,0 mio. kr. i 2013 i forhold til lønsumsloftet, hvorfor der skal foretages inddækning via det akkumulerede mindreforbrug af lønsum. Merforbruget skyldes primært et højere personaleforbrug til behandlingen af de mange sager vedrørende fradrag for grundforbedringer (FFF-sager) samt øgede uforudsete hensættelser vedrørende åremåls-, feriepenge- og flextidsforpligtelser. Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto (mio. kr.) Lønsumsloft FL 57,6 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 57,4 Lønforbrug under lønsumsloft 60,4 Difference (mindreforbrug) -3,0 Akk. opsparing ult ,0 Akk. opsparing ult , Bevillingsregnskabet Tabel 12: Bevillingsregnskab ( Landsskatteretten) (Mio. kr.) Regnskab Budget 2013 Regnskab Budget 2012 FL + TB Nettoudgiftsbevilling 71,4 68,8 68,8 Nettoforbrug reservation Indtægter Udgifter 72,2 72,2 73,4 Årets resultat -0,8-3,4-4,6 21

23 Der er ikke som normalt medtaget budgettal for 2014, idet Landsskatterettens bevillinger i finansloven for 2014 er overført til Skatteankestyrelsen tillige med Ankesøjlens andel af SKATs bevilling. Landsskatteretten anser det finansielle resultat for mindre tilfredsstillende. Der har i 2013 været et samlet merforbrug på ca. 4,6 mio. kr. ( kr.), primært pga. et højere personaleforbrug til behandlingen af de mange sager vedrørende fradrag for grundforbedringer (FFF-sager). Der er i grundbudgetnotatet for 2013 budgetteret med et dispenseret merforbrug på 3,4 mio. kr. med henblik på at styrke sagsbehandlingen på FFFsagerne. Merforbruget på de 1,2 mio. kr. kan henføres til øgede uforudsete hensættelser vedrørende åremåls-, feriepenge- og flextidsforpligtigelser. De stigende hensættelser til feriepenge- og flextidsforpligtelser hænger sammen med, at der er indført nye beregningsregler for feriepengeforpligtelsen og at flextidssaldoen er forøget, formentlig som følge af fusionsprocessen i 2. halvår af Udviklingen i forpligtelserne vedrørende åremåls-, feriepenge- og flextidsforpligtelser vil blive fulgt nøje i Bevillingsregnskabet for 2013 for Klagegebyr fremgår af bilag 2 til regnskabet. 22

24 4. Bilag til regnskabet 4444 Bilag 1 til regnskabet Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Mio. kr. Færdiggjorte Erhvervede koncessioner, I alt udviklingsprojekter patenter, licenser m.v Kostpris pr. 1. januar ,7 0,5 2,2 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december ,7 0,5 2,2 Akkumulerede afskrivninger 1,7 0,5 2,2 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger 1,7 0,5 2,2 Regnskabsmæssig værdi pr ,0 0,0 0,0 Årets afskrivninger 0,1 0,1 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 0,1 0,0 0,0 Afskrivningsperiode/år 8 3 Note 2: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Grunde, arealer Inventar I alt og bygninger og IT-udstyr Kostpris pr. 1. januar ,8 1,5 4,3 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december ,8 1,5 4,3 Akkumulerede afskrivninger 2,1 1,4 3,5 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger 2,1 1,4 3,5 Regnskabsmæssig værdi pr ,7 0,1 0,8 Årets afskrivninger 0,3 0,1 0,4 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 0,3 0,1 0,4 Afskrivningsperiode/år 10 3 / 50 % - 23

25 Bilag 2 til regnskabet Ad Klagegebyr Indtægtskontoen vedrører klagegebyret ved Landsskatteretten. Indtægtskontoen er vanskelig at budgettere, fordi nettoprovenuet fra klageafgiften afhænger af flere forhold: - Antallet af indgåede sager (og dermed indbetalingen af klagegebyr) - Antallet af afsluttede sager og - Sagsudfaldet i de afsluttede sager, idet klageafgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold. Usikkerheden mht. klageafgiftsprovenuet har været ekstraordinært stor i 2013 pga. væsentlig øget sagsindgang, herunder på ejendomsvurderingsområdet (FFF-sagerne). Den realiserede indtægt var på 2,2 mio. kr., hvilket overstiger den budgetterede indtægt på 1,2 mio. kr. på FL13 med 1,0 mio. kr. Indtægten fra klagegebyret har udviklet sig således i perioden : Klagegebyrindtægter (mio.kr.) Resultat 1,0 1,4 1,7 2,2 Bevilling 1,0 1,0 1,0 1,2 Udviklingen skal ses i sammenhæng med den stigende sagsindgang og sagsbeholdning i Landsskatteretten i samme periode. 24

26 Supplerende oplysninger om rettens virksomhed Sagsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Sagsmængder i det administrative klagesystem og ved domstolene Sagsindgang og -afgang Sagsbehandlingstid Sagsudfald Retsmøder Omkostningsgodtgørelse Domstolssager Ombudsmandssager Informationsvirksomhed

27 1111 Landsskatteretten 1. Sagsmængder i det administrative klagesystem og ved domstolene behandler klager over en lang række myndigheders afgørelser. Det gælder f.eks. afgørelser fra SKAT, Skatterådet, skatteankenævn, vurderingsankenævn og motorankenævn. Sagsindgangen til ankenævnene har udviklet sig således i perioden : Sagsindgang ved ankenævnene Skatteankenævn Motorankenævn Vurderingsankenævn I alt Bem.: Tallene for 2013 er afrundede tal. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed pga. sammenlægningen af ankenævnssekretariaterne og Landsskatterettens databaser ultimo Sagsindgangen til Landsskatteretten har udviklet sig således i perioden : Sagsindgang ved Landsskatteretten instanssager fra skatteankenævn instanssager fra motorankenævn instanssager fra vurderingsankenævn Overspringssager fra skatteankenævn Øvrige 1. instanssager I alt Bem.: Det har ikke været muligt at trække en årsstatistik over indgangen af 2. instanssager fra skatteankenævn og vurderingsankenævn. Det har derfor heller ikke været muligt at beregne mængden af øvrige 1. instanssager. Sagsindgangen ved domstolene har udviklet sig således i perioden : Sagsindgang ved domstolene Sager anlagt af skatteyder Sager anlagt af Skatteministeriet I alt

28 2. Sagsindgang og -afgang 222 Alle sager Landsskatteretten har i 2013 haft en samlet sagsindgang på sager og en samlet sagsafgang på sager. Udviklingen i sagsindgang og sagsafgang har været følgende: Indgang Afgang Sagsindgang og -afgang (alle sager) Indkomstområdet Landsskatteretten har i 2013 haft en sagsindgang på indkomstsager og en sagsafgang på indkomstsager. Sagsindgangen omfatter 544 personskattesager, hvor klageren har valgt at springe behandlingen i skatteankenævnet over (overspringssager).. Udviklingen i sagsindgang og sagsafgang har været følgende: Indgang Afgang Sagsindgang og -afgang (indkomstsager) 27

29 Vurderingsområdet Landsskatteretten har i 2013 haft en sagsindgang på vurderingssager og en sagsafgang på 798 vurderingssager. Udviklingen i sagsindgang og sagsafgang har været følgende: Sagsindgang og -afgang (vurderingssager) Indgang Afgang Hovedparten af sagsindgangen udgøres af sager om fradrag for forbedringer og sager om vurdering af erhvervsejendomme. Landsskatteretten modtog i klager vedrørende fradrag for forbedringer. Moms-, afgifts- og toldområdet Landsskatteretten har i 2013 haft en sagsindgang på 728 moms-, afgifts- og toldsager og en sagsafgang på 632 moms-, afgifts- og toldsager. Udviklingen i sagsindgang og sagsafgang har været følgende (se næste side): 28

30 Indgang Afgang Sagsindgang og afgang (moms-, afgifts- og toldsager) Øvrige sager Landsskatteretten har i 2013 haft en sagsindgang på sager og en sagsafgang på 510 sager på øvrige sagsområder, herunder inddrivelsessager og sager vedrørende omkostningsgodtgørelse. Sagsindgangen på inddrivelsesområdet har udgjort 329 sager, mens sagsafgangen har udgjort 357 sager Indgang Afgang Sagsindgang og afgang (øvrige sager, herunder inddrivelse) 29

31 10 største sagsgrupper i 2013 Nedenstående tabel viser sagsindgangen for de 10 største sagsgrupper i Grupperne udgjorde 54 % af den samlede sagsindgang i Sagstype Sagsantal 1. (1) Vurdering af fast ejendom, fradrag for grundforbedringer (10) Omkostningsgodtgørelse (2) Vurdering af erhvervsejendomme (3) Skøn, regnskabstilsidesættelse (4) Skattekontrollovstillæg (-) Vurdering af fast ejendom, grundværdier (5) Vurdering af parcelhuse, ejerlejligheder m.v (9) Moms, skøn (-) Maskeret udlodning (-) Lønindeholdelse, inddrivelse 98 Tallet i ( ) viser placeringen i Parentesen (-) viser, at sagstypen ikke var placeret i

32 3. Sagsbehandlingstid 3333 Landsskatteretten har afsluttet i alt sager i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager under ét har i 2013 været 9,5 måneder, når der korrigeres for de sager, hvor Landsskatteretten er tvunget til at berostille sagen. Udviklingen i sagsbehandlingstiden har været følgende: Sagsbehandlings- Ikke korrigeret Korrigeret tid for alle sager for for under ét berostillelser berostillelser mdr. 7 mdr mdr mdr. 10 mdr. Bem.: Sager, som Landsskatteretten har været tvunget til at berostille, er ikke medregnet i kolonnen Korrigeret for berostillelser. Der henvises til resultatkontrakten for samt tillægget for 2013 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoder. Statistikken over sagsbehandlingstiden uden korrektion for berostillelser for 2012 foreligger ikke. Sagsbehandlingstiden i for de enkelte sagstyper kan sammenfattes således (måneder i gennemsnit, korrigeret for berostillelser): Sagstype / Faktisk sagsbehandlingstid i mdr Alle sager under ét 7,1 7,9 9,5 Indkomstskattesager 8,3 8,4 9,6 Vurderingssager 7,3 11,5 16,2 Moms-, afgifts- og toldsager 7,0 6,4 7,2 Øvrige sager 3,5 3,5 4,8 Overspringssager fra skatteankenævn 6,1 7,1 7,5 Sager modtaget efter 1. januar ,0 7,9 - Bem.: Der henvises til resultatkontrakten for samt tillægget for 2013 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoder. 31

33 Sagsudfald Indkomstskattesagerne har haft følgende udfald i perioden fra 2011 til 2013: % Stadfæstelse 49,1 47,4 42,8 Nedsættelse 31,6 29,5 35,9 Forhøjelse 0,5 0,3 0,1 Andet udfald 18,8 22,8 24,1 Sager i alt Bem.: Til gruppen nedsættelse medregnes sager, hvor der er givet helt eller delvist medhold. Til gruppen andet udfald medregnes sager, der er afvist, tilbagekaldt, henlagt eller bortfaldet, samt sager, hvor der er nægtet genoptagelse. I disse grupper er der sager, hvor udfaldet er udtryk for en stadfæstelse. I andre sager er udfaldet udtryk for en nedsættelse. Erfaringsmæssigt fordeler nedsættelserne sig med ca. 40 % som fuld nedsættelse og ca. 60 % som delvis nedsættelse. Vurderingssagerne har haft følgende udfald i perioden fra 2011 til 2013: % Stadfæstelse 13,3 19,5 29,3 Nedsættelse 77,1 77,9 59,5 Forhøjelse 0,0 0,0 0,0 Andet udfald 9,6 2,6 11,2 Sager i alt Bem.: Til gruppen nedsættelse medregnes sager, hvor der er givet helt eller delvist medhold. Til gruppen andet udfald medregnes sager, der er afvist, tilbagekaldt, henlagt eller bortfaldet, samt sager, hvor der er nægtet genoptagelse. I 2013 er udfaldet i disse grupper hovedsageligt udtryk for en stadfæstelse. Faldet i andelen af nedsættelser fra 2012 til 2013 skyldes især ændret udfald i sager om fradrag for forbedringer. 32

34 Moms-, afgifts- og toldsagerne har haft følgende udfald i perioden 2011 til 2013: % Stadfæstelse 49,3 56,3 52,4 Nedsættelse 27,9 19,0 20,3 Forhøjelse 0,0 0,0 0,2 Andet udfald 22,8 24,7 27,2 Sager i alt Bem.: Til gruppen nedsættelse medregnes sager, hvor der er givet helt eller delvist medhold. Til gruppen andet udfald medregnes sager, der er afvist, tilbagekaldt, henlagt eller bortfaldet, samt sager, hvor der er nægtet genoptagelse. I disse grupper er der sager, hvor udfaldet er udtryk for en stadfæstelse. I andre sager er udfaldet udtryk for en nedsættelse. Øvrige sager De øvrige sager har haft følgende udfald i perioden 2011 til 2013: % Stadfæstelse 69,5 70,3 70,4 Nedsættelse 11,9 12,3 16,6 Forhøjelse 0,1 0,1 0,0 Andet udfald 18,6 17,3 13,0 Sager i alt Bem.: Til gruppen nedsættelse medregnes sager, hvor der er givet helt eller delvist medhold. Til gruppen andet udfald medregnes sager, der er afvist, tilbagekaldt, henlagt eller bortfaldet, samt sager, hvor der er nægtet genoptagelse. I disse grupper er der sager, hvor udfaldet er udtryk for en stadfæstelse. I andre sager er udfaldet udtryk for en nedsættelse. 33

35 Retsmøder Antallet af sager, der er afgjort på retsmøde, har været følgende i perioden 2011 til 2013: Antal sager afgjort på retsmøde. Retsmødebehandlingen er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden. 34

36 6. Omkostningsgodtgørelse 6666 Omkostningsgodtgørelsen til sager ved Landsskatteretten har udviklet sig således: Omkostningsgodtgørelse (løbende priser) Samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse (mio. kr.) 143,6 132,1 135,0 - - Heraf ved Landsskatteretten (mio. kr.) 77,5 63,5 67,5 - Omkostningsgodtgørelse pr. sag i Landsskatteretten (kr.) (Kilde: Skatteministeriets årlige redegørelser for udviklingen i udgifterne til omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v. Tallene for 2013 foreligger endnu ikke). Som det fremgår, er omkostningsgodtgørelsen pr. sag i Landsskatteretten steget markant i perioden

37 Domstolssager Langt de fleste klagesager på skatteområdet fik i 2013 deres endelige afgørelse i Landsskatteretten. En mindre del af Landsskatterettens afgørelser indbringes dog for domstolene. Antallet af indbragte sager ved domstolene Sager anlagt af skatteyder Sager anlagt af Skatteministeriet Bem.: Statistikken indeholder sammenholdte sager, dvs. sager om ensartede spørgsmål. 9 af de sager, Skatteministeriet indbragte i 2013, vedrører samme spørgsmål. Sagsudfaldet har været følgende for sager anlagt af skatteyder: Sagsudfaldet i afsluttede sager ved 1. instans (landsretterne/byretterne) Anlagt af skatteyder Afvist Hævet af skatteyder Bekræftende til genmæle over for skatteyders principale påstand Dom: Skatteyder fuldt medhold Skatteyder overvejende medhold Dom: Skatteministeriet fuldt medhold Skatteministeriet overvejende medhold Forlig: Skatteyder overvejende medhold Forlig: Skatteministeriet overvejende medhold Afsluttede sager i alt Bem.: En lille del af sagerne i statistikken vedrører afgørelser, som er truffet af SKAT og ikke Landsskatteretten. (Kilde: Skatteministeriets Koncerncenter). Som det fremgår, ændres Landsskatterettens afgørelser helt eller delvist i ca. 20 % af domstolssagerne. 36

38 Sagsudfaldet har været følgende for sager anlagt af Skatteministeriet: Sagsudfaldet i afsluttede sager ved 1. instans (landsretterne/byretterne) Anlagt af skatteyder Afvist Hævet af Skatteministeriet Bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets principale påstand Dom: Skatteyder fuldt medhold Skatteyder overvejende medhold Dom: Skatteministeriet fuldt medhold Skatteministeriet overvejende medhold Forlig: Skatteyder overvejende medhold Forlig: Skatteministeriet overvejende medhold Afsluttede sager i alt Bem.: En lille del af sagerne i statistikken vedrører afgørelser, som er truffet af SKAT og ikke Landsskatteretten. (Kilde: Skatteministeriets departement). Som det fremgår, ændres Landsskatterettens afgørelser helt eller delvist i ca. 20 % af domstolssagerne. 37

39 Ombudsmandssager Ombudsmanden behandler klager over statslige og kommunale myndigheders forvaltningsvirksomhed og kan tage sager op af egen drift. Ombudsmandens behandling af sager vedrørende Landsskatteretten har haft følgende udfald: Sagsudfaldet i Ombudsmandens afsluttede sager Sager i alt heraf afviste sager heraf realitetsbehandlede sager uden kritik, henstilling m.v heraf realitetsbehandlede sager med kritik, henstilling m.v Kilde: Ombudsmandens årlige beretninger. Tallene for 2013 foreligger endnu ikke. 38

40 9. Informationsvirksomhed 9999 Offentliggørelse af kendelser på Landsskatteretten offentliggør løbende afgørelser, der efter retsformændenes beslutning enten må anses for principielle eller repræsentative for rettens praksis på områder, hvor der i længere tid ikke har været trykt praksis. Offentliggørelsen sker på gennem Retsinformation og gennem skattefaglige tidsskrifter. Offentliggjorte kendelser Afgørelsesdatabasen Landsskatteretten offentliggør alle sine kendelser på områderne ligning, moms, told og afgifter på adressen www. afgoerelsesdatabasen.dk. Afgørelsesdatabasen indeholder afgørelser truffet fra og med 1. juli Databasen rummede pr. 1. februar 2014 ca kendelser fra Landsskatteretten, heraf kendelser afsagt af retten i Siden indeholder både simple og avancerede søgefunktioner, og der søges i afgørelsernes fulde tekst. Alle afgørelser præsenteres med en række nøgleord, så der hurtigt kan søges efter afgørelser om lignende emner. Kendelserne i Afgørelsesdatabasen offentliggøres uden en indledende sammenfatning af deres indhold, dvs. uden et såkaldt hoved. Offentliggørelsen i Afgørelsesdatabasen sker sideløbende med offentliggørelsen af retningsgivende afgørelser på Der er stor interesse for Afgørelsesdatabasen, der i 2013 i gennemsnit har haft ca unikke besøgende om måneden. 39

41 Besøg i Landsskatteretten og international erfaringsudveksling Landsskatteretten har løbende samarbejdet med SKAT og ankenævnene. Mange ankenævn og ankenævnssekretariater har gennem årene besøgt Landsskatteretten, hvilket har givet mulighed for en god dialog om arbejdsgange, kvalitetskrav osv. Landsskatteretten har bidraget til international erfaringsudveksling og samarbejde og som Danmarks øverste administrative klageinstans på skatteområdet deltaget i den internationale sammenslutning af skattedommere, International Association of Tax Judges (IATJ). IATJ er forum for udveksling af erfaringer mellem landenes skattedomstole og andre domstolslignende klageinstanser. Processpil Landsskatteretten har siden 2004 arrangeret processpil i skatteret i samarbejde med Københavns og Aarhus Universitet. I 2013 blev der afholdt to processpil for Københavns Universitet og et for Aarhus Universitet. Processpillet er et supplement til undervisningen i skatteret, som giver de studerende mulighed for at prøve kræfter med en fiktiv sag ved Landsskatteretten. Det overordnede formål med processpillene er at udbrede og styrke interessen for skatteret blandt de studerende. De studerende får indblik i, hvordan skatteret håndteres i praksis og endvidere en forståelse af Landsskatteretten som institution. Der er meget stor interesse for at deltage i processpillene. I 2013 deltog således i alt 230 studerende i processpillet: 150 fra Københavns Universitet og 80 fra Aarhus Universitet. I alt har ca studerende deltaget i spillene, siden de startede i

42 Videnregnskab Indholdsfortegnelse 1. Strukturkapital Individkapital Personalesammensætning Personaletilgang og -afgang Kompetenceudvikling Sygefravær Energiforbrug

43 Strukturkapital Organisation Landsskatteretten bestod indtil 31. december 2013 af en retspræsident, tre retsformænd og 34 retsmedlemmer samt et antal kontorer, der varetog sekretariatsbetjeningen. Som led i omlægningen af klagestrukturen på skatteområdet er sekretariatsbetjeningen af de regionale nævn og Landsskatteretten samlet i en ny styrelse Skatteankestyrelsen der ledes af en direktør. Landsskatteretten består fra 1. januar 2014 af en ledende retsformand, tre retsformænd og 34 retsmedlemmer. Folketinget vælger 11 retsmedlemmer, og skatteministeren udnævner 23 (mindst 11 af disse skal være dommere). De øvrige medlemmer repræsenterer samfundet bredt. Retsmedlemmerne er valgt for en periode på 6 år ad gangen og medvirker ved afgørelsen af sager, der nævnsbehandles. Årsværksforbrug Landsskatterettens samlede personaleforbrug udgjorde 93,7 årsværk i

44 2. Individkapital Personalesammensætning Landsskatterettens samlede personaleforbrug inkl. medarbejdere, som var ansat på særlige vilkår, har i perioden været følgende (årsværk): , , ,7 Personaleforbruget i 2013 fordelte sig således på lønrammer (årsværk): Lønramme 39 0,0 Lønramme 38 3,0 Lønramme 37 8,0 Lønramme 36 14,0 Lønramme 35 19,1 Øvrige 49,6 Årsværk i alt 93,7 Personaleforbruget i 2013 fordelte sig således efter personalekategori (årsværk): Chefer 13,0 Sagsbehandlere 62,6 Kontormedarbejdere m.v. 16,1 Betjente 2,0 I alt 93,7 43

45 Medarbejderne fordelte sig således efter anciennitet i Landsskatteretten pr. 31. december 2013 (personer): < 2 år 2-5 år 6-9 år 10 år- Chefer Sagsbehandlere Kontormedarbejdere m.v Betjente I alt Bem.: For chefer vises ancienniteten som chef i Landsskatteretten. Medarbejderne fordelte sig således efter gennemsnitlig alder for de enkelte personalegrupper pr. 31. december 2013: Chefer 53 år Sagsbehandlere 44 år Kontormedarbejdere m.v. 51 år Betjente 48 år Medarbejdernes gennemsnitsalder var 47 år. Medarbejderne fordelte sig således efter køn pr. 31. december 2013 (personer): Kvinder Mænd Chefer 9 4 Sagsbehandlere heraf souschefer (6) (1) Kontormedarbejdere m.v Betjente 0 2 I alt

46 Medarbejderne fordelte sig således efter uddannelsesmæssig baggrund pr. 31. december 2013 (personer): Cand.jur. 66 Cand.merc.aud. 1 Cand.merc.jur. 3 Cand.oecon.agro. 1 Cand.scient.pol. 1 Bygningsingeniør 1 Skatterevisor 4 Kontorudd. m.v. 21 I alt Personaletilgang og -afgang Antallet af nyansatte og fratrådte medarbejdere har været følgende i perioden : Som det fremgår, udgjorde juristerne langt den største personalegruppe. Personale- Nyansatte Fratrådte omsætning % % % Bem.: Personaleomsætningen er beregnet som fratrådte i % af antal ansatte ved årets udgang. Tallene omfatter ikke studentermedhjælpere og kortvarige, tidsbegrænsede ansættelser mv. På grund af stigende sagsindgang blev der i 2012 ansat ti sagsbehandlere i tidsbegrænsede stillinger. Nyansatte og fratrådte sagsbehandlere Mobiliteten i sagsbehandlergruppen har været følgende i perioden : Nyansatte Fratrådte

47 De fratrådte sagsbehandlere er gået til følgende brancher: Revisor/konsulentbranchen Advokatbranchen Ministerier, offentlige institutioner Andre, private Pensioneret/andet I alt Sagsbehandlere på orlov Landsskatteretten havde pr. 31. december 2013 i alt 4 sagsbehandlere, der var bevilget turnus/orlov uden løn og med mulighed for tilbagegang til Landsskatteretten. Medarbejdere på barsels- og forældreorlov indgår ikke i denne statistik 2.3. Kompetenceudvikling Medarbejderne har i 2013 anvendt i alt 239 dage på efteruddannelse, heraf 123 interne kursusdage og 116 eksterne kursusdage. Medarbejderne har i gennemsnit anvendt 2,2 dage på efteruddannelse, fordelt således (kursusdage i gennemsnit): Chefer 3,0 Sagsbehandlere 1,8 Kontormedarbejdere 2,8 Ressourceanvendelsen til efteruddannelse har udviklet sig således i perioden (se næste side): 46

48 Kursusdage Kursusdage Kursusudgifter Kursusudgifter i alt pr. medarbejder i alt pr. medarbejder (løbende priser) (løbende priser) , kr kr , kr kr , kr kr. Bem.: Kursusdage og udgifter pr. medarbejder er beregnet med udgangspunkt i antallet af medarbejdere ultimo året Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder har i perioden udviklet sig således: Sygefraværet pr. årsværk Samlet Sygefravær (dage pr. år) sygefravær uden langtidssyge ,9 3, ,9 4, ,8 4,9 Bem.: Sygefraværsperioder over 30 dage anses for langtidssyge. Kilde: Moderniseringsstyrelsen. 31 % af rettens medarbejdere havde ikke noget sygefravær i Til sammenligning var statens samlede, gennemsnitlige sygefravær i 2013 på 7,9 dage, og det gennemsnitlige sygefravær uden langtidssyge var 5,1 dage. 47

49 2.5. Energiforbrug Statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere deres samlede vand- og energiforbrug. År Forbrug i kwh Antal årsværk Forbrug pr. årsværk , , ,4 711 Det lave el-forbrug pr. medarbejder hænger bl.a. sammen med, at Landsskatterettens IT-system har været baseret på såkaldte tynde klienter med et lavt strømforbrug, og at rettens servere fysisk har været placeret hos Skatteministeriets Koncern IT. Den væsentligste del af elforbruget påvirkes ikke af antallet af årsværk, da det knytter sig til belysning i gangområder og fælles apparatur, f.eks. printere og kopimaskiner. 48

50 Landsskatterettens retsmedlemmer pr. 31. december 2013 Valgt af Folketinget: Charlotte Antonsen (V) Freddy Dam (V) Kim Andersen (V) Steffen Kjærulff-Schmidt (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Tom Behnke (C) Lissa Mathiasen (A) Poul Qvist Jørgensen (A) Klaus Hækkerup (A) Poul Overlund-Sørensen (F) Peer Tidemand-Petersson (B) Udnævnt af Skatteministeren: Finn Kenneth Hansen Svend Heiselberg (V) Dommer Karin Bøgh Pedersen, Retten i Odense Dommer Marianne Madsen, Københavns Byret Dommer Bodil Toftemann, Københavns Byret Dommer Poul Erik Nielsen, Retten i Aalborg Landsdommer Poul Lodberg, Østre Landsret Landsdommer H.C. Thomsen, Østre Landsret Landsdommer Ulla Langholz, Østre Landsret Landsdommer Jens Rosenløv, Østre Landsret Landsdommer Henrik Estrup, Vestre Landsret Landsdommer Morten Fabrin, Vestre Landsret Landsdommer Marie S. Mikkelsen, Vestre Landsret Indstillet af organisationer og råd: Statsaut.rev. Kurt Gimsing Indstillet af Dansk Erhverv Direktør Carsten Lønfeldt Indstillet af Dansk Industri Frisørmester Jens Erik Behrndtz Indstillet af Håndværksrådet Sygeplejerske Kirsten Stallknecht Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Husmand Henrik Bertelsen Indstillet af Landbrug og Fødevarer Forskningschef Mikkel Baadsgaard Indstillet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Bilinspektør Peter Dyrelund Jacobsen Indstillet af Trafikstyrelsen Chefkonsulent Mikael Spang-Hanssen Indstillet af Trafikstyrelsen Juridisk Chef Karoline Thomsen Indstillet af Danmarks Automobilforhandler Forening Adm.dir. Bent Mikkelsen Indstillet af De Danske Bilimportører 49