Forestillingen er støttet af UNDERVISNINGSMATERIALE FRA C: NTACT

Transkript

1 Forestillingen er støttet af UNDERVISNINGSMATERIALE FRA C: NTACT

2 INSTRUKTØR Emil Aleksander Rostrup PROJEKTLEDER Zehra Aras FORESTILLINGSLEDER Tine Als CO-INSTRUKTØR Julie Carlsen WORKSHOPLEDERE DANS Tone Reumert og Philip Woloszynski WORKSHOPLEDERE RAP Wahid Sui og Ali Sufi WORKSHOPLEDER SANG OG STOMP Jonas Starcke Tekster og sange er lavet af de medvirkende i samspil med instruktører og workshopledere. UNDERVISNINGSMATERIALE Zehra Aras og Anders Thrue Djurslev DOKUMENTAR, DR UNG Adam Rieper JOURNALISTPRAKTIKANT, DR TVÆRS Sara Cirkeline-Ertbølle C:NTACTs faste personale: DIREKTØR Henrik Hartmann DAGLIG LEDER Helle Haagen C:NTACT/INTERNATIONAL Firas Mahmoud C:NTACT/UDDANNELSE Mirjam Dyrgaard Hansen C:NTACT/MEDIE Ilan Scheftelowitz PÅ TVÆRS spiller på Betty Nansen Teatret Frederiksberg Allé Frederiksberg C Gratis billetter kan bestilles på INDHOLD Tværs s. 4 Interview med Emilie of s. 5 Interview med Lærke s. 8 Interview med Vera s. 10 Hvornår føler du dig på tværs? s. 12 Forestillingsanalyse s. 13 Galleri s. 14 Spilletider: Tirsdag d. 23. oktober kl og Onsdag d. 24. oktober kl Torsdag d. 25. oktober kl og Fredag d. 26. oktober kl og Mandag d. 29. oktober kl og Onsdag d. 31. oktober kl Torsdag d. 1. november kl og Søndag d. 4. november kl

3 Indgangsbøn til scenekanten Fra radioen til scenekanten PÅ TVÆRS er forestillingen, der fejrer, at det nu er 40 år siden, at Tine Bryld for første gang satte sig bag mikrofonen for at rådgive unge. Forestillingen, der har premiere d. 21. oktober, er udviklet af C:NTACT i samarbejde med de 15 unge medvirkende, hvis personlige erfaringer om at være ung og føle sig på tværs danner baggrund for historien. Med forestillingen rykker vi programmet Tværs ind på teatret, og giver unge mulighed for at indgå i dialog og spejle sig i andre unges erfaringer og historier og derved forsøge at normalisere det at føle sig anderledes og på tværs, siger C:NTACTs direktør Henrik Hartmann. De 15 medvirkende har selv været med til at udvikle forestillingen, og der har været frit spil til at udtrykke sig på egne præmisser og fortælle historier gennem skuespil, poesi, sang og rap. Målgruppen er andre unge, og målet er at være med til at skabe accept om forskellighed og etablere forpligtende fællesskaber unge imellem. Efter spilleperioden er det planen, at forestillingen vil drage rundt i landet som en del af C:NTACTs Taskforce, der turnerer og udvikler forestillinger på skoler og institutioner i hele Danmark. Forestillingen har premiere søndag d. 21. oktober, hvor man kan høre med hjemmefra på DR P3 fra omkring kl. 21, hvor der sendes live fra foyeren på Betty Nansen Teatret. Gamle, kendte, unge Tværs-gæster lægger vejen forbi og taler med Tværs-vært Emil Nørlund. C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om C:NTACT på contact.dk. C:NTACT Fonden c/o Betty Nansen Teatret Asgårdsvej 2, Frederiksberg C

4 Tværs Tværs er en rådgivningsportal for unge, der ikke tilbyder direkte rådgivning, men kan vise vejen til den hjælp, der passer til dit problem hos et af landet rådgivningssteder. Du er ikke alene Har du ondt i livet? Har du et problem? Har du brug for hjælp? Du er ikke alene. Der er andre, der har det som dig, og der er folk, der står parat til at hjælpe. Måske er den rette rådgivning eller et skub på vejen af professionelle, dét der skal til. Måske kan det hjælpe dig at dele dine oplevelser med andre, som kender til dit problem enten på egen krop, eller fordi de har en viden og et beredskab, som passer til dig. Har du en ven eller veninde, søster, bror, søn, datter eller kender du én som er i problemer, kan Tværs hjælpe dig til, hvordan du bedst guider ham/hende hen til den rigtige hjælp både i radioen og på Tværs hjemmeside. Tværs på P3 Tværs sender hver søndag aften kl programmet»tværs på P3«. Emil Nørlund er vært og har hver uge besøg af en ny gæst, der fortæller sin livshistorie live i radioen. Sammen med gæsten får Emil besøg af en professionel rådgiver eller psykolog, der giver råd og vejledning til gæsten og til lytterne. Du kan skrive til Tværs på P3 på tvaers@dr.dk. Bagom Tværs Navnet Tværs trækker på en lang og stolt tradition. Radioprogrammet Tværs har rekorden som det længst levende radioprogram for unge. Fra oktober 1972 og 32 år frem sad den legendariske socialrådgiver og forfatter Tine Bryld bag mikrofonen, og gav rådgivning til unge over telefonen hver søndag aften i radioen. Tine Bryld var kendt for sin omsorgsfulde, men også håndfaste tone i sin rådgivning, og for at behandle unge og deres problemer med respekt. Tværs har en udbygget hjemmeside med personlige historier og links til rådgivningscentre for en lang række problemer. Tine Bryld og den forhenværende Tværsproducer Peter Egevang så et behov for en hjemmeside, som kunne samle troværdig rådgivning og information om ungdomsproblemer. Blandt andet for at undgå, at man som ung farer vild på nettet og for eksempel lander hos en utroværdig rådgivning, eller finder misvisende eller sårende information om ens problem. Et sted, som kan stå inde for den rådgivning den præsenterer, og et sted hvor man som ung kan opleve, at man ikke er den eneste i verden, som sidder med netop det problem. Holdet bag det nye Tværs Redaktionen består af Kirsten Brogaard, Mille Fridal Illemann, Nadia Zinck Thiesen, Emil Nørlund og ansvarshavende redaktør Birgit Bergholt. Tværs er økonomisk støttet af Egmont Fonden Tine Bryld Opgaver Hvad forbinder I med Tværs? Har I hørt om det før eller er det nyt for jer? Diskutér i klassen. Læs tre eller flere historier på Tværs hjemmeside. Hvilken slags historier fortælles der? Hvad kan man bruge den slags deling af personlige, virkelige historier, som man både møder hos Tværs og C:NTACT? 4

5 Interview med Emilie og Maiken Maiken er 21 år gammel og starter på Hotel- og Restaurantskolen. Emilie går på den Økologiske Produktionsskole Havde I hørt om Tværs før? Maiken: Nej, det havde jeg ikke. Måske ubevidst. Jeg hørte på et tidspunkt en radioudsendelse, hvor en pige fortalte hendes historie. Nu tænker jeg, at det måske har været Tværs, men jeg har ikke været klar over det. Emilie: Jeg har ikke hørt radioprogrammet. Min mor har snakket om det, og jeg synes det lød spændende. Men jeg har mere brugt hjemmesiden Tværs. For jeg har aldrig hørt særlig meget radio. Det har altid interesseret mig meget, fordi jeg aldrig har følt, at jeg var ok. Det har hjulpet mig at kunne se, at nogle andre måske har haft samme tanker. Jeg har mest læst sager, der relaterer til min egen historie, men jeg har læst lidt af hvert. Prøv at beskrive arbejdet med forestillingen. Hvordan har forløbet været? Maiken: Det har været super fedt! Det har også været meget anderledes end hvad jeg ellers har prøvet. Vi har hver især lavet interviews med instruktøren, fordi det har handlet om vores personlige historier. Det har været ret fedt. Også det med at lære nogen at kende, når man kommer fra Jylland og ikke kender en sjæl herovre. Jeg glæder mig til at komme herud hver dag. Jeg hader at gå hjem fra teatret. Emilie: Jeg kan også super godt lide det her projekt, og det har hjulpet mig meget videre med at indrømme min egen historie og fortælle den til andre. Man ser min form for historie som et tabu, men det her projekt har været så fedt, og folk har været så imødekommende og accepteret en for den man var i stedet for at have fordomme. Det har været rigtig godt. Jeg synes egentlig godt, at der kunne være mere for jeg elsker at være her! Emilie Hvordan fandt I ud af, at det var de historier I ville fortælle? Emilie: Jeg har aldrig følt, at jeg havde noget spændende at sige. Både i folkeskolen, men også senere i livet. Det gik op for mig, hvor svært jeg har haft det. Jeg har gået til psykolog hele mit liv, og indså, at jeg var blevet psykisk af en grund. Jeg vil gerne ud med, at det ikke er et tabu at være psykisk syg. Især ikke sygdomme som bulimi og 5

6 Interview med Emilie og Maiken anoreksi, for man vælger det ikke selv. For det andet vil jeg også gerne sige Fuck! til de der idealer, for dem er jeg pissed på. Derfor vil jeg rigtig gerne fortælle min historie. Emilie: Den handler om, at jeg har haft det rigtig dårlig hele mit skoleforløb. I 9. klasse begyndte det at gå galt. I 10. gik jeg helt ned med flaget, og spiste slet ikke noget. Jeg havde slet ikke nogen venner, og jeg var altid blevet mobbet. Jeg troede, at vi i 10. var blevet ældre og at jeg kunne starte på en frisk. Men jeg følte mig stadig ikke accepteret. Jeg kunne bare ikke mere. Og så var det, at jeg stoppede med at spise, fordi så følte jeg, at jeg havde noget at byde på; så kunne jeg være den tynde, slanke, flotte pige. Jeg gik efter at blive model. Men jeg indså, at det ikke var lykken at være stang-tynd, da jeg blev akut indlagt på Bispebjerg med diagnosen anoreksi, hvor jeg var ved at dø af tyndhed. Senere er der kommet flere og flere diagnoser. Nu vil jeg bare så gerne ud med det her budskab: Hallo. Det er ok at være på tværs. Maiken: Jeg havde sindssygt mange andre historier. Emil syntes egentlig, at vi skulle fortælle historien om min mor, der er psykisk syg. Men jeg var mere ude i at fortælle om alle de masker, jeg har båret rundt. Men vi valgte den her, fordi vi kunne vinkle den på en fed måde og kom vi heller ikke til at hænge min mor ud. Min historie handler om, at jeg kommer fra Mors, hvor jeg aldrig blev accepteret og aldrig har følt mig hjemme. Jeg har gået rundt med en psykisk syg mor, som jeg følte mig skyldig over for. Hun sagde til mig, at hun blev syg, da jeg blev født. Det har jeg følt skyld over. Hun har hele tiden haft sygdommen og de forskellige diagnoser, men det brød først rigtig ud, da jeg blev født. Men det er ikke den historie jeg fortæller. Den vinkles, så den kommer til at handle om, at jeg synes jeg er mærkelig og gør nogle underlige ting. Vi kommer hele tiden til at køre på, at det er meget er er mærkelig og noget galt med, men til sidst indser jeg, at der nok også er noget galt med dem omkring mig. Emilie: Det er en super smuk historie som vi alle sammen kan relatere til. Maiken Hvilke udfordringer har der været i at fortælle jeres historier? Maiken: Jeg har valgt at fortælle den, fordi Emil syntes den var fed. Først ville jeg ikke fortælle den, fordi jeg var bange for at ramme min mor. Men den udfordring overvandt vi ved at vinkle den til at handle om mig. Jeg synes det er blevet meget fedt. En anden udfordring har været at fortælle min mor, hvad min historie i forestillingen handler om. 6

7 Emilie: Jeg ved hvor svært det er, at vokse med de her problemer. Tit er det man kæmper allermest for i verden, når man har en psykisk sygdom, er at skjule den. Men det er bestemt ikke det bedste at gøre. Det bedste er at stå frem så hurtigt som muligt, selv om det er dødhamrende svært, og søge hjælp. Det er derfor, jeg så gerne vil ud med det her budskab. Jeg håber inderligt, at de her piger med spiseforstyrrelser søger hjælp. Der har været mange udfordringer i at fortælle historien. Både det der med, at folk ser det som et tabu og et valg, som det ikke er! Det er også en udfordring at komme ind på min mor, og at jeg har været så trist at jeg har cuttet i mig selv. Det er en udfordring at sige alle de her ting, som jeg bare har gået helt alene med. Især fordi jeg ikke har let ved at vise tillid, fordi jeg har Aspergers syndrom. Lige fra day one har det været så svært. Men så snart de andre fortalte deres historie, har jeg godt kunne åbne mig. Jeg føler mig lettet. For jeg har ikke fortalt det til nogen før, bortset fra min nærmeste familie. Det betyder så meget, at nogen vil lytte til min historie, og synes at det er okay og synes det er sejt at jeg har kæmpet mig i gennem det her. Jeg er meget lettet. Og jeg føler, at det er en sejr at jeg fortæller om det og er gået i gennem alt det her. Har I udviklet jer under arbejdet med stykket? Maiken: Jeg kan godt lide at lave teater, så det har bare været fedt at lave noget og komme et sted hen, hvor man føler, at folk kan lide en. Sådan har jeg aldrig følt det før, rigtigt. I og med, at jeg føler det, så har jeg også fået mere selvtillid. Og jeg glæder mig til at komme herud. Når vi har fridag glæder jeg mig bare til næste dag. Emilie: Det har betydet alt at være med, fordi jeg har fået den der lettelse. C:NTACT har betydet meget for mig i forvejen, for jeg har også set en af de tidligere forestillinger, som fik mig til at føle, at jeg ikke var alene i verden! Det betyder meget for mig, at jeg kan komme ud med mit budskab og måske hjælpe andre. Hvis bare jeg kan hjælpe 2-3 stykker, så synes jeg, at jeg har gjort det, som det handler om for mig. Jeg har udviklet mig. Før projektet var jeg en lukket bog. Hver gang jeg har fortalt nogen om det, så har jeg fortrudt, at jeg havde sagt det. Nu føler jeg ikke, at min historie er ligegyldig længere. På den måde har jeg udviklet mig. Og så er jeg faktisk kommet videre med min sygdom eller det syndrom, der hedder Asperberger. For jeg har for første gang mødt nogen, som jeg føler virkelig holder af mig og kan lide mig. Hvad håber I publikum får ud af forestillingen? Maiken: Jeg håber de går derfra og har identificeret sig med nogle af historierne, vi fortæller. Jeg håber de går derfra og føler, at de ikke er alene i verden. Og at de selv tør, at stå ved hvem de er og fortælle om deres problemer. Og så selvfølgelig, at de får en fed oplevelse ud af det. Emilie: Jeg håber vi kan dræbe nogle fordomme om, at det dumt at være på tværs for det er det virkelig ikke! I stedet for at købe sig til mode og prøve at være en anden, skal man acceptere sig selv også selv om man er en smule anderledes. Selvfølgelig kan vi ikke redde verden, men vi kan vise at man ikke behøver at ligne alle andre. 7

8 Interview med Lærke Lærke er 18 år gammel og starter snart på en HF på KVUC. Hun vil gerne læse ergoterapi Kender du til Tværs? Ja. Vi havde en tradition i vores familie, som gik ud på, at vi hver søndag aften hørte Tværs over opvasken, mig og min far. Det gjorde vi tre år, efter jeg var blevet gammel nok til at forstå det fra jeg var år. Jeg havde selv nogle problemer på det tidspunkt. Det var rigtig rart at høre, at der også var andre der havde det sådan, og hvordan de var kommet i gennem det. Det er også derfor jeg deltager nu, for måske at kunne hjælpe andre. Hvordan har forløbet været? Det har været meget lærerigt. Det er helt vildt, hvor meget jeg er kommet til at tænke over, hvad jeg er gået i gennem. Det er næsten en form for terapi. Jeg har lært mere om mig selv, og jeg har arbejdet med mig selv. Jeg har mødt nogle mennesker, der kæmper med nogle helt andre ting, men hvor vi alligevel har følelser til fælles. Det er helt utroligt, at man kan kæmpe med vidt forskellige problemer, men stadig stå med de samme følelser. Det har været en positiv oplevelse. Lærke Hvordan fandt du ud af hvilken historie du ville fortælle? Det gjorde jeg sammen med Emil, som er instruktør. I starten skulle jeg fortælle en helt anden historie, men vi fandt ud af, at det var mere gribende og mere lærerigt og spændende for mig, at arbejde med den, som jeg fortæller nu. Den handler om, at min mor er alvorligt syg, og at jeg skal vænne mig til, at hun tidligere end alle andres mødre, ikke skal være her mere. Hun lider af en form for demens, som er en sygdom, der angriber hjernen og nedbryder cellerne stille og roligt. Det betyder, at hun glemmer alting. Hun har ikke glemt mig, men sin fødselsdato kan hun ikke huske. Min mor er uddannet inden for kost og ernæring, men ved ikke i dag, hvordan man koger en kartoffel. Det gør også at hendes muskler er meget svage, så hun kan ikke gå. Hun er meget syg. Ofte er demens først noget man får når man er 90, men min mor er kun 50. Det er helt forfærdeligt. Hvorfor skulle det lige være den historie? De andre historier har handlet om min egen sygdom. Jeg 8

9 Interview med Lærke har haft en depression og en psykose. Så er jeg blevet mobbet meget da jeg var yngre. Alle bliver mobbet med et eller andet! Det handler ikke om, at man er forkert, men at man er det lette offer og fordi man reagerer som man gør. Det handler om ens egen selvtillid. Hvis man fx ikke bliver valgt til rundbold, kan man straks tænke: Er det fordi jeg har krøller?! Det er det jo slet ikke. Det handler meget om, hvad man er selvsikker på. Hvilke udfordringer har der været? I mine scener læser jeg breve højt, jeg skriver til min mor. Jeg har atid skrevet penge til min mor, siden hun er blevet syg. Men nu, hvor det skal bruges til noget, har jeg nærmest fået en skriveblokade. Jeg kan slet ikke få de rigtige ord ud! Jeg har alle følelserne inden i, og jeg ved præcis hvad jeg vil sige, men jeg kan ikke formulere det. Jeg ved ikke om det er fordi der kommer publikum på. Det er udfordrende men det skal der bare arbejdes med! Min mor ved godt, at jeg er med i projektet, men hun forstår ikke hvad det handler om. Hun skal ikke ind og se det, men hun skal høre det i radioen. Hun vil kunne opfatte det, når hun hører det, men et kvarter efter er det væk. Min far har det rigtig godt med, at jeg er med i projektet. Hvis jeg tror på, at det hjælper mig, så støtter han mig. Jeg brugte utrolig lang tid på at fortælle min mor, at jeg hadede hende og var sur på hende. Hvorfor var hun syg? Hvorfor kæmpede hun ikke kampen for at blive rask? Men det her handler mere om, at jeg nu ved, hvor alvorligt det var. Jeg ved, at hun måske ikke skal være her mere. Nu er jeg klar til at sige: Alle de følelser, var følelser jeg stod i. Men jeg mener dem ikke og jeg har aldrig ment dem. For jeg elsker hende, og sådan er det bare. Føler du, at du har udviklet dig? Helt vildt meget! Jeg er bare så meget gladere for tiden, synes jeg. Jeg er typen, der går rigtig meget i byen. Jeg er ung og elsker det. Man skal altid lige lande den der bekræftelse i aften. Man skal lige se godt ud, og drengene skal lige henvende sig og det bliver super cool, og sådan noget. Så sker det, og man får nogle kys, og det er meget sjovt og hyggeligt og alt det der men man går stadig hjem med følelsen af, at det var lidt falsk. Nu hvor jeg går i byen efter har jeg haft den der tanke: Jeg behøver ikke få den bekræftelse, for det vigtige er at have det sjovt. I lørdags var jeg i byen med 41 i feber, og det udviklede sig til den skønneste aften sammen med pigerne. Jeg hviler så meget mere i mig selv! Mine veninder synes, at det er helt vildt cool, at jeg er med i projektet. De to jeg bor sammen med glæder sig rigtig meget til at se det, og det er meget spændende. Men de gamle veninder, som har kendt mig og min mor før hun blev syg, er meget nervøse. Kommer vi til at græde? De kender ligesom historien bedre, end dem jeg bor sammen med. Hvad håber du publikum får ud af at se forestillingen? Jeg håber, det sætter nogle tanker i gang. Det jeg gerne vil sige med det hele er, at livet er værd at leve. Alle kommer til at gå i gennem nogle skide svære ting. Jeg har et lille ordsprog, der siger: When life puts you through a hard situation, don t say»why me?!«say:»try me!«hvad har det betydet for dig at være med i projektet? Alting! Stort set. Hver gang jeg går herfra, går jeg med et smil på læben. Det er skønt at være her. Det er skønt at snakke om nogle ting, som andre ikke lægger mærke til i hverdagen, eller som andre ikke er vant til at høre og kan virke voldsomme. Her er alle bare åbne, og kæmper med hver deres. Man kan fortælle nogle rigtig voldsomme ting med rigtig voldsomme ord, uden at blive dømt på det. Det er et meget fordomsfrit miljø. 9

10 Interview med Vera Lærke er 18 år gammel og starter snart på en HF på KVUC. Hun vil gerne læse ergoterapi Hvad skal du lave i forestillingen? Jeg skal lave spoken word i forestillingen. Det er lidt det samme som poetry slam. Hvad er dit forhold til radioprogrammet Tværs? Jeg har hørt noget af det, og jeg har læst noget af den bog, der hedder Tværs. Jeg har også læst nogle bøger, som Tine Bryld har skrevet. Prøv at beskrive arbejdet med forestillingen. Hvordan har forløbet været? Jeg synes det har været enormt spændende og enormt befriende at være her. Jeg har altid været den mærkelige pige eller i hvert fald følt mig lidt mærkelig og på tværs. Men jeg har følt mig virkelig normal mens jeg har været her! Alle har skulle sætte sig ned og fortælle om sine issues. Jeg synes det har været rigtig spændende at lære de andre at kende. Og det har været rigtig sjovt og dejligt at spille teater igen. Det har været befriende at høre, at de andre også har følt sig på tværs. Men det har ikke været grænseoverskridende. For jeg er meget åben omkring det. Vera Hvordan fandt du ud af, hvilken historie du gerne ville fortælle? Det gav lidt sig selv. For det er dét, der er den største del af mig lige nu. Jeg har selvfølgelig også andre historier, men den her er den største. Den er den, der har åbnet mine øjne mest og givet mig et bredere perspektiv. Min historie starter da min far døde for tre et halvt år siden. To år efter fik jeg posttraumatisk stress og angst. Det er dét min historie handler om; at jeg blev syg. Det kom sent, men det er fordi jeg havde undertrykt mine følelser. I stedet havde jeg bare gået ud og festet og haft det sjovt. Det var tabubelagt. Det er nok fordi jeg som regel er typen, der trøster. Og det var enormt grænseoverskridende for mig, at jeg pludselig var den, der skulle trøstes. Det var mig, der blev klappet på kinden og folk sagde Nåå Så det var for at undgå medlidenhed, at jeg gik ud. Det var lidt et overlevelsesinstinkt; og jeg var lige begyndt at gå til fester og sådan noget, og jeg ville nok bare gerne give 10

11 Interview med Vera folk et billede af, at jeg var stærk. Jeg ved ikke hvordan man skal tackle det. Jeg synes jo, at jeg gjorde det forkert, men jeg ved samtidig ikke hvordan jeg skulle have gjort det anderledes. På det tidspunkt fik jeg jo sat livet lidt i perspektiv, og jeg syntes ikke rigtig jeg havde tid til at sidde og trille tommelfingre netop fordi min far døde så pludseligt. Der havde ikke været nogen sygdomstegn. Han døde af en hjerneblødning. Udover dialog. Eller få nogle kloge mennesker ind til en fællessamling. Men den eneste grund til at jeg er hvor jeg er nu er jo fordi min far er død. Og det er også forfærdeligt, at det er døden, der skal til for at åbne ens øjne. Men jeg tror aldrig man kommer ud over de der facader. Slet ikke i gymnasiet. Det er nok en del af ungdommen. Nogen af dem er måske slet ikke klar over, at de har en facade. Eller har en identitetskrise. Hvad har det betydet for dig at være med i projektet? Det har været befriende på mange måder. Både fordi jeg har følt mig enormt normal, men også fordi jeg ikke synes det er dans på roser at gå i gymnasiet. Specielt ikke i 2.g. Folks opførsel og lektier og afleveringer Generelt, menneskene og facaderne har jeg været ved at brække mig over. Det har været rart at have noget at glæde sig til. Hvad håber du publikum får ud af at se forestillingen? Den er svær! Jeg håber, at forestillingen åbner nogle øjne. Om det så bare er tre mennesker! Jeg håber de får en bredere horisont; at de vil tage nogle ting op til revurdering. Og forstå, at alle har noget, som de arbejder med. Det skal man huske på. For nogle gange kan man godt gå i sort og tænke: Hvorfor mig? Men det tror jeg bare størstedelen af befolkningen tænker en gang i mellem. Skulle man i skolelivet bruge mere tid på folks problemer? Jeg tror ikke man ville kunne gøre så meget på gymnasiet. 11

12 Hvornår føler du dig på tværs? Hvis du blev bedt om at fortælle en personlig historie om at føle sig på tværs, hvor ville du så starte? Ville du tage udgangspunkt i en bestemt oplevelse eller fortælle mere generelt om, hvornår du ikke synes du passer ind? Måske handler den om, hvordan du har det i forhold til dine forældre eller bedsteforældre, i skolen, over for dine kammerater eller i en helt anden sammenhæng? Måske føler du dig ikke til rette i det billede medierne fremstiller af din generation? Måske har du været ude for en hændelse, som du har lagt mærke til har fået dig til at tænke og opføre dig anderledes? Prøv at skrive din egen monolog. Du må gerne lade dig inspirere af de monologer, du har set i forestillingen PÅ TVÆRS. Nedenfor kan du også læse nogle gode råd til, hvordan du kan skrive din monolog. 12 Skriv din monolog i jeg-form Lad monologen fylde max en A4-side Husk at bruge billeder: Sanseindtryk og detaljer virker bedre på scenen end et statement af en følelse. Jeg var ensom, er ikke nær så god som fx: Jeg husker, at jeg var 14 år. Jeg sidder på hovedbanegården. Det er tidligt om morgenen, og jeg sidder alene. Alene blandt hundredvis af mennesker. Indstudér monologen, og lær den udenad. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for hinanden og giv hinanden respons: Er der steder, hvor monologen bliver for opremsende? ( og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det ) Er der steder i monologen, hvor der kunne være flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?) Opfør monologen for hinanden i klassen. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen. Hvilke virkemidler var med til at gøre monologen god? Hvornår blev du rørt? Hvornår levede du dig virkelig ind i historien? Hvordan føles det at dele sin personlige historie? Hvordan har man det efter at have lyttet til en personlig historie?

13 Forestillingsanalyse af På Tværs Prøv at bruge denne lille model til at bearbejde og analysere forestillingen På tværs. Tal om punkterne inden I går i teatret og ser forestillingen. Tag evt. en lille blok med og tag små noter og stikord undervejs, når der er noget særligt, I lægger mærke til og bliver fascinerede af. I kan også tage noterne umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er frisk i erindringen; det er vigtigt også bare at kunne lade sig forføre af forestillingen og nyde den og de mange æstetiske udtryk, som netop er teatergenrens kraft. spillere synes du, var gode? og hvorfor? FORESTILLINGENS TEMA- TISKE SAMMENHÆNGE HANDLING: Hvad handler forestillingen om? FØRSTE INDTRYK AF FORESTILLINGEN Hvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik? Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke billeder fra forestillingen kan du stadig huske? BESKRIVELSE AF FORESTILLINGEN LYS: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset? Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? LYD: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, lyde fra ting osv.). Hvilken stemning er lydene med til at skabe? SCENOGRAFI: Hvordan ser scenografi en ud? Hvordan ser scenen ud? Hvordan er rummet indrettet? (farver, materialer, ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at scenografen har valgt at lave scenografi en lige præcis sådan? Hvad vil han gerne vise, tror du? GENRE: Hvordan kan spillestilen karakteriseres? (Naturalistisk skuespil, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt) Hvordan foregik rolleskiftene? Hvordan spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Hvilke skue PLOT: Hvad er historiens plot/ konflikt? Hvad havde historierne til fælles? TEMATIKKER: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? FORESTILLINGENS SAMFUNDSRELEVANS SPEJLING: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi lever i? NØDVENDIGHED: Hvorfor tror du, at C:NTACT har valgt at lave forestillingen? BUDSKAB: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over? Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen? 13

14 Galleri Daniel Julie Gabriel Jeanette Mathias 14

15 Galleri Helene Haisam Robin Lotus 15