SÅDAN GØR DU NÅR DU SKAL BYGGE: ENFAMILIEHUSE, CARPORTE, UDESTUER, TILBYGNINGER, DRIVHUSE, GARAGER, REDSKABSSKURE, OMBYGNINGER M.V.

Transkript

1 SÅDAN GØR DU NÅR DU SKAL BYGGE: ENFAMILIEHUSE, CARPORTE, UDESTUER, TILBYGNINGER, DRIVHUSE, GARAGER, REDSKABSSKURE, OMBYGNINGER M.V.

2 Forord Denne pjece er udarbejdet af lokalforeningen i Vejle amt af Dansk Bygningsinspektørforening. En række kommuner har ønsket en sådan vejledningspjece. Udarbejdelsen af pjecen er sket i et samarbejde imellem en række større og mindre kommuner i Vejle amt. Pjecen har taget udgangspunkt i de typiske spørgsmål fra borgerne, men alle gældende regler er dog ikke beskrevet. Det er vort håb, at pjecen vil give borgerne et godt grundlag, inden de starter på deres byggeri, hvad enten det er småt eller stort. Hverken bygningsinspektørforeningen eller de enkelte kommuner kan gøres ansvarlig for indholdet og brugen af denne pjece. Det er den enkelte grundejer der har ansvaret for at kende og følge lovgivningen. De viste tegninger er kun eksempler, som ikke må danne grundlag for en projektering. Eftertryk fra SBI-Anvisning 189 og By og Byg Anvisning 200. Bygningsinspetørforeningen og de enkelte kommuner påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl i disse. 2 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

3 Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Hvad siger loven mm...4 Hvornår skal man søge...5 Anmeldelse/tilladelse af byggeri...6 Nødvendigt tegningsmateriale til garager, carporte, udhuse o.lign...7 Nødvendigt tegningsmateriale til enfamiliehuse Gode råd om valg af hus...12 Fritliggende småbygninger og udhusbyggeri...13 Bestemmelser for helårsbeboelse...14 Krav til konstruktioner Sommerhuse i sommerhusområder...18 Tjekliste for byggeriet...19 Ordforklaring Afslutning...21 Dato 1. udg. Redigeret af Vejle Kommune, Byggesagsafdelingen VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 3

4 HVAD SIGER LOVEN Lovgivning Byggeri skal dels overholde bestemmelserne i byggeloven og bygningsreglementet, enten Bygningsreglement 1995 (BR 95) eller Bygningsreglement for småhuse 1998 (også kaldet Småhusreglementet eller BR-S 98). Desuden skal bestemmelserne i lokalplaner, byplanvedtægter eller andre tinglyste deklarationer på ejendommen overholdes. Herudover kan der være private servitutter, som også skal overholdes. Oplysninger om private servitutter kan ses i tingbogen. Byggeri uden for byzone kræver som regel landzonetilladelse, som også skal søges hos kommunen. Hvis en ejendom ligger i nærheden af strand, skov, vandløb, sø, mose, fortidsminde eller kirke kan den være omfattet af fredninger eller beskyttelseslinier efter naturbeskyttelsesloven. Bygningsreglement 1995 også kaldet BR 95 omfatter erhvervsbyggeri og etageboligbyggeri mens Bygningsreglementet for småhuse BR-S 98, kaldet småhusreglementet, omfatter enfamiliehuse og rækkehuse med tilhørende garager, carporte og andre udhusbyggerier. Til nogle af småhusreglementets bestemmelser er knyttet SBI-anvisninger og By og Byg anvisninger, der giver vejledninger og eksempler på, hvordan konstruktioner kan udformes, så de opfylder kravene i småhusreglementet. Desuden gælder der også en række normer (Dansk Standard) Anmeldelse af byggeri/ansøgning om byggetilladelse Nogle former for byggeri skal anmeldes, og andre former kræver, at man søger om byggetilladelse. På næste side kan du se, hvordan dit byggeri skal behandles. Du kan søge dispensation Hvis dit byggeprojekt ikke kan overholde alle reglerne i bygningsreglementet eller en lokalplan, skal du søge en dispensation, men du har ikke krav på at få den. I visse tilfælde skal dine naboer høres, og sagen skal muligvis behandles af politikerne. Du må således påregne en længere sagsbehandlingstid end normalt. Når du søger dispensation, skal du fremsende en velbegrundet dispensationsansøgning til kommunen. Husk at en dispensation først er gældende, når den fremgår af byggetilladelsen eller på anden måde er givet skriftligt. Ved et afslag giver kommunen en relevant klagevejledning. Gebyr Kommunen opkræver et gebyr for byggesagsbehandlingen. Gebyrets størrelse afhænger af, hvad der skal bygges, og man kan få oplysning om beløbet ved henvendelse til kommunen eller på kommunens hjemmeside. Ansvaret er dit. Husk det er dit eget ansvar, at alle bestemmelser er overholdt, når du bygger. Kommunen behandler sagen ud fra dine oplysninger, og du skal selv gøre opmærksom på særlige forhold og nødvendige dispensationer osv. DENNE FOLDER BESKÆFTIGER SIG KUN MED BYGGERI EFTER SMÅHUSREGLEMENTET. BR-S 98 4 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

5 HVORNÅR SKAL MAN SØGE Hvad kræver en byggetilladelse inden du begynder at bygge Hvad kræver hverken tilladelse eller anmeldelse, inden du begynder at bygge Emne: Bemærkninger Emne: Bemærkninger Enfamiliehus Rækkehus, kædehus og dobbelthuse Stuehus Tilbygninger til ovennævnte Udestuer og vinterstuer Kviste, karnapper, o.lign hvorved husets etageareal udvides Væsentlige anvendelsesændringer Garager, carporte og udhuse over 50 m² Garager og carporte på højst 50 m² Udhuse, drivhuse, overdækkede terrasse, og lignende bygninger på højst 50 m² Tilbygninger til ovennævnte når arealet efter tilbygningen højst bliver 50 m² Nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt sommerhuse og stuehuse Uanset om de er opvarmede eller ej. F.eks. når en garage eller udhus ønskes indrettet til beboelse. Under 50 m², se næste skema Hvad kræver en anmeldelse om byggearbejde, inden du begynder at bygge Emne: Bemærkninger Er bygningen fredet eller bevaringsværdig? Nedrivningen skal ske under hensyntagen til nabogrunde. Småbygninger som f.eks. udhuse, på under 10 m² Indvendige ombygninger * Byggearbejder ved åbne svømmebassinner, havepejse, hegnsmure og terrasser. Nedrivning af garage, carporte og udhuse på under 50 m², samt småbygninger på under 10 m² * Opsætning af brændeovne, pejse og lignende ildsteder. * Udskiftning af vinduer, døre, udvendigt facadebeklædning og tagbeklædningen * Se også side 13 Etagearealet må ikke udvides og der må ikke ske væsentlige anvendelsesændringer. Bemærk dog hegnslovens bestemmelser og at de almindelig afstandsbestemmer til naboskel gælder for svømmebassiner, hævede terrasser og skorstene (mindst 2,5 m fra nabo- og stiskel). Skorstensfejeren skal underrettes, og ildstedet må først tages i brug, når skorstensfejeren har synet. Indretning af et helt nyt fyrrum vil dog kræve, at man anmelder det til kommunen. Bemærk dog eventuelle bestemmelser i lokalplan eller tinglyste servitutter. Mange lokalplaner har bestemte regler for hvilke materialer, der må bruges. *Husk at de fleste af disse ændringer skal oplyses til BBR. Satellitantenner (parabol) med en diameter over 1,0 m Der kan være regler i en lokalplan der skal følges, også for antenner med en diameter under 1,0 m HUSK AT DISSE SKEMAER KUN GÆLDER FOR BYGGERI OMFATTET AF SMÅHUSREGLEMENTET VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 5

6 ANMELDELSE/TILLADELSE AF BYGGERI Anmeldelse af byggeri/ansøgning om byggetilladelse Når du vil opføre et byggeri, skal du udfylde en blanket med oplysning om byggeriet og sende det sammen med tegninger af byggeriet til kommunens bygningsmyndighed. Du kan finde blanketten på kommunens hjemmeside, på eller ved henvendelse til kommunen. Tegninger Tegningerne til både ansøgninger om byggetilladelser og til anmeldelser skal være præcise og målfaste, så der ikke er tvivl om, hvad der bygges. Tegningerne bliver arkiveret hos bygningsmyndigheden som dokumentation for det opførte byggeri. Der skal fremsendes mindst 2 eksemplarer af hver tegning. Blanketten skal være underskrevet af ejendommens ejer. Der skal så vidt muligt angives et telefonnummer, hvor ansøgeren eller ejeren kan træffes indenfor normal arbejdstid. Målstoksforholdet skal være passende. Vælg enten: 1:20, 1:50, 1:100, 1:200 eller 1:500. I de fleste tilfælde bør tegningen fylde et A4 eller A3 ark. Hvis man vil bygge udhusbyggeri (carport, garage, overdækket terrasse, drivhus, skur og lignende) under 50 m², skal byggeriet anmeldes på en standardblanket, se eksempel. Hvis byggeriet ikke kræver dispensation, og kommunenen ikke har reageret inden 14 dage plus forsendelsestid, kan byggearbejdet påbegyndes. Fristen regnes fra det tidspunkt kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger. Kommunens godkendelse kan indeholde krav til byggeriet, samt kort der skal indsendes, når byggeriet påbegyndes og afsluttes. 14 dags fristen gælder kun ved anmeldelse af byggeri. Hvis man vil bygge et enfamiliehus, tilbygning til en bolig, en udestue eller udhusbyggeri over 50 m², skal man søge en byggetilladelse. Det sker på samme blanket som anmeldelse af byggeri. Når kommunen har behandlet sagen sendes en byggetilladelse, der kan indeholde krav til byggeriet sammen med brevkort. Kortet skal udfyldes og indsendes, når byggeriet påbegyndes og afsluttes. Målstoksforholdet skal angives på tegningen. Endvidere skal adresse og matrikelnummer angives. Det vil være en god ide, at påføre tegningerne et tegningshoved. Byggesag:(vejnavn, husnummer, postnummer og by) (matr. nr. og ejerlav Emne: (om det er en situationsplan, plantegning m.v.) Mål: (målforhold angives) Dato: (datoen hvor tegningen er udført) Rev: (ændringsdato) Tegning nr: (et nr. på hver tegning) Eksempel på tegningshoved Eksempel på standardblanket, der kan hentes på nedenstående adresse derefter under: Bygningsreglement for småhuse VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

7 NØDVENDIGT TEGNINGSMATERIALE TIL GARAGER, CARPORTE, UDHUSE O. LIGN. Tegningsmateriale til anmeldelse af garager, carporte, udhuse o. lign For ovennævnte byggeri skal der indsendes: Muret væg i carport 108 mm røde facadesten uisoleret hulrum 108 mm teglsten Situationsplan med angivelse af afstande til skel. Plan med mål (længde og bredde) og oplysning om afledning af tagvand Snit med angivelse af højde samt oplysning om materialevalg og konstruktioner. Afstand fra udhæng og ydervæg til skel skal angives. Facadetegninger Materialebeskrivelse Oplysninger om terrænkoter vej Regnvand Bolig 5,00 Carport 10,00 Skel 2,76 1:200 Tagkonstruktion: Betontagsten som eksist. bolig 38 x 56 mm taglægter 25 x 50 mm trykimprægnerede afstandslister 40 x 3 mm BMF vindtrækbånd Fundament: 33 mm armeret betonfundament føres til bæredygtig bund, min. 90 cm under terræn Eksempel på en Situationsplan Eksempel på materialebeskrivelse 6,00 Udhus 2,50 m Loft: Carport 8,00 0, ,373 Underlister/underbeklædning, 22x100 mm lister. 0,90 2,398 skel ,76 m 2,50 m Facade mod syd/vest 1:50 1:50 1:100 Eksempel på Plantegning med mål Eksempel på Snit Eksempel på Facadetegning VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 7

8 Vej Skel NØDVENDIGT TEGNINGSMATERIALE TIL ENFAMILIEHUSE Tegningsmateriale, der skal indsendes ved ansøgning om byggetilladelse Ved ansøgning om tilladelse til opførelse af boligbyggeri, sommerhus eller tilbygning, skal følgende tegninger vedlægges ansøgningsskemaet: (21,65) x20,90 (21,043) x20,90 13,20 7,05 (21,87)eksist. terræn x21,50 fremtidig terræn 5,25 Situationsplan med angivelse af: afstand til skel nordpil eksisterende terrænkoter fremtidige terrænkoter sokkelkote beregning af bebyggelsesprocent evt. skråningsanlæg og støttemure udkørsel sokkelkote 21,14 (20,45) x20,45 Eksempel på Situationsplan, med angivelse af placering af byggeriet og koter Emhætte 10,00 (20,63) x20,90 Plantegning med angivelse af: indretning rumbetegnelser dørbredder mål placering af redningsåbninger vægventiler ventilation faste installationsgenstande (toilet, håndvask) fyr, brændeovn eller pejs Køkken Stue Entre Bad Værelse Soveværelse ER DER TILSLUTNINGSPLIGT TIL KOLLEKTIV VARMEFORSYNING? Eksempel på Plantegning 8 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

9 NØDVENDIGT TEGNINGSMATERIALE TIL ENFAMILIEHUSE Snittegning med angivelse af: beskrivelse af konstruktioner og materialer sokkelkote skal fremgå af snit, bør angives i DNN (Dansk Normal Nul) eller et relativt kotesystem materialebeskrivelse rumhøjder Eksempler på materialebeskrivelser: 1 Terrændæk Gulvbelægning 100 beton armeret for gulvvarmeslanger med opklodset armeringsnet 225 mm polystyren U=0,15 W/m² C 20,90 21, Bad 10 2 Fundament 2 skifter 330 mm murblokke 20 mm kantisolering Radonspærre 330 mm beton 12 MN armeres med 2x3 K12 Føres til bæredygtig bund dog mindst 90 cm 3 Vinduer Træ/alu med superlavenergiglas U=1,1 W/m² C 4 Ventilation 30 cm² spalteventiler i vinduer 150x150 cm² klapventil i bryggers, bad og køkken Desuden emhætte i køkken 2,30 Værelse Vådrumsikring Der udføres vådrumssikring på gulve og vægge i bruseniche I bruseniche opsættes fliser Bruseniche udføres med opkant og fastmontorede skærmvægge og fald mod gulvafløb. 6 Tagkonstruktion Teglsten på lægter 38x56 mm 25x50 mm trykimprægnerede afstandslister Diffusionsåbent undertag Præfabrikeret gitterspær 25 7 Tagfod 22x100 mm rem, 9 mm vindspærre 19x150/200 mm fodbrædder 25x125 mm stern ståltagrende 8 Loftskonstruktion 250 mm mineraluld kl x50 mm påforet forskalling 22x100 loftsforskalling 0,15 mm PE folie 19x125 mm høvlede pløjede brædder U=0,15 W/m² C 9 Ydervæg 108 mm teglsten 125 mm mineraluld kl porebeton U=0,30 W/m² C 10 Skillevæg 108 mm tegl Eksempel på Snit VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 9

10 NØDVENDIGT TEGNINGSMATERIALE TIL ENFAMILIEHUSE Facadetegninger med angivelse af: eksisterende og fremtidig terræn indtegnes, hvis der sker terrænreguleringer, eller hvis grunden har væsentlige niveauforskelle. Eksisterende terræn vist med stiplet linie. Facade mod vest Facade mod syd Fremtidig terræn Eksisterende terræn Facade mod øst Facade mod nord Eksempel Facadetegninger med angivelse af verdenshjørrner 10 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

11 NØDVENDIGT TEGNINGSMATERIALE TIL ENFAMILIEHUSE Kloak- og fundamentsplan med angivelse af : ledningsmateriale dimensioner fald samt placering af ledninger, brønde og vandlåse ledningsføring angives til offentlig ledning eller skelbrønd Signaturer: GA Gulvafløb Ø 315 mm PVC Skelbrønd spildevand Skelbrønd regnvand WC Toilet HV Håndvask VM Vaskemaskine T Tagbrønd med sandfang V Vandlås Brønd, bundkote angives Spildevandsledning _ Regnvandsledning Ø 110 mm PVC- min 20 0/00 fald Ø 110 mm PVC- min 15 0/00 fald Forankring af tag støbt ned i fundamentet BEMÆRK AT ARBEJDET SKAL UDFØRES AF EN AUTORISERET KLOAKMESTER. Eksempel på Kloak- og fundamentsplan VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 11

12 GODE RÅD OM VALG AF HUS Gode råd om valg af hus Opførelse af bolig er uden tvivl en af de største investeringer man gør i sit liv. Så det er værd at se på mere end et par muligheder inden projektet udarbejdes. at der skal laves så store terrænreguleringer, at hele grunden bliver ødelagt af skrænter, som ikke kan bruges til noget. Hvis huset er tegnet til grunden, kan et skrånende terræn blive en kvalitet, som gør huset mere spændende. Start med at definere jeres behov, inden I kaster jer ud i at kigge i kataloger og se på prøvehuse. Skriv dem op på en liste. Hvor meget plads skal børnene bruge? Skal der være et køkken med åben forbindelse til stuen? Skal der være højt til loftet? Og hvor meget skabsplads skal I bruge? Der er nok af spørgsmål at tage stilling til. Måske findes der et typehus, der lige passer til jeres behov, ellers må I finde en rådgiver, der kan hjælpe jer med at få tegnet lige det hus, I har brug for. Det kan synes uoverskueligt, men tiden og pengene kan være givet godt ud. Få en klar aftale med en arkitekt eller en anden rådgiver, så I ved, hvad I risikerer at komme af med, hvis I vælger at bakke ud. Det er også en god ide at have en linie i de valg I gør. Hi-tech køkken og småsprossede vinduer passer ikke sammen. Tænk også på at I skal leve mange år i huset. Så forsøg at undgå alt for modeprægede farver og materialer. Det er også vigtigt at vælge et hus, der passer til grunden. Det betyder, at huset kan være på grunden med de begrænsninger, der ligger i byggeloven og lokalplaner m. v. Det lyder banalt, men der er faktisk mange, som bliver ubehageligt overraskede over, at den grund de har købt, er for smal til det hus de, ønsker at bygge. Det er også vigtigt, at huset passer til den orientering grunden har i forhold til verdenshjørnerne og til terrænet på stedet. Nogle huse kræver et stort plant areal, og det kan betyde, Links: Litteratur: Olaf Lind: Bag Hækken, Arkitektens forlag Egen bolig - men hvilken? SBI-anvisning nr.150. By og Byg 12 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

13 FRITLIGGENDE SMÅBYGNINGER OG UDHUSBYGGERI Fritliggende småbygninger på højst 10 m² På hver grund må der opføres 2 udhusbygninger hver på højst 10 m² uden anmeldelse eller ansøgning om byggetilladelse, hvis der er en afstand på mindst 2,5 m til andre bygninger på grunden, og højden ikke overstiger en linie der er 1,8 m over terræn i skel og 2,5 m over terræn i en afstand af 2,5 m fra skel. Bygningerne må ikke placeres foran en evt. byggelinie, strandbeskyttelseslinie og skovbyggelinie. Husk af undersøge indholdet af lokalplaner og deklarationer. Ved sommerhuse skal småbygninger holdes mindst 2,5 m fra skel, se side 18. Bestemmelser for udhusbyggeri Udhusbyggeri dækker over carporte, garager, drivhuse, skure, overdækkede terrasser (men ikke udestuer). Husk at denne form for byggeri skal anmeldes til kommunen. Hvis der er tinglyst en byggelinie på ejendommen, skal byggeriet respektere denne. Ved fritliggende enfamiliehuse skal udhusareal over 35 m² medregnes ved beregning af ejendommens bebyggelsesprocent. Ved rækkehuse medregnes udhusareal over 20 m². Byggeriet skal placeres mindst 2,5 m fra skel Byggeriet kan dog opføres i skel, hvis det kan opfylde følgende betingelser: 0,5 m max. 50 m² c a b Fig. 1. a x b = carportens areal, c= carportens længde B y 1) Det samlede areal (A+B) af de bygninger, der ligger nærmere skel end 2,5 m er under 50 m² (Fig. 1 og 2) x A _ 2) Den samlede længde af de sider, der vender mod skel, er under 12,0 m (x + y). For bygninger, der placeres i et hjørne af grunden, medregnes kun den længste side. (Fig.2) Fig. 2 1,8 2,5 3) Ingen del af bygningens ydervæg eller tag er højere end 2,5 m inden for en afstand af 2,5 m fra skel (Fig. 3) 4) Der er ingen vinduer mod skel 2,5 2,5 5) Tagvand holdes på egen grund skel UDHUSBYGGERI MÅ IKKE ANVENDES TIL BEBOELSE 2,5 skel Eksempel på fritliggende bygning på højst 10 m² Fig. 3 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 13

14 BESTEMMELSER FOR HELÅRSBEBOELSE Bestemmelser for helårsbeboelse Bestemmelser i en evt. lokalplan, byplanvedtægt eller anden tinglyst servitut skal overholdes. Afstand til skel Bygninger skal placeres mindst 2,5 m fra skel mod nabo og sti, dette gælder også for udestuer og terrasser, når terrassen hæves mere end 30 cm over terræn. For sammenbyggede huse gælder særlige regler, se side 17. Tagudhæng skal mindst have en afstand til skel mod nabo og sti på 2,0 m. Boligbebyggelsen må placeres i vejskel, hvis intet andet er angivet i lokalplan eller lignende, dog skal højden i forhold til modstående vejside kunne overholdes og tagudhæng skal holdes på egen grund. Etageantal Det maksimale antal etager er som regel beskrevet i lokalplan eller lignende, ellers må bygningen højst have 2 etager. Bygningens størrelse Bebyggelsesprocenten er et udtryk for byggeriets samlede etageareal i forhold til grundarealet, og må normalt ikke overstige 25 for fritliggende enfamiliehuse, og 35 for rækkehuse og dobbelthuse, men der kan være angivet et andet krav i en lokalplan eller lignende. Beregningseksempel: Grundstørrelse 882 m² Bygningens etageareal ( alle etagers arealer) 101 m² 101 x 100 Bebyggelsesprocent 882 = 11,5 Se også under ordforklaringen, hvilke arealer der tæller med ved beregning af bebyggelsesprocenten. Kælder Kælderum kan kun anvendes til beboelse, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en væg med vinduer i, og hvis kravene til beboelsesrum i øvrigt er opfyldt. (Fig. 3) Fig. 1 vej Skel 8,5 1,4 x afstanden til skel Højde Bygningens højde må ikke overstige 8,5 m, men en lokalplan kan angive et andet krav til højden. Mindre bygningsdele som skorsten og antenne må dog føres højere op. (Fig. 1) Fig. 2 0,4 x afstanden til modsatte vejside Mod vej må bygningens højde ikke overstige 0,4 x afstanden til modsatte vejside. En bygning placeret 10,0 m fra modsatte vejside må så være 0,4 x 10,0 = 4,0 m høj. (Fig. 2) Mod naboskel og sti må bygningens højde ikke overstige 1,4 x afstanden til skel. En bygning, der placeres 2,5 m fra skel må altså have en højde på 1,4 x 2,5 = 3,5 m. (Fig. 1) I begge tilfælde kan gavltrekanten føres op over linien. terræn Fig VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

15 Rumhøjder Beboelsesrum og køkkener skal have en rumhøjde på mindst 2,30 m. Ventilation Boliger kan ventileres på følgende måde: Alle opholdsrum forsynes med oplukkeligt vindue eller dør til det fri og udeluftventiler med et åbningsareal på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal. Disse ventiler kan placeres i vinduet eller som vægventiler. Køkkener skal have en emhætte med selvstændigt afkast over tag og en aftrækskanal til naturlig ventilation ført over tag. Toliet- og baderum skal have en aftrækskanal med hætte over tag til naturlig ventilation. Man må gerne supplere med en ekstra aftrækskanal med mekanisk ventilation, der er fugt- eller tidsstyret, men den naturlige ventilation kan ikke undværes. Hvis der benyttes mekanisk ventilation, der kører konstant, er der ikke krav til aftrækskanaler til naturlig ventilation. Fundering Ved fundering forstås de bygningsdele der overfører husets samlede vægt til de bærende jordlag. Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig jordlag, så der ikke opstår skader på huset som følge af bevægelser i jordbunden. Frostfri dybde for fundamenter under ydervægge er normalt mindst 0,9 m under jordoverfladen, men kan ved særlige jordbundsforhold være større. Hvor jordbunden ikke er tilstrækkelig selvdrænende, skal der etableres et såkaldt omfangsdræn langs hele fundamentet. Det anbefales, at man undersøger jordbundens bæreevne forinden byggeriet påbegyndes. Dette kan ske via en geoteknisk undersøgelse udført af en sagkyndig person. Radon Radon er en luftart som i små mængder trænger op gennem jorden. Radon er svagt radioaktivt, hvorfor man skal undgå indtrængning af denne luftart i selve huset. Dette kan ske ved at gøre terrændækket så tæt som mulig mod undergrunden. F.eks. skal man gøres overgangen tæt imellem fundament og terrændæk. Endvidere kan der etableres en trykudligning af det kapilarbrydende lag gennem stikdræn til omfangsdrænet. Herved skulle man kunne undgå indtrægning af radon. Der henvises til SBI-anvisning 189 og Bygge- og Boligstyrelsens»Vejledning om Radon og nybyggeri«. Afstivning og forankring Ved en vindpåvirkning skal en bygning kunne optage disse kræfter. Tagfladen skal afstives for at kunne optage lasten ved vind på langs af taget. Dette kan for eksempel ske ved en pladebeklædning eller trækbånd. Tagfladen skal endvidere sikres for sug ved vind på langs af taget. Dette kan ske ved en lodret forankring af taget, f eks. ved hulbånd ført fra taget ned til indstøbte ankre i betonfundament. Der henvises til SBI-anvisning 186,»Småhuses stabilitet«og SBI-anvisning 189»Småhuse«. KRAV TIL KONSTRUKTIONER De lodrette ankre skal anbringes på den varme side af isoleringen og støbes ca. 250 mm ned i betonfundamentet. Omkring ankrene må letklinkebetonblokkene i fundamentets øverste del eventuelt deles, eller der kan der anvendes en smallere blok. VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 15

16 KRAV TIL KONSTRUKTIONER Brandkrav Der stilles i Småhusreglementet en række krav til brandsikkerheden. Der er krav om redningsåbninger, krav til konstruktioner og visse afstandskrav til naboen. Redningsåbning I tilfælde af brand skal husets beboere som udgangspunkt selv kunne redde sig ud. Derfor skal hvert beboelsesrum og køkken have en redningsåbning til det fri. En redningsåbning er normalt et vindue eller en dør. Der er en række krav til størrelsen og placeringen af en redningsåbning. Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over 1,2 m. Betegnelser for brandkrav Brandkrav til konstruktioner angives med særlige betegnelser. Betegnelsen BD står for branddrøj og betegnelse BS står for brandsikker. I BS-konstruktioner må der normalt kun indgå ubrandbare materialer. Efter betegnelsen BD eller BS angives et antal minutter som en given konstruktion eller dør kan modstå en brand under standardiseret brandprøvning. Brandkrav til overflader angives med betegnelsen klasse 1 beklædning og klasse 2 beklædning. Ved klasse 1 beklædning forstås en svagt antændelig beklædning som f.eks. en gipsplade. Ved klasse 2 beklædning forstås en normalt antændelige beklædning som f.eks. 21 mm brædder. Til profilerede brædder af træ, er der ved klasse 2 beklædning regler for hvor stor en del der må profileres. Brandkrav til tage angives med betegnelsen klasse T tagdækninger. De fleste tagmaterialer lever op til dette krav, men f.eks. stråtag kan ikke leve op til denne betegnelse. Brandkrav til isoleringsmateriale angives som klasse A materiale. Mineraluld lever op til dette krav, men det gør f.eks. polystyren ikke. Polystyren kan dog anvendes i terrændækket. Brandkrav til konstruktioner De vigtigste brandkrav til enfamiliehuse og sommerhuse er stillet op i skemaet Konstruktioner Bærende konstruktioner BD-bygningsdel 30 Etageadskillelse BD-bygningsdel 30 Ydervægge/indervægge BD-bygningsdel 30 Søjler og bjælker BD-bygningsdel 30 Vægge og loft mod stråtag BD-bygningsdel 30 I bygninger med 2 etager og kælder skal etageadskillelsen over kælder udføres med BD-bygningsdel 60. I bygninger, der opføres nærmere nabo- og stiskel end 2,5 m skal ydervægge opføres med BD-bygningsdel 60. Udvendige/indvendige overflader Udvendige overflader på ydervægge og indvendige væg- og loftsoverflader, mindst klasse 2 beklædning. Tagmaterialer: Tagmaterialer Klasse T-tagdækning. Tagmaterialer, der ikke er klasse T, skal holdes mindst 10,0 m fra naboskel og vejmidte. h b h b Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,5 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,5 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terrænnet skal h dog være mindst 0,6 m. Udeladelse af redningsåbning, når der er redningsmulighed gennem to af hinanden uafhængige naborum, kan f.eks. anvendes ved opsætning af udstuer foran redningsåbninger. 16 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

17 Vådrum Ved begrebet vådrum, menes baderum, wc-rum med gulvafløb og lignende rum. Sådanne rum skal efter småhusreglementet opfylde følgende mindste krav: Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske/kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbelastede del af rummet have fald mod afløbet. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet. Der skelnes mellem med vådzone og fugtigzone (Fig. 1 og 2). Anvender man skeletvægge eller laver man et vådrum på en etageadskillelse af træ, er der særlige krav til vandtætningen. I BY og BYG-anvisning 200 gives der mere konkrete og praktiske anvisninger på udførelsen af vådrum. Bærende konstruktioner De fleste bærende konstruktioner skal dimensioneres for såvel tyngde- og vindlaster. Visse simple konstruktioner kan fastlægges ved tabelopslag, mens mere specielle konstruktioner forudsætter specialviden. Man bør kontakte en rådgiver. Man skal særligt være opmærksom på afstivning og forankring af tagkonstruktionen og gavle på enfamiliehuse. Tagkonstruktionen skal i det fleste tilfælde forankres via kraftige stålbånd helt ned til betonfundamentet. Man skal være særligt opmærksomme på huse, som er fritliggende og som har en let tagbeklædning på et tag med en lav taghældning. Man kan indhente flere oplysninger om de bærende konstruktioner i SBI-anvisning 189. Sammenbyggede huse (rækkehuse, dobbelthuse o. lign.) Normalt skal boligbebyggelse holdes mindst 2,5 m fra naboskel. Men sammenbyggede boliger kan tillades i nogle områder. Byggeriet skal opføres efter en samlet plan og evt. med ensartet udseende. Der stilles særlige krav til brandmæssig adskillelse og lydisolering. Fig. 1. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche. Vådzonen omfatter hele gulvet og væggene omkring brusenichen indtil 500 mm fra dens afgræsning. Vådzonen på væggene går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal loftshøjde dog betragtes som fugtig zone. Det skraverede område viser, hvor der skal være fald på gulvet, og hvor der ikke må være rørgennemføringer. Området går 500 mm ud fra brusenichens afgrænsning. Fig. 2. Væg med håndvask medregnes kun til vådzone, hvis der er armatur med bruser på håndvasken. Vådzonen går da fra gulv til 500 mm over håndvasken og 500 mm ud til begge sider. Er der bruser, skal der etableres gulvvafløb, og gulvet skal have fald mod afløbet i det skraverede område. Rørgennemføringer i gulv må ikke udføres nærmere end 500 mm fra gulvafløb. Såfremt bruser på håndvask er eneste bruser i vådrummet, gælder reglerne for brusenicher. KRAV TIL KONSTRUKTIONER Vådzone Fugtig zone Fugtig zone Vådzone Mål i mm Fig. 1. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche Fugtig zone Vådzone Mål i mm Fig. 2. Væg med håndvask med armatur med bruser på håndvasken 500 Vådzone VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 17

18 SOMMERHUSE I SOMMERHUSOMRÅDER Sommerhuse i sommerhusområder Hvis der ikke er tinglyst særlige bestemmelser i lokalplan eller lignende, gælder følgende for sommerhusområder: I sommerhusområder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. Sommerhuse skal placeres mindst 5,0 m fra naboskel og sti, og må højst have én etage uden mulighed for at indrette tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 5,0 m, og husets ydervægge må ikke være højere end 3,0 m. 5) Tagvand holdes på egen grund Småhusreglementet stiller i øvrigt krav til redningsåbninger, varmeisolering, konstruktioner, brandforhold, fugtisolering, ventilation, installationer, ildsteder og skorstene. Sommerhuse, der ikke ligger i områder, der er udlagt til sommerhusbebyggelse, skal opfylde samme krav som helårsbeboelse 6,5 5,0 3,0 Den maksimale højde på et sommerhus er normalt 5,0 m og for huset ydervægge 3,0 m. Kan sommerhuset i særlige tilfælde opføres med tagetage, må bygningshøjden ikke overstige 6,5 m og højden af ydervæggene ikke være over 3,0 m Sommerhuse må opføres i vejskel. Udhusbyggeri, garager, carporte, udhuse o.lign. ved sommerhuse skal placeres mindst 5,0 m fra skel. Dog kan udhusbyggeri på højst 10 m², udføres 2,5 m fra skel. 1,8 2,5 Byggeriet kan dog opføres 2,5 m fra skel mod nabo eller sti, hvis det kan opfylde følgende betingelser: 1) Det samlede areal af de bygninger, der ligger nærmere skel end 5,0 m, er under 50 m². 2,5 2,5 skel Eksempel på fritliggende bygning højst 10 m² 2) Den samlede længde af de sider, der vender mod skel er under 12,0 m. For bygninger, der placeres i et hjørne af grunden, medregnes kun den længste side. 3) Ingen del af bygningens ydervæg eller tag er højere end 2,5 m inden for en afstand af 5,0 m fra skel. 4) Der er ingen vinduer mod skel. 18 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET

19 Tjekliste for byggeriet Når du har fået en byggeide bør du finde ud af: Kræver dit byggeri en anmeldelse, en byggetilladelse eller kan du blot gå i gang? Se skemaet på side 5. Er dit byggeri omfattet af en byplanvedtægt/ lokalplan eller tinglyste deklarationer? Se lokalplanen eller byplanvedtægten på kommunens hjemmeside eller gå på det lokale tinglysningskontor. Tinglysningskontoret: Er der tinglyst særlige servitutter for din ejendom? Ligger dit byggeri i byzone eller landzone? Er dit byggeri beliggende inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelsesliner? Her kan Vejle Amts arealinformation på med fordel anvendes. Hvor er placeringen af kloakledninger, vandledninger og kabler af enhver art? Kan dit byggeri opføres indenfor højde- og afstandsbestemmelser i bygningsreglementet? Kan dit byggeri opføres indenfor den gældende bebyggelsesprocent? Kan dit byggeri i øvrigt opføres indenfor gældende regler i bygningsreglementet? Man kan med fordel kontakte en privat rådgiver. Er der tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning? Kan dit byggeri opføres uden væsentlige terrænreguleringer? Hvis ikke, skal der redegøres for dette. Når du skal tegne: Der skal laves de nødvendige tegninger som bilag til ansøgning om byggetilladelse. Ansøgningsskema til ansøgning om byggetilladelse skal udfyldes. Husk ejers underskrift. Er der behov for en jordbundsundersøgelse? Kender du placeringen af skel og grundens terræn? Skal der ske en opmåling af grundens skel og eksisterende terræn? Når du skal søge: Ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse om byggearbejde sendes til kommunen. Tegningsmateriale skal vedlægges i mindst 2 eksemplarer. Bemærk at kommunen kan stille yderlige krav til ansøgningsmaterialet. Du kan gå i gang, når du har fået en tilladelse og husk at læse den omhyggeligt igennem. TJEKLISTE FOR BYGGERIET Når byggeriet går i gang: Der skal særlige tilladelse til opgravning i offentlig vejog fortovsareal. Indretningen af byggepladsen skal ske under hensyntagen til din nabo. Offentlig vej- og fortovsareal må ikke benyttes til oplag af byggematerialer uden tilladelse. Ved kloak- og afløbsarbejder skal den autoriserede kloakmester indsende den krævede dokumentation, samt kloakplan som udført. Ved VVS-arbejder skal den autoriserede mester indsende den krævede dokumentation. Er der stillet krav om en afsætningsattest i byggetilladelsen, skal en landinspektør kontaktes. Hvis man under udgravning til fundamenter og lignende, støder på oldtidsfund, skal man straks kontakte det lokale museum. Hvis man under udgravning til fundamenter og lignende, støder på jordforurening, skal man straks kontakte kommunens miljøafdeling. Når byggeriet er færdigt: Du skal melde dit byggeri færdig og indsende eventuelt manglende materiale til kommunen, hvis der er stillet krav om særlig dokumentation i byggetilladelsen, som f.eks. statiske beregninger, varmetabsberegning eller afsætningsattest. VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET 19

20 ORDFORKLARING Ordforklaring Her er en kort forklaringen på nogle af de fagudtryk, som du sikkert vil støde på, når du skal søge byggetilladelse. Afsætningsattest Udføres af en landinspektør, når kommunen har stillet krav om en sådan i byggetilladelsen. Attesten skal dokumentere, at bebyggelsen er placeret korrekt på grunden, og at byggeriet er i overensstemmelse med tinglyste servitutter. BBR Betyder Bygnings- og Boligregistret. Oplysninger her er baseret på ejerens egne oplysninger. Hvis noget ikke stemmer i BBR-meddelelsen, skal ejeren meddele det til kommunen, så oplysninger kan rettes. At byggeriet fremgår af BBR-meddelelsen er ikke nødvendigvis det samme som, at byggeriet eller anvendelse er godkendt eller lovligt. Ejeren har oplysningspligt. Bebyggelsesprocent Ved bebyggelsesprocent forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. (beregningseksempel side 14) Beskyttelsesliner Naturbeskyttelsesloven fastlægger en række beskyttelsesliner omkring åer, søer, moser, skove og strande, hvor man ikke må bygge eller hvor man skal søge dispensation. Myndighed er i langt de fleste tilfælde amtet. Byggefelt På en grund, kan der være indlagt et byggefelt, som byggeriet skal holdes indenfor. Byggefeltet fremgår af en byplanvedtægt, lokalplan eller deklaration. Ved rækkehusbebyggelse er der som regel altid et byggefelt, man skal holde sig inden for. Byggelinie På en grund, kan der være pålagt forskellige byggeliner, som byggeriet skal holdes indenfor. Byggeliner fremgår som oftest af en byplanvedtægt, lokalplan eller deklaration. Byplanvedtægt Betegnelse for offentlige planer, før begrebet lokalplan blev indført. Er populært sagt det samme. Deklaration En bestemmelse om f.eks. bebyggelsen, beskyttelsesbælter, osv, som er tinglyst på en eller flere grunde. Fremgår ofte af skødet, men kan altid findes på tinglysningskontoret. Som oftest er der en påtaleberettiget part til en deklaration. Etageareal En sammenlægning af samtlige etagers arealer målt udvendigt. Der er dog visse arealer der ikke skal medregnes i etagearealet og derved heller ikke i bebyggelsesprocenten. Følgende arealer skal ikke medregnes i etagearealet: kælderarealer, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen glasoverdækninger og andre overdækninger mindre end 5 % af grundens areal. småbygninger med grundflade på højst 10 m² for carporte, garager og udhuse skal de første 35 m² ikke medregnes. Ved rækkehuse o. lign. dog kun de første 20 m². ved udnyttelige tagetager medregnes kun det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med den udvendige tagbeklædning. åbne etager. Højdegrænseplan Regel som skal regulere bygningernes højder i forhold til skel. De generelle regler er beskrevet på side 14. Bemærk at en lokalplan eller byplanvedtægt kan lempe eller skærpe de generelle regler. Koter Betegnelse for lodret højdeangivelse på terræn eller bygningsdele. Angives normalt som meter over Dansk Normal Nul (DNN). Nul er populært sagt havets overflade. En landinspektør kan med fordel kontaktes. Landzone Danmark er opdelt i byzone, landzone og sommerhusområder. I landzone må der ikke uden tilladelse (landzonetilladelse) fra kommunalbestyrelsen (zonemyndigheden) opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelse af bestående bygninger. I landzonen ønsker man at modvirke byspredning og at hindre uønskede bebyggelser og anlæg. Opførelse af bebyggelse og anlæg må ikke ske på bekostning af landskabelige og natur- og miljømæssige værdier. I en landzonetilladelse kan der blive stillet særlige krav til at udformningen, så bebyggelsen tilpasses omgivelserne. En landzonetilladelse skal offentliggøres med en indsigelsesfrist på 4 uger, derfor skal man søge i god tid, hvis man ønsker at opføre byggeri, der kræver landzonetilladelse.der er dog en række byggerier som ikke kræver landzonetilladelse, men alene en byggetilladelse. Hvis du vil bygge i landzone, bør du kontakte kommunen inden du laver tegningerne. Lokalplan En plan for et afgrænset område f.eks. en udstykning. Planen opstiller særlige regler for anvendelsen, placeringen 20 VEJLEDNING I BYGGESAGER EFTER SMÅHUSREGLEMENTET