Enfamiliehuse og tilbygninger

Transkript

1 Enfamiliehuse og tilbygninger

2 Enfamiliehuse og tilbygninger Bygningsreglement BR10 Skal du opføre et enfamiliehus, et rækkehus, en tilbygning eller en udestue, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en byggesags tre faser: 1) Forberedelsesfasen Hvor skal du begynde, når du vil bygge? 2) Ansøgningsfasen Hvad skal ansøgningen indeholde, og hvad koster det? 3) Behandlingsfasen Hvad gør kommunen og hvad betyder det for dit byggeri?

3 1. Forberedelsesfasen: Hvor skal du begynde? Du kan spare dig selv for meget, hvis du er godt forberedt, inden du går i gang med at søge om tilladelse til byggeri. Herunder har vi nævnt de forhold, som du bør have undersøgt eller taget højde for. Vær opmærksom på, at denne vejledning kun er retningsgivende, hvorfor der i specielle tilfælde kan blive krævet yderligere dokumentation. Du skal derfor altid sørge for, at der foreligger en byggetilladelse, inden du går i gang. Det er ikke nok, at du blot følger denne folder, eller bygger på baggrund af en mundtlig drøftelse af dit projekt. Forhåndsdialog Jo tidligere, du/bygherren indleder en dialog med byggemyndigheden (dvs. kommunen), jo mindre er risikoen for, at der i løbet af processen opstår forsinkelser og unødvendige udgifter pga. misforståelser eller fejlfortolkninger. Kommunen anbefaler, at en byggesag indledes med en forhåndsdialog inden byggeansøgning fremsendes. Forhåndsdialogens formål er grundlæggende at udnytte mulighederne for at påvirke byggeriets samlede kvalitet så tidligt som muligt - og på et tidspunkt, hvor det let lader sig påvirke. Lokalplaner Du skal undersøge, om der på ejendommen er en lokalplan, byplanvedtægt, retningslinier for samlet bebyggelse eller deklaration, der har bestemmelser om placering af bebyggelse, byggelinje mod vej, afstand til vejskel, bygningernes ydre fremtræden, materialevalg og lign. Lokalplaner og byplanvedtægter kan ses på vores hjemmeside ( Er ejendommen omfattet af særlige bestemmelser (fx deklarationer), kan de ses i tingbogen på Figur 1. Etagearealet er det samlede areal af tagetage, stueplan og evt. høj kælder. Landzone og beskyttelseslinier Hvis din ejendom ligger i landzone eller i nærheden af sø, å, fjord, skov, fortidsminde eller kirke, kan der gælde andre regler. Du er velkommen til at henvende dig til kommunen vedrørende dette. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Hvis ikke andet er nævnt i lokalplan eller byplanvedtægt, må etagearealet i de fleste parcelhusområder højst være 30 % af grundens areal. Ved enfamiliehuse og dobbelthuse regnes de første 35m² af carporte, garager og udhuse ikke med til beregningen af etagearealet. Ved kædehuse og rækkehuse regnes de første 20m² ikke med. evt. byggelinie Figur 2. Bebyggelsesprocent. Det maksimale antal etager er som regel beskrevet i lokalplan eller lignende, men ellers må bygningen højst Side 2 af 15

4 have 2 etager. En tagetage, der kan udnyttes, og en kælder, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, medregnes også som en etage (fig. 3). En bygnings samlede etageareal beregnes som summen af alle etager, som ligger over terræn. Hvad der er en etage, er beskrevet i afsnittet ovenfor. Det er den udvendige side af bygningens ydervægge, der bestemmer arealet, dvs. man måler fra yderside af væg til yderside af væg på modstående side. Tilsvarende gælder for tagetage, her måles blot i en højde på 1,5m over færdigt gulv, men igen fra yderside af tagbeklædning til yderside at tagbeklædning på modstående side (fig. 3). Enfamiliehuse/beboelsesrum må ikke være nærmere naboskellet end 2,50m. Udhængets afstand til skel kan nedsættes til 2,0m. Disse afstande gælder også udestuer. areal tagetage 1,5 m areal stueetage Figur 3. Etager og etageareal. Enfamiliehuse må opføres i skel mod vej, medmindre der er fastsat en linie for vejens udvidelse eller der i lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration er fastsat andre særlige byggelinjer og byggefelter på grunden. I parcelhusområder må bygninger normalt ikke være højere end 8,5m over grundens naturlige terræn. Mod naboskel og sti må højden ikke være over 1,4 x afstanden til naboskel og sti (se fig. 4). Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstanden til modstående vejlinie (se fig. 5). Figur 4. Højde mod naboskel og sti. Energimærkning Ved opførelse af nybygning eller ved omfattende ombygning, skal der udarbejdes en energimærkning. Energimærkningen skal indeholde oplysninger om forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet. Det er en betingelse for ibrugtagning, at kommunen har modtaget en energimærkning senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Byggeskadeforsikring Ved opførelse af ny bebyggelse der hovedsagelig skal anvendes til beboelse, skal bygherre forsikre bebyggelsen mod byggeskader. Tilbud på en byggeskadeforsikring skal fremsende som dokumentation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, og ved færdigmelding af byggeriet skal der sendes dokumentation for, at der er tegnet en forsikring og præmien er betalt. Figur 5. Højde mod vej. I begge tilfælde kan gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele føres op over højdegrænseplanet. Øvrige bestemmelser Kommunen skal ikke kontrollere de byggetekniske forhold for heromtalte byggerier (dog gælder det ikke de brandtekniske forhold for så vidt angår række, kæde og klyngehuse med mere end 2 boliger). Det betyder ikke at lovens krav ikke skal overholdes. Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav i kapitlerne Side 3 af 15

5 3-8 skal fremsendes til kommunen, som vil arkivere og opbevare materialet. Endvidere skal der fremsendes en underskrevet erklæring på, at kommunen har modtaget den fornødne tekniske dokumentation. Af byggetekniske krav, som skal overholdes kan bl.a. nævnes: Indretning Beboelsesrum og køkkener skal have en rumhøjde på mindst 2,3 m. Gulvet i beboelsesrum og køkkener må ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have vindue. Af hensyn til funktionshandicappede skal der være fri afstand på 1,1m ud for arbejds- og opbevaringspladser i køkken, samt ud for installationer som håndvask og wc i bade- og wc-rum. Udvendige døre, gange og lign. adgangsrum skal have en bredde på mindst 0,77m i karmmål. Det samme gælder for mindst 1 dør til hvert beboelses-, køkken- samt badeog wc-rum i stueplan. Gange og lignende adgangsrum skal i stueetage have en fri bredde på mindst 1,3m. Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre, kan udføres med en bredde på mindst 1,0m. Byggeriets bæreevne De fleste bærende konstruktioner skal dimensioneres for bæreevne og vindpåvirkning. Visse simple konstruktioner kan fastlægges ved tabelopslag, mens mere specielle konstruktioner forudsætter specialviden. Man bør kontakte en rådgiver. Ved fx vindpåvirkning skal en bygning kunne optage disse kræfter. Tagfladen skal afstives for at kunne optage kræfterne fra vinden på langs af taget. Fundering Ved fundering forstås de bygningsdele, der overfører husets samlede vægt til de bærende jordlag. Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtigt jordlag, så der ikke opstår skader på huset som følge af bevægelser i jordbunden. Frostfri dybde for fundamenter under ydervægge er normalt mindst 0,9m under jordoverfladen, men kan ved særlige jordbundsforhold være dybere. Hvor jordbunden ikke er tilstrækkelig selvdrænende, skal der etableres et omfangsdræn langs hele fundamentet. Det anbefales, at man undersøger jordbundens bæreevne inden byggeriet påbegyndes. Dette kan ske via en geoteknisk undersøgelse udført af en sagkyndig person. Brandkrav I Småhusreglementet stilles der en række krav til brandsikkerheden. Der er krav om redningsåbninger, krav til konstruktioner og visse afstandskrav til naboen. De forskellige bygningsdele skal dimensioneres, så de Figur 6. I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen eller stueetagen. På skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan ske i stueetagen og på skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist med sort. Side 4 af 15

6 som minimum kan modstå en standardbrand af en fast defineret varighed. Disse krav er forskellige alt efter antallet af etager (fig. 6), afstand til skel, sammenbygning med andre bygninger m.v. Kontakt en rådgiver, hvis du er i tvivl. Der er desuden krav om, at hver bolig skal have installeret mindst en røgalarm, som er tilsluttet strømforsyningen og har batteribackup. Redningsåbning I tilfælde af brand skal husets beboere som udgangspunkt selv kunne redde sig ud. Derfor skal hvert beboelsesrum og køkken have en redningsåbning til det fri. En redningsåbning er normalt et vindue eller en dør, som opfylder en række krav om størrelse og placering. Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over 1,2 m (fig. 7 & 8). Vådrum Ved begrebet vådrum menes baderum, wc-rum med gulvafløb og lignende rum. Der er flere krav til sådanne rum. De skal kunne modstå de daglige fugtpåvirkninger, samlinger skal være vandtætte, gulve skal udføres med korrekt fald mod afløb, m.v. Der skelnes mellem vådzone og fugtigzone (fig. 9 & 10). Kravene til vådzonen er selvfølgelig skærpet i forhold til fugtigzonen. Anvender man skeletvægge eller laver man et vådrum på en etageadskillelse af træ, er der særlige krav til vandtætningen. Vådrum bør normalt udføres af fagfolk. Bl.a. skal vvs-, kloak- og el-arbejde udføres af autoriserede firmaer. I BY og BYG-anvisning 200 gives der mere konkrete og praktiske anvisninger på udførelsen af vådrum. Figur 7. Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,5 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,5 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,6 m. Figur 8. Udeladelse af redningsåbning, når der er redningsmulighed gennem to af hinanden uafhængige naborum, kan f.eks. anvendes ved opsætning af udstuer foran redningsåbninger. Energiforbrug Enfamiliehuse skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling og ventilation undgås. Dette gælder både for nybyggeri og for væsentlige om- og tilbygninger. Energiforbruget regnes ud på to forskellige måder, alt efter om der er tale om helt nye huse eller om tilbygninger til eksisterende huse. Ved nye huse beregnes energiforbruget via energirammer, ved tilbygninger beregnes i varmetab gennem bygningsdele (de såkaldte U-værdier) (fig. 11). Inden man tager et nyt byggeri, som er udført efter energirammebestemmelserne, i brug, skal det gennemgås af en energikonsulent. Konsulenten skal bl.a. kontrollere at huset overholder energirammen, før der kan udstedes et energimærke. Figur 9. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche. Bemærk, at udestuer normalt kræves uopvarmet på grund af det store glasareal. Hvis de ønskes opvarmet, skal de opfylde kravene til varmeisolering for beboelsesrum. Side 5 af 15

7 Ventilation Der er krav om, at boliger skal ventileres, men kravene til ventilationsmængden afhænger af det enkelte rums funktion. Se fig. 12. Radon Radon er en luftart, som i små mængder trænger op gennem jorden. Radon er svagt radioaktivt, hvorfor man skal undgå indtrængning af denne luftart i selve huset. Dette kan ske ved at gøre terrændækket så tæt som mulig mod undergrunden. F.eks. skal man gøre overgangen tæt imellem fundament og terrændæk. Der henvises til publikationerne»radon og nybyggeri«og»radon og enfamiliehuse«. Begge kan ses på Erhvervsog Byggestyrelsens hjemmeside, Afløb fra tag Tagvandet kan føres til det eksisterende regnvandssystem eller føres til faskine, hvis jordforholdene er egnede til det. Hvis regnvandet føres til det eksisterende regnvandssystem, skal arbejdet udføres af autoriseret kloakmester, mens afløb til faskine ikke behøver at blive udført af en autoriseret kloakmester. Borgerservice har en folder, der nærmere beskriver de regler, der gælder for faskiner. Folderen kan findes på hjemmesiden: Sammenbyggede huse (række-, dobbelthuse og lign.) Normalt skal boligbebyggelse holdes mindst 2,5m fra naboskel, men sammenbyggede boliger kan tillades i nogle områder. Byggeriet skal opføres efter en samlet plan og evt. med ensartet udseende. Der stilles særlige krav til brandmæssig adskillelse og lydisolering. Dispensation? Hvis byggeriet ikke kan overholde en eller flere af bestemmelserne, kan der søges dispensation. Du har ikke krav på at få en dispensation, og om en dispensation er mulig, er en vurdering fra sag til sag. I sagsbehandlingen vil blandt andet indgå en vurdering af konsekvenserne i forhold til naboer, overordnede hensyn eller byggetekniske konsekvenser. Ansøgninger om dispensation bliver i nogle tilfælde forelagt Teknik- og Miljøudvalget, der i givet fald træffer den endelige beslutning. Der skal angives, hvilken regel, der søges dispensation fra, og det skal begrundes, hvorfor dispensationen ønskes. Byggearbejdet må ikke begynde, før nødvendig dispensation og byggetilladelse er givet. Husk Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer. Figur 10. Væg med håndvask med armatur med bruser på håndvasken. Beregning af energiforbrug Ved nye huse regnes i energirammer. Denne omfatter en redegørelse for bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Det er muligt af få sit hus godkendt som et lavenergibyggeri. Der er to klassificeringer, lavenergihus klasse 1 og lavenergihus klasse 2, hvor klasse 1 er den bedste. Ved tilbygninger regnes i varmetab gennem bygningsdele. For hver enkelt bygningsdel er der et minimumskrav til, hvor meget varmetabet må være (de såkaldte U- værdier). Ved tilbygninger til eksisterende huse er det normalt, at kravene til tilbygningen er skærpede i forhold til selve huset. Figur 11. Krav til energiforbruget. Ventilation Alle opholdsrum forsynes med oplukkeligt vindue eller dør til det fri og udeluftventiler med et åbningsareal på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal. Disse ventiler kan placeres i vinduet eller som vægventiler. Køkkener skal have en emhætte med selvstændigt afkast over tag og en aftrækskanal til naturlig ventilation ført over tag. Toilet- og baderum skal have en aftrækskanal med hætte over tag til naturlig ventilation. Man må gerne supplere med en ekstra aftrækskanal med mekanisk ventilation, der er fugt- eller tidsstyret, men den naturlige ventilation kan ikke undværes. Hvis der benyttes mekanisk ventilation, der kører konstant, er der ikke krav til aftrækskanaler til naturlig ventilation. Figur 12. Krav til ventilation. Side 6 af 15

8 Naboorientering Der er et lovkrav om, at naboerne skal høres, inden en ansøgning om dispensation kan behandles. Høringen udføres af kommunen. Eventuelle reaktioner fra naboer eller grundejerforening vil indgå i vurderingen af, om du kan få en dispensation. Dog kan høringen af nabo udelades, hvis kommunen skønner, at dispensationen er uden betydning for de pågældende naboer. Andet Alle husejere har fået en BBR-meddelelse. Du skal selv holde øje med, om oplysningerne på din BBRmeddelelse svarer til de faktiske forhold, og sørge for, at eventuelle fejl bliver rettet. Du skal også huske at ændre oplysningerne på din BBR-meddelelse, hvis du foretager ændringer på din ejendom. Det er vigtigt af hensyn til vurdering, forsikring, belåning og eventuel salg af ejendommen, at BBR-registeret er så korrekt ajourført som muligt. Side 7 af 15

9 2. Ansøgningsfasen: Hvad skal ansøgningen indeholde? Tilladelse eller anmeldelse? Du skal have en byggetilladelse, når: du ønsker at bygge fritliggende enfamiliehuse, dobbelt-, række-, kædehuse eller gruppehuse som har lodret adskillelse til nabohus du ønsker at udvide etagearealet i ovennævnte bygninger, f.eks. ved at bygge en tilbygning, udestue eller udnytte en tagetage du vil bygge en garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller lignende på over 50 m² en eventuel tilbygning til garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse eller lignende, medfører, at det samlede areal overstiger 50 m² eller kræver en dispensation. Ved ombygninger og andre væsentlige forandringer i eksisterende huse, hvor der ikke sker ændringer i arealet, skal man normalt ikke søge om tilladelse hos kommunen. Men man har som ejer pligt til at overholde bygningsreglementets krav (fig. 14). Tilsvarende har man pligt til at overholde krav i lokalplan, byplanvedtægt eller lignende. Selve ansøgningen Inden du går i gang med at bygge, skal du søge om byggetilladelse. Du kan få et ansøgningsskema hos Borgerservice, eller du kan hente skemaet via vores hjemmeside ( Alternativt kan du skrive et brev, men så skal du blot huske, at matrikelnummer og adresse skal fremgå. Ansøgningen/brevet skal være underskrevet enten af ejeren, eller - ved fuldmagt fra ejeren - af den projekterende. Du må ikke begynde at bygge, før du har fået byggetilladelse. Figur 13. Ansøgningsskema. Husk - at det er dit/ejerens ansvar, at de oplysninger, der gives til kommunen, er rigtige, og at arbejdet bliver udført lovligt og håndværksmæssigt korrekt. Tegninger Sidst i denne folder er angivet eksempler på, hvordan sådanne tegninger kan udformes. Hvis du ikke har byggemæssig indsigt, bør du overveje, at lade en arkitekt, et byggefirma eller lignende udarbejde de nødvendige tegninger. Beregninger og beskrivelser Udover tegninger skal ansøgningen vedlægges dokumentation for, at bygningskonstruktionerne opfylder reglementets krav. I det følgende er angivet, hvilke beregninger og beskrivelser et projekt normalt skal indeholde: Figur 14. Du kan finde de enkelte bestemmelser i Bygningsreglement BR08. Beregning af bebyggelsesprocent. Oplysninger om grundstørrelse, og bebyggelsens etageareal. Redegørelse for overholdelse af byggelinier, samt Side 8 af 15

10 højde og afstandsforhold. Indretning. Beskrivelse af anvendte materialer og dokumentation for CE-mærkning af disse. Statiske beregninger, herunder fundering. (Hvis det er et krav). Enten oplysning om bygningens energibehov, dokumentation for at energirammen er opfyldt samt kvittering for at oplysningerne er indberettet til Energimærkningsordningen, hvis byggeriet udføres efter energibestemmelserne, eller redegørelse for varmetabet gennem bygningsdelene, hvis byggeriet udføres efter varmetabsbestemmelserne. Beskrivelse af ventilationsforhold. Redegørelse for handicapforhold, herunder tilgængelighed for handicappede. Beskrivelse af hvordan de brandmæssige krav opfyldes. Radonsikring. Beskrivelse af vvs- og kloakforhold. Gebyrer Vallensbæk Kommune har fastlagt gebyrer bl.a. for at udstede byggetilladelser. Gebyrerne kan ses på kommunens hjemmeside ( Figur 15. Få gode råd til dit byggeri i SBIanvisning nr. 189 for småhuse. Yderligere råd og vejledning Bygningsreglementet BR10 med tillæg kan købes i en boghandel eller lånes på biblioteket (fig. 14). Du kan også finde det på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside SBI-anvisning nr. 189 angiver gode råd til, hvordan byggeriet kan udføres (fig. 15). Man skal dog være opmærksom på, at anvisningen ikke indeholder de sidst opdaterede ændringer til bygningsreglementet. F.eks. er kravene til isolering blevet skærpet væsentligt siden bogen blev skrevet. Hvis du har brug for at se i de tidligere byggesager på din ejendom, så kan disse ses hos kommunen ved henvendelse til Borgerservice. Vi deltager gerne i en forhåndsdialog, hvor rammerne for et kommende byggeprojekt afklares. Side 9 af 15

11 3. Behandlingsfasen: Hvad er kommunens rolle? Kommunens sagsbehandling Kommunens opgave er, at kontrollere om byggeriet opfylder kravene i kapitel 1 i Bygningsreglement BR10. Behandlingsproces Hvis ansøgningen overholder samtlige bestemmelser i lokalplan, bygningsreglement samt anden relevant lovgivning, vil der blive givet en byggetilladelse til det ansøgte. Hvis materialet ikke er tilstrækkeligt, vil ansøger få besked om hvilke emner der skal redegøres for. Hvis det ønskede byggeri kræver dispensation, vil kommunen, efter modtagelse af en begrundet ansøgning, evt. tage stilling til, om en sådan vil blive givet. Hvis kommunen ser positivt på det ansøgte, vil der blive sendt naboorientering ud til de relevante parter, og efterfølgende vil sagen evt. blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget. Når der er truffet en endelig beslutning, vil ansøger få besked om sagens udfald. Hvis der er enkelte mangler i ansøgningsmaterialet, kan byggetilladelsen indeholde særlige betingelser, som skal overholdes. F.eks. præciseringer af lovgivningens indhold, hvor der i visse tilfælde skal indsendes yderligere materiale til godkendelse. I forbindelse med et evt. færdigsyn vil det blive kontrolleret, om byggeriet opfylder disse betingelser. Vær opmærksom på, at en byggetilladelse kun er gyldig i 1 år. Det indebærer, at byggeriet skal være startet, inden der er gået 1 år fra datoen for byggetilladelsens udstedelse, ellers bortfalder tilladelsen automatisk. Kontakt til andre myndigheder Inden kommunen kan give en byggetilladelse, skal det undersøges om byggearbejdet er i strid med visse andre lovgivninger. Bl.a. lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om bygningsfredning, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og museumsloven. Sagsbehandlingstider Du kan få sagsbehandlingstiderne oplyst ved at henvende dig til Bygge, Plan & Miljø, eller se på vores hjemmeside Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden først starter, når hele byggesagens materiale og projekt er fyldestgørende og der er meddelt eventuelle dispensationer. Side 10 af 15

12 Færdigmelding og ibrugtagning Når byggearbejdet er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunen. Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunen. Der vil eventuelt blive foretaget et syn af byggeriet, inden sagen af-sluttes. Når byggeriet er konstateret i orden og byggetilladelsens krav er opfyldt, afsluttes byggesagen og der sendes automatisk en ny BBR-meddelelse. Side 11 af 15

13 Eksempler på nødvendigt tegningsmateriale Tegninger skal være forsynet med alle oplysninger, der behøves til en sikker forståelse af dimensioner og den enkelte konstruktion. Tegningerne skal være målfaste. Husk at angive navn, adresse, matrikelnummer og målforhold på tegningerne. Bemærk! De viste tegninger skal kun betragtes som eksempler. De kan ikke bruges til at bygge efter. Mål, materialer mv. skal afspejle det konkrete byggeprojekt. Alle de viste eksempler er nedfotograferede. Situationsplan Minimum størrelsesforhold er 1:200 Situationsplan skal angive: Afstand til skel. Nordpil. Beregning af bebyggelsesprocent. Sokkelkote. Terrænkoter, hvis der er væsentlige terrænforskydninger. Forsyningsledninger fra skelbrønd til hus. Samtlige eksisterende bygninger. Evt. skråningsanlæg og støttemure. Udkørsel og P-pladser på grund. Målforhold. Plantegning Minimum størrelsesforhold er 1:100 Plantegning skal angive: Indretning. Rumbetegnelser. Dørbredder. Mål. Vinduer. Placering af redningsåbninger. Vægventiler. Ventilation. Faste installationsgenstande (toilet, håndvask). Fyr, brændeovn eller pejs. Angivelse af hvor lodrette snit er placeret. Nordpil. Side 12 af 15

14 Snittegning Minimum størrelsesforhold er 1:50 Snittegning skal angive: Beskrivelse af konstruktioner og materialer. Sokkelkote skal fremgå af snit, bør angives i DNN (Dansk Normal Nul) eller et relativt kotesystem. Materialebeskrivelse. Rumhøjder. Markering af terræn Terræn- og sokkelkote. Dræn. Facadetegning Minimum størrelsesforhold er 1:100 Facadetegning skal angive: Eksisterende og fremtidig terræn indtegnes, hvis der sker terrænreguleringer, eller hvis grunden har væsentlige niveauforskelle. Eksisterende terræn vist med stiplet linie. Fundaments- og forsyningsplan Minimum størrelsesforhold er 1:100 Side 13 af 15

15 Kloak- og fundamentsplan skal angive: Ledningsmateriale. Dimensioner. Fald. Placering af ledninger, brønde og vandlåse - ledningsføring angives til offentlig ledning eller skelbrønd. Placering af øvrige forsyningsledninger - el, gas, fjernvarme, mv. Signaturer: GA Gulvafløb WC Toilet HV Håndvask VM Vaskemaskine T Tagbrønd med sandfang V Vandlås Brønd, bundkote angives Spildevandsledning Regnvandsledning Forankring af tag støbt ned i fundamentet Side 14 af 15

16 Huskeliste og kontaktoplysninger Ud fra denne liste kan du kontrollere om du har alle relevante oplysninger med i dit projekt: Adresse og matrikel nummer Underskrift Evt. fuldmagt Deklarationer og byggelinier Afstande til nabo- og vejskel Bygningshøjde, højdegrænseplan, gulv- og terrænkote Placering af P-plads (normalt 2 pr. enfamiliehus) Alle bygningers indbyrdes placering på grunden Grundareal, etageareal og bebyggelsesprocent Rumhøjder Forankringer, vindafstivninger (beregning af konstruktioner) Enten energirammeberegninger eller varmetabsberegninger Ind- og udvendig kloak Afvanding fra tag Opvarmningsform (fjernvarme, naturgas, oliefyr m.m.) Placering af gas- og vandstikledning Yderligere information Adresse Vallensbæk Kommune Bygge, Plan & Miljø Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Tlf bpm@vallensbaek.dk Telefontid mandag onsdag: torsdag: fredag: Åbningstid i Borgerservice: mandag, tirsdag og onsdag: torsdag: fredag: Se på vores hjemmeside hvor du kan finde de nødvendige oplysninger om byggeri under Byggeportalen. Side 15 af 15

17 Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Tlf Bygge, Plan & Miljø