STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION. Rudersdal Kommune, maj 2011

Transkript

1 STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION Rudersdal Kommune, maj 2011

2 2 Rudersdal Kommune Øverødvej Holte Tlf: rudersdal@rudersdal.dk

3 INDHOLD 1. INKLUSION i Rudersdal Kommune 4 Hvad er inklusion? 5 Formål 5 Proces og metode 5 Strategiens opbygning 7 Projektorganisation 8 2. DEN GODE INKLUSION 9 Værdigrundlag 10 Faglighed 10 Forældre 11 Organisation ORGANISATION OG RESSOURCER 14 Styregruppens forslag FAGLIGHED FORÆLDRE 18 Styregruppens forslag FORSLAGSKATALOG og fokusområder Forslag om projektorganisation Organisation og ressourcer Faglighed Forældre Fordeling af fokus over den fire-årige periode 25 3

4 1. INKLUSION i Rudersdal Kommune Denne strategi er en beskrivelse af, hvordan Rudersdal Kommune vil arbejde for at fremme inklusion på skoler, i dagtilbud og i fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen blev på sit seminar i januar 2010 orienteret om Udfordringer i , herunder et tværgående fire-årigt inklusionsprojekt. En styregruppe nedsat af forvaltningen har nu udarbejdet et forslag til en Strategi for Den gode inklusion, der fremlægges for Børne- og Skoleudvalget med henblik på udsendelse til høring/ udtalelse. Denne strategi er en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde videre med inklusion. Projektets formål er, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaberne i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Projektet skal udvikle det inkluderende miljø til gavn for fællesskabet mellem alle børn. De ressourcer, der er til rådighed i form af medarbejdere, økonomi og fysiske rammer skal anvendes med fokus på Den gode inklusion. Det skal bl.a. realiseres gennem en differentieret pædagogik og undervisning, der er tilpasset det enkelte barn, ligesom udvikling af det tværfaglige samarbejde skal sikre den bedst mulige indsats for barnet. Det centrale spørgsmål er, hvordan man som pædagog, dagplejer eller lærer bidrager til, at alle børn får udbytte af fællesskaberne? Inklusionsforståelsen i denne strategi er baseret på nyere forskning, professionelles erfaringer i Rudersdal og input fra kommunens borgere. Tilsammen peger dette på vigtigheden af ikke at udelukke nogen fra de faglige og sociale fællesskaber. I dag er der en tendens til, at grænserne for, hvad der er normalt, bliver smallere. Det gør en helhedsorienteret og professionel inklusion endnu vigtigere, for der skal være plads til alle børn i Rudersdal Kommunes dagtilbud, skoler og fritidstilbud. En inkluderende pædagogik lægger op til, at børnene og de unge lærer af hinandens forskelligheder også af de børn, der møder vanskeligheder i institutionen eller skolen. Det stiller krav til de professionelle om at blive bevidste om deres egen rolle i dagligdagen. Det centrale spørgsmål er, hvordan man som pædagog, dagplejer eller lærer bidrager til, at alle børn får udbytte af fællesskaberne? 4

5 Strategien for Den gode inklusion skal være med til at sikre, at de ansatte er klædt på til at tackle de nye udfordringer. alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening for det enkelte barn og fællesskabet som gruppe Hvad er inklusion? Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori sociale og faglige fællesskaber øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Det betyder, at alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening for det enkelte barn og fællesskabet som gruppe. Barnet har ret til at blive hørt og føle sig anerkendt. Det er kommunens opgave at indrette fællesskaberne, så børn og unge ikke marginaliseres fagligt, socialt eller etnisk. Kort sagt: Hovedopgaven er at sørge for, at alle børn har det godt og kan udvikle sig i de sociale og faglige relationer, de indgår i, og at de kan udvikle sunde relationer hinanden imellem. Formål Strategi for Den gode inklusion skal skabe et fælles grundlag for både det overordnede og konkrete arbejde med inklusion. Derudover skal strategien: Skabe rammer for Rudersdal Kommunes arbejde for at fremme inklusion Fastsætte et værdigrundlag for inklusionsindsatsen Tydeliggøre de indsatsområder, som kommunen vil arbejde med Beskrive den fremadrettede proces for inklusionsindsatsen. Proces og metode Strategi for Den gode inklusion bygger på tre elementer: 1. En forundersøgelse af den kommunale inklusionspraksis på Børn og Unge, Dagtilbud til børn og Skoleområdet i Rudersdal Kommune 2. Notatet Den gode inklusion udgør det værdimæssige grundlag for kommunens inklusionsstrategi 3. Fire arbejdsgruppers materiale om indsatsområderne: Faglighed Forældre Organisation Økonomiske Ressourcer. 5

6 Forundersøgelse Forundersøgelsen udsprang af et ønske om at forstå en række centrale forhold af betydning for kommunens evne til at inkludere alle de børn, der har ret til at deltage i kommunens tilbud. For at få et så dybt indblik i de eksisterende inklusionsmekanismer som muligt bestod undersøgelsen af to separate dele: En kvalitativ og en kvantitativ. Den kvalitative del afdækker gennem en række fokusgruppeinterviews med bl.a. ansatte og forældre de forskellige gruppers opfattelse af inklusionsbegrebet og de vigtigste temaer for indsatsen. Den kvantitative del giver et overblik over nøgletal for økonomi og fordeling af børn på special- og normalområderne. Forundersøgelsen blev præsenteret ved et kick-off seminar i november 2010 for relevante ledere og medarbejdere. Rapportens analyser og anbefalinger har dannet grundlag for udarbejdelsen af Den gode inklusion og styregruppens udarbejdelse af nærværende strategi. Den gode inklusion Den gode inklusion udgør værdigrundlaget og den kvalitative ramme for inklusionsarbejdet i Rudersdal. Den bygger på forundersøgelsen i kombination med nyere forskning og faglig ballast i kommunen. Den har været et fælles udgangspunkt for de fire arbejdsgruppers arbejde. De har hver især haft til opgave at anbefale en række tiltag, som vil fremme inklusionsindsatsen og som kan indgå i den overordnede strategi. Disse anbefalinger præsenteres senere i strategien. Fire arbejdsgrupper For at konkretisere anbefalingerne fra forundersøgelsesrapporten og de kvalitative forventninger formuleret i Den gode inklusion nedsatte styregruppen fire arbejdsgrupper med fokus på temaerne faglighed, organisation, forældre og ressourcer. Arbejdsgrupperne er sammensat af relevante medarbejdere på tværs af områderne. Borgerinddragelse Der har været forskellige former for borgerinddragelse undervejs i forløbet bestående af et borgermøde i september 2010, samt lejlighedsvis inddragelse af en referencegruppe bestående af forældre, der har interesse i inklusionsarbejdet i Rudersdal. Referencegruppen blev ved et møde i april 2011 præsenteret for forslagene i strategiplanen. Styregruppen Det samlede forløb er tilrettelagt af en styregruppe bestående af Di- 6

7 rektør Henning Bach Christensen som formand i samarbejde med områdecheferne og medarbejdere fra Skoleområdet, Kultur, Dagtilbud til børn, Børn og Unge samt Økonomi. Strategiens opbygning Strategiplanen består af fire elementer: Den gode inklusion Organisation og ressourcer Faglighed Forældre Den gode inklusion er det kvalitative mål for indsatsen, mens de tre indsatsområder er nødvendige rammebetingelser for opnåelse af Den gode inklusion I modellen nedenfor indtager Den gode inklusion den centrale rolle som fællesmængde for de tre cirkler. Den gode inklusion er det kvalitative mål for indsatsen, mens de tre indsatsområder er nødvendige rammebetingelser for opnåelse af Den gode inklusion. Cirklernes overlap viser de betydelige sammenfald mellem de tre temaer, sammenfald, der også vil kunne genfindes i forholdet mellem forslagene i strategien og deres relation til de tre indsatsområder. De tre indsatsområder er ligestillede og gensidigt afhængige i et omfang, der gør det nødvendigt at fastholde en tværgående og koordinerende funktion også i det videre arbejde (se forslag til projektorganisation). Organisation og ressourcer Den gode inklusion Forældre Faglighed 7

8 De tre indsatsområder beskrives kort i tre separate afsnit som indledning til det samlede katalog over styregruppens forslag til indsatser i det fire-årige forløb. Anbefalingerne dækker et bredt spektrum af konkretiseringsniveauer, fra generelle forslag om kompetenceudvikling til ændringer i løsningen af specifikke opgaver. Forslagene til ændringer af organisationsændringerne er for helhedens skyld medtaget i strategiplanen, selvom de behandles i et særligt forløb i forår og sommer Styregruppen foreslår, at der oprettes en tværfaglig projektorganisation for den samlede udviklingsperiode, der skal rammesætte og følge udviklingen over den flerårige periode. Projektorganisation For at sikre den fortsatte sammenhæng mellem indsatserne inden for strategiplanens temaer og mellem forvaltninger og institutioner foreslår styregruppen, at der oprettes en tværfaglig projektorganisation for den samlede udviklingsperiode, der skal rammesætte og følge udviklingen over den flerårige periode. 8

9 2. DEN GODE INKLUSION Den gode inklusion udgør det værdimæssige og kvalitative grundlag for arbejdet med inklusion i forhold til kommunens børn og unge. Intentionen med Den gode inklusion er at opstille et værdigrundlag, som kan lægge op til refleksion og dialog i kommunen og på de enkelte institutioner. Den gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt grundlag for det daglige arbejde i kommunen og dens institutioner. Den gode inklusion skal sætte gang i en løbende debat i kommunens forskellige institutioner og afdelinger, såvel centralt som decentralt. En debat, der skal tydeliggøre for alle ledere og medarbejdere, hvad der kendetegner kommunens, områdets og institutionens forståelse af, hvad inklusion er, og hvilke konsekvenser denne forståelse har for deres professionelle praksis. Der er ikke formuleret eller vedtaget nogen enkeltstående definition af begrebet inklusion i Danmark. Intentionen med Den gode inklusion er derfor at opstille et værdigrundlag, som kan lægge op til refleksion og dialog i kommunen og på de enkelte institutioner. Den gode inklusion er udtryk for en Rudersdal-forståelse af, hvad der kendetegner en positiv inklusion, der øger kvaliteten af samværet for alle børn såvel som voksne. Ud over de nationale love og regler tager Den gode inklusion udgangspunkt i Salamanca-erklæringens principper, der blandt andet fastslår, at et inkluderende skole- og uddannelsessystem er grundlaget for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund for alle borgere og på alle niveauer og områder i samfundet. Den gode inklusion omfatter også dagtilbud og kultur/ fritidstilbud til børn og unge, der er ligeså vigtige aktører i forhold til at skabe den bedst mulige opvækst for alle børn og unge i Rudersdal. Endelig bygger Den gode inklusion på de intentioner, der er formuleret i kommunens arbejdsgrundlag (Dagtilbudspolitikken, Børn og Unge-politikken, Den gode skole og Kulturpolitikken). Den gode inklusion bliver grundlaget for formuleringen af en grundlæggende inklusionsforståelse i fælleskommunale og lokale værdigrundlag og styredokumenter. Den gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt grundlag for det daglige arbejde i kommunen og dens institutioner. Den gode inklusion beskrives ud fra fire vinkler: Værdigrundlag Faglighed Forældre Organisation og ressourcer. Værdigrundlaget udgør de grundlæggende principper, som der arbejdes ud fra i Rudersdal, mens de tre andre temaer beskriver de for- 9

10 hold, der skal være til stede, for at kommunens medarbejdere kan arbejde i overensstemmelse med værdigrundlaget. Værdigrundlag Den gode inklusion anser opvækst i inkluderende børnefællesskaber i dagtilbud, skole og fritidsliv for at være grundlag for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund lokalt, nationalt og globalt. det er en ret for alle børn at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, de indgår i Det betyder, at: inklusion er et menneske- og samfundssyn og ikke en metode eller et koncept børn i vanskeligheder er børn, som dag-, skole-, kultur- eller fritidstilbud har sværere ved at komme i møde end andre børn kommunens dag-, skole-, og kultur- og fritidstilbud kommer alle børn i møde det er en ret for alle børn at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, de indgår i fællesskaber ses som levende og dynamiske relationer mellem mennesker, der forpligter sig i forhold til hinanden forskelligheder ses som en styrke for udviklingen af dynamiske og udviklende fællesskaber for alle børn børns adfærd ses som en invitation til dialog frem for konflikt inkluderende fællesskaber har spilleregler og samværsformer, der omfatter og er til gavn for alle børnene de inkluderende fællesskaber er børnenes øvepladser for det videre liv i et inkluderende samfund alle børn har adgang til forskellige fællesskaber, der tager udgangspunkt i barnets trivsel og udviklingsmuligheder medarbejdere arbejder ud fra et fælles ansvar for alle børn med fokus på børnenes udvikling og lyst til at inddrage dem selv og deres praksis i et lærende fællesskab forældre er de professionelles vigtigste samarbejdspartnere og ressourcepersoner værdigrundlaget for Den gode inklusion indgår som et aktivt udgangspunkt for det daglige inklusionsarbejde i Rudersdal. 10

11 Faglighed Den gode inklusion har fokus på, at medarbejderne har de grundlæggende forudsætninger for at arbejde inkluderende. De har adgang til rådgivning og efteruddannelse og gør aktivt brug af de forskellige ressourcepersoner, de har til rådighed lokalt eller centralt. alle skal være opmærksomme på, at tilpasningen af egen praksis er det første skridt, når de ser et barn i en udsat position. Det betyder, at: almenfaglighed og specialfaglighed ses som hinandens forudsætninger for den gode inklusion at de specialfaglige ressourcer organiseres, så de bringes så tæt på normalmiljøet som muligt faglighed udvikles og fastholdes gennem målrettet efteruddannelse og praksisnær kompetenceudvikling organisations- og samarbejdsformer understøtter medarbejdernes brug af ny viden og nye kompetencer i deres daglige praksis medarbejderne har adgang til samarbejde, sparring og rådgivning fra interne eller eksterne ressourcepersoner med indsigt i inkluderende praksis der opbygges faglige fællesskaber lokalt og på tværs af dagtilbud, skoler og fritidstilbud både professionsforståelser, organisationsformer og fremgangsmåder skal understøtte praksislæring og udviklingen af en professionskultur, der er nysgerrig på egen praksis og dens betydning for børnene de professionelle er bevidste om, hvad der er ekskluderende i læringsmiljøet, og hvad der fremmer inklusionen alle er opmærksomme på, at tilpasningen af egen praksis er det første skridt, når de ser et barn i en udsat position. Forældre Den gode inklusion bygger på, at alle forældre er vigtige samarbejdspartnere og ressourcer i arbejdet med inklusion. Den gode inklusion bygger på, at alle forældre er vigtige samarbejdspartnere og ressourcer i arbejdet med inklusion. Det betyder at: kommunens og den enkelte institutions værdigrundlag er rammen for den løbende dialog med forældrene om, hvad det vil sige, at deres barn er del af et inkluderende fællesskab forældre- og skolebestyrelserne deltager aktivt i at understøtte 11

12 inklusionen forældrene inddrages i at skabe børnefællesskaber for alle børn på grundlag af klare aftaler om trivsel og samværsregler forældrene inddrages i løbende dialog om at skabe positive relationer mellem alle i et inkluderende fællesskab for både børn og voksne forældrene inddrages i at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og fra skole til fritidsliv og ungdomsuddannelse forældrene støttes i, hvordan de kan hjælpe og komme børn i vanskeligheder i møde forældre til børn i vanskeligheder inddrages hurtigt i et koordineret, tværfagligt samarbejde med henblik på at understøtte barnets/den unges fortsatte trivsel og læring. Organisation Den gode inklusion ser organisationsformer, opgaveløsning og ressourcer som vigtige redskaber for inkluderende fællesskaber. Nøgleord i denne sammenhæng er ledelse, fleksibilitet, tværfaglighed og ressourcer. alle ledere skal bidrage aktivt til at skabe en inkluderende kultur Det betyder, at: Ledelse der er ledelsesmæssig fokus på løsning og udvikling af inklusionsopgaverne på alle niveauer i kommunen ledere på alle niveauer er opmærksomme på at iværksætte og støtte op om alle relevante tiltag, der kan fremme inklusion, ligesom alle ledere skal bidrage aktivt til at skabe en inkluderende kultur inklusion indgår som et centralt fokusområde for al ledelse både strategisk, personalemæssigt, pædagogisk- og organisatorisk både almen- og specialtilbuds roller og relationer er klart beskrevet og indgår tydeligt i medarbejdernes forståelse af deres personlige roller og relationer alle fremgangsmåder og formelle procedurer (fx visitation) bygger på et helhedssyn i forhold til det enkelte barns situation og de handlemuligheder, det giver. 12

13 Tværfagligt samarbejde indsatsen er tværfaglig forstået på den måde, at der er mulighed for at inddrage forskellige faggrupper fleksibelt i den konkrete indsats specialistressourcer skal være organiseret så de er tilgængelige for rådgivning og samarbejde lokalt almen- og specialistressourcer er organiseret i mere formaliserede samarbejdsfora samtidig med, at der er den nødvendige fleksibilitet i forhold til mere ad hoc prægede samarbejdsrelationer alle overgange mellem og indenfor forskellige tilbud kommer alle børn og deres forældre i møde og skaber på den måde det bedst mulige udgangspunkt for et professionelt arbejde i fx en ny institution eller afdeling. Fleksibilitet der udvikles fleksible organisationsformer, der kan medvirke til, at videns- og støtteressourcer anvendes målrettet, hvor og hvornår der er mest behov for dem der sikres fleksibilitet mellem tilbuddene, så overgange og grænseflader mellem normal- og specialtilbud bliver mere glidende og børnene i nogle sammenhænge kan indgå i forskellige tilbud, der giver dem mulighed for at være specielle i det almindelige og almindelige i det specielle gruppe- og klasseinddeling er fleksibel og opbrydelig, så det gøres muligt i højere grad i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og undervisningstemaer at tilgodese de enkelte børns behov. Ressourcer kommunens ressourcer (medarbejdere, økonomi og fysiske rammer) anvendes målrettet i forhold til at styrke det inkluderende fællesskab tværfagligheden mellem de professionelle, forældre osv. skal understøttes af en fleksibel ressourcefordeling, som sikrer, at det enkelte barn og det fællesskab, det er en del af, er i centrum for inklusionsindsatsen de økonomiske tildelingsmodeller skal understøtte institutionernes muligheder for og incitamenter til inklusion. 13

14 3. ORGANISATION OG RESSOURCER Den gode inklusion ser organisationsformer, tilgange til opgaveløsningen og ressourcer som vigtige redskaber for opbygningen af inkluderende fællesskaber for børnene i Rudersdal Kommune. Nøgleord i denne sammenhæng er ledelse, fleksibilitet, tværfaglighed og ressourcer. Organisation og ressourcer er primært optaget af at se på, hvordan skolernes, institutionernes, fritidsorganisationernes og forvaltningernes gensidige og interne organisering samt den måde, de løser deres opgaver på, kan understøtte Den gode inklusion. Der stilles samtidig forslag om økonomiske tildelingsmodeller, der i større omfang rummer incitamenter til, at institutioner og skoler vælger inkluderende tilgange til børn i vanskeligheder. Fleksibiliteten er sammen med helhedssyn et styrende princip for opbygningen af de fremtidige organisationsformer og tildelingsmodeller. Formålet med disse overvejelser og de forslag styregruppen er kommet med er først og fremmest at styrke fagligheden blandt medarbejderne, give bedre mulighed for ledelse og ressourcestyring samt øgede muligheder for, at medarbejdernes faglige ressourcer kan komme i spil så tæt på normalmiljøet som muligt. Styregruppens forslag til løsninger/ændringer er tænkt i forhold til fem muligheder: 1. Strukturændring (organisationsændring) i form af flytning af institutioner eller afdelinger til andre institutioner eller områder Fleksibiliteten er sammen med helhedssyn et styrende princip for opbygningen af de fremtidige organisationsformer og tildelingsmodeller. 2. Opgaveflytning (inden for nuværende organisation) i form af flytning af en opgave fra en institution eller et område til andre institutioner eller områder 3. Ændret opgaveløsning i form af andre tilgange, roller eller relationer i forhold til den nuværende opgaveløsning 4. Nye tiltag i form af nye procedurer, organisationsformer eller funktioner, der ikke har været til stede tidligere 5. Ressourcer i form af ændrede tildelingsmodeller i Dagtilbud til børn og Skoleområdet. Forslagene er udarbejdet på baggrund af en analyse af fordele og ulemper ved de opstillede modeller. 14

15 Forslagene til organisationsændringer indgår i en selvstændig proces i foråret og sommeren 2011, der vedrører en reorganisering af Børn og Ungeområdet og forventes iværksat september

16 4. FAGLIGHED Den gode inklusion har hele tiden fokus på, at medarbejdere har de grundlæggende forudsætninger for at arbejde inkluderende. De har adgang til rådgivning og efteruddannelse og gør aktivt brug af de ressourcer, de har adgang til i form af forskellige ressourcepersoner lokalt eller centralt. Det er afgørende for Den gode inklusion, at den enkelte medarbejder er i besiddelse af de nødvendige faglige og personlige kompetencer samt evne til at omstille sig og indrette sin praksis i forhold til børnene. Det er afgørende for Den gode inklusion, at den enkelte medarbejder er i besiddelse af de nødvendige faglige og personlige kompetencer samt evne til at omstille sig og indrette sin praksis i forhold til børnene. Men faglighed er ikke alene knyttet til den enkelte medarbejder. Den understøttes og udvikles af de professionelle fællesskaber, medarbejderen er en del af. Derfor skal faglighed både opbygges gennem kompetenceudvikling, organisering af medarbejderressourcerne og ændrede tilgange til opgaveløsningen. For at kunne arbejde med de faglige kompetencer er det nødvendigt at tydeliggøre den betydning inklusionsforståelsen har for den professionelle medarbejder og leder i Rudersdal. Der er en afgørende sammenhæng mellem de værdier, der knytter sig til inklusion og den professionsforståelse, medarbejderne arbejder ud fra i Rudersdal og de enkelte institutioner. En sammenhæng, der blandt andet tydeliggør nødvendigheden af, at alle sætter deres praksis i spil i et professionelt samarbejde med deres kolleger og ledere. De faglige og personlige kompetencer, der sættes fokus på i denne strategiplan, er ikke alene afgørende for inklusion, men for al pædagogisk virksomhed. De konkrete indsatser skal derfor ses i sammenhæng med den samlede indsats i Dagtilbud til børn, Skoleområdet Børn og Unge og Kultur/fritid-områderne. Styregruppens forslag Strategien for Den gode inklusion skal sætte fokus på tre områder: Generelle kompetencer, specialkompetencer og ledelsens rolle. Generelle kompetencer Arbejdet med udvikling af medarbejdernes generelle kompetencer vil have særlig fokus på de voksnes rolle i forhold til at understøtte børn og deres samspil med andre, de voksnes samarbejde og kommunikation, samt de faglige og metodiske kompetencer hos medarbejderne. Specialkompetencer Specialkompetencer fokuserer både på specialfagligheden på særlige områder og på vejledningsfagligheden hos specialisterne med en 16

17 konsultativ rolle i forhold til normalområderne. Ledelse Ledelsen har en afgørende rolle i forbindelse med udviklingen og forankringen af institutionens inklusionsforståelse, organiseringen af medarbejderne samt rammesætningen af medarbejdernes kompetenceudvikling og professionelle samarbejde. Styregruppen forventer en større investering i forhold til at skabe en fælles ramme for forståelse, metodeudvikling og uddannelse af både generelle og specielle kompetencer samt understøttelse af ledelsen. En stor del af kompetenceudviklingen og arbejdet med den fælles ramme for forståelse bør og vil med fordel kunne foregå på tværs af områderne. 17

18 5. FORÆLDRE Den gode inklusion bygger på, at alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion. Uden opbakning fra forældrene er Den gode inklusion ikke mulig. Forældrene skal motiveres til at tage aktiv del i ansvaret for at skabe et godt fællesskab i de inkluderende faglige og sociale fællesskaber, som deres børn er en del af. I dag er det almindelig praksis at tænke forældrene ind i arbejdet med at inkludere børn med vanskeligheder i fx en almindelig skoleklasse. Det sker blandt andet ved at fordre gode relationer mellem forældre og børn, forældre og personale samt forældrene imellem generelt. Traditionelt har der været stort fokus på inklusionen af børn i vanskeligheder, mens børn, der indgår i de sociale og faglige fællesskaber med børn i vanskeligheder, har fyldt mindre i inklusionsindsatsen. Med Den gode inklusion skifter fokus til nu at se på, at børn generelt skal føle sig inkluderet i de faglige og sociale fællesskaber, de indgår i. Det opnås ikke uden et godt samarbejde med og opbakning fra forældrene bredt. For at etablere og udvikle relationen til og samarbejdet med forældrene, er det væsentligt, at de professionelle i deres faglige møde med forældrene er imødekommende, fokuserede og fleksible ud fra de behov, de bliver mødt med. Særligt for forældre til børn i vanskeligheder gælder det, at de skal involveres så tidligt som muligt i et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde om en plan for inklusionen af barnet. Planen skal være tydelig og konkret, så hverken forældre eller medarbejdere er i tvivl om indsatsen eller om, hvad de hver især har ansvar for, uanset eventuelle institutionelle skift. Som en konsekvens af det ændrede fokus for inklusionsindsatsen er der behov for, at det ikke kun er specialisterne, der kan give råd og vejledning til forældrene: Alt personale med ansvar for børn,skal kunne tage kvalificeret del i ansvaret for det enkelte barns inklusion, så den rette balance for god vejledning, information, råd og støtte kan sikres. Det kræver et øget fokus på kommunikationen mellem forældre og institution eller skole og på den eksterne formidling af, hvad kommunen gør, hvornår og hvorfor. Forældrene skal motiveres til at tage aktiv del i ansvaret for at skabe et godt fællesskab i de inkluderende faglige og sociale fællesskaber, som deres børn er en del af. At de fx taler med deres børn om, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, og at forældrene er i dialog med hinanden og personalet for at finde mulige løsninger på eventuelle udfordringer eller problemer i fællesskabet i fx klassen. 18

19 Derfor er det vigtigt at være tydelige i dialogen med forældrene; at de aldrig er i tvivl om, hvilke forventninger der er til dem, hvor de kan spørge, hvis de er i tvivl eller bekymrede, og at de føler sig imødekommet og forstået. I forbindelse med institutionsskift (institution forstået som vuggestue, børnehave, skole, specialinstitution og -skole) er det i forhold til forældrene og børnene afgørende, at der er dialog på tværs af institutioner, så de tilgange og metoder, forældrene mødes med i dialogen, er ens. Styregruppens forslag I forhold til forældrene som indsatsområde er der behov for, at de professionelle styrker deres faglighed og opmærksomhed på tre overordnede områder: 1. Samarbejdet med forældrene medarbejdere og ledere skal være imødekommende, fokuserede og fleksible 2. Løbende rettidig og relevant information generelt og i det nære møde 3. Kompetenceudvikling og erfaringsudveksling i og på tværs af organisatorisk placering (jf. indsatsområdet faglighed). Daginstitutioner og skoler skal med udgangspunkt i en beskrivelse af et forpligtende fællesskab, klarlægge forventninger, værdier og mål for samarbejdet med forældrene, så de har gode muligheder for at støtte op om arbejdet med sunde, gode og lærerige faglige og sociale fællesskaber for alle børn, jf. Den gode inklusion. Formålet er at: Skabe et fællesskab omkring børnegruppen, hvor fællesskabets forventninger og muligheder italesættes fra begyndelsen Skabe faste rammer og aftaler om uformelle fællesskaber (fx fødselsdage, legegrupper m.m.) Skabe åbenhed om børn, der har brug for særlige hensyn Sikre klare og hurtige kommunikationsveje mellem ansatte og forældre Opstille retningslinjer for kommunikation mellem personale og forældre og personale og børn I forlængelse heraf, og i tråd med behovet for øget information, foreslås en fortsat udbygning af BørneRuden som en væsentlig kilde til information mellem medarbejdere og forældre/netværksdannelse. BørneRuden skal være med til at sikre information, overgange og 19

20 synliggørelse af det arbejde, der finder sted, så det bliver synligt for forældrene: Det er derfor væsentligt at sikre den fortsatte udvikling, fastholdelse og videndeling af medarbejdernes generelle og specifikke relationskompetencer og metoder. Hvilke fagpersoner, der er knyttet til deres barn Hvilke muligheder, der er for at få hjælp i hjemmet Hvad man som forældre med fordel kan gøre. Sidst men ikke mindst er der brug for tydelige, professionelle medarbejdere og klare etiske og værdimæssige holdninger i hele organisationen. Det er derfor væsentligt at sikre den fortsatte udvikling, fastholdelse og videndeling af medarbejdernes generelle og specifikke relationskompetencer og metoder. Rudersdal Kommune har i dag en række medarbejdere uddannet i relations- og ressourceorienteret pædagogik, som med fordel kan videreuddannes med særligt fokus på forældresamarbejdet. 20

21 6. FORSLAGSKATALOG og fokusområder På baggrund af arbejdsgruppernes bidrag har Styregruppen udarbejdet en række forslag til ændringer og nye tiltag, der skal understøtte Den gode inklusion. 1. Forslag om projektorganisation For at sikre den fortsatte sammenhæng mellem indsatserne inden for strategiplanens temaer og mellem forvaltninger og institutioner foreslår styregruppen, at der oprettes en tværfaglig projektorganisation, der skal rammesætte og følge udviklingen over den flerårige periode. Projektorganisationen vil have ansvar for: Udarbejdelse af overordnede projektbeskrivelser og tidsplaner Udarbejdelse af kommissorier for tværgående arbejdsgrupper Udarbejdelse af forslag til de relevante fagudvalg Koordinering af indsatser på tværs af områder og institutioner Erfaringsopsamling og kommunikation mellem projektets deltagere Kommunikation til de relevante fagudvalg og projektets omverden Evalueringen af det samlede projekt. Projektorganisationen ledes af direktøren, der sammensætter en tværfaglig gruppe bestående af områdechefer og relevante medarbejdere fra de respektive områder. 2. Organisation og ressourcer Med baggrund i en analyse af, om Rudersdal Kommune har en organisation og en opgaveløsning, der understøtter Den gode inklusion, anbefaler Styregruppen følgende: 2.a Strukturændringer PPR og Egebækskolen flyttes til Skoleområdet for at styrke normalområdets kompetencer indenfor inklusion Børnehaven Rudegårds Allé flyttes til Dagtilbudsområdet, hvilket sikrer løbende ledelsesmæssig sparring på opgaven og giver mulighed for sammenhæng mellem børnegruppen i Rudegårds Allé og resten af børnehusene Udskolingsklassen på Sjælsø flyttes til Skovlyskolen efter en faglig vurdering af Skovlyskolens muligheder, da en sådan flytning vil 21

22 styrke det faglige niveau Støttekorpset sammenlægges med Dagtilbudsområdet for at sikre en hurtig og tidlig indsats. 2.b Opgaveflytning På forsøgsbasis arbejdes med en decentral placering af støttekorpsets medarbejdere på områdeinstitutionerne. Derved bliver der mulighed for et tættere samarbejde med pædagogerne, hvilket vil skabe længere kontinuerlige og forpligtende samarbejder. Det giver mulighed for en mere fleksibel og dynamisk brug af støtteressourcen. 2.c Ændret opgaveløsning Forvaltningssamarbejde: Visitation forankres i Skoleområdet for at styrke samarbejdet mellem kommunens specialfaglige ressourcer og normalområdet og dermed mindske risikoen for udskillelse til både fjernere og dyrere tilbud Der opbygges formaliserede fora og fremgangsmåder i forhold til overgange mellem dagtilbud, skoler og specialtilbud Egebækskolen og specialklasserne på Parkvej-, Dronninggaard- og Skovlyskolen udvikles som kompetencecentre for kommunens øvrige skoler, hvor tværfaglige kompetencer kan bidrage med forskellige vinkler på inklusionsindsatsen Skolernes egne ressourcemedarbejdere (som fx undervisningsvejledere, AKT og speciallærere) organiseres som et tværfagligt ressourcecenter for skolens medarbejdere og ledelse og vil bl.a. have til opgave at rådgive og støtte omkring skolens inklusionsarbejde Kultur/Fritidsområdet vil støtte udsatte børn og unges mulighed for deltagelse i foreningslivet under en samlet projektparaply Fritidsforstærkningen på tværs af Børn og Unge-, Skole- og Kultur/fritidsområderne. Der vil blive tale om tilbud med fokus på integration i allerede eksisterende tilbud og på oprettelse af mere specialiserede tilbud til grupper af børn. Dagtilbud: Zebragruppen videreføres i Børnehuset Sjælsø. Dette skal med- 22

23 føre, at børnene deltager i børnefællesskaber, hvor de har mulighed for at udvikle sig og være i fællesskaberne med hver deres forudsætninger og udviklingsbehov Visitationsproceduren til Pluspladserne, der har til formål at støtte kriseramte familier, tydeliggøres og knyttes tættere til den øvrige visitation på dagtilbudsområdet Ressourcegrupper fortsættes og specialpædagogerne knyttes fast til en daginstitution for at øge faglig sparring om inklusion Småbørnsteamenes opgaver udvides og skal fremover være både rådgivende og sagsforberedende til den centrale visitation. 2.d Nye tiltag Afdækning af fordele ved at opbygge forebyggende indsatsteam, der skal udgøre en tværfaglig gruppe til at koordinere en indsats i forhold til børn, forældre og medarbejdere, der reducerer risikoen for en negativ udvikling eller udskilning af børn i normalmiljøet Afdækning af mulighederne omkring brug af lærerassistenter 1, der skal aflaste læreren både med praktiske og pædagogiske opgaver og dermed øge lærerens mulighed for at undervise differentieret Udredning af mulighederne ved at inddrage skolens uddannede SFO-pædagoger i inklusionsarbejdet og i skolens undervisning Oprettelse af et netværk af vejledere i relations- og ressourceorienteret pædagogik. 2.e Ressourcer Der udarbejdes en ny grundtakstmodel på skoleområdet, der giver de enkelte skoler budget til og ansvar for at finansiere udgifter til særlig støtte op til et niveau svarende til 12 ugentlige lærerstøttetimer pr. uge, før den kan søge om yderligere midler fra den centralt visiterede pulje Ressourcen til støttekorpsmedarbejderne, der på forsøgsbasis er knyttet til enkelte områdeinstitutioner, udlægges, så samtlige områdeinstitutioner og skoler får mulighed for at disponere over et fast antal støttepædagogtimer, idet der derudover kan søges 1 Lærerassistenter omtales i visse andre kommuner som undervisningsassistenter. 23

24 om yderligere ressourcer til helt specielle opgaver. 3. Faglighed Forslagene omkring udviklingen af medarbejdernes faglighed vil i vidt omfang kræve yderligere afdækninger og formulering af konkrete planer på forvaltnings- og institutionsniveau. De enkelte forvaltninger og institutioner skal iværksætte en flerårig indsats omkring: Afdækning af de nødvendige og tilstedeværende kompetencer i forhold til inklusion Afdækning af relevante metodiske tilgange til inklusion Udarbejdelse og implementering af flerårige kompetenceudviklingsplaner med fokus på både efteruddannelse og praksislæring Forankring og brug af de opnåede kompetencer Organisering af de generelle, specialiserede og ledelsesmæssige kompetencer i forhold til inklusion. Styregruppen forudser behov for en flerårig ressourceprioritering på området. 4. Forældre Styregruppens forslag i forhold til forældrene har opmærksomhed på tre områder: Samarbejde Information Kompetenceudvikling. Der vil blive tale om indsatser på lokalt og kommunalt niveau: Lokalt er der behov for, at samarbejdet baseres på en fælles beskrivelse af de fællesskaberm, de voksne vil skabe for børnene Kommunalt vil BørneRuden blive udbygget med væsentlige informationer til forældrene om deres børn Både lokalt og kommunalt vil der blive sat fokus på den nødvendige faglighed hos medarbejderne i forhold til kommunikation og samarbejde. 24

25 5. Fordeling af fokus over den fireårige periode Dette er en overordnet tidsplan, som det - under forudsætning af forslagenes vedtagelse vil være en opgave for den fremtidige projektorganisation at konkretisere til fremlæggelse for de relevante fagudvalg. I det følgende gives en præsentation af de mere overordnede fokusområders tidsmæssige placering i løbet af perioden Det første år vil primært have fokus på etablering af de nye områder sådan som de er fastlagt med effekt fra september Som del af dette arbejde formuleres den fremtidige rolle for kommunens ressourcepersoner i forhold til inklusion. På det lokale niveau vil der blive sat fokus på afdækning af institutionens kompetenceprofil i forhold til inklusion. Endelig vil der være fokus på samarbejde og dialog med borgerne (i særdeleshed forældre) om betydningen af kommunens inklusionsforståelse De organisatoriske samarbejdsrelationer skal afdækkes og tilpasses i forhold til Den gode inklusions principper og der skal evt. formuleres nye procedurer og oprettes nye samarbejdsfora, der kan indeholde både medarbejdere og borgere. Der vil blive gennemført egentlige kompetenceudviklingsforløb som følge af afdækningsarbejdet i Fokus vil bl.a. blive på evaluering og erfaringsopsamling på projektog tiltagsniveau i forhold til: Organisationsændringernes betydning De nye roller og samarbejdsformer Kvaliteten af de tilbud, der er opbygget i forhold til inklusion. Resultaterne skal anvendes til en tilpasning af de allerede gennemførte tiltag og yderligere forankring af tiltag, der endnu ikke er fuldt implementeret. 25

26 På grundlag af de løbende evalueringer og erfaringsopsamlinger, der er foretaget undervejs i forløbet og fremlagt i områdernes årlige kvalitetsrapporter, laves en tværgående opsamling og analyse af det samlede fire-årige forløb.

27 27

28 Rudersdal Kommune Øverødvej Holte Tlf: rudersdal@rudersdal.dk 28