POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
|
|
- Augusta Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og dermed regeringen udtrykt ønske om, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Også i Køge Kommune er børn og unges ret til at indgå i fællesskaber en grundlæggende værdi, ligesom ønsket om større inklusion er udtrykt i Køge Kommunes Børn og Unge-politik: Køge Kommune ønsker, at alle børn og unge uanset køn, etnicitet eller handicap først og fremmest mødes som børn og unge, der grundlæggende er i besiddelse af de samme behov, og som oplever sig inkluderet i lokalområdets almene tilbud Begrundelserne for større inklusion er mange. Den inkluderende skole skaber børn og unge, der er i stand til at tackle en kompleks og foranderlig verden, og hvor mangfoldighed og grundlæggende respekt for forskelligheder er grundlaget for at fastholde vores demokratiske samfund. Derfor er det vigtigt, at de fleste børn får mulighed for at være en del af børnefællesskabet og klassefællesskabet ved at blive inkluderet i de almene tilbud i dagtilbud og skole. Undersøgelser peger desuden på, at indgribende specialundervisning ikke altid fører til, at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket jo er det helt overordnede mål, ligesom børn og unge, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, utilsigtet kan opleve sig stigmatiserede og uden for fællesskabet. Når færre elever visiteres til specialundervisning, vil udgifterne til dette område falde. I Køge kommune vil vi overføre pengene til almenundervisningen og dagtilbuddene, for at disse bliver i stand til at udvikle dynamiske og udviklingsorienterede læringsmiljøer for alle børn og unge. Vi ved, at det tager tid at skabe et dagtilbud og en skole, som kan inkludere alle børn. Og vi ved, at mange forældre kan være ængstelige for, om deres barn får det rette tilbud. Derfor vil der stadig være mulighed for at forblive i de specialpædagogiske tilbud, ligesom der fortsat vil etableres specialundervisning, enten som en del af almentilbuddet, i særlige klasser eller grupper. Også disse tilbud vil stadig skulle udvikles til gavn for de børn og unge, som får bedre mulighed for at udvikle deres potentiale i specialiserede tilbud. 1
2 Politiske målsætninger for inklusion For i endnu højere grad at kunne implementere Børn og Unge-politikkens overordnede mål, har Børne- og Ungdomsudvalget opstillet konkrete politiske målsætninger for inklusion og vedtaget en egentlig inklusionsstrategi, som vil være retningsgivende for medarbejdere, ledere, forældre og andre relevante aktører inden for 0 18 års området. Begrebet inklusion defineres således: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori dagtilbud, skole, SFO og klub øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. I denne proces tages der særligt hensyn til de børn og unge, som er i fare for marginalisering, eksklusion og lavt læringsmæssigt udbytte. Inklusion er således den katalysator, som igangsætter og sikrer nødvendig udvikling både organisatorisk og indholdsmæssigt af de pædagogiske miljøer, som børn og unge færdes i - til gavn for alle børn og unge. Kvalitativt inklusionsmål - Inden for rammerne af den enkelte institution dagtilbud eller skole skal alle børn og unge opleve sig kvalitativt inkluderede. Målet indebærer at: Dagtilbud og skole har fokus på et helhedsbegreb, hvor alle nedenstående dimensioner af inklusion opfyldes: Fysisk inklusion Når barnet/den unge oplever, at betingelserne for fysisk set at være i dagtilbuddet/skolen er til stede - lokaler, hjælpemidler mm. Social inklusion Når barnet/den unge oplever fællesskab, aktiv deltagelse, værdi og tilhørsforhold i sociale relationer. Læringsdimensionen Når barnet/den unge opnår et højt læringsmæssigt udbytte. Kvantitativt inklusionsmål - 99 % af alle børn skal inkluderes i det almene dagtilbud % af alle børn og unge skal modtage et undervisningstilbud i kommunens almene skoler. De to kvantitative forskellige målsætninger fremkommer på baggrund af de forskellige opgaver, som henholdsvis dagtilbud og skole løser. På skoleområdet er der en række centralt fastsatte faglige mål, som vurderes at sætte en anden grænse for mulighederne for inklusion i forhold til mulighederne på dagtilbudsområdet. Det tydeliggøres således, at der er grænser for inklusion. 2
3 Målet indebærer at: Alle børn skal - så vidt muligt - have et dag- og skoletilbud i deres lokalområde. På dagtilbudsområdet betyder det, at næsten alle børn tilbydes et alment dagtilbud. Læringsmiljøet tilrettelægges, så alle børn oplever grundlæggende omsorg samt fleksible gruppedannelser og læringsmiljøer, så børnene både trives og opnår læringsmæssigt udbytte. Der vil fortsat være børn, som visiteres til en særlig indsats. Denne indsats vil fortsat blive tilrettelagt, så børnene har mulighed for at deltage i almenpædagogiske aktiviteter og derigennem kan spejle sig i forskellige børn. På skoleområdet betyder det, at barnet tilbydes plads på skolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor. Inden for den enkelte skoles fysiske rammer tilstræbes det, at alle børn er så tæt på sine jævnaldrende, som det er muligt. I den forbindelse kan det være nødvendigt at udvikle skolens organisering, således at skellet mellem normalog specialtilbud nedtones. Stamklassen bør ses som et hvert barns base, hvortil skolen i muligt omfang etablerer dynamiske hold, kurser og særlige tilbud for alle børn. For at gøre skoledagen overskuelig for eleverne, har skolen særlig fokus på at skabe sammenhæng og genkendelighed imellem de forskellige arenaer, eleverne har berøring med. Der visiteres fortsat til specialpædagogiske tilbud for de børn og unge, som ikke vil profitere af at forblive på distriktsskolen. Status 2012 Udviklingen på dagtilbudsområdet har vist, at flere og flere børn inkluderes i de almene læringsmiljøer. I dag inkluderes 98 % af alle børn i de almene tilbud. Denne udvikling understøttes fra 2013 med, at de nuværende støttetimer lægges ud til de enkelte dagtilbud og skal anvendes til at udvikle mere inkluderende læringsrum. I dag inkluderes ca. 94 % af alle børn og unge i de almene undervisningstilbud. Udgifterne til specialpædagogiske foranstaltninger på skoleområdet udgør ca. 20 % af den samlede økonomi. Dette tal skal nedbringes, og midlerne allokeres til almenundervisningen for at kunne understøtte et mere inkluderende miljø med et endnu højere fagligt udbytte for eleverne. Inklusionsstrategi Indledning En forudsætning for at alle relevante parter kan arbejde målrettet med inklusion er, at der er en fælles forståelse for og accept af definitionen af begrebet. Desuden er det vigtigt, at der arbejdes hen mod tydelige kvantificerbare målsætninger centralt og lokalt - og at det tydeliggøres, at større inklusion i dagtilbud og skole medfører et behov for at kunne arbejde dynamisk med indhold og organisation af børn og unges læringsmiljøer/undervisning, hvilket peger på behovet for robuste institutioner. 3
4 Det vil ligeledes være nødvendigt, at en række forhold fortsat udvikles i forhold til differentiering af indhold og dynamisk organisering af læringsrum og undervisning. Inklusion tænkes således som den katalysator, der er med til at igangsætte nye pædagogiske forståelser og fokuserer forholdet mellem det enkelte barn/elev og de sammenspil og fællesskaber, som den enkelte er en del af. Kompetenceudvikling for såvel medarbejdere som ledere er en forudsætning for fortsat at kunne udvikle den pædagogiske kultur - og praksis - i dagtilbud og skole fra en mere individorienteret tilgang til at kunne arbejde med børn og unge ud fra en større forståelse af samspillet mellem den enkelte og den kontekst, som børn og unge indgår i. Endelig er ledelsesmæssig bevågenhed og mulighed for at tilrettelægge og følge den pædagogiske udvikling en helt afgørende faktor for vellykkede inklusionsprocesser og nødvendig udvikling af dagtilbud og skole. Strategien tager udgangspunkt i de erfaringer, som allerede findes inden for området i dagtilbud og skoler/sfo i Køge Kommune, idet ønsket om større inklusion gennem de seneste år har været en del af dagtilbud og skolers løbende udvikling af tankesæt og praksis. Strategien udtrykker således både en praksis, som allerede er en del af hverdagen i dagtilbud og skole og et fremadrettet perspektiv. Strategien evalueres løbende og justeres i forhold til praktiske, konkrete erfaringer og ny viden på området. Konkrete forhold af grundlæggende betydning for inklusion Fysisk forhold Fysiske og æstetiske rammer, fx grupperum, klasselokaler og udemiljøer, skal imødekomme børnenes og de unges behov. Rammerne skal give mulighed for at tilrettelægge dynamiske og differentierede læringsmiljøer og undervisningssituationer, hvor alle børn og unge har mulighed for at deltage aktivt. Robuste dagtilbud/skoler, som giver mulighed for faglig udvikling, samarbejde på tværs af klasser og dynamisk organisering af læringsmiljøer, undervisningssituationer og fagligt indhold. Ledelse Tydelige retningslinjer for arbejdet med inklusion, dvs. at der både centralt og lokalt udarbejdes mål og handleplaner for inklusionsarbejdet, som løbende justeres og evalueres. Ledelse på alle niveauer, som aktivt skaber og understøtter inkluderende læringsmiljøer. Fokus rettes mod relationer, ledelse af læringsrummet og faglig kompetence i de sammenhænge, som børn og elever indgår i. 4
5 Særligt blik på ledelse af og involvering af medarbejdere, ledelse af afdelinger i den afdelingsopdelte skole, ledelse tæt på den daglige undervisnings mål, indhold og evaluering, ledelse tæt på de pædagogiske processer i dagtilbud. Ledelse, der skaber et ressourcemæssigt råderum til, at medarbejdere kan vejlede og sparre med kollegaer og de støttefunktioner, som indgår i arbejdet med inklusion fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), rådgivere for Familieafdelingen, Sundhedstjenesten etc. Medarbejderudvikling Kompetenceudvikling af alle medarbejdere bl.a. gennem: Uddannelsesdage for alle medarbejdere med henblik på at sikre et grundlæggende vidensniveau om inklusion Udviklingsprojekter på centralt og lokalt niveau Uddannelse på diplomniveau for udvalgte medarbejdere Tid til samarbejde Med vejledere og støttefunktioner på skole og i dagtilbud Om fælles refleksion i forhold til inklusion Med andre parter fx sagsbehandlere, psykologer fra Børne/Ungdomspsykiatri, Med forældre og familier Støttefunktioner Hurtig og let adgang til PPR, som overvejende har en konsultativ funktion. Fælles visitationsudvalg for dagtilbud og skole, som sikrer en rød tråd i det pædagogiske arbejde omkring børn og unge som oplever vanskeligheder. Samling af støttefunktionerne, fx med støttekorpset hørende til PPR. Etablering af ressourceteams i dagtilbud Etablering af ressourceteams på skolerne Ændret visitationspraksis, som i endnu højere grad understøtter arbejdet med inklusion. Tidlig indsats Tidlig og rettidig indsats, som skaber de bedste udviklingsmuligheder for barnet/den unge fx gennem socialrådgivere på alle skoler og dagtilbud, som understøtter arbejdet med inklusion. Tidlig og målrettet brobygning mellem daginstitution og distriktsskole. Fællesskab Tydelige forventninger til forældres deltagelse og rolle i fællesskabet udenfor dagtilbuddet og skolen. Forældre skal opleve sig selv som aktive deltagere og medansvarlige for hele fællesskabet og ikke kun ansvarlig for eget barn. Økonomi Resurser, som frigives i takt med at behovet for specialpædagogiske tilbud nedbringes, allokeres til udvikling af almenundervisning/dagtilbud for at kunne skabe et dynamisk og udviklingsorienteret læringsmiljø til gavn for alle børn og unge. 5
6 Proces mod opfyldelsen af målsætningerne om inklusion Med udgangspunkt i de konkrete politiske mål samt strategien for inklusion igangsættes en proces, som planlægges centralt og lokalt i foråret 2013 således, at der ved skoleåret 2013/2014 igangsættes processer, som bl.a. indeholder følgende elementer: Inklusion er fra skoleåret 2013/2014 det bærende princip i daginstitutioner og skoler. Det betyder, at der i samarbejde med alle relevante parter herunder forældre og støttefunktioner - igangsættes tilbud, som understøtter pædagogerne/lærernes mulighed for at fastholde alle børn/elever i et differentieret, dynamisk læringsmiljø. De børn/elever, som p.t. er i eksterne specialiserede tilbud forbliver som hovedregel i disse tilbud. Der sikres fortsat pladser til de 1 henholdsvis 3 % af børn og unge, som ikke profiterer af almentilbuddet. Antal specialklasser reduceres fra bunden, idet det antages, at denne målgruppe med relevant støtte til skole/lærerteam naturligt fastholdes i almensystemet PPR giver støtte og supervision til forældregrupper med børn med større behov for fx taleudvikling, sociale kompetencer etc. Skoleudviklingsprojektet Højnelse af det faglige niveau fortsættes, idet projektet fokuserer på inklusion forstået som den fag-faglige udvikling af fagene med henblik på differentieret og dynamisk organisering og indhold. Dagtilbudsindsatsen Udvikling af sprog og sociale kompetencer fortsætter, idet indsatsen fokuserer på udvikling af en mere målrettet og inkluderende pædagogisk praksis. Kompetenceudvikling centralt og lokalt. Der nedsættes en arbejdsgruppe bl.a. med repræsentanter fra FMU, som skitserer indholdet i kompetenceudviklingsplanen for skole og dagtilbud. Der udarbejdes en model for tildeling af resurser med henblik på at bevare alle elever i almentilbuddet. 6
STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSkolebestyrelsesmøde 21.11.12 kl. 17.30 21.00
Afbud: Thune 1. Meddelelser: a. Formand b. Skoleleder c. Viceskoleleder d. SFO-leder e. Medarbejderrepræsentanter f. Elevråd g. Andre 2. Budget status Carsten 3. Tilsynsbesøg/dialogmøde Carsten har vi
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereVordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand
Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Årshjul for arbejdet med visitation er et arbejdsredskab til brug for Vordingborg Kommunes skoler der beskriver arbejds-
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereINKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET
INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereBevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen
Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereIndstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereInklusion et fælles ansvar
Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mere