Patientinformation. Kunstig hofte. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Patientinformation Kunstig hofte Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det at skulle opereres og have indsat en hofteprotese, altså en kunstig hofte. Pjecen beskriver et normalt forløb, fra du bliver forundersøgt, senere indlagt og opereret, og til du er færdigbehandlet. Pjecen indeholder også praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen samt forholdsregler i hverdagen efter udskrivelsen. på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé at læse denne vejledning grundigt. Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også spørge lægen eller sygeplejersken ved forundersøgelsen og under indlæggelsen. Oplysningerne i denne pjece skal anvendes på forskellige tidspunkter under forløbet, hvorfor pjecen bedes medbragt ved alle besøg på sygehuset i forbindelse med din hofteoperation. Det er vores erfaring, at du bliver sparet for mange bekymringer, når du Indholdsfortegnelse: Baggrund for operation 3 Hofteprotesen 4 Forundersøgelsen 5 Undersøgelse ved narkoselægen 6 Patientseminar 7 Ved indlæggelse på operationsdagen 8 Operation 9 Efter Operationen 10 Genoptræning 12 Øvelser 13 Almen vejledning 21 Komplikationer 22 Resultat 24 Knogledonor 24 Praktiske oplysninger 25 Udskiftningsoperation 26 Kontaktperson 27 2

3 Baggrund Før operationen for operation Hvad er der i vejen med hoften? Hvornår kan man blive opereret? Den hyppigste årsag til, at man skal have foretaget operation med indsættelse af en hofteprotese, er slidgigt i hoften. Andre årsager kan være følger efter brud i hoften, ødelæggelse af lårbenshovedet, leddegigt eller følger efter lidelser i hoften som barn. Den vigtigste grund til at indsætte en hofteprotese er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er tilstede hele tiden eller begrænser din gang, din førlighed eller din bevægelighed. Det er også vigtigt, at du inden operation har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin, uden at dette har hjulpet. 1 2 l Normal hofte Ledspalten er fortsat tydelig. Artrose hofte Ledspalten er forsvundet. Tidslinie Forundersøgelse ved kirurgen. - ved narkoselæge. Patientseminar Undervisning om hele forløbet. Udlev. af hjælpemidler til hjemmet. OPERATION Udskrivelse Kontrol i ambulatoriet Fjernelse af sårklemmer Kontrol ved fysioterapeut (evt. kirurg) op til 4 ugerop 1-2 uger før OP Indlæggelse 2-3 dage efter OP 2-3 uger efter OP 8 uger efter OP 3

4 Hofteprotesen En del som erstatter hofteskålen En del som erstatter lårbenshovedet Protesedelen i hofteskålen er enten cementeret eller ucementeret. Den cementerede del i hofteskålen består af en plastikdel (polyethylen) 1 som sættes fast i bækkenet med knoglecement. Den ucementerede består af en ydre metalskal, som er ru på den side, der vender ind mod knoglen, således at knoglen kan vokse ind i metaloverfladen. Indeni metalskålen sættes en plastikdel (polyethylen), keramikdel. 2 stærke knogler, hvorimod cementen er nødvendig til lidt ældre patienter og andre patienter, som har svagere knogler. Knoglecementen, som vi bruger, er af et fabrikat, som har været brugt i mere end 30 år uden problemer. De proteser vi anvender har flere muligheder: Ledhovedet kan være af metal eller keramik. Ledskålens foring kan være af plastik eller keramik. Alle proteser afgiver slidpartikler, der efter mange år er med til at løsne protesen. Protesedelen i lårbenet er fremstillet af rustfrit stål eller titanium og sættes fast i marvhulen på lårbenet. Den cementerede protese 3 er glat og fastgøres med knoglecement, der binder som en slags lim og er med til at fordele belastningen på protesen. For den ucementerede protese 4 gælder, at den kiles fast i knoglen, og har en ru overflade, som knoglen kan vokse ind i og hermed vokse fast De ucementerede proteser indsættes primært hos yngre patienter med Cementeret hofte Ucementeret hofte 4

5 Forundersøgelsen Før en eventuel operation bliver du indkaldt til en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen bliver du undersøgt af en læge og der vil blive taget stilling til, om du eventuelt skal have foretaget en operation med indsættelse af en hofteprotese. Såfremt du skal opereres, vil du få information om selve indgrebet og den protese, du skal have indsat. Der bliver skrevet journal, taget blodprøver og du vil tale med en narkoselæge med henblik på bedøvelse. Sygeplejersken vil fortælle om praktiske ting i forbindelse med din indlæggelse. Som regel vil du allerede ved forundersøgelsen få datoen for din operation og ligeledes en dato for dit Patientseminar (se næste side). Det er til forundersøgelsen vigtigt at du medbringer: al den medicin du eventuelt tager. (i originale pakninger) Der tages mål til Cup 5

6 Undersøgelse ved narkoselægen Hvilken bedøvelse får jeg? Ved forundersøgelsen i ambulatoriet undersøges du også af en narkoselæge.operationen foregår enten i lokalbedøvelse i ryggen (spinalanæstesi) eller i fuld bedøvelse. Du kan sammen med narkoselægen bestemme, hvilken bedøvelse du ønsker. Under lokalbedøvelse kan du til en vis grad følge med i, hvad der sker. Du kan høre, at man anvender værktøj, og du kan mærke, at man bevæger dit ben, men du føler ingen smerte. Du kan få musik at lytte til under operationen eller få medicin, så du døser. Spinalanæstesi er den mest anvendte form for bedøvelse og stort set alle oplever det som en god måde at komme igennem operationen på. Du kan finde uddybende information i Narkosepjecen, som bliver udleveret ved forundersøgelsen. 6

7 Patientseminar Hvorfor undervisning? Hvad betyder Joint Care? Hvad er en støtteperson? Patientseminaret er et informationsmøde, der ligger 1-2 uger før selve operationen. Det varer cirka 1 time, og du møder både en læge, en sygeplejerske og en fysioterapeut. Du får en grundig gennemgang af hele behandlingsforløbet og der er mulighed for at stille spørgsmål. Vi anbefaler, at du medbringer en støtteperson. Det kan være din ægtefælle, et familiemedlem eller en ven. Erfaringen viser at det er en stor fordel at kunne diskutere den information du har fået på Patientseminaret med støttepersonen, når du kommer hjem. Vi arbejder på ortopædkirurgisk afdeling efter nogle principper udviklet i USA, som samlet kaldes Joint Care. Principperne er: 1. Vi betragter dig som en rask person, der blot skal have udskiftet et led. 2. Det er vigtigt, at du aktivt tager del i dit behandlingsforløb. Disse principper danner baggrund for hele dit behandlingsforløb. 7

8 Ved indlæggelsen på operationsdagen Hvad sker der på indlæggelsesdagen? Hvad skal jeg have med? På operationsdagen skal du tage bad derhjemme. Du må spise fast føde og mælkeprodukter indtil 6 timer før du skal møde i afdelingen. Dette gælder også halspastiller o.lign. Du anbefales at drikke 1-2 glas klar væske, gerne sukker holdigt, indtil 2 timer før operationen, som f.eks. saft, æblemost, vand, the, kaffe uden fløde eller mælk, d.v.s. ingen mælkeprodukter. Du må ikke ryge eller tygge tyggegummi senere end 2 timer før du skal opereres. På operationsdagen skal du møde op på sengeafsnittet. En fra personalegruppen viser dig tilrette i afsnittet. Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Denne informationspjece. Den medicin du får for tiden, til hele indlæggelsesforløbet i originale pakninger. Toiletsager. Et par behagelige, fastsiddende og rummelige sko med skridsikker sål, eventuelt med elastiksnørebånd. Behageligt løst tøj til at træne i, f.eks. joggingtøj. Morgenkåbe. Gangredskaber du normalt bruger. Hvis du er knogledonor skal du medbringe det udfyldte spørgeskema. 8

9 Operation Hvordan foregår operationen? En portør vil bringe dig til operationsafdelingen og her modtages du af operationsteamet. Du får lagt et drop og der anbringes overvågningsudstyr. Nu lægges bedøvelsen (se informationspjecen Bedøvelse ), og der monteres holdeudstyr på operationslejet. Der sættes herefter et klæde op, så du ikke kan se selve operationen. Kirurgen åbner ind til hofteleddet og fjerner ledhovedet med en del af lårbenshalsen samt den nedslidte brusk i hofteskålen. Så sættes først den kunstige hofteskål i og derefter en kunstig lårbensdel. Ved den cementerede protese sættes hofteskål og lårbensdel fast med cement. Ved den ucementerede protese kiles den kunstige hofteskål og lårbensdelen fast i knoglen. Indvendigt bliver såret syet med tråde, som forsvinder af sig selv. Huden bliver lukket med metalclips, som skal fjernes igen. Om nødvendigt lægger lægen en slange (dræn) ind i hoften for at mindske muligheden for blodansamling. Når operationen er overstået, kører en portør dig til opvågningsafsnittet og senere tilbage til sengeafsnittet. 9

10 Efter operationen - Får jeg smerter? - Hvornår må jeg komme ud af sengen igen? - Må jeg støtte på benet? - Får jeg medicin? - Skal jeg have genoptræning? - Hvornår må jeg hvad? Hvis du har fået lagt et dræn bliver det oftest fjernet dagen efter operationen af en sygeplejerske og der bliver taget et røntgenbillede af hoften. Samme dag/aften du er opereret skal du op at stå og gå, og det hjælper vi dig selvfølgelig med. Almindeligvis må du støtte fuldt ud på benet. Efter operationen vil der sædvanligvis være nogen smerter, og du vil derfor få fast smertestillende medicin den første tid efter operationen. Under indlæggelsen vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i blodkarrene (venetrombose). Du får medicinen ved en indsprøjtning i maveskindet en gang om dagen indtil 7 dage efter operationen. Du vil blive oplært i selv at stikke dig med sprøjten. 10

11 Dagen efter operationen skal du starte gang- og bevægetræning af hoften. Du skal træne med stokke eller det ganghjælpemiddel du plejer at bruge - også på trapper. Inden udskrivelsen vil fysioterapeuten også instruere dig i de øvelser, du skal lave derhjemme.de fleste patienter kan træne selvstændigt derhjemme efter den vejledning de har fået under indlæggelsen. Nogle gange er der mulighed for supplerende træning på kommunale træningscentre. Dertil kan fysioterapeuten udarbejde en genoptræningsplan. Nogle kan have glæde af en pude mellem benene når de ligger på siden. Hjælpemidler Du vil måske få brug for at låne hjælpemidler med hjem - det kunne evt. være: Albuestokke eller rollator Gribetang Strømpepåtager Toiletforhøjer Badebænk Sengeklodser Snak med din fysioterapeut om hvad du har brug for. Hvornår kan jeg komme hjem? Skal jeg til kontrol? Typisk bliver du udskrevet i 1-2 dage efter operationen, men du kan komme hjem før hvis: - du kan klare dig selv. - du kan gå med stokke - også på trapper. Hudklemmerne skal fjernes cirka 2-3 uger efter operationen. Dette foregår i ambulatoriet. Cirka 8 uger efter operationen kommer du til bevægekontrol på sygehuset hos en fysioterapeut og evt. læge. 11

12 Genoptræning Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med at bruge det opererede ben. Din træning sammen med fysioterapeuten starter den første dag efter operationen. En del af træningen er øvelserne i denne træningsguide. Det er vigtigt at træne flere gange dagligt - også på egen hånd, for at opnå et godt resultat. Det vil sige, at du skal afbryde løftet, hvis genstanden er så tung, at du får smerter eller gener fra hoften. Brug almindelig løfteteknik, hvor byrden holdes tæt ind til kroppen. Vær opmærksom på, at hofteleddet hurtigere bliver slidt, hvis du dagligt har mange tunge løft. Anbefalinger Der er ingen restriktioner efter du har fået en ny hofte, men vi anbefaler, at du de første 6 uger: Ikke krydser knæene Ikke drejer foden indad (f.eks. ved toiletbesøg) Forskel i benlængde Findes betydelig forskel i benlængden som generer 8 uger efter operationen kan forskellen korrigeres med en hælkile i dit fodtøj eller en skoforhøjelse under hele sålen. Byrder og tunge løft Du må løfte tungere genstande, men du skal være opmærksom på signaler fra hoften og reagere på disse. Billedet viser en indsat hofteprotese set forfra. 12

13 Øvelser Det er vigtigt at du er aktiv, når du ligger i sengen. Øvelserne i planen skal du selv udføre i løbet af dagen. Øvelserne forbedrer blodomløbet og mindsker tab af muskelstyrke i benene. Øvelse 1 (venepumpeøvelse) Lig på ryggen med strakte ben. Bøj og stræk i anklerne. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene og forebygger at der udvikles blodpropper 13

14 Øvelse 2 A: Lig på ryggen med strakte ben. Knib ballerne sammen og spænd musklen på lårenes forside, så knæene presses ned i underlaget. Hold spændingen, mens du tæller til 10, og slap derefter af. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i lårene. Øvelse 3 Lig på ryggen med strakte ben. Træk navlen ind. Bøj det opererede ben i et roligt tempo ved at lade hælen glide langs underlaget. Stræk derefter benet helt ud igen og slap af i maven. Øvelsen øger bevægeligheden i knæ og hofte. 14

15 Øvelse 4 Lig med bøjede ben og fødderne i underlaget. Træk navlen ind. Knib balderne sammen, og løft bækkenet fra underlaget. Hold stillingen lidt, sænk langsomt ned, og slap af. Øvelsen styrker sædemusklerne og musklerne på bagsiden af lårene. Øvelse 5 Lig på ryggen med det raske ben bøjet. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med knæet strakt. Sænk langsomt igen og slap af i maven. Øvelsen styrker musklerne på forsiden af låret og hoften. 15

16 Øvelse 6 Lig på ryggen med lidt afstand mellem fødderne. Træk navlen ind. Før det opererede ben ud til siden ved at lade benet glide langs underlaget. Øvelse 7 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Træk navlen ind. Stå op på tæerne og sænk roligt ned igen. Vip derefter op 16 Tæerne skal pege lige op mod loftet. Før benet tilbage igen. Øvelsen øger bevægeligheden i hofteleddet. på hælene, og ned igen. Husk at holde ryggen ret. Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene, øger bevægeligheden over ankelleddene og styrken i læggene.

17 Øvelse 8 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Træk navlen ind. Bøj knæene lige ud over fødderne og stræk roligt igen. Øvelsen øger styrken i lårmusklerne. Øvelse 9 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben lige til siden. Tæerne skal pege ligefrem. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger balancen og muskelstyrken omkring hoften. 17

18 Øvelse 10 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med bøjet knæ op mod maven, og sænk det roligt igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger styrken i musklerne på forsiden af lår og hofte. Øvelse 11 Stå med god afstand mellem fødderne. Træk navlen ind. Før kroppens vægt over på det ene ben og bøj knæet let, så knæet peger ud over storetåen. Gentag til modsat side. Øvelsen øger muskelstyrken i lårene og omkring hofterne. Bedrer balanceevnen. 18

19 Øvelse 12 Stå på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben skråt bagud. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger balancen og muskelstyrken over hoften. Øvelse 13 Læn dig ind over et højt bord, eller lignende, med støtte på underarmene. Træk navlen ind og løft det opererede ben strakt bagud og opad. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger styrken i sædemusklerne. Øvelse 14 Sæt foden på det opererede ben bagud. Foden peger lige frem, og hælen holdes i gulvet. Hold det bageste ben strakt og pres hoftepartiet fremad. Strækket mærkes i læggen. Hold strækket i sek. Øvelsen gentages med det andet ben. Gentages 3 gange. Øvelsen udspænder lægmusklen. 19

20 Øvelse 15 Lig på rask side evt. med en pude mellem benene. Træk navlen ind. Løft øverste ben strakt bagud og op. Tæerne skal pege fremad. Hold hoften så strakt som muligt under hele øvelsen. Sænk benet roligt igen. Øvelsen øger muskelstyrken på ydersiden af hoften. Øvelse 16 Lig på maven med hænderne under panden. Træk navlen ind. Hold knæet strakt og løft det opererede ben op. Sænk roligt benet igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger muskelstyrken på bagsiden af låret og i sædemusklen. 20

21 Almen vejledning Rygning: Rygning hæmmer sårheling og frarådes stærkt nogle uger før og efter operationen. Sygehus Sønderjylland er røgfrit. Træning Efter udskrivelsen bør du fortsætte træningen med øvelserne. Optimalt 3 seancer om dagen i 2-3 måneder. Motion Daglig motion i form af gåture er vigtigt. Gå mange korte ture i starten og øg langsomt til længere ture. Cykel Du må gerne træne på en faststående kondicykel umiddelbart efter operationen, når du er instrueret af fysioterapeuten og cykle på en alm. cykel når det er sikkerhedsmæsigt forsvarligt. Sport Du kan genoptage dine motionsvaner, når du føler dig klar til det. Undgå hop, spring og langdistanceløb, da det belaster hoften voldsomt. Stokke Når du føler dig parat og smerterne er aftaget, kan du undvære 1 eller begge stokke. Bruger du 1 stok, skal denne holdes i modsat side af det opererede ben. Trapper Gå op ad trapper med det ikke-opererede ben først, og gå ned af trapper med det opererede ben først. - albuestokken følger altid det opererede ben. Hvis det ikke giver smerter i det opererede ben, må du gerne gå på trapper på normal vis. Ind og udstigning af bil For at lette ind- og udstigningen er det en god ide at køre sædet tilbage og tippe ryglænet bagud. Bil Du må selv køre bil, når hoften er stabil og du har god muskelkraft. Det er dit eget ansvar at vurdere hvornår det er trafikmæsigt forsvarligt at køre bil. Typisk 3-6 uger. Seksuelt samvær kan genoptages, når du har lyst. Rejse Såfremt du skal ud at flyve, kan du blive bedt om at vise operationsarret. Der kræves ingen lægeattest. Tandlægebesøg Det er vigtigt at informere din tandlæge om at du har en kunstig hofte. Tandlægen vil tage stilling til om du evt. skal have antibiotisk behandling i forbindese med et indgreb. 21

22 Komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer, også når der indsættes en hofteprotese. Vi skelner mellem to typer komplikationer. Tidlige komplikationer Sene komplikationer De væsentligste tidlige komplikationer er: Infektion (betændelse) Hoften kan gå af led Påvirkning af ischiasnerven Forskel i benlængde Dyb årebetændelse Infektion Hvis der indenfor de første par måneder efter operationen opstår betændelse, skal du henvende dig i ambulatoriet. Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1% af operationerne, også selvom operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen. Hvis der opstår betændelse, behandler vi det ved at give dig antibiotika gennem længere tid. Det kan også blive nødvendigt at rense hofteleddet op eller helt fjerne protesen igen. Hoften kan gå af led (luksation) Hoften kan pga. en lidt svagere muskulatur i perioden efter operationen gå af led, hvis man foretager en forkert bevægelse. Det sker hos under 5% af patienterne. Den kan sædvanligvis sættes på plads igen, evt. i forbindelse med en kort bedøvelse. I meget sjældne tilfælde kan der blive tale om en ny operation. Påvirkning af nerve Påvirkning af ischiasnerven, som optræder hos under 1% af de opererede, kan give føleforstyrrelser og manglende evne til at bevæge foden opad. Foden vil dog næsten altid blive helt normal igen, og føleforstyrrelserne vil forsvinde efter nogen tid. Dyb årebetændelse (venetrombose) Dyb årebetændelse kan opstå i efterforløbet. Årebetændelse er tegn på irritation af de vener, der fører blod tilbage fra benet. Irritationen opstår oftest, fordi der har dannet sig små blodpropper i venerne, som i en periode hindrer blodgennemstrømningen. Blodpropperne kan i nogle tilfælde rive sig løs og ende i lungerne, hvilket kan være farligt. For at mindske risi- 22

23 koen for årebetændelse vil du blive behandlet med blodfortyndende medicin, indtil 7 dage efter operationen. Det vigtigste er dog, at du træner og bevæger dig rundt så meget som muligt og også bevæger benene, når du ligger i sengen eller sidder i en stol. Hvis der er kommet dyb årebetændelse, behandler vi det med blodfortyndende medicin i 3 måneder. De sene komplikationer er: Betændelse Løsning af hofteprotesen Betændelse Selv om det er sjældent, kan der lang tid efter operationen opstå betændelse omkring hofteprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til hofteprotesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse. Du bør derfor altid kontakte din egen læge, for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår en betændelse et andet sted i kroppen, for at undgå at det spreder sig til protesen. Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling, tandudtrækning mv.), bør du også have antibiotika inden indgrebet. Tegn på betændelse omkring hofteprotesen kan være, at der opstår smerter i hoften, at hoften ikke kan bevæges så meget, samt at man evt. får feber. Du skal altid søge læge, hvis det sker. Løsning af hofteprotesen Hofteprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i hoften, enten i lysken eller i lårbenet. Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig eller slides ned. I de fleste tilfælde vil der være mulighed for at udskifte protesen. Ca. 95% af proteserne holder mindst 10 år og ca. 90% holder mindst 15 år. Det betyder omvendt at ca. 10% af patienterne gennemgår en udskiftningsoperation indefor de første 15 år. Udskiftningsoprationer er ofte mere komplicerede og komplikationer optræder oftere. 23

24 Resultat Knogledonor Forsvinder mine smerter efter operationen? Hvor længe kan protesen holde? Efter indsættelse af en hofteprotese vil godt 95% have et godt resultat med ingen eller kun ganske få smerter i hoften, god bevægelighed og god stabilitet. Endeligt resultat kan først forventes efter et år. Du kan forvente, at hofteprotesen holder længe. Hos yngre patienter og overvægtige patienter holder protesen dog kortere. Under operationen af din hofte fjernes det nedslidte ledhoved. Afdelingen kan eventuelt anvende knoglevæv til transplantation ved behandling af en række andre lidelser. Vi vil derfor evt. anmode dig om tilladelse til at bruge det knoglevæv, som alligevel fjernes i forbindelse med din operation. Knoglevævet vil blive opbevaret i afdelingens knoglebank og vil senere komme andre patienter til gode. Såfremt du er villig til at være knogledonor, vil der i forbindelse med blodprøvetagningen før operationen blive udtaget prøve til undersøgelse for smitsom leverbetændelse, HIV og Syfilis. Hvis lægen vurderer at din knogle kunne være egnet til donation, vil du blive spurgt ved forundersøgelsen. Hvis du er indforstået, vil du få udleveret informationsmateriale og et spørgeskema, som du bedes udfylde og medbringe ved indlæggelsen. 24

25 Praktiske oplysninger Hvor kommer jeg ind? Hvor skal jeg møde til forundersøgelsen? Hvor skal jeg møde til Patientseminar? Hvor skal jeg møde til indlæggelse? Hvor skal jeg møde til kontroller? Hovedindgang Ortopædkir amb 3 Afdeling M 44 4 Afdeling O 24 2 Ortopædkir amb

26 Udskiftningsoperation En hofteprotese holder gennemsnitligt år. En slidt hofteprotese kan give smerter og det vil så være nødvendigt med en udskiftningsoperation, hvor man fjerner en del af eller hele den gamle hofteprotese og herefter indsætter en ny. Det er en mere vanskelig og længerevarende operation, hvor man ofte skal fjerne den gamle knoglecement der har løsnet sig i bækkenet og lårbenet. Ofte er også en del af knoglerne forsvundet og det er så nødvendigt at lægge donor-knogle ind, hvor det mangler, som ny bund for protesen. Herefter kan man indsætte en specialprotese uden knoglecement, der skal gro fast og kan fungere i mange år fremover. Der kan efterfølgende være et længere optræningsforløb. Ved en udskiftningsoperation er der en let øget risiko for at hoften senere kan gå af led. Ligeledes er det vanskeligere at få afstemt den korrekte benlængde. Der er også let øget risiko for betændelse. Alt dette tages der højde for i behandlingen, der således er lidt anderledes end for patienter, der får en hofteledsprotese første gang. Udarbejdet af: Overlæge Jens Knoke, Sygeplejerske Inge Boisen og fysioterapeut Kinne Møller Sørensen Godkendt af: Klinikledelsen marts 2013 Revideres: Senest marts

27 Kontaktperson Under dit ambulante forløb og når du bliver indlagt, vil du få tilknyttet en kontaktperson. Den lægelige kontaktperson er den læge der har opereret dig. Kontaktpersonen har viden om dit ambulante forløb og dit indlæggelsesførløb og kan kontaktes af dig, hvis du har spørgsmål. Kontaktpersonen sikrer, at der er sammenhæng i både dit ambulante forløb og i dit indlæggelsesforløb i samråd med lægen. Kontaktpersonen sikrer information og nødvendig kontakt til din egen læge og andre samarbejdspartnere. Din kontaktsygeplejerske er: Inge Boisen Tlf. tid: Tirsdag og fredag klokken Mobil Eller Ortopædkirurgisk Ambulatorium Tlf. tid: Mandag til fredag klokken Tlf eller (akut) 27

28 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID /2013