NOTAT Næstved, den 18. februar 2011

Transkript

1 NOTAT Næstved, den 18. februar 2011 Strategi for udbygning af fjernvarmeområdet i Næstved by Udbygningsplan Næstved kommune har udarbejdet Varmeplan 2010 som har som mål, at 90% af byens varmebehov senest 2035 skal dækkes af fjernvarme ved udfasning af naturgassen som brændsel. For at efterleve denne målsætning har Næstved Varmeværk udarbejdet vedhæftede oversigtskort, der viser i hvilken takt vi vil udbygge fjernvarmen i Næstved by. Udbygningen betyder, at den maksimale effekt stiger med 65,5 MW til i alt 130,5 MW og salget stiger med Mwh til i alt Mwh. Bilag 1 kort over fjernvarmeudbygningen i Næstved by. Bilag 2 oplistning af områder/vejnavne med angivelse af effekter og salg. Produktionskapacitet Produktionskapaciteten søges etableret i takt med udbygning af varmegrundlaget. Produktionskapaciteten skal placeres der hvor behovet er og således, at ledningsnettet kan håndtere varmemængden. Det betyder blandt andet, at kapaciteten ikke kan udvides i den sydlige ende af byen, da ledningsnettet maksimalt kan flytte 50 MW fra Ydernæs-området, som er effekten på den nuværende produktionskapacitet, baseret på affald og naturgas. Affaldsvarmen som udgør ca. 32 MW vil altid have 1. prioritet ved varmeforsyningen. Det er strategisk velegnet, at opføre et biomasseværk på havnen i Næstved, som skal forsyne den centrale del af byen, sygehuset og nærliggende områder. Etableringen opdeles i 2 etaper og basere sig på forskellige brændselstyper som træpiller og træflis. 1. del er fjernvarmeproduktion (uden el), mens 2. del er en kraftvarmeproduktion (med el). Fuldt udbygget leverer værket 21,2 MW varme og 2 MW el. Udbygning af værket vil ske i perioden 2011 til Indenfor perioden 2016 til 2020 etableres et nyt værk i den nordlige ende af byen. Værket udbygges i 3 etaper og vil fuldt udbygget have en samlet effekt på 37,6 MW varme og 3 MW el.

2 Tilslutning- og forblivelsespligt I takt med at de enkelte områder i byen tilbydes tilslutning til fjernvarme gives der samtidigt påbud om tilslutningspligt indenfor en periode på 9 år. Efter tilslutning til fjernvarmen er der ligeledes en forblivelsespligt. Et almindeligt parcelhus skal betale kr. incl. moms i tilslutningsbidrag til Næstved varmeværk. Ved tilslutning i etableringsfasen af hovedledningen i området gives 50% rabat på tilslutningsbidraget. Brugerøkonomi For at denne udbygningsplan skal blive en succes er det vigtigt, at fjernvarmeprisen er billigere end naturgas, således at det er attraktivt at konvertere til fjernvarme. Det er specielt attraktivt for naturgaskunden at skifte til fjernvarme i det øjeblik naturgaskedlen skal udskiftes. Bilag 3 beregning af den økonomiske fordel ved at konvertere til fjernvarme. Selskabsøkonomi Udbygningsplanen må ikke give et negativt bidrag til selskabet og derved de eksisterende forbrugere. Udbygningstakten og de derved forbundne investeringer i produktionsanlæg og ledningsnet skal hele tiden være afbalanceret, således at det forventede mersalg som minimum dækker sine egne investeringsomkostninger. I parcelhus-områder bliver det svært, at opnå positivt dækningsbidrag fra dag 1, da forbrugeren har optil 9 år til at tilslutte sig fjernvarme, men dimensionering og udbygning af ledningsnettet skal være fuldt udbygget ved leverancestart. Det betyder, at mersalg fra 1. dag ikke kan dække rente- og afdrag på investeringerne. Denne problematik har altid været til stede ved udbygning af fjernvarmeområder. Omvendt medvirker mersalget af fjervarme til at enhedsomkostninger på produktion af varmen bliver mindre, hvilket har en positiv indvirkning på selskabsøkonomien. Beregning af selskabsøkonomien vil ske fra delprojekt til delprojekt. Investeringer i ledningsnet og produktionsanlæg vil i planperioden andrage ca. 430 mio.kr. indenfor Næstved by. Samfundsøkonomien Overordnet følger strategiplanen regeringens og kommunens målsætning for udfasning af naturgas til CO2-neutral brændsel. Generelt bliver strategiplanen iværksat således at planen som helhed giver en positiv samfundsøkonomi.

3 Kompensationsbetaling til naturgasselskaber. Fremdriften i strategiplanen er meget afhængig af at forbruger- og selskabsøkonomi er gunstig. Det er uklart hvorvidt der skal betales kompensationsbetaling til naturgasselskabet når kommunen ændre områdeafgræsning fra naturgas til fjernvarme. I det omfang, at der skal betales kompensationsbetaling til naturgasselskab stopper konverteringsprocessen fra naturgas til fjernvarme, da forbruger- og selskabsøkonomien kan blive så dårlig, at det ikke er tilstrækkelig attraktivt at gennemføre planen. Fjernvarme uden for Næstved by Sideløbende med udbygningen af ledningsnet og produktionsanlæg i Næstved by kan der ligeledes laves en udbygning af fjernvarmesystemet til de i omkring liggende bysamfund. Det er nærliggende, at starte med at etablere transmissionsledninger til de nærmeste byer, som i dag har et detailnet. Her tænkes på Hyllinge Menstrup, Fensmark og Dyssegårdsparken. I den forbindelse kunne det også være interessant, at styrke samarbejdet mellem varmeværkerne indenfor kommunens grænser, således at ressourcer i det enkelte selskab udnyttes bedre. Der kunne etableres et driftssamarbejde på det tekniske og administrative plan, som skulle betjene bestyrelser og varmeforbrugere i det enkelte fjernvarmeselskab. Filosofien skulle være, at vi ved fælles hjælpe kunne skabe et stort og robust varmemarked, som kunne danne grundlag for et varmeproduktionsapparat, som både kunne give en større forsyningssikkerhed, mere miljørigtig varme samt en billigere varmeproduktionspris. Dette ud fra devisen - jo større varmemarked, jo flere driftstimer til et biomasseværk, jo lavere bliver varmeproduktionsprisen. Bilag 4 kort, visualisering af et fjernvarmesystem i hele Næstved kommune.

4 Bilag 2 - Varmegrundlag for udbygning af produktionsanlæg i Næstved by 2011 til 2030 Fra KW til Mwh År KW Faktor 2,767 Etape 1 - nyt biomasseværk ved Næstved havn Næstved Sygehus Dalum Papir Stenlængegården, ubebygget grund Grundlag for etablering af kedel 1 ved Næstved Havn (nye områder, fjernvarmeproduktion.) Etape 2 Nord for sygehuset Holsted Erhvervspark Bilka og Megacenter Ved sygehuset øst for Ringstedgade Hvedevænget, afventer kolonihavevejen Jørgen Jensensvej, afventer kolonihavevejen Erantisvej Maglemølle Nord Maglemølle Syd Grundlag for etablering af kedel 2 ved Næstved havn Etape 3 - nyt biomasseværk i nordbyen Odensevej nord for Parkvej Sagasvej, Krogen Abrikosvej/ Figenvej Præstøvej øst for Østre Ringvej Østre Kapelvej/ Vagtelvej Kildemarksvej øst for Østre Ringvej, Glentevej Grimstrupvej syd Fodbygårdsvej, Edith Rodesvej, Johanne Korchsvej Odensevej, Bogensevej, Svendborgvej Dyssegårdsvej m. Dyssegårdsparken og Vordingborgvej Grundlag for etablering af kedel 1 - Nordbyen

5 Bilag 2 - fortsat År KW Mwh Etape 4 Åderupvej, Helgenæsvej, Trekanten Solbakkevej, Solvangsvej Ny Holstedvej, Smedevej Ringstedgade, Skovbrynet HC Lumbyesvej, Mariedalsvej, Trompetvej, Tubavej Mejerivej, Maglegårdsvej, Duelundsvej Grundlag for etablering af kedel 2 - Nordbyen Etape 5 Herluf Trolles Vej, Frihedsvej, Poppelvej Skovhøjen Fællesejevej, H.C. Andersensvej Bag Rønnebækken, Appenæs Bygade, Gavnøvej Fasanvej/Skyttemarksvej, Fiskehusvej, Industrivej Herlufsholm Grundlag for etablering af kedel 3 - Nordbyen I alt

6 Bilag 3 - Beregning af den økonomiske fordel ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Standardhus på 130 kvm NATURGAS Gaspris Distributionspris CO2-afgift Energiafgift Nox afgift Moms Pris i alt (Hele kr.) 2,960 kr./nm3 1,340 kr./nm3 0,357 kr./nm3 2,311 kr./nm3 0,800 kr./nm3 1,730 kr./nm3 9,498 kr./nm3 Brændselskøb, virkningsgrad på 95% Nm3 af 9,498 kr ,61 Årligt gaskedeleftersyn 1.500,00 Reparation og vedligehold af gaskedel 300,00 Gaskedel, investering år 2.333,33 Naturgas, Varmeudgift i alt ,94 FJERNVARME (hele kr.) KW kr./kw Standardhus på 130 m3 Budget Målerbidrag 300,00 12,1 219,56 Fast tarif 2.656,67 KWh ,4844 Variabel tarif 8.767,64 Nettoudgift ,31 Moms 2.931,08 Bruttoudgift, varmekøb ,39 Vedligeholdelse, installation 0,00 Investering, veksler år 1.166,67 Investering, tilslutningsbidrag år 333,33 Varmeudgift i alt ,39 Årlig driftsbesparelse 4.124,55