Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Aarhus Universitet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 1: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion Der skal gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i religionsvidenskab er, jf, bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Dansk A Engelsk B Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på bacheloruddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religionsvidenskab. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i religionsvidenskab jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på [email protected]

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post [email protected] På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: [email protected] eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. [email protected] [email protected] Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab Aarhus Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr. Dok nr. Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilbalgsfaget Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion and navnet på tilvalgsfaget jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

7 Universitetet har indstillet den danske titel Bachelor i religionsvidenskab. Se ACE Denmarks følgeskrivelse. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. I tilknytning til uddannelsen udbydes propædeutisk undervisning - omfang op til 30 ECTS. AU og KU oplyser overfor ACE, at KU på vegne af CBS, SDU, AU og KU den har ansøgt UBST om godkendelse af regler vedrørende propædeutisk undervisning og udvidelse af studietidsrammen for visse bacheloruddannelser, samt at de afventer svar fra styrelsen. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Adgangskrav Adgangskrav, jf. det humanistiske hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Adgang til bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Fra 2008 forudsættes desuden en række specifikke adgangskrav i form af Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B og yderligere et fremmedsprog: Fortsættersprog B (fransk eller tysk) eller begyndersprog A (fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religionsvidenskab. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Aarhus Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Aarhus Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab Akkrediteringspanelets medlemmer: Ingvild Sælid Gilhus, professor, Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitskap, Universitetet i Bergen Birthe Balleby, rektor på Risskov Gymnasium Nanna Rinaldo Andersen, studerende i historie på Københavns Universitet Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 18. august Aarhus Universitet havde ingen bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Aarhus Universitet Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget 48 studerende (2007) 195 studerende (2007) 30 dimittender (2007) 139 studerende, fordelt på 111 sidefagsstuderende og 28 suppleringsfagsstuderende

10 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dialog med aftagere og dimittender er systematisk. Det eksterne råd er en ny konstruktion, og der er endnu kun afholdt et møde. Dokumentationen sandsynliggør, at dialogen fremover vil være struktureret således, at dialog om de enkelte uddannelser er mulig. Akkrediteringspanelet vurderer, at valget af medlemmer til det eksterne råd samt metoden for rådets arbejde er begrundet og relevant. Akkrediteringspanelet ser positivt på, at der planlægges en ny dimittendundersøgelse, der kan supplere den generelle Humanistundersøgelse fra Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Mere end 90 % fortsætter i beskæftigelse eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størsteparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -

11 ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres egne forskningsområder i undervisningen. Den religionskognitive forskning, som er særlig for AU, inddrages til eksempel tidligt i uddannelsen. Det vurderes, at kompetenceprofilen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Det vurderes, at karakterer inddrages i udviklingen af uddannelsen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det vurderes, at uddannelsen udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen primært varetages af VIP. Antallet af DVIP er generelt lavt, og DVIP søges knyttet til uddannelsen gennem lang tid. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Ratioen for studerende pr. VIP (20-25 studerende per VIP) vurderes at give de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kontakt og kendskab til VIP ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det vurderes, at forskningsområderne i det bagvedliggende forskningsmiljø er dækkende for uddannelsens faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer vurderes frugtbart for forskningen. De studerendes udsagn understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

12 Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dokumenteret sammenhæng mellem uddannelsens dele og helhed, samt at der er progression i uddannelsen. Ligeledes vurderes der at være sammenhæng mellem uddannelsens overordnede og specifikke læringsmål. Uddannelsens evalueringspraksis vurderes at være sammenhængende, og det vurderes, at evalueringerne anvendes konkret og praktisk i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Uddannelsen vurderes at være tilpasset adgangskravene. Særligt indførelsen af et introduktionsmodul på 1. semester har haft betydning. Det vurderes, at der er muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø, dog udnyttes de tilsyneladende ikke fuldt ud. Meritprocedurerne vurderes som effektive. Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling. Vedrørende frafald skal der tages højde for, at uddannelsen er placeret på Teologisk Fakultet, hvorfor studieskift til et andet humanistisk hovedområde tæller som frafald på Aarhus Universitet i modsætning til religionsuddannelserne på andre universiteter i Danmark. Der er ikke angivet tal for det reelle frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten virker meget høj, selv om fakultetsplaceringens indflydelse tages i betragtning. Det vurderes, at gennemførselstid og frafald er et prioriteret område på uddannelsen. Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling, og det vurderes ikke sandsynliggjort at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes af uddannelsen i forhold til udvikling af samme. Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer, og at uddannelsen giver konkrete muligheder for at udvikle kompetencerne

13 Det vurderes, at uddannelsen med sin dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. Fagbiblioteket, der deles med teologi, fremhæves som særligt positivt. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens og uddannelsens kvalitetssikringssystem er beskrevet. Den skitserede udvikling for systemet ser lovende ud. Det vurderes, at de studerendes evalueringer indgår i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Det oplyste og dokumenterede sandsynliggør, at uddannelsen vil blive kvalitetsudviklet systematisk. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 6 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til titlen, jf. bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004, 14, stk. 1, samt at dens kompetenceprofil stemmer overens med Den Danske Kvalifikationsramme. Uddannelsens redegørelse for disse forhold vurderes fyldestgørende og velovervejet. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelsen alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, skyldes det, at universitetet vurderes at have implementeret den. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen foretager en systematisk indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte i form af de studerendes evalueringer, kontakt til gymnasieskolerne og via censorrapporterne. Desuden planlægges en ny dimittendundersøgelse. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte. De studerende udtrykte sig sikkert i forbindelse med spørgsmål om deres slutkompetencer. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

15 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Det Teologiske Fakultet er i dialog med både aftagere og dimittender (alumner). I 2007 nedsattes et eksternt råd i henhold til lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven) 13a... det eksterne råd afholder to møder om året. Det ene i forbindelse med det årlige møde sammen med censorformandskaberne for henholdsvis religionsvidenskab og teologi; det andet i forbindelse med et møde i akademisk råd. På denne måde sikres det, at det eksterne råd kan konsultere både fakultetets ledelse og repræsentanter for de studerende og VIP-ansat personale. Det eksterne råd afholdte sit første møde mandag d. 10. marts Organisering Emnet for forårets møder var og vil fremover blive uddannelse, hvilket kan omfatte emner som formidling, frafald, internationalisering eller efter- og videreuddannelse, og om uddannelsernes indhold efterlever arbejdsmarkedets behov. Om efteråret vil dagsorden være strategi, forskning mv. Det eksterne råds medlemmer er sammensat således, at medlemmerne repræsenterer både det private og det offentlige arbejdsmarked og ikke mindst alumner fra Det Teologiske Fakultet. Angående tilknytning til et arbejdsmarkedspanel, er uddannelsen inddraget i Det Humanistiske Fakultets Rådgivende Arbejdsmarkedspanel, og studielederen har desuden kontakt med aftagere gennem fx regelmæssige samtaler med Undervisningsministeriets fagkonsulent for religion ikke mindst i forbindelse med sidefagssuppleringsuddannelsen, som varetages af vores afdeling, men hun har også løbende kontakt med censorformandsskabet. Kontakt til andre aftagere - 8 -

16 studielederen for religionsvidenskab medlem af Fagligt Forum, hvor hun mødes med henholdsvis fagkonsulenten og to gymnasierepræsentanter, desuden har afdelingen et godt og tæt samarbejde med religionslærerforeningen for gymnasiet og hf Kontakt med aftagere/alumner via censorkorpset Endelig har vi en god kontakt med censorinstitutionen for Religionsvidenskab, hvor den årlige censorformandsrapport (bilag 2) er et vigtigt element i vurderingen af uddannelsernes relevans, da de eksterne censorer næsten alle er ansat i gymnasieskolen - der er en af de helt store aftagere af de religionsvidenskabelige dimittender. (dokumentationsrapporten, s. 1) Behovsanalyser Der er for nyligt offentliggjort en rapport om humanisternes arbejdsmarked (bilag 3). Denne rapport viser, at der god efterspørgsel efter fakultetets kandidater. Denne undersøgelse vil der blive fulgt op på via den fælles dimittendundersøgelse som Aarhus Universitet planlægger. Ud over denne analyse anvendes Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for arbejdsmarkedssituationen for nyuddannede 4-19 måneder efter uddannelsens afslutning (se endvidere pkt ). (dokumentationsrapporten s. 1-2) Sammenfatning Det eksterne råd har 8 medlemmer. De repræsenterede områder er: Folkekirken, centraladministrationen, gymnasieskolen, industrien, fonde og efteruddannelse. (bilag 1) Referatet fra det eksterne råds 1. møde dokumenterer en dagsorden, der svarer til det ovenfor skitserede (bilag 1). Censorformandskabets årsrapport forholder sig til uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Rapporten udtrykker generel tilfredshed (bilag 2). Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen i 2000 foretog en dimittendundersøgelse. Undersøgelsens resultater var med til blandt andet at sætte fokus på dimittendernes generelle humanistkompetencer. Der planlægges en ny lignende undersøgelse. Uddannelsen følger MA s ledighedstal kvartalsvis. Ligeledes fremgik det, at UBST s tal viser en forbedret beskæftigelsessituation i gymnasieskolen

17 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dialog med aftagere og dimittender er systematisk. Det eksterne råd er en ny konstruktion, og der er endnu kun afholdt et møde. Dokumentationen sandsynliggør, at dialogen fremover vil være struktureret således, at dialog om de enkelte uddannelser er mulig. Akkrediteringspanelet vurderer, at valget af medlemmer til det eksterne råd samt metoden for rådets arbejde er begrundet og relevant. Akkrediteringspanelet ser positivt på, at der planlægges en ny dimittendundersøgelse, der kan supplere den generelle Humanistundersøgelse fra Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Af tabellen fremgår: - At antallet af religionsvidenskabelige bachelorer som i perioden enten finder beskæftigelse, tager til udlandet eller fortsætter på en kandidatuddannelse ikke er under 97 % af årgangen. - At antallet af arbejdsløse religionsvidenskabelige bachelorer er mindre end tallet for humaniora totalt, med undtagelse af 2004, hvor afvigelsen udgør 1 %. (dokumentationsrapporten s. 2, tallene er fra UBST) De offentliggjorte tal over beskæftigelsessituationen 2003 til og med 2005 for de religionsvidenskabelige bachelorer viser, at mellem 94 % og 100 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Antallet af beskæftigede udgør op til 3 % af bachelorerne hvilket svarer til ca. en studerende. Der foreligger ikke en opgørelse over, inden for hvilken branche bacheloren evt. har fundet ansættelse indenfor. (dokumentationsrapporten s. 2-3) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen følger MA s ledighedstal kvartalsvis. Det fremgik, at UBST s tal viser en forbedret beskæftigelsessituation i gymnasieskolen. Ligeledes fremgik det, at de studerende er opmærksomme på fremtidig beskæftigelse, når de vælger side-/suppleringsfag og specialisering. Desuden er projektorienterede forløb populære

18 blandt de studerende. Af mødet med studerende fremgik det, at de er opmærksomme på både de fagspecifikke og de generelle kompetencer uddannelsen giver dem. Ligeledes gav de udtryk for, at mange studerende er opmærksomme på beskæftigelsessituationen, når de vælger side-/suppleringsfag og valgfag. I relation til uddannelsens frafald mente de studerende, at flere falder fra, fordi de er bekymrede for beskæftigelsesmulighederne. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser De offentliggjorte tal over beskæftigelsessituationen 2003 til og med 2005 for de religionsvidenskabelige bachelorer viser, at mellem 94 % og 100 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Antallet af beskæftigede udgør op til 3 % af bachelorerne hvilket svarer til ca. en studerende. Der foreligger ikke en opgørelse over, inden for hvilken branche bacheloren evt. har fundet ansættelse indenfor. (dokumentationsrapporten s. 2-3) Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Mere end 90 % fortsætter i beskæftigelse eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størsteparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? 4. i studieordningen af 2007 fastsætter kompetencemålene for bacheloruddannelsen i religionsvidenskab således: Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Religionsvidenskaben som del af universitetet i relation til humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab - Religionsvidenskabens overordnede problemstillinger, dens teorier og metoder - Religionernes historie i store træk, herunder særligt: Israelitisk religion og tidlig jødedom, kristendommens historie samt nutidige problemstillinger, islams historie samt nutidige problemstillinger og indiske religioners historie samt nutidige problemstillinger - Religionssociologi og religionspsykologi - Etiske og religionsfilosofiske problemstillinger i relation til sekularisering og modernitet - Læsning af klassiske tekster på grundsproget inden for én religion Som det fremgår af ovenstående paragraf, så inddrages fagområdets teori og metode i uddannelsen. de VIP-ansatte på afdelingen har forskellige fag- og forskningsprofiler, hvilket sikrer, at de studerende får velkvalificeret undervisning inden for samtlige områder... Som en konkret udmøntning af studieordningens krav om teori og metode kan fremhæves uddannelsens religionssociologiske grundkursus. Som led i undervisningen, skal de studerende også udføre et mindre feltprojekt. På denne måde får de studerende konkret erfaring med interaktionen mellem forskning og praksis (dokumentationsrapporten s. 3) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen, samt at dette er en bevidst prioritering. Hvert fag har en fagansvarlig VIP, der er forpligtet til kontinuerligt at udvikle og opdatere faget. VIP s egen forskning inddrages systematisk i undervisningen, eksemplificeret ved AU s særlige fokus på religionskognition, der inddrages tidligt i

20 uddannelsen. Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever en tæt kontakt til VIP og deres forskningsområder i undervisningen. De studerende oplever, at VIP er individuelt profilerede, og at de inddrager deres og andres forskning i undervisningen. Endvidere gav de studerende udtryk for kendskab til deres generelle og fagspecifikke slutkompetencer Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Se ovenfor. gennemfører studienævnet obligatorisk evaluering af undervisningsforløbene. Evalueringen sammenholdt med de studerendes præstationer ved den efterfølgende eksamen, danner udgangspunkt for en drøftelse i studienævnet mhp. eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder, men også om det metodiske og teoretiske niveau på de enkelte discipliner er adækvat. På et overordnet niveau danner evalueringerne også det primære grundlag for studienævnets overvejelser om evt. ændringer i forhold til uddannelsens faglige progression. (dokumentationsrapporten s. 3-4) Af fagbeskrivelserne i studieordningen for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab af 2007 fremgår det, at følgende kurser med en samlet vægt af 55 ECTS specifikt har indarbejdet videnskabelig teori : - Religionshistorie med religionsfænomenologi - Religionssociologi - Introduktion til studiet af religionsvidenskab - Forskningshistorie - Studium Generale - Religionsfilosofi og etik - Religionspsykologi Herudover formuleres der i alle øvrige fagbeskrivelser en intention om at sætte den studerende i stand til at indskrive eller perspektivere det enkelte fags empiri og metodik til videnskabelig teori. (dokumentationsrapporten s. 4)

21 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres egne forskningsområder i undervisningen. Den religionskognitive forskning, som er særlig for AU, inddrages til eksempel tidligt i uddannelsen. Det vurderes, at kompetenceprofilen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Det vurderes, at karakterer inddrages i udviklingen af uddannelsen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk tilrettelægger uddannelsen. Studienævnets VIP medlemmer har kompetencer der dækker fagområdet bredt Samtidig er det af studienævnet prioriteret, at de enkelte faglærere som aktive forskere, bliver gjort fagansvarlige for deres område. (dokumentationsrapporten s. 4) Der er pt. ansat 12 VIP på afdeling for religionsvidenskab; derudover er der VIP tilknyttet såvel arabisk og teologi, hvis undervisning de religionsvidenskabsstuderende har mulighed for at følge. Her kan der fx peges på sprogundervisning i arabisk, undervisning i islam, undervisning i fællesfaget Studium Generale og i visse udbud af valgfag, som både kan følges af religionsvidenskabsstuderende og arabiskstuderende/teologistuderende. (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning Bilag 6-16 udgør CV, aktivitetsoversigt og publikationslister for 4 VIP er på religionsvidenskab. Oplysningerne om forskningsområder er downloadet fra AU s hjemmeside d. 28. maj Marianne Qvortrup Fibiger, lektor og studieleder, forskningsområder: - Hinduisme - Mystik og spiritualitet - Myter og ritualer - Religionsforskningens forskningshistorie - Religionsfænomenologi - Religionsmøde

22 - Ritualer - Multireligiøsitet - Anders Klostergaard Petersen, lektor og afdelingsleder, forskningsområder: - Forskningshistorie 19. og 20. århundrede, - Klassisk retorik og epistolografi - Kultur- og socialantropologiske tilgange - Religionssemiotik - Ritualteori - Den historiske Jesus - Kanoniseringsprocessen - Det Nye Testamentes tilblivelse - Ny Paulusforståelse - Diasporajødedom, Jødedom i Anden Tempelperiode, Jødisk apologetik - Qumran Dødehavsskrifter - Kristen apologetik - Kristendommens selvstændiggørelse som religion - Martyrlitteratur - Tidlig kristen askese, Tidlig kristendom, Tidlige kirkefædre - Ritualteori - Den religionshistoriske skole - Myth and Ritual School - Hvad er hellige tekster - Karisma/karismatikere - Kognitionsteoretiske tilgange - Kultur- og symbolantropologiske ritualstudier - Gudsforestillinger i nutiden, Erkendelsesbetingelser for moderne kristendom. - Hans Jørgen Lundager Jensen, professor, forskningsområder: - Deuteronomisme - Gammeltestamentlig teologi - Kult, offer - Præstelig teologi - Tempel - Antropologi - Komparativisme, strukturalisme - Myter, ritualer - Nærorientalske religioner - Religionsforskningens forskningshistorie - Irmeli Perho, adjunkt, forskningsområder: - Islam - Mamluk-periodens idehistorie og samfunds

23 forhold Derudover er følgende VIP ansat (bilag 21, listen dækker hele afdelingen for Religionsvidenskab): - Lars Ahlin, lektor - Vagn Andersen, lektor - Jørn Borup, adjunkt - Omar Dhahir, studielektor - Armin W. Geertz, professor - Jeppe Sinding Jensen, lektor - Lene Kühle, lektor - Elisabeth A. Moestrup, studielektor - Marie Vejrup Nielsen, adjunkt - Carsten Riis, lektor - Jens Peter Schjødt, professeor - Marianne Schleicher, adjunkt - Mark Sedgwick, lektor Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at de 4 VIP, der er vedlagt detaljerede oplysninger for, alle sidder i studienævnet. Det fremgik også, at ratioen for studerende pr. VIP er studerende per VIP (tallet udtrykker ratioen for det samlede antal studerende og VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen) Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Det har været en generel ambition for fakultetet som helhed, at det meste af vores undervisning foretages af fastansatte VIP. Vi har pt. tre ansatte DVIP, som hver underviser henholdsvis 4 timer på bachelor niveau pr. uge. Den ene som vikar for en VIP, der er gæsteprofessor i Oslo; den anden underviser i et valgfag, der omhandler religion og film, hvorved vores udbud til de studerende kan breddes ud; den sidste underviser i propædeutisk norrønt sprog. Således varetages undervisningen i uddannelsens centrale faglige områder af VIP, og de studerende har via undervisning og opgaveskrivning tæt kontakt til uddannelsens faglige miljøer. (dokumentationsrapporten s. 5) Samtidig er det af studienævnet prioriteret, at de enkelte faglærere som aktive forskere, bliver gjort fagansvarlige for deres område. (dokumentationsrapporten s. 4) Sammenfatning Bilag 17 viser en oversigt over fordelingen af VIP og DVIP på bacheloruddannelsens fag og i forhold til timer per uge og

24 ECTS. Bilaget dokumenterer en tydelig overvægt af VIPundervisere. Marianne Q. Fibiger, Anders Klosterggard Petersen, Hans Jørgen Lundager Jensen og Irmelin Perho varetager i alt undervisning dækkende 55 ECTS på uddannelsen. Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at fastansatte VIP skal undervise ml. 2-8 lektioner per uge. Det er ikke muligt at være undervisningsfri, med mindre man er på studieophold et andet sted. Dette skal sikre, at undervisning og forskning altid er bundet tæt sammen Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? I det omfang undervisning varetages af DVIP, sikrer studienævnet og studielederen, at der er en løbende dialog med DVIP. Det sker via semesterteammøder, hvor såvel DVIP og VIP sammen med studielederen mødes i mindre fora mindst tre gange i semesteret. Første gang inden semestrets begyndelse, hvor undervisningsplan fremlægges og diskuteres, og evt. spørgsmål om undervisningsform kan bringes op; anden gang lige efter midtvejsevalueringen, hvor evt. kritikpunkter drøftes; og tredje gang efter slutevalueringen, hvor hele undervisningsforløbet evalueres. Forud for undervisningens begyndelse er undervisningstilbudet blevet godkendt af studienævnet. Dette indebærer en godkendelse af, at det enkelte undervisningstilbuds faglige indhold er tilpasset uddannelsens niveau. (dokumentationsrapporten s. 5) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at rekrutteringen af DVIP ofte sker via anbefaling eller kendskab til den pågældende DVIP. Akkrediteringspanelets vurdering Det vurderes, at uddannelsen udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen primært varetages af VIP. Antallet af DVIP er generelt lavt, og DVIP søges knyttet til uddannelsen gennem lang tid. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Ratioen for studerende pr. VIP (20-25 studerende per VIP) vurderes at give de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kontakt og kendskab til VIP ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende

25 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Til uddannelsen i religionsvidenskab er der fortrinsvist tilknyttet VIP. Således er der p.t. kun ansat tre DVIP, som pt. underviser på bachelorniveau eller vores sprogfag og ingen på kandidatniveau. At uddannelsens forskningsmiljø er af høj kvalitet indikeres i øvrigt af de publikationsoversigter, som vores VIP indberetter i PURE. Klassifikationen og kvaliteten af disse indberetninger vurderes af dr. theol. Ole Davidsen, der er udpeget til denne opgave af fakultetet. Som det ses af publikationsoversigterne for ligger Afdelingen for Religionsvidenskab højt. Der er pt. ansat 12 VIP på afdeling for religionsvidenskab; derudover er der VIP tilknyttet såvel arabisk og teologi, hvis undervisning de religionsvidenskabsstuderende har mulighed for at følge. Her kan der fx peges på sprogundervisning i arabisk, undervisning i islam, undervisning i fællesfaget Studium Generale og i visse udbud af valgfag, som både kan følges af religionsvidenskabsstuderende og arabiskstuderende/teologistuderende. (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning De vedlagte publikationsrapporter for religionsvidenskab viser bredde i typen af publikationer (fra kronikker over anmeldelser til videnskabelige artikler og bidrag til antologier og lærebøger). Rapporterne viser også regelmæssig publiceringsaktivitet for de navngivne personer med ansvar for uddannelsen i religion (bilag 18-21). Se desuden under kriterium 4. Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever forskningsmiljøet som aktivt og det faglige niveau som højt. De gav udtryk for, at de mærker dette i undervisningen, særligt i valgfagene. Særligt i forhold til området religionspsykologi oplever de studerende, at være del af en formativ fase af et videnskabeligt område Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? stort set al international forskningsudveksling har relevans for uddannelsen. Det er en måde, hvor den enkelte VIPmedarbejder hele tiden holder sig ajour med sit forskningsfelt og dermed det område, denne er fagansvarlig for

26 Vores VIP-medarbejdere skriver desuden løbende en lang række bidrag til internationale publikationer, udarbejdet af internationale grupper af forskere, samt arrangerer og deltager i en række internationale konferencer og symposier med højt profilerede internationale forskere (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning Dokumentationsrapporten lister en række eksempler på forskningsaktiviteter i form af udarbejdelse af internationale publikationer, netværk og forskningssamarbejde, redaktionsmedlemskab og peer-reviewer samt andet. Eksemplerne viser bredde i aktiviteterne. Der er ikke angivet navne på VIP er for de enkelte aktiviteter. (dokumentationsrapporten s. 6-8) Akkrediteringspanelets vurdering Det vurderes, at forskningsområderne i det bagvedliggende forskningsmiljø er dækkende for uddannelsens faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer vurderes frugtbart for forskningen. De studerendes udsagn understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er normeret til 3,5 års studier. Det ekstra halve år gives til propædeutisk sprogindlæring. Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er grundlæggende opdelt i 2 linier (A- og B- linien). A-linen giver den studerende mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer ved at tilbyde et centralt fag i Religionsvidenskab og enten koble det med et sidefag eller et individuelt tilrettelagt tilvalg på i alt 45 ECTS point. Denne linie giver adgang til B-linien på kandidatuddannelsen. B-linien tilbyder en bacheloruddannelse med plads til et suppleringsfag på i alt 60 ECTS point. Her skrives bachelorprojektet på suppleringsuddannelsen. Denne linie giver adgang til optagelse på A-linien på kandidatuddannelsen. (dokumentationsrapporten s. 8) A-linie: 1. semester Religionshistorie med religionsfænomænologi (10 ECTS) Religionssociologi (10 ECTS) Introduktion til studiet af religionsvidenskab (5 ECTS) Israelitisk religion og tidlig jødedom (5 ECTS) 2.semester Kristendommen (10 ECTS) Propædeutisk sprog 1 (15 ECTS) Valgfag A (5 ECTS) 3. semester Propædeutisk sprog 2 (15 ECTS) Studium generale (10 ECTS) Forskningshistorie (5 ECTS) 4. semester Religionsfilosofi og etik (10 ECTS)

28 Originalsprogsopgave (10 ECTS) Religionspsykologi (5 ECTS) Valgfag B (5 ECTS) 5. semester Moderne kristendom (5 ECTS) Valgfag C (5 ECTS) og valgfag D (5 ECTS) Sidefag (15 ECTS) 6. semester Sidefag (30 ECTS) 7. semester Islam og indisk religion (10 ECTS) Valgfag E (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) B- linie: 1. semester Religionshistorie med religionsfænomænologi (10 ECTS) Religionssociologi (10 ECTS) Introduktion til studiet af religionsvidenskab (5 ECTS) Israelitisk religion og tidlig jødedom (5 ECTS) 2.semester Kristendommen (10 ECTS) Propædeutisk sprog 1 (15 ECTS) Valgfag A (5 ECTS) 3. semester Propædeutisk sprog 2 (15 ECTS) Studium generale (10 ECTS) Forskningshistorie (5 ECTS) 4. semester Religionsfilosofi og etik (10 ECTS) Originalsprogsopgave (10 ECTS) Religionspsykologi (5 ECTS) Valgfag B (5 ECTS) 5. semester Suppleringsfag (30 ECTS) 6. semester Suppleringsfag (30 ECTS) 7. semester Valgfag C (5 ECTS), valgfag D (5 ECTS) og valgfag E (5 ECTS) Islam og indisk religion (10 ECTS) (bilag 22)

29 Følgende progressionsbestemmelser gælder for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab: 10. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Originalsprogsopgave, når prøven i Propædeutisk sprog er bestået. Stk. 2. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Islam og Indisk religion, når prøven i Religionshistorie og Religionsfænomenologi er bestået. Stk. 3. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Moderne kristendom, når prøverne i Israelitisk religion og tidlig jødedom og Kristendommen er bestået. Stk. 4. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Religionsfilosofi og etik, når prøven i Studium Generale er bestået. Stk. 5. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, når der er bestået prøver efter denne studieordning til i alt mindst 120 ECTS. Førsteårsprøven 11. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i prøverne i Israelitisk religion og tidlig jødedom, Religionshistorie med religionsfænomenologi, Religionssociologi, Introduktion til studiet af Religionsvidenskab og Kristendommen, som udgør førsteårsprøven. (dokumentationsrapporten s. 9) Studienævnet har en fast praksis for undervisningsevaluering ved undervisningens afslutning. På baggrund af den etablerede praksis eksisterer følgende målsætning for evaluering af undervisningen: - at fungere som feed-back til underviseren om, hvordan forløb opleves og vurderes af de studerende - at dokumentere og informere om undervisningens art og kvalitet over for studienævnet Den normale evaluering er en slutevaluering ved forløbets sidste lektion Studienævnssekretariatet fremsender et standardskema til hver enkelt underviser. Underviseren kan vælge at tilføje yderligere spørgsmål. Underviseren kan også vælge selv at tilrettelægge et skema. Underviseren indsamler skemaerne, bearbejder dem og drøfter evalueringerne mundtligt med holdet. Underviseren sammentæller evalueringerne, skriver en kort kommentar og sender materialet til studienævnssekretariatet. Studielederen gennemser materialet. Undervisernes kommentarer og sammentællinger udsendes til studienævnets medlemmer og de drøftes på det efterføl

30 gende studienævnsmøde. Underviserne foretager desuden midtvejsevaluering efter eget valg af metode (dokumentationsrapporten s. 18) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at et obligatorisk modul er indført på 1. semester med det formål at introducere til studiet og det at være universitetsstuderende. Det opleves som udbytterigt for de studerende. Det fremgik også, at uddannelsens evalueringspraksis (skriftlig og mundtlig) har fungeret siden starten af 1990 erne. Det er et område, der stadig udvikles for at gøre kvaliteten og anvendeligheden så god som mulig. Der lægges vægt på, at de studerende oplever, at de er en del af at sikre et godt undervisningsmiljø. Evalueringerne diskuteres blandt VIP og DVIP, og den enkelte underviser er forpligtet til at kommentere på sine evalueringer. Det fremgik, at der er eksempler på, at evalueringerne har ført til ændringer, for eksempel i forhold til pensum. Af mødet med studerende fremgik det, at opbygningen af uddannelsen i forhold til placeringen af propædeutik og sidefag opleves som problematisk. De studerende gav udtryk for, at de oplever, at mange studerende lader sig forsinke i uddannelsen for at kunne følge det samme sidefagshold gennem hele sidefaget. De studerende gav udtryk for, at de oplever faglig progression på uddannelsen Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? Gennemførelse Normeret Normeret + Aktive Frafald % 45 % 20 % 36 % % 25 % 13 % 62 % % 22 % 15 % 63 % Median studietid (år) I alt 4,4 4,4 4,0 Kvinder 4,4 5,5 4,1 Mænd 4,3 3,9 3,8 skal det bemærkes, at der, stilles krav om et propædeutisk sprogforløb med henblik på at kunne bestå uddannelsens krav til originalsprogskompetencer (som er en betingelse for senere ansættelse i gymnasieskolen). Det betyder, at bacheloruddannelsen er normeret til 3,5 år, og dermed vil størstedelen af de færdige bachelorer falde i kategorien Normeret + 1 år

31 Gennemførselstiden for de kvindelige studerende er lidt højere, og en forklaring herpå kan være graviditet og barsel. I en population på de 3 årgange på mellem 27 og 40 studerende, vil selv ret små tal have stor betydning Med hensyn til frafaldssituationen skal det bemærkes, at talmaterialet for Religionsvidenskab ikke kan sammenlignes med hovedområdets frafald. Dette skyldes at studieskift inden for det humanistiske område ikke regnes som frafald. På Aarhus Universitet er Religionsvidenskab et humanistisk fag, men Faget er placeret på Det Teologiske Fakultet. Dermed ligger uddannelsen sådan placeret, at skift mellem Religionsvidenskab og et andet humanistisk fag pr. definition vil blive regnet som frafald. Dette harmonerer dårligt med den vedtagne definition, hvor skift mellem humanistiske uddannelser friholdes fra frafaldstallene. Det betyder, at de angivne tal er usikre, idet et selv lille antal studerende som skifter hovedområde, vil have en stor procentuel betydning. At minimere frafaldet er en prioriteret opgave på fakultetet. De enkelte studienævn og fakultetets uddannelsesgruppe arbejder løbende på at forbedre studiemiljøet og uddannelsen, fx gennem optimering af undervisningsformer og undervisningsmiljøvurderinger. At Det Teologiske Fakultet også i fremtiden agter at fokusere på frafaldet kan læses i fakultetets strategi Som en udmøntning af strategien, har fakultetet indledt et tæt samarbejde med Center for Undervisningsudvikling, med det formål at iværksætte tiltag, som kan formindske frafaldet. I forlængelse heraf er frafald også sat på emnelisten for det nye eksterne råds arbejde. (dokumentationsrapporten s. 9-10) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen samarbejder med universitetets center for uddannelse om tiltag til at mindske frafaldet og forkorte gennemførselstiden. Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever det som almindeligt at skifte hovedfag/-område, samt at en stor del af de studerende, der forlader uddannelsen, fortsætter på en anden universitetsuddannelse. De fremhævede et introduktionsmodul på 1. semester som et positivt tiltag i forhold til at mindske frafaldet. Generelt mente de studerende ikke, at frafaldet skyldtes

32 det faglige niveau eller studiemiljøet. Det fremgik desuden, at konstruktionen af uddannelsen i forhold til placeringen af propædeutik og sidefag opleves som problematisk. De studerende oplever, at mange studerende lader sig forsinke i uddannelsen for at kunne følge det samme sidefagshold Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? 7. Adgang til bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. 8. Fra 2008 forudsættes desuden en række specifikke adgangskrav i form af Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B og yderligere et fremmedsprog: Fortsættersprog B (fransk eller tysk) eller begyndersprog A (fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk). Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forudsætter desuden, at den enkelte studerende skal have specifikke sprogkompetencer indenfor et traditionsbærende sprog (græsk, latin, norrønt mv.). Da meget få af ansøgerne besidder disse sprogkundskaber, er der indbygget et propædeutisk sprogforløb. Studerede, der allerede har disse sprog via deres gymnasiale eksamen, kan få tilrettelagt et individuelt studieforløb, således at de kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. Da det meste faglitteratur de studerende præsenteres for er på engelsk, sikrer adgangskravene, at de studerende har den sproglige kompetence, der skal til for at gennemføre studiet. De specifikke originalsprogskrav skal sikre, at den studerende jf. gymnasiebekendtgørelsen (se pkt ), kan varetage et gymnasielærerjob inden for faget religion. (dokumentationsrapporten s. 11) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen har haft kontakt med et gymnasium med henblik på at sikre en god overgang mellem gymnasieskolen og universitetet. Desuden blev introduktionsmodulet på uddannelsens 1. semester fremhævet som et tiltag, der sikrer, at de studerende hurtigt kommer på samme og rette niveau. VIP gav udtryk for at kunne se en forskel fra før og efter introduktionsmodulet blev indført Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan og i hvilket omfang arbejder uddannelsens fagområder sammen med praksisfeltet? Angående de studerendes mulighed for samarbejde med praksisfeltet, kan fremhæves faget Religionssociologi. Faget indfører i de vigtigste religionssociologiske teorier og metoder. De studerende skal demonstrere at de kan anvende disse metoder gennem et mindre feltprojekt (dokumentationsrapporten s. 11)

33 6.4.1 Hvordan tilgodeser uddannelsen, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø? den studerende via valgfag og obligatoriske kurser kan sammensætte et næsten valgfrit semester og dermed inden for brede rammer finde relevante kurser ved et udenlandsk universitet. Ønsker den studerende at søge merit, kan denne få personlig vejledning hos studie- og erhvervsvejlederen, eller via en vejledning på fakultetets hjemmeside, hvor der også ligger et elektronisk ansøgningsskema Ansøgningerne behandles hver 14. dag Dette sikrer en hurtigt og smidig sagsbehandling for den enkelte studerende. Studerende som vælger at blive på uddannelsen, frem for at læse i udlandet, har via udbud af kurser undervist på engelsk, mulighed for at få kontakt til et internationalt studiemiljø herigennem. (dokumentationsrapporten s. 12) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever, der er gode muligheder for at rejse ud, men at de ikke udnyttes fuldt ud. Uddannelsen modtager en del græske studerende. De studerende mente, at et flertal i højere grad ønsker at komme til engelsktalende lande, mens der er mange aftaler med tyske universiteter. De gav desuden udtryk for, at det opleves som vanskeligt at kombinere et udlandsophold med sidefaget. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dokumenteret sammenhæng mellem uddannelsens dele og helhed, samt at der er progression i uddannelsen. Ligeledes vurderes der at være sammenhæng mellem uddannelsens overordnede og specifikke læringsmål. Uddannelsens evalueringspraksis vurderes at være sammenhængende, og det vurderes, at evalueringerne anvendes konkret og praktisk i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Uddannelsen vurderes at være tilpasset adgangskravene. Særligt indførelsen af et introduktionsmodul på 1. semester har haft betydning. Det vurderes, at der er muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø, dog udnyttes de tilsyneladende ikke fuldt ud. Meritprocedurerne vurderes som effektive. Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling. Vedrørende frafald skal der tages højde for, at uddannelsen er placeret på Teologisk Fakultet, hvorfor studieskift til et andet humanistisk hovedområde tæller som frafald på Aarhus Universitet i modsætning til religionsuddannelserne på andre universiteter i Danmark. Der er ikke angivet tal for det reelle frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten virker meget høj, selv om fakultetsplaceringens indflydelse tages i betragtning. Det vurderes, at gennemførselstid og frafald er et prioriteret område på uddannelsen. Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling, og det vurderes ikke sandsynliggjort, at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen

34 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan understøtter de valgte pædagogiske og didaktiske metoder uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Hvordan indhentes de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer? har vi forsøgt at tilpasse vores undervisningsformer og pædagogik med de ovenstående kvalifikations- og kompetencemål. Vi skelner imellem almene humanistkompetencer og specifik religionsvidenskabelig viden og indsigt. Allerede på 1. semester bliver de studerende introduceret for de almene humanistkompetencer i følgende fag: Introduktion til studiet af Religionsvidenskab. Undervisningsform: Forelæsning og/eller holdundervisning samt undervisning i instruktorgrupper med aktiv deltagelse. Senere vil de på bachelordelen skulle følge de såkaldte valgfag A og B, der har hver sin modus vivendi, og som derved opbygger forskellige kompetencer hos de studerende. Et valgfag A er opbygget mere traditionelt med forelæsninger og en afsluttende skriftlig opgave, mens et valgfag B bestås ved aktiv deltagelse Tilsvarende vil de i disciplinen Moderne Kristendom møde et krav om aktiv deltagelse, seminaroplæg, gruppearbejde o.l., så at vi også her får opøvet centrale almene humanistkompetencer. (dokumentationsrapporten s. 13) Vi har en veludviklet evalueringspraksis på afdelingen, idet vi udover at foretage såvel midtvejsevalueringer og slutevalueringer også mødes i såkaldte semesterteams. Studielederen indkalder ca. tre gange pr. semester til møder, hvor underviserne i henholdsvis valgfag A og B, bachelorprojekter, originalsprogsøvelser og lignende internt i små fora kan drøfte forholdet mellem undervisningsform og læringsudbytte med fagfæller og med studielederen. Det pædagogiske udgangspunkt for uddannelsen er at sikre, at de studerende i løbet af det første studieår får opbygget et godt religionsvidenskabeligt fundament, som kan trækkes på i resten af studiet. (dokumentationsrapporten s ) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen er bevidst om pædagogik og fagdidaktik og arbejder med området, for eksempel ved at have indført kompetencemål for hvert fag, der nødvendiggør, at underviseren forholder sig til sin

35 metode. VIP gav desuden udtryk for, at man forholder sig til de studerendes ønsker og kommentarer, men ikke retter sig ukritisk efter dem, når for eksempel faglige hensyn peger i en anden retning. Se i øvrigt under punkt for oplysninger om evalueringspraksis. Af mødet med studerende fremgik det, at de generelt vurderer undervisernes undervisningskompetencer som gode. De studerende lægger hos deres undervisere vægt på struktur, formidlingsevne, entusiasme og forventninger til de studerende. De studerende oplever, at der bliver evalueret på området, og at deres tilkendegivelser tages alvorligt Hvordan er overensstemmelsen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer? Den religionsvidenskabelige bacheloruddannelse indeholder flere forskellige former for eksamenstyper: - Individuelle prøver/individuelle prøver på baggrund af gruppearbejde. - Udleveret/ stillet spørgsmål og selvvalgt emne. - Mundtlige og skriftlige prøver. - Hjemmeopgave på baggrund af et udleveret/stillet spørgsmål eller på baggrund af et selvvalgt emne. - Skriftlig prøve under tilsyn. Disse udprøves i forhold til den studerendes evner til, at: - Nærlæse og analysere religiøse og andre kilder samt faglig litteratur og anden information - Indsamle og kritisk vurdere faglig litteratur og anden information - Redegøre skriftligt og mundtligt for faglige problemstillinger i et korrekt og forståeligt sprog - Samarbejde med henblik på løsning af konkrete, faglige opgaver - Deltage i faglige diskussioner på et grundlæggende videnskabeligt niveau På denne baggrund sikres der en sammenhæng mellem målene for læringsudbyttet, uddannelsens indhold og det som vægtes gennem variationen af prøveformerne. Vores valg af eksamensformer til de enkelte fagområder er ikke tilfældige. Vi har fx valgt at de fag, som udgør de centrale fag i gymnasiebekendtgørelsen bliver mundtligt udprøvet og med ekstern censur. Sigtet, med at vi i valgfag B og i Moderne Kristendom har indført aktiv deltagelse som beståkriteriet, er, at de studerende herved lærer forskellige fremlæggelsesmetoder

36 De skriftlige eksamener, hvor de studerende får et fastlagt antal dage til at svare, opøver de studerende til at arbejde under pres og til at fremstille en sag klart og præcist på et begrænset antal sider. (dokumentationsrapporten s ) Hvilke strategier og handleplaner har uddannelsesinstitutionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer? Hvordan indgår de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer som del af denne udvikling? Hvordan udmøntes institutionens politik i konkrete tiltag? Udgangspunktet for arbejdet med undervisernes pædagogiske kompetencer fastsættes overordnet i fakultetets strategi. Undervisernes pædagogiske kompetencer bedømmes løbende gennem de evalueringsrapporter, samt en sammenfatning af de studerendes evalueringssvar, der skal afleveres til studienævnet der på ph.d.-niveau i Kursusprogram for ph.d.-skolen teologi og religionsvidenskab er indlagt forløbet Introduktion til universitetspædagogik. Som en del af adjunktuddannelsen skal adjunkten følge et obligatorisk kursus. Desuden skal adjunkten som en del af uddannelsen skal adjunkten i "praktik" i eget faglige miljø. På lektoralt og professorniveau deltager fakultetet i udvikling af undervisernes kompetencer gennem Center For Uddannelsesudvikling (CFU). Centrets mål er i samarbejde med de faglige miljøer på Humaniora og Teologi at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen og helhedssyn i uddannelserne med fokus på faglighed og kompetencer. (dokumentationsrapporten s. 15) Som initiativ til at tænke nyt har alle VIP og D-VIP deltaget i et halvdagskursus om involverende undervisning d. 10. april (dokumentationsrapporten s. 14) De studerendes opfattelser af udviklingen af undervisningen indsamles systematisk via kursusevalueringerne, hvor punkt 1 og 3 i evalueringsskemaet specifikt spørger til opfattelsen af undervisnings- og arbejdsformer (bilag 28). Disse bliver efterfølgende drøftet i studienævnet. (dokumentationsrapporten s. 16) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at adjunkter gennemgår et obligatorisk undervisningsforløb, hvor blandt andet forskellige undervisningsmetoder gennemgås. Desuden fremgik det, at pædagogik og didaktik på uddannelsen jævnligt diskuteres blandt VIP, blandt andet på lærermøder og i de enkelte lærerteams Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensi- I 2005 blev der foretaget en undervisningsmiljøvurdering af fakultetets faciliteter. De studerende var overvejende tilfredse

37 onering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? eller meget tilfredse med forholdene. Det bemærkedes dog, at undersøgelsen er baseret på et begrænset antal svar. Studieudvalget under AU har imidlertid sat UMV på dagsordenen for det arbejde, der foretages i underudvalget for kvalitetspolitik for AU, hvilket er en indikation af, at undervisningsmiljø er noget Aarhus Universitet, som helhed prioriterer. Denne UMV er planlagt med start i (dokumentationsrapporten s. 16) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsens deler bibliotek med teologi, hvilket betyder, at VIP og studerende har nem adgang til et stort og specialiseret fagbibliotek. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes af uddannelsen i forhold til udvikling af samme. Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer, og at uddannelsen giver konkrete muligheder for at udvikle kompetencerne. Det vurderes, at uddannelsen med sin dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. Fagbiblioteket, der deles med teologi, fremhæves som særligt positivt. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Dokumentation Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems formål og indhold? Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? Hvordan anvender uddannelsen kvalitetssikringssystemet, herunder: Kvalitetssikringssystem generelt Kvalitetsarbejdet ved Det Teologiske Fakultet er organiseret som en integreret del af en række ansvars- og funktionsområder, idet kvalitetsarbejdet er en uadskillelig del af et universitets arbejde Alle medarbejdere er derfor forpligtede til at bidrage til kvalitetsarbejdet. Fakultetet har i overensstemmelse med denne opfattelse af kvalitetsarbejde som en integreret del af en række ansvars- og funktionsområder ikke organiseret kvalitetsarbejdet som en selvstændig enhed, men betragter kvalitetsarbejde som en konstant dimension i forhold til de eksternt bestemte målsætninger (både på

38 - Hvordan omsætter uddannelsen viden fra kvalitetssikringssystemet i kvalitetsforbedringer? - Hvordan følger uddannelsen op på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender, undervisningsmiljøvurdering med videre? ministerielt og universitært niveau) og i forhold til de internt bestemte målsætninger. De internt bestemte målsætninger for kvalitetsarbejdet er formulerede på enten fakultets- eller universitetsniveau. Der er ikke formuleret specifikke retningslinjer for kompetencen hertil, idet denne kompetence udøves i henhold til ledelsesansvaret på enten universitets- eller fakultetsniveau (dvs. hhv. rektor og dekan). Det er samme ledelsesniveau, der også har kompetencen til at formulere retningslinjer for procedurer og metoder i kvalitetsarbejdet (fx turnusevalueringer og publiceringsstrategi mv. eller valg af evalueringsinstitution). (dokumentationsrapporten s ) Internt bestemte målsætninger På fakultetsniveau formulerer og danner følgende formelle dokumenter krav, mål og strategier for kvalitetsarbejdet: - Retningslinjer for nye studieordninger - Procedurer for undervisningsevaluering - Vejledning til bedømmelsesudvalg - Procedurer for evaluering af adjunktforløb - Vejledninger m.m. fra Center for Undervisningsudvikling vedr. supervision, evaluering, eksamensformer etc. (dokumentationsrapporten s. 17) Sammenfatning Universitetet lister opgaverne i forbindelse med kvalitetsarbejdet for dekanen, afdelingslederne, studielederen, studienævnet og underviserne, samt hvordan censorkorpset og det eksterne råd indgår. (dokumentationsrapporten s ) Supplerende oplysninger fra mødet: Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at kvalitetssikringen på universitetet er i en etableringsfase. Arbejdet foregår foreløbig centralt og er endnu ikke lagt ud på de enkelte uddannelser. Universitetet har nedsat en arbejdsgruppe på området, og der vil komme en konkretisering af kvalitetssikringsarbejdet i løbet af efteråret Det fremgik desuden, at VIP løbende arbejder med området i forhold til for eksempel udarbejdelse af lærebogsmateriale

39 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens og uddannelsens kvalitetssikringssystem er beskrevet. Den skitserede udvikling for systemet ser lovende ud. Det vurderes, at de studerendes evalueringer indgår i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Det oplyste og dokumenterede sandsynliggør, at uddannelsen vil blive kvalitetsudviklet systematisk. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

40 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Dokumentation Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA i religionsvidenskab (Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion). Uddannelsesbekendtgørelse nr. 12. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteter bestemmer at: 2. Formålet med bacheloruddannelserne er, at: 1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. I studieordning for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab af 2007 bestemmes følgende: 1. Formålet med bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet er at: - give den studerende en grundlæggende indføring i de vigtigste religionsvidenskabelige teorier og - metoder og i betydningsfulde religioner og centrale problemstillinger forbundet med religion - give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for sammenhænge, hvor der er - brug for grundlæggende viden om og færdigheder angående religionsvidenskabelige forhold - kvalificere til optagelse på kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab (dokumentationsrapporten s. 20) Sammenfatning Bilag 4 (studieordningen) lister uddannelsens konstituerende fagelementer. De udgør 110 ECTS Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannel- Sammenlignes de almene kvalifikationsniveauer og kompetencekrav med dem af os opstillede i BA studieordningen af og 5, mener vi at kunne leve op til alle kravene

41 sens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? Angående viden og forståelse kræves viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis: Dette får den studerende eksplicit i følgende fag: Introduktion til Studiet af Religionsvidenskab, Religionshistorie med religionsfænomenologi, Religionssociologi, Studium Generale, Forskningshistorie, Religionspsykologi og implicit i resten af fagene Angående færdigheder hvor den studerende 1) Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen: Den studerende præsenteres for flere metodiske tilgange i de forskellige fagdiscipliner: historisk, sociologisk, filosofisk, psykologisk, som samlet giver den studerende en bred metodisk forankring, der giver denne de færdigheder, som skal til for at kunne arbejde inden for fagområdet. 2) Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller: En central del af vores krav til eksamen er, at de studerende kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger Vi sikrer dette ved, at studielederen gennemlæser og godkender samtlige eksamensspørgsmål Desuden har vi til nogle skriftlige eksaminer en fast skabelon, som underviseren bedes at følge. 3) Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere: Dette opøves i introduktionsfaget og i de efterfølgende skriftlige arbejder, som de afleverer. Angående de studerendes kompetencer, hvor der henholdsvis kræves, at: 1) Den studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge: De studerende opøves løbende i kompleksitetshåndtering ved at kunne skelne imellem væsentlige og uvæsentlige kilder, metoder og teorier ift. den givne problemstilling de stilles over for i et givent undervisningsforløb. 2) Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang: Her er vores valgfag B model væsentlig, da de studerende består et valgfag B ved aktiv deltagelse, og hvor det kræver et samarbejde. Desuden møder de bachelorstuderende sidefagsstuderende i valgfag B, hvorved det tværfaglige samarbejde kan afprøves

42 3) Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige situationer. Vi forsøger i introduktionsfaget at fokusere på de studerendes egen læring, egne læringsbehov (fx introduceres forskellige studentertyper) og ikke mindst at lære dem at strukturere deres studie, men vi kan ikke sikre os, at de gør det fremover. (dokumentationsrapporten s ) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til titlen, jf. bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004, 14, stk. 1, samt at dens kompetenceprofil stemmer overens med Den Danske Kvalifikationsramme. Uddannelsens redegørelse for disse forhold vurderes fyldestgørende og velovervejet. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelsen alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, skyldes det, at universitetet vurderes at have implementeret den. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Dokumentation Med hvilke metoder sikrer uddannelsen, at det læringsudbytte som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte? Målet for læringsudbyttet på de enkelte fag, vurderes af de studerende gennem vores evalueringspraksis og da den største del af vores studerende på bacheloruddannelsen vælger at læse videre på kandidatuddannelsen, er sammenhængen mellem læringsmål og kandidaternes kompetencer mest relevant. Vores primære aftagerinstitution er gymnasiet (sekundært seminarier og andre undervisningsinstitutioner). Derfor sikrer vi, at vi er i løbende kontakt med repræsentanter fra gymnasiet ikke mindst censorkorpset og deres indberetninger, men også via et årligt møde, som studielederen har med censorformandsskabet, og studielederens medlemskab af Fagligt Forum, hvor studielederen, som repræsentant for universiteternes religionsvidenskabelige miljøer to gange om året deltager i et møde sammen med fagkonsulenten og to udpegede gymnasielærere. Desuden står vores afdeling for sidefagssuppleringsuddannelsen af gymnasielærere i uddannelsesstillinger, og i et tæt samarbejde med religionslærerforeningen for gymnasiet og hf afholder vi kursusdage for gymnasielærere Desuden har vi to repræsen

43 tanter fra gymnasieverdenen i Fakultetets eksterne råd. Denne kontakt gør, at vi løbende holder os ajour med de nye tiltag, som finder sted i gymnasiet; et godt grundlag til en løbende vurdering af om vores uddannelse lever op til de kompetencekrav, der stilles i de aftagerinstitutioner, som samlet kan gå under betegnelsen: undervisningsinstitutioner. dokumentationsrapporten s. 22) censorformanden påpeger, aftager det private arbejdsmarked en større andel af uddannelsens kandidater. Dette dokumenteres i undersøgelsen af humanisternes arbejdsmarked Denne udvikling hilses med tilfredshed, og vi mener, det er et klart signal om, at uddannelsens mål for læringsudbyttet og de kompetencer de studerende ønskes at opnå, også skal hænge sammen med de tilsvarende ønsker fra det private arbejdsmarked. Dette er vi opmærksomme på, men især på kandidatuddannelsen. (dokumentationsrapporten s. 23) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de virkede sikre på deres slutkompetencer. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen foretager en systematisk indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte i form af de studerendes evalueringer, kontakt til gymnasieskolerne og via censorrapporterne. Desuden planlægges en ny dimittendundersøgelse. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte. De studerende udtrykte sig sikkert i forbindelse med spørgsmål om deres slutkompetencer. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

44 Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Bekendtgørelsesforhold Hvilken bekendtgørelse og hvilken heri er uddannelsen omfattet af? Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter, Den religionsvidenskabelige bacheloruddannelse følger de krav som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen. Således er uddannelsen normeret til 180 ECTS, med et propædeutisk forløb på 30 ECTS jf. bekendtgørelsens 16. Adgangskravene til uddannelsen er beskrevet i studieordningen, som forudsat i bekendtgørelsens 67. Uddannelsen er sammensat således, at der er taget hensyn til at den faglige progression sikres, blandt andet via modulopbygningen af studiet, samt at progressionsbestemmelserne er nøje beskrevet i studieordningen jf. bekendtgørelsens 16. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, som ligger på 3 studieår og vægter 15 ECTS jf. bekendtgørelsens 16. Uddannelsen er opbygget således, at de studerende har mulighed for at følge et tilrettelagt forløb som sikrer, at de kan kombinere Religionsvidenskab med et tilvalg jf. bekendtgørelsens 17. Kombinationen med et tilvalg sikrer desuden, at en bachelor i Religionsvidenskab har adgang til en række andre kandidatuddannelser end Religionsvidenskab. Disse andre uddannelser kan for eksempel være Kultur og æstetik og Antropologi. (dokumentationsrapport s. 25) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at uddannelsen er indplaceret i overensstemmelse med bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004 i forhold til dens faglige indhold og de konstituerende fagelementer. Det bemærkes, at uddannelsen ikke nævner bekendtgørelsens 14, stk. 1 som regulerer titel/betegnelse. For fællesuddannelser og parallelforløb Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til Ikke relevant bekendtgørelsen? Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant

45 Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? For uddannelser i gymnasiefag At de studerende i Religionsvidenskab har fagkompetence til gymnasieskolen religionsfag sikres i uddannelsen ved, at uddannelsen er struktureret med gymnasiebekendtgørelsen for religion i gymnasiet som skabelon. Således erhverver den studerende de nødvendige fagkompetencer i fht. gymnasiefagets obligatoriske stofområder. Jf. kravet til religionslærere i gymnasieskolen i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 13. december , stk. 2 pkt. 5: Religion: Kandidaten skal kunne læse klassiske tekster på originalsproget i én religion er der således også knyttet et propædeutisk sprogforløb og prøve i originalsprogsopgave til bacheloruddannelsen jf. studieordningen pkt. 13.: Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Hovedkilder på originalsproget til en udvalgt, central religion (kristendom, islam, norrøn religion, hinduisme (evt. buddhisme), israelitisk religion og jødedom) fra dennes klassisk-formative fase - Oversættelsesproblematik i relation til religiøse tekster på grundsproget - Tekstkritik (for relevante sprog) - Semantisk analyse (dokumentationsrapporten s. 26) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav. Takstindplacering Uddannelsens takstmæssige indplacering P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Takst 1 (dokumentationsrapporten s. 26) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. Titel/betegnelse Dansk titel/betegnelse P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: BA i religionsvidenskab (dokumentationsrapport s. 25)

46 Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: BA i religionsvidenskab. Engelsk titel/betegnelse P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion (dokumentationsrapport s. 25) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. Sagsbehandlers vurdering Det er praksis at anvende følgende danske titel/betegnelse: Bachelor (BA) i religionsvidenskab med efterfølgende angivelse af navnet på tilvalget. Indstillingen til Universitets- og Bygningsstyrelsen vil være: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og (navnet på tilvalget)/bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion and (navnet på tilvalget). ACE Denmark anser ikke tilføjelsen af (BA) som en ændring af uddannelsens titel. Adgangskrav Uddannelsens adgangskrav P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: 7. Adgang til bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. 8. Fra 2008 forudsættes desuden en række specifikke adgangskrav i form af Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B og yderligere et fremmedsprog: Fortsættersprog B (fransk eller tysk) eller begyndersprog A (fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk). (dokumentationsrapporten s. 25) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bilag 1 Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)? For bacheloruddannelser Se ovenfor 9. Den religionsvidenskabelige bacheloruddannelse giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen på Religionsvidenskab eller andre kandidatuddannelser (bilag 4) Supplerende oplysninger fra Universitetet: Følgende kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen

47 umiddelbar adgang til (der skal angives minimum to navngivne kandidatuddannelser): - Kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab (cand. mag. i religionsvidenskab) (jf. Studieordningen 9) - Kandidatuddannelsen i Journalistik samfund og medier (Cand. public.) - Kandidatuddannelsen i Kognitiv semiotik (Cand.mag. i semiotik) - Kandidatuddannelsen i Europastudier (Master s Degree in European Studies) (oplysninger fremsendt per den 16. juni 2008). For kandidat- og masteruddannelser Hvilke bacheloruddannelser er Ikke relevant direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)? Sagsbehandlers vurdering Det vurderes at adgangskravene og de kandidatuddannelser uddannelsen giver adgang til stemmer overens med uddannelsens faglige indhold. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid, som oplyst af institutionen P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS (dokumentationsrapporten s. 25) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. Dimensionering Eventuelt adgangsbegrænsning for uddannelsen, som oplyst af institutionen P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Ingen adgangsbegrænsning (dokumentationsrapporten s. 26) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. Maksimumram- Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen Ikke relevant

48 me/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som oplyst af universitetet For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som oplyst af institutionen Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant Ikke relevant Censorkorps Hvilket censorkorps er tilknyttet uddannelsen (kun ét)? Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed) Censorkorpset i religionsvidenskab er tilknyttet uddannelsen. (dokumentationsrapporten s. 25) Der vurderes at være sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed. Sprog Hvilket sprog udbydes uddannelsen på? Dansk. Der findes imidlertid enkelte fagudbud, hvor undervisningen foregår på engelsk. (dokumentationsrapporten s. 25) Supplerende oplysninger fra universitetet bekræfte at en studerende kan gennemføre de religionsvidenskabelige uddannelser på dansk. De omtalte fagudbud er typisk valgfag, eller udbud hvor den enkelte studerende har mulighed for at tilvælge et engelsksproget fag for at styrke sin uddannelses internationale profil. (oplysninger fremsendt per e- mail den 17. juni 2008) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for at gennemføre hele deres uddannelse på dansk. Andre forhold Angivelse af andre forhold, som universitetet vurderer som relevan- Universitetet har ikke angivet andre forhold

49 te i forhold til legalitetsforhold Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant