At temperatur og vandkemi SMÅ SØER. talrige, oversete og oplagte studieobjekter
|
|
- Hanne Jeppesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SMÅ SØER talrige, oversete og oplagte studieobjekter Vegetation af kransnålalger er meget tæt i denne lavvandede sø. I midten står stængler af tagrør. Foto Lars Lønsmann Iversen. Hundrede tusinde små søer på under en hektar ligger spredt ud over det danske land. De udviser ekstreme variationer i temperatur, opblanding og vandkemi, som udfordrer organismernes tolerance og kalder på særlige tilpasninger. Kaj SandJensen er professor ksandjensen@bio.ku.dk Mikkel René Andersen er postdoc mrandersen@bio.ku.dk Lars Lønsmann Iversen er postdoc lliversen@bio.ku.dk Theis Kragh er lektor tkragh@bio.ku.dk Kenneth Martinsen er videnskabelig assistent Alle er ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet og har været tilknyttet projektet Ekstreme kemiske gradienter i små søer støttet af Carlsbergfondet. At temperatur og vandkemi kan variere meget i små søer over døgn, uger og måneder har spredte målinger afsløret for længe siden. Men at variationerne også kan være ekstreme fra minut til minut og fra overfl aden til bunden på blot 50 cm vand, det overraskede os godt nok, da vi kunne åbne op for denne verden med nye automatisk registrerende målesensorer Lagdeling og omrøring hver eneste døgn Lysmålinger fortæller os om afsættelse af varmeenergi i vandet og planternes muligheder for at udføre fotosyntese, mens temperaturen afslører vandsøjlens fysik og desuden påvirker samtlige organismers aktivitet. Allerede her begynder fortællingen om de små søers særegne træk. Små lavvandede søer med vanddybder under 50 cm, som ligger eksponeret for vinden i det åbne landskab og er uden vegetation i vandet til at dæmpe omrøringen, opnår nogenlunde samme temperatur fra overfl aden til bunden. Vinden driver omrøringen helt ned til bunden ved at skabe turbulente hvirvler i vandet. Men er søen omgivet af træer, buske eller høje urter, skaber de læ og dæmper vindens påvirkning og nedsætter omrøringen i vandet. Er søvandet endvidere uklart af brunfarvede humusstoffer, som i skovsøer, eller af mange mikroalger, som i næringsrige søer, afsættes solvarmen især i vandoverfl aden, mens bundvandet forbliver koldere. Et såkaldt springlag kan opstå i søen med temperaturforskelle fra 1 til op mod 15 grader for overfl aden til bunden, selvom søen er mindre end 50 cm dyb. Har søen tæt undervandsvegetation dæmper den turbulensen i vandet, og ved overfl aden kan vandet i dagtimerne om sommeren blive 2030 grader, mens bundvandet måske blot er 15 grader, også selv om søen ligger frit eksponeret for vinden i åbent terræn. Springlag i dagtimerne er almindeligt i små søer, især om 16 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 Kontinuerlig måling af centrale miljøparametre I fl ere år har vi anvendt små (4 x 4 cm) vandtætte sensorer med indbyggede dataloggere til at måle temperatur og lys i vand. Tidsopløsningen kan indstilles fra sekunder til timer, og opløseligheden er 0,1 grad. Prisbillige er sensorerne også (400 kr. per styk). Fem sensorer på et skolebudget vil kunne afsløre dybdeprofi len i lys og temperatur i den nærliggende sø eller dam. Iltsensorerne er dyrere (ca kr.), men prisen falder. De fi ndes også med indbyggede datalogger og fungerer efter optodeprincip ved at udsende lys, der påvirkes af ilt i vandet, og returnerer til sensoren, som registrerer iltindholdet. Da de ikke kræver megen vedligeholdelse, kan de sidde ude i søerne og samle data i mange dage uden tilsyn. Også feltsensorer til løbende måling af vandstand, vandets ph og ledningsevne er nu til rådighed. Vandets ledningsevne har en tæt sammenhæng med indholdet af uorganisk kulstof. Når sammenhængen er fastlagt, er det muligt løbende at beregne indholdet af, HCO 3 (hydrogenkarbonat) og CO 3 2 (karbonat) ved måling af ledningsevne, ph og temperatur. Hidtil har udstyr til at måle i luft været meget dyrt, men det er nu også faldet voldsomt i pris, da det benyttes i stor stil i ventilationsanlæg. Et luftfyldt kammer med indbygget sensor og dataopsamling, der fl yder på vandoverfl aden kan både måle udvekslingen mellem vand og luft og s partialtryk i vandet, når luftens tryk i kammeret efter nogle minutter når ligevægt med vandets. Små, lavvandede søer med tæt vegetation opvarmes ved overfl aden om dagen (røde farver), men bundvandet er koldere (grønne farver). Temperaturforskellen mellem overfl aden og bunden udlignes om natten, når vandet ved overfl aden afkøles, bliver tungere og blander vandsøjlen op (øverste panel). Temperaturforløbet på et enkelt døgn minder om forløbet i en dyb sø over mange måneder fra forår til efterår (nederste panel). En lavvandet sø En dyb sø sommeren, og i søer med undervandsvegetation. I ni lavvandede småsøer ( m 2 og cm dybe) i åbent terræn ved Næstved optrådte springlag således på 64 % af dagene fra marts til november. På solrige dage med svag vind udviklede næsten samtlige søer springlag. Om aftenen og natten blev vandsøjlen som regel omrørt til bunden på grund af afkøling af overfladevandet. Afkølingen gør overfladevandet tungere og udløser nedadrettede vandstrømme til bunden og tvinger bundvand retur mod overfladen. Denne konvektive strømning hæmmes i mindre grad af vandplanternes tilstedeværelse end de turbulente hvirvler, som vindens påvirkninger udløser. I løbet af et enkelt sommerdøgn gennemløber en lavvandet, vegetationsrig sø således en temperaturcyklus, som ligner den, der foregår over mange måneder i større søer med dybder over 45 meter. I de større søer er der fuld omrøring af vandsøjlen om foråret ved vindens påvirkning. Om sommeren, når solindstrålingen er høj, lagdeles vandsøjlen over fl ere måneder med varmt vand ved overfl aden og koldere, tungere vand ved bunden. I efteråret, når indstrålingen falder, skaber vinden igen omrøring af vandsøjlen helt til bunden. Vandkemisk dramatik Den gentagne dannelse af springlag om dagen og konvektive opblanding om natten skaber stor kemisk dramatik i småsøer især hvis vegetationen er tæt og absorberer alt lys ved overfl aden og dermed udelukker fotosyntese ved bunden. Der opstår en situation med produktion af organisk stof ved overfl aden om dagen og udelukkende nedbrydning ved bunden hele døgnet. Herved skabes ekstreme kemiske forskelle, hvis vandmasserne ikke blandes. Fotosyntesen i det velbelyste overfl adelag skaber overmætning af ilt og stigning i ph, mens koncentrationen af og den samlede pulje af uorganisk kulstof falder. Uorganisk kulstof omfatter og de to ioner hydrogenkarbonat (HCO 3 ) og karbonat (CO 3 2 ). Forhøjet ph øger koncentrationen af karbonationer, og der kan AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 0.0 a 35 Organisk stof og vandkemi Dybde (m) Ilt (μm) b Ilt ov.fl. Ilt bund Temp ( C) Produktion og nedbrydning af organisk stof påvirker vandkemien. Det foregår på følgende måde: Produktion af organisk stof ved fotosyntesen i lys følger processen mod højre i ligningen herunder, mens nedbrydningen af organisk stof går den modsatte vej mod venstre (1). Sædvanligvis dominerer hydrogenkarbonat (HCO 3 ) som kulstofkilde i vand ved produktion af organisk stof (forkortet CH 2 O): (1) HCO 3 O CH 2 O + O 2 + OH c ph ov.fl. Fotosyntesen frigør ilt (O 2 ) og hydroxylioner (OH ); sidstnævnte får ph til at stige. ph DIC (mm) d ph bund DIC bund DIC ov.fl :00 12:00 00:00 12:00 00:00 Tidspunkt Temperatur og vandkemi ved overfl aden (røde linjer) og bunden (blå linjer) i en lille vegetationsrig sø i løbet af et par sommerdøgn. Øverst: temperaturen. I midten: iltindholdet og ph. Nederst: den samlede uorganiske kulstofpulje (DIC: + HCO 3 og CO 3 2 ). Hos mange vandplanter foregår kalkdannelse sideløbende med produktion af organisk stof (2). Halvdelen af den uorganiske kulstof indbygges i organisk stof, mens den anden halvdel udfældes som kalk (kalciumkarbonat, CaCO 3 ). Kalkdannelse danner brintioner, så ph stigning undgås. Kalken kan eventuelt indgå i et skelet (koraller og visse rødalger), eller udfælde på organismernes overfl ade og her beskytte mod dyrenes gnav. (2) Ca HCO 3 O CaCO 3 + CH 2 O + O 2 Genopløsning af kalk og gendannelse af hydrogenkarbonat sker ved et højt indhold i søers bundvand og bund ( + CaCO 3 O Ca HCO 3 ) udfældes krystaller af kalciumkarbonat (kalk), som synker til bunds. Hos mange af vandplanterne er opbygning af organisk stof ved fotosyntesen endvidere direkte koblet sammen med kalkudfældning på planternes overfl ader. På den måde kan op mod halvdelen af den samlede uorganiske kulstofmængde forsvinde fra overfl adevandet i løbet af blot 12 dagtimer i småsøer med tæt vegetation. I det mørke afsondrede bundvand sker der så den stik modsatte udvikling ved nedbrydning af organisk stof. Iltindholdet og ph falder, stiger, mens kalk genopløses. Den samlede pulje af uorganisk kulstof i bundvandet stiger i mængde nogenlunde svarende til tabet fra overfl adevandet. Iltforbruget i mørke ved bunden kan være så intenst, at ilten bruges helt op. Det er en alvorlig udfordring for dyrs og planters overlevelse. Men uden ilt til stede kan de slå over på forgæring, men processen producerer meget mindre energi end respiration med ilt. Ved vedvarende iltsvind løber de derfor tør for energi. Bakteriesamfundet kan skifte fra at bruge ilt til respiration til at forbruge sulfat og iltet jern, som omdannes til henholdsvis sulfi d og reduceret jern i bundvandet. Det skaber en særlig farlig cocktail af iltfrit bundvand med sulfi d og reduceret jern, som organismerne må kunne tåle for at overleve. Ved nattens omrøring af vandsøjlen tilføres ilt atter til bundvandet og sulfi d og reduceret jern omdannes tilbage til sulfat og iltet jern. Når ilten kommer tilbage om natten kan dyr, planter og bakterier ved bunden atter genoptage respiration med ilt, efter at de har klaret sig uden ilt om dagen. Situationen er bemærkelsesværdig. De fl este tænker nok, at iltsvindet skal optræde om natten, når fotosyntesen stopper, og der ikke produceres ilt. Men her er det altså vandsøjlens lagdeling om dagen og opblanding om natten, der styrer forholdene. Iltsvindet optræder ved bunden om dagen, fordi vandsøjlen er lagdelt, mens ilten tilføres bundlaget om natten ved opblanding med det iltrige overfl adelag. Nattens opblanding stimulerer omsætningen Den tilbagevendende natlige omrøring i de lavvandede søer er vigtig ikke bare for organismernes overlevelse og bakteriernes aktivitet ved søbunden, men også for den fortsatte fotosyntese og planteproduk 18 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 Adskillige vandplanter udfælder kalk på overfl aden ved fotosyntesen. Kransnålalgen Nitella capillaris har vekslende bånd med ph 10 og ph 6 på langs af cellen. Kalken fælder ud og skalber kalkbånd ved ph 10. Heftigt kalkinkrusterede kransnålalger ligger tilbage på jordoverfl aden efter markvanding har udtørret denne sø på Øland. Fotos Rune Stefan Jensen. tion ved overfl aden om dagen. Da uorganisk kulstof og næringsstoffer forbruges i overfl adevandet, ville planteproduktionen hurtigt falde og eventuelt helt gå i stå, hvis der ikke blev tilført nye ressourcer fra bunden til overfl aden. Omrøringen om natten skaber en effektiv cirkulation af livsnødvendigt uorganisk kulstof og næringsstoffer til fornyet planteproduktion næste dag. Selv om vandets næringsindhold er beskedent, kan lavvandede søer derfor godt opbygge en høj planteproduktion ved effektiv cirkulation af næringsstoffer fra bunden til overfl aden. Omvendt vil dybe søer i samme situation have en meget mindre produktion, da mange af næringsstofferne hele sommeren forsvinder ud af cirkulation. De ophobes i bundvandet og søbunden under det permante springlag. Hvordan klarer planterne mosten? Rodfæstede planter i lavvandede småsøer med tæt vegetation oplever ekstreme kemiske forskelle fra overfl aden til søbunden og fra dag til nat. Plantevævet ved overfl aden oplever typisk ph 9,5 og 200 % iltmætning om dagen og ph 7,5 og 30 % iltmætning om natten, mens døgnforløbet er det modsatte i bundvandet og med risiko for iltsvind om dagen. Tolerancen for iltsvind har vi undersøgt hos de makroskopiske kransnålalger, fordi de udvikler særligt tætte bestande og er med til at skabe de ekstreme kemiske forhold i lavvandede søer. Det viser sig, at kransnålalgerne har en intensiv forgæring i iltfrit vand for at skaffe sig energi. De overlever endvidere i iltfrit bundvand med sulfi d og reduceret jern i 70 timer, selvom deres evne til efterfølgende at udføre fotosyntese gradvist falder til 30 % af den oprindelige i løbet af de mange timer. Gentagne iltsvind over 12 timer hver dag i bundvandet er de altså meget tolerante over for. Hvordan egentlige blomsterplanter klarer mosten, har man ikke undersøgt. De har mulighed for at transportere ilt fra skudspidsen til rødderne i de indre luftkanaler, som løber gennem planterne, mens kransnålalgerne mangler luftvæv til ilttransport fra skudspidsen til de rodlignede rhizoider i søbunden. Et udfordrende miljø for dyrelivet Mange af smådyrene i damme ånder med atmosfærisk luft, som de henter over overfl aden og omgår herved problemerne med lavt iltind AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Stor kejserguldsmed indvandrede fra syd til danske småsøer i 1994 og har siden spredt sig til vandløb og større søer. Småsøerne har været trædesten i artens spredning. Foto: Erland Refl ing Nielsen. Videre læsning: Andersen, M. R., SandJensen, K., Woolway, R. I., & Jones, I. D. (2016). Profound daily vertical stratifi cation and mixing in a small, shallow, windexposed lake with submerged macrophytes. Aquatic Sciences, 2: Andersen, M. R., Kragh, T. & SandJensen, K. (2017). Extreme diel oxygen and carbon cycles in shallow vegetated lakes. Proceeding of the Royal Society B, in press. Kragh, T., Andersen, M. R. & SandJensen, K. (2017). Profound afternoon depression of ecosystem production and nighttime decline of respiration in a macrophyterich shallow lake. Oecologia, in press. Martinsen, K. T., Andersen, M. R., Kragh, T. & SandJensen, K. (2017). High rates and close diel coupling of primary production and ecosystem respiration in small, oligo trophic lakes, Aquatic Sciences, DOI /s hold i vandet. De voksne vandkalve dykker fra overfl aden og bringer en luftboble med sig, hvis iltindhold de gradvis bruger op under dykningen. Er der ilt i vandet, får luftboblen noget ilt herfra i takt med, at dyrene bruger ilten. Men i iltfattigt vand må de hurtigere tilbage til overfl aden efter en ny luftboble end i iltrigt vand, og det koster energi og øger risikoen for at blive ædt af fjender. Bevægelige smådyr, der ikke kan optage ilt over vandet, kan i stedet fl ytte sig rundt i søen for at opsøge mikromiljøer med lempeligere temperatur og iltforhold ikke for høj temperatur og ikke for lavt iltindhold. I lavvandede søer skal de måske blot fl ytte sig 1020 cm op eller ned i vandsøjlen for at fi nde det bedste kompromis mellem temperaturen og iltindholdet. Men alligevel kan de komme i krise. Selv om de store mosesnegle er yderst robuste over for iltsvind, har vi oplevet, at de i massevis søgte til overfl aden om formidddagen i små vegetationsrige søer for hurtigt at få dækket en livstruende iltgæld. De lå fuldt eksponerede for rovfi sk og fugle i vandoverfl aden og ventilerede lungehulen i nogle timer, inden de var restituerede og igen kravlede ned på dybere vand i søen. Sagen er mere alvorlig for fastsiddende dyr. De kan ikke undslippe iltsvind og sulfi d, hvis de lever på eller nær bunden i vegetationsrige søer. Her forventer vi derfor at møde dyr, der er særligt tolerante over for lave iltkoncentrationer. Det undersøger vi i øjeblikket i en stribe små nabosøer, der ligner hinanden i størrelse og dybde, men adskiller sig fra hinanden i lysindfald og iltindhold. Resultaterne vil vise, om de ekstreme forhold tilgodeser særligt tolerante arter, og om bestemte arter kan tilpasse sig dårlige iltforhold. Det er kendt, at dafnier vandrer op og ned i vandsøjlen i løbet af døgnet, og at visse dafniearter tillige kan tilpasse sig et lavt iltindhold ved at producere iltbindende rødt hæmoglobin. Vi undersøger, om døgnfl uenymfer kan øge deres gælleareal eller tætheden af luftfyldte trachérør i gællerne, hvis iltforholdene er særligt dårlige på levestedet. Småsøernes rolle i evolutionen og arternes spredning Vi forestiller os, at småsøer kan have en særlig rolle i vandlevende arters evolution og spredning af fl ere grunde. Småsøerne er særligt talrige herhjemme er de omkring 50 gange hyppigere end store søer. De talrige småsøer varierer endvidere meget mere indbyrdes med hensyn til fysiske, kemiske og biologiske forhold end de store søer. Variation skaber muligheder og kræver forskellige tilpasninger. Ekstremerne skaber øget selektionstryk og skubber derfor på arterne for at udvikle bedre miljøtilpasninger. Talrigheden af småsøer øger mulighederne yderligere. Og de små dyrebestande i små søer øger sandsynligheden for tilfældigheder og udvikling i forskellige retninger. Så når temperaturerne stiger i disse år og kræver øget tolerance hos hjemmehørende vandlevende arter og får sydlige arter til at sprede sig mod nord, kan denne udvikling og spredning især ske i små søer. Småsøernes ekstreme miljøforhold og deres mulige betydning for arters tilpasning, evolution og geografi ske spredning gør det attraktivt at undersøge dem. De er nemme at gå til, så skoleelever og intereserede borgere kan selv gå i gang. 20 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereSommeren 2018 blev ekstrem VARM SOMMER MED UVENTEDE KONSEKVENSER FOR VANDMILJØET
VARM SOMMER MED UVENTEDE KONSEKVENSER FOR VANDMILJØET Forfatterne Kaj Sand-Jensen er professor, ksandjensen@bio.ku.dk Den ekstreme sommer i 2018 medførte udbredt udtørring og iltsvind i vandområder i Norden.
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mere13 Lyset, temperaturen og
13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereOpen-ended restaurering af Øle Å - de første resultater
Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereTIL KAPITEL 2 Hvad sker der i naturen? OPGAVE 2.01 Havet omkring Danmark. (s. 33)
TIL KAPITEL 2 Hvad sker der i naturen? (s. 33) OPGAVE 2.01 Havet omkring Danmark Gå ind på Danmarks Metrologiske Instituts hjemmeside. Her kan vi se, hvordan forholdene i havet rundt om Danmark forventes
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFerskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper
Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereÅer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereIltsvind og bundvending
Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mere