NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 13. juli 2005 J.nr.: 03-33/ LER Afgørelse i sagen om Møn Kommunes vedtagelse af lokalplan 95 (GeoCenter Møns Klint). Møns Kommune har den 12. august 2004 vedtaget kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan nr. 95 for et område til opførelse af et geologi- og naturbaseret oplevelsescenter på Møns Klint (GeoCenter Møns Klint). Vedtagelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Kulturmiljørådet i Storstrøms Amt samt Foreningen til bevaring af kulturmiljøet og naturen på Høje Møn. Sagens baggrund de eksisterende forhold og projektet Fonden, GeoCenter Møns Klint, ønsker at opføre et natur- og oplevelsescenter i besøgsområdet på Store Klint, Østmøn. Store Klint ligger som et stort åbent, kuperet areal med enkeltstående træer midt i Klinteskoven helt ud til skrænten mod Østersøen. Store Klint hvor Geocenteret skal ligge ejes af staten, Skov- og Naturstyrelsen. Planerne om at opføre et naturcenter på Møns Klint er over en årrække udviklet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Storstrøms Amt, Turisme Region Syd, Team Møn (lokalt turist- og erhvervsudviklingsselskab) og Møn Kommune. Alle var repræsenteret i den styregruppe, som i begyndelsen forud for stiftelsen af fonden var det øverst ansvarlige organ for projektet. Det projekt som lokalplanen er baseret på, er i hovedsagen identisk med det vinderprojekt, som blev udpeget i forbindelse med en arkitektkonkurrence, der blev gennemført i 2001/2002.

2 2 Det fremgår af lokalplanredegørelsen, at centret, med udgangspunkt i kridtet, skal fortælle historien om Danmarks tilblivelse, øge forståelsen for de overordnede sammenhænge i naturen, styrke den besøgenes oplevelse af naturen på Møns Klint og beskytte naturen ved at øge den almene naturforståelse. GeoCenteret ønskes opført i et område, hvor de eksisterende bygninger med udstilling, cafeteria og øvrige besøgsfaciliteter befinder sig i dag. Det eksisterende hotel inddrages til forskning og administration af centret. Projektet omfatter også de eksisterende parkeringsarealer. Lokalplan åbner mulighed for opførelse af et oplevelsescenter med tilhørende faciliteter på 3500 m 2 bruttoetageareal, incl. udnyttelse af eksisterende bebyggelse. Ifølge den projektbeskrivelse, som har dannet grundlag for udarbejdelsen af lokalplanen består GeoCenteret af tre hoveddele: Plinten, Vingen og Hotellet. Plinten er en underjordisk bygning, der graves ind i den eksisterende bakke, og som indeholder selve udstillingen. Vingen, er en bueformet bygning karakteriseret ved den krumme væg og det vingeformede tag. Bygningen der er ca. 8 m høj - indeholder alle publikumsorienterede funktioner, herunder hall, cafeteria, billetsalg, turistinformation og butik. Hotellet er den eksisterende bygning i besøgsområdet, som ifølge projektet skal indeholde administration, personalefunktioner samt Skole- og Naturvejledertjeneste. Hotellet sammenbygges med nybyggeriet mod nord med en forbindelsesgang bygget ind i bakken. Det eksisterende cafeteria, herunder Skovpavillonen forudsættes nedrevet. Plangrundlaget GeoCenteret ligger i fredskov og i et fredet område inden for strandbeskyttelseslinjen. Centeret og dets udenomsfaciliteter ligger desuden i de internationale naturbeskyttelseområder, habitatområde 150 (Klinteskoven) og Fuglebeskyttelsesområde 90 (Klinteskoven). Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er 2 arter og 12 naturtyper, og for fuglebeskyttelsesområdet Hvepsevåge og Høgesanger. Regionplanen Området er i regionplanen udpeget som regionalt naturområde, særligt regionalt naturbeskyttelsesområde, geologisk interesseområde (interna

3 3 tionalt og nationalt geologisk lokalitet og område) samt område med drikkevandsinteresser. Ifølge regionplanens retningslinje om besøgscentre og større anlæg til udendørs sport, reserveres ved Store Klint et areal til etablering af et besøgscenter i forbindelse med formidling af områdets geologi og natur. Ifølge retningslinjen skal centret i størrelse og udformning indordne sig de større nationale naturinteresser i området. Lokalplanområdet er i sin helhed beliggende inden for områder, som i regionplanen er udpeget som særlige beskyttelsesområder (regionalt naturområde, særlige regionale naturbeskyttelsesområder, internationale beskyttelsesområder, geologisk interesseområde og kystnærhedszonen). Til disse områder er der knyttet særlige og store landskabelige- og naturmæssige interesser. Regionplanen fastsætter i overensstemmelse hermed mere eller mindre detaljerede bestemmelser, som skal sikre de væsentlige interesser i disse områder. Regionplanen indeholder i retningslinje vedrørende kulturmiljøet følgende bestemmelse: Indtil der for den øvrige del af amtet foreligger en tilsvarende registrering [af de kulturhistoriske miljøer, der kræver særlig beskyttelse], skal der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. Lokalplan 95 Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 3 ha beliggende i en lysning i Klinteskoven. Mod nord er der en høj skovklædt skrænt, der ender i et dybt jordfaldshul. Mod øst afgrænses området af skræntens kant og mod syd og vest følger lokalplanområdet linjen for det areal, som i fredningen er udlagt til hotel, cafeteria/camping. I lokalplanens 3 fastsættes områdets anvendelse til fritids- og kulturformål med tilhørende servicefunktioner og administration. Planens 5 indeholder en række bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold, herunder i 5.2 om parkeringsanlæg for 375 p-pladser, i 5.3 om bufferparkering og i 5.7 om belægning. Planens 7 fastsætter bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering. Efter 7.1 skal ny bebyggelse placeres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt og efter 7.2 må centerbebyggelsen med tilhørende faciliteter maksimalt udgøre 3500 m 2

4 4 incl. udnyttelse af eksisterende bebyggelse. Ifølge 7.3 fastsættes den maksimale byggehøjde til kote 108. Planens 8 indeholder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtoning. For så vidt angår påvirkningen af habitatområdet, indeholder lokalplanen i redegørelsen (s.15) en henvisning til rapporten Konsekvensvurdering af Geocenter Møns Klint ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), januar Klagerne Kulturmiljørådet for Storstrøms Amt har navnlig anført, at lokalplan 95 er strid med regionplanens retningslinje 4.7.2, idet kommunen har tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en konkret vurdering af, om de indgreb i kulturmiljøet, som lokalplanen åbner mulighed for vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser. Klageren mener desuden, at Møns Kommune har fortiet, at Skov- og Naturstyrelsen har erklæret hotel og pavillion bevaringsværdige, og at kommunen har tilsidesat regionplanens anbefaling i afsnit 4.7, hvorefter lokalplaner skal redegøre for, hvordan beskyttelseshensynet i forhold til bevaringsværdige bygninger, varetages. Foreningen til bevaring af kulturen og naturen på Høje Møn har anført 3 klagepunkter vedrørende uoverensstemmelser mellem lokalplanen og den for området gældende fredning, de trafikale forhold samt manglende høring af områdets ejer. Klageren henviser desuden til de af foreningen fremsatte indsigelser mod lokalplanforslaget. Det fremgår bl.a. heraf, at lokalplanen ifølge foreningen ikke opfylder habitatdirektivets bestemmelser, idet de undersøgelser som DMU har foretaget må betragtes som foreløbige og utilstrækkelige til at vurdere betydningen af projektet for habitatområdet. Foreningen til bevaring af kulturmiljøet og naturen på Høje Møn har supplerende anført, at lokalplanen er i modstrid med planlovens kystnærhedsbestemmelser, og at oplevelsescenteret ikke er afhængig af kystnærhed. Desuden er lokalplanen, ifølge foreningen, ikke i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer nr. 2-4 og 6 om Regionale Naturområder, retningslinje nr. 5 om Internationale Naturområder, samt retningslinje 1-3 om Særlige Regionale Naturbeskyttelsesområder. Oplevel

5 5 sescenteret ses i øvrigt ikke at overholde regionplanens bestemmelser om lokalisering af besøgscentre. Oplysninger og bemærkninger fra Møns Kommune Møns Kommune henviser til, at det af lokalplanredegørelsen fremgår, at hotellet og skovpavillonen er bevaringsværdige ud fra en kulturmiljømæssig synsvinkel, men at de ikke er fundet fredningsværdige af Skovog Naturstyrelsen. Kommunen har ved planens udarbejdelse forholdt sig til spørgsmålet om kulturmiljøet. Vedrørende planlægning i kystnærhedszonen, har kommunen supplerende oplyst, at Store Klint i over 100 år har fungeret som besøgsområde med formidling af klintens historie. Det foreliggende projekt indebærer et begrænset udlæg af nye arealer samt genanvendelse af det tidligere hotel. Ifølge kommunen får bebyggelsen ikke nogen visuel påvirkning af kystlandskabet fordi den nye bebyggelse får en højde på under 8,5 m, og dermed bliver lavere end hotellet, og fordi den nye bebyggelse mod vandsiden vil blive skjult af den nuværende skovbevoksning. Kommunen har endvidere oplyst, at der tidligere har været fremsat forslag om, at placere centret ved Hunosøgård uden for Klinteskoven, i Klintholm Havn, i Stege og på Store Klint. Forskellige forslag er gennem tiden bortfaldet på grund af hensynet til natur, tradition, formidling og økonomi. Det foreliggende projekt baserer sig på erfaringer fra to tidligere projekter, hvor der bl.a. var stillet forslag om en placering længere inde i landet. Planen blev forkastet bl.a. under henvisning til, at centeret ikke i tilstrækkelig grad ville kunne opfylde formidlingsintentionen, fordi besøgende tager direkte til den attraktione ( hot spot ), som de ønsker at besøge. Supplerende bemærkninger fra klagerne Foreningen til bevaring af kulturmiljøet og naturen på Høje Møn har bl.a. anført, at kommunen ikke har angivet planlægningsmæssigt relevante begrundelser for den kystnære beliggenhed, og at alternative placeringer alle er forkastet uden nogen form for undersøgelser. Afgørelse:

6 6 Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kommunens vedtagelse af lokalplanen alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er retlige spørgsmål om lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen, og om kommunen har iagttaget bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen. Derimod er det et skønsmæssigt spørgsmål, som ikke kan efterprøves af Naturklagenævnet, om lokalplanen i forhold til klagernes interesser har et hensigtsmæssigt indhold. Efter planlovens 5 a, stk. 1, skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Ifølge lovens 5 b, stk. 1, nr. 1, må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Af lovbemærkningerne til planlovens 5 b fremgår, at nye arealudlæg i kystnærhedszonen ikke er udelukket, men at udgangspunktet er, at nye arealer til byzone og anlæg i landzone skal lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Det fremgår videre, at bestemmelsen pålægger de planlæggende myndigheder at godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. En godtgørelse af behovet kræver en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse. Begrundelsen skal være afvejet mod kystnærhedszonens natur- og landskabsinteresser. Ved placering og udformning af de særligt begrundede arealudlæg inden for kystnærhedszonen skal der tages størst mulige hensyn til landskab og natur. Det påhviler de planlæggende myndigheder i fornødent omfang at godtgøre, at disse hensyn er varetaget. Kommunen har som begrundelse for den kystnære placering bl.a. anført, at GeoCentrets funktion som formidlingscenter forudsætter den valgte beliggenhed i nær tilknytning til attraktionen, Møns Klint. Samtidig har projektområdet i en lang årrække fungeret som besøgsområde, og der er til dette formål opført flere bygninger. En realisering

7 7 af projektet med den valgte beliggenhed indebærer således et begrænset udlæg af nye arealer til et besøgscenter samt genanvendelse af hotellet. Planlovens krav til begrundelsen for den kystnære placering må ifølge bemærkningerne til loven i nogen grad afhænge af, i hvilket omfang den påtænkte bebyggelse vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet og naturen. Naturklagenævnet lægger til grund, at GeoCenteret ikke vil blive synligt fra stranden, og at centeret, der i forhold til hotellet - ligger tilbagetrukket fra klinten og trykker sig i landskabet, kun vil være delvist synligt i vinterhalvåret, når træerne på skrænten mellem kysten og centeret er uden blade. Hertil kommer, at centeret sammen med hotellet vil udgøre den samlede bebyggelse på Store Klint, og at spredte bebyggelser fjernes. Naturklagenævnet finder efter en samlet vurdering, at de af kommunen angivne begrundelser opfylder planlovens krav om en særlig planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for den valgte kystnære placering. Nævnet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på centrets formål om at formidle information om bl.a. Danmarks kridtundergrund og Møns Klint. Naturklagenævnet finder ikke grundlag for at anfægte myndighedernes vurdering af, at dette formål bedst tilgodeses netop i umiddelbar tilknytning til selve klinten. Oplysningerne om den visuelle påvirkning samt det forhold, at centret placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i et område, der i forvejen har været bebygget til dette formål, er ligeledes indgået i vurderingen. Efter 13, stk. 1, må en lokalplan ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af 6, stk. 3. Efter planlovens 6, stk. 3, nr. 8, skal regionplanen indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Regionplanen fastsætter i retningslinje , at der ved Store Klint i Møn Kommune reserveres et areal til etablering af et besøgscenter i forbindelse med formidling af områdets geologi og natur. Under hensyn til, at regionplanen netop har udlagt et muligt fremtidigt besøgscenter inden for beskyttelsesområderne, finder Naturklagenævnet

8 8 ikke, at der er tale om planuoverensstemmelse i forhold til de af klageren nævnte generelle retningslinjer for de særligt udpegede områder. Retningslinje , der åbner mulighed for besøgscenteret på Store Klint, fastsætter, at centeret i størrelse og udformning skal indordne sig de store nationale interesser i området. Regionplanretningslinjen indeholder ikke en afgrænsning med hensyn til besøgscenterets størrelse og udformning i form af højdebestemmelser el. lign. Bestemmelsens ordlyd findes således ikke at være til hinder for det projekt, som lokalplan nr. 95 åbner mulighed for. Formuleringen efterlader et betydeligt spillerum for, hvad der er tilladt, og Naturklagenævnet finder ikke anledning til at anfægte amtets og kommunens vurdering af, at et besøgscenter på max m 2, med den i lokalplanen angivne placering og udformning, ligger inden for disse rammer. Regionplanens retningslinje 4.7 om kulturmiljø, fastsætter i pkt. 2, at der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier skal foretages en konkret vurdering, af om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. Det fremgår af lokalplanredegørelsen (s.12), at kommunen har lagt til grund, at hotellet og pavillonen er bevaringsværdige. Det forhold, at kommunen uanset dette har tilvejebragt en lokalplan, der forudsætter en nedrivning af skovpavillionen, findes under hensyn til ordlyden ikke at være i strid med retningslinjen, der alene fremstår som amtets hensigtserklæring om, at der foretages en konkret vurdering i forhold til kulturhistoriske værdier. Der ses ikke i øvrigt i klagen eller de efterfølgende bemærkninger, at være fremført forhold i relation til planloven, som kan have betydning for lokalplanens gyldighed. De nærmere regler om internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat i bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

9 9 Bekendtgørelsens 6, stk. 1, fastsætter, at der i redegørelsen til planforslag, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale beskyttelsesområde, herunder områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Ifølge 6, stk. 2, kan planen ikke gennemføres såfremt vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelig konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Naturklagenævnet har i anden afgørelse af d.d. vedrørende de meddelte dispensationer fra fredningen og strandbeskyttelseslinjen samt landzonetilladelsen truffet afgørelse om, at disse afgørelser ikke er i strid med habitatreglerne. Der henvises hertil for afgørelsen af spørgsmålet om lokalplanens overensstemmelse med habitatreglerne. På baggrund af ovenstående kan der ikke gives medhold i klagerne, og lokalplan 95 for GeoCenter Møns Klint står således ved magt. Lars Busck / Lena Kongsbach formand fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.