3. møde i arbejdsgruppen vedr. forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression

Transkript

1 R E F E R A T Emne 3. møde i arbejdsgruppen vedr. forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression Mødedato Onsdag den 21. juni 2017 kl Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Mødecenter, Lokale 501 Deltagere Cecilie Iuul, Sundhedsstyrelsen (formand) Barbara Hoff Esbjørn, Dansk Psykolog Forening Bodil Aggernæs, Region Sjælland Gitte Andersen, Selskab for Psykologisk Psykiatri Hallur Gilstón Thorsteinsson, Københavns Kommune Hanne Bertelsen, KL Helle Jørgensen Lolli, Dansk Psykolog Forenings Selskab for Psykopatologi for børn og unge (SPBU) Henning Strand, Dansk Psykolog Forenings sektion for kommunalt ansatte psykologer Jannie Breiner Jensen, Dansk Sygepleje Selskab Merete Juul Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Mia Kristina Hansen, Danske Handicaporganisationer Nete Valentin, Dansk Selskab for Fysioterapi Pia Jeppesen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Poul Erik Pedersen, Dansk Socialrådgiverforening Sanne Lind, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Sonja Simonsen, Dansk Selskab for Almen Medicin Susanne Rank Lücke, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker 1. september 2017 Sagsnr /198/1 Reference ELSD T E plan@sst.dk Sundhedsstyrelsen: Elisabeth Skibsted Julie Præst Afbud: Tove Mathiesen, Dansk Psykiatrisk Selskab Line Gadegaard Hansen, Socialstyrelsen Jonas Edison Holm, Ergoterapifaglige Selskaber Pernille Hansen, Bedre Psykiatri Sofie Dencher, Sundheds- og Ældreministeriet Marijke Marijnissen, Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer Lotte Fensbo, Aarhus Kommune

2 Referat Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Punkt 2. Orientering Sundhedsstyrelsen orienterede om status for arbejdet med forløbsprogrammerne. Arbejdet med programmerne skrider planmæssigt frem. 3. møde i arbejdsgruppen for hhv. ADHD og spiseforstyrrelser er nu afholdt. Referencegruppen orienteres løbende om arbejdet i de enkelte arbejdsgrupper og modtager en overordnet status inden sommerferien. Formålet med undersøgelsen er at give et indblik i kompleksiteten af de kommunale indsatser, særligt ift. bredde og variationer på tværs af velfærdsområder. Derudover giver undersøgelsen indblik i, hvordan der samarbejdes og koordineres såvel internt i kommuner som mellem kommuner og andre relevante aktører. Tyve repræsentativt dækkende små, mellemstore og store kommuner har deltaget i undersøgelsen. Rapporten vil blive fremsendt til referencegruppen forud for det 2. møde den 7. september, hvor Implement vil præsentere rapporten med mulighed for at kommentere på resultaterne. Rapporten sendes efterfølgende til arbejdsgruppernes orientering. Det blev tilkendegivet, at rapporten bør beskrive, hvordan man skal læse og tolke resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Punkt 3. Drøftelse af udkast til forløbsprogram Sundhedsstyrelsen takkede for de mange gode bidrag til udkastet, som sekretariatet har integreret i udkastet siden sidste møde. Struktur Sekretariatet har arbejdet videre med strukturen i programmet ud fra en stepped care tankegang. Indsatsen intensiveres for hvert trin, alt efter barnets behov, startende med den mindst indgribende indsats på det første indsatstrin. Hensigten er at opnå bedst mulig funktionsevne med den mindst indgribende indsats. På hvert indsatstrin kan der være tale om parallelle indsatser i kommune, praksissektor og psykiatri. Det beskrives hvilke aktører, der varetager indsatserne, ansvarsfordelingen samt hvordan der samarbejdes/koordineres ift. de parallelle indsatser og ved overgange. Arbejdsgruppen kommenterede, at det er vigtigt at forløbsprogrammet beskriver, hvordan der sikres kvalitet i det enkelte til- Side 2

3 bud. Ift. angst kan der hentes viden i den nationale kliniske retningslinje, der dog ikke omfatter alle angstlidelser. Interventioner i et optimalt forløb, hvor der ses på barnets hele situation, beskrives. Der kan tages udgangspunkt i de komplekse cases, fremsendt som bilag. I forhold til den tidlige intervention blev det bemærket, at der bør handles på bekymringer fra de forskellige voksne, fx forældre, lærere eller PPR medarbejder (fx fysio- og ergoterapeuter), der er en del af barnets hverdagsliv. Det blev endvidere foreslået at beskrive, at barnets stemme skal tages alvorligt ift. at få en retvisende beskrivelse af fx angstproblemet, og at der evt. kan hentes inspiration dertil fra Den store aktionsplan mod mobning. Kapitel 2 Forløbsprogrammets målgruppe Kapitel 2 blev drøftet. Der var bred enighed om, at kapitlet var blevet godt. Det blev aftalt at fortage følgende justeringer: - Tilføjelse af tabel med diagnostiske kriterier m.m. - Konsekvensrettelse af sygdom til lidelser - Konsekvent skelne mellem hvornår der er tale om indsatser til barnet eller behandling af barnet (med diagnose) - Vidensgrundlag opdatere og ensrette sprogbrug om udredning/undersøgelse m.m. Det blev aftalt, at Sundhedsstyrelsen foretager denne redigering. OPGAVER: Kap 2, målgruppe: Pia Jeppesen, Merete Juul Sørensen, Barbara Hoff Esbjørn: - Referencer tilføjes og ensrettes - Forekomst afsnittet redigeres så det fremgår, at prævalenstal er fra LPR og data dermed hospitalsbaserede (dvs. med diagnosekode). Dermed indgår ikke data opgjort fx i kommunerne eller i praksissektoren. - Forekomst - tydeliggørelse af at ikke alle børn indgår i psykiatrien - Forekomst i andet afsnit tilpasses teksten om underbehandling, så det også fremgår, at der tilbydes indsatser, som ikke er behandling fordi barnet ikke er diagnosticeret. Men også at nogle børn ikke opspores og dermed ikke får tilbudt en indsats, eller at barnet får en indsats, som ikke er tilstrækkelig. - Skolebørnsundersøgelsen afsnittet tilpasses sprogligt og indholdsmæssigt til resten af kapitlet eller flyttes evt. til andet sted i udkastet. - Aldersafgræsning i 2.4 i tredje afsnit tilføjes overgange internt i psykiatrien Side 3

4 - Karakteristika ved angst i 2.2 tilføjes at epidemilogiske data ligger til grund for beskrivelsen, understøttet af referencer. Desuden bør det nævnes, at angst som komorbid lidelse ikke bliver registreret. - Karakteristisk ved depression i 2.3 tilføjes beskyttende faktorer som under afsnittet om angst 2.2. Derudover beskrives, at autisme (udover angst) er en hyppig forekommende komorbid lidelse - Afsnit vedr. komorbiditet mellem angst og andre psykiske helbredsproblemer revideres Bilag 2: Merete reviderer bilaget og Barbara og Gitte supplerer: - Generelt præciseres indholdet ift. at kunne bruges i både kommuner og psykiatri, herunder forslag til kognitive undersøgelser, tilføjelse af komorbiditet, skelnen mellem brug af spørgeskema og diagnostiske interviews m.v. a) Afsnit 2.5 vedr. stratificering, herunder gradsinddeling af relevante faktorer Pia Jeppesens udkast til skema med gradsinddelinger blev uddelt. Overordnet var arbejdsgruppen enig i, at skemaet fungerer og at der er behov for at have en systematisk tilgang til differentiering af indsatserne. Dimensionerne blev drøftet, og der var enighed om en tilpasning. OPGAVER: Stratificering 2.5: Merete Juul Sørensen, Pia Jeppesen, Barbara Hoff Esbjørn og Lotte Fensbo - redigere gradueringsskemaet, herunder tilpasning af dimensioner og kriterier. - redigere tekst ift. at SDQ kan anvendes på tværs af kommune og psykiatri i tillæg til andre kommunikationsværktøjer. Der kan fx anvendes andre værktøjer til børn under 11 år - Der var enighed om, at gradueringsskemaet ikke bør inkludere cut off værdier, som kan forårsage uhensigtsmæssige fortolkninger - Sonja Simonsen fremsender materiale vedr. samarbejdserfaring fra Horsens kommune på projektniveau (eksempel på én indgang til kommunen). b) Kapitlerne 5-8 blev drøftet vedr. Aktører, herunder opgave- og ansvarsfordeling Indsatser, der ydes parallelt i forskelligt regi Side 4

5 Samarbejde og koordinering, ift. indsatser og overgange Med udgangspunkt i niveau 1 blev det drøftet, hvordan indsatserne beskrives. Det blev aftalt, at indsatser på tværs af de enkelte indsatsniveauer beskrives overordnet med fokus på: hvilke behov børnene kan have for indsatser på de enkelte trin hvad er formålet med indsatsen hvilke kerneelementer bør indsatsen bestå af hvad er det faglige afsæt/den faglige tænkning ift. indsatsen overvejelser om indsatsens kvalitet (ved vi den virker, bygger den på retningslinjer o.l.) hvilke kompetencer, skal der til for at yde indsatsen mv. Derudover blev en tovholder funktion til håndtering af barnets/den unges samlede forløb fx i overgange drøftet. Det blev tilkendegivet, at der især for niveau 3 vil være behov for en tovholder i både region og kommune pga. forløbets kompleksitet. OPGAVER: - Mia sender reference vedr. Holbæk modellen som inspiration til tovholderfunktionen - Niveau 1: o Barbara udarbejder udkast til niveau 1 og integrerer gradueringsniveauerne i indsatsbeskrivelsen (angst). Merete supplerer ift. depression. Derpå sendes udkastet til kommentering i arbejdsgruppen. o Helle, Gitte, Henning, Barbara integrerer arbejdsgruppens kommentarer til niveau 1, som skal fungere som skabelon for beskrivelse af de øvrige niveauer. Det blev besluttet at slå niveau 3 og 4 sammen - med fokus på at BUP kan have koordinationsbehov ift. interne overgange. - Niveau 2 og 3 (pba. udkast til niveau 1): o Helle, Gitte, Henning, (Barbara) udkast til niveau 2 og 3 o Hele arbejdsgruppen kommer med input til udkast undervejs inden fremsendelse til Sundhedsstyrelsen - Sundhedsstyrelsen skriver udkast til generelt afsnit om samarbejde og koordinering til drøftelse på næste møde Side 5

6 Obs. Frist for at indsende alle bidrag til Sundhedsstyrelsen er mandag den 7.august. Punkt 4. Næste møde Det blev aftalt at forlænge næste møde med en halv time. Det 4. møde afholdes onsdag den 6. september kl i Sundhedsstyrelsens lokale 501 (EFTERFØLGENDE ER DET BE- SLUTTET AT BIBEHOLDE DET OPRINDELIGE TIDS- PUNKT FOR MØDET KL: ). Fokus på 4. møde vil være kvalificering af et samlet udkast, herunder drøftelse af opfølgning og implementering. Side 6