Dansk Gynækologisk Cancer Database

Transkript

1 Dansk Gynækologisk Cancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals C.K. Høgdall, L. Taaning, M.L.S. Nielsen

2 Årsrapport 2011 Titel Årsrapport Dansk Gynækologisk Cancer Database Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals Udgivet af Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) December 2012 ISSN (online) Udarbejdet af Formand for DGCD, professor, overlæge, dr. med., Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet Kontaktperson for DGCD, cand.scient.san.publ., Marie Louise Shee Nielsen, Sektion for Klinisk Information og Data, IMT/Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (KCKS-Øst), mail: [email protected], tlf.: Seniorforsker Ib Jarle Christensen, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet samt databasestyregruppen og de sygdomsspecifikke arbejdsgrupper under DGCG. Se kap. 12 for oversigt over medlemmer 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Formandsberetning Konklusion og anbefalinger SAMMENFATNING...6 AF CLAUS HØGDALL ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF BEHANDLINGSKVALITETEN CERVIXCANCER ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF BEHANDLINGSKVALITETEN OVARIE-, PERITONEAL- OG TUBACANCER SAMT BORDERLINETUMORER ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF BEHANDLINGSKVALITETEN CORPUSCANCER Oversigt over indikatorresultater Indikatorer for cervixcancer INDIKATOR 1: CERVIXCANCER ST. IB: LYMFEKNUDER INDIKATOR 2: PEROPERATIVT BLODTAB VED CERVIXCANCERKIRURGI Sygdomsområde og behandling cervixcancer Indikatorer for ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer INDIKATOR 4: OVARIECANCER: MAKRORADIKAL ABDOMINAL OPERATION INDIKATOR 5: OVARIECANCER: RESTTUMOR 1 CM INDIKATOR 6: OVARIECANCER: VENTETID PÅ KEMOTERAPI INDIKATOR 7: OVARIECANCER: POSTOPERATIVE KOMPLIKATIONER INDIKATOR 8: PEROPERATIVT BLODTAB VED OPERATION FOR OVARIECANCER ST. IIIC Sygdomsområde og behandling ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Indikatorer for corpuscancer og hyperplasi med atypi INDIKATOR 9: PEROPERATIVT BLODTAB VED KIRURGI FOR CORPUSCANCER ST. I INDIKATOR 10: CORPUSCANCER OG ATYPISK HYPERPLASI: POSTOPERATIVE KOMPLIKATIONER Sygdomsområde og behandling corpuscancer og hyperplasi med atypi Oversigt over alle indikatorer Datagrundlag DATAKVALITET OG STATISTISKE ANALYSER DÆKNINGSGRAD OG DATAKOMPLETHED Grupper under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe Uddybende om sygdomsområderne BAGGRUND OG RISIKOFAKTORER GENERELT CERVIXCANCER GENERELT OVARIE-, PERITONEAL- OG TUBACANCER SAMT BORDERLINETUMORER GENERELT CORPUSCANCER OG HYPERPLASI MED ATYPI Overlevelse ALLE SYGDOMSGRUPPER OVERLEVELSE CERVIXCANCER OVERLEVELSE OVARIE-, PERITONEAL- OG TUBACANCER SAMT BORDERLINETUMORER OVERLEVELSE CORPUSCANCER OG HYPERPLASI MED ATYPI Bilag ORDLISTE INDBERETTENDE AFDELINGER TIL DGCD PR. 1. JANUAR PROJEKTER

4 Forord Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) udgiver nu sin femte årsrapport, der præsenterer data fra årene Vi håber, at resultaterne fra Årsrapporten vil blive brugt til en forstærket kvalitetsudvikling og forskning inden for området, så de kan blive til gavn for patienter med gynækologiske cancersygdomme. DGCD er en del af Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG), der er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Dansk Patologiselskab (DPAS) og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO). DGCG er opbygget af et forretningsudvalg med repræsentanter fra hvert af de tre tidligere nævnte selskaber samt repræsentanter fra Dansk Radiologisk Selskab og Danske Regioner. Derudover er der arbejdsgrupper inden for hvert sygdomsområde, herunder et databaseudvalg og en biobankarbejdsgruppe. Nuværende medlemmer af de forskellige udvalg og arbejdsgrupper er listet i kap. 12. Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) er multidisciplinær og inkluderer oplysninger fra gynækologer, patologer, sygeplejersker og onkologer. DGCD har til formål: at indgå i kvalitetssikring og -udvikling af den patologiske vurdering samt den kirurgiske, sygeplejemæssige, kemoog radioterapeutiske behandling af gynækologisk cancer i Danmark, at indeholde kliniske informationer til brug for statistik og fremtidig forskning i gynækologisk cancer i Danmark. Databasen omfatter alle patienter i Danmark, som er diagnosticeret efter 1. januar 2005 med enten ovarie-, peritonealeller tubacancer samt borderlinetumorer, corpuscancer og hyperplasi med atypi eller cervixcancer. Der er 10 indikatorer tilknyttet databasen, tre for cervixcancer, fem for ovariecancer og to for corpuscancer. Resultatet af disse er præsenteret i kapitlerne 4, 6 og 8. DGCD har været i fuld drift siden 1. januar Databasen er huset af Kompetencecenter for Kliniske Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS-Øst), der driver den server, databasen ligger på samt uddataprogrammet Analyseportalen (AP). For mere information om Dansk Gynækologiske Cancer Gruppe og Dansk Gynækologiske Cancer Database, se hjemmesiden I forbindelse med udarbejdelsen af Årsrapport 2011 vil vi gerne sige tak til brugerne for det arbejde, I har lagt i indtastningen. Ligeledes ønsker vi at sige tak til KCKS-Øst, specielt til Edzard Domela for hans indsats i forbindelse med Årsrapporten. Vi vil også takke DGCDs statistiker Ib Jarle Christensen for hjælp til endelig statistisk bearbejdning af data. Derudover tak til kontorassistent Winnie D. Engstrøm for hendes utrættelige og møjsommelige indsats med oprensning af data i forbindelse med Årsrapporten. Endvidere tak til Claus Søgaard Andersen for hans kompetente arbejde med udviklingen af databasen samt opbyggelsen af nye standarder for DGCD-sekretariatets arbejde med datakvaliteten. Slutteligt også en stor tak til forskningssekretær Lis Taaning for hendes ildhu og den høje standard hun sætter for arbejdet med Dansk Gynækologisk Cancer Database. Lene Lundvall Klinikchef, overlæge Gynækologisk Klinik Rigshospitalet Formand for DGCG & Claus Høgdall Professor, overlæge, dr. med. Gynækologisk Klinik Rigshospitalet Formand DGCD 4

5 1.0 Formandsberetning Af Lene Lundvall I det forgangne år har der været holdt 2 forretningsudvalgsmøder, og der har været flittig mailkorrespondance medlemmerne imellem. Den 28. marts var der årsmøde i Vejle med et stort fremmøde og i år præsentation af 10 flotte posters fra vores unge forskende kolleger. Det var meget spændende at se så meget, der er gang i og have muligheden for at diskutere med forskerne selv. Jeg håber, at den ide er kommet for at blive, eller at der kan komme andre lignende initiativer, som involverer vores yngre kolleger og kommende subspecialister. Erik Søgaard Andersen trådte ud af Forretningsudvalget og blev afløst af Pernille Jensen fra Odense. Erik takkes for lang og tro tjeneste og et stort engagement i arbejdet, og et stort velkommen til Pernille som fremadrettet vil løfte opga.ven. DGCG har fået en udmelding fra DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, hvorunder DGCG hører) om, at vi skal have en struktur, som den, de øvrige DMCGer har. Forretningsudvalget har derfor forholdt sig hertil og på årsmødet den 28. marts blev forslag til den kommende sammensætning af bestyrelsen fremlagt og diskuteret. Forslag til sammensætningen har efterfølgende ligget på hjemmesiden til kommentar og de indkomne kommentarer tages med til næste Forretningsudvalgsmøde den 22. november 2012, som så konstituerer sig som bestyrelse med de ekstra medlemmer. Der skal tages stilling til, om bestyrelseskredsen skal udvides yderligere i henhold til indkomne kommentarer, og af bestyrelsens medlemmer skal et Forretningsudvalg konstitueres med formand og næstformand. Der kan endvidere associeres en videnskabelig sekretær. Forretningsudvalget vil typisk bestå af 5 personer. Formålet med DGCG er fortsat uanset den organisatoriske struktur: - at udarbejde ensartede retningslinjer for undersøgelse, behandling og kontrol af gynækologisk cancer i Danmark og - at sikre at dette foregår på et højt internationalt niveau. - at sikre patienten den nødvendige hjælp efter behandlingen med henblik på at opnå den bedst mulige livskvalitet - at initiere og drive forskning - at assistere de videnskabelige selskaber med rådgivning om gynækologiske cancersygdomme og at oprette og drive kliniske databaser til monitorering af undersøgelse og behandling af gynækologiske cancersygdomme i Danmark. Arbejdsgrupperne har også i det forgangne år været meget flittige og der er en løbende revision af retningslinjerne. Der er nu kommet en arbejdsgruppe for vulvacancer. Vulvacancer har tidligere ligget inde under cervixcancerarbejdsgruppen, men efter specialeplanens yderligere centralisering af varetagelsen af vulvacancerpatienter, har det været nødvendigt at denne patientgruppe blev varetaget i eget forum. Alle retningslinjer ligger på hjemmesiden. Der er fortsat et højt forskningsaktivitetsniveau på basis af DGCD-data, og biobanken vokser fortsat. DGCGs hjemmeside har skiftet plads til samt skiftet udseende og opbygning. I den forbindelse siger vi også farvel, med et stort og velfortjent tak, til Danny Svane som webmaster og goddag til Kasper Skriver Gravesen, der overtager den fornemme tidsrøvende post. Danny og Kasper har samlet deres bedste webmasterevner i den nye hjemmeside, hvilket skulle sikre dens fremtidige succes. Kasper er allerede en avanceret hjemmesideprogrammør, som ved siden af sit medicinstudie også passer NSGOs hjemmeside. Vi er derfor helt sikre på, at han vil videreføre Dannys gode linje og yderligere udbygge denne. Torsdag den 26. januar afholdt DGCG og patientforeningen KIU symposium i København om status for moderne gynækologisk cancerbehandling i Danmark og status for endometriecancerbehandlingen - resultater og fremtidig udvikling. Det var en stor succes, og der er et nyt symposium i støbeskeen, som denne gang afholdes i Aarhus. DGCD og DGCG sekretariatsfunktionen er lagt ind under KCKS-Øst (Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst). Regionerne ser et tæt og frugtbart samarbejde med DMCG.dk og DMCGerne som væsentligt for fortsat kontinuerligt at udvikle kræftområdet generelt. Samarbejdet med Danske Regioner er yderligere konsolideret i det forgangne år. For at have en tæt løbende kontakt mellem de enkelte DMCGer og RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) er der etableret en kontaktpersonordning, som skal sikre dette. DGCG og DGCD har fået mulighed for at Marie Louise Shee Nielsen, som tidligere har været leder af DGCGs sekretariatsfunktion, kunne blive denne kontaktperson. Denne ordning har været meget velfungerende. 5

6 I denne årsrapport fra 2011 beskrives, at der forekommer variation centrene imellem vedrørende kirurgisk radikalitet, forekomst af resttumor og blødning. For at nedbringe variationerne centrene imellem anbefales det i rapporten, at indikatordefinitionerne præciseres, at der anvendes kirurgiske udvekslingsophold, og at der udvikles nye diagnostiske værktøjer til selektion af patienterne til operation. Disse tiltag er allerede i gang. 24. oktober Konklusion og anbefalinger 2.1 Sammenfatning af Claus Høgdall Denne årsrapport viser, at DGCD efterhånden har fået en alder og volumen, der muliggør offentliggørelse af flere betydende statistiske analyser. Det er nu muligt at sammenligne den ultimative indikator, nemlig overlevelse, på specificeret centerniveau for ovariecancer. Analysen viser, at forskellene mellem centrene varierer tilfældigt gennem årene, og at man overlevelsesmæssigt trygt kan lade sig operere på alle centre. Tilsvarende analyser forventes publiceret i de kommende årsrapporter på de andre gynækologiske cancersygdomme. Udleveringen af data til forskningsprojekter og mere administrativt orienterede projekter er stærkt stigende. Den forskningsmæssige succes kan atter dokumenteres ved det stigende antal publikationer og ph.d.-projekter, der baseres på data fra DGCD. Som noget relativt nyt i DGCD har vi også modtaget krav om kvalitetsopgørelser af mere administrativ karakter. Med den stigende fokus på kvalitetskontrol og dokumentation samt den nye mere regionsbaserede topstyrede kontrol af de kliniske databaser, må denne del af databasearbejdet forventes stigende fremover. Desværre - og heldigvis - har vi med denne årsrapport også nået til afslutningen på den første del af DGCD-livet. DGCD har nu startet transformationen ind i en ny æra. DGCDs succes bygger i høj grad på, at vi i DGCD havde opbygget et velfungerende databasesekretariat med en meget høj kompetence og god økonomi. Forståeligt ønskede man regionalt at overføre en del af disse fordele til andre databaser, som ikke havde været i stand til at opbygge tilsvarende struktur. Vi er således tvunget til at acceptere flytningen af vores sekretariat og økonomi, medførende at de også skal servicere andre databaser. Er man optimistisk, giver dette ikke en forringelse i den personlige kontakt, økonomi og følelse af DGCD-tilhørsforhold i fremtiden. Optimistisk kan vi også håbe på, at indflytningen i et kompetencecenter kan give fordele i form af bedre kontakt til andre IT-specialister inden for SAS- og KMS-programmering, hvilket medfører, at vi fremtidig får en væsentligt hurtigere service, specielt hvad angår Analyseportalen. Med indgangen i DGCD-teenagelivet, vil vi se mange andre nye ændringer. Vi afslutter også den nuværende årsrapports form. Fremover skal årsrapporterne tilpasses en fast struktur i lighed med de andre kliniske databaser. Vi vil i 2013 se en ny opdateret database med nye tidssvarende indikatorer og en ny analyseportal. Positivt vil alle disse ændringer rette op på tidligere problematiske programmeringer og utidssvarende variable. DGCD har således vokset sig fra børnestadiet ind i et mere professionelt teenagestadie med de negative og positive forhold, det vil medføre. Fremover vil vi også se rapporter over vulvacancer, trofoblastsygdomme og sygeplejemæssige forhold, idet disse variable fremover vil blive rapporteret i den nye DGCD. Cervixcancerindikatorer Der har været stillet spørgsmål fra cervixcancergruppen vedr. dækningen af indikatorerne for lymfeknudefjernelse og blødningsmængde ved radikal hysterektomi. Dette gav anledning til flere ekstra analyser som viste, at datakompletheden for disse to indikatorer er tilfredsstillende og opfylder kravene om dækning > 80 %. For hele perioden er dækningen for lymfeknuder ved ovenstående betingelser ca. 95 % og tæt på 100 % for blødningsmængde. Der er i slutningen af sidste høringsfase blevet rejst krav fra cervixcancergruppen om, at der i denne årsrapport også rapporteres på trakelektomi i disse indikatorer. Dette betyder at Rigshospitalets indikatorbedømmelse desværre ikke kan indgå i en kvalificeret bedømmelse, idet den meget forsinkede fremkomst af dette krav har medført, at den sædvanlige validering og indhentelse af mangler ikke tidsmæssigt har kunnet gennemføres. Det kan dog bemærkes, at Rigshospitalet i henhold til ovenstående kriterier havde rettet tilfredsstillende op på andelen af antal fjernede lymfeknuder. Indikatoren bør derfor tolkes med forsigtighed og kræver den planlagte fornyelse, som er i gang. 6

7 Ovariecancerindikatorer Her fortsættes den positive udvikling, der er set i de foregående årsrapporter. Andelen af radikalt opererede patienter er fortsat stigende. I denne vurdering skal der imidlertid også indgå den stigende andel af patienter, der går til neoadjuverende kemoterapi. Forventeligt vil de mest kræftsyge patienter blive tilbudt neoadjuverende kemoterapi, hvilket betyder, at det er de patienter, der er lettest at radikaloperere, der tilbydes operation. For alle afdelinger ses gennem årene en stigende tendens med tilladelige ikke statistisk signifikante udsving. Indikatorens udvikling støtter den observerede forbedrede overlevelse. Indikatoren resttumor 1 cm vil i fremtiden udgå som indikator, idet den i flere analyser er fundet for subjektiv til resttumorbedømmelse, og makroradikalitet er den indikator, der er relevant i fht. overlevelsen. De øvrige indikatorer understøtter den generelt meget ens behandling af ovariecancer i Danmark, uden signifikante forskelle der bør fremhæves eller kommenteres udover angivet under den enkelte indikator. Corpuscancerindikatorer Indikatorerne for corpuscancer har specielt de sidste par år mistet deres betydning i forbindelse med meget varierende indførelse af da Vinci-assisteret (robot)kirurgi på flere centre. De nuværende udsving repræsenterer således selekterede patienter, der gør sammenligninger vanskelige. Indikatorernes tolkning kræver derfor hensyntagen til adskillige forhold, som er beskrevet indgående under de enkelte indikatorer. Fornyelse af indikatorerne til den næste årsrapport er højt prioriteret i arbejdsgruppen, hvilket fremgår af deres anbefalinger. 2.2 Anbefalinger til forbedring af behandlingskvaliteten cervixcancer Indikatoropgørelserne i denne rapport er på nuværende tidspunkt forældede i fht. gældende behandlingsmetoder og klinisk relevans. Dertil kommer potentiel underrapportering af lymfeknudefjernelse. Derfor er de nuværende indikatorer ikke egnet til at vurdere kvaliteten af operation for cervixcancer. Cervixcancergruppen anbefaler, at det fremover er umuligt at indsende patologi- og operationsskemaer, medmindre data, der ligger til grund for disse indikatorer, er indtastet. Endvidere anbefales det, at det bliver obligatorisk at udfylde komplikationsskema efter operation for cervixcancer. Cervixcancergruppen har arbejdet med beskrivelse af nye indikatorer til vurdering af behandlingskvaliteten. Herunder kan nævnes 1) tid (dage) fra henvisning modtaget til start på primær behandling (kirurgi eller onkologisk behandling), 2) alvorlige interventionskrævende komplikationer efter radikal hysterektomi 3 %, 3) andel af patienter med ikke frie rande efter radikal hysterektomi < 5 %, 4) andel med pelvint recidiv efter radikal hysterektomi < 15 % og 5 års overlevelse for alle stadier. Fremover vil det være ønskværdigt, at dækningsgraden, hvad angår indtastning af onkologiske data, forbedres, således at det bliver muligt at foretage en mere grundig analyse af adjuverende og primær onkologisk behandling. Det vil være ønskeligt, at robotassisteret laparoskopisk radikal hysterektomi registreres, således at der bliver mulighed for at sammenligne denne nye oprationsteknik med åben kirurgi. Incidensen af cervixcancer er faldende, og fremover vil det være nødvendigt at diskutere yderligere centralisering af behandlingen for at fastholde kvaliteten i multidisciplinære teams. 2.3 Anbefalinger til forbedring af behandlingskvaliteten ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Ovariecancergruppen anbefaler fortsat, at makroradikal operation skal være det vigtigste kirurgiske endpoint. Da patientpopulationerne til henholdsvis primær kirurgi og intervalkirurgi er forskellige på en lang række punkter (bla. sygdomsudbredning, tumorbiologi/spredningsmønster, kirurgisk tilgængelighed i relation til bla. clivager), der er relateret til det kirurgiske endpoint, ønskes de to patientgrupper; primært opererede og opererede efter neoadjuverende kemoterapi, fremover vurderet hver for sig. Dette vil tillige tilvejebringe data til studier af overall survival (OS) og progression free survival (PFS) i relation til det kirurgiske outcome i de to grupper. Ovariecancerarbejdsgruppen ønsker fremover at kunne vurdere den operative kvalitet ved ekstensiv kirurgi. Da det har vist sig vanskeligt at sikre, at komplikationer registreres i databasen, kan indlæggelsestiden anvendes som surrogatmar- 7

8 kør herfor. Man ønsker samtidig at belyse omkostningerne for patienten ved den ekstensive kirurgi, i håb om at kunne fastlægge et fornuftigt niveau for operationsomfanget, idet det er væsentligst at sammenligne behandlingerne, men også afdelingerne. Indlæggelsestiden kan tillige afspejle, hvorvidt fast-track principperne, også som en del af sygeplejekvaliteten i den postoperative fase, anvendes. Da indlæggelsestiden også afhænger af patientens almentilstand, som kan være forskellig hos patienter til primær operation og hos patienter, der har fået neoadjuverende kemoterapi, ønskes de to grupper også på denne indikator, vurderet hver for sig. Gruppen håber, med den nye indikator, tillige at kan bidrage til, at der tilvejebringes oplysninger om styrker og svagheder ved primær operation hhv. neoadjuverende kemoterapi, og således bidrage til en bedre selektion af patienterne til de to behandlinger. Ovariecancerarbejdsgruppen ønsker tillige fremover at sikre kvaliteten af den kirurgiske behandling af de tidlige stadier, idet en korrekt kirurgisk/histopatologisk stadieinddeling på diagnose-tidspunktet, er af afgørende betydning for eventuelt valg af post-operativ behandling, samt for prognosen. Man har derfor beskrevet en ny indikator, der afspejler, hvorvidt abdominalkaviteten er systematisk undersøgt, og at staging og makroradikalitet således er validt. Man anbefaler, at lymfadenektomi i højere grad end tidligere foretages systematisk ved såvel klinisk tidlige stadier (I-IIIA) og ved erkendt dissemineret sygdom (IIIB-IV), som udtryk for den kirurgiske kvalitet, idet hverken fund af negative lymfeknuder i pelvis eller perioperativ vurdering kan bruges til at vurdere lymfeknudestatus paraaortalt. Endelig ønskes betydningen af delays i patienternes behandlingsforløb belyst, deriblandt ventetid på såvel neoadjuverende som adjuverende cytostatisk behandling, idet praksis i udlandet, hvor der er bedre overlevelse for ovariecancer, bla. er tidlig start på kemoterapi. 2.4 Anbefalinger til forbedring af behandlingskvaliteten corpuscancer Den gennemgående diskussion i DGCG vedrørende operation og centralisering af corpuscancerpatienter fortsætter. Det anbefales stadig, at alle stadie I og II corpuscancerpatienter bortset fra stadie IA, grad 1 og 2 (FIGO 2009 stadieinddeling IA og B efter den tidligere FIGO stadieinddeling) får foretaget lymfeknuderesektion i tillæg til standardoperationen, som er hysterektomi og bilateral salpingo-ooforektomi samt omentektomi ved clear cell og serøse karcinomer samt karcinosarkomer. De rapporterede tal tyder på, at stadig flere patienter bliver opereret iht. retningslinjerne. Arbejdsgruppen finder dog, at der fortsat er alt for mange patienter, som ikke opereres iht. disse retningslinjer især manglende lymfeknudefjernelse, men også at nogle patienter får foretaget unødvendig lymfeknuderesektion, hvilket medfører en øget komplikationsrisiko. Mens der positivt ses en stigning fra 38,9 % til 77,4 %, hos patienter, der korrekt får fjernet lymfeknuder fra til 2011, er der fortsat stadig konstant 8-10 %, som unødigt får foretaget lymfadenektomi i lavrisikogruppen. Et tal som er svagt stigende fra ca. 8,5 % i til nu 12,3 % i Det skal bemærkes, at den øgede frekvens af lymfeknudefjernelse fra 2005 til 2011 ikke har medført øget antal patienter med blødning over 200 ml i stadium I. Tværtimod opfylder stadig flere indikatoren under 200 ml blødning hvilket også kan have relation til at flere opereres laparoskopisk eller ved hjælp af robot. Stadig flere patienter med corpuscancer opereres med laparoskopisk bilateral salpingo-ooforektomi og assisteret vaginal hysterektomi eller med robotkirurgi. De nuværende retningslinjer anbefaler åben operation, idet arbejdsgruppen har ønsket at afvente publikation af det randomiserede GOG-studie (Gynecologic Oncology Group) for at sikre, at overlevelsen ikke kompromitteres ved laparoskopisk operation. Arbejdsgruppen ønskede derfor at andet end åben operation foregik i protokolleret regi, men overhalet af tiden må vi indse, at det ikke bliver protokollerede DGCG-data, som vil ligge til grund for en afklaring af fordele og ulemper i relation til de forskellige operationsmetoder og overlevelse/recidiv. De nyeste corpuscancerretningslinjer anbefaler pga. begrænsede diagnostiske muligheder for præoperativt at udvælge stadie IA grad 1 og 2 patienter, at alle operationer for corpuscancer mest hensigtsmæssigt centraliseres til gynækologiske afdelinger med onko-gynækologiske kirurger, der behersker lymfeknuderesektion. Der er i årenes løb sket stadig større centralisering af behandling særligt i Vestdanmark, ligesom stadig flere får fjernet lymfeknuder med henblik på forbedret stadieinddeling og deraf følgende optimeret efterbehandling. Det er endnu for tidligt at udtale sig om hvorvidt overlevelsen ved corpuscancer er forbedret, men der ses dog en stadig stigende samlet 2-års overlevelse fordelt på kontaktårene fra 83 % i til nu 89 % i

9 Efterbehandling anbefales ikke til patienter med stadie I og II endometriecancer, men disse anbefales kontrol. Højrisiko stadie I patienter med grad 3 tumorer og dyb invasion (> 50 %) samt alle stadie II tilbydes deltagelse i et randomiseret internationalt studie startet på initiativ af DGCG til undersøgelse af overlevelsen efter observation versus kemoterapi. Deltagelse kræver vurdering af et tilstrækkeligt antal lymfeknuder for at sikre sufficient stadieinddeling. Inklusionskriterium er derfor fjernelse af minimum 12 pelvine lymfeknuder minimum 6 fra hver side. Patienterne stratificeres i relation til antal fjernede pelvine lymfeknuder over eller under 20 samt over eller under 10 paraaortale lymfeknuder. Det er vigtigt, at patienterne opereres korrekt for at hindre underbehandling af patienter med lymfeknudemetastaser, som efter stadieinddeling korrekt ville allokeres til stadie III. DGCG-data viser, at 59 % af præoperativt diagnosticerede patienter med atypisk hyperplasi får en endelig diagnose med endometriecancer, og 10 % af de patienter, som primært er diagnosticeret med atypisk hyperplasi, viser sig at have endometriecancer i stadium II eller højere. Disse tal tyder på, at også patienter med atypisk hyperplasi i endometriet bør behandles på onko-gynækologiske centre. Pga. særlige forhold i relation til fertilitet og hormonbehandling vedrørende unge under 40 (45)år med endometriecancer anbefales disse fortsat centraliseret til Rigshospitalet. Overlevelsen er fortsat god i de tidlige stadier af endometriecancer, dog stærkt afhængigt af type og grad. Patienter med grad 3 tumorer og højrisikotyper har betydeligt dårligere overlevelse end stadie I grad 1 og 2. Således er 5-års overlevelsen i lavrisikogruppen ca. 90 %, i mellemrisikogruppen ca. 80 % og i højrisikogruppen ca.70 %. Dette er baggrunden for påbegyndelsen af ovennævnte randomiserede studie, idet arbejdsgruppen fortsat arbejder på at forbedre prognosen for disse patienter. Også stadie III og IV patienter har en dårlig overlevelse disse patienter vil fremover tilbydes adjuverende kemoterapi efter optimal debulking. 9

10 3.0 Oversigt over indikatorresultater Indikator Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder Standard Datakomplethed (%) Indikatoropfyldelse 2011 (%) 2010 (%) 2009 (%) 18 fjernede lymfeknuder 98,1 74,0 81,1 80,0 66, (%) Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervixcancerkirurgi Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor 1 cm Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemoterapi Indikator 7: Ovariecancer: Postoperative komplikationer Indikator 8: Peroperativt blodtab ved operation for ovariecancer st. IIIC Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyperplasi: Postoperative komplikationer 500 ml Maksimalt 10% postoperative komplikationer Minimum 40% Minimum 60% Alle 28 dage Maksimum 20% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer 500 ml 200 ml Maksimum 10% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer 98,1 67,1 58,4 55,9 59,0 97,9 97,6 85,5 89,2 86,4 97,0 46,6 44,3 37,2 21,6 96,4 62,6 62,0 61,7 47,0-99,0 93,7 91,8 91,1 85,7 97,3 44,0 45,1 40,8 49,7 97,7 74,1 74,5 63,4 64,6 97,3 94,3 95,4 94,8 91,5 Formålet med en klinisk indikator er at dokumentere, i hvilken grad et kvalitetsmål er opfyldt, og løbende synliggøre om eventuelle tiltag medfører forbedringer. For flere indikatorer er det ikke muligt at finde publikationer om internationale standarder på områderne. For disse forsøger DGCG-arbejdsgrupperne at fastlægge standarder ud fra de aktuelle opgørelser. Ved evaluering af indikatorernes outcome er det vigtigt at se det i relation til datakvaliteten på de enkelte afdelinger samt at have sig for øje, at det er de enkelte afdelingers metoder, som evalueres. Der skal tages forbehold for afdelinger med lave patientantal, idet den statistiske usikkerhed er stor ved små patientmaterialer. I opgørelserne er afdelinger med under 20 patienter i alt samt mindre end fem patienter i henholdsvis 2009, 2010 og 2011 slået sammen under andre. Disse afdelinger indgår stadig i landsmedianen i de tilhørende figurer. Til trods for kravet om afdelingsspecifikke indikatoropgørelser, så er dette gjort for ikke at kompromittere den enkelte patients anonymitet. I Årsrapporten offentliggøres afdelingsspecifikke data. Det er vigtigt at være opmærksom på, at patientsammensætningen karakteriseret ved eksempelvis BMI, rygning, alkohol og social status kan variere fra region til region og fra afdeling til afdeling. Når resultaterne skal sammenlignes mellem afdelinger, bør data justeres for patientrelaterede faktorer. Det er eksempelvis ikke rimeligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to afdelinger efter samme målestok, hvis den ene 10

11 afdeling i stort omfang får henvist de mere alvorlige tilfælde af sygdommen eller har patienter i sit optageområde, som er mere belastede af livsstilsfaktorer end den anden afdelings patienter. For at tage højde for dette burde der i nogle af de publicerede skemaer justeres for disse faktorer. Desværre er dækningsgraden for livsstilsfaktorerne rygning og alkohol stadig meget ringe, idet disse variable tidligere ikke var obligatoriske at udfylde, hvorfor det ikke er muligt at justere for disse faktorer aktuelt. DGCD har indtil nu, og også i denne rapport, opgjort kvalitetsmål på i alt 10 indikatorer. Aktuelt arbejder DGCGarbejdsgrupperne på at revidere og udvikle nye indikatorer. Dette skyldes bla., at der er kommet nye operationsteknikker til, eksempelvis robotkirurgi. De nye operationsteknikker giver et andet grundlag for kvalitetsmålene, og for nogle af indikatorerne vil det være mere meningsfyldt, at de nye og de traditionelle operationsteknikker og adgange bliver skilt ad. Ved revisionen af indikatorerne er der bla. fokus på at udvikle flere indikatorer, som er relevante for de onkologiske og patologiske faggrupper. Eksempler på forslag til indikatorer som DGCG-arbejdsgrupperne arbejder videre på er: ventetid til onkologisk behandling, ventetid på patologisvar fra rekvisitionsmodtagelse til svardato, stadieinddeling, lymfeknudefjernelse m.fl. 11

12 4.0 Indikatorer for cervixcancer 4.1 Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder Standard: 18 fjernede lymfeknuder Afgrænsning: Cervixcancerpatienter radikalt hysterektomerede med pelvine og/eller paraaortale lymfeknuder Tabel Indikator fordelt på afdeling Lymfeknuder I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet < 18 lymfeknuder 41 48,8 6 21,4 4 16,0 9 50, ,7 18 lymfeknuder 43 51, , ,0 9 50, ,3 Herlev < 18 lymfeknuder 17 14,4 2 8,0 1 5,6 1 6, ,9 18 lymfeknuder , , , , ,1 Odense < 18 lymfeknuder 16 25,0,, 2 18,2 1 4, ,6 18 lymfeknuder 48 75, , , ,4 Aarhus < 18 lymfeknuder 42 44,2 8 34,8 5 21,7 7 36, ,8 18 lymfeknuder 53 55, , , , ,3 Aalborg < 18 lymfeknuder 13 37,1 5 62,5 4 80,0 7 77, ,9 18 lymfeknuder 22 62,9 3 37,5 1 20,0 2 22, ,1 Andre < 18 lymfeknuder 24 80, ,0 18 lymfeknuder 6 20, ,0 Hele landet < 18 lymfeknuder , , , , ,3 18 lymfeknuder , , , , ,7 I alt Kommentar: Indikatoren inkluderer trakelektomi, som kun udføres på Rigshospitalet. Andre dækker afdelingerne: Roskilde, Næstved og Herning. Indikatoren har været diskuteret i DGCGs cervixcancergruppe, idet andelen af patienter, der har fået foretaget lymfeknudefjernelse, sammenholdt med tabel er lavere end forventet. Ved uddybende analyser af dette, har det vist sig, at i alt 103 patienter med andet stadie end Ib, får foretaget radikal operation - hysterektomi eller trakelektomi. Dertil kommer en manglende indberetning på lymfeknuder for 36 patienter. Dette skyldes, at det i patologiskemaet ikke er obligatorisk at indberette antal fjernede lymfeknuder. Populationen, der danner grundlag for indikatoren, er st. Ib cervixcancerpatienter, der har fået foretaget radikal hysterektomi. Det totale antal patienter der indgår i indikatoren er 722. Med manglende oplysninger om lymfeknudefjernelse på 36 patienter giver det en dækningsgrad på 95 % for indikatoren. Problemstillingen vedr. indberetning af lymfeknuder vil blive undersøgt ved samkørsel med Patologiregisteret, og for fremtidige indberetninger vil det blive gjort obligatorisk at indberette antal fjernede lymfeknuder. Der arbejdes desuden på en revision af indikatoren, som vil danne et bedre grundlag for vurdering af de enkelte afdelinger. Tabel er tilrettet, men af tidsmæssige og tekniske årsager er det ikke lykkedes at ændre figur 4.1.a og 4.1.b. Figurerne er misvisende og er derfor udeladt. 12

13 4.2 Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervixcancerkirurgi Standard: 500 ml Afgrænsning: Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter Tabel Indikator fordelt på afdeling Blodtab ved cervixkirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Blødning > 500 ml 34 33, , ,4 9 29, ,3 Blødning 500 ml 69 67, , , , ,7 Herlev Blødning > 500 ml 39 30,2 7 24,1 5 20,8 2 8, ,9 Blødning 500 ml 90 69, , , ,1 Odense Blødning > 500 ml 33 45,8 8 50,0 7 50,0 8 26, ,4 Blødning 500 ml 39 54,2 8 50,0 7 50, , ,6 Aarhus Blødning > 500 ml 41 42, ,0 7 28, , ,7 Blødning 500 ml 56 57, , , , ,3 Aalborg Blødning > 500 ml 4 10,5 1 12, ,7 6 9,1 Blødning 500 ml 34 89,5 7 87, , ,9 Andre Blødning > 500 ml 26 72,2 1 50, ,8 Blødning 500 ml 10 27,8 1 50, ,2 Hele landet Blødning > 500 ml , , , , ,3 Blødning 500 ml , , , , ,7 I alt Kommentar: Indikatoren inkluderer trakelektomi, som kun udføres på Rigshospitalet. Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Roskilde, Næstved og Herning. Der findes ingen fastlagt international standard for denne indikator. Standarden er fastlagt af DGCGs cervixcancergruppe ud fra de nationale medianværdier i DGCD. Ligesom antal fjernede lymfeknuder anvendes blodtab som en surrogatmarkør for den kirurgiske teknik ved operation for cervixcancer. Igennem årene ses mindre udsving for centrene, Rigshospitalet, Herlev, Odense, Aarhus (Skejby) og Aalborg. For Aarhus ses et fald i andelen af patienter med blodtab 500 ml under operation i For centrene Rigshospitalet, Herlev og Odense ses der derimod en mindre forbedring. Samlet kan forskellene i antal lymfeknudefjernelser og blødningsmængde indikere, at der bør sættes større nationalt fokus på cervixcancerkirurgien. Behov for revision af begge indikatorer har dog været diskuteret i cervixcancergruppen og forventes opdateret i næste årsrapport. I slutningen af høringsperioden blev der fundet en fejl i kørslen af indikatoren. Tabel er tilrettet, men af tidsmæssige og tekniske årsager er det ikke lykkedes at ændre figur 4.2.a og 4.2.b. Figurerne er misvisende og er derfor udeladt. 13

14 4.3 Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi Standard: Maksimalt 10 % postoperative komplikationer Afgrænsning: Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter Tabel Indikator fordelt på afdeling Postoperative komplikationer ved cervixkirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Ingen komplikation 44 89, , , ,1 Komplikation 5 10,2 1 4,3 5 22, ,9 Herlev Ingen komplikation , , , ,7 Komplikation 19 14,8 1 3, , ,3 Odense Ingen komplikation 56 81, , , ,4 Komplikation 13 18,8 2 12,5 1 7, ,6 Aarhus Ingen komplikation 87 90, , , , ,2 Komplikation 9 9,4 5 17,2 5 23,8 1 4, ,8 Aalborg Ingen komplikation 30 85,7 2 50, ,9 Komplikation 5 14,3 2 50, ,1 Andre Ingen komplikation 31 86, ,2 Komplikation 5 13, ,8 Hele landet Ingen komplikation , , , , ,1 Komplikation 56 13, , ,5 2 2, ,9 I alt Figur 4.3.a Postoperative komplikationer pr. region ved operation for cervixcancer 14

15 Figur 4.3.b Postoperative komplikationer pr. afdeling ved operation for cervixcancer X aksen repræsenterer den procentvise andel (0,2 = 20 %). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Roskilde, Næstved og Herning. Komplikationer omfatter en eller flere af følgende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibiotika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer, som er sket inden for 30 dage efter den primære behandling. Ved tolkning af tabellen må det mistænkes, at der er tale om underrapportering, idet der for alle centre kun er indberettet ganske få komplikationer. Resultaterne og dermed opfyldelsen af indikatoren skal derfor tages med stort forbehold. Med tidligere erfaringer fra Skejby og Rigshospitalet kan det anbefales at holde journalaudit, både for at sikre korrekt indberetning, men også for at få et mere uddybende billede af praksis for komplikationsregistrering på den enkelte afdeling. Cervixcancergruppen arbejder i øjeblikket på mere nøjagtige indikatorer vedr. komplikationer og har anbefalet, at det gøres obligatorisk at indberette komplikationer i et særskilt skema. Cervixcancergruppen vil i fremtiden opstille mål for en komplikationsindikator for radikal hysterektomi ved operation for cervixcancer: Alvorlige interventionskrævende komplikationer (ureterovaginal fistel, ureterlæsion/stenose, lungeemboli, fascieruptur, intraabdominal absces) er 3 % efter radikal hysterektomi/trakelektomi. 15

16 Tabel Datakvalitet for indikator Komplikationer - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 4 0,6 9 4,6 6 3,5 11 7,0 30 2,5 Datakvalitet i orden , , , , ,5 Alle , , , , ,0 Sjælland Inkomplette data ,0 1 1,1 Datakvalitet i orden , ,9 Alle 68 4,9 10 2,6 5 1,5 5 1,4 88 3,6 Syddanmark Inkomplette data ,0 3 5,2 6 5,4 11 2,2 Datakvalitet i orden , , , ,8 Alle , , , , ,9 Midtjylland Inkomplette data 2 0,7 3 3,6 1 1,4 1 1,6 7 1,4 Datakvalitet i orden , , , , ,6 Alle , , , , ,0 Nordjylland Inkomplette data 2 1, ,1 Datakvalitet i orden , ,9 Alle 109 7,8 24 6,3 27 8,2 25 6, ,5 I alt Samlet Inkomplette data Datakvalitet i orden Datakvalitet - manglende/forkerte data Alle 8 0,6 14 3,7 10 3,0 19 5,3 51 2,1 Eksklusion - onkologisk , , , , ,8 behandling Eksklusion - ingen behandling 124 8,9 27 7,4 21 6,6 26 7, ,2 Eksklusion - anden operationstype , , , , ,1 Indgår - ingen komplikation , , , , ,5 Indgår - komplikation 56 4,0 11 3,0 11 3,4 2 0,6 80 3,3 Alle , , , , ,9 I alt Sygdomsområde og behandling cervixcancer Incidensen af cervixcancer har været faldende i en årrække og forventes at falde yderligere, efter HPV-vaccinationen blev indført. I 2011 blev der i Danmark diagnosticeret 361 nye tilfælde af sygdommen. Stadieinddeling af cervixcancer bygger på klinisk undersøgelse i universel anæstesi (UA), bortset fra stadium Ia, hvor diagnosen og stadiet er stillet på mikroskopi af konus. Årsrapporten viser at stort set alle patienter med stadie højere end stadium Ia, bliver vurderet på højt specialiseret afdeling med gynækologisk undersøgelse i UA i henhold til retningslinjerne. I henhold til FIGO og DGCG retningslinjerne fra 2011 er cystoskopi kun obligatorisk ved mistanke om blæreindvækst. Som følge heraf er antallet af cystoskopier stagneret. I 2011 blev 54 % af all patienter diagnosticeret i tidligt stadie (stadie I), hvilket er uændret sammenlignet med tidligere. Regionalt, svarende til hvert enkelt center er der dog forskelle, når den andel af patienter der blev staget til stadium Ib sammenlignes med patienter i højere stadie. Planocellulært karcinom udgjorde 73 % af tilfældene, hvilket er i overensstemmelse med udenlandske data. 16

17 Behandlingen er primært kirurgisk for tidlig cervixcancer, hvorimod avanceret sygdom behandles med kombineret kemoterapi og strålebehandling. Robotassisteret laparoskopisk radikal hysterektomi er i løbet af 2010 implementeret på en række danske centre, og tendensen er, at flere patienter med tidlig cervixcancer vil få tilbudt denne operationstype. Dette vil i fremtiden nødvendiggøre en stratificering mellem åben og robotassisteret operation. Fertilitetsbevarende behandling af cervixcancer med radikal trakelektomi og lymfadenektomi er centraliseret på Rigshospitalet og udgjorde i 2011 ca. 11 % af alle operationer. Behandlingen er et sikkert alternativ til radikal hysterektomi, idet litteraturen ikke har påvist øget risiko for recidiv efter denne type operation. Onkologisk behandling indbefatter adjuverende ekstern strålebehandling og samtidig kemoterapi til de opererede patienter, der efterfølgende viser sig at have spredning til lymfeknuder eller har bestemte risikofaktorer hvad angår primær tumor. Derudover tilbydes alle patienter med lokal avanceret sygdom primær onkologisk behandling der indbefatter ekstern strålebehandling og samtidig kemoterapi med efterfølgende brakyterapi. Aktuelt er dækningsgraden hvad angår de onkologiske data ikke god nok til at der kan foretages analyse af den adjuverende og primære onkologiske behandling. Den samlede 5-års overlevelse for cervixcancer i Danmark er på niveau med data der publiceres internationalt. 17

18 6.0 Indikatorer for ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer 6.1 Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation Standard: Minimum 40 % Afgrænsning: Primært opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV Tabel Indikator fordelt på afdeling Makroradikal operation ved I alt ovariekirurgi antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Ikke radikalt , , , , ,4 opereret Radikalt opereret 45 26, , , , ,6 Herlev Ikke radikalt , , ,4 9 50, ,5 opereret Radikalt opereret 26 19, ,3 8 28,6 9 50, ,5 Roskilde Ikke radikalt 50 76, ,6 2 25, ,4 opereret Radikalt opereret 15 23,1 5 29,4 6 75, ,6 Odense Ikke radikalt 83 72, , , , ,6 opereret Radikalt opereret 31 27, , , , ,4 Aarhus Ikke radikalt , , , , ,3 opereret Radikalt opereret 52 26, , , , ,7 Aalborg Ikke radikalt 75 78, , , , ,4 opereret Radikalt opereret 21 21,9 5 31,3 7 26, , ,6 Andre Ikke radikalt ,6 3 50, , ,2 opereret Radikalt opereret 24 11,4 3 50, , ,8 Hele landet Ikke radikalt , , , , ,3 opereret Radikalt opereret , , , , ,7 I alt

19 Figur 6.1.a Makroradikalt primært opererede ovariecancerpatienter pr. region Figur 6.1.b Makroradikalt primært opererede ovariecancerpatienter pr. afdeling X aksen repræsenterer procent (0,2 = 20 %). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afde- 19

20 linger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Indikatoren viser kun primært opererede patienter og inkluderer ikke kirurgi efter neoadjuverende kemoterapi. Ovariecancergruppen ønsker, at der også rapporteres på makroradikal intervalkirurgi efter neoadjuverende kemoterapi. Desværre er disse intervalkirurgidata ikke validerede og muligvis ikke tilstrækkeligt dækkende til at indgå i denne årsrapport. Et igangværende ph.d.-projekt inkluderer denne validering. Vi håber derfor, at ovariecancergruppens ønske kan imødekommes i de fremtidige årsrapporter. Operation er den gyldne standard for behandlingen af ovariecancer, hvor radikal operation tilstræbes. Neoadjuverende kemoterapi kan være en mulighed for selekterede patienter. Standarden for indikatoren er fastlagt ud fra publicerede undersøgelser fra større amerikanske centre. Her ses en uklar angivelse af procent makroradikalt opererede, og derudover kan patientmaterialerne have været udsat for selektionsbias med frasortering af de patienter, man på forhånd har skønnet umulige at operere makroradikalt. Standarden på 40 % anses for at være højt sat for et uselekteret materiale. Ved tolkning af denne indikator skal der tages hensyn til selektionsbias i form af afståelse fra operation af de patienter, der skønnes sværest at radikaloperere. En høj procentvis afståelse fra operation vil medføre en højere andel af makroradikalt opererede patienter, idet patienter der skønnes svære at radikaloperere henvises til neoadjuverende kemoterapi. Denne tendens ses i tabel , hvor andelen af afstået operation for st. IIIC-IV er steget fra 7,1 % i 2005 jf. DGCD Årsrapport , til 22,9 % i Efter ønske fra ovariecancergruppen er der derfor indført en ny makroradikal tabel indeholdende alle stadie IIIC og IV patienter, jf. tabel Denne tabel skal ligeledes indgå i vægtningen. Forskelle i andelen af makroradikalt opererede kan delvis skyldes forskellig opfattelse, og dermed indrapportering, idet nogle alene vil vurdere abdominal radikal operation, hvor andre afdelinger ikke vil opfatte en st IV som makroradikalt opereret pga. fx levermetastaser, pleuravæske med tumorceller eller lymfeknudemetastaser over diafragma. Desuden kan variationerne i selektion til neoadjuverende kemoterapi, med Odense og Skejby som de to ekstremer, afspejle lokale forhold. Validiteten af indikatoren er således altid påvirket af de enkelte operatørers tolkning af operationsresultatet og ønske om god kirurgisk præstation. Nationalt og internationalt er dette problem kendt og har været underkastet diskussion. Samlet må man konkludere, at de sidste års centralisering, fokus på radikal kirurgi og operativ videreuddannelse har givet en positiv udvikling i ovariecancerkirurgien, som har medført en stigning i radikal operation fra 16,5 % i 2005 jf. DGCD Årsrapport til 46,6 % i 2011 ved operation af stadie IIIC og IV. Det ser således ud til, at standarden på de 40 % er nået, og Danmark nærmer sig resultaterne i de lande, som vi ønsker at sammenligne os med. Radikal operation kan dog kun betragtes som en surrogatmarkør for patienternes behandling og endelige overlevelse. Udfordringen fremadrettet er at finde en mere præcis præoperativ metode til at selektere patienter til radikal kirurgi eller neoadjuverende kemoterapi. Et nationalt DGCG-projekt til at belyse denne selektion er påbegyndt, ligesom databasen fornys mhp. denne registrering. Indikatoren radikal operation giver netop kun mening, hvis man sammenligner primær kirurgi for sig og neoadjuverende behandling for sig. Så kan man bagefter sammenligne komplikationsrater for de to behandlingsstrategier. Derfor er indikatoren under revision hos ovariecancergruppen under DGCG. 20

21 Tabel Datakvalitet for indikator Makroradikalitet - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 22 2,4 6 2,3 6 2,4 5 2,3 39 2,4 Datakvalitet i orden , , , , ,6 Alle , , , , ,3 Sjælland Inkomplette data 13 4,8 2 3, ,9 Datakvalitet i orden , , ,1 Alle ,1 58 8,1 40 5,8 14 2, ,1 Syddanmark Inkomplette data 38 7,2 3 1,8 6 4,0 6 3,3 53 5,2 Datakvalitet i orden , , , , ,8 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 13 2,0 4 2,3 5 3,2 6 4,4 28 2,5 Datakvalitet i orden , , , , ,5 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 2 0, , ,8 Datakvalitet i orden , , ,2 Alle ,6 68 9, , , ,0 I alt Samlet Inkomplette data Datakvalitet i orden Datakvalitet - manglende/forkerte data Alle 88 3,3 15 2,1 19 2,7 17 2, ,0 Eksklusion - andet stadie , , , , ,4 Eksklusion - ingen operation 181 7, , , , ,3 Indgår - ikke radikalt opereret Indgår - radikalt opereret 214 8, , , , ,5 Alle , , , , ,0 I alt

22 6.2 Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor 1 cm Standard: Minimum 60 % Afgrænsning: Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV. Tabel Indikator fordelt på afdeling Resttumor ved ovariekirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Resttumor > 1 cm 80 46, , , , ,7 Resttumor 1 cm 93 53, , , , ,3 Herlev Resttumor > 1 cm 79 60, , ,5 6 37, ,9 Resttumor 1 cm 52 39, ,7 9 37, , ,1 Roskilde Resttumor > 1 cm 35 53,8 3 17, ,9 Resttumor 1 cm 30 46, , ,1 Resttumor 1 cm 1 50, ,3 Odense Resttumor > 1 cm 41 36,3 8 25,0 6 18, , ,5 Resttumor 1 cm 72 63, , , , ,5 Aarhus Resttumor > 1 cm 81 41, , , , ,4 Resttumor 1 cm , , , , ,6 Aalborg Resttumor > 1 cm 52 54,2 7 46, , , ,9 Resttumor 1 cm 44 45,8 8 53, , , ,1 Andre Resttumor > 1 cm ,4 2 33, , ,8 Resttumor 1 cm 55 26,6 4 66, , ,2 Hele landet Resttumor > 1 cm , , , , ,3 Resttumor 1 cm , , , , ,7 I alt Figur 6.2.a Opererede ovariecancerpatienter med resttumor 1 cm. pr. region 22

23 Figur 6.2.b Opererede ovariecancerpatienter med resttumor 1 cm. pr. afdeling X aksen repræsenterer procent (0,2 = 20 %). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Denne indikator er defineret som diameteren på den enkelte, største resttumor, ikke additiv. Der har tidligere været definitionsproblemer for denne indikator, idet nogle afdelinger har brugt en definition, der kunne give en lavere procentvis opfyldelse af standarden. Ved tolkning af denne indikator skal der tages samme hensyn som for indikator 4, idet der kan være selektionsbias i form af afståelse fra operation for de patienter, der skønnes sværest at radikaloperere. Der har tidligere været diskussion om afståelse fra operation i forbindelse med neoadjuverende kemoterapi og om definitionen på, hvornår et indgreb anses for at være en operation eller blot et diagnostisk indgreb. For 2011 ses, at 62,6 % af alle landets ovariecancerpatienter med stadie IIIC og IV er opereret med en resttumor på 1 cm. Standarden på 60 % er således styrkes således på landsplan. Som for indikator 6.1 tolkes dette som en ønsket fremgang for ovariecancerkirurgien i Danmark, selvom der stadig er afdelinger der ligger under standarden. 23

24 Tabel Datakvalitet for indikator Resttumor - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 24 2,6 6 2,3 11 4,4 7 3,3 48 2,9 Datakvalitet i orden , , , , ,1 Alle , , , , ,3 Sjælland Inkomplette data 13 4,8 2 3, ,9 Datakvalitet i orden , , ,1 Alle ,1 58 8,1 40 5,8 14 2, ,1 Syddanmark Inkomplette data 40 7,6 3 1,8 8 5,4 12 6,6 63 6,2 Datakvalitet i orden , , , , ,8 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 17 2,6 4 2,3 6 3,8 7 5,1 34 3,0 Datakvalitet i orden , , , , ,0 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 2 0,7 1 1,5 3 3,2 1 1,4 7 1,4 Datakvalitet i orden , , , , ,6 Alle ,6 68 9, , , ,0 I alt Samlet Inkomplette data Datakvalitet i orden Datakvalitet - manglende/forkerte data Alle 96 3,6 16 2,2 28 4,1 27 4, ,6 Eksklusion - andet stadie , , , , ,7 Eksklusion - ingen operation 181 7, , , , ,4 Indgår - resttumor > , , , , ,5 cm Indgår - resttumor , , , , ,4 cm Alle , , , , ,4 I alt

25 6.3 Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemoterapi Standard: 28 dage Afgrænsning: Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV. Ovariecancer ventetid på kemoterepi Tabel Indikator fordelt på onkologisk afdeling I alt antal median min. maks. antal median min. maks. antal median min. maks. antal median min. maks. antal median min. maks. Rigshospitalet Herlev Hillerød Roskilde Næstved Odense Sønderborg Herning Aarhus Vejle Aalborg Total

26 Figur 6.3.a Ventetid på kemoterapi efter primær operation for ovariecancer pr. afdeling X aksen repræsenterer dage. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Ventetiden er beregnet ud fra henvisningsdato i LPR og dato for start af kemoterapi. Dato for start af kemoterapi er hentet fra både LPR og DGCD. I tilfælde af manglende startdato for kemoterapi i DGCD, er startdatoen i LPR anvendt. Der er generelt stor overensstemmelse mellem angivelserne i LPR og DGCD. I enkelte tilfælde med afvigelse er startangivelsen i DGCD anvendt. Denne giver generelt afdelingerne en kortere ventetid. Ved beregning af indikatoren er start < 60 dage efter primær OP valgt som afgrænsning. Ekskluderede angiver patienter, hvor der ikke findes henvisnings- og kemoterapistartdatoer på en af de angivne afdelinger, eller hvor afgrænsningen er 60 dage. Standarden for ventetid til kemoterapi er overvejende politisk styret. Standarden vil blive revideret, således at ventetiden opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i æggestokken. Her er standarden følgende: Til primærbehandling: For kirurgi er forløbstiden fra udredning er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage behandling, 6 hverdage. For primær kemoterapi er forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage kemoterapi, 8 hverdage. Til efterbehandling: Når primær kirurgi er afsluttet, skal de fleste patienter have supplerende kemoterapi. Forløbstiden skal være hverdage, inden patienten kan påbegynde kemoterapi. Dette er afhængigt af sårheling og patientens tilstand. Aktuelle indikator vil forventeligt fremover blive hentet fra LPR i henhold til monitorering af pakkeforløbene. Overordnet overholder afdelingernes medianer standarden på 28 dage. Der ses enkelte, større overskridelser, som kan skyldes specifikke, patientrelaterede forhold. Der er i aktuelle opgørelse ikke taget højde for denne mulighed. Patientrelaterede forhold kan dog kun være en forklaring for enkelte patienter og ikke forklare den generelt længere ventetid for enkelte afdelinger. 26

27 6.4 Indikator 7: Ovariecancer: Postoperative komplikationer Standard: Maksimum 20 % postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer Afgrænsning: Opererede patienter med ovarietumor, tubacancer eller peritonealcancer. Tabel Indikator fordelt på afdeling Postoperative komplikationer ved ovariekirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Ingen komplikation , , , , ,7 Komplikation 70 19, , ,9 9 10, ,3 Hvidovre Ingen komplikation 35 94, ,0 Komplikation 2 5, ,0 Herlev Ingen komplikation , , , , ,7 Komplikation 32 9,8 6 6,7 1 1,4 2 2,7 41 7,3 Hillerød Ingen komplikation , ,3 7 87, ,7 Komplikation 13 11,2 2 16,7 1 12, ,3 Roskilde Ingen komplikation , , ,2 Komplikation 24 18,5 5 12, ,8 Holbæk Ingen komplikation , ,9 Komplikation , ,1 Næstved Ingen komplikation 84 83, ,3 Komplikation 17 16, ,7 Odense Ingen komplikation , , , , ,3 Komplikation 44 15,0 9 9,9 6 6,6 6 4, ,7 Kolding Ingen komplikation , ,8 Komplikation , ,2 Sønderborg Ingen komplikation 52 94, ,5 Komplikation 3 5, ,5 Sydvestjysk Ingen komplikation 37 88, , ,3 Komplikation 5 11, , ,7 Horsens Ingen komplikation 96 83, ,2 Komplikation 19 16, ,8 Herning Ingen komplikation 67 78, ,4 Komplikation 18 21, ,6 Randers Ingen komplikation , ,8 Komplikation , ,3 Aarhus Ingen komplikation , , , , ,6 Komplikation 46 11,9 9 6,5 10 7,1 10 7,8 75 9,4 Viborg Ingen komplikation 25 89, ,4 Komplikation 3 10, ,6 Aalborg Ingen komplikation , , , , ,1 Komplikation 43 16,5 5 8,8 8 11,4 6 10, ,9 Andre Ingen komplikation 44 81, , ,6 Komplikation 8 18, , ,4 Hele landet Ingen komplikation , , , , ,3 Komplikation ,3 53 8,9 47 8,2 33 6, ,7 I alt

28 Figur 6.4.a Postoperative komplikationer pr. region ved operation for ovarie-, tuba- og peritonealcancer Figur 6.4.a Postoperative komplikationer pr. afdeling ved operation for ovarie-, tuba- og peritonealcancer X aksen repræsenterer den procentvise andel (0,2 = 20 %). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne 28

29 for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Slagelse, Svendborg, Silkeborg og Vendsyssel. Komplikationer omfatter en eller flere af følgende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibiotika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer som er sket inden for 30 dage efter den primære behandling. Afdelingerne ligger generelt tilfredsstillende i forhold til standarden. Ved komplikationsregistrering er der i andre undersøgelser vist varierende grader af underrapportering, hvilket også kan forekomme i denne rapport. Som led i en ph.d.- afhandling er DGCD valideret over for journalregistreringen af ovariecancerpatienter på Skejby, Herlev, Horsens, Næstved og Hillerød. Der fandtes en acceptabel overensstemmelse mellem de rapporterede komplikationer til DGCD og journalerne, men i overensstemmelse med litteraturen forekom der underrapportering. Omvendt er det kendt, at fokus på komplikationer kan medføre en højere indberetning af komplikationer og derved en højere komplikationsrate, sammenlignet med afdelinger uden samme fokus. Tabel Datakvalitet for indikator Komplikationer - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 9 1,0 5 1,9 1 0,4 1 0,5 16 1,0 Datakvalitet i orden , , , , ,0 Alle , , , , ,3 Sjælland Inkomplette data 1 0, ,3 Datakvalitet i orden , ,7 Alle ,1 58 8,1 40 5,8 14 2, ,1 Syddanmark Inkomplette data 10 1,9 3 1,8 1 0,7 2 1,1 16 1,6 Datakvalitet i orden , , , , ,4 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 7 1,1 3 1, ,7 11 1,0 Datakvalitet i orden , , , ,0 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 1 0, , ,4 Datakvalitet i orden , , ,6 Alle ,6 68 9, , , ,0 I alt Samlet Inkomplette Datakvalitet - manglende/forkerte data data Alle 28 1,1 11 1,5 3 0,4 4 0,6 46 1,0 Datakvalitet i Eksklusion - ingen operation 217 8, , , , ,5 orden Indgår - ingen komplikation , , , , ,1 Indgår - komplikation ,2 53 7,5 47 6,8 33 5, ,3 Alle , , , , ,0 I alt

30 6.5 Indikator 8: Peroperativt blodtab ved operation for ovariecancer st. IIIC Standard: 500 ml Afgrænsning: Ovariecancerpatienter med st. IIIC der har fået foretaget en primær eksplorativ laparotomi Tabel Indikator fordelt på afdeling Blodtab ved ovariekirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Blødning > 500 ml , , , , ,1 Blødning 500 ml 33 23,6 6 20, , , ,9 Herlev Blødning > 500 ml 39 39, ,8 9 56,3 6 75, ,5 Blødning 500 ml 60 60, ,2 7 43,8 2 25, ,5 Roskilde Blødning > 500 ml 36 70, ,4 7 87, ,6 Blødning 500 ml 15 29,4 4 28,6 1 12, ,4 Odense Blødning > 500 ml 63 66, , , , ,3 Blødning 500 ml 32 33,7 8 34,8 7 33, , ,7 Aarhus Blødning > 500 ml 56 49, , , , ,4 Blødning 500 ml 57 50, , ,2 9 25, ,6 Aalborg Blødning > 500 ml 12 16, ,6 3 16, ,6 Blødning 500 ml 61 83, , , ,4 Andre Blødning > 500 ml 42 31,1 3 60, , ,4 Blødning 500 ml 93 68,9 2 40, , ,6 Hele landet Blødning > 500 ml , , , , ,6 Blødning 500 ml , , , , ,4 I alt Figur 6.5.a Peroperativt blodtab i ml pr. region ved kirurgi for ovariecancer st. IIIC 30

31 Figur 6.5.b Peroperativt blodtab i ml pr. afdeling ved kirurgi for ovariecancer st. IIIC X aksen repræsenterer procent (0,2 = 20 %) af patienter med blodtab 500 ml. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne: Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Ved tolkning af figur 6.5.a og b skal man være opmærksom på, at en høj andel af patienter, der opfylder standarden på blodtab 500 ml, vil give en høj placering på x-aksen. Standarden er oprindeligt angivet ud fra en forventning om traditionel ovariecancerkirurgi. Nye behandlingsmetoder kan dog påvirke blødningsmængden samt sammenligningsgrundlaget for de patienter, der indgår i indikatoren. Eksempelvis i forbindelse med indførelse af ekstensiv kirurgi kan blødningsmængden forventes at stige. Blødningsmængden bør derfor vurderes i sammenhæng med udførelsen af radikal og ekstensiv kirurgi, ligesom andre operationstekniske årsager også kan påvirke blødning. Overordnet ses, at mere end 50 % af patientgruppen har blødning på mere end 500 ml. Indikatormålet på 500 ml samt hvor stor en andel af patienter, der forventes at opfylde dette, indgår i det igangværende arbejde med revision af indikatoren. 31

32 Tabel Datakvalitet for indikator Blødning - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 22 2,4 5 1,9 5 2,0 1 0,5 33 2,0 Datakvalitet i orden , , , , ,0 Alle , , , , ,3 Sjælland Inkomplette data 13 4,8 2 3, ,9 Datakvalitet i orden , , ,1 Alle ,1 58 8,1 40 5,8 14 2, ,1 Syddanmark Inkomplette data 35 6,7 3 1,8 5 3,4 5 2,8 48 4,7 Datakvalitet i orden , , , , ,3 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 12 1,8 4 2,3 5 3,2 6 4,4 27 2,4 Datakvalitet i orden , , , , ,6 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 2 0, , ,8 Datakvalitet i orden , , ,2 Alle ,6 68 9, , , ,0 I alt Samlet Inkomplette data Datakvalitet i orden Datakvalitet - manglende/forkerte data Alle 84 3,2 14 1,9 17 2,5 12 1, ,7 Eksklusion - andet stadie , , , , ,6 Eksklusion anden 45 1,7 11 1,6 22 3,3 30 5, ,4 operationstype Eksklusion - ingen operation 72 2,8 61 8,7 52 7,7 34 5, ,8 Indgår - blødning > , , , , ,8 ml Indgår - blødning ,6 58 8,2 60 8,9 55 9, ,5 ml Alle , , , , ,3 I alt Sygdomsområde og behandling ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Danmark ses årligt ca. 500 tilfælde af ovarie-, tuba- og primær peritonealcancer Herudover kommer ca. 150 tilfælde af borderlinetumorer. Ovariecancer er den 4. hyppigste cancerdødsårsag hos kvinder. Med en standardiseret incidensrate på 15 pr kvinder har Danmark den næsthøjeste incidensrate i verden, og livstidsrisikoen for danske kvinder er ca. 2 %. Symptomatologien ved epitelial ovariecancer er ukarakteristisk. Over halvdelen af patienterne har haft symptomer i mindre end 6 måneder. På grund af ovariernes frie beliggenhed i det lille bækken, kan en ovarietumor være af betydelig størrelse før den bliver symptomgivende. Tidlige stadier af sygdommen er derfor praktisk taget asymptomatiske, og nogle ovarietumorer bliver opdaget tilfældigt ved rutinemæssig gynækologisk undersøgelse. Omkring 70 % af patienter med epitelial ovariecancer har således abdominal spredning eller fjernmetastaser (st. III-IV) på diagnose-tidspunktet. 32

33 Den primære behandling af ovariecancer er kirurgisk, hvor målet er korrekt stadieinddeling og radikal operation. Den kirurgiske behandling af patienter med disse kræftsygdomme varetages i dag på gynækologiske afdelinger med højtspecialiseret funktion i cancerkirurgi. I takt med den øgede centralisering, er set en stigende andel af makroradikalt opererede, og mere og mere omfattende operationer vil formentlig vise en bedre overlevelse i de kommende år. I de senere år er kriterierne for at opnå makroradikal operation blevet bedre defineret og præoperativt gøres en indsats for at vurdere operabiliteten. Andelen, der får neoadjuverende kemoterapi varierer, men er generelt steget. Fremover vil data for de to grupper; primær kirurgi hhv. neoadjuverende kemoterapi, kunne analyseres og forhåbentlig give viden til en bedre selektering til de to behandlinger for patienter med st IIIC og IV sygdom. Alle patienter, undtagen patienter med højt differentieret st. IA og IB ikke clear cell-karcinom, tilbydes adjuverende kemoterapi, som er carboplatin og taxanholdig kemoterapi. Alle patienter bør modtage mindst 6 behandlingsserier, med mindre der opstår progression eller uacceptabel toksicitet. Efter operation og evt. kemoterapi vil % af patienterne opnå klinisk komplet eller partielt respons. Ca. 80 % af disse patienter vil dog få recidiv, de fleste inden for to år efter afsluttet kemoterapi. Behandling af recidiv har traditionelt været kemoterapi. Der pågår aktuelt et internationalt prospektivt randomiseret multicenter studie, der skal belyse, hvorvidt ekstensiv cytoreduktiv kirurgi efterfulgt af platin-baseret kombinationsterapi kan øge den samlede overlevelse sammenlignet med platin-baseret kombinationskemoterapi alene. Alle fem centre i Danmark deltager i studiet. Langtidsoverlevelsen er afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Ændrede behandlingsprincipper, herunder anvendelse af kombinationskemoterapi, mere aggressiv kirurgi, muligvis den neoadjuverende kemoterapi samt pakkeforløbenes minimering af ventetider har allerede øget korttidsoverlevelsen, og vil formentlig også vise effekt på 5-års overlevelsen inden for de kommende få år. Sammenfattende er indsatsområderne derfor, som angivet ved indikatorerne, optimal kirurgisk behandling, dvs. makroradikal operation på højt specialiserede afdelinger, hvor ekstensiv operation i samarbejde med tilgrænsende specialer kan udføres, og en hurtig afgang til adjuverende kemoterapi. 33

34 8.0 Indikatorer for corpuscancer og hyperplasi med atypi 8.1 Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I Standard: 200 ml Afgrænsning: Eksplorativ laparotomi ved corpuscancer st. I Tabel Indikator fordelt på afdeling Blodtab ved corpuskirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Blødning > 200 ml 44 33, , ,8 9 22, ,3 Blødning 200 ml 88 66, , , , ,7 Hvidovre Blødning > 200 ml 20 26,0 7 53,8 2 28, ,2 Blødning 200 ml 57 74,0 6 46,2 5 71, ,8 Herlev Blødning > 200 ml 70 38, , ,3 9 30, ,6 Blødning 200 ml , , , , ,4 Hillerød Blødning > 200 ml 25 27,2 4 25,0 1 16,7 1 33, ,5 Blødning 200 ml 67 72, ,0 5 83,3 2 66, ,5 Roskilde Blødning > 200 ml 30 49, ,4 7 58,3 2 28, ,5 Blødning 200 ml 31 50,8 6 28,6 5 41,7 5 71, ,5 Næstved Blødning > 200 ml 54 49, ,9 2 66, ,0 Blødning 200 ml 55 50, ,1 1 33, ,0 Odense Blødning > 200 ml 64 35, , , , ,7 Blødning 200 ml , , , , ,3 Svendborg Blødning > 200 ml 12 40,0 2 66,7 2 66, ,4 Blødning 200 ml 18 60,0 1 33,3 1 33, ,6 Kolding Blødning > 200 ml 3 16,7 1 33,3 1 33, ,8 Blødning 200 ml 15 83,3 2 66,7 2 66, ,2 Sønderborg Blødning > 200 ml 30 34,1 4 30, ,4 Blødning 200 ml 58 65,9 9 69, ,6 Sydvestjysk Blødning > 200 ml 22 37,3 6 60,0 2 14, ,3 Blødning 200 ml 37 62,7 4 40, , ,7 Horsens Blødning > 200 ml 27 35,5 5 27, ,1 Blødning 200 ml 49 64, , ,9 Herning Blødning > 200 ml 28 36,8 3 25,0 4 50, ,7 Blødning 200 ml 48 63,2 9 75,0 4 50, ,3 Randers Blødning > 200 ml 8 21,1 2 33,3 1 14, ,2 Blødning 200 ml 30 78,9 4 66,7 6 85, ,8 Aarhus Blødning > 200 ml 33 29, , , , ,9 Blødning 200 ml 80 70, , , , ,1 Viborg Blødning > 200 ml 10 19,6 4 23,5 2 50,0 1 16, ,8 Blødning 200 ml 41 80, ,5 2 50,0 5 83, ,2 Aalborg Blødning > 200 ml 27 21,8 6 13,0 9 15,0 5 8, ,4 Blødning 200 ml 97 78, , , , ,6 Andre Blødning > 200 ml 88 50,0 7 50,0 2 66, ,3 Blødning 200 ml 88 50,0 7 50,0 1 33, ,7 Hele landet Blødning > 200 ml , , , , ,2 Blødning 200 ml , , , , ,8 I alt

35 Figur 8.1.a Peroperativt blodtab i ml pr. region ved eksplorativ laparotomi for corpuscancer st. I Figur 8.1.b Peroperativt blodtab i ml pr. afdeling ved eksplorativ laparotomi for corpuscancer st. I X aksen repræsenterer procent (0,2 = 20 %) af patienter med blodtab 200 ml. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Me- 35

36 dianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Holbæk, Slagelse, Nykøbing F, Silkeborg, ThyMors og Vendsyssel. Ved tolkning af figur 8.1.a og b skal man være opmærksom på, at en høj andel af patienter, der opfylder standarden på blodtab 200 ml, vil give en høj placering på x-aksen. Standarden er fastlagt af DGCGs corpuscancergruppe ud fra medianværdier afrapporteret af DGCD. Generelt ligger afdelingerne tilfredsstillende inden for standarden. Det kunne forventes, at afdelinger, der udfører en høj procentdel lymfeknuderesektioner, skulle udskille sig markant med højere blodtab. Dette synes ikke at forekomme. Specielt ved de mindre afdelinger ses større udsving, der hovedsageligt skyldes få patienter og enkelte tilfælde af større blødninger. Disse afdelinger bør dog løbende vurdere deres operative teknikker. Som for mange andre operative områder, går tendensen for operation ved corpuscancer mod mindre invasive indgreb med brug af laparoskopi eller robotassisteret kirurgi. Denne tendens har indflydelse på ovenstående indikator og kan betyde, at det er vanskeligt at konkludere på resultaterne. Indikatoren har brug for at blive revideret eller muligvis helt udgå. Arbejdet med revision og udvikling af nye indikatorer foregår aktuelt i DGCG-arbejdsgrupperne. Tabel Datakvalitet for indikator Blødning - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 15 1,6 4 1,6 3 1,3 4 1,6 26 1,6 Datakvalitet i orden , , , , ,4 Alle , , , , ,1 Sjælland Inkomplette data 5 1,1 1 0, ,8 9 1,2 Datakvalitet i orden , , , ,8 Alle , ,0 69 9, , ,1 Syddanmark Inkomplette data 9 1,6 7 4,7 11 6,5 2 1,5 29 2,8 Datakvalitet i orden , , , , ,2 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 13 2,0 9 5,6 7 4,2 7 4,6 36 3,2 Datakvalitet i orden , , , , ,8 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 12 3,5 3 3,1 1 1,1 2 2,0 18 2,8 Datakvalitet i orden , , , , ,2 Alle , , , , ,2 I alt Samlet Inkomplette Datakvalitet - manglende/forkerte data data Alle 54 1,8 24 3,0 22 3,0 18 2, ,3 Datakvalitet i Eksklusion - andet stadie , , , , ,8 orden Eksklusion anden 31 1,1 41 5, , , ,3 operationstype Eksklusion - ingen operation 27 0,9 7 0, ,1 35 0,7 Indgår - blødning > , , , , ,0 ml Indgår - blødning , , , , ,2 ml Alle , , , , ,7 I alt

37 8.2 Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyperplasi: Postoperative komplikationer Standard: Maksimum 10 % postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer Afgrænsning: Eksplorativ laparotomi for corpuscancer og atypisk hyperplasi Tabel Indikator fordelt på afdeling Postoperative komplikationer ved corpuskirurgi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Ingen komplikation , , , , ,2 Komplikation 16 10,5 6 12,0 5 7,5 1 2,0 28 8,8 Hvidovre Ingen komplikation 81 95, ,7 Komplikation 4 4, ,3 Herlev Ingen komplikation , , , , ,1 Komplikation 18 9,2 4 8,3 3 7,7 3 10,0 28 8,9 Hillerød Ingen komplikation , , ,4 Komplikation 13 10, ,0 14 8,6 Roskilde Ingen komplikation 95 90, , , ,5 Komplikation 10 9,5 2 7, ,5 13 8,5 Næstved Ingen komplikation , , ,2 Komplikation 13 10,4 2 4, ,8 Odense Ingen komplikation , , , ,2 Komplikation 22 12,1 1 1, ,1 25 6,8 Svendborg Ingen komplikation , ,4 Komplikation , ,6 Kolding Ingen komplikation 18 90, , ,1 Komplikation 2 10, , ,9 Sønderborg Ingen komplikation 96 99, ,2 Komplikation 1 1, ,8 Sydvestjysk Ingen komplikation 67 97, , ,0 Komplikation 2 2,9 1 8, ,0 Horsens Ingen komplikation 73 90, ,7 7 87, ,8 Komplikation 8 9,9 1 5,3 1 12, ,2 Herning Ingen komplikation 76 95, ,2 Komplikation 4 5, ,8 Silkeborg Ingen komplikation 22 88,0 3 75, ,1 Komplikation 3 12,0 1 25, ,9 Randers Ingen komplikation 39 84,8 6 85, ,9 Komplikation 7 15,2 1 14, ,1 Aarhus Ingen komplikation , , , , ,9 Komplikation 6 4,3 4 8,7 3 4,2 6 11,1 19 6,1 Viborg Ingen komplikation 52 96, ,6 Komplikation 2 3, ,4 Aalborg Ingen komplikation , , , , ,2 Komplikation 13 8,8 2 3,9 4 6,1 3 4,9 22 6,8 Vendsyssel Ingen komplikation 44 88, ,3 Komplikation 6 12, ,7 Andre Ingen komplikation , ,7 Komplikation 15 11, ,3 Hele landet Ingen komplikation , , , , ,8 Komplikation 165 8,5 25 5,2 19 4,6 17 5, ,2 I alt

38 Figur 8.2.a Postoperative komplikationer pr. region ved operation for corpuscancer og atypisk hyperplasi Figur 8.2.b Postoperative komplikationer pr. afdeling ved operation for corpuscancer og atypisk hyperplasi X aksen repræsenterer procent (0,2 = 20 %). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95 % sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afde- 38

39 linger er angivet med ruder. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2011 i henhold til tabel Kommentar: Andre dækker over afdelingerne Gentofte, Holbæk, Slagelse, Nykøbing F, og Thy Mors. Komplikationer omfatter en eller flere af følgende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibiotika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer, som er sket inden for 30 dage efter den primære behandling. Gennem årene ses en jævnt faldende komplikationsfrekvens, fra 8.5 % i til 4,6% i 2011 og dog med en mindre stigning igen i 2011 til 5,7 %. Alle afdelinger med betydende patientantal ligger under standarden på 10 %. Det er vigtigt at have de enkelte afdelingers patientantal for øje ved tolkningen af indikatoren. Ved komplikationsregistrering er der i andre undersøgelser vist varierende grader af underrapportering, hvilket tabel også kan tyde på i denne rapport. Eksempelvis ses der afdelinger, hvor andelen af komplikationer er faldet drastisk, eller hvor der er angivet ingen komplikationer overhovedet. Modsat underrapportering kan fokus på komplikationer medføre en høj komplikationsrate i diverse opgørelser, sammenlignet med afdelinger uden samme fokus. Registrering af komplikationer er væsentligt mere krævende, både hvad angår tidsforbrug samt tolknings- og opmærksomhedsmæssigt, end de øvrige registreringer. I de forskellige EPJ-systemer er de øvrige registreringer samlet i enkelte blokke såsom anamnese, stadieinddeling og operation, hvilket gør dem nemt overskuelige. Journaler med anførte komplikationer bliver ofte store, hvor komplikationerne er svære at finde. Elektroniske patientjournaler vanskeliggør yderligere overblikket, idet der ofte skal åbnes talrige selvstændige små tekstbokse, for at forløbet kan læses. På Rigshospitalet er der kørt flere komplikationsregistreringsprojekter, hvilket sandsynligvis forklarer den højere komplikationsfrekvens. Dette afspejler formentlig den korrekte frekvens også landsmæssigt. I DGCD vil et af fokusområderne fremover være komplikationsregistrering både retrospektivt og prospektivt. Fordelingen kan tyde på, at afdelinger, der udfører en høj procentvis lymfeknuderesektion, har en højere komplikationsfrekvens, hvilket ikke vil være overraskende pga. det udvidede indgreb. Mange af disse patienter har et højt BMI, er ældre og har flere andre sygdomme. Det er muligt, at standarden er sat for lavt, idet denne delvist er sat ud fra fundene ved hysterektomi på benign indikation fra Dansk Hysterektomi Database (DHD). Standarden diskuteres i corpuscancergruppen. Som for mange andre operative områder, går tendensen for operation ved corpuscancer mod mindre invasive indgreb med brug af laparoskopi eller robotassisteret kirurgi. Denne tendens har indflydelse på ovenstående indikator og kan betyde, at det er vanskeligt at konkludere på resultaterne. Indikatoren har brug for at blive revideret eller muligvis helt udgå. Arbejdet med revision og udvikling af nye indikatorer foregår aktuelt i DGCG-arbejdsgrupperne. 39

40 Tabel Datakvalitet for indikator Komplikationer - datakvalitet I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hovedstaden Inkomplette data 18 1,9 7 2,8 3 1,3 5 2,0 33 2,0 Datakvalitet i orden , , , , ,0 Alle , , , , ,1 Sjælland Inkomplette data 8 1,8 2 1, ,8 13 1,8 Datakvalitet i orden , , , ,2 Alle , ,0 69 9, , ,1 Syddanmark Inkomplette data 12 2,1 8 5,3 12 7,1 3 2,2 35 3,4 Datakvalitet i orden , , , , ,6 Alle , , , , ,7 Midtjylland Inkomplette data 17 2,6 10 6,2 8 4,8 7 4,6 42 3,7 Datakvalitet i orden , , , , ,3 Alle , , , , ,9 Nordjylland Inkomplette data 11 3,2 3 3,1 1 1,1 3 2,9 18 2,8 Datakvalitet i orden , , , , ,2 Alle , , , , ,2 I alt Samlet Inkomplette data Datakvalitet i orden Datakvalitet - manglende/forkerte data Alle 66 2,2 30 3,8 24 3,3 21 2, ,7 Eksklusion - andet stadie , , , , ,0 Eksklusion anden 35 1,2 49 6, , , ,0 operationstype Eksklusion - ingen operation 34 1,2 13 1,7 3 0,4 2 0,3 52 1,0 Indgår - ingen komplikation , , , , ,5 Indgår - komplikation 165 5,7 25 3,3 19 2,7 17 2, ,5 Alle , , , , ,3 I alt Sygdomsområde og behandling corpuscancer og hyperplasi med atypi Livmoderkræft er den 6. hyppigste kræftform blandt danske kvinder i Danmark og rammer ca. 2 %. Hyppigheden af livmoderkræft er forholdsvis højere i Danmark end i de øvrige europæiske lande. Sygdommen er sjælden før 45 års alderen og ses hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen. Specielt kvinder med kraftig overvægt rammes af sygdommen. Efter overgangsalderen giver sygdommen hyppigt symptomer i form af blødning og diagnosticeres derfor heldigvis oftest i de tidlige stadier. Således opdages ca. 80 % i det tidligste stadium (stadium 1) og når denne kræfttype opdages tidligt har den en god overlevelse. Behandlingen af livmoderkræft har ændret sig radikalt over de senere år. Hvor livmoderkræft tidligere blev behandlet på næsten alle danske sygehuse, forsøger vi nu at samle behandlingen på nogle få store hospitaler for på den måde at bedre behandlingen, når operationerne samles på færre læger, som hver især får større erfaring med behandling af sygdommen. Tidligere fjernede man operativt kun livmoder, æggestokke og æggeledere og hvis der var specielle risikofaktorer tilstede fik enkelte patienter strålebehandling i efterforløbet. I dag bruger man mange resurser på at fastsætte den enkelte patients stadium før eller under operationen med henblik på en optimal operation som så omfatter de organer som sygdommen kan involvere. Operationen kan således variere fra at man fjerne livmoder, æggestokke og æggeledere til også at 40

41 indbefatte lymfeknuder i det lille bækken, lymfeknuder langs hovedpulsåren (aorta), fedtforklædet (omentet), evt. vævet der går fra livmoderen til bækkenvæggen (parameteriet) og de 2 øverste centimeter af skeden, hvis man mener der er risiko for spredning her. På denne måde undgå man, at overbehandle patienter med kemoterapi, som i forvejen har en rigtig god helbredelses chance efter operation alene, og omvendt overser man ikke patienter med høj risiko for tilbagefald, da disse patienter tilbydes efterbehandling. I efter forløbet tilbydes patienterne kemobehandling hvis de har spredning uden for livmoderen fx til æggestokke, æggeledere, lymfeknuder, fedtforklædet, skeden eller bughinden. Hvis patienterne ikke har spredning uden for livmoderen er der også en lille gruppe af patienter med særlig høj risiko for at kræften kan komme tilbage, der tilbydes at deltage i et internationalt lodtrækningsforsøg. I dette studium vil man undersøge om kemobehandling kan nedsætte risiko for tilbage fald og øge overlevelsen for disse patienter. Et sådan forsøg forgår ved at patienterne indgår frivilligt i en lodtrækning mellem efterfølgende kemobehandling eller observation uden kemobehandling. Alle disse nye tiltag håber vi vil øge overlevelsen for danske kvinder med livmoderkræft. For at se om dette er tilfældet indberettes samtlige danske tilfælde af livmoderkræft til en central database (DGCD). Det vil dog stadig vare mange år før man i Danmark kan svare på om det er lykkedes at forbedre overlevelsen ved de nævnte tiltag. 41

42 10.0 Oversigt over alle indikatorer Indikator Afgrænsning Format Standard Type Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder Cervixcancerpatienter radikalt hysterektomerede med pelvine og/eller paraaortale lymfeknuder Andel 18 fjernede lymfeknuder Proces Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervixcancerkirurgi Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor 1 cm Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemoterapi Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter Primært opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV. Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV. Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV ml Proces Andel Maksimalt 10 % postoperative komplikationer Resultat Andel Minimum 40 % Proces Andel Minimum 60 % Proces Andel Alle 28 dage Proces Indikator 7: Ovariecancer: Postoperative komplikationer Opererede patienter med ovarietumor, tubacancer eller peritonealcancer. Andel Maksimum 20 % postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer Resultat Indikator 8: Peroperativt blodtab ved operation for ovariecancer st. IIIC Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyperplasi: Postoperative komplikationer Ovariecancerpatienter med st. IIIC der har fået foretaget en primær eksplorativ laparotomi Eksplorativ laparotomi ved corpuscancer st. I Eksplorativ laparotomi for corpuscancer og atypisk hyperplasi ml Proces ml Proces Andel Maksimum 10 % postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer Resultat 42

43 11.0 Datagrundlag Årsrapporten inkluderer data fra årene , med særskilte opgørelser for årene 2009, 2010 og Det samlede datagrundlag, der indgår i statistikken i aktuelle årsrapport udgøres af patienter. Disse patienter opfylder tre krav: De er alle diagnosticerede i perioden , de er alle registrerede både i DGCD og Landspatientregistret (LPR), og de har alle fået angivet en cancertype i DGCD. Det er de enkelte brugere rundt om på landets onkologiske, gynækologiske og patologiske afdelinger, der står for den løbende indtastning i databasen. I bilag 15.2 er listet samtlige afdelinger i Danmark, der indberetter til DGCD. Databasen er etableret i det generiske IT-system Klinisk MåleSystem (KMS). DGCD er forløbsbaseret, dvs. at hver enkelt patient indgår med en række sygdomsspecifikke skemaer. Samtlige skemaer indeholder faste variable samt mulighed for fri tekst som i en papirjournal. De faste variable er delt i to kategorier:»frivillige«og»obligatoriske«. Sidstnævnte skal udfyldes, for at et skema kan indleveres. Ved udarbejdelsen af Årsrapporten sammenkøres data fra DGCD med LPR dels for at opgøre dækningsgrad, men ligeledes for at skabe det samlede datasæt der udgør Årsrapporten i henhold til ovenstående. Derudover sammenkøres med LPR for at indhente så mange onkologiske oplysninger som muligt samt død/levende status til beregning af overlevelse. Udover LPR benyttes Patologiregistret både til kørsel af mangellister til patologerne, men også aktivt i forbindelse med Årsrapporten til validering og berigelse af histologiske oplysninger for cervixcancer. Histologiske oplysninger for cervixcancer er et særligt problem for DGCD i dens nuværende opbygning idet det ikke kræves udfyldt i databasen, når der kun laves et stadieinddelingsskema på patienten Datakvalitet og statistiske analyser Det overordnede ansvar for Årsrapporten ligger hos formand for DGCD professor, overlæge, dr.med., Claus Høgdall. Undervejs i processen har afdelingerne fået tilsendt mangellister flere gange for at sikre, at alle data er indsamlet inden den endelige opgørelse. Årsrapporten er sendt til høring ad to omgange. Første gang til DGCGs forretningsudvalg samt cervixcancer, ovariecancer- og endometriecancergrupperne. Anden gang er den atter sendt til ovennævnte samt til de DGCD-ansvarlige på afdelingerne, til de regionale kvalitetskontorer og til KCKS-Øst. Ved udsendelse til høring skulle modtagelse af rapporten bekræftes, uanset om der var tilføjelser eller ej. Dette blev krævet for at sikre, at samtlige afdelinger har haft mulighed for indsigelser før offentliggørelse af Årsrapporten. For at sikre en høj kvalitet i data, benytter DGCD blandt andet et indbygget valideringssystem, der går på tværs af de enkelte skemaer og sikrer DGCD mod modstridende indberetninger i fx operationsskema og færdigregistreringsskema, hvor diagnosekoderne genereres. Derudover er der løbende oprensning af datamaterialet, mangellister sendes ud til relevante afdelinger, efter data fra DGCD er samkørt med LPR og Patologiregisteret. Desuden bliver der tjekket for afvigende værdier i indberetningerne, fx fremtidsdatoer, ekstreme værdier for BMI, blødning, uoverensstemmelse mellem operationsdato og dødsdato m.fl. Årsrapporten er opbygget med præsentation af de sygdomsspecifikke indikatorer i kap. 4, 6 og 8, med tilhørende, kort beskrivelse af sygdommene og behandling. Indikatorerne præsenteres i form af oversigtstabeller samt rangstillingskurver. Indikatorerne er opgjort på afdelingsniveau i henhold til»basiskrav for kliniske kvalitetsdatabaser«publiceret af Danske Regioner. Rangstillingskurverne er vist med sikkerhedsgrænser for den pågældende afdeling samt landsmedianer for de enkelte år. Kapitel 13 indeholder uddybende tabeller og kommentarer om de tre sygdomsgrupper ovarie-, cervix- og corpuscancer. Disse tabeller er baseret på basal, deskriptiv statistik. Derefter følger kapitel 14, der indeholder overlevelsesstatistik for de tre sygdomsgrupper. Overlevelse er vurderet med både univariat og multivariat statistik. Til den univariate statistik er anvendt life-table (Kaplan-Meier) statistik med angivelse af 95 % sikkerhedsgrænser i tabeller. I enkelte tilfælde er der i forbindelse med figurvisning testet for signifikante forskelle med log-rank test. Cox multivariate statistik er anvendt for at kunne justere for flere co-variable med henblik på at bestemme den selvstændige betydning af de enkelte variable. Hazard Ratio (HR) < 1.0 betyder lavere dødsrisiko i forhold til referencegruppen (HR = 1) mens HR > 1.0 betyder højere dødsrisiko. Ud fra datas sammensætning er enkelte variable kørt som klassevariable med det første udfald som referencegruppe. 43

44 11.2 Dækningsgrad og datakomplethed DGCD er en landsdækkende klinisk database, hvilket er defineret i bekendtgørelsen om godkendelsen af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, som:»... en klinisk kvalitetsdatabase, hvor mindst 90 % af den relevante patientpopulation i Danmark registreres...«jf. BEK nr. 459 af 16/05/2006, 1, stk. 4. Indberetningen til DGCD er lovpligtig. Dækningsgraden er defineret som værende andelen af patienter, der er indberettet til databasen i forhold til samtlige patienter i LPR, der opfylder inklusionskriterierne. Tabel Dækningsgrader opgjort den 25. juni 2012 Patientkomplethed Mangler I databasen I alt antal % antal % antal % , , , , , , , , , , , , , , I alt 413 3, , Som det ses i tabel er den samlede dækningsgrad for DGCD 96,8 %. Set ift. tidligere publicerede Årsrapporter sker der en konstant forbedring af den samlede dækningsgrad. Dette skyldes, at afdelingerne løbende indtaster manglende patienter fra tidligere år, hvorved dækningsgraden til stadighed forbedres. Af tabellen ses derudover, at databasen for hvert enkelt år ligger over de påkrævede 90 %, hvorved DGCD opfylder kravet til de landsdækkende kliniske databaser. Det fremgår endvidere, at 413 patienter alene er indberettet i LPR. Dette skyldes bla., at de ansvarlige afdelinger enten mangler at indberette disse patienter i DGCD, eller at patienterne fejlagtigt er indberettet til LPR som gynækologiske cancerpatienter. Udover en dækningsgrad på mere end 90 % stilles et krav om datakomplethed på mere end 80 %, hvilket vil sige, at 80 % af de obligatoriske dataelementer skal indberettes for hver enkelt patient. Tabel Datakomplethed Datakomplethed Inkomplet Komplet I alt antal % antal % Antal % , , , , , , , , I alt 870 6, , Samlet for de fire år ses i tabel en datakomplethed på 93,1 %. Tabellen er opgjort uden indtastning fra onkologer. Inkluderes disse, falder datakompletheden til 64,9 %. Problematikken omkring indtastning fra visse af de onkologiske afdelinger har eksisteret siden databasens begyndelse og har været forsøgt løst ad flere omgange. Nedenstående tabel er en opgørelse over de enkelte onkologiske afdelingers indberetning til henholdsvis DGCD og LPR. 44

45 Tabel Onkologisk indberetning Stadie I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Kun i KMS 18 3,0 1 0,9 1 1,1 3 3,5 23 2,6 Kun i LPR , , , , ,1 I KMS og LPR ,0 2 1, , ,3 Herlev Kun i KMS 75 14, , ,6 1 2, ,2 Kun i LPR 95 17, , , , ,5 I KMS og LPR , , ,1 1 2, ,3 Hillerød Kun i KMS 5 7,7 1 33, ,7 Kun i LPR 1 1, ,4 I KMS og LPR 59 90,8 2 66, ,9 Roskilde Kun i KMS , ,1 3 3,1 Kun i LPR 28 60,9,, 2 11,1 1 7, ,3 I KMS og LPR 18 39, , , , ,6 Næstved Kun i KMS 2 2, ,9 Kun i LPR 7 7,6 1 11,1 2 40, ,4 I KMS og LPR 83 90,2 8 88,9 3 60, ,7 Odense Kun i KMS , , , , ,9 Kun i LPR ,2 6 6, ,1 33 6,3 I KMS og LPR , , , , ,7 Sønderborg Kun i KMS 2 11, ,8 Kun i LPR I KMS og LPR 15 88, ,2 Vejle Kun i KMS 19 11, ,4 Kun i LPR 53 30, ,0 8 66, , ,3 I KMS og LPR , ,0 4 33,3 2 13, ,3 Herning Kun i KMS 77 87,5 7 77,7 4 80, ,4 Kun i LPR 1 1, ,9 I KMS og LPR 10 11,4 2 22,2 1 20, ,6 Aarhus Kun i KMS 7 2, ,7 Kun i LPR , ,6 I KMS og LPR 7 2, ,7 Aalborg Kun i KMS 51 23,4 3 10,3 5 15, ,1 Kun i LPR 12 5,5 2 6,9 7 21,2 9 64, ,2 I KMS og LPR , , ,6 5 35, ,7 Haderslev Kun i KMS ,0 Kun i LPR I KMS og LPR ,0 Svendborg

46 Kun i KMS Kun i LPR I KMS og LPR Uoplyst Kun i KMS Kun i LPR I KMS og LPR Hele landet Kun i KMS , , , , ,6 Kun i LPR , , , , ,1 I KMS og LPR , , , , ,3 Ovenstående tabel viser, at ved samkørsel af indberetningerne mellem DGCD og LPR har i alt patienter modtaget onkologisk behandling i årene Dette totalantal er langt under, hvad der forventes og skal tolkes som underindberetning til begge registre. Sammenholdes registreringerne i DGCD med LPR viser ovenstående tabel, at de onkologiske afdelinger i Herning, Hillerød, Næstved, Odense, Svendborg og Sønderborg alle ligger med en lav procentvis indberetning alene til LPR. Dækningsgraden i DGCD er for dem alle > 90 %, hvormed de opfylder kravene til indberetning i databasen. Aalborg er tæt på de 90 % med en dækning på 89,8 %, mens Herlev har en dækning på 77,5 %. Omvendt ses andre afdelinger, hvor indberetningen til DGCD stort set er ikke eksisterende, hvilket må anses for at være årsag til den samlede dækningsgrad på 56.9 % for de onkologiske afdelinger. I denne årsrapport har DGCD-sekretariatet valgt at inkludere nogle få onkologiske opgørelser jf. tabel og Som følge af det lave antal indberetninger til både DGCD og LPR, er det ikke muligt at tolke på disse tabeller. De er inddraget alene for at vise, hvad der fremover er muligt at gøre op, såfremt andelen af de onkologiske indberetninger stiger. I forbindelse med den nye version af DGCD arbejdes der på at hente så meget relevant onkologisk data som muligt fra LPR. Der er desuden samarbejdet med en onkologisk arbejdsgruppe omkring revisionen af onkologiskemaet i DGCD, i håbet om at indtastningsvilligheden stiger. Derved bliver det forhåbentlig muligt at inkludere onkologiske data i de kommende årsrapporter fra DGCD på en mere meningsfuld måde. 46

47 12.0 Grupper under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe 2012 Forretningsudvalg 1. Klinikchef, overlæge Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (formand) 2. Overlæge Mansoor Mirza, Onkologisk afd., Rigshospitalet (næstformand) 3. Professor, overlæge, dr.med., Anders Kristian M. Jakobsen, Onkologisk afd., Vejle Sygehus 4. Overlæge, dr.med., Jacob Christian Lindegaard, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital 5. Professor, overlæge, dr. med., Jørn Herrstedt, Onkologisk afd., Odense Universitetshospital 6. Overlæge, dr.med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 7. Overlæge Kirsten Kock, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital 8. Overlæge Estrid Stæhr Hansen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 9. Overlæge, ph.d., Lotte Nedergaard, Patologiafdelingen, Rigshospitalet 10. Overlæge, dr.med., Erik Morre Pedersen, Radiologisk afd., Aarhus Universitetshospital, NBG 11. Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Gynækologisk afd., Herlev Hospital 12. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 13. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Molekylærenheden og Dansk Cancer Biobank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital 14. Afdelingslæge Isa Niemann, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 15. Overlæge, ph.d., Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital 16. Overlæge, ph.d., Ingrid Thranov, Gynækologisk klinik, Rigshospitalet 17. Overlæge Pernille Jensen, Gynækologisk afd., Odense Universitetshospital 18. Repræsentant for Danske Regioner: Vicedirektør Lone Møller, Hospitalsdirektionen, Herlev Hospital DGCGs arbejdsgrupper Cervixcancergruppen 1. Overlæge, ph.d., Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital (formand) 2. Overlæge, ph.d., Ole Mathiesen, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 3. Overlæge Pernille Jensen, Gynækologisk afd., Odense Universitetshospital 4. Overlæge, dr.med., Vibeke Ravn Skovlund, Patologiafdelingen, Herlev Hospital 5. Overlæge Doris Schledermann, Afdelingen for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital 6. Overlæge, dr.med., Henrik Roed, Radioterapiklinikken, Rigshospitalet 7. Overlæge Gitte-Bettina Nyvang, Onkologisk afd., Odense Universitetshospital 8. Overlæge, dr.med., Erik Morre Pedersen, Radiologisk afd., Aarhus Universitetshospital, NBG 9. Afdelingslæge Ligita Frøding, Gynækologisk afd., Herlev Hospital Vulvacancergruppen 1. Overlæge, ph.d., Ingrid Thranov, Gynækologisk klinik, Rigshospitalet (formand) 2. Overlæge, ph.d., Ole Mathiesen, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby (næstformand) 3. Overlæge, ph.d., Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital 4. Overlæge Mansoor Mirza, Onkologisk afd., Rigshospitalet 5. Overlæge, ph.d., Lotte Nedergaard, Patologiafdelingen, Rigshospitalet 6. Overlæge Charlotte Winther, Patologisk afd., Herlev Hospital 7. Overlæge Vibeke Zobbe, Gynækologisk klinik, Rigshospitalet 8. Fysiker Ashildur Logadóttir, Onkologisk afd., Rigshospitalet Ovariecancergruppen 1. Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Gynækologisk afd., Herlev Hospital (formand) 2. Overlæge Hanne Havsteen, Onkologisk afd., Herlev Hospital (sekretær) 3. Overlæge Anni Grove, Patologisk inst., Aalborg Sygehus (næstformand) 4. Professor, overlæge, dr.med., Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Rigshospitalet 5. Overlæge Bente Lund, Onkologisk afd., Aalborg Sygehus 6. Afdelingslæge, ph.d., Signe Frahm Bjørn, Gynækologisk klinik., Rigshospitalet 7. Overlæge, dr.med., Lone Kjeld Petersen, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 47

48 8. Overlæge Marianne Waldstrøm, Klinisk Patologi, Vejle Sygehus 9. Overlæge Else Mejlgaard, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 10. Overlæge, ph.d., Thora Christiansen, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 11. Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, Onkologisk afd., Vejle Sygehus 12. Læge Mette Skytte Tetsche, Patologisk inst., Aalborg Sygehus 13. Afdelingslæge Merete Paludan, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Aarhus sygehus Endometriecancergruppen 1. Overlæge Mansoor Mirza, Onkologisk afd., Rigshospitalet (formand) 2. Overlæge Lian Ulrich, Gynækologisk Klinik., Rigshospitalet (næstformand) 3. Overlæge Morten Jørgensen, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet 4. Overlæge Susanne Ursula Larsen, Onkologisk afd., Odense Universitetshospital 5. Overlæge Gitte Ørtoft Lykkegård, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 6. Overlæge Tove Svarrer, Gynækologisk afdeling, Aalborg Sygehus 7. Overlæge Marianne Lidang, Patologiafd., Herlev Hospital 8. Overlæge Else Mejlgaard, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Databasegruppen 1. Professor, overlæge, dr.med., Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (formand) 2. Seniorforsker Ib Jarle Christensen, Finsenlaboratoriet (statistiker) 3. Overlæge Hanne Havsteen, Onkologisk afd., Herlev Hospital (ovariecancergruppen) 4. Overlæge Lian Ulrich, Gyn. afd., Rigshospitalet (endometriecancergruppen) 5. Cand.scient.san.publ. Marie Louise Shee Nielsen, Klinisk information & Data samt Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (DGCD) 6. Overlæge, ph.d., Lotte Nedergaard, Patologiafdelingen, Rigshospitalet. 7. Overlæge, ph.d., Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital (cervixcancergruppen) 8. Overlæge Doris Schledermann, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital (patologiregisteret) 9. Afdelingslæge, ph.d., Isa Niemann, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby (trofoblastgruppen) 10. Sygeplejerske Vibeke Lytken Larsen, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (sygeplejegruppen) 11. Projektsygeplejerske Lissen Ingvartsen, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (sygeplejedatabasen) Biobankgruppen 1. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Molekylærenheden og Dansk Cancer Biobank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital (formand) 2. Overlæge Hanne Havsteen, Onkologisk afd., Herlev Hospital 3. Overlæge Morten Jørgensen, Onkologisk afd., Rigshospitalet 4. Professor, overlæge, dr.med., Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 5. Overlæge, dr. med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd., Skejby Sygehus 6. Overlæge, ph.d., Niels Kryger Baggesen, Gynækologisk afd., Næstved Sygehus 7. Overlæge Anni Grove, Patologisk inst., Aalborg Sygehus 8. Overlæge, dr. med., Vibeke Ravn Skovlund, Patologisk-anatomisk inst., Herlev Hospital 9. Overlæge, ph.d., Lotte Nedergaard, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Ovariecancerscreeningsgruppen 1. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (formand) 2. Overlæge Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 3. Professor Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 4. Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Gynækologisk afd., Herlev Hospital 5. Overlæge Anni Grove, Patologisk inst., Aalborg Sygehus 6. Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, Onkologisk afd., Vejle Sygehus 7. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Molekylærenheden og Dansk Cancer Biobank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital 8. Professor, overlæge, dr.med., Ole Mogensen, Gynækologisk afd., Odense Universitetshospital 9. Overlæge, dr. med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 48

49 10. Overlæge, dr. med., Erik Søgaard Andersen, Gynækologisk afd., Aalborg Sygehus Trofoblastgruppen 1. Afdelingslæge, ph.d., Isa Niemann, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby (formand) 2. Overlæge, dr. med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 3. Afdelingslæge Ligita Paskeciviute Frøding, Gynækologisk afd., Herlev Hospital 4. Overlæge Anni Grove, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus 5. Overlæge Estrid Stæhr Hansen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 6. Overlæge Hanne Havsteen, Onkologisk afd., Herlev Hospital 7. Professor, overlæge, dr.med., Claus Høgdall, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 8. Professor, overlæge, dr.med., Øjvind Lidegaard, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 9. Overlæge Lisa Leth Maroun, Patologiafdelingen, Rigshospitalet 10. Overlæge Lars O. Vejerslev, Gynækologisk afd., Hillerød Hospital 11. Overlæge, ph.d., Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus Universitetshospital 12. Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Lone Sunde, Klinisk Genetisk afd., Aarhus Universitetshospital Sygeplejegruppen 1. Sygeplejerske Vibeke Lytken Larsen, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet (formand) 2. Klinisk oversygeplejerske Alice Harrestrup, Gynækologisk afd., Herlev Hospital 3. Projektsygeplejerske Lissen Ingvartsen, Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet 4. Klinisk sygeplejespecialist Inger Rudbeck Juhl, Gynækologisk afd., Odense Universitetshospital 5. Sygeplejerske Yvonne Zdrenka, Gynækologisk afd., Odense Universitetshospital 6. Klinisk udviklingssygeplejerske Hedvig Møller, Gynækologisk afd., Roskilde Sygehus 7. Sygeplejerske Marlene Westergaard Christensen, Gynækologisk afd., Roskilde Sygehus 8. Sygeplejerske Tina Bohman Lange, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 9. Forskningssygeplejerske, ph.d., Lene Seibæk, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 10. Sygeplejerske Birgit Kirk-Thomsen, Gynækologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby 11. Sygeplejerske Pia Stokkendal, Gynækologisk afd., Aalborg Sygehus 12. Sygeplejerske Stine Bjørn, Gynækologisk afd., Aalborg Sygehus (barselsorlov) 13. Sygeplejerske Jane Rughaven, Gynækologisk afd., Aalborg Sygehus 14. Sygeplejerske Dorthe Hjort, Enhed for Perioperativ Sygepleje, Rigshospitalet 15. DGCD kontaktperson Marie Louise Shee Nielsen, Klinisk information & Data samt Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst 49

50 13.0 Uddybende om sygdomsområderne 13.1 Baggrund og risikofaktorer Tabel Fordeling af cancertype i Cancertype I alt antal % antal % antal % antal % antal % Cervixcancer , , , , ,0 Ovarie-, peritoneal- og , , , , ,0 tubacancer samt borderline tumor Ovariecancer , , , , ,9 Peritonealcancer 181 2,6 55 2,9 41 2,3 36 2, ,5 Tubacancer 109 1,6 26 1,4 34 1,9 28 1, ,6 Borderline tumor 614 8, , , , ,0 Corpuscancer og hyperplasi , , , , ,0 med atypi Corpuscancer , , , , ,2 Hyperplasi med atypi 284 4,1 95 5,0 39 2,2 45 2, ,8 I alt Kommentar: Tabellen viser antallet af gynækologiske cancertyper for de patienter, der indgår i denne årsrapport. Sammenlignet med tabel , mangler der 207 patienter. Dette skyldes, at der yderligere er selekteret på patienter, der mangler at få angivet en diagnose i databasen. 50

51 Tabel Aldersfordeling for patienter med de gynækologiske cancertyper i Aldersfordeling Cervixcancer Ovariecancer Peritonealcancer Tubacancer Borderlinetumor Corpuscancer Hyperplasi med atypi I alt antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % < , ,1 1 0, , ,9 30 1,0 2 0, ,0 4 0,1 1 0, , ,7 74 2,4 5 1, ,9 35 0,7 11 2, , , ,9 18 5,8 13 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 14 7,1 55 4, ,3 27 5, ,8 I alt Kommentar: Mens 55 % af patienter med cervixcancer er <50 år, er kun 13,7 % af patienter med ovariecancer og 5,3 % af patienter med corpuscancer <50 år. Fra et klinisk synspunkt er det vigtigt, at vi husker at tænke på cancerdiagnosen hos de unge patienter, især cervix-, ovarie- og peritonealcancer. Corpuscancer ses sjældent før 30 års alderen. 51

52 Tabel ASA-score fordelt på cancertype i ASA-score Cervixcancer Ovariecancer Corpuscancer I alt antal % antal % antal % antal % ASA 1: Rask , , , ,4 ASA 2: Let systemisk sygdom , , , ,3 ASA 3: Alvorlig systemisk sygdom 132 5, , , ,5 ASA 4: Livstruende systemisk sygdom 16 0,6 84 1,8 56 1, ,3 ASA 5: Moribund, død inden for ,1 4 0,1 8 0,1 timer Uoplyst , ,2 49 0, ,5 I alt Kommentar: Mere end 80 % af ovarie- og corpuscancerpatienterne har ASA-score 1 eller 2. For 26,1 % af cervixcancerpatienterne er ASA-score uoplyst. Dette skyldes, at variablen ikke er obligatorisk at udfylde i stadieinddelingsskemaet i DGCD. For ovarie- og corpuscancerpatienterne hentes oplysningen fra et obligatorisk indtastningsfelt i operationsskemaet. Tabel BMI fordelt på cancertype i BMI Cervixcancer Ovariecancer Corpuscancer I alt antal % antal % antal % antal % < 18, , , , ,4 18,5 BMI < , , , ,7 25 BMI , , , ,6 > , , , ,9 Ukendt/forkert 121 4, , , ,8 Middel 25,1-25,3-28,5-26,6 - Median 23,9-24,3-27,0-25,2 - I alt Kommentar: BMI: Body Mass Index = kg/h 2. Normal vægt defineres af WHO som 18,5 BMI < 25. Som det ses af tabellen, findes den største andel af overvægtige i gruppen af patienter med corpuscancer. Dette følger de nationale og internationale publikationer for gynækologisk cancer. Det er desuden ikke overraskende, da hormonproducerende fedtvæv er en del af den biologiske forklaring på udvikling af corpuscancer. Tabel Rygning fordelt på cancertype i Rygning Cervixcancer Ovariecancer Corpuscancer I alt antal % antal % antal % antal % Eksryger , , , ,0 Aldrig ryger , , , ,3 Ryger , , , ,8 Ikke oplyst , , , ,8 I alt Kommentar: Rygning gælder alle former for tobak. Eksryger defineres som minimum én røgfri uge. For 12,8 % af patienterne er status omkring rygning uoplyst, hvilket er en forbedring sammenlignet med tidligere årsrapporter. Dette skyldes, at programmeringen af variablen i slutningen af 2008 blev ændret, så det ikke længere er muligt at udfylde med ikke oplyst samt at forcere variablen. Desuden er vigtigheden af variablen diskuteret på landsmøde, hvor der var enighed om at stramme op omkring indtastningen. 52

53 Tabel Komorbiditet fordelt på cancertype i Komorbiditet Ovarie Corpus Cervix I alt antal % antal % antal % antal % 1. Ingen , , , ,0 2. Hjerte, kar, lunge , , , ,8 3. Endokrino-, hæmato- og neurologiske 197 4, ,0 77 3, ,3 4. Lever, nyre, tarm 33 0,7 16 0,3 18 0,7 67 0, , ,4 80 3, , ,5 26 0,5 9 0,4 57 0, ,1 5 0,1 2 0,1 14 0, ,2 11 0,2 1 0,0 23 0,2 Uoplyst 132 2, ,6 59 2, ,6 I alt Kommentar: I tabellen ses, at 2,6 % er registreret med uoplyst. Dette skyldes, at det er obligatorisk i DGCD at angive, om patienten har komorbiditet, men ikke at anføre typen. Når dette ikke udfyldes, registreres variablen som uoplyst. For definition af komorbiditet, se ordlisten under pkt Alkoholforbrug Tabellen er udeladt pga. lav besvarelsesprocent. I DGCD kan variablen udfyldes med ikke oplyst. Derudover er det på nuværende tidspunkt obligatorisk at svare på, om patienten har et ugentligt alkoholforbrug, men udfyldelsen af antallet af genstande er frivillig, hvilket ligeledes medfører, at besvarelsen indgår som uoplyst. I den kommende version af databasen vil vi forsøge at stramme op på denne registrering. Alkohol må anses for at være en væsentlig risikomarkør, som derfor ønskes afrapporteret i fremtiden Generelt cervixcancer Tabel Histologi for cervixcancer Cervixcancer I alt antal % antal % antal % antal % antal % Planocellulært karcinom , , , , ,0 Adenokarcinom , , , , ,4 Type blandet epitel eller mesenkymal 30 2,1 16 4,2 5 1,5 7 1,9 58 2,4 Sarkom 8 0,6 3 0,8 2 0,6 1 0,3 14 0,6 Udifferentieret 7 0, ,6 3 0,8 12 0,5 Sjældne typer 6 0,4 1 0,3 2 0,6 2 0,6 11 0,4 Uoplyst 7 0,5 4 1,1 2 0,6 5 1,4 18 0,7 I alt Kommentar: Data vedrørende histologi hentes fra patologiskemaet i DGCD. I tabellen ses, at planocellulært karcinom udgør 76 % af tilfældene, hvilket er i overensstemmelse med, hvad der ses internationalt. 53

54 Tabel Stadieinddeling for cervixcancer Stadie I alt antal % antal % antal % antal % antal % Stadie I , , , , ,5 IA1: Cervix. Mik. dybde max , , , , ,7 3 mm. flade max 7 mm IA2: Cervix. Mik. dybde > ,0 6 1,6 4 1,2 5 1,4 29 1,2 mm og 5 mm. diameter 7 mm IB1: Cervix. Tumor 4 cm , , , , ,3 IB2: Cervix. Tumor > 4 cm. 60 4,3 18 4,7 15 4,5 13 3, ,3 Stadie II , , , , ,0 IIA: Spredning til øverste 2/3 43 3,1 14 3,7 7 2,1 11 3,0 75 3,0 af vagina. Parametrierne frie. IIB: Invasion i parametrierne , , , , ,0 som ikke når bækkenvæggen. Stadie III , , , , ,9 IIIA: Distale 1/3 af vagina, i 21 1,5 3 0,8 7 2,1 1 0,3 32 1,3 parametrierne. Ikke bækkenvæg IIIB: I parametrierne til bæk , ,0 32 9, , ,6 kenvæg eller påvirket nyre Stadie IV 96 6,9 28 7,4 20 6,0 28 7, ,0 IVA: Mukosa i blære/ tarm 46 3,3 11 2,9 9 2,7 11 3,0 77 3,1 og/eller vokset ud i pelvis IVB: Fjernmetastaser 50 3,6 17 4,5 11 3,3 17 4,7 95 3,9 Uoplyst 5 0,4 4 1,1 4 1,2 4 1,1 17 0,7 I alt Kommentar: Stadieinddeling er klinisk, undtagen de helt tidlige stadier (IA og evt. tidlig IB), og skal stilles af en onkolog og en gynækolog i fællesskab. I tabellen ses enkelte tilfælde, hvor stadiet ikke er oplyst. Dette kan skyldes fejlregistrering i DGCD, eksempelvis hvis der er udfyldt et patologiskema i stedet for et stadieinddelingsskema. I 2009 blev en ny FIGO-stadieinddeling udgivet for cervixcancer. Ovenstående er kørt ud fra den gamle FIGOstadieinddeling. For størstedelen af perioden gældende for Årsrapporten er der i databasen registreret stadie i henhold til den gamle FIGO. Da der endnu ikke foreligger nogen anerkendt oversættelse af de gamle stadier til nye, er det valgt at publicere denne årsrapport i henhold til de gamle. 54

55 Tabel Ansvarlige afdelinger for registrering af cervixcancerpatienter i DGCD Afdeling I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet , , , , ,5 Frederiksberg 6 0, ,2 Gentofte 5 0, ,2 Hvidovre 11 0,8 5 1,3 2 0,6 3 0,8 21 0,9 Herlev , , , , ,5 Hillerød 14 1, ,9 2 0,6 19 0,8 Roskilde 23 1,6 5 1,3 3 0,9 5 1,4 36 1,5 Holbæk 6 0,4 1 0,3 2 0, ,4 Næstved 31 2,2 4 1, ,4 Slagelse 8 0, ,3 Odense , , , , ,4 Svendborg 2 0, ,3 1 0,3 4 0,2 Kolding 5 0,4 2 0, ,3 Sønderborg 17 1,2 5 1, ,8 25 1,0 Sydvestjysk 16 1,1 1 0,3 7 2,1 1 0,3 25 1,0 Horsens 11 0,8 1 0,3 1 0, ,5 Herning 51 3,7 1 0,3 5 1,5 1 0,3 58 2,4 Silkeborg 5 0,4 1 0, ,3 7 0,3 Randers 7 0,5 2 0,5 2 0, ,4 Aarhus , , , , ,6 Viborg 14 1,0 2 0,5 1 0,3 2 0,6 19 0,8 Aalborg 96 6,9 23 6,1 27 8,2 25 6, ,9 ThyMors 3 0, ,1 Vendsyssel I alt Kommentar: Tabellen viser en afdelingsspecifik opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere patientens forløb i DGCD. Som oftest vil det være den gynækologiske afdeling, der tilser patienten. St. IA1 kan færdigbehandles iht. DGCGs retningslinjer på lokal gynækologisk afdeling, hvilket forklarer antallet af afdelinger. Det bemærkes, at der i henhold til retningslinjerne er sket en tiltagende centralisering af stadieinddeling på de gynækologisk-onkologiske centre. Ifølge DGCD-Årsrapport blev 73,8 % af patienterne i 2005 stadieinddelt på Rigshospitalet, Herlev. Odense, Skejby eller Aalborg imod 94,7 % i

56 Tabel Gynækologiske undersøgelser i universel anæstesi ved stadieinddeling for cervixcancer Gynækologisk undersøgelse I alt i universal antal % antal % antal % antal % antal % anæstesi Ja , , , , ,7 Nej , , , , ,1 Uoplyst 3 0,2 1 0,3 1 0, ,2 I alt , , , , Kommentar: I henhold til DGCG-cervixcancerretningslinjer fra 2011, skal alle cervixcancerpatienter, med stadie højere end IA1, have foretaget gynækologisk undersøgelse (GU) i universel anæstesi (UA). Af tabellen fremgår, at 43 patienter ikke har fået foretaget denne undersøgelse i Tallet repræsenterer overvejende patienter i stadie IA1 diagnosticeret på konus, samt enkelte patienter som ikke ønsker videre undersøgelse eller behandling. Det ses af tabellen, at der gennem årene har været en relativt høj andel af patienter med GU i UA. Der ses endog en mulig tendens til mindre stigning i andelen af patienter, der får udført GU i UA fra 83,8 % i til 88,1 % i Andelene tolkes som tilfredsstillende, i forhold til retningslinjer på området. Tabel Udførte cystoskopier ved stadieinddeling for cervixcancer Cystoskopi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Ja , , , , ,7 Nej , , , , ,1 Uoplyst 4 0, , ,2 I alt , , , , Kommentar: I henhold til tidligere FIGO-retningslinjer skulle alle cervixcancerpatienter med stadie højere end IA1 have foretaget cystoskopi. Ifølge nye FIGO og DGCG 2011 retningslinjer er dette nu kun obligatorisk ved mistanke om indvækst. Af tabellen fremgår det, at 71 patienter ikke har fået foretaget denne undersøgelse i I tidligere DGCD- Årsrapporter er der set en stigning i andelen af udførte cystoskopier. Denne stigning tyder på at være stagneret, formentlig som følge af de ændrede retningslinjer. 56

57 Tabel Cervixcancer st. IB i forhold til højere stadie fordelt på afdeling St. Ib vs. højere I alt stadie stadie Ib højere stadie stadie Ib højere stadie stadie Ib højere stadie stadie Ib højere stadie stadie Ib højere stadie antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet , , , , , , , , , ,3 Herlev , , , , , , , , , ,9 Roskilde 2 12, ,5 2 66,7 1 33,3 1 50,0 1 50,0 1 33,3 2 66,7 6 25, ,0 Odense 94 51, , , , , , , , , ,4 Aarhus , , , , , , , , , ,6 Aalborg 44 50, , ,2 7 36, , , ,7 6 27, , ,1 Andre 50 39, ,6 3 37,5 5 62,5 5 71,4 2 28,6 2 50,0 2 50, , ,9 I alt , , , , , , , , , ,0 Kommentar: Denne tabel indgår som led i arbejdet med kvaliteten af stadieinddelingen. Andre dækker over afdelinger med mindre end 10 patienter i alt i Stadieinddelingen er klinisk og har intet præcist mål for nøjagtigheden, idet patienter der inddeles til højere stadie behandles onkologisk uden histologisk verifikation. Over længere tid med et tilstrækkeligt antal patienter må man forvente en tilnærmelse af middeltal mellem afdelingerne, såfremt man har en ensartet stadieinddeling. 57

58 Tabel Udført operation ved cervixcancerkirurgi for alle stadier Operationstype I alt Rigshospitalet Herlev Odense Skejby antal % antal % antal % antal % antal % Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling , , , , ,3 Eksplorativ laparotomi 5 1,5 2 2,1 1 1,0 1 1,0 9 1,5 Radikal hysterektomi 50 15, , , , ,7 Vaginal hysterektomi 10 3,1 7 7,2 6 6,3 6 6,1 29 4,7 Simpel hysterektomi 14 4, ,1 5 5,1 21 3,4 Trakelektomi 53 16, , , , ,6 Anden operationstype 23 7, , , , ,3 Uoplyst 4 1,2 3 3,1 4 4, ,1 22 3,6 Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling , , , , ,3 Eksplorativ laparotomi Radikal hysterektomi , , , , ,9 Vaginal hysterektomi 1 0,3 2 2, ,8 4 0,7 Simpel hysterektomi 38 11, ,1 5 7,2 4 7, ,2 Trakelektomi Anden operationstype 3 0,9 1 1,1 3 4, ,3 Uoplyst 1 0,3 7 7,5 1 1, ,6 Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling , , , , ,1 Eksplorativ laparotomi , ,9 3 0,7 Radikal hysterektomi 72 33, , , , ,5 Vaginal hysterektomi 3 1, ,7 Simpel hysterektomi 25 11,5 6 10,3 5 9,8 8 7, ,2 Trakelektomi Anden operationstype 2 0, ,9 6 5,6 10 2,3 Uoplyst 1 0,5 1 1,7 3 5,9 6 5,6 11 2,5 Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling 59 31, , , , ,9 Eksplorativ laparotomi 3 1, ,8 Radikal hysterektomi 97 51, , , , ,3 58

59 Aalborg Andre Hele landet Vaginal hysterektomi ,2 3 4,9 1 1,7 8 2,1 Simpel hysterektomi 21 11,1 1 1,3 3 4,9 1 1,7 26 6,7 Trakelektomi Anden operationstype 9 4,7 1 1,3 3 4, ,4 Uoplyst 1 0,5 2 2, ,8 Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling 53 55, , ,0 7 28, ,6 Eksplorativ laparotomi 4 4, ,3 Radikal hysterektomi 38 39,6 8 34,8 5 18, , ,6 Vaginal hysterektomi , ,0 3 1,8 Simpel hysterektomi 1 1, , ,2 Trakelektomi Anden operationstype ,8 2 8,0 6 3,5 Uoplyst Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling , ,5 7 26,9 6 33, ,9 Eksplorativ laparotomi 4 1,7 1 3, ,6 Radikal hysterektomi 36 15,5 2 6,5 4 15,4 1 5, ,0 Vaginal hysterektomi 16 6,9 1 3,2 5 19,2 1 5,6 23 7,5 Simpel hysterektomi 41 17, ,7 7 26,9 6 33, ,5 Trakelektomi Anden operationstype 8 3, ,6 Uoplyst 4 1,7 4 12,9 3 11,5 4 22,2 15 4,9 Total Biopsi, konus og/eller onkologisk behandling , , , , ,5 Eksplorativ laparotomi 16 1,1 4 1,1 1 0,3 3 0,8 24 1,0 Radikal hysterektomi , , , , ,6 Vaginal hysterektomi 30 2,1 16 4,2 14 4,2 10 2,8 70 2,8 Simpel hysterektomi ,0 34 9,0 23 7,0 24 6, ,0 Trakelektomi 53 8,3 17 4,5 10 3,0 16 4,4 96 3,9 Anden operationstype 45 3,2 22 5,8 30 9,1 23 6, ,9 Uoplyst 11 0,8 17 4,5 11 3,3 21 5,8 60 2,4 Total

60 Kommentar: Denne tabel er et ønske fra cervixcancergruppen og viser operation for alle cervixcancerpatienter uanset stadie. Andre dækker over afdelingerne Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Roskilde, Holbæk, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Silkeborg, Randers, Viborg, ThyMors, Vendsyssel. Som det ses af tabellen udfører Andre et stort antal konus og simpel hysterektomi. Dette er ikke overraskende, da alle afdelinger må udføre disse på st. IA1 patienter. Det fremgår yderligere af tabellen, at Rigshospitalet behandler et højt antal cervixcancerpatienter, men har et lavt antal med radikal hysterektomi. Dette kan tilskrives, at Rigshospitalet, som eneste sted i landet, trakelektomerer patienter. Dette skyldes, at det i DGCG er besluttet, at andre afdelinger skal henvise til Rigshospitalet til trakelektomi på indikation Generelt ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Histologi for ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Ovarie histologi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Borderlinetumorer , , , , ,7 Serøse adenokarcinomer , , , , ,3 Endometrioide adenokarcinomer 224 8,4 38 5,3 39 5,6 32 5, ,1 Mucinøse adenokarcinomer 159 6,0 42 5,8 28 4,1 24 3, ,4 Sjældne typer 88 3,3 28 3,9 27 3,9 13 2, ,3 Clear cell-adenokarcinomer 88 3,3 26 3,6 29 4,2 22 3, ,5 Karcinom (+karcinosarkom) 57 2,1 18 2,5 20 2,9 13 2, ,3 Udifferentierede 35 1,3 12 1,7 4 0,6 1 0,2 52 1,1 Sarkom 7 0, ,1 Planocellulært karcinom 2 0,1 1 0, ,2 4 0,1 Adenoskvamøst karcinom 1 0,0 1 0, ,0 Uoplyst 184 6,9 71 9, , , ,0 I alt , , , , Kommentar: Tallene er genereret fra DGCD-patologiskemaet, der oprettes i forbindelse med et operationsskema. Den histologiske fordeling af ovariecancer og tubacancer afspejler, hvad der ses internationalt. Tabel Stadieinddeling for ovarie- og peritonealcancer Stadie I alt antal % antal % antal % antal % antal % Stadie I , , , , ,3 IA: Kun et ovarie. Kapsel , , , , ,4 uden gennemvækst IB: Begge ovarier, kapsler 32 1,6 4 0,8 2 0,4 2 0,4 40 1,2 uden gennemvækst IC: St IA/IB med kapsel ,0 49 9,6 43 9,1 42 9, ,7 gennemvækst/-ruptur/ tumorceller skyl/ascites Stadie II 138 7,1 36 5,8 31 6,6 37 8, ,2 IIA: Udvækst til uterus 22 1,1 6 1,2 7 1,5 10 2,2 45 1,3 og/eller salpinges IIB: Udvækst til andet væv i 48 2,5 10 1,9 13 2,8 12 2,6 83 2,5 pelvis IIC: St IIA/IIB med kapselruptur/ tumorceller skyl/ascites 68 3,5 20 3,9 11 2,3 15 3, ,4 60

61 Stadie III , , , , ,1 IIIA: Makro begrænset til 54 2,8 10 1,9 6 1,3 3 0,7 73 2,2 bækken, mikro til øvre abdomen IIIB: Øvre abdomen, tumor 103 5,3 29 5,7 22 4,7 28 6, ,4 2 cm. Negative lymfeknuder IIIC: > 2 cm i øvre , , , , ,5 abdomen. Positive lymfeknuder Stadie IV , , , , ,6 IV: Fjernmetastaser, pleura , , , , ,6 effusioner + cytologi. Parenkymlevermetas Uspecificeret stadie 25 1,3 9 1,8 6 1,3 7 1,5 47 1,4 Uoplyst 33 1,7 5 1,0 4 0,8 5 1,1 47 1,4 I alt Kommentar: I ovenstående tabel kan der muligvis ses et udtryk for understaging. Sammenlignes med tabel ses det, at der kun er fjernet lymfeknuder på ca. 1/3 af ovarie-, peritoneal-, og tubacancerpatienterne med stadie I. I internationale opgørelser med systematisk lymfeknuderesektion er det vist, at lymfeknudemetastaser kan påvises i op til ca. 20 % af kliniske st. I patienter, der således upstages til st. IIIC. I 2009 blev en ny FIGO-stadieinddeling udgivet for tubacancer. I tidligere årsrapporter indgik en tabel over stadieinddelingen for tubacancer, baseret på den gamle FIGO-stadieinddeling for ovariecancer. Det er ikke muligt ud fra databasen at oversætte stadieinddelingen for tubacancer til FIGO 2009, idet de oplysninger, der kræves, ikke er påkrævet at udfylde i databasen. DGCD-sekretariatet vil forsøge at initiere et projekt, der har til formål at oversætte stadieinddelingen af tubacancerne i databasen ved hjælp af samkørsel med andre registre. Tabel Stadieinddeling for borderlinetumorer Stadie I alt antal % antal % antal % antal % antal % Stadie I , , , , ,5 IA: Kun et ovarie. Kapsel , , , , ,3 uden gennemvækst IB: Begge ovarier, kapsler 39 6,4 7 3,9 11 5,9 13 9,6 70 6,3 uden gennemvækst IC: St IA/IB med kapsel , , , , ,9 gennemvækst/-ruptur/ tumorceller skyl/ascites Stadie II 22 3,5 10 5,6 6 3,2 4 2,9 42 3,7 IIA: Udvækst til uterus 2 0,3 3 1, ,7 6 0,5 og/eller salpinges IIB: Udvækst til andet væv i 7 1,1 3 1,7 1 0, ,0 pelvis IIC: St IIA/IIB med kapsel- 13 2,1 4 2,2 5 2,7 3 2,2 25 2,2 ruptur/ tumorceller skyl/ascites Stadie III 28 4,6 11 6,2 9 4,9 2 1,4 50 4,5 IIIA: Makro begrænset til 13 2,1 9 5,0 3 1,6 1 0,7 26 2,3 bækken, mikro til øvre abdomen IIIB: Øvre abdomen, tumor 2 cm. Negative lymfeknu- 6 1,0 1 0,6 4 2, ,0 61

62 der IIIC: > 2 cm i øvre 9 1,5 1 0,6 2 1,1 1 0,7 13 1,2 abdomen. Positive lymfeknuder Stadie IV 2 0, ,2 IV: Fjernmetastaser, pleura- 2 0, ,2 effusioner + cytologi. Parenkymlevermetas Uspecificeret stadie , ,1 Uoplyst 43 7,0 4 2,2 7 3,8 2 1,5 56 5,0 I alt Kommentar: Tabellen viser fordeling af patienter med borderlinetumorer på de forskellige stadier. Ikke overraskende er mere end 90 % i 2011 diagnosticeret med en st. I tumor. Tabel Operationsstatus for alle ovariecancerdiagnoser og -stadier Operationsstatus I alt antal % antal % antal % antal % antal % Operation , , , , ,3 Ikke opereret pga , , , , ,4 neoadjuverende kemoterapi Ikke opereret pga. patientens 68 2,6 18 2,5 12 1,7 15 2, ,4 tilstand Ikke opereret pga. patientens 13 0,5 6 0,8 8 1,2 1 0,2 28 0,6 ønske Ikke opereret - uoplyst 13 0,5 1 0, ,3 I alt Kommentar: Hvis det i DGCD ikke er oplyst, om patienten er opereret, indgår patienten som opereret, hvis en gynækologisk afdeling har registreret denne i LPR. Hvis det i DGCD er oplyst, at patienten er opereret, indgår patienten som opereret, uagtet at der i LPR ikke findes en af procedurekoderne fra en gynækologisk afdeling. Det ses af tabellen, at patientens tilstand samt neoadjuverende behandling med kemoterapi er de primære årsager til, at der afstås fra primær operation. Ved neoadjuverende forløb, skal patienten have foretaget intervalkirurgi efter 2-3 serier kemoterapi. Det ses hos en stigende andel patienter, at der afstås fra primær operation, og disse indgår i neoadjuverende forløb. I henhold til DGCD-Årsrapport afstod 1,7 % fra operation pga. neoadjuverende kemoterapi i I 2010 er denne andel steget til 14,3 %. Set i forhold til den internationale udvikling er dette forventet. I 2011 ses et mindre fald i andelen af patienter, der er sendt til neoadjuverende kemoterapi, kombineret med en stigning i andelen af opererede. Dette er muligvis et udtryk for forkert registrering i databasen, hvor patienten er angivet til at have modtaget primær kirurgi og ikke operation efter kemoterapi. Et igangværende ph.d.-projekt er ved at gøre disse patienter op, og i den forbindelse vil denne mulige fejlregistrering blive rettet. 62

63 Tabel Onkologisk behandling for alle ovariecancerdiagnoser Onkologiske behandling I alt Ingen onkologisk behandling Kemoterapi Stråleterapi Kemo- og stråleterapi antal % antal % antal % antal % antal % , , , , , , , , , ,8 27 1,0 2 0,3 4 0,6 2 0,3 35 0,7 5 0,2 1 0,1 1 0, ,1 I alt Kommentar: Tabellen er opgjort udelukkende på LPR-data, hvor afsluttede kontakter med SKS-koderne BWHA* og BWG* (BWGA undtaget) er brugt til at finde onkologisk behandling. Andelen af patienter, der står til Ingen onkologisk behandling, er langt højere, end man må forvente. Dertil kommer angivelsen af stråleterapi alene som behandling. Dette skyldes manglende, forkert eller ikke færdiggjort indberetning til LPR. Der kan ikke konkluderes ud fra tabellen, som udelukkende er konstrueret for at give en indikation af, hvad der ville være muligt at afrapportere, såfremt indberetningen af onkologiske data til DGCD var bedre.. Tabel Ansvarlige afdelinger for registrering af alle ovariecancerdiagnoser i DGCD Gynækologiske afdelinger I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet , , , , ,9 Gentofte 10 0, ,3 Hvidovre 21 1,0 5 0, ,2 27 0,8 Herlev , , , , ,1 Hillerød 84 4,1 6 1,1 1 0,2 1 0,2 92 2,6 Roskilde 106 5,2 38 7,1 24 4,7 7 1, ,9 Holbæk 6 0,3 2 0,4 2 0, ,3 Næstved 88 4,3 2 0, ,2 91 2,5 Slagelse 10 0,5 1 0, ,3 Odense , , , , ,7 Svendborg 8 0, ,4 1 0,2 11 0,3 Kolding 8 0,4 1 0,2 3 0,6 1 0,2 13 0,4 Sønderborg 40 2,0 4 0,7 1 0,2 1 0,2 46 1,3 Sydvestjysk 34 1,7 9 1,7 3 0,6 1 0,2 47 1,3 Horsens 98 4,8 1 0,2 1 0, ,8 Herning 65 3,2 3 0,6 2 0,4 1 0,2 71 2,0 Silkeborg 2 0, , ,1 Randers 5 0,2 3 0,6 1 0, ,3 Aarhus , , , , ,0 Viborg 24 1,2 1 0,2 3 0,6 1 0,2 29 0,8 Aalborg ,0 42 7, , , ,2 ThyMors 1 0, ,0 Vendsyssel 4 0,2 1 0,2 1 0,2 1 0,2 7 0,2 I alt , , , , Kommentar: Tabellen viser en afdelingsspecifik opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere hele patientens forløb korrekt i DGCD. Patienter med en borderlinediagnose indgår ikke i tabellen. Der er i 2011 foretaget ovarie-, tuba- og peritonealoperationer på i alt 16 gynækologiske afdelinger. Såfremt patienten ikke bliver opereret, er det den ansvarlige afdeling, der træffer beslutning herom. Ser man på de fem centre Aalborg, 63

64 Herlev, Odense, Rigshospitalet og Skejby, ses en udvikling mod centraliseret behandling. Ifølge DGCD-Årsrapport behandlede de fem centre tilsammen 53,9 % i I 2011 er andelen steget til 96,5 % af det enkelte års samlede antal patienter. Det vil altid forekomme, at patienter med ovariecancer opereres på det lokale hospital, eksempelvis pga. akut opstået eller formodet benign tilstand, og derfor først peroperativt diagnosticeres med ovariecancer. Tabel Fordeling af ovarie/peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer på patologiafdeling Patologiafdelinger Ovariecancer Borderline Tubacancer I alt antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet , , , ,3 Hvidovre Hospital 25 0,7 21 1,9 1 0,5 47 1,0 Herlev Hospital , ,5 18 9, ,4 Hillerød Hospital 81 2,4 58 5,2 7 3, ,1 Odense Universitetshospital , , , ,8 Sygehus Sønderjylland 38 1,1 23 2, ,3 Sydvestjysk Sygehus 38 1,1 34 3,1 1 0,5 73 1,6 Hospitalsenheden Vest 65 1,9 24 2,2 2 1,0 91 1,9 Aarhus , , , ,7 Randers 9 0,3 16 1,4 1 0,5 26 0,6 Viborg 24 0,7 9 0,8 1 0,5 34 0,7 Aalborg Sygehus 306 9, , , ,8 Sygehus Vendsyssel 6 0,2 7 0,6 3 1,5 16 0,3 Glostrup 8 0,2 2 0, ,2 Sygehus Lillebælt 81 2,4 46 4,1 7 3, ,9 Roskilde 160 4,7 56 5,0 11 5, ,8 Næstved/Slagelse 108 3,2 36 3,2 9 4, ,3 Uoplyst ,6 40 3,6 3 1, ,3 I alt , , , Kommentar: Peritonealcancer er angivet under ovariecancer. I tabellen figurerer 436 patienter med uoplyst. Dette skyldes to ting. For det første er patologiskemaet ekskluderet for visse patienter, hvilket bla. skyldes, at pt. ikke har ønsket videre diagnostik og behandling, eller at pt. dør inden planlagt operation. For det andet er databasen i sin nuværende form og struktur svær at indberette neoadjuverende forløb og intervalkirurgi i. Det betyder i visse tilfælde, at patologioplysningerne ikke registreres i det primære forløb. Antallet er stigende, hvilket skal adresseres i forhold til registreringen i databasen og revisionen af denne. 64

65 Tabel Lymfeknuderesektioner pr. afdeling ved kirurgisk indgreb for ovarie-, peritoneal- og tubacancer kirurgisk st. I I alt Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet 34 54, ,0 7 30, , ,9 8 38,1 8 50,0 8 50, , ,6 Herlev 17 24, ,4 9 52,9 8 47, , ,5 6 37, , , ,5 Odense 17 20, ,8 3 13, ,0 2 11, ,9 9 37, , , ,2 Skejby 30 46, , ,0 5 20, ,9 4 21, ,9 9 28, , ,6 Aalborg 35 61, ,6 3 50,0 3 50,0 8 61,5 5 38,5 4 66,7 2 33, , ,0 Andre 9 6, ,0 1 4, ,8,, ,, , ,8 I alt , , , , , , , , , ,9 Kommentar. Afdelinger med 10 operationer pr. år er lagt sammen under andre. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Herning, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Horsens, Kolding, Næstved, Roskilde, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sønderborg, Vendsyssel, Viborg. Totalantallet i denne tabel kan ikke umiddelbart sammenlignes med tabel , idet få patienter har uoplyst lymfeknudeinformation, ligesom der indgår patienter, der er ændret til endeligt stadie IIIC pga. lymfeknudemetastaser eller andre fund ved den efterfølgende patologiundersøgelse. Lymfeknuderesektion har ikke været rekommanderet i DGCG-retningslinjerne for perioden , men trods ændring i rekommandationerne ses forskelle mellem de enkelte centerafdelinger. 65

66 Tabel Operationsstatus for ovariecancer st. IIIC og IV fordelt på afdeling I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet Operation , , , , ,6 Ingen operation pga. patientens tilstand 10 4, ,6 2 3,3 14 3,3 Ingen operation pga. patientens ønske 1 0,5 2 3,0 2 2, ,2 Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 32 14, , , , ,9 Total Herlev Operation , , , , ,6 Ingen operation pga. patientens tilstand 3 2,1 1 2,2 1 2,0 4 12,1 9 3,3 Ingen operation pga. patientens ønske , ,4 Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 7 4,9 4 8, ,7 8 24, ,3 Uoplyst 1 0, ,4 Total Skejby Operation , , , , ,4 Ingen operation pga. patientens tilstand 3 1,5 3 4,3 1 1,7 2 3,3 9 2,3 Ingen operation pga. patientens ønske , ,3 Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 2 1, ,5 2 3,4 1 1,6 15 3,8 Uoplyst 1 0, ,3 Total Roskilde Operation 65 94, ,0 8 61,5 1 20, ,3 Ingen operation pga. patientens tilstand 3 4,3 1 4, ,0 5 4,5 Ingen operation pga. patientens ønske 1 1, ,9 Ingen operation pga ,0 5 38,5 3 60, ,4 66

67 neo-adjuverende kemoterapi Total Odense Operation , , , , ,4 Ingen operation pga. patientens tilstand 13 6,8 5 7,0 3 4,3 2 2, Ingen operation pga. patientens ønske 1 0, ,4 1 1, Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 61 31, , , , Uoplyst 3 1,6 1 1, Total Aalborg Operation 96 92, , , , Ingen operation pga. patientens tilstand 2 1,9 2 7, Ingen operation pga. patientens ønske , Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 6 5,8 8 30, ,4 8 20, Total Andre Operation ,7 6 54, Ingen operation pga. patientens tilstand 18 7,2 3 27,3 1 50, Ingen operation pga. patientens ønske 3 1,2 1 9, Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi 15 6,,0 1 9,1 1 50, Uoplyst 5 2, Total Hele landet Operation , , , , Ingen operation pga. patientens tilstand Ingen operation pga. patientens ønske 52 4,4 15 4,8 8 2,5 11 3, ,5 4 1,3 6 1,9 1 0,

68 Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi , , , , Uoplyst 10 0,8 1 0, Total Kommentar: Afdelinger med 20 operationer i alt for de fire år samt < 5 patienter i alt for hvert af årene 2009, 2010 og 2011 er lagt sammen under andre. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Horsens, Brædstrup & Odder, Hospitalsenheden Vest, Kolding, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sygehus Lillebælt, Sønderjylland, Vendsyssel og Viborg. Der ses generelt et fald i antallet af patienter, der afstår fra primær operation pga. neoadjuverende kemoterapi. Dette skyldes formentlig fejlindberetninger til databasen og ikke et reelt fald i andelen, der henvises til kemoterapi før operation. Ovenstående tabel skelner mellem patienter, der bliver eller ikke bliver primært opereret. Denne tabel er vigtig i forbindelse med tolkningen af resultaterne for indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation, idet den indikerer, at der kan være selektionsbias i forbindelse med opgørelsen af indikatoren. I tabellen ses en stigende procentvis afståelse fra operation pga. neoadjuverende kemoterapi. En høj procentvis afståelse fra operation kan bla. dække over afståelse fra operation på patienter, som skønnes svære at radikaloperere, hvorved der opnås en høj radikal operationsrate under indikator 4. Tidligere fandtes der forskellige retningslinjer på afdelingerne for henvisning til neoadjuverende kemoterapi og som følge deraf varierende andele. I 2009 har der været afholdt ovariecancermøder om emnet, hvor man blev enige om en række kriterier for operabilitet og ekstensiv kirurgi. 68

69 Tabel Operation af ovariecancer st. IIIC og IV for inklusiv neoadjuverende behandlede patienter Gynækologisk afdeling I alt Rigshospitalet antal % antal % antal % antal % antal % Ikke radikalt opereret , , , , Radikalt opereret 45 22, , , , Herlev Ikke radikalt opereret , , , , Radikalt opereret 26 18, ,8 8 17,8 9 34, Roskilde Ikke radikalt opereret 50 76, ,2 7 53, Radikalt opereret 15 23,1 5 20,8 6 46, Odense Ikke radikalt opereret , , , , Radikalt opereret 31 17, , , , Skejby Ikke radikalt opereret , , , , Radikalt opereret 52 25, , , , Aalborg Ikke radikalt opereret 81 79, , , , Radikalt opereret 21 20,6 5 20,8 7 15, , Andre Ikke radikalt opereret ,3 4 57, , Radikalt opereret 24 10,7 3 42, , Hele landet Ikke radikalt opereret , , , , Radikalt opereret , , , , I alt Kommentar: Neoadjuverende kemoterapi indgår i tabellen under ikke radikalt opereret. Afdelinger med 20 operationer i alt for de fire år samt < 5 operationer i alt for hvert af årene 2010 og 2011 er lagt sammen under andre. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Herning, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Kolding, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sønderborg og Viborg. Denne tabel er ligeledes vigtig i forbindelse med tolkningen af resultaterne for indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation, idet den giver en fornemmelse for udviklingen i forhold til neoadjuverende kemoterapi. Det skal dog bemærkes, at det endnu ikke er muligt at rapportere direkte på intervalkirurgi efter neoadjuverende kemoterapi, idet andelen af patienter der vender tilbage til operation efter de første tre serier kemoterapi endnu ikke er kendt Generelt corpuscancer og hyperplasi med atypi Tabel Histologi for corpuscancer og hyperplasi med atypi Histologi I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hyperplasi med atypi 280 9, ,6 39 5,4 46 6, ,8 Endometrioide adenokarcinomer , , , , ,2 Karcinom (+karcinosarkom) 126 4,3 30 3,8 30 4,1 29 4, ,1 Sarkom 115 3,9 34 4,3 26 3,6 23 3, ,8 Serøse adenokarcinomer 97 3,3 37 4,6 39 5,4 49 6, ,3 Clear cell-adenokarcinomer 54 1,8 14 1,8 18 2,5 15 2, ,9 Adenoskvamøst karcinom 53 1,8 12 1,5 4 0,5 8 1,1 77 1,5 Udifferentieret 27 0,9 7 0,9 3 0,4 5 0,7 42 0,8 Mucinøse adenokarcinomer 19 0,6 1 0,1 6 0,8 1 0,1 27 0,5 Sjældne typer 19 0,6 1 0,1 4 0,5 4 0,6 28 0,5 Planocellulært karcinom 6 0, , ,1 Uoplyst 8 0,3 3 0,4 1 0,1 3 0,4 15 0,3 I alt , , , , Kommentar: Tallene er genereret fra DGCD-patologiskemaet, der oprettes i forbindelse med et operationsskema. Endometrioide adenokarcinomer udgør 73,2 % af alle corpuscancertilfælde. Dette er i overensstemmelse med internationale opgørelser. Af tabellen fremgår, at kun 0,3 % er uoplyst for de gældende år. Disse dækker over tilfælde, hvor materialet til den histologiske diagnostik har været så sparsomt, at patologerne ikke har kunnet stille en entydig diagnose. 69

70 Tabel Stadieinddeling for corpuscancer Stadie I alt antal % antal % antal % antal % antal % Atypisk endometriehyperplasi 275 9, ,8 39 5,4 45 6, ,7 Stadie I , , , , ,2 IA: Tumor begrænset til , , , , ,6 endometriet IB: Tumor invaderer < , , , , ,6 halvdelen af myometriets tykkelse IC: Tumor invaderer > , , , , ,0 halvdelen af myometriets tykkelse Stadie II , , , , ,8 IIA: Endocervikal glan- 99 3,4 27 3,4 19 2,6 26 3, ,3 dulær tumorudbredning IIB: Invasion af cervika ,3 63 7,9 64 8,8 68 9, ,5 le stroma Stadie III , , , , ,9 IIIA: Serosa og/eller 208 7,1 36 4,5 44 6,0 36 5, ,3 adnex og/eller positiv peritonealcytologi IIIB: Direkte udbredning 37 1,3 7 0,9 8 1,1 13 1,8 65 1,3 eller metastaser til vagina IIIC: Lymfeknudemeta ,8 40 5,0 28 3,8 41 5, ,3 staser i bækkenet eller paraaortalt Stadie IV 103 3,5 27 3,4 19 2,6 16 2, ,2 IVA: Tumor invaderer 15 0,5 7 0,9 7 1,0 1 0,1 30 0,6 mukosa i blære eller tarm IVB: Intraabd, 88 3,0 20 2,5 12 1,6 15 2, ,6 metastaser/ ingv, lymfeknudemetastaser/ fjernmetastaser Sarkom 72 2,4 23 2,9 14 1,9 19 2, ,5 I: Sarkom begrænset til 46 1,6 14 1,8 11 1,5 10 1,4 81 1,6 corpus uteri II: Sarkom begrænset 7 0,2 1 0, ,2 til corpus uteri og cervix, III: Sarkom begrænset 9 0,3 1 0, ,3 12 0,2 til pelvis IV: Sarkomudbredning 10 0,3 7 0,9 3 0,4 7 1,0 27 0,5 ekstrapelvint, Uoplyst 43 1,5 22 2,8 19 2,6 14 2,0 98 1,9 I alt , , , , Kommentar: Tabellen viser fordelingen af patienter i forhold til stadie. Mere end 30 % er diagnosticeret med st. IB. I 2009 blev nye FIGO-stadieinddelinger udgivet for corpuscancer. Ovenstående er kørt ud fra den gamle FIGOstadieinddeling. For størstedelen af perioden gældende for Årsrapporten er der i databasen registreret stadie i henhold 70

71 til den gamle FIGO. Da der endnu ikke foreligger nogen anerkendt oversættelse af de gamle stadier til nye, er det valgt at publicere denne årsrapport i henhold til de gamle. Tabel Operationsstatus for corpuscancer Operationsstatus I alt antal % antal % antal % antal % antal % Operation , , , , ,6 Ikke opereret pga. 72 2,4 16 2,0 9 1,2 8 1, ,0 patientens tilstand Ikke opereret pga. 19 0,6 8 1,0 11 1,5 6 0,8 44 0,8 neoadjuverende kemoterapi Ikke opereret pga. 20 0,7 7 0,9 5 0, ,6 patientens ønske Ikke opereret pga. 15 0,5 5 0,6 2 0,3 2 0,3 24 0,5 primær strålebehandling Ikke opereret 24 0, ,5 uoplyst I alt Kommentar: Hvis det i DGCD ikke er oplyst, om patienten er opereret, indgår patienten som opereret, hvis en gynækologisk afdeling har registreret denne i LPR. Hvis det i DGCD er oplyst, at patienten er opereret, indgår patienten som opereret, uagtet at der i LPR ikke findes en af procedurekoderne fra en gynækologisk afdeling. Sammenlignet med ovariecancer er andelen af afståede operationer mindre. Dette skyldes bla. en lavere andel af patienter i de høje stadier. Neoadjuverende kemoterapi tilbydes kun inoperable patienter, eller patienter der af andre årsager er for syge til primær kirurgi. Dog ses en mindre tendens til, at afståelse fra operation pga. patientens tilstand er faldende, og at neoadjuverende kemoterapi er stigende. Der er i efteråret 2009 udgivet nye retningslinjer, som muligvis kan være årsagen til dette mindre skift, hvor færre af de konstant ganske få ikke-opererede patienter får primær stråleterapi, og flere modtager kemoterapi. Tabel Onkologisk behandling for alle corpuscancerdiagnoser Onkologisk behandling I alt antal % antal % antal % antal % antal % Ingen onkologisk , , , , ,4 behandling Kemoterapi 136 4,6 43 5,4 29 4,0 31 4, ,6 Stråleterapi ,7 15 1,9 13 1,8 3 0,4 29 0,6 Kemo- og stråleterapi 20 0,7 5 0,6 1 0,1 3 0,4 29 0,6 I alt Kommentar: Tabellen er opgjort udelukkende på LPR-data, hvor afsluttede kontakter med SKS-koderne BWHA* og BWG* (BWGA undtaget) er brugt til at finde onkologisk behandling. Tabellen kan ikke tolkes på og er udelukkende konstrueret for at give en indikation af, hvad der ville være muligt at afrapportere, såfremt indberetningen af onkologiske data til DGCD var bedre. Andelen af patienter, der står til Ingen onkologisk behandling, er langt højere, end hvad man må forvente. Dette skyldes manglende, forkert eller ikke færdiggjort indberetning til LPR. 71

72 Tabel Udført operation ved corpuscancerkirurgi Operationsprocedure I alt antal % antal % antal % antal % antal % Hysterektomi total , , , , ,8 Eksplorativ laparoskopi 35 1,3 51 6, , , ,0 Hysterektomi vaginal kombineret 89 3,2 49 6, , , ,9 med laparoskopi Hysterektomi, radikal 130 4,7 44 5,8 49 7,0 48 6, ,5 Hysterektomi vaginal 43 1,5 12 1,6 11 1,6 12 1,7 78 1,6 Eksplorativ laparotomi 27 1,0 3 0,4 7 1,0 7 1,0 44 0,9 Hysterektomi supravaginal 26 0,9 7 0,9 1 0,1 3 0,4 37 0,7 Eksplorativ laparotomi kun med 11 0,4 5 0,7 2 0,3 2 0,3 20 0,4 biopsi Hysterektomi radikal vaginal 7 0, , ,2 Hysterektomi radikal vaginal 3 0,1 3 0,4 2 0,3 1 0,1 9 0,2 kombineret med laparoskopi Resektion af cervix uteri 2 0,1 1 0, ,1 Excisio probatoria peritonei 1 0, ,3 3 0,1 laparoscopica Uoplyst 13 0,5 11 1,4 10 1,4 6 0,9 40 0,8 I alt Kommentar: Tabellen inkluderer alle opererede patienter med corpuscancer eller atypisk hyperplasi, jf. tabel I tabellen ses tendens til faldende andel af total hysterektomi kombineret med stigende andel af eksplorativ laparoskopi. 72

73 Tabel Ansvarlige afdelinger for registrering af corpuscancerpatienter i DGCD Gynækologiske afdelinger I alt antal % antal % antal % antal % antal % Rigshospitalet 256 8, , , , ,6 Frederiksberg , ,0 Gentofte 45 1,5 5 0,6 1 0, ,0 Hvidovre 129 4,4 27 3,4 17 2,3 17 2, ,7 Herlev , , , , ,7 Hillerød 162 5,5 37 4,6 10 1,4 5 0, ,1 Roskilde 167 5,7 63 7,9 60 8, , ,1 Holbæk 57 1,9 7 0,9 2 0, ,3 Næstved 174 5,9 65 8,2 7 1,0 1 0, ,8 Slagelse 45 1, ,9 Nykøbing Falster 4 0, ,1 Odense 290 9, , , , ,5 Svendborg 43 1,5 6 0,8 4 0, ,0 Kolding 31 1,1 10 1,3 8 1,1 2 0,3 51 1,0 Sønderborg 120 4,1 17 2,1 13 1, ,9 Sydvestjysk 83 2,8 15 1,9 18 2,5 3 0, ,3 Horsens 126 4,3 22 2,8 10 1,4 1 0, ,1 Herning 121 4,1 20 2,5 12 1,6 7 1, ,1 Silkeborg 33 1,1 6 0,8 3 0, ,8 Randers 72 2,4 10 1,3 9 1,2 1 0,1 92 1,8 Aarhus 234 8, , , , ,2 Viborg 67 2,3 22 2,8 6 0,8 7 1, ,0 Aalborg 257 8, , , , ,3 ThyMors 12 0,4 2 0, ,3 Vendsyssel 74 2,5 8 1,0 1 0, ,6 I alt Kommentar: Tabellen viser en opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere hele patientens forløb i DGCD. Der ses en stigende centralisering til afdelingerne Rigshospitalet, Herlev, Odense, Skejby og Aalborg iht. DGCGs retningslinjer. Ifølge DGCD Årsrapport var de fem centre ansvarlige for 39,5 % af corpuscancerpatienterne i I 2011 er andelen steget til 82,3 % af det enkelte års samlede antal patienter. For Odense Universitetshospital ses en stigning fra 2009 i andelen af patienter. Dette skyldes formentlig, at centralisering er slået lidt hurtigere igennem her, samt at cancere generelt opereres på flere steder i det østlige Danmark - Rigshospitalet, Herlev og Roskilde, mens Odense er alene i syd, og nord deles mellem Aalborg og Aarhus. 73

74 Tabel Lymfeknuderesektioner for corpuscancer st. I fordelt på risikogruppe Lav Mellem Høj Uoplyst I alt I alt Ja Nej Uoplyst Ja Nej Uoplyst Ja Nej Uoplyst Ja Nej Uoplyst Ja Nej Uoplyst Antal % antal % Antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % 94 8, ,8 18 1,6 25 8, ,8 2 0, , ,0 10 3, , ,6 6 2, , ,6 36 1, , ,3 8 1, , ,0 2 1, , ,2 2 1, , ,1 3 3, , ,8 15 2, , ,4 3 2, , , , ,0 1 1, , ,4 2 3, , ,6 6 2, , ,7 3 7,7 2 25,0 4 50,0 2 25,0 4 66,7 2 33, ,0 1 20, , ,9 5 8, , ,0 32 1, , ,2 6 1, , ,1 13 2, , ,1 11 2, , ,8 62 2,0 Kommentar: Af tabellen fremgår det, at 653 corpuscancerpatienter med en st. I diagnose får foretaget lymfeknuderesektion. Der ses en stigning gennem årene af lymfeknuderesektion for højrisikopatienter fra 38,9 % til 77,4 %, hvilket må tolkes positivt, men stadig insufficient. Henover årene ses desuden, at op til 12,3 % af lavrisikopatienterne ligeledes får fjernet lymfeknuder. Tabellen viser, at der er et behov for forskning i præoperative diagnostiske metoder til identifikation af højrisikopatienter samt operativ optimering. Der er studier i gang på flere afdelinger af præoperativ undersøgelse med PET/CT, MR og 3D ultralyd til diagnosticering af nedvækst i myometriet eller cancerspredning. For definition af risikogruppe, se ordlisten kap

75 14.0 Overlevelse Kapitel 14.0 indeholder overlevelsesstatistik for de tre sygdomsgrupper. Overlevelsesanalyserne er udført på en samlet patientpopulation på Der er en forskel på 197 patienter fra den øvrige del af Årsrapporten. Dette skyldes, at patienterne mangler eller har fejlagtige oplysninger til brug for beregning af overlevelsen. Det drejer sig eksempelvis om uoverensstemmende registrering af cancer debutdato mellem DGCD og LPR, eller om patienter hvorpå det er umuligt at finde dødsdata. For de inkluderede patienter er overlevelsesstatus opgjort i juni Alle sygdomsgrupper Tabel Observeret totaloverlevelse fordelt på overordnet cancertype Cancertype Levende Død I alt antal % antal % antal % Cervixcancer samlet , , Planocellulært , , Adenokarcinom , , Cervixcancer andre 79 69, , Ovariecancer samlet , , Borderline ,2 76 6, Ovariecancer , , Peritoneal , , Tubacancer , , Corpuscancer samlet , , Hyperplasi med atypi ,5 21 4, Corpuscancer , , I alt , , Kommentar: Tabellen viser den observerede totale overlevelse fordelt på de tre sygdomsgrupper. Cervixcancer andre dækker over: sarkom, sjældne typer, udifferentieret, type blandet epitel eller mesenkymal, uoplyst. Corpuscancer andre dækker over: Corpuscancer uden specifikation, corpuscancer overgribende flere regioner, neoplasma malignum isthmi uteri, st. I, cancer myometrii, neoplasma malignum fundi uteri, st. I. Tabel Observeret overlevelse fordelt på overordnet cancertype Overlevelse (%) Ovarie Corpus Cervix rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 96,2 95,6 96,7 98,8 98,5 99,1 98,6 98,0 99,0 I live efter 180 dage 88,7 87,7 89,6 95,1 94,5 95,6 93,4 92,3 94,3 I live efter 1 år 82,2 81,1 83,3 91,4 90,6 92,2 87,9 86,5 89,1 I live efter 2 år 71,3 69,9 72,6 86,0 85,0 87,0 80,5 78,8 82,1 I live efter 3 år 62,6 61,0 64,1 82,0 80,9 83,1 75,8 73,9 77,6 I live efter 4 år 56,5 54,8 58,1 78,4 77,1 79,6 73,2 71,2 75,1 I live efter 5 år 51,3 49,5 53,1 75,6 74,2 77,0 71,6 69,5 73,6 I live efter 6 år 48,0 46,0 49,9 73,0 71,3 74,5 70,0 67,7 72,1 75

76 Figur 14.1.a Observeret overlevelse fordelt på overordnet cancertype Kommentar: n= Figuren og tabel illustrerer totaloverlevelse for patienter diagnosticeret med cervixcancer, corpuscancer (herunder atypisk hyperplasi) eller ovariecancer (herunder borderlinetumorer, tuba- og peritonealcancer) i årene Figuren kan primært anvendes til at sammenligne publikationer fra andre registre, hvor der ligeledes mangler stratificering for specielt borderlinetumorer og atypier Overlevelse cervixcancer Tabel Overlevelse for alle stadier af cervixcancer stratificeret på histologiske hovedtyper Overlevelse (%) Planocellulært Adenokarcinom Andre Uoplyst rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 98,6 98,0 99,1 99,2 97,8 99,7 95,8 89,2 98,4 88,9 62,4 97,1 I live efter 180 dage 93,2 91,9 94,2 94,6 92,1 96,3 93,7 86,5 97,1 50,0 25,9 70,0 I live efter 1 år 87,8 86,2 89,2 89,2 86,7 92,2 89,3 81,0 94,1 38,9 17,5 60,0 I live efter 2 år 80,1 78,2 81,9 84,4 80,2 87,2 83,0 73,1 89,3 20,7 4,4 45,3 I live efter 3 år 75,7 73,6 77,8 79,0 74,6 82,7 78,5 67,8 86,0 20,7 4,4 45,3 I live efter 4 år 73,4 71,1 75,5 75,3 70,4 79,5 74,2 62,2 82, I live efter 5 år 72,3 70,0 74,5 72,8 67,5 77,3 71,3 58,1 80, I live efter 6 år 70,3 67,7 72,7 72,8 67,5 77,3 71,3 58,1 80,

77 Figur 14.2.a Overlevelse for alle stadier af cervixcancer stratificeret på histologiske hovedtyper Kommentar: Andre dækker over diagnoserne: sarkom, sjældne typer, udifferentieret, type blandet epitel eller mesenkymal. Der findes ingen signifikant forskel mellem planocellulært karcinom og adenokarcinom. Antallet i andre er ikke tilstrækkeligt til statistisk sammenligning. Tabel Observeret overlevelse for cervixcancer stratificeret på stadie Overlevelse (%) Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV I live efter 30 dage I live efter 180 dage rate nedre øvre Rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre 99,8 99, ,1 97,6 99,7 94,4 90,8 96,6 88,4 81,8 92,7 99,5 98,9 99,8 94,0 91,3 95,9 83,8 78,8 87,7 55,1 46,4 62,9 I live efter 1 år 98,0 96,9 98,6 87,8 84,3 90,6 66,5 60,4 71,9 37,8 29,6 45,9 I live efter 2 år 94,8 93,2 96,0 77,8 73,3 81,6 48,6 42,2 54,7 22,2 15,2 30,1 I live efter 3 år 92,9 91,1 94,4 68,6 63,3 73,3 39,5 33,0 45,9 11,4 6,0 18,8 I live efter 4 år 91,3 89,2 93,0 63,3 57,5 68,6 36,0 29,5 42, I live efter 5 år 90,2 87,9 92,1 60,2 53,8 66,0 32,9 26,1 39, I live efter 6 år 89,9 87,5 91,

78 Figur 14.2.b Observeret overlevelse for cervixcancer stratificeret på stadie Kommentar: Som forventet ses store forskelle i overlevelsen mellem stadierne. I FIGO 2006 er 5 års overlevelsen st. I-IV på 69,6 % og i Sundhedsstyrelsens opgørelse Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden er den angivet til 69 % i I denne rapport er 5 års overlevelsen for st. I-IV 71,6 %. I FIGO 2006 er 5 års overlevelsen for st. IA1 IB2 opgjort til 75,7 % - 97,5 %. Den samlede 5 års overlevelse for st. I i nærværende rapport er 91 %, hvilket må anses for tilfredsstillende. Tabel Overlevelse for cervixcancer st. I, år stratificeret på histologisk hovedtype Overlevelse (%) Planocellulært Adenokarcinom Andre rate Nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 99,9 99,3 100,0 99,7 97,8 100,0 94,2 85,2 97,8 I live efter 180 dage 99,8 99,2 100,0 98,4 96,3 99,3 90,6 80,2 95,7 I live efter 1 år 98,6 97,6 99,2 96,8 94,1 98,2 85,6 72,6 92,7 I live efter 2 år 95,5 94,0 96,7 94,5 91,1 96,6 82,0 66,9 90,7 I live efter 3 år 94,1 92,3 95,5 92,1 88,1 94, I live efter 4 år 92,9 90,9 94,5 90,2 85,4 93, I live efter 5 år 92,5 90,4 94,2 88,1 82,8 91, I live efter 6 år 91,7 89,4 93,5 88,1 82,8 91,

79 Figur 14.2.c Overlevelse for cervixcancer st. I, år stratificeret på histologiske hovedtype Kommentar: Der findes en moderat, ikke signifikant forskel mellem planocellulært karcinom og adenokarcinom (P=0.051). Det skal bemærkes, at figurens y-akse begynder ved 80 %. Tabel Overlevelse for cervixcancer st. II-IV stratificeret på histologisk hovedtype Overlevelse (%) Planocellulært Adenokarcinom Andre Uoplyst rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 97,1 95,7 98,0 98,1 94,3 99,4 82,6 60,1 93,1 87,5 58,6 96,7 I live efter 180 dage 85,2 82,6 87,4 86,8 80,5 91,2 73,9 50,9 87,3 43,8 19,8 65,6 I live efter 1 år 74,9 71,8 77,7 75,7 68,1 81,7 47,0 24,4 66,8 31,3 11,4 53,6 I live efter 2 år 61,4 57,8 64,7 61,7 53,0 69,3 37,6 15,1 60,3 20,8 4,4 45,5 I live efter 3 år 53,2 49,5 56,8 51,8 42,6 60, I live efter 4 år 49,2 45,3 53,0 44,0 34,4 53, I live efter 5 år 47,1 43,1 51,1 40,0 29,9 50, I live efter 6 år 43,1 38,7 47,

80 Figur 14.2.d Overlevelse for cervixcancer st. II-IV stratificeret på histologisk hovedtype Kommentar: Der findes ingen betydelig forskel mellem planocellulært karcinom og adenokarcinom. Øvrige sammenligninger mod Andre er signifikante (p=0.001) 14.3 Overlevelse ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Tabel Observeret overlevelse for ovarie/peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer Overlevelse (%) Ovarie Borderline Tuba rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 95,0 94,2 95,7 99,4 98,7 99,7 98,5 95,3 99,5 I live efter 180 dage 85,4 84,1 86,5 98,0 97,0 98,7 94,8 90,6 97,2 I live efter 1 år 76,7 75,2 78,1 97,8 96,7 98,5 90,9 85,8 94,3 I live efter 2 år 62,9 61,2 64,6 96,2 94,8 97,2 77,0 70,0 82,6 I live efter 3 år 52,4 50,5 54,3 94,6 92,9 95,9 61,7 53,4 69,0 I live efter 4 år 45,0 43,0 46,9 92,7 90,7 94,3 56,8 48,1 64,7 I live efter 5 år 39,2 37,1 41,3 90,2 87,6 92, I live efter 6 år 35,2 32,9 37,4 89,1 86,2 91,

81 Figur 14.3.a Overlevelse fordelt på ovarie- og peritonealcancer samt tubacancer og borderlinetumorer Kommentar: n= Peritonealcancer er opgjort under ovarie. Den lave mortalitet for borderlinepatienter sammenlignet med mortaliteten for cancerpatienterne, der ses af figuren og tabel , understreger betydningen af særskilte mortalitetsanalyser for patienter med henholdsvis ovariecancer og borderlinetumorer. Tidligere analyser, hvor denne adskillelse ikke er foretaget, må derfor tolkes med skepsis. Den gode prognose for borderlinetumorer følger FIGO 2006 rapporten, dog med en bedre 5 års overlevelse i Danmark på 92,7 % sammenlignet med FIGOs på 90,2 %. Forskellen kan skyldes, at FIGOs opgørelse indeholder et antal invasive ovariecancere. For ovariecancer (st. I-IV) er 3 års overlevelsen i FIGO 2006 på 62,9 % og i denne opgørelse 52,4 %. De tilsvarende 5 års overlevelser er i FIGO 49,7 % og DGCD 39,2 %. Også her eksisterer der en risiko for, at FIGOs opgørelse indeholder et antal borderlinetumorer, der øger deres overlevelse og derved gør sammenligningen af opgørelserne svær. Sundhedsstyrelsens opgørelser baseres på Landspatient- og Cancerregisteret. Opgørelserne over overlevelse tager kun i varierende grad højde for borderlinetumorer, som tidligere har været kodet varierende, hvilket bla. har været vist i artiklen Diagnosticering af primær ovariecancer i Danmark, publiceret i Ugeskrift for Læger i I henhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , er 5 års overlevelse fra 1997 til 2004, opgjort til 43 % - 46 %. I denne rapport ses en 5 års overlevelse på 51,3 %, når tubacancer og borderlinetumorerne inkluderes, jf. tabel Der er som nævnt en mulighed for, at en del af borderlinetumorerne er blevet kodet som godartet ovariecyste i de tidlige udtræk til Sundhedsstyrelsens opgørelser. Derved får de en dårligere overlevelse sammenlignet med denne rapport. Hvis dette er tilfældet, kan det sløre, om der har været en 5 års overlevelsesmæssig stigning på op til 8,3 %. 81

82 Tabel Observeret overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer samt borderlinetumorer fordelt på kontaktår Overlevelse (%) I live efter 30 dage I live efter 180 dage rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre 96,1 95,3 96,8 96,1 94,3 97,3 96,0 94,3 97,3 97,9 96,4 98,8 87,8 86,5 89,0 89,5 87,0 91,5 89,4 86,9 91,5 91,3 88,7 93,3 I live efter 1 år 81,7 80,2 83,2 82,7 79,7 85,3 83,4 80,4 86,0 85,1 81,6 87,9 I live efter 2 år 70,7 68,9 72,4 71,6 68,1 74,7 72,5 68,8 75,8 82,3 78,0 85,8 I live efter 3 år 61,9 60,0 63,7 63,5 59,8 67,1 70,9 66,7 74,6 - - I live efter 4 år 55,9 54,0 57,8 61,6 57,4 65, I live efter 5 år 51,1 49,1 53, I live efter 6 år 47,8 45,8 49, Figur 14.3.b Overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer samt borderlinetumorer fordelt på kontaktår Kommentar: Samlet set tyder de foregående tabeller på en overlevelsesmæssig fremgang for 5 års overlevelsen, sammenlignet med øvrige danske opgørelser. Desværre ligger Danmark fortsat ca. 10 % dårligere sammenlignet med FIGOs 2006-opgørelse, hvor der ses en 5 års overlevelse for de maligne tumorer på 49,7 % overfor 39,2 % jf. tabel Forskellen skyldes muligvis før omtalte borderline problematik. Aktuelle tabel viser en stabil total overlevelse for de enkelte årgange siden I de to foregående DGCD-Årsrapporter er der set en tendens til forbedret overlevelse for ovariecancerpatienterne. Iflg. Årsrapport fandt man en mulig stigning i overlevelsen på op til 7,6 %. Denne tendens ser ud til at forsætte i pågældende rapport, hvor der ses en forbedring på op til 8,3 %. Denne tendens gør, at man kan forvente at se en fortsat stigning i 1 og 2 års overlevelserne. Dette observeres i tabellerne og , hvor der ses mindre, men konstante stigninger gennem årene. Mest udtalt er det for de avancerede cancere stadie IIIC-IV, hvor der ses en stigning på 6,8 % i 1 års overlevelserne og en stigning på 22,9 % i 2 års overlevelserne, jf. tabel Den store stigning for 2 års overlevelsen skal dog tolkes varsomt, idet 2011 tal vil være behæftet med stor usikkerhed. 82

83 Tabel Observeret overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer st. IIIC-IV fordelt på kontaktår Overlevelse (%) I live efter 30 dage I live efter 180 dage rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre 93,1 91,6 94,4 92,5 88,9 94,9 94,3 91,1 96,3 96,2 93,3 97,9 78,5 76,1 80,7 81,7 76,9 85,6 83,4 78,8 87,1 85,6 81,1 89,2 I live efter 1 år 67,9 65,1 70,4 69,0 63,4 73,8 74,1 68,9 78,6 74,7 68,6 79,8 I live efter 2 år 47,9 45,1 50,8 51,6 45,8 57,0 54,5 48,5 60,0 70,8 63,3 77,1 I live efter 3 år 33,4 30,7 36,1 37,4 31,7 43, I live efter 4 år 25,0 22,6 27, I live efter 5 år 18,9 16,5 21, I live efter 6 år 14,7 12,4 17, Figur 14.3.c Overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer st. IIIC-IV fordelt på kontaktår Kommentar: Af figuren og tabel ses mindre stigninger i overlevelsen gennem årene. 83

84 Figur 14.3.d NORDCAN dødelighed ved ovarie- og tubacancer m.fl. Kommentar: Forbedringen i overlevelse støttes af opgørelserne i NORDCAN. Af figur 14.3.d ses, at dødeligheden er faldet i Danmark, og de sidste år er på højde med eller bedre end Sverige og Norge. De sete forbedringer synes ikke at skyldes samtidige ændringer i incidens. Sammenfattende tyder alle data på en reel overlevelsesmæssig fremgang for ovariecancerpatienterne i Danmark. Denne fremgang skyldes formentlig et fælles fagligt løft med centralisering, bedre kirurgi, PET/CT/MR, multidisciplinære konferencer (MDT), DGCG-retningslinjer, pakkeforløb samt DGCD. Tabel Overlevelse for ovarie- og peritonealcancer stratificeret på stadie Overlevelse (%) Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV I live efter 30 dage I live efter 180 dage rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre 99,7 99,0 99,9 97,5 94,5 98,9 94,7 93,4 95,7 90,9 88,3 92,9 97,2 95,8 98,1 91,6 87,3 94,5 83,8 81,9 85,5 74,9 71,3 78,1 I live efter 1 år 95,6 93,9 96,8 86,4 81,3 90,2 73,5 71,2 75,6 60,7 56,7 64,5 I live efter 2 år 91,8 89,5 93,6 79,4 73,4 84,2 56,4 53,8 58,9 39,5 35,3 43,5 I live efter 3 år 90,0 87,5 92,0 70,0 63,0 75,9 41,3 38,6 44,0 27,2 23,2 31,2 I live efter 4 år 86,0 82,9 88,5 64,5 57,0 71,1 31,2 28,5 34,0 20,4 16,6 24,5 I live efter 5 år 83,2 79,7 86,2 61,6 53,7 68,6 23,4 20,7 26,3 14,0 10,2 18,4 I live efter 6 år 80,0 75,8 83,6 55,3 46,3 63,4 18,6 15,8 21,5 10,8 6,8 15,8 84

85 Figur 14.3.e Ovarie- og peritonealcancer stratificeret på stadie Kommentar: n= Figuren understreger nødvendigheden af stadiemæssig stratificering ved kvalitets- og forskningsopgørelser. I FIGO 2006 var der tilstrækkelig styrke til at stratificere i substadier. For st. IA-IC er der angivet 5 års overlevelse på 83,4 % %. For det samlede st. I findes der i nærværende rapport en sammenlignelig 5 års overlevelse på 83,2 %, jf. tabel FIGOs 5 års overlevelse for st. IIIA-IIIC er 32,5 % - 46,7 %. Som det ses i tabellen, er 5 års overlevelse for st. III i denne opgørelse 23,4 %, det vil sige den danske overlevelse er ca. 10 % lavere end FIGO. En del af forskellen kan skyldes mulige borderlinetumorer, der indgår i FIGO-opgørelsen. Tabel Overlevelse for ovarie- og peritonealcancer st. IIIC & IV stratificeret på operativ radikalitet Overlevelse (%) Radikalt opereret Ikke radikalt opereret rate Nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 98,6 97,2 99,3 93,2 91,7 94,5 I live efter 180 dage 95,1 93,0 96,6 78,5 76,1 80,6 I live efter 1 år 88,5 85,5 90,9 65,7 63,0 68,3 I live efter 2 år 76,7 72,6 80,2 45,4 42,5 48,2 I live efter 3 år 67,1 62,4 71,3 29,2 26,5 31,9 I live efter 4 år 55,9 50,4 61,0 20,5 18,0 23,1 I live efter 5 år 42,3 36,0 48,5 14,4 12,1 16,9 I live efter 6 år 38,2 31,3 45,0 10,8 8,6 13,3 85

86 Figur 14.3.f Ovarie- og peritonealcancer st. IIIC & IV stratificeret på operativ radikalitet Kommentar: n= Figuren og tabel tilsammen understøtter nødvendigheden af makroradikal kirurgi for at bedre overlevelsen af ovariecancer. Fundene understøtter endvidere den internationale litteratur og danner grundlag for indførelse af ekstensiv kirurgi. Tabel Overlevelse for alle patienter med ovariecancer st. IIIC-IV fordelt på afdeling Afdeling pr. år HR (95% CI) Herlev 0,83(0,55-1,24) 1,32(0,96-1,80) 1,18(0,85-1,63) 0,61(0,39-0,94) 0,96(0,63-1,46) 1,50(0,86-2,64) Odense 0,78(0,54-1,12) 0,88(0,62-1,24) 0,94(0,68-1,30) 1,13(0,81-1,58) 1,17(0,81-1,68) 0,60(0,31-1,15) Skejby 1,28(0,92-1,76) 0,83(0,60-1,16) 0,89(0,64-1,23) 1,22(0,90-1,66) 0,73(0,51-1,07) 1,29(0,69-2,41) Aalborg 1,26(0,84-1,89) 1,09(0,67-1,77) 0,87(0,60-1,26) 0,94(0,59-1,48) 1,05(0,63-1,75) 1,05(0,60-1,86) RH 0,78(0,54-1,12) 0,64(0,43-0,95) 0,74(0,50-1,11) 0,71(0,49-1,04) 0,94(0,62-1,43) 0,59(0,31-1,11) Andre 0,97(0,76-1,24) 0,96(0,75-1,23) 1,17(0,87-1,57) 1,28(0,88-1,86) 1,16(0,76-1,78) 0,82(0,26-2,64) Kommentar: Hazard Ratio (HR) < 1,0 betyder lavere dødsrisiko i forhold til referencegruppen (HR = 1), mens HR > 1,0 betyder højere dødsrisiko. Opgørelsen er lavet med reference til landsgennemsnittet, beregnet for hvert enkelt år (HR= 1). Der ses varierende Hazard Ratio (HR) for de enkelte centerafdelinger og andre afdelinger gennem alle de anførte år. For de sidste år 2009 og 86

87 2010 er antallet af events (døde) lavt, hvilket medfører en større usikkerhed og brede konfidensintervaller for disse år. Specielt er dette gældende for Andre, da antallet af patienter på disse afdelinger er faldet de sidste år pga. centraliseringen. År 2011 er i ovenstående tabel ekskluderet pga. for få events (døde) til at lave en meningsbærende opgørelse af dette. I tolkningen af ovenstående tabel er det vigtigt at bemærke, at de anførte 95 % CI for Hazard Ratio i 34 ud af 36 tilfælde omfatter 1,00, og at disse afdelinger derfor ikke har statistisk signifikant forskellig overlevelse. I modellen er der justeret for alder, ASA, Performance score, komorbiditet, operation ja/nej, radikalitet, stadie IIIC vs. IV og elektiv vs. akut (ventetid 2 dg ). Tabel viser HR for de inkluderede variabler. Se desuden ordliste, 10.3, for definition af begreberne. Tabel Multivariat Cox analyse for alle patienter med ovariecancer st. IIIC-IV Hazard Ratio 95% CI p-værdi Alder pr 10 års forskel 1,27 1,20-1,34 <0,0001 ASA score 2 vs. 1 ASA score 3 vs. 1 ASA score >3 vs. 1 1,02 1,34 1,71 0,87-1,20 1,07-1,67 1,24-2,36 0,0006 Performance score 2 vs. 1 Performance score 3 vs. 1 Performance score 4 vs. 1 Performance score 5 vs. 1 1,17 1,69 2,82 9,11 1,01-1,36 1,39-2,07 2,15-3,71 6,09-13,64 <0,0001 Hjerte, kar, lunge (2) (n=460) Komorbiditet vs. ingen * Endokrin, hæmato, neuro (3) (n=75) 2+3 (n=90) 1,01 1,12 0,94 0,88-1,15 0,85-1,48 0,74-1,21 0,94 Operation ja vs. nej 1,13 0,96-1,32 0,14 Ikke radikal vs. radikal 2,05 1,73-2,44 <0,0001 Stadie IIIc vs. IV 0,82 0,73-0,93 0,002 Elektiv vs akut 1,06 0,83-1,34 0,65 87

88 14.4 Overlevelse corpuscancer og hyperplasi med atypi Tabel Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på diagnose Overlevelse (%) Hyperplasi med atypi Endometriecancer Andre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 99,3 97,9 99,8 99,0 98,7 99,3 96,9 95,3 98,0 I live efter 180 dage 98,9 97,3 99,5 95,8 95,2 96,4 88,0 85,3 90,2 I live efter 1 år 98,4 96,7 99,2 92,3 91,4 93,1 81,4 78,2 84,1 I live efter 2 år 98,2 96,4 99,1 86,5 85,4 87,6 75,3 71,8 78,4 I live efter 3 år 97,3 95,1 98,5 82,1 80,8 83,4 70,8 67,0 74,2 I live efter 4 år 96,1 93,5 97,7 78,3 76,7 79,7 66,3 62,2 70,0 I live efter 5 år 94,4 90,9 96,6 75,7 74,0 77,3 61,5 56,8 65,7 I live efter 6 år 93,8 89,9 96,2 72,8 70,8 74,6 57,8 52,7 62,6 Figur 14.4.a Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på diagnose Kommentar: n= Andre dækker over: Corpuscancer uden specifikation, corpuscancer overgribende flere regioner, neoplasma malignum isthmi uteri, st. I, cancer myometrii, neoplasma malignum fundi uteri, st. I. I FIGOs 2006-opgørelse er 3 års overlevelsen for st. I-IV 85,1 %. I Sundhedsstyrelsens opgørelse Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , er 3 års overlevelsen opgjort til 82 % - 86 % Som det ses i tabel er den tilsvarende overlevelse i denne opgørelse på 82,1 %. For 5 års overlevelsen ses derimod en forskel på ca. 5 % mellem denne rapport og de to øvrige. I FIGO 2006 er 5 års overlevelsen for corpuscancer 80 %. Dette er tilsvarende Sundhedsstyrelsens opgørelse, hvor 5 års overlevelse fra 1997 til 2004, opgjort til 79 % - 84 %. Af tabel ses det, at 5 års overlevelsen i denne rapport er 75,7 %. En mulig forklaring på forskellen mellem fundene i denne rapport og Sundhedsstyrelsens opgørelse er, at atypisk hyperplasi somme tider kodes i Landspatientregisteret som corpuscancer, hvilket forbedrer overlevelsen. 88

89 Tabel Observeret overlevelse for corpuscancer fordelt på kontaktår Overlevelse (%) I live efter 30 dage I live efter 180 dage rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre 98,4 97,8 98,8 99,3 98,3 99,7 99,4 98,4 99,8 98,8 97,6 99,4 93,5 92,5 94,3 95,4 93,6 96,7 96,3 94,6 97,5 96,2 94,5 97,4 I live efter 1 år 89,0 87,7 90,1 92,4 90,2 94,2 93,0 90,8 94,7 91,8 89,2 93,8 I live efter 2 år 83,1 81,7 84,5 86,6 83,8 88,9 88,0 85,1 90,4 88,8 85,1 91,7 I live efter 3 år 78,9 77,3 80,4 81,6 78,4 84, I live efter 4 år 75,0 73,3 76,6 80,8 77,4 83, I live efter 5 år 72,4 70,6 74, I live efter 6 år 69,4 67,4 71, Figur 9.4.b Overlevelse for corpuscancer fordelt på kontaktår Kommentar: Atypisk hyperplasi indgår ikke i opgørelsen. Figuren og tabel viser en mindre tendens til stigning for 1 og 2 års overlevelsen. I henhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden findes der ingen signifikant ændring i overlevelsen for corpuscancer. 89

90 Tabel Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på stadie Overlevelse Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV (%) rate nedre øvre rate Nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 99,6 99,3 99,8 98,4 96,9 99,1 99,2 97,8 99,7 91,5 84,8 95,3 dage I live efter ,4 97,9 98,8 95,8 93,8 97,2 90,8 87,9 93,1 70,3 61,2 77,7 dage I live efter 1 år 96,5 95,7 97,1 93,7 91,4 95,5 80,9 77,1 84,2 55,5 46,0 64,0 I live efter 2 år 93,8 92,8 94,7 87,3 84,0 90,0 63,4 58,6 67,7 33,9 25,2 42,8 I live efter 3 år 90,7 89,4 91,8 80,8 76,8 84,3 55,8 50,8 60,5 24,6 16,6 33,4 I live efter 4 år 87,9 86,3 89,2 73,7 68,9 77,9 50,5 45,3 55,5 18,8 11,5 27,6 I live efter 5 år 85,3 83,5 86,9 69,9 64,6 74,6 49,3 43,9 54, I live efter 6 år 82,2 80,0 84,2 67,7 62,0 72,8 44,6 38,3 50, Figur 14.4.c Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på stadie Kommentar: n= Atypiske hyperplasier og sarkom indgår ikke i opgørelsen. I FIGO 2006 er st. I stratificeret på understadier med en 5 års overlevelse fra 85,4 % - 90,8 %. I nærværende undersøgelse er 5 års overlevelsen 85,3 % for det samlede st. I (A-C). Ved vurdering af overlevelsen bør det bemærkes, at der hos en stor del af FIGOs patienter er foretaget rutinemæssig lymfeknudefjernelse. Ved denne rutinemæssige lymfeknudefjernelse kan de prognostisk dårligere patienter med lymfeknudemetastaser være flyttet til et højere stadie, hvorved FIGOs resterende stadie I-patienter får en bedre prognose sammenlignet med de danske stadie I-patienter. 90

91 Tabel Observeret overlevelse for corpuscancer st. I stratificeret på risikogruppe Overlevelse (%) Lavrisiko Mellemrisiko Højrisiko rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre I live efter 30 dage 99,7 99,3 99,8 99,8 98,9 100,0 97,9 95,3 99,0 I live efter 180 dage 98,8 98,1 99,2 98,8 97,6 99,4 96,1 93,0 97,8 I live efter 1 år 97,9 97,2 98,5 96,1 94,3 97,4 89,2 84,8 92,4 I live efter 2 år 95,8 94,7 96,7 92,6 90,2 94,4 84,6 79,5 88,5 I live efter 3 år 93,6 92,2 94,8 88,8 85,9 91,2 76,2 69,7 81,4 I live efter 4 år 91,3 89,5 92,7 84,9 81,3 87,8 73,6 66,6 79,3 I live efter 5 år 89,7 87,7 91,4 80,1 75,9 83,7 70,1 62,3 76,6 I live efter 6 år 87,0 84,4 89,1 76,5 71,5 80, Figur 14.4.c Corpuscancer st. I stratificeret på risikogruppe Kommentar: n= Hyperplasier og sarkomer indgår ikke i opgørelsen. For definition af risikogruppe, se ordliste, afsnit Som forventet findes der en overlevelsesmæssig forskel mellem specielt høj- og lavrisikogrupperne. Opdelingen i risikogrupper har betydning for valg af behandling. Lavrisiko- og mellemrisikogrupperne er ikke blevet tilbudt onkologisk efterbehandling i henhold til DGCGs retningslinjer. Specielt for lavrisikogruppen understøtter den høje overlevelse dette valg. 91

92 15.0 Bilag 15.1 Ordliste ASA score Ascites Borderlinetumor Cervixcancer Corpuscancer Cystoskopi Cytologi BMI BSO Bulky Disease Corpuscancer Diaphragma Differentieringsgrad (corpuscancer) DGCD DGCG Elektiv Endometrie Eksplorativ laparotomi Excisio probatoria peritonei laparascopica FIGO Grad Hysterektomi Hysterektomi, vaginal Hysterektomi, supravaginal KCKS-Øst KMS Komorbiditet Et scoresystem til brug for klassifikation af fysisk status hos patienterne før en operation. Inddeles i: 1= rask, 2= mild systemisk sygdom, ingen funktionel indskrænkning, 3= alvorlig systemisk sygdom, 4= konstant livstruende systemisk sygdom, 5=døende Ansamling af væske i bughulen Tumor på ovariet, klassificeret mellem godartet og ondartet Kræft i livmoderhalsen Kræft i livmoderen Kikkertundersøgelse af blæren Diagnostik baseret på mikroskopisk undersøgelse tilvejebragt som skrab, finnålsbiopsi el. lign Body mass index Bilateral salpingo-ooforektomi, fjernelse af æggeleder og æggestok på begge sider Stor tumorbyrde Kræft i livmoderen Mellemgulv Grad 1 = højt differentierede karcinomer, grad 2 = moderat differentierede karcinomer, grad 3 = lavt differentierede karcinomer Dansk Gynækologisk Cancer Database Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe Planlagt Slimhinden i livmoderen Operation der udføres for at afklare forholdene om en sygdom i bughulen Biopsi udtaget fra bughinden ved kikkertoperation. International Federation of Gynecology and Obstetrics Inddeling i tre kategorier, grad I-III i forhold til grad af tumorcellernes differentiering. Benyttes ved corpuscancer for prognose og mulig behandling Operativ fjernelse af livmoderen Fjernelse af livmoderen via vagina (skeden) Operativ fjernelse af den del af livmoderen, der sidder over livmoderhalsen Kompetence Center for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst (Tidligere Kompetencecenter Øst KCØ) Klinisk MåleSystem Samtidig optræden af to eller flere indbyrdes uafhængige lidelser eller tilstande 92

93 Konus Laparoskopi LAVH LPR Lymfadenektomi Myometrie Neoadjuverende kemoterapi Neoplasma malignum endometrii Neoplasma malignum fundi uteri Neoplasma malignum isthmi uteri Neoplasma malignum ovarii Neoplasma malignum peritonei Neoplasma malignum tubae uterinae Ovariecancer Paraaortalt Parametrier Pelvis Performance score Peritonealcancer Pleuraeffusion Positive/negative lymfeknuder Radikalitet Risikogruppe Salpinx/salpinges Trofoblast Tubacancer Uterus Øvre abdomen Operativt indgreb i form af keglesnit på livmoderhals Kikkertundersøgelse af maven Laparoskopisk assisteret vaginal hysterektomi Landspatientregisteret Fjernelse af lymfeknuder Muskulaturen i livmoderen Kemoterapi før kirurgisk behandling Kræft i livmoderslimhinden Kræft i bunden af livmoderen Kræft i overgangen mellem livmoder og livmoderhals Kræft i æggestok Kræft i bughinde Kræft i æggeleder Kræft i æggestok Langs hovedpulsåren Bindevæv der omgiver livmoderen og den øvre ende af skeden, og som er hæftet til bækkenvæggen Bækkenet En vurdering fra kirurgen af patientens tilstand og aktivitetsniveau inden operationen. Inddeles i 0 = normal aktivitet, 1 = kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet, 2 = oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til at udføre fysisk arbejde, 3 = i seng eller siddende i stol mere end halvdelen af dagen, og brug for hjælp til at klare sig selv, 4 = bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt Kræft i bughinden Udsivning af væske over lungehinden Lymfeknuder med/uden metastaser I denne rapport dækkende over fjernelse af al synligt tumorvæv i mave- og bækkenregionen under operation Inddeling i lav-, mellem- og højrisiko for corpuscancerpatienter med stadie I. Lavrisiko = grad 1-2 og < 50 % nedvækst i muskulaturen i livmoderen (myometriet), mellemrisiko = grad 1-2 og > 50 % nedvækst i muskulaturen i livmoderen (myometriet) eller patienter med grad 3 og < 50 % nedvækst i myometriet, højrisiko = grad 3 og > 50 % indvækst i myometriet eller udifferenterede tumorer. Æggeleder/æggeledere Væv på moderkagen hvori der kan opstå ondartede forandringer Kræft i æggeleder Livmoder Området over bækkenet og under mellemgulvet 93

94 15.2 Indberettende afdelinger til DGCD pr. 1. januar 2012 Gynækologi Patologi Onkologi Region Hovedstaden Rigshospitalet x x x Bispebjerg Hospital x Hvidovre Hospital x x Herlev Hospital x x x Nordsjællands Hospital, Hillerød x x x* Bornholms Hospital x x* Region Sjælland Holbæk Sygehus x Næstved Sygehus x x x Roskilde Sygehus x x x Region Syddanmark Odense Universitetshospital x x x Svendborg Sygehus x x Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg x x Sygehus Sønderjylland, Sønderborg x x Sygehus Sønderjylland, Haderslev x Sygehus Sønderjylland, Tønder x Vejle Sygehus x x Kolding Sygehus x Region Midtjylland Regionshospitalet Horsens x Regionshospitalet Herning x x Regionshospitalet Holstebro x Regionshospitalet Randers x x Regionshospitalet Silkeborg x Regionshospitalet Viborg x Regionshospitalet Viborg, Skive x Aarhus Universitetshospital, Skejby x Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus x x Region Nordjylland Sygehus Thy-Mors, Thisted x Sygehus Vendsyssel, Hjørring x x Aalborg Sygehus x x x * ingen aktivitet p.t. 94

95 15.3 Projekter Igangværende projekter MiRNA som prognostisk og diagnostisk markør ved ovariecancer (postdoc) Kontaktperson: Overlæge Henrik Lajer, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Nervebesparende radikal hysterektomi (artikel) Kontaktperson: Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Herlev Hospital, gynækologisk afd. Udvikling af nye translationelle markører i blod og væv til diagnostik og behandlingsprædiktion af patienter med æggestokskræft (blod og vævsdel af Pelvic Mass) Kontaktperson: Professor, overlæge, dr. med., Claus Høgdall, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Fertilitetsbesparende behandling af livmoderhalskræft (trakelektomi) (artikler) Kontaktperson: Overlæge Christian Ottesen, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Diagnostik af endometriecancer - værdien af PET/CT, MR, Ultralyd og biokemiske analyser til præ- og peroperativ vurdering. (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Sofie Leisby Antonsen, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Borderline tumours in Denmark a national, prospective survey (artikel) Kontaktperson. Læge Iørn Hegelund, Odense Universitetshospital, gynækologisk afd. Overlevelse efter behandling af livmoderkræft i Danmark: Effekten af kirurgisk staging og postoperativ strålebehandling (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Caroline Juhl, Skejby sygehus, gynækologisk afd. Drug Use and Comorbidity among Elderly Danish Cancer Patients (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Trine Jørgensen, Odense Universitetshospital, onkologisk afd. R BRCA status hos danske ovariecancer patienter en populationsbaseret undersøgelse (artikel) Kontaktperson: Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, Vejle Sygehus, onkologisk afd. Molekylærbiologiske markører ved ovariecancer (artikel) Kontaktperson: Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, Vejle Sygehus, onkologisk afd. Neoadjuverende kemoterapi til behandling af kræft i æggestokke: Et landsdækkende studie om selektion, behandlingsresultater, livskvalitet og overlevelse (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.-stud., Carsten L. Fagö-Olsen, Rigshospitalet, gynækologisk klinik. Clinical aspects of the PDGF and FGF systems in ovarian cancer (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Christine Vestergaard Madsen, Vejle Sygehus, onkologisk afdeling Prevalence of endometrial hyperplasia and cancer in women with PCOS in Denmark Kontaktperson: Overlæge Pernille Ravn, Odense Universitetshospital, gynækologisk afd. Incidensen af kliniske tromboembolier efter gynækologiske cancer operationer Kontaktperson: Overlæge Algirdas Markauskas, Odense Universitetshospital, gynækologisk afd. Eksisterer et optimalt tidspunkt for opstart af kemoterapi efter primær operation for ovariecancer? Kontaktperson: Lisbeth Lydiksen Christensen, Skejby sygehus, gynækologisk afd. Livmoder- og livmoderhalskræftpatientens rehabilitering: en undersøgelse og sammenligning af behov og prioriteringer Kontaktperson: Mette Moustgaard Mathiesen, Odense Universitetshospital, gynækologisk afd. 95

96 Anvendelsen af ekstensiv kirurgi for ovariecancer i Danmark gennem årerne Kontaktperson: afdelingslæge, Ph.D, Signe Frahm Bjørn, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Deskriptivt studie af clear celle carcinomer i Danmark Kontaktperson: Tine Henrichsen Schnack, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Registration of ovarian borderline tumors - a comparison between the nationwide registers Kontaktperson: Hellen Edwards,Herlev Hospital, gynækologisk afdeling Afsluttede projekter The Impact of Comorbidity on Ovarian Cancer Survival. A Population Based Cohort Study Kontaktperson: Cand.scient.san.publ. Cecilie Sperling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Ovarian cancer staging: Changes over time (artikel) Kontaktperson: Stud.med. Olivia Svovlgaard, Rigshospitalet, gynækologisk klinik Follow-up program after ovarian cancer how many recurrences do we actually find? Kontaktperson: Reservelæge Sandra S. Teiblum, Herlev Hospital, onkologisk afd. Social ulighed i overlevelse efter cancer: et studie af social position i relation til stadie, behandling og komorbibitet hos patienter med gynækologisk cancer (ph.d.) Kontaktperson: Ph.d.-stud. Else Ibfelt, Kræftens Bekæmpelse At komme godt fra start: Helbred og mestring hos kvinder der opereres for ovariecancer (ph.d.) Kontaktperson: Ph.d.-stud. Lene Seibæk, Syddansk Universitet Den kliniske betydning af VEGF ved ovariecancer (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d., Maja Patricia Smerdel, Vejle Sygehus Patientoplevet kontinuitet i behandlingsforløb (ph.d.) Kontaktperson: Ph.d., cand.scient.san.publ. Kirstine Magtengaard Robinson Analyse af diagnostiske forløb for kvinder med underlivskræft (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d., Mai Partridge Vandborg, Syddansk Universitet En vurdering af den diagnostiske værdi af 18F-FDG PET/CT-scanning på patienter mistænkt for ovariecancer (speciale) Kontaktperson: Cand.scient.san. Majbritt Frost, Århus Universitet Perioperativ iltfraktion PROXI-forsøget: Effekt på kirurgisk sårinfektion og pulmonale komplikationer efter abdominalkirurgi (ph.d.) Kontaktperson: Overlæge, ph.d., Lars S. Rasmussen, Rigshospitalet Diagnostik af ovariecancer Et dybdegående proteomstudie (ph.d.) Kontaktperson: Ph.d. Mikkel West-Nørager, Statens Serum Institut Proteommønstre i humant urin til diagnosticering af ovariecancer (ph.d.) Kontaktperson: 1. reservelæge, ph.d., Anette Lykke Petri, Sundhedsstyrelsen Embedslægerne, Hovedstaden PET/CT og ovariecancer (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d., Signe Risum, Rigshospitalet, onkologisk klinik Pharmacogenomics of Paclitaxel in patients with ovarian cancer (ph.d.) 96

97 Kontaktperson: Ph.d. Troels K. Bergmann, IST - Klinisk Farmakologi 97