Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 IBC-Kolding HHX Samtidshistorie B Lene Tranberg Hold Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 1. verdenskrig og den russiske revolution Danmark fra 1848 til 1930 erne Titel 3 Mellemøsten efter 1945 og terrorisme med fokus på Al Qaeda Titel 4 Folkedrab med fokus på Holocaust Titel 5 Den Kolde Krig Titel 6 Den tyske besættelse af Danmark Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 1. verdenskrig og den russiske revolution Indhold Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2006 s Kildelæsning: Argumenter for og imod kolonier, Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien og Lenins aprilteser, samt: Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig belyst ved kilder, Munksgaard Kilde 14 (s ), kilde17 (s ) og kilde 20 (s ). Klassen har set en video om: Oktoberrevolutionen i Rusland Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid: Tilegnelse af viden om krigens og revolutionens årsager, forløb og konsekvenser Kildekritisk metode Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Eleverne skal kunne dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Klasseundervisning Kildearbejde / kildekritik Arbejde med spørgsmål Retur til forside Side 2 af 14

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Danmark fra 1848 til 1930 erne Harry Haue, Jørgen Olsen og Jørn Aarup-Kristensen: Det moderne Danmark , Forudsætninger og forløb, Munksgaard s. 7 33, s Desuden er anvendt kilder, bl.a. Kilder vedr. forfatningskampen og informationssøgning på Internettet om samme. Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark , Munksgaard Kilde 2 6 s Klassen har set: Jørgen Thorgaard: Går andelen på aftægt dvd-video (35 min.) Ulrik Grubb og Karl-Johan Hemmersam: Matador - og vor egen tid, Munksgaard 1995, s Desuden er set afsnit 9 af serien Matador. Der er også inddraget kilder til belysning af de enkelte temaer. Derudover har eleverne haft opgaver med søgning af materiale. Anvendt uddannelsestid: Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af Danmarks- og verdenshistorien Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Klasseundervisning Arbejde med spørgsmål Kildearbejde Informationssøgning Projektarbejde i grupper, der gennemgik og fremlagde forskellige temaer om Forfatningskampen og Danmark i 1930 erne Diskussion ud fra film om muligheder og begrænsninger i anvendelse af Matador-serien i historiefaglig sammenhæng. Side 3 af 14

4 Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Mellemøsten efter 1945 Indhold Kernestof: Baggrundsstof: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2006 s Som supplement er gennemgået kilder bl.a.: Bender og Gade: Stormagtspolitikken belyst ved kilder, Munksgaard terror en undervisningsavis fra Politiken og Gyldendal s (internettet) Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid Kapitel 7 (s ) (Fronter). Omfang Kilder: Kilde (s ). Kilde (s ). Al Qaedas program, 1998 Uddrag af: Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993 Anvendt uddannelsestid: Særlige fokuspunkter Hovedlinjer i verdenshistorien/væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. årh./forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling/kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. Efter 1990, (Før Mellem 1920 og Mellem 1960 og 1990). Nøgleord: Mellemøstens historie efter 1945 Konflikt- og samarbejdsrelationer Rige og fattige regioner global arbejdsdeling Terrordefinitioner Årsager til terrorisme Side 4 af 14

5 Huntington og hans teori om civilisationernes sammenstød Terrorismen og medierne Terrorismens historie De forskellige typer terrorisme Al Qaeda 11. september 2001 og tiden derefter Terrorbekæmpelse Eleverne skal demonstrere indsigt i: Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og Reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse Demonstrere indsigt i de grundlæggende styreformer, politiske ideologier og Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt Internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og Vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie.den europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Center/periferiproblemet og visioner for udviklingen i den globale velstand. Kulturteorier i analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum. Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning Kildearbejde Informationssøgning Arbejde med skriftlige opgaver Matrixopgaver Hurtigskrivning Elevpræsentationer Arbejde med dokumentarfilm Udarbejdelse af tidslinjer Mini-jeopardy Side 5 af 14

6 Titel 4 Indhold Folkedrab med fokus på Holocaust Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Kernestof: Baggrundsstof: Jakob Halvas Bjerre: Holocaust (2010): Kapt. 1, 2 og 4 (Fronter) Udvalgte sider på om: Folkedrabet Holocaust Sterilisation og eutanasi Jødiske ghettoer Deportation af Europas jøder Einsatzgrupperne Wannsee-konferencen Udryddelses-og koncentrationslejre Forsøg på at skjule forbrydelserne Hvad er folkedrab? Hvordan opstår folkedrab tre teoretiske bud Kilder: Udvalgte kilder fra Kilde Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten, november 1938 Kilde 2.03 Kontrakt om tavshedspligt, juli 1942 Kilde 3.02 Unævnelige Rædsler - artikel fra Politiken, oktober 1945 Kilde 3.03 Dramatiske øjeblikke - artikel fra Politiken, oktober 1946 Film: Schindlers Liste (1993) Omfang Anvendt uddannelsestid: 20 lektioner Side 6 af 14

7 Særlige fokuspunkter Hovedlinjer i verdenshistorien/væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. årh./ Udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv. Mellem 1920 og 1960 (Mellem 1960 og 1990/Efter 1990). Nøgleord: Definition af Folkedrab Teorier om folkedrag: årsager og udvikling (Harff, Stanton og Staub) Folkedrabet Holocaust Sterilisation og eutanasi Jødiske ghettoer Deportation af Europas jøder Einsatzgrupperne Wannsee-konferencen Udryddelses-og koncentrationslejre Forsøg på at skjule forbrydelserne Andre eksempler på folkedrab i Europa, Afrika, Mellemøsten samt Østasien. Væsentligste arbejdsformer Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i: den europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Grundlæggende politiske ideologier og menneskerettigheder. Samspillet mellem mennesker, natur og samfundets udvikling. Kulturmødet mellem europæisk og ikke-europæisk kultur og udviklingen heri. Kulturteorier i analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum. Kildekritik/historisk metode. Eleverne skal kunne vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Klasseundervisning Arbejde med skriftlige opgaver Arbejde med spillefilm Elevpræsentationer Lærerpræsentationer Begrebsafklaringer Metodisk arbejde/kildekritik Gruppearbejde med fremlæggelser med Power Points Par på tid (CL-øvelse) Side 7 af 14

8 Side 8 af 14

9 Titel 5 Den Kolde Krig Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Kernestof: Baggrundsstof: Henrik Bonne Larsen og Torkil Smitt: Verden i nyeste tid, s (Fronter) Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Den Nye Verden , s. 11, 18-20, 44-46, 68-69, og (Fronter) Fra Systimes i-bog: Verden i perspektiv: Den kolde krig. Berlinblokaden Hvad var Cubakrisen? Kilder Fra Johan Bender: Stormagtpolitikken : Truman-doktrinen (s. 9-11). (Fronter). Marshallplanen (s.11-13). (Fronter). Mcnamara: USA s mål i Sydvietnam (Fronter). Fra Systimes i-bog: Verden i perspektiv: Amerikansk ugerevy om Berlinblokaden Kennedys tv-tale d.22.oktober 1962 Film: Den kolde krig 2: Jerntæppet , DR2, Den kolde krig. Cuba (de første ca. 15 min) Den kolde krig 11: Vietnam , DR2, 1999 Supplerende stof: Frederiksen, Peter, Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf: Historisk metode og materialekritik. I: Grundbog til historie. Verdenshistorien Forlaget Systime 2001, s og We didn t start the fire : Omfang Anvendt uddannelsestid: 20 lektioner Side 9 af 14

10 Særlige fokuspunkter Væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter 1945/ Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. årh. Mellem 1920 og 1960/ Mellem 1960 og 1990/Efter Nøgleord: Den grundlæggende konflikt i den kolde krig mellem USA og USSR/Årsager til den kolde krig og Europas deling efter USSR og USA's interesser og engagement i øvrige lande. Den kolde krigs begyndelse - Trumandoktrinen - Marshallplanen - Berlinblokaden Den kolde krigs videre forløb: - Cuba-krisen - Vietnamkrigen Den kolde krigs afslutning: - Berlinmurens fald - Østblokkens endeligt - Gorbatjov Væsentligste arbejdsformer Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i: Grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder. Væsentlige konflikt og samarbejdsrelationer i 20. og 21. århundrede. Internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Kildekritik/historisk metode. Eleverne skal kunne vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Klasseundervisning Mini-lex (CL-øvelse) Find en, der kan redegøre for (CL-øvelse) Par på tid (CL-øvelse) Elevpræsentationer Skriftlige opgaver Metodisk arbejde/kildekritik Arbejde med visuelle medier (film) Side 10 af 14

11 Titel 6 Den tyske besættelse af Danmark Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Kernestof: Baggrundsstof: Peter Schrøder: Det 20. århundredes Danmarks Historie, S Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, 2000: S , , og Kilder: Fra Peter Frederiksen. Danmark besat og befriet, 2000: Tekst 4, s ;Tekst 7, s. 58; Tekst 9, S. 62; Tekst 12, s ; Tekst 15, s ; Uddrag af tekst 16, s ; Tekst 17, s ; Tekst 21, s Om de tyske flygtninge: Tekst fra teksthæfte og materialesamling til diasserien: Kolding under besættelsen, Lokalhistorisk Samling i Kolding, 1985 (Fronter). Uddrag (konklusionen, s ) fra Kirsten Lylloffs artikel: Kan lægeløftet gradbøjes? Dødsfald blandt og lægehjælp til de tyske flygtninge i Danmark Historisk Tidsskrift (Fronter). Monte Carlo på P3 den 14. marts Folkestrejken i Dokumentarfilm: Kapitler fra : I krigens skygge (Danmarks historie fra 1896): Tyskerne besætter Danmark; Frikorps Danmark til Østfronten; Kongen fornærmer Hitler; Tyske flygtninge i et besat Danmark. DR1, 2004 Omfang Anvendt uddannelsestid: 16 lektioner Side 11 af 14

12 Særlige fokuspunkter Hovedlinjer i Danmarkshistorien/Kultur/ Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. årh. Mellem 1920 og Væsentligeste arbejdsformer Nøgleord: Tysklands besættelse af Danmark d.9. april 1940 Samarbejdspolitikken: - Forhandlingspolitikken - Samlingsregeringen og von Renthe-Fink og Buhl - Værmemageri - Frivillige på Østfronten (Frikorps Danmark) - Tysklandsarbejdere - DNSAP og Fritz Clausen Interneringen af kommunisterne sommeren 1941 Telegramkrisen sept.-nov og Werner Best og Scavenius Modstandsbevægelsen Augustoprøret 1943 departementschefstyret Frihedsrådet Folkestrejken sommeren 1944 De tyske flygtninge. Befrielsen 5.maj 1945 Retsopgøret Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i: Grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder og reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i 20. århundrede. Konflikters opståen og deres løsning samt have en forståelse af internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Kildekritik/historisk metode. Eleverne skal kunne vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Klasseundervisning Arbejde med skriftlige opgaver Mini-lex (CL-øvelse) Projektarbejde: fremlæggelser med Power Points Arbejde med dokumentarfilm Metodisk arbejde/kildekritik Jeopardy Side 12 af 14

13 Side 13 af 14

14 Side 14 af 14