Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Transkript

1 riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks FK om det fremgår, er forbrugernes efterspørgsel til maks væsentlig større end den udbudte mængde. erved bliver en del af forbrugerne rationerede, dvs. de kan ikke få de varer som de ønsker.

2 2 Mindste priser: er kigges på en situation hvor der indføres en mindste pris, min, der er højere end markedsprisen. roducenterne har kendskab til efterspørgselskurven: Ændring i forbruger overskud (C): C = A B Altså forbrugernes situation forværres entydigt. Ændring i producent overskud (): = A C Altså producenternes situation forbedres i situationen her. ødvægtstabet (W) udgør: W = B + C min FK A B C upply min FK emand

3 3 roducenterne kender ikke efterspørgselskurven: Kender de ikke efterspørgselskurven, vil de udbyde den mængde deres udbudskurve, hvilket svarer til U. Grafisk haves: upply min FK A B C emand min FK U Ændring i forbruger overskud (C): C = A B Altså forbrugernes situation forværres entydigt. Ændring i producent overskud (): = A C Altså producenternes situation forværres i situationen her.

4 4 ris støtte (støtteopkøb der sikrer mindste priser): Ønsket er at holde prisen på et højere niveau end markedsprisen, for eksempel for at støtte en bestemt industri. Middel: taten opkøber så meget at prisen holder sig oppe (dvs. staten er i den situation en forbruger med markedsmagt). Grafisk haves: G FK A B C + G C FK Ved fuldkommen konkurrence udbydes FK til prisen FK. Ved prisen G efterspørges C og der udbydes potentielt. taten skal købe G = C for at holde prisen G.

5 5 Velfærdskonsekvenser: Forbrugeren: Højere pris leder til et tab i forbruger overskud (C) på A, mens andre forbrugere helt undlader at købe varen, hvilket leder til at C reduceres med B. Altså haves: C = A B roducenterne: ælger mængden i stedet for FK til en højere pris, hvilket øger producent overskuddet () med A, B og. Altså haves: = A + B + C taten: enne køber de overskydende varer, hvilket koster dem: Udgift = G ( C ) Hvilket er det stiplede område i figuren. amfundet: Ændringen i den samlede velfærd er summen af ændringerne i C og fratrukket statens udgifter, dvs.: C + statsudgifter = A B + A + B + G ( C ) = G ( C ) om det fremgår, er det dyrt for samfundet, idet gevinsten er markant mindre end udgiften G ( C ). et er billigere for samfundet at give A + B + direkte til producenterne, end at foretage støtteopkøb for at holde prisen kunstig høj. Hvorfor: er er tale om en skjult støtte, hvilket en direkte overførsel ikke er.

6 6 roduktionskvoter: Kvoter mindsker udbuddet/forsyningen af en vare, hvilket betyder at prisen på den stiger. En anden måde at øge prisen kunstigt på. Grafisk haves: G FK A ' B C C FK om det fremgår, bliver udbudskurven på et tidspunkt (der hvor kvoten nås) fuldstændig uelastisk (grafisk skifter udbudskurven til ). Velfærdskonsekvenser: isse er helt standard! - Forbrugeren: Taber A og B, dvs.: C = A B - roducenten: Vinder A men taber C, dvs.: = A C - amfundet oplever et dødvægtstab (WL) på: W = B + C

7 7 Braklægningsstøtte: Ide: Reducerer produktionen ved at give landmanden et økonomisk incitament til at reducere produktionen betale for at jorden ikke dyrkes. Grafisk haves: G FK A ' B C C FK Velfærdskonsekvenser: Forbrugeren: Får reduceret C med A og B, dvs.: C = A B roducenterne: reduceres med C, omvendt øges det med A og betalingen fra staten for at braklægge jorden ( G ), dvs.: = A C + G Men hvor stor skal støtten være? en skal mindst udgøre B + C +, idet tilskuddet som minimum skal være lige så stort som ved at producere givet den høje pris. Altså skal gælde: G = B + C + = erstatter, idet der ikke skal betales mere end nødvendigt.

8 8 erved bliver ændringen i : = A C + G = A C + B + C + = A + B + Hvilket er det samme som ved støtteopkøb. Hvilken af de to politikker er bedst? et afhænger af om arealet af A + B + er større eller mindre end statens udgift til opkøb på G ( C ). Normalt er G ( C ) størst. Braklægningsstøtte er billigere for staten. Braklægningsstøtte er det bedste for samfundet (af to onder). amfundet: Ændringen af den samlede velfærd (W) er: Velfærd = C + G = A B + A + B + (A + B + ) = A B et har været smartere at give producenterne (A + B + ), hvorved ville være steget med netop (A + B + ). tatens subsidie ville omvendt have kostet (A + B + ). amlet ville velfærdseffekten have været nul.

9 9 Import kvoter: Ide: Kvoter begrænser udbuddet og holder dermed den indenlandske pris, o, over verdensmarkedsprisen, W. Grafisk haves: o W A B C I FK I Hvor og er henholdsvis den indenlandske udbuds- og efterspørgselskurve. Ved verdensmarkedsprisen udgør importen, I : I = I Gennemføres et forbud mod import vil der opstå en ny ligevægt baseret på de indenlandske udbuds- og efterspørgselskurver, dvs. ved ( o, o ). Velfærdskonsekvenser: Forbrugerne: Forbrugerens overskud reduceres med arealerne A, B og C, dvs. : C = A B C roducenterne: roducenternes overskud stiger med arealet A ved importkvoten, dvs.: = A

10 10 amfundet: amlet ændres velfærden med: Velfærd = C + = A B C + A = B C er er altså et samfundsøkonomisk tab forbundet med at indføre importkvoter. Told: En anden måde at reducere importen på er ved at pålægge importerede vare told. Tolden skal være mindst lige så stor som forskellen mellem prisen på verdensmarkedet, W, og den indenlandske pris, o, hvis importen fuldstændig skal neutraliseres. er indføres en styktold på t risen stiger med t fra W til o. Grafisk haves: upply o t W A B C emand o o Wt W

11 11 Velfærdskonsekvenser: Forbrugeren: Ændringen i forbruger overskuddet er givet ved: C = A B C roducenten: roducenternes overskud stiger med = A taten: Tolden giver et provenu på: Told = C amlet velfærd: Velfærd = C + + Told = A B C + A + C = B er udgør dødvægtstabet for samfundet. et er dog mere fornuftigt med en told end en kvote. Havde der været tale om en kvote ville området C som staten opnår i toldindtægter i stedet været gået til de udenlandske producenter.

12 12 katter og subsidier: Gennemslaget af disse afhænger efterspørgsels- og udbudskurven. e deles mellem producent og udbyder. Effekten af en stykskat: En styk skat angiver en betaling, t, til staten per enhed af varen solgt. Forbrugeren skal betale t mere for varen end producenten modtager. Grafisk haves: Ct FK A C t B t FK en nye mængde/pris bestemmes af den pris inklusiv skat, Ct, forbrugerne skal betale og dermed bestemmes mængden ( t ). et er forbrugerne som bestemmer ikke producenterne (forbrugersuverænitet).

13 13 om det ses er velfærdseffekterne følgende: Forbrugerne: Mister forbruger overskud (C) givet ved A og B, dvs.: C = A B roducenterne: Mister producent overskud () givet ved C og, dvs.: = C taten: Modtager et skatteprovenu givet ved A og C, dvs.: kat = A + C amlet realiseres et velfærdstab (W) på: W = B + er er fire betingelser som skal være opfyldt, når skatten er indført: - Mængden der sælges, t, og forbrugerens pris, Ct, skal være på efterspørgselskurven, dvs. der skal gælde: t = ( Ct ), hvor ( Ct ) er efterspørgselsfunktionen. - Mængden der sælges, t, og producentens pris, p, skal være på udbudskurven, dvs. der skal gælde: t = ( p ), hvor ( p ) er udbudsfunktionen. - en efterspurgte mængde må være lig den udbudte, dvs. der skal gælde: ( Ct ) = t = ( p ) - Forskellen mellem forbrugerprisen og producent prisen er præcis skatten, t, altså skal gælde: Ct p = t

14 14 Hvem betaler skatten? Er efterspørgslen relativt elastisk og udbuddet relativt uelastisk, vil størstedelen af skatten blive betalt af producenterne. Her er forholdet E E stort (tæt på nul numerisk lille). Grafisk haves: upply C FK t emand Er efterspørgslen relativt uelastisk og udbuddet relativt elastisk, vil størstedelen af skatten blive betalt af forbrugerne. Her er forholdet E E lille (det er et stort negativt tal forholdet er altså numerisk stort). Grafisk haves: t FK emand C FK t upply t FK

15 15 Hvor meget væltes over på forbrugerne? en procentuelle andel af skatte som væltes over på forbrugerne bestemmes ved: Overvæltningsprocent = E E E Effekten af subsidier: ubsidier er i natur det samme som en skat, men med modsat fortegn. Hvor en skat lægges til prisen og forhøjer den pris forbrugeren står overfor trækkes et subsidie fra og reducerer forbrugerens pris. Generelt gælder at: Er efterspørgslen relativt uelastisk og udbuddet relativt elastisk, vil størstedelen af subsidiet komme producenterne til gode. Her er forholdet E E Grafisk haves: numerisk stort (tallet er lille det er et stort negativt tal). emand C FK upply s FK s

16 16 Er efterspørgslen relativt elastisk og udbuddet relativt uelastisk, vil størstedelen af subsidiet komme forbrugerne til gode. Her er forholdet E E lille (og numerisk stort). Grafisk haves: C upply s FK emand FK s

17 17 er er ligeledes fire betingelser som skal være opfyldt, når subsidiet er indført: - Mængden der sælges, t, og forbrugerens pris, C, skal være på efterspørgselskurven, dvs. der skal gælde: s = ( C ), hvor ( C ) er efterspørgselsfunktionen. - Mængden der sælges, s, og producentens pris, p, skal være på udbudskurven, dvs. der skal gælde: s = ( p ), hvor ( p ) er udbudsfunktionen. - en efterspurgte mængde må være lig den udbudte, dvs. der skal gælde: ( C ) = s = ( p ) - Forskellen mellem forbrugerprisen og producent prisen er præcis subsidiet, s, altså skal gælde: C p = t ubsidier bruges altså omvendt af skatter nemlig for at øge udbuddet ved af sænke prisen på varen for forbrugeren.

18 18 Gevinster ved handel: et er tidligere blevet vist, at der er gevinster, når to forbrugere handlede indbyrdes, hvis de kunne handle sig frem til et punkt på kontrakt kurven. et lader sig naturligvis generalisere til to lande. Teorien blev opstillet af avid Ricardo i 1817 i The rinciples of olitical Economy and Taxation. er er yderligere gevinster at hente, hvis landenes økonomier er forskellige, idet landene i den situation vil have komparative fordele i forhold til hinanden. Kravet er her, at bytteforholdet mellem de to varer internt i landene er forskellige fra hinanden. Landet skal producere den varer, som den er relativ bedst til. efinition: Komparativ fordel: Land 1 har en komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis omkostningen ved producere varen i land 1 i forhold til omkostningerne ved at producere andre varer i land 1 er lavere end omkostningen ved at producere varen i land 2 i forhold til omkostningerne ved at producere andre vare i land 2. efinition: Absolut fordel: Land 1 har en absolut fordel i produktionen af en vare, hvis omkostningerne ved at producere den er lavere end i land 2.

19 19 Handel, produktion og forbrug: et antages, at der kun er små eller ingen transportomkostninger. et bliver med handel muligt for samfundet at forbruge varebundter, som ikke ligger inden for økonomiens produktionsmulighedsområde. Betragt land 1 med to varer x og y: y Verdensmarkedsprisforholdet wx/wy Indenlandsk prisforhold x/y MRT Eksport MO Import U1 U2 x Verdensprisforholdet er forskelligt fra det indenlandske, hvis bytteforholdene mellem varerne internt i landene er forskellige. er kan opnås et højere nytte niveau (fra U 1 til U 2 ) ved at handle.