Bilag C: Feltnoter: Observation af gymnasiebibliotekars undervisning i informationssøgning for 2.e.

Transkript

1 : Feltnoter: Observation af gymnasiebibliotekars undervisning i informationssøgning for 2.e. Onsdag d. 2. november Jeg møder på Støvring Gymnasium kl , og går ned i biblioteket til G. Vi taler indledningsvist om hendes undervisning i informationssøgning, som hun i denne og foregående uge har holdt for fire 2.g klasser, og mangler den sidste fredag i denne uge. Jeg spørger ind til hendes indtryk af hvor langt eleverne er nået i processen med at indkredse emne og problemformulering til dansk- eller historieopgaven. G svarer, at mange ikke er kommet ret langt, da de først for få dage siden har skulle angive hvilket fag (dansk eller historie) de vil skrive i. Jeg spørger ind til, om eleverne virker til at mene, at G s undervisning er relevant, og om de kan huske meget af det, hun introducerede dem til i 1.g. G svarer, at det kan langt de fleste ikke. Det er lang tid siden for dem, og dengang fik de introduktionen på et tidspunkt, hvor de fik mange øvrige informationer ved skolestart. Desuden virker det mere relevant for dem nu, hvor de har en opgave at forbinde informationerne til. G nævner problemer ved at hun kun har 1 time til undervisning for en 2.g klasse, og at hun burde have minimum 3 gange så meget, for at undervisningen kunne blive bedre. Hun erkender, at det er et spørgsmål om ressourcer. Jeg spørger, om det ikke er blevet bedre siden hun startede, da hun er blevet fastansat med flere timer og har opbygget et reelt bibliotek fra en bogkælder. Det giver G mig ret i, men det har taget sin tid, og gymnasierne er mere økonomisk trængte nu end dengang. 1

2 Kl : Undervisningen starter, og G introducerer forløbet, og fortæller at jeg sidder med på sidelinjen, og at eleverne skal besvare mit spørgeskema igen senere på dagen. G sender nogle foldere rundt, og fortæller eleverne at de skal tage den, der er relevant for dem, afhængig af om de skriver opgave i dansk eller historie. Hun fortæller, at der står stort set det samme i dem, men stadig med hvert sit fokus på dansk eller historie. Folderne kan bruges ikke kun til deres opgave nu, men også til deres studieretningsprojekt i 3.g. G fortæller, at hendes undervisning i dag hovedsageligt vil fokusere på historie, da så mange skriver i det fag. G siger, at de bare må afbryde og stille spørgsmål. Ellers speedsnakker hun bare, da de har et meget stramt program Det er vigtigt, at jeg ved hvad jeg har behov for at vide, for at kunne bruge de rigtige kilder. 2 jeg kan bruge og hvordan de er opbygget, for at søge information. 2 Det er vigtigt, at jeg evaluerer informationskilden og de informationer jeg finder. 5 G beder desuden eleverne om at lukke deres bærbare computere ned, da hun ikke kan konkurrere med Facebook eller Twitter. G. åbner et worddokument, som vises på projektor. Dokumentet indeholder samme punkter, som folderen hun delte rundt. Hun starter med at understrege betydningen af at have en klar problemformulering. Ikke bare et overordnet emne som Romerriget eller vikingetiden, men mere præcist. G siger, at hvis de endnu ikke er nået så langt med deres problemformulering, kan et opslag i Den Store Danske Encyklopædi måske hjælpe med en præcisering. G introducerer kort til DK5 s registerbog, som de kan bruge til at finde bøger i biblioteket eller bogkælderen. G går videre til hvilke overvejelser de skal gøre sig omkring valg af materialer, og nævner først sværhedsgraden det kan være svært at se, om en bog er for børn eller voksne, og G siger, at hun har sorteret flere bestillinger fra, som hun kunne se var børnebøger. G fortæller, at sidetallet er en god indikator for om bogen er rettet mod børn eller 2

3 jeg kan bruge og hvordan de er opbygget, for at søge information. 2 Det er vigtigt, at jeg ved hvordan og hvor jeg finder de informationer jeg skal bruge. 3 Jeg bruger IT til at søge efter informationer. 1 Det kan være svært, at lære alle de digitale og elektroniske værktøjer at kende, hvis jeg ikke har andre til at hjælpe mig. 1 voksne. Desuden skal de overveje, om de vil bruge hele værket, eller dele af flere værker, og hvor mange bøger de vil bruge. G fortæller, at når de bestiller materialer, kan de bestille det til afhentning på biblioteket. Hun fortæller, at de skal huske at aflevere det inden juleferien. G går nu videre til punktet omkring hvordan man søger, understreger igen, at det er vigtigt at de indkredser deres emne. G fortæller, at der er flere vinkler på et emne, og de skal vide hvilken retning de vil gå. G viser nu eleverne hvilke baser de kan søge på via SGY s hjemmeside: Gymbas, som er en fælles biblioteksbase for alle nordjyske gymnasier. G viser hvordan man kan søge i basen, og viser, at hvis man klikker sig gennem emnekategorierne, f.eks. historie vikingetid som giver 50 poster. G viser hvor man kan se relevante informationer som materialetype og andre metadata om posten, som eleverne kan bruge til at vælge en bog til eller fra. G nævner igen at eleverne skal være obs på forskellen mellem børne- og voksenbøger. G går videre til muligheden for avanceret søgning, og forklarer hvordan man søger i f.eks. forfatter- eller titelfelt. G fortæller, at det ikke altid er de samme poster man får frem via avanceret søgning som via emnekategorierne pga. de emneord bøgerne er blevet tildelt. G forlader Gymbas og går ind på Rebild Bibliotek, men siger, at her vil hun ikke bruge så meget tid, men vil bare kort vise, at biblioteket og dets hjemmeside altså er meget andet end bare bøger. G viser eleverne Bibzoom og Netmedier, og fortæller at de har adgang til Netmedier hjemmefra, hvis de er oprettet som låner. G forlader Rebild Biblioteks hjemmeside, og går videre til Aalborg Bibliotekernes hjemmeside. Her viser hun de materialer, som man har adgang til under Biblioteket Online og fortæller, at selvom eleverne bor i Støvring, kan de godt oprette sig som lånere på Aalborg Bibliotek 3

4 jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 Jeg skal vide, hvilke kilder jeg kan anvende, samt hvordan jeg søger i dem, for bedst muligt at finde den relevante information. 3 og på den måde få adgang til deres ressourcer. G viser desuden hvilke informationsressourcer man kan finde under Netbaser og e-ressourcer hjemmefra. G går nu videre til bibliotek.dk, og fortæller, at det er hele Danmarks bibliotek. Hun pointerer, at det er en meget stor base, og at eleverne derfor skal tænke over bl.a. hvilken slags materiale de skal bruge, så de kan afgrænse det i søgningen. G viser søgefeltet, og giver et eksempel ved at søge på Romerriget som emne, som giver over 3000 poster. G viser nu hvordan man kan afgrænse til sprog, materialetype, udgivelsesår osv., så søgeresultaterne nu bliver kraftigt reduceret. G går ind på en af posterne, og fortæller, at man også skal være opmærksom på de andre muligheder man får, f.eks. anmeldelser af bøger. G fortæller eleverne, at hvis de opretter sig som brugere på bibliotek.dk får de flere muligheder. Hun fortæller dem at de kan logge ind med en WAUF-kode (Were Are You From), som SGY er tilmeldt. Det kan f.eks. give dem adgang til Forfatterweb.dk. En elev spørger, om man også kan det via ens profil fra folkebiblioteket. G svarer, at det kan man godt, men hvis man er logget ind med ens SGY profil, kommer man direkte ind på Forfatterweb.dk. G viser, hvordan man bestiller en bog på bibliotek.dk. Hun nævner igen, at eleverne kan sende bestillingen til Støvring Gymnasium, og så ekspederer hun den. G spørger, om de har spørgsmål. En elev spørger, om hvis man skal bestille mere end 1 bog, om man bare kan gøre det løbende. G svarer, at det kan man, men der er også en kurv man kan lægge posterne i. 4

5 Det er vigtigt, at jeg evaluerer informationskilden og de informationer jeg finder. 5 Jeg skal kritisk kunne analysere de informationer jeg finder. 5 Jeg skal kritisk kunne analysere de informationer jeg finder. 5 G går nu videre til online leksikonet Den Store Danske Encyklopædi. Hun siger, at hun godt ved, at eleverne ofte tyr til Wikipedia (eleverne nikker og griner lidt), men at de her skal være meget opmærksomme på, at folk kan skrive enten forkert eller mangelfuldt. Derfor er det vigtigt at være meget kritisk når man læser artikler på Wikipedia, og der er forskel på, om det er S (klassens historielærer), der med sin faglige viden kan sortere ukorrekt information fra, eller om det er dem, der læser artiklerne. G fortæller videre, at fordelen ved Wikipedia er, at det ofte er meget lange artikler, men det er stadig ingen garanti for, at det er rigtigt. G fortæller om en undersøgelse som peger på, at fejl i artikler i Wikipedia kun bliver rettet de første 2 måneder, derefter får artiklen lov til at leve sit eget liv. Her skal de være opmærksomme på forskellen til Den Store Danske Encyklopædi, som har en redaktion, der retter alle fejl. G forlader Den Store Danske Encyklopædi, og går videre til søgemaskinen Google. Her starter G med at referere til sorte huller, dvs. de hjemmesider, der direkte misinformerer brugerne. Hun viser et eksempel ved at søge på ordforklaring, hvorved hun kommer ind på hjemmesiden hvor forklaringen på eksempelvis en pyramide er, at der er en mideart, som lever i Egypten. G siger, at det ved hun godt, at 2.e kan gennemskue, men hun vil bare vise, at det er meget nemt at blive vildledt på nettet, hvis man ikke er kritisk. Eleverne griner lidt. G fortæller desuden at der er undersøgelser der viser, at Google gemmer ens søgeadfærd, sådan at hitsene fremover bliver tilrettelagt på baggrund af det man tidligere har søgt på. Det betyder, at selvom 2 personer søger på nøjagtigt samme søgeord, vil de ikke nødvendigvis få præsenteret de samme hits i samme rækkefølge. Eleverne skal derfor vide, at Google er en pengemaskine, der tjener på brugernes søgninger, og de derfor ikke skal være blinde for, hvordan og hvilke søgeresultater de får frem. 5

6 kendskab til hvilke jeg kan bruge og hvordan de er opbygget, for at søge information. 2 Jeg skal vide, hvilke kilder jeg kan anvende, samt hvordan jeg søger i dem, for bedst muligt at finde den relevante information. 3 G understreger nu betydningen af andre faglige databaser, og deres kvalitet. Hun fortæller, at Aalborg Universitetsbibliotek årligt bruger omkring 10 millioner kr. på databaser, så det vidner om, hvor vigtige de er. G går nu videre til Skodabaserne, som indeholder en række gode baser og fagportaler, som eleverne gratis kan bruge via deres UNI-login. Hun siger, at det bestemt også er relevant for de elever, der skriver i faget dansk. G går ind på Infomedia, og viser eleverne hvor de kan søge henne, og hvordan de afgrænser søgningen i eksempelvis titelfelt, artikelhoved, tid osv. Hun fortæller, at i nogle poster er der PDF-filer med artiklerne, som eleverne bare kan åbne. En elev fortæller, at de bruge Infomedia meget til deres AT-opgave, men spørger hvordan det kan være, at de kun fik artikler fra Ritzau? G viser hvordan man på hjemmesidens højre side kan afgrænse til medietypen. En anden elev fortæller nu, at hun også havde brugt Infomedia før, men at hun havde besvær med at få fuld adgang til posterne. G svarer, at det lyder mærkeligt; det kan hun ikke forklare. Men da de allerede kender Infomedia, vil hun ikke bruge så meget tid på den base. G går videre til Faktalink, og viser eleverne hvordan de kan søge her. Derefter går G videre til Forfatterweb, og viser hvordan man ved at gå en på en bestemt forfatter, både kan få informationer om personen samt en masse relevante henvisninger. G går nu videre til Fagenes Infoguide, og fortæller, at det er links der er udvalgt af svenske gymnasielærere med særligt fokus på undervisningsbrug. G viser, hvordan de her først præsenteres for meget 6

7 Jeg skal vide, hvilke kilder jeg kan anvende, samt hvordan jeg søger i dem, for bedst muligt at finde den relevante information. 3 Det er vigtigt, at jeg ved hvordan og hvor jeg finder de informationer jeg skal bruge. 3 jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 generelle kilder, hvorefter de kan klikke sig videre til mere specifikke emner. G forlader Fagenes Infoguide og går videre til hjemmesiden Textanalyse. Hun fortæller, at SGY betaler mange penge for at have abonnement hertil, og spørger eleverne, om de kender hjemmesiden? Eleverne lyder lidt usikre, men nogle mener, at have brugt den før. G fortæller, at Textanalyse har en rigtig god værktøjskasse med f.eks. analysemodeller til eventyr o.m.a. G går videre til Filmstriben.dk og fortæller, at ikke kun folke- og uddannelsesbiblioteker har adgang til portalen, men også private, hvis man logger ind. Hun fortæller, at der f.eks. er film om Karen Blixen, for dem der skriver i dansk. Hun viser desuden hvordan man kan søge på vikingetid og får her nogle poster. En elev spørger, om det kun er via folkebiblioteket man kan få adgang? G svarer; både ja og nej, og fortæller, at alle de baser hun har vist dem, kan de få adgang til via med enten deres FC-login eller deres UNI-login. En elev spørger, om G vil vise, hvordan man søger noget til faget dansk. G virker lidt distræt, og siger hurtigt, at man går ind her (viser hvor søgefeltet er), og skriver det man vil søge på. Klokken ringer, men G spørger, om hun ikke hurtigt må gøre det sidste færdigt. Elever og lærer samtykker. G går videre IT Support Center, som via et abonnement giver eleverne adgang til undervisningsrelevante filmudsendelser, som DR eller TV2 har ophavsret til. 7

8 200 G runder af, og siger, at det var hendes lynintroduktion til litteratur- og informationssøgning. Hun fortæller, at hun de næste 3 timer kan hjælpe eleverne med litteratursøgning til deres opgaveemner : Eleverne går nu ud til pause. Enkelte elever bliver, og taler med historielæreren S om deres emner. 205 En elev spørger G hvad hun skal gøre, når hun ikke kan finde sit UNI- login. G svarer, at så kan hun finde det. Hun beder om elevens navn, og går straks ned i biblioteket for at finde det I slutningen af pausen aftaler jeg med G og S, at eleverne får mit spørgeskema i starten af 4. time, da jeg gerne vil, at eleverne får lejlighed til at bruge G s undervisning i praksis, og siger, at det måske kan få en betydning for deres besvarelse af spørgeskemaet 2. gang : 2. time starter, og S forklarer eleverne hvad der skal ske: han vil gå rundt og tale med eleverne om deres emner og problemformuleringer, og imens står G til rådighed til hjælp til litteratursøgning i de næste tre timer. En elev spørger, om G ikke har meget undervisning? G griner lidt og svarer, at nu har hun nærmest slået eleverne ihjel med hendes kompakte introduktion, så nu vil hun ikke sige mere ved tavlen, men at de meget gerne må henvende sig til hende enkeltvis. En elev henvender sig til S og spørger, om man bare kan gå ned og hente noget materiale, hvis man ved hvad man skal skrive om. Før han når at svare, spørger hun videre, om man først skal have problemformuleringen på plads, før man kan finde litteraturen? 8

9 Det kan være svært, at lære alle de digitale og elektroniske værktøjer at kende, hvis jeg ikke har andre til at hjælpe mig. 1 kendskab til hvilke jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 S svarer, at det behøver man ikke. Litteraturen kan være en hjælp til at afgrænse emnet og finde en problemformulering. S og G cirkulerer rundt blandt eleverne. Jeg forsøger at følge G. G taler med 2 elever, som gerne vil have hjælp til at oprette sig som brugere på bibliotek.dk. Eleverne stiller G meget konkrete spørgsmål, som: hvad er min pinkode?, hvorfor står der Aalborg Bibliotek og ikke Støvring?. G svarer eleverne på deres spørgsmål, og forklarer igen hvad fordelen er ved at vælge et favoritbibliotek. Hun fortæller desuden, at eleverne har adgang til nogle abonnementsbetalte baser, hvis de vælger Aalborg Bibliotek som favoritbibliotek. Hun forlader de 2 elever, og går videre til en anden elev, som har brug for hjælp til at se, hvordan hun via Mariagerfjords Bibliotek kan få adgang til e-ressourcer hjemmefra. G guider eleven rundt i på hjemmesiden, men tilsyneladende er der ikke fjernadgang til flere af ressourcerne. Det undrer G, men eleven svarer, at hun vil tage ned til biblioteket og spørge dem om hjælp. En anden elev står bag G og venter, og siger, at hun ikke kan finde nogen bøger på biblioteket om korstogene. G svarer, at det måske er fordi det allerede er udlånt, og spørger om eleven har søgt i bibliotek.dk. Det svarer eleven nej til, men de går sammen ned i biblioteket, hvor G kan se, at der kun er generelle værker tilbage om emnet. Hun opfordrer eleven til at gå ind på Faktalink, og se hvad hun kan finde her. En anden elev står nu ved siden af G og siger, at hun ikke kan finde nogen bøger på hylden med G svarer, at måske har biblioteket slet ikke noget med det nummer. Hun spørger hvad eleven vil skrive om, og går nu ned til et andet område i biblioteket, og tager flere bøger omhandlende KZ-lejre. Hun spørger eleven, hvad hendes vinkel er. Eleven svarer, at hun endnu 9

10 jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 Det er vigtigt, at jeg ved hvad jeg har behov for at vide, for at kunne bruge de rigtige kilder. 2 ikke har sat sig fast på noget bestemt. G opfordrer eleven til at gå ind på som to forskere fra Københavns Universitet står bag. En ny elev henvender sig til G, og siger, hun skal bruge noget om KZlejre. G svarer, at hun lige har udleveret det til en anden elev, men de går sammen ned til vedkommende, og ser på hendes bøger. G nævner igen holocaust.uddannelse.dk og Faktalink som relevante kilder. G går nu tilbage til klassen, og spørger 2 drenge hvordan det går. De svarer kortfattet og mumler et utydeligt svar. En anden elev henvender sig om hjælp til at finde en bestemt bog på biblioteket, og G følger med. Imens snakker S med forskellige elever om deres emner. Derefter går han ud på gangen til de andre elever. Efter S og G er gået, udvikler snakken blandt eleverne sig til mere hyggesnak. G kommer tilbage til klassen, og siger at hun vil gå ud til eleverne på gangen, men så ringer det til frokostpause : Timen starter igen, og en elev spørger G om hun kan få sit UNI-login igen. G går ned i biblioteket, og henter en seddel med alle elevers UNIlogin, og en saks, udklipper elevens kode og udleverer den til eleven. En af de elever, som G tidligere hjalp med henvisning til kilder vedr. KZ-lejre og jødeforfølgelse, henvender sig igen og spørger om hjælp til at sortere i litteraturen. De taler lidt om præcisering af emnet jødeforfølgelse. G foreslår hjemmesiden holocaust.uddannelse.dk igen. De ser sammen på hjemmesiden, og finder relevante links. G metakommunikerer med eleven om, at hun nu allerede er nået så langt med en afgrænsning, at det skal handle om benægtelse af 10

11 Det er vigtigt, at jeg ved hvad jeg har behov for at vide, for at kunne bruge de rigtige kilder. 2 jeg kan bruge og hvordan de er opbygget, for at søge information. 2 Jeg har brug for en klar forståelse for hvad problemet er, for at vide hvilken form for information jeg har brug for. 3 jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 jødeforfølgelse. Eleven beder nu om sit UNI-login. Sammen går G og eleven ind på Faktalink, og ser på de henvisninger der er. G spørger eleven, om hun nu er nogenlunde kørende, hvilket eleven bekræfter. En anden elev spørger nu om hjælp til at præcisere et emneord. Han fortæller, at de har haft noget om postmodernisme og 60 er-modernisme, og spørger om det kan bruges som søgeord. G er i tvivl, men opfordrer eleven til at gå ind på litteratursiden.dk temaer. Her kan eleven finde noget om den opdeling han leder efter. En ny elev henvender sig, og fortæller, at han søger i Gymbas, vælger SGY og finder en bestemt bog, men der står at den kun findes i Hjørring. Det undrer G, men beder ham gå ind på bibliotek.dk, for her at bestille den hjem. Det viser sig, at eleven er lidt usikker på emnet, og spørger ind til hans muligheder ved at vælge Alexander den Store som emne. Han søger på emnet i bibliotek.dk, og viser bagefter G et dokument som S har lavet, med mulige emner til historieopgaven. G svarer, at det kan hun desværre ikke hjælpe med, men spørger alligevel ind til elevens ønsker, og hvad han selv mener, er realistisk. G runder samtalen af, og siger, at eleven må tale med S om emnevalg. En anden elev spørger efter en bestemt bog, som hun ikke kan finde på biblioteket, men ved er i bogkælderen. G går med eleven, og da de kommer tilbage, vil de søge i bibliotek.dk efter flere kilder på emnet, men der er tilsyneladende problemer med elevens computer. Mens eleven genstarter computeren, kommer en anden elev og siger, at han har fundet et bog til sit emne, og han kan se at den står på biblioteket. G fortæller, at han bare selv kan udlåne den via udlånscomputeren. Eleven virker lidt usikker, men går hen på biblioteket for at prøve. 11

12 Speciale: Undervisning i informationskompetence jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 Det er lige meget, om jeg finder informationerne digitalt, elektronisk, trykt eller gennem et menneske. Det vigtigste er bare, at kilden er den bedste. 2 En ny elev beder om hjælp til et opslag i Den Store Danske Encyklopædi, og her viser G hende et opslagsværk kun om Nordisk Mytologi, som eleven bliver meget begejstret for. Eleven fortæller desuden at hun har fundet andre bøger vis DK5s registerbog. Eleven som skulle låne en bog på biblioteket kommer tilbage, og beder om hjælp, da stregkoden giver en mærkelig tilbagemelding. G går med ham tilbage til biblioteket og forklarer, at den rigtige stregkode står inde i bogen, og ikke uden på omslaget. Hun griner lidt, og siger, at det er en bog der blev registreret før hun kom til. Hvis det var hende der havde registreret den, ville hun have placeret stregkoden mere synligt. Mens G er i biblioteket kommer en elev og beder om hjælp til at finde bøger om Oldtidens filosoffer, G viser eleven forskellige steder på biblioteket, hvor eleven kan finde bøger om forskellige aspekter af emnet. G går tilbage i klassen, og en elev beder om hjælp til bestilling af en bog. G beder eleven om at sende hende en mail med oplysningerne, så vil hun bestille den jeg kan bruge, for at søge information, enten på egen hånd eller ved hjælp af eksempelvis en bibliotekar. 2 bibliotek.dk, men det virker nu. G viser eleven hvilke baser hun evt. kan søge i, og de taler lidt om elevens muligheder for brug af Aalborg Bibliotekernes databaser med fjernadgang. G viser eleven Faktalink og Forfatterweb, som eleven nu vil se nærmere på. G går over til 2 andre elever, som vil skrive i faget dansk, og taler med dem omkring deres muligheder med forfattere som Klaus Rifbjerg og Mikael Strunge som emner. Det ringer nu til pause : 4. time begynder, og G fortæller, at de nu skal besvare mit spørgeskema igen. Jeg introducerer kort min undersøgelse igen, men siger, at det kun er de 12

13 23 elever, der besvarede spørgeskemaet første gang, der behøver at besvare i dag Eleverne går i gang med at besvare spørgeskemaet, og 10 elever beder om en papirversion. Efterfølgende takker G og jeg af, og lover dem alle kage næste gang vi ses. Jeg går med G tilbage i biblioteket, og vi taler lidt om dagens forløb. G roser eleverne, og siger, at de har været meget motiverede og engagerede i dag i forhold til de andre klasser, og at flere af dem er kommet relativt langt i deres proces. Vi taler igen om den manglende tid for G til at gå i dybden med søgestrategier, men taler også om betydningen af at søgningen har en direkte relevans for hver elev og dennes emne. Til det svarer G, at hun bare håber på, at de efterfølgende kommer alle sammen og beder om hjælp til litteratursøgning, når de er kommet længere med deres problemformulering : Vi runder af og siger farvel. 13