Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d

Transkript

1 Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d

2 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning og synopsiseksamen EVA-rapporten og Følgegruppens 7. rapport En ny faglighed?

3 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppes identitet Én faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag: hist.b/rel.c/samf.c Fælles mål, bla.: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg Fællesfagligt indhold: globalisering og kulturmødet, områdestudium, identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, værdier og livsformer, religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv, det gode samfund.. De fællesfaglige emner behandles ud fra de tre fags kernestofområder. Ingen særfaglige mål!!! Faggruppen afsluttes med en fælles synopsiseksamen med A. 24 timers eller B. 3 timers indiv./ gruppeforberedelse med ukendt bilagsmateriale og 45 min. indiv. eksamination med udgangspunkt i synopsen

4 Kernestof der skal i spil Historie dansk historie og identitet hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag / natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Religion kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. Islam, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst udvalgte sider af yderligere én religion religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære mv. etiske eller filosofiske problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Samfundsfag politiske ideologier demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge og styringsinstrumenter.

5 Det fælles og det særfaglige Historie Samfundsfag Religion

6 Sammenhæng I faggruppen og i særfaget historie religion samfundsfag

7

8 Emne Fokus Produktkrav Ol i Kina Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Vestlige værdier Ideologier og fjendebilleder islam i Danmark Det moderne Kina mellem tradition og fornyelse Fagenes samspil og fagenes identitet Hist: Danmarkshist. Rel: sekul. og afsekul. Samf: senmod. / social. Demokrati, menneskerettigheder religion (kristendom) og stat. Fjendebil. Nazisme, komm. Islam i Danmark i et soc., pol, rel. Perspekektiv. Fra Mao og frem Politiske, økonomiske, sociale, retslige, religiøse aspekter aktuelt intet Guidning i Århus Synopsis med fokus på selve synopsisformen Synopsis med fokus på formen og på anvendelse af særfagligt stof Synopsis med fokus på formen, særfagligt stof og fremlæggelse Identitetsdannelse i.. Repetition Synopsis udarbejdet under eksamenslignende betingelser

9 Hvad er en synopsis: En synopsis er et problemorienteret talepapir der strukturerer behandlingen af et givet emne. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men som skal uddybes mundtligt overfor censor og lærer ved selve eksaminationen. Synopsen skal fungere som oplæg til en diskussion/dialog ml. kursist lærer og censor. Synopsen er således ikke en færdig besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Synopsen skal være åben for uddybninger og tilføjelser. Synopsen hjælper til at strukturere den mundtlige eksamen. På den måde fungerer synopsen som en slags talepapir, som fastholder den røde tråd for kursisten til eksamen. Den mundtlige fremlæggelse skal bl.a. indeholde præsentation af den / de centrale problemstilling(er), de anvendte kilder og metoder, samt de konklusion(er) der kan drages.

10 Opbygning af en synopsis 1. En problemformulering: Omdrejningspunktet for hele synopsis Problemformuleringen udtrykker en (eller flere) overordnede problemstillinger Problemformuleringen afgrænser og strukturerer emnet. Problemformuleringen lægger op til en flerfaglig tilgang (alle 3 fag skal i spil) En problemformulering kan bygges op omkring en undren, et paradoks, en fordom, en hypotese 2. En tekstkarakteristik 3. En problemanalyse Problemformuleringen uddybes i form af et antal underspørgsmål. Sørg for at der både er spørgsmål der lægger op til redegørelse, til analyse, til vurdering og til perspektivering. Underspørgsmålene besvares i stikordsform ved hjælp af teksterne og relevant pensum fra de tre fag 4. Konklusion En konklusion, hvor hovedproblemstillingen besvares gerne diskuterende. Problemstilling og konklusion skal være fuldt udfoldende, resten i overskrifts- og stikordsform. Omfang: Ca. 2 3 maskinskrevne sider.

11 Kursistsynopsis Hvilke økonomiske og sociale problemstillinger har Kina efter reformerne i og hvad gøres der for at løse dem? Hvordan har den økonomiske situation udviklet sig i Kina siden reformerne i 1979? - Hvordan har levestandarden en udviklet sig? - Hvilke fordele og ulemper har reformøkonomien? Hvordan har samfundet ændret sig efter kapitalismens indtog? - Hvilke problemer for at komme ind på arbejdsmarkedet? Hvad kræver det at komme ind? - Har det skabt skel i samfundet? Er klassesamfundet tilbage i Kina? Hvilken plads og udvikling har religion haft i det kommunistiske Kina siden Mao 1949? - Hvilke religioner er mest betydningsfulde i Kina? - Hvilken funktion har religion i dag? Bruges de af Partiet?

12 Analyse af problemformuleringen: Hvordan har den økonomiske situation udviklet sig i Kina siden reformerne i 1979? Fra planøkonomi til kontrolleret kapitalisme Generel bedre indtjening, købekraft, uddannelsesforhold, sundhedssystem - hvis man kan betale ovs. (jf. Hatla Thelle Kina set indefra tabellerne s ) Privatisering af arbejdsmarkedet (jf. Tekst 1) Skellet mellem rig og fattig bliver større (jf. Tekst 1) Fordele ved reformøkonomien: Økonomisk vækst, levestandard øges, Ulemper ved reformøkonomien: Det sociale sikkerhedsnet forsvinder, Hvordan har samfundet ændret sig efter kapitalismens indtog? Kun dem ansat der er behov for, mod job til alle tidligere (statsejede virksomheder) Guanxi-system forbindelser, nepotisme (begunstige venner/slægtninge) (jf. Tekst 3 + Kina set indefra af Hatla Thelle s. 42 Social kapital ) Stor forskel mellem rig og fattig rigtig mange fattige som lever for under 1$ om dagen Store forskelle på by og land Byen(særligt på østkysten) langt økonomisk stærkere end landet Hvilken plads og udvikling har religion haft i det kommunistiske Kina siden Mao 1949? Buddhisme den største religion i Kina Kristendom & Islam spiller også en rolle Religion har været undertrykt og udsat for overgreb gennem store dele af tiden under kommunisme Der blev religions frihed i forfatning i 1975, men først nu er den begyndt slå igennem (Jf. TEKST 4) Religion er begyndt modtage økonomiske støtte til (gen)opførelse af templer/kirker Religion har fået mere frihed i et håb om skabe social ro i Kina (Jf. TEKST 5)

13 Konklusion Det kommunistiske Kina, har efter reformerne i 1979 valgt at nedprioritere en del af idealerne på de økonomiske områder for derved at øge velstanden i Kina. Konsekvensen af dette har dog været forskellige sociale uligheder, blandt andet stor forskel mellem rig og fattig, samt mellem land og by, som man nu forsøger løse, da man forsat ønsker at køre en kommunistisk linje rent politisk. Grundet disse skel i samfundet er der begyndt at opstå social uro, og man forsøger nu at løse uroen ved at bløde op overfor åbenhed for religion, i håbet om at dette kan skabe ro. Kina har altså udviklet sig ideologisk, fra ren kommunisme til blandings-samfund, hvor man på den ene side ønsker at føre en kommunistisk politik, men samtidig tillader religion og kapitalisme. Det er derfor svært at sige hvor Kina er på vej hen i fremtiden, men der vil formentlig komme yderligere ændringer for at holde styr på landet.

14 Eksamen Prøveform A eller B Prøveform A: Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider. Bilagsmaterialet skal i videst muligt omfang indeholde forskelligarte-de materialetyper. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere flerfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 45 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål af eksaminator.

15 Særligt for prøveform B: Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider. Bilagsmaterialet udleveres 3 timer før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres.

16 Karakterbeskrivelse: Karakteren 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Der præsenteres en velstruktureret, velargumenteret og udtømmende problemstilling der rummer potentiale til inddragelse af alle tre fag. Problemstillingen dokumenteres systematisk med relevant materiale og den analyseres under sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden og teoretiske begreber fra fagene. Kursisten argumenterer sammenhængende og uddyber i dialog centrale faglige sammenhænge. Kursisten kan på kvalificeret vis indgå i en diskussion og dialog om fagenes særkende og hvorledes fagene i samspil skaber en helhedsforståelse af problemstillingens historiske og nutidige sammenhænge.

17 Karakterbeskrivelse: Karakteren 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Der præsenteres en problemstilling med få centrale aspekter og i begrænset omfang med potentiale fra de tre fag. Problemstillingen behandles usikkert med hensyn til dokumentation, og metodiske færdigheder og relevant viden fra fagene er kun til stede i begrænset omfang. Kursisten kan nogenlunde placere problemstillingen tidsmæssigt i et historisk og nutidigt perspektiv.

18 Eva-rapporten 2008 Resultater ved eksamen i KS i sommeren 2007 Hf på gymnasieskoler og hf-kurser mv. Gennemsnit 5,8 Andel over 7 26,4 % Andel under 02 9,1 % Hf på VUC Gennemsnit 6,3 Andel over 7 31,9 % Andel under 02 6,4 %

19 EVA-rapporten 2008 Polarisering blandt lærerne i deres holdning til faggruppen Krævende opgave at implementere faggruppen Uklarhed omkring forholdet mellem det fler- og det særfaglige Kritik af den flerfaglige prøve: synopsiseksamen? Uens forberedelsestid Behov for fælles planlægning, fælles rammer for faggrupperne på skolerne Behov for at flere lærere kan være til stede samtidig Vanskeligt at integrere kernestoffet. Blandt samfundsfagslærerne angiver mere end 40% at 1 område er svært at dække, historielærerne angiver 2 områder og religionslærerne at 3 områder er svære at dække.

20 Rapport nr. 7 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser. Angående eksamensafholdelsen i de to faggrupper anbefaler følgegruppen, at der sker en smidiggørelse, således at prøverne i (..) kultur- og samfundsfagsgruppen erstattes af interne prøver (uden ekstern censur), og således at institutionen inden for eksamensbekendtgørelsens rammer afgør, om der skal deltage to eller tre lærere i bedømmelsen. Bekendtgørelsen fastslår, at de relevante faglige kompetencer skal være repræsenteret.. Følgegruppen noterer, at evalueringerne af de to faggrupper peger på problemer med fagsamarbejdet, som betyder, at kombinationerne ikke er hensigtsmæssige. Følgegruppen noterer med bekymring, at lærerne mener, det er svært at nå de faglige mål.

21 KS: Ny faglighed der udfordrer særfaglighedens monopol Flerfaglighed den mindst ambitiøse fortolkning additiv model, ingen egentlig udveksling mellem fagene samspil entydigt på særfagenes præmisser. Udbredt risiko i KS Fælles-faglighed af særfaglighedens råstof : Fagene agerer på en fælles scene: genstandsområde/metode/begreber Fagsamarbejdet muliggør refleksion over ligheder / forskelle mellem fagene Fagene fungerer som redskaber frem for mål i sig selv Forudsætning: udvikling af en områdedidaktik for faggruppen i dialog med de 3 fags didaktiske tradition, efteruddannelse, nye lærebøger Overfaglighed skal styrkes Den problemorienterede tilgang i faggruppen og eksamensformer gør det nødvendigt at prioritere tid fra særfaglighed til opbygning og træning af overfaglige kompetencer: fx at formulere problemstillinger, at stille spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer, at argumentere Bl.a. Joe Moran: Interdisciplinarity

22 Ændrer fagsamarbejdet fagene? Historie: tematisk tilgang sammenvæves med kronologien religioners rolle som med / modspillere mere i fokus mentalitetshistorie bliver en af de bærende dele i faget fokus på overblik / historisk bevidsthed Samf: internationale forhold spiller større rolle på C-niveau Samfundsfags metode anvendes på andre samfundstyper end nutidige, demokratiske samfund. Sociologi mere markant rolle Økonomi vanskeligere at integrere i faggruppen Rel: sociale, politiske, kulturelle aspekter af religionerne opprioriteres en sociologisk tilgang til religioner som konkrete, historiske aktører, dominerer over en mere abstrakt og fænomenologisk/ teologisk fokusering på dogmer, myter og ritualer uden kontekst