Vejledning om behandling af civile sager ved Sø- og Handelsretten efter 1. januar 2007.

Transkript

1 Vejledning om behandling af civile sager ved Sø- og Handelsretten efter 1. januar INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning A. Sø- og Handelsrettens landsdækkende kompetence. A.1 Retsplejelovens 225 sagens anlæg direkte ved Sø- og Handelsretten A.2 Retsplejelovens 227 henvisning til Sø- og Handelsretten A. 3 Særlige sager B. Den indledende forberedelse. C. Forberedende møder ( 353 og 355, stk. 1). Den videre forberedelse. Berammelse af hovedforhandling. C møde C , stk. 4: Bevisførelse der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt C møde afholdes ikke C. 3 Tidsrammer for forberedelsen og tidspunkt for hovedforhandlingen udenfor 353-møde. Ændring af rammer og tidspunkter. C.4 355: Yderligere retsmøder. Særregel om processkrifter. C.4.1 Yderligere retsmøder i henhold til 355, stk. 1. C.4.2 Særregel om processkrifter, 355, stk. 2. D. Forberedelsens afslutning. Genoptagelse af forberedelsen E. Påstandsdokument. Sammenfattende processkrift. E.1 Påstandsdokument ( 357, stk. 1) E.2 Sammenfattende processkrift ( 357, stk. 2) F. Udeblivelse ( 352 og 360) præklusion 358). G. Ekstrakt ( 357, stk. 4). H. Litrering af bilag. I. Doms- og litteraturoversigter samt materialesamlinger. J. Rettens sammensætning. Sagkyndige dommere. Flere juridiske dommere. K. Fast track. L. Udenlandske vidner og dokumenter på udenlandsk. M. Ordinær ret.

2 N. Møderet. O. Formalitetsprocedure. P. Retsdagen. Stedet for hovedforhandlingen. Q. Tidsplaner. Side: 2

3 Indledning Sø- og Handelsrettens sager domssagerne - behandles i Sø- og Handelrettens retsafdeling, Bredgade 70, 1260 København K. Her har rettens forberedelsesafdeling adresse, og her findes 2 af de 3 retssale (retssal A og B), som benyttes til hovedforhandlinger i sagerne, samt de øvrige mødelokaler til forberedende retsmøder. Retten gør også brug af retssal C, der findes i rettens skifteafdeling Bredgade 66, 1. sal. Det er ved opslag af retslister i et glasskab umiddelbart indenfor hovedindgangen i Bredgade 70 oplyst, i hvilke retssale hovedforhandlinger og forberedende retsmøder afholdes. Rettens telefontid er alle dage kl Åbningstiden for personlige henvendelser er alle dage fra kl. 9-16, fredag dog fra kl Post til Sø- og Handelsretten kan udenfor åbningstiderne afleveres i den lukkede postkasse ved siden af hoveddøren til Bredgade 70. Behandlingen af retssagerne fra sagens anlæg og til forberedelsens afslutning forestås af rettens forberedelsesafdeling, der består af en dommer, en dommerfuldmægtig og 5 retssekretærer. Før sagens berammelse til domsforhandling, som typisk finder sted på 353-retsmødet (se nedenfor), udtrækkes den retsformand, der skal varetage hovedforhandlingen. I enkelte tilfælde, hvor sagens særlig måtte give anledning hertil (f.eks. hvis der foreligger en begæring om præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen), forestås 353-retsmødet og evt. andre forberedende retsmøder, jf. 355, stk. 1, ikke af forberedelsesafdelingens dommer eller dommerfuldmægtig, men af den udtrukne retsformand. Når forberedelsen afsluttes, overgår sagen til retsformanden. Forberedelsesafdelingen tilstræber en høj grad af fleksibilitet i håndteringen af sagerne. Dette har ikke mindst pga. sagernes ofte komplekse karakter efter rettens opfattelse store fordele. Afdelingen er indstillet på at bruge tid på telefoniske henvendelser om problemer i sagerne og benytter selv i vidt omfang som et alternativ til skriftlige henvendelser at tage telefonisk kontakt til parternes advokater. Forberedelsesafdelingen ser det som en naturlig opgave at søge at medvirke til praktiske løsninger, hvor der overhovedet synes at være mulighed herfor. Kommentarer, idéer og spørgsmål til vejledningen er velkomne og kan rettes til dommer Claus Forum Petersen, evt. via ClausForumPetersen@shret.dk. Side: 3

4 A. Sø- og Handelsrettens landsdækkende kompetence Sø- og Handelsrettens kompetence er blevet ændret med virkning for de nye sager, dvs. sager der er anlagt efter den 1. januar Ved Sø- og Handelsretten behandles efter 1. januar 2007 udelukkende civile sager. Uafsluttede straffesager, der verserede før 1. januar 2007, færdigbehandles ved Sø- og Handelsretten. Bortset fra skifterettens sager ( 15, stk. 2, nr. 4) er der ikke længere territoriale begrænsninger med hensyn til de sager, der skal eller kan anlægges ved Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten er blevet landsdækkende. Sø- og Handelsrettens kompetence i domssager fremgår af retsplejelovens 225 (sagsanlæg direkte ved Sø- og Handelsretten) og 227 (sager henvist af byretten til Sø- og Handelsretten). A.1 Retsplejelovens 225 sagens anlæg direkte ved Sø- og Handelsretten Sager om EF-varemærker (varemærkelovens 43 a) og sager om EF-design (designlovens 42) skal anlægges ved Sø- og Handelsretten ( 225, stk. 1). En række sager kan (medmindre parterne har aftalt noget andet) altid anlægges ved Søog Handelsretten ( 225, stk. 2). Anlægges en sådan sag ved byretten, vil sagen blive henvist til Sø- og Handelsretten, såfremt en part anmoder herom. Disse sager er: Internationale erhvervssager ( 225, stk. 2, nr. 1) (Det drejer sig om sager, hvor kendskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning. Erhvervsforhold omfatter navnlig formueretlige tvister i erhvervsforhold, herunder søsager. Der er tale om internationale erhvervsforhold, hvis sagens genstand er international (ex: tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande), og hvis en tvist mellem erhvervsvirksomheder i samme land er grænseoverskridende (ex en international vej-, sø- eller lufttransport). Forbrugerombudsmandens markedsføringssager ( 225, stk. 2, nr. 2) (Det drejer sig om Forbrugerombudsmandens civile sager, hvor markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler har væsentlig betydning. Omfattet af bestemmelsen er også sager, der udspringer af Forbrugerombudsmandens tilsyn med overholdelsen af lov nr. 419 om juridisk rådgivning, jf. denne lovs 3). Side: 4

5 Sø- og Handelsretten har ikke længere generel kompetence til at behandle markedsføringssager. Disse sager kan dog anlægges ved Sø- og Handelsretten, såfremt betingelserne for at anse sagen for en international erhvervssag (se umiddelbart ovenfor) er opfyldt, og sagerne vil endvidere efter byrettens bestemmelse kunne henvises til Sø- og Handelsretten, hvis betingelserne er opfyldt i 227, stk. 1 eller stk. 2 (se nedenfor)). Immaterialretssager ( 225, stk. 2, nr. 3) (Det drejer sig om følgende sager, hvor den pågældende lov har væsentlig betydning: Varemærkeloven Fællesmærkeloven Designloven Patentloven (nye sager ved Sø- og Handelsretten) Lov om brugsmodeller Lov om halvlederprodukters udformning (topografi) Listen er udtømmende. Sø- og Handelsretten har således ikke kompetence til at behandle sager, der relaterer sig til ophavsretsloven, medmindre disse sager konkret kan anses for en international erhvervssag (se ovenfor), eller byretten finder betingelserne for henvisning til Sø- og Handelsretten for opfyldt, jf. 227, stk. 1 og 2). Konkurrencesager ( 225, stk. 2, nr. 4) (Disse sager er nye ved Sø- og Handelsretten. Det er en betingelse, at konkurrenceloven har væsentlig betydning. Sø- og Handelsretten har imidlertid også kompetence til at behandle konkurrencesager om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 eller 82. I følge lovforarbejderne udspringer Søog Handelsrettens kompetence i disse tilfælde af 225, stk. 2, nr. 1 om internationale erhvervsforhold, og det er forudsat, at Sø- og Handelsretten i praksis altid vil have kompetence til at behandle disse sager - også selv om parterne er danske.) A. 2 Retsplejelovens 227 henvisning til Sø- og Handelsretten 227, stk. 1: Hvis en part anmoder herom, og hvis fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, og hvis sagen er af principiel karakter, kan byretten henvise en sag til Sø- og Handelsretten. Dette gælder udtrykkeligt også ansættelsessager. Erhvervsforhold omfatter navnlig formueretlige tvister i erhvervsmæssige forhold, herunder søsager. Side: 5

6 227, stk. 2: Hvis en part anmoder herom, og hvis fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, kan byretten efter høring af Sø- og Handelsretten henvise en sag til Sø- og Handelsretten, hvis sagen mest hensigtsmæssigt findes at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der i forvejen verserer ved Sø- og Handelsretten. A. 3 Særlige sager Efter retsplejelovens 15, stk. 2, behandles ved Sø- og Handelsretten: Forbudssager om EF-varemærker (varemærkelovens 43 c og 43 d) Forbudssager om EF-design (designlovens 43), og Sager om begrænsningsfonde (sølovens kap. 12). Endvidere behandles ved Sø- og Handelsretten: Civile sager om overtrædelse af fællesskabsretten vedr. udbud for så vidt angår offshoresektoren (udbudsklagenævnslovens 11) - og Sølovens kap. 9 a-11-sager (sager om ansvar for skade forvoldt af bunkerolie, om ansvar for olieskade og om ansvar for skade i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer.) Der kan ikke længere holdes søforklaring ved Sø- og Handelsretten. B. Den indledende forberedelse En modtaget stævning registreres straks af retten, der i forbindelse med registreringen kontrollerer Sø- og Handelsrettens saglige kompetence (se ovenfor om retsplejelovens 225, stk. 1 og 2, 227 og 15, stk. 2). Særlige spørgsmål om retsafgift behandles ved Sø- og Handelsretten af Justitssekretæren (se rettens hjemmeside for vejledning om beregning af retsafgift i Sø- og Handelssager). Side: 6

7 En stævning skal som noget nyt ( 348, stk. 2, nr. 6) indeholde sagsøgerens forslag til sagens behandling, herunder på det retsmøde, som sædvanligvis vil blive afholdt efter retsplejelovens 353 (se nedenfor). Efter registrering af stævningen foretages den indledende skriftlige forberedelse af rettens forberedelsesafdeling. I de fleste af Sø- og Handelsrettens sager er (de) sagsøgte allerede på tidspunktet for sagens anlæg repræsenteret af en advokat, der er sagsøgeren bekendt. Det er fast praksis, at sagsøgeren i disse tilfælde samtidig med stævningens indlevering med bilag til retten - i stedet for at forsyne retten med genparter til brug for forkyndelse - sender en kopi af stævning og samtlige bilag til modparten(-rne). Retten undlader da at foretage forkyndelse og fastsætter blot en frist for svarskift (se nedenfor). Hvor der skal ske sædvanlig forkyndelse, indleveres udover stævning med bilag yderligere to kopier af stævning og af bilagene. Er sagsøgte en udenlandsk part, skal genparterne af såvel stævning og af bilagene være originallignende, dvs. uden genpartsstempler el. lign. Hvor sagsøgte er udenlandsk part, vil retten efter modtagelse af stævning (og bilag og kopier heraf) i en særskilt skrivelse vejlede sagsøgeren om forkyndelse, herunder de særlige spørgsmål om legalisering, oversættelse mv. Spørgsmål om fremgangsmåden ved udenlandske forkyndelser kan rettes til afdelingsleder Britta Caspersen (direkte: ). Fristen for indlevering af svarskrift fastsættes som altovervejende hovedregel til 6 uger. Svarskriftet skal som noget nyt ( 351, stk. 6) indeholde sagsøgtes forslag til sagens behandling, herunder på det retsmøde, som sædvanligvis vil blive afholdt efter retsplejelovens 353 (se nedenfor). Efter modtagelse af svarskrift indkalder retten parterne til et møde, jf. retsplejelovens 353, stk. 1 (se nedenfor), medmindre retten finder det overflødigt. Mødet kan afholdes som et telefonmøde. På mødet eller i forbindelse med, at det besluttes, at mødet ikke afholdes fastsættes så vidt muligt sagens videre forløb, herunder tidsfristerne for evt. yderligere processkrifter. Side: 7

8 Alle processkrifter skal indgives i originaleksemplar. Fremsendelse kan ikke ske pr. e- mail. C. Forberedende møder ( 353 og 355, stk. 1). Den videre forberedelse. Berammelse af hovedforhandling C møde Efter modtagelse af stævning og svarskrift indkalder retten som udgangspunkt til et retsmøde, jf. retsplejelovens 353, stk. 1. I indkaldelsen angiver retten, hvilke spørgsmål der særligt skal drøftes på mødet. Parterne skal så vidt muligt give møde ved en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse med hensyn til sagen ( 353, stk. 2). Sker dette ikke, må parten regne med at miste indflydelsen på spørgsmål, som parten kunne have taget stilling til, hvis den relevante person var mødt, men som parten ikke nu kan tage stilling til. Mødet kan afholdes som et telefonmøde, hvilket ofte vil være en god idé, ikke mindst hvor parterne eller en af disse er bosiddende langt fra Sø- og Handelsretten. Parternes advokater opfordres til i forbindelse med stævning og svarskrift at tilkendegive, om de finder, at retsmødet kan afholdes som et telefonmøde. På 353-mødet 1) søges parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder bragt på det rene, 2) fastlægges rammerne (så vidt muligt) for sagens videre forløb herunder tidspunktet for forberedelsens slutning, samt 3) fastsættes tidspunktet for hovedforhandlingen. Behandlingen af disse forhold er obligatorisk. Der vil herudover kunne drøftes enhver anden omstændighed, som den enkelte sag giver anledning til. I retsplejelovens 353, stk. 1, nr er opregnet en række eksempler herpå (nr. 6 og nr. 8 er ikke relevante for Sø- og Handelsrettens sager). Eksemplerne er ikke udtømmende. C , stk. 4: Bevisførelse der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt Bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingen væsentligt kan være (ikke udtømmende): Side: 8

9 Syn og skøn Forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen Opfyldelsen af (mere omfattende) provokationer Anmodninger om bevisførelse, der er omfattet af 353, stk. 4, skal fremsættes i 353- mødet (eller senest 4 uger efter rettens eventuelle meddelelse om, at der ikke holdes 353-møde se nedenfor under pkt. C.2). Overholdes denne frist ikke, indtræder præklusion, jf. retsplejelovens 358, stk. 3, jf. stk. 1. (se nedenfor under pkt. F) C møde afholdes ikke Retten kan undlade at indkalde til et 353-møde, hvis retten finder det overflødigt ( 353, stk. 1). Hvorvidt et 353-møde vil være overflødigt, vil bero på en konkret vurdering, og parterne har i henholdsvis stævning ( 348, stk. 2, nr. 6) og svarskrift ( 351, stk. 2, nr. 6) mulighed for at udtale sig herom. Sø- og Handelsretten introducerede for at par år siden fast track behandling som en mulighed i visse sager (se nedenfor under pkt. K). Denne mulighed opretholdes efter 1. januar 2007 i Sø- og Handelsretten, og i disse tilfælde vil et 353-møde kunne være overflødigt. Hvor et 353-møde ikke afholdes, skal retten give meddelelse til parterne herom. Anmodninger om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skal i disse tilfælde fremsættes overfor retten senest 4 uger efter rettens meddelelse ( 353, stk. 4). Overholdes denne frist ikke, indtræder præklusion i medfør af 358, stk. 3, jf. stk. 1. C.3 Tidsrammer for forberedelsen og tidspunkt for hovedforhandlingen udenfor 353-møde. Ændring af rammer og tidspunkter. Som beskrevet ovenfor under pkt. C.1, vil tidsrammerne for sagens resterende forberedelse og tidspunktet for hovedforhandlingen som udgangspunkt blive fastsat på 353- mødet. Side: 9

10 Hvor dette ikke sker, skal retten snarest muligt træffe bestemmelse herom ( 354, stk. 1). Denne bestemmelse gælder også for de tilfælde, hvor et 353-møde ikke afholdes. Retten kan ændre tidsrammerne og tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af sagen ( 354, stk. 2). Det er i lovforarbejderne forudsat, at en ændring skal være klart nødvendig. C.4 355: Yderligere retsmøder. Særregel om processkrifter. C.4.1 Yderligere retsmøder i henhold til 355, stk. 1. Retten har efter 355, stk. 1 mulighed for at indkalde til yderligere retsmøder. Reglerne for 353-mødet gælder i vidt omfang for disse yderligere møder. Det er i lovforarbejderne forudsat, at reglen kun bliver anvendt, når der er særlig anledning hertil. Samtidig er reglen udtryk for, at der kan være behov for fleksibilitet i sagsbehandlingen. Reglen anvendes også, hvor der skal afholdes egentlig formalitetsprocedure. C.4.2 Særregel om processkrifter, 355, stk. 2. Efter 355, stk. 2, har retten hjemmel til når som helst under forberedelsen at bestemme, at en part skal indgive et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål. Om udeblivelse, se nedenfor under pkt. F. D. Forberedelsens afslutning. Genoptagelse af forberedelsen Sagens forberedelse sluttes, når retten bestemmer det. Hvis retten ikke har truffet anden bestemmelse, anses forberedelsen for sluttet 4 uger før hovedforhandlingens begyndelse. Side: 10

11 Retten kan slutte forberedelsen, hvis en part ikke rettidigt foretager et processkridt, som det påhviler parten at foretage ifølge den af retten fastsatte plan ( 353, stk. 5 og 354). Dette forudsættes ikke at ske, hvis hensynet til modparten taler herimod. 356, stk. 3, giver retten hjemmel til at genoptage forberedelsen, hvis retten finder, at yderligere forberedelse er nødvendig. Det er Sø- og Handelsrettens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at indkalde til retsmøder i tidsrummet mellem forberedelsens afslutning og hovedforhandlingen. E. Påstandsdokument. Sammenfattende processkrift. E.1 Påstandsdokument ( 357, stk. 1) Parterne skal - sædvanligvis inden 14 dage før domsforhandlingen - indlevere et endeligt påstandsdokument. Påstandsdokumenterne skal indleveres i det antal eksemplarer, der svarer til antallet af dommere, der medvirker ved hovedforhandlingen, plus ét eksemplar til rettens fuldmægtig dvs. i de fleste tilfælde i 4 eksemplarer. Genpart af påstandsdokumentet skal samtidig sendes til modparten. Påstandsdokumenterne forudsættes som udgangspunkt indleveret af parterne samtidig. Påstandsdokumentet skal indeholde partens påstande og anbringender og en angivelse af de dokumenter, som parten vil påberåbe sig, og de beviser, som vil blive ført under domsforhandlingen. Om udeblivelse, se nedenfor under pkt. F. E.2 Sammenfattende processkrift ( 357, stk. 2) Et sammenfattende processkrift kan komme på tale i større og indviklede sager, typisk som erstatning for, men eventuelt som et supplement til et påstandsdokument. Retten har alene mulighed for at opfordre parterne til at indgive et sådant processkrift, og det står parterne frit, om de vil efterkomme opfordringen. Også sammenfattende processkrifter forudsættes indgivet af parterne samtidig. Retten vil sædvanligvis samtidig med en opfordring til at indgive et sammenfattende processkrift pålægge parterne at indgive et endeligt påstandsdokument, såfremt parten vælger at undlade at indgive det sammenfattende processkrift. Om udeblivelse, se nedenfor under pkt. F. Side: 11

12 F. Udeblivelse ( 352 og 360) præklusion ( 358) Ved udeblivelse fra retsmøder, eller hvor processkrifter ikke indgives rettidigt, indtræder udeblivelsesvirkning (afvisning/udeblivelsesdom) kun, hvor dette er særlig foreskrevet, eller hvor retten specifikt har tilkendegivet denne virkning, Ellers indtræder præklusion. Udeblivelsesvirkning indtræder uden rettens tilkendegivelse herom: Ved sagsøgtes forsinkelse med svarskrift henholdsvis mangler ved svarskriftet ( 352) Ved udeblivelse fra et 352, stk. 3-møde (hvor sagsøgte som selvmøder kan supplere svarskriftet) Ved udeblivelse fra 353-mødet Ved udeblivelse fra 355, stk. 1-mødet (supplerende forberedende møde) Udebliver begge parter fra et møde i henhold til 352, stk. 3, 353, eller 355, stk. 1, hæver retten sagen. Udeblivelsesvirkning indtræder, hvis retten har tilkendegivet denne virkning: Hvis et processkrift, som retten særligt har bedt om efter 355, stk. 2, ikke indleveres rettidigt Hvis påstandsdokument ( 357, stk. 1) ikke indleveres rettidigt NB: Der kan ikke knyttes udeblivelsesvirkning til en parts manglende efterkommelse af rettens opfordring til at indgive et sammenfattende processkrift efter 357, stk. 2. Præklusion i overensstemmelse med 358, stk. 1, jf. stk. 6 og 7, indtræder: Ved udløbet af fristen for et processkrift efter 355, stk. 2 ( 358, stk. 4) Ved manglende angivelse af formalitetsindsigelse i svarskriftet ( 358, stk. 2) Ved manglende anmodning i et 353-møde om bevisskridt, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt (eller hvis et 353-møde ikke holdes: inden 4 uger efter rettens meddelelse herom)( 358, stk. 4) Ved fristoverskridelse for så vidt angår påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter ( 358, stk. 5) Side: 12

13 Præklusion indtræder uden rettens forudgående tilkendegivelse herom. G. Ekstrakt ( 357, stk. 4) I alle sager for Sø- og Handelsretten udarbejdes ekstrakt til brug for hovedforhandlingen. Ekstrakten udarbejdes af sagsøgeren i samarbejde med modparten/sagens øvrige parter. I særlige tilfælde, f.eks. hvis sagen er en prøvesag for sagsøgtes advokat, kan det aftales med retten, at sagsøgte udarbejder ekstrakten. I forbindelse med ekstraktens udarbejdelse forudsættes parternes advokater at have afstemt sagens faktum. Ekstrakten skal indleveres til retten og modparten 14 dage før hovedforhandlingen. Ekstrakten indleveres i det antal eksemplarer, der svarer til antallet af dommere, der medvirker ved hovedforhandlingen, plus ét eksemplar til rettens fuldmægtig dvs. i de fleste tilfælde i 4 eksemplarer. Til hovedforhandlingen medbringes evt. et ekstra eksemplar til brug for afhøring af parter og vidner. Ekstrakten udarbejdes som en samling af fotokopier af sagens relevante bilag. Bilagene sammenhæftes (evt. samles i ringbind), og siderne nummereres i øverste højre hjørne. Ekstrakten indledes med en indholdsfortegnelse, der angiver dokumenternes dato, bilagsnummer, betegnelse (f.eks. skrivelse fra.. til..) og sidetal i ekstrakten i nævnte rækkefølge. Stævningen følger umiddelbart efter indholdsfortegnelsen. Derefter følger sagens øvrige processkrifter. Dernæst optages retsbogsudskrifter af betydning for sagen. Derefter optages de øvrige dokumenter som altovervejende udgangspunkt i kronologisk rækkefølge. Der bør alene medtages de dokumenter, der har betydning for domsforhandlingen, dvs. de dokumenter, hvorfra der skal dokumenteres, eller som evt. på anden måde skal anvendes af retten. Når det kun er dele af et dokument, der er af betydning for sagen, bør de relevante passager være markeret med skarpe parenteser. Side: 13

14 Tillægsekstrakter udarbejdes efter samme retningslinier. Er der helt undtagelsesvist behov for flere tillægsekstrakter, litreres disse med romertal. Sidenummereringen bør være fortløbende fra hovedekstrakten. H. Litrering af bilag Sagsøgeren betegner sine bilag med arabertal og sagsøgte sine bilag med store bogstaver. Ved anvendelse af bogstaver betegnes bilagene således: A - Å, AA - AÅ, BA - BÅ etc. Hvis der er særligt behov for litrering af underbilag, litreres disse med arabertal/store bogstaver efterfulgt af lille bogstav, således 1a, 1b, etc./ Aa, Ab etc. Er der flere sagsøgere i sagen, skal litrering foretages på følgende måde: Sagsøger 1 skal litrere med angivelse af 1 før videre, fortløbende nummerering, f.eks. 1.1, 1.2, 1.3 etc. Sagsøger 2 skal litrere med angivelse af 2 før videre, fortløbende nummerering: 2.1, 2.2, 2.3 etc. Sagsøger 3 og yderligere sagsøgere skal litrere efter tilsvarende principper. Er der flere sagsøgte i sagen, skal litrering foretages på følgende måde: Sagsøgte 1 skal litrere med angivelse af 1 efterfulgt af store bogstaver, f.eks. 1A, 1B, 1C etc. Sagsøgte 2 skal litrere med angivelse af 2 efterfulgt af store bogstaver, f.eks. 2A, 2B, 2C etc. Sagsøgte 3 og yderligere sagsøgte skal litrere efter tilsvarende principper. Bilag, fremlagt af en adcitant, litreres med angivelse af Adc før tallene i rækkefølge. Er der flere adcitanter, litreres Adc 1.1, Adc 1.2 etc. for adcitant 1, og Adc 2.1, Adc 2.2 for adcitant 2 osv. Bilag, fremlagt af adciterede, skal litreres Adc A, Adc B, Adc C etc. Side: 14

15 Hvis der er flere adciterede, anvender adciterede 1 litreringen Adc 1A, Adc 1B, Adc, 1C etc, adciterede 2 litreringen Adc 2A, Adc 2B, Adc 2C, etc. og yderligere adciterede samme principper. I. Doms- og litteraturoversigter samt materialesamlinger Det er hensigtsmæssigt, om materialesamlinger, oversigter over relevant retspraksis, litteratur og lovforarbejder m.v. udarbejdes i fællesskab af parterne. Litteraturhenvisninger bør være præcise med hensyn til forfatter(e), udgave og udgivelsesår. Materialesamlinger skal ikke indeholde grundlæggende litteratur (f.eks. fra de almindelige obligationsretlige værker) og behøver ofte heller ikke indeholde en mangfoldighed af domme. Der kan ofte med fordel anvendes oversigtslister, suppleret med kopi af de for sagen helt centrale domme. Materialesamlinger bør indleveres til retten i god tid før hovedforhandlingen. En materialesamling bør være forsynet med sidetal og have en indholdsfortegnelse. Doms- og litteraturoversigter samt materialesamlinger indleveres til retten som ekstrakter i det antal eksemplarer, der svarer til antallet af dommere, der medvirker under hovedforhandlingen, plus ét eksemplar til rettens fuldmægtig dvs. i de fleste tilfælde i 4 eksemplarer. J. Rettens sammensætning. Sagkyndige dommere. Flere juridiske dommere Sagkyndige dommeres medvirken ved hovedforhandlingen er obligatorisk i retsafdelingens domssager. I langt de fleste sager beklædes retten under hovedforhandlingen af en juridisk dommer som retsformand ( 16, stk. 1 og 2) og af 2 sagkyndige dommere ( 16, stk. 3). Retten kan også i retsmøder udenfor hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige dommere, når retten finder særlig anledning hertil, f.eks. ved visse formalitetsprocedurer. Efter retsplejelovens 16, stk. 5, kan retten tiltrædes af 4 sagkyndige, når sagens karakter taler derfor. Parternes advokater bør underrette retten, såfremt der efter deres opfattelse er grundlag for, at sagen behandles under medvirken af 4 sagkyndige. Spørgs- Side: 15

16 målet kan også tages op af retten ex officio. Spørgsmålet kan naturligt drøftes på 353- mødet. Det er ikke længere lovmæssigt forudsat, at Forbrugerombudsmandens markedsføringssager ( 225, stk. 2, nr. 2) behandles under medvirken af 4 sagkyndige dommere. Efter retsplejelovens 16, stk. 1, jf. 12, stk. 3, kan Sø- og Handelsretten for så vidt angår sager, der er anlagt efter den 1. januar 2007, bestemme, at der skal deltage 3 (juridiske) dommere i en sags afgørelse, hvis Sagen er af principiel karakter, og/eller Sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, og/eller Sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, og/eller Sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvist gør kollegial behandling påkrævet. I den enkelte sags behandling ved Sø- og Handelsretten er der altså mulighed for følgende sammensætninger af dommere: 1 dommer og 2 sagkyndige retsmedlemmer 1 dommer og 4 sagkyndige retsmedlemmer 3 dommere og 2 sagkyndige retsmedlemmer 3 dommere og 4 sagkyndige retsmedlemmer Når retten i den enkelte sag har udpeget de 2/4 sagkyndige dommere, som skal medvirke ved retsmødet, underretter retten parterne om de pågældendes navn og stilling. Parterne meddeles samtidig en frist, sædvanligvis på 14 dage, til evt. at rejse habilitetsindsigelse mod de pågældende. K. Fast track Sø- og Handelsretten indførte for et par år siden som noget nyt ved denne ret muligheden for fast track -behandling af de af rettens sager, der skønnedes velegnede hertil. I rettens tidligere forberedelsesvejledning var fast track behandling beskrevet således: I begrebet fast track ligger, at sagen så hurtigt som muligt sættes på skinner, således at der på et så tidligt tidspunkt som muligt, evt. allerede fra sagens anlæg, tilrettelægges rammer for sagens (færdig-)forberedelse og berammelse til domsforhandling, samt således at fristerne for parternes processkrifter afkortes til et minimum efter et konkret skøn. Side: 16

17 Det vil sædvanligvis være en forudsætning, at sagens forberedelse kan afsluttes senest med duplik. Og det vil formentlig være det normale, at domsforhandlingen kan rummes indenfor 1 retsdag. At udskille de egnede sager vil mest hensigtsmæssigt ske ved, at parternes advokater eller en af disse gør retten opmærksom på muligheden, der herefter straks tages op af retten. Retten vil dog også af egen drift kunne identificere muligt egnede sager. Rettens tilrettelæggelse af de resterende sagsskridt vil kunne ske på forskellige måder, f.eks. ved afholdelse af et hurtigt retsmøde, evt. et telefonmøde, eller ved at retten telefonisk tager kontakt til advokaterne. Men advokaterne kan selvfølgelig også selv aftale fristerne for udveksling af processkrifterne, hvorefter retten blot skal føre dette til retsbogen og beramme sagen til domsforhandling. Et eksempel på en fast track -situation kunne se sådan ud: Stævning indleveres til retten den 1. juni Sagsøgerens advokat har samtidig sendt kopi af stævning og bilag til sagsøgtes advokat... Sagsøgerens advokat oplyser i en fremsendelsesskrivelse til retten, at sagen efter hans opfattelse er egnet til fast track. Spørgsmålet har evt. været drøftet med modpartens advokat, der har erklæret sig enig. Retten tilslutter sig ved retsbogstilførsel - denne behandlingsform og meddeler sagsøgte en frist til svarskrift på fx 3 uger. Inkl. registrering af sagen mv. er vi nu fremme ved den 1. juli Samtidig meddeles sagsøgeren en frist til replik til fx den 21. juli og sagsøgte en frist til duplik til den 11. august. Sagen er samtidig berammet til domsforhandling, der inkl. frist til påstandsdokumenter og udvælgelse af sagkyndige dommere mv. vil kunne løbe af stabelen måske den 1. september, altså 3 måneder efter sagens anlæg. Det er klart, at en så hurtig berammelse kan støde på problemer både hos advokaterne og hos retten, men da der som nævnt ofte vil være tale om 1-dagssager, vil der under alle omstændigheder kunne blive tale om hurtige berammelser. Parternes advokater opfordres til at gøre retten opmærksom på sager, som de skønner egnede til fast track -behandling. Sø- og Handelsretten opretholder fast track behandlingen som en valgmulighed. Retsplejelovens pr. 1. januar 2007 ikrafttrådte regler finder selvsagt anvendelse også på disse sager, men det vil fortsat være en mulighed at få sagen sat på skinner og berammet til hovedforhandling efter fast track principperne (der jo minder meget om de nye forberedelsesregler). Dette vil betyde, at sagens gang meget hurtigt bliver fastsat, og at et 353- møde sædvanligvis anses for overflødigt ( 353, stk. 1). Side: 17

18 L. Udenlandske vidner og dokumenter på udenlandsk Afhøring af udenlandske vidner uden tolk og dokumentation af dokumenter på fremmedsprog uden oversættelse kan, når parterne er enige herom, jf. retsplejelovens 149, stk. 1 og 2, sædvanligvis finde sted ved Sø- og Handelsretten, når fremmedsproget er engelsk, tysk, svensk og norsk. Er sproget i bilagene af særlig sværhedsgrad, kan parternes advokater drøfte spørgsmålet med retsformanden. Hvis vidner afhøres på et fremmedsprog, der ikke er vidnets modersmål, må advokaten sikre sig, at vidnet såvel aktivt som passivt behersker sproget. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der benyttes tolk. M. Ordinær ret Ordinære retsmøder, som de var kendt før 1. januar 2007, vil ikke længere blive berammet. Det påhviler fremover parterne, herunder udenlandske parter, selv at sørge for at indgive de processkrifter, herunder svarskrift, som retten bestemmer. Hvis sagsøgte er selvmøder, og hvis hans svarskrift giver anledning hertil, kan retten indkalde parterne til et retsmøde ( 352, stk. 3) med henblik på at give sagsøgte lejlighed til at supplere svarskriftet med en mundtlig udtalelse. Retsmødet kan afholdes som et telefonmøde. Om udeblivelse, se ovenfor under pkt. F. N. Møderet Advokater, der har bestået den i retsplejelovens 133, stk. 1, nævnte prøve, har møderet i alle Sø- og Handelsrettens sager. Det er ved Højesterets kendelse af 16. oktober 2001 (sag 373/2001), der stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse af 21. maj 2001 (sag V 106/99), slået fast, at der kræves møderet i sager, der ifølge særlig lovbestemmelse henhører under Sø- og Handelsrettens kompetence. Højesterets præmisser var sålydende: Da sagen i medfør af markedsføringslovens 14 henhører under Sø- og Handelsrettens saglige kompetence, kan advokat NN ikke ved den mundtlige forhandling i sagen give møde ved sin autoriserede fuldmægtig, jf. retsplejelovens 136, stk. 1 og 3, sammenholdt med 224. Side: 18

19 Ved Sø- og Handelsrettens kendelse af 7. april 2005 (sag F 31/04) er det bestemt, at der ligeledes kræves møderet i sager, der behandles ved Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens 9, stk. 6 (henviste funktionærsager). Der foreligger ikke retspraksis med hensyn til de øvrige sagstyper, som behandles ved Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten forudsætter, at advokater, der giver møde i de civile sager, der behandles ved rettens retsafdeling, dvs. de civile sager, der er omfattet af retsplejelovens 225 og 227, har bestået procedureprøven, jf. retsplejelovens 133. Denne forudsætning svarer til advokatudvalgets overvejelser i betænkning nr. 1479/2006, Retsplejelovens regler om advokater, jf. pkt O. Formalitetsprocedure Sagsøgtes formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet ( 351, stk. 4). Det vil ofte være praktisk at udskille et omtvistet formalitetsspørgsmål til særskilt, forlods behandling (retsplejelovens 253). Afgørelsen af formalitetsspørgsmålet kan ske på skriftligt grundlag eller efter mundtlig forhandling efter rettens nærmere bestemmelse. En egentlig formalitetsprocedure afholdes, når spørgsmålet er færdigforberedt, evt. under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer ( 16, stk. 3, 2. pkt.). Parternes advokater opfordres til at henlede rettens opmærksomhed på tilfælde, hvor sagkyndige dommeres medvirken anses for ønskelig. Retten vil sædvanligvis kræve påstandsdokumenter fra parterne senest 7 dage før proceduren. I forbindelse med berammelsen af en formalitetsprocedure, vil retsbogen indeholde nogle nærmere retningslinier for advokaterne om ekstrakt, materialesamling, tidsplan mv. P. Retsdagen. Stedet for hovedforhandlingen En hel retsdag ved Sø- og Handelsretten varer i almindelighed fra kl. 10 til kl. 16. Til frokostpause afsættes 45 minutter. Side: 19

20 Hovedforhandlinger afholdes i rettens retssal A (den store retssal) eller retssal B på hovedtingstedet, Bredgade 70, 1. sal eller i retssal C, på Bredgade 66, 1. sal, benyttes også i et vist omfang. Som en konsekvens af, at Sø- og Handelsretten nu har landsdækkende kompetence i alle domssager, er der i retsplejelovens 17, stk. 2, nu hjemmel til at etablere yderligere tingsteder. Hjemmelen er pt ikke udnyttet. Q. Tidsplaner Tidsrammerne for hovedforhandlingen fastsættes om muligt enten på 353-mødet eller snarest muligt ( 354, stk. 1). Parterne må derfor på disse tidlige stadier af sagens gang være i stand til at meddele retten, hvor lang tid forelæggelsen vil tage, hvilke parter og vidner (angivet med navn), som skal afhøres, og hvor lang tid afhøringerne vil tage, samt den tidsmæssige udstrækning af advokaternes procedure inkl. replik og duplik. Disse oplysninger er nødvendige for rettens muligheder for at beramme sagen. Sagsøgeren skal yderligere inden forberedelsens afslutning ( 356) indsende en af alle parter godkendt tidsplan. I forbindelse med sagens berammelse til hovedforhandling, typisk på 353-mødet, kan retten bestemme et konkret tidspunkt som frist for indgivelse af tidsplan. Tidsplanen kan med fordel optrykkes i ekstrakten, evt. som sidste side. Tidsplanen skal tage højde for Sø- og Handelsrettens retsdage fra kl med frokostpause i 45 minutter. Der skal også indgives tidsplan ved formalitetsprocedurer. Side: 20