Hovedpunkter fra lovforslaget:

Transkript

1 Domstolsreformen og Sø- og Handelsretten en oversigt Loven om en politi- og domstolsreform blev vedtaget lige inden Folketingets sommerferie og hedder nu officielt lov nr. 538 af 8. juni Loven findes i Retsinformation på dette link: Dette er en kort oversigt over hovedpunkterne i loven med særligt fokus på det som berører Sø- og Handelsretten. De nye bestemmelser i retsplejeloven, som omtales i denne oversigt, er samlet i et bilag til notatet. Materialet vil også kunne findes på Sø- og Handelsrettens hjemmeside, Lovforslaget, L 168, og forskelligt andet materiale om reformen, kan findes på Justitsministeriets hjemmeside, og på Folketingets hjemmeside, Yderligere oplysninger om reformen på domstolenes område, blandt andet om de 24 nye byretskredse, der afløser de 84 eksisterende byretter, kan findes på Danmarks Domstoles hjemmeside: Hovedpunkter fra lovforslaget: 1. Sø- og Handelsretten beholder sit navn I lovforslaget var der lagt op til at Sø- og Handelsretten i København skulle ændre navn til Handelsretten, fordi retten ikke længere skal behandle søforklaringer og søstraffesager. Navneændringen udgik af lovforslaget i sidste øjeblik. Sø- og Handelsrettens afgørelser i domssager (bortset fra skiftesager) vil fortsat - kunne appelleres direkte til Højesteret. 2. Sagsfordelingen mellem de forskellige retsinstanser Kompetencefordelingen mellem byretter og landsretter i civile sager ændres, således at hovedreglen bliver, at alle sager skal anlægges ved byretterne. Kun hvis sagen er af principiel karakter, skal byretten efter anmodning fra en part kunne henvise sagen til behandling i landsretten i første instans. Sø- og Handelsretten bliver en specialdomstol i første instans, og visse sager kan anlægges direkte ved Søog Handelsretten (se afsnit 3 i denne oversigt). Sø- og Handelsretten bliver landsdækkende dog fortsat med hovedtingsted i København. Der bliver mulighed for at Sø- og Handelsretten kan have flere tingsteder. Det er forudsat, at der mindst bliver ét fast tingsted ud over København, og at dette bliver i Århus (dækkende sager fra hele Jylland). Behovet for yderligere tingsteder vil i første omgang blive drøftet med rettens brugere.

2 Sager som fra 1. januar 2007 behandles i Sø- og Handelsretten I forhold til rettens nuværende sagsområder sker der med reformen en del væsentlige ændringer med hensyn til hvilke sager Sø- og Handelsretten skal behandle. Sagerne kan opdeles i følgende hovedgrupper: sager som kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten (3.A.) sager som skal anlægges i byretten, men som kan henvises til Sø- og Handelsretten (3.B) sager som altid skal behandles af Sø- og Handelsretten (3.C og 3.D) 3.A. Sager som kan anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten Sø- og Handelsretten får sin saglige kompetence inden for følgende sagsområder - retsplejelovens 225: internationale erhvervssager, dvs. internationale sager hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning (det afgørende er ikke om retsgrundlaget er internationalt, men om sagens genstand er international, f.eks. en erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande, eller en tvist mellem virksomheder i samme land, der udspringer af eksempelvis en international vej- eller søtransport) immaterialretlige sager, (hvor varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning har væsentlig betydning. Ophavsretsloven er ikke medtaget; til gengæld er sager efter patentloven nye i Sø- og Handelsretten.) sager hvor Forbrugerombudsmanden er part, og hvor anvendelsen af markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler har væsentlig betydning. Den nuværende generelle kompetence i andre markedsføringssager videreføres ikke. konkurrencesager (hvor anvendelse af konkurrenceloven har væsentlig betydning). Nyt sagsområde. Disse fire typer sager kan anlægges direkte i Sø- og Handelsretten, men kan også anlægges i byretten, der dog skal henvise sagen til Sø- og Handelsretten, hvis en eller begge parter anmoder om det. 3.B. Sager som kan henvises, men som altid skal anlægges ved byret Sø- og Handelsretten kan ifølge henvisningsbestemmelsen i retsplejelovens 227 behandle erhvervsrelaterede principielle sager (omfatter også ansættelsessager). Disse nationale, principielle erhvervssager kan ikke (længere) anlægges direkte ved Sø- og Handelsretten. Sagerne kan henvises fra byretten efter anmodning fra en part, men kravene til henvisning er skærpet i forhold til nugældende lov og praksis. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger, at henvisning bør undlades, hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse. sager der mest hensigtsmæssigt kan behandles sammen med allerede verserende sager i Sø- og Handelsretten kan henvises i medfør af retsplejelovens 227, stk.2.

3 - 3-3.C. Sager som altid skal behandles i Sø- og Handelsretten Følgende sager vil altid høre under Sø- og Handelsretten, jfr. retsplejelovens 15, stk. 2: sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens 43 c (Sø- og Handelsretten er dansk EFvaremærkedomstol) sager om EF-design, jf. designlovens 43 (Sø- og Handelsretten er dansk EF-designdomstol) begrænsningsfonde (sølovens kapitel 12) 3.D. Skiftesager og visse forbudsager (EF-design/EF-varemærker) appel til Østre Landsret Følgende sager hører ligeledes altid under Sø- og Handelsretten, men med appel til Østre Landsret: konkurssager og andre insolvensskiftesager i det storkøbenhavnske område. Sø- og Handelsrettens område svarer til de nye retskredse for Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens 4. Området bliver som i dag med to ændringer: En del (cirka 2/3) af den nuværende Hørsholm retskreds udgår, da den kommer til at høre under den nye Helsingør Byret. Til gengæld vil en del af den nuværende Hillerød Kommune samt nuværende Farum Kommune indgå, da de bliver en del af den nye Furesø Kommune, og dermed vil høre til området under den fremtidige Lyngby Ret). forbudssager efter EF-varemærkeforordningen, jfr. varemærkelovens 43 d, eller EF-designforordningen, jfr. designlovens 43, stk. 2. Særligt om begrebet internationale sager Vedrørende rettens kompetence mht. Internationale sager hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning, fremgår følgende af justitsministerens besvarelse af spørgsmål 123 og 124 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Sø- og Handelsrettens og Danmarks Rederiforenings høringssvar: 1. Det afgørende er ikke, om retsgrundlaget er internationalt. Det bør som udgangspunkt ikke gøre nogen forskel, om de regler, som en intern dansk sag skal afgøres på grundlag af, er rent danske eller gennemfører internationale regler. I begge tilfælde bør sagen som udgangspunkt behandles i byretten som første instans. 2. En sag må derimod anses for international og dermed omfattet af Sø- og Handelsrettens umiddelbare kompetence, hvis den f.eks. vedrører en erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande eller en erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i samme land, der udspringer af en international vejtransport eller en international søtransport. 3. En sag må også anses for international, hvis f.eks. anvendelse af internationale standardkontrakter indgår som et væsentligt element i sagen. Andre eksempler på, at sagens genstand i væsentlig grad er international, kunne være, at der er anvendt et udenlandsk skib ved en national søtransport, eller at danske skibe er kollideret i fremmed farvand. 4. Særligt med hensyn til olieforureningssager mv. og spørgsmålet om begrænsningsfonde viderefører lovforslaget Sø- og Handelsrettens kompetence i sager om ansvar for skade forvoldt af bunkerolie, om ansvar for olieskade og om ansvar for skade i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (sølovens kapitel 9 a-11) samt i sager om globalbegrænsning, når der er oprettet en begrænsningsfond (sølovens kapitel 9). Justitsministeriet har lagt vægt på, at det er hensigtsmæssigt, at alle krav, der kan begrænses i medfør af sølovens kapitel 9, indbringes for den domstol, hvor der er oprettet en begrænsningsfond, og som i givet fald skal fordele midlerne i begrænsningsfonden. I tilfælde, hvor der ikke er oprettet en begrænsningsfond, bør sagen behandles af byretterne, medmindre der konkret er tale om en erhvervssag af international eller principiel karakter.

4 - 4 - Det under pkt. 3 anførte indebærer efter Sø- og Handelsrettens opfattelse en mere fleksibel holdning til rettens kompetence i forholdet til lovudkastet fra december Dels fordi det fremgår, at internationale standardkontrakter eller andre forhold kan føre til at sagen er international, dels fordi det nu fremgår at der kan tænkes andre momenter der fører til at sagen anses for international. Dette har betydning for søsager, men også for andre internationale sager. Pkt. 3 og 4 vil sandsynligvis føre til at de fleste søsager efter 2007 vil være omfattet af Sø- og Handelsrettens kompetence. Nationale bjergningssager og sager om havne og havneanløb skal dog som hovedregel behandles ved byret. Sø- og Handelsretten overvejer en intern visitationsprocedure fra 1. januar 2007, med henblik på hurtigst muligt at fastlægge en entydig praksis for hvilke sager der fremover anses omfattet af rettens kompetence. Ændrede regler for sagernes behandling Langt de fleste sager i Sø- og Handelsretten vil også fremover blive behandlet af én juridisk dommer og to sagkyndige medlemmer, jfr. retsplejelovens 16. Reformloven åbner dog nye muligheder for retternes sammensætning: byretter og Sø- og Handelsretten kan behandle sager med flere juridiske dommere (se afsnit 4) byretter og landsretter får øget mulighed for brug af sagkyndige dommere (se afsnit 5) Det forhold, at Sø- og Handelsretten fremover i højere grad skal behandle principielle sager, vil formentlig betyde en stigning i antallet af sager, der behandles med 4 sagkyndige medlemmer. 4. Kollegial behandling af sager Den ændrede instansordning medfører at store og tunge sager flyttes fra landsret til byret. Der bliver derfor mulighed for kollegial behandling - tre juridiske dommere i civile sager, både i byretten og Sø- og Handelsretten, jfr. retsplejelovens 12 og 16, stk. 1, 3.pkt.. Dette kan ske: 1. når sagen er af principiel karakter 2. når sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne 3. når sagen frembyder særligt omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, eller 4. når sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet. I kollegialt behandlede sager medvirker 3 juridiske dommere. Skal der medvirke sagkyndige dommere i sådanne sager, må det for Sø- og Handelsrettens vedkommende forventes, at kriteriet sagens karakter ofte vil betyde, at der skal medvirke 4 sagkyndige dommere, jfr. retsplejelovens 16, stk. 5.

5 Sagkyndige dommere Reformloven indeholder en ny samlet bestemmelse - retsplejelovens 20 - om brug af sagkyndige dommere i civile sager i byretter og landsretter. Sagkyndige dommere kan medvirke i første instans, når fagkundskab skønnes at være af betydning i den enkelte sag. I bemærkningerne til forslaget nævnes direkte, at det forudsættes, at sagkyndige meddommere tilkaldes i videre omfang i handelssager, end det sker i praksis i dag, og det foreslås, at sagkyndige dommere også vil kunne medvirke i ikke-handelssager. Søsager og sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang nævnes udtrykkeligt som sagstyper, hvor der ofte vil være behov for sagkyndige meddommere (svarende til de hidtil gældende regler om brug af sagkyndige dommere, retsplejelovens 6, stk.4 og 18 b og c.). 6. Styrkelse af forberedelsen af civile sager i første instans Reformloven indeholder en opdateret udgave af retsplejelovens kapitel 33 om sagsforberedelse i 1. instans. Målet er at styrke forberedelsen af civile sager, således at de væsentligste formelle og materielle spørgsmål i et vist omfang med hjælp fra retten - bliver klarlagt så tidligt i processen som muligt. Det er en hovedtanke bag lovreformen, at der i alle sager skal lægges en køreplan for hele retssagens gang (sagsforberedelse og hovedforhandling) på et ret tidligt tidspunkt. Stævning og svarskrift forudsættes således at være parternes hoveddokumenter, hvor deres stillingtagen til både sagens faktiske og juridiske elementer er klarlagt. Reglerne om indgivelse af stævning (rpl. 348) har, foruden de krav til indholdet af en stævning som kendes i dag, fået et nyt stk. 6, idet sagsøger også skal komme med sine forslag til sagens behandling. Hovedreglen bliver nu at svarskrift altid skal indleveres skriftligt uden afholdelse af et møde (rpl. 351). Hvis en sag, der anlægges ved byretten, ønskes henvist til landsretten eller Sø- og Handelsretten, eller hvis en sag ønskes behandlet af sagkyndige eller flere juridiske dommere, skal stævningen eller svarskriftet indeholde oplysning herom. (rpl. 348, stk. 6 og 351, stk. 6). Sagstilrettelæggelse forberedende retsmøder Der skal som hovedregel indkaldes til et forberedende møde umiddelbart efter indleveringen af svarskriftet, retsplejelovens 353. Modifikationen medmindre retten finder det overflødigt kendes også fra den nuværende 355, men hvor 355 bestemmer at retten bør indkalde til et forberedende møde, fastslår den nye 353 at retten indkalder til forberedende møde. Der er således ikke længere samme valgfrihed i loven med hensyn til møde eller skriftlig forberedelse (jfr. nugældende lovs 351 og 352). De nye regler om forberedelse af sager tænkes anvendt på alle 1. instans-sager, også de komplicerede og principielle, og dermed også på de sager som typisk anlægges i Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten har i forbindelse med sit høringssvar til lovudkastet udtrykt en del forbehold overfor de nye regler. Tilrettelæggelsen af en smidig forberedelsesmodel ud fra de nye regler må drøftes med advokaterne. Retsplejelovens 353 opregner nu specifikt 19 forhold som skal/kan drøftes på det forberedende møde.

6 - 6 - Fire af disse punkter forudsættes drøftet i alle sager: 1) parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder, 2) tilrettelæggelse af og tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse, 3) tidspunktet for forberedelsens slutning 4) tidspunktet for hovedforhandlingen Blandt de øvrige punkter, som kan drøftes, nævnes blandt andet: eventuel henvisning til landsretten eller Sø- og Handelsretten behandling af sagen ved flere dommere bevisførelsen, herunder syn og skøn Retten skal inden mødet overveje, hvilke forhold der skal tages stilling til på mødet, og skal derfor angive dette i indkaldelsen, der således kommer til at indeholde en dagsorden for mødet. Hvis der ikke holdes et forberedende møde efter 353 skal retten snarest muligt træffe bestemmelse om tidsrammerne for den yderligere forberedelse eller tidspunktet for hovedforhandlingen, jfr. retsplejelovens 354. Der kan indkaldes til andre møder under forberedelsen, når retten finder, at det er hensigtsmæssigt, jfr. retsplejelovens 355. For disse møder gælder ifølge henvisningerne til 353 at: Retten angiver i indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særligt skal drøftes på mødet (jfr. rpl. 353, stk. 1, 2. pkt) Hver af parterne skal så vidt muligt give møde ved en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse med hensyn til sagen. (jfr. rpl. 353, stk. 2) Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i det forberedende møde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig. (jfr. rpl. 353, stk. 6) Desuden bliver det i rpl. 355, stk. 2 præciseret, at retten når som helst under forberedelsen kan bestemme, at en part inden en fastsat frist skal indlevere et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål. 7. Hovedforhandling i 1. instans Også retsplejelovens kapitel 34 om hovedforhandling i 1. instans er ændret på så mange punkter, at lovforslaget indeholder en helt ny version af dette kapitel. En af ændringerne er, at domsforhandling fremover hedder hovedforhandling. Foruden de allerede gældende regler om påstandsdokumenter, åbner retsplejelovens 357, stk. 2 nu for at retten kan opfordre til der inden hovedforhandlingen indleveres et sammenfattende processkrift. Retsplejelovens 365 indeholder de nye regler for selve hovedforhandlingen, og der lægges i stk. 2 op til en kort fremstilling af sagen, og at oplæsning af dokumenter kun finder sted, i det omfang der er anledning dertil. Sø- og Handelsretten er enig i at en koncentration af forelæggelsen er ønskelig.

7 - 7 - Den fremtidige forelæggelsesform i Sø- og Handelsretten skal drøftes med rettens sagkyndige medlemmer og med advokaterne. I retsplejelovens 366 åbnes mulighed for skriftligt behandlede sager, også i 1. instans. 8. Forkortet frist for domsafsigelse Det fremgår af retsplejelovens 219, at der i civile sager skal ske domsafsigelse snarest muligt efter domsforhandling og senest 2 måneder efter optagelse til dom i landsretterne og i Sø- og Handelsretten. I byretterne er den tilsvarende frist 4 uger. 9. Ankeafkald En nyskabelse er retsplejelovens 370, hvor der nu åbnes op for afkald på anke inden dom er afsagt i sagen i 1. instans, og for erhvervssagers vedkommende inden tvisten overhovedet er opstået. I kombination med bestemmelsen i retsplejelovens 339 a om at (retsmøder under) sagsforberedelsen foregår for lukkede døre, med mindre andet bestemmes, giver det mulighed for at føre sager ved domstolene under voldgiftslignende forhold. 10. Telekommunikation I den nye lov indgår en del bestemmelser om telekommunikation i forbindelse med retsmøder. I hvilket omfang disse skal indgå i rettens fremtidige arbejde må også tages op med advokater og sagkyndige medlemmer. 1. version /MEB