Topikal behandling af aktiniske keratoser
|
|
- Agnete Kristensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 26 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af aktiniske keratoser IRF OKTOBER 2017
2 Side 2 af 26 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Non-steroide antiinflammatoriske midler til ansigt og hårbund 4 Immunmodulerende midler til ansigt og hårbund 6 Cytostatika i kombination med salicylat til ansigt og hårbund 9 Diterpen ester til ansigt og hårbund 11 Non-steroide antiinflammatoriske midler til krop 13 Cytostatika i kombination med salicylat til krop 15 Diterpen ester til krop 17 Relevante danske behandlingsvejledninger 19 Ændringslog 19 Forfattere 19 Juridiske forhold 19 Referencer 19 Ordliste 20 Bilag 1: Fokuserede spørgsmål 21 Bilag 2: Litteratursøgning og udvælgelse af evidensgrundlag 25
3 Side 3 af 26 Indledning Om Den Nationale Rekommandationsliste Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen under rådgivning af et eksternt Rådgivende Udvalg. NRL støtter alment praktiserende læger i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe og til en udvalgt patientgruppe. NRL er ikke behandlingsvejledninger, men beslutningsstøtte til valg eller fravalg af lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Udarbejdelsen af NRL bygger på fokuserede spørgsmål, en dokumenteret litteratursøgning, gennemgang af evidensen for lægemidlernes effekt, bivirkninger og med inddragelse af specialistgruppens kliniske erfaringer. Der gives ikke anbefalinger i forhold til valget af lægemiddel på tværs af lægemiddelgrupperne, hvilket betyder, at ét rekommanderet lægemiddel i én lægemiddelgruppe ikke nødvendigvis er ligeværdigt med ét rekommanderet lægemiddel i en anden lægemiddelgruppe. Der er i udarbejdelsen af anbefalingerne ikke taget hensyn til pris eller tilskudsstatus. Rekommanderede lægemidler inden for de enkelte lægemiddelgruppe, i de anførte doser, betragtes som ligeværdige, og en prissammenligning er her mulig. Inden for de enkelte lægemiddelgrupper er lægemidler, som rekommanderes i særlige tilfælde, ikke nødvendigvis ligeværdige valg. Den anvendte metode følger IRF s model for udarbejdelse af NRL. Du kan læse mere om metoden her. Om baggrundsnotat om topikal behandling af aktiniske keratoser Dette baggrundsnotat i NRL vedrører de lægemidler, der kan anvendes til topikal behandling i almen praksis af immunkompente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund samt på krop. I baggrundsnotatet indgår fire lægemidler: diclofenac, imiquimod i to koncentrationer, fluorouracil i kombination med salicylsyre og ingenolmebutat. I nedenstående rekommandationer er lægemidlerne vurderet i forhold til placebo og ikke i forhold til hinanden, da lægemidlerne har forskellige virkningsmekanismer. Samtlige stoffer har bedre effekt end placebo, og effekten er vurderet at være større end graden og risikoen for bivirkninger. Graden af lokalirritation er proportional med effekt, da disse midler fungerer ved at fremkalde en lokal immunreaktion. Derfor afhænger valget af præparat i stor grad af, hvor meget lokalirritation patienten er villig til at acceptere. Mindre effektive midler, der giver færre lokalirritationer, er velegnede til større områder. NRL er ikke en behandlingsvejledning, og der henvises til vejledningen om behandling af aktiniske keratoser fra Dansk Dermatologisk Selskab (1).
4 Side 4 af 26 Emneafgrænsning Dette baggrundsnotat vedrører topikal behandling i almen praksis af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund samt på krop. Patienter med mild sygdom med få, tynde aktiniske keratoser kan med fordel behandles af alment praktiserende læger, mens patienter med talrige, tykke og/eller vanskeligt behandlelige aktiniske keratoser bør vurderes af speciallæger i dermatologi, hvor den videre behandling eventuelt kan foregå i almen praksis i samråd med dermatolog. Fotodynamisk behandling (PDT) og systemisk behandling er specialistopgaver og omtales derfor ikke. Non-steroide antiinflammatoriske midler til ansigt og hårbund Skema over vurderede lægemidler Diclofenac 30 mg/g (3%) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr. Virkningsmekanisme Diclofenac er et non-steroidt antiinflammatorisk middel (NSAID). Diclofenac virkningsmekanisme mod aktiniske keratoser er ikke kendt. Evidensgennemgang Den systematiske litteratursøgning fandt et Cochrane-review fra 2012 (2) med fire randomiserede studier, der sammenligner diclofenac 3% med placebo. Studierne inkluderede både patienter med aktiniske keratoser i ansigt og på krop. I samtlige studier blev patienterne behandlet 2 gange dagligt. Behandlingslængden varierede fra 56 til 168 dage. Effekt To studier i metaanalysen i Cochrane-reviewet undersøgte effekten af diclofenac 3%. Metaanalysen viser, at 29% (n=40/138) opnåede total fjernelse af aktiniske keratoser mod 15% (n=21/142) i gruppen behandlet med placebo (RR 1,95 [1,21;3,13]) svarende til en NNT på 7. Patienter blev evalueret 0 til 4 uger efter afsluttet behandling. I samme Cochrane-review er det forsøgt at undersøge effekten ved behandling af forskellige kropsregioner (hårbund, pande, ansigt, arme og håndryg), men de undersøgte grupper var for små til, at der kunne opnås statistisk signifikante resultater for de forskellige kropsregioner. Bivirkninger En metaanalyse af fire studier i Cochrane-reviewet fra 2012 (2) undersøgte bivirkningerne af diclofenac 3%. Metaanalysen viste, at statistisk signifikant flere patienter behandlet med diclofenac end placebo måtte stoppe på grund af uønskede hændelser (adverse events). Af patienter behandlet med diclofenac ophørte 15% (n=44/293) behandlingen, mens 4% (n=12/299) i
5 Side 5 af 26 placebogruppen stoppede behandling grundet uønskede hændelser. Metaanalysen viste en RR på 3,59 [1,92;6,70] svarende til en NNH på 10. Ved en metaanalyse baseret på 3 studier anvendt i samme Cochrane-review fik 22% (n=39/179) en hudreaktion på applikationsstedet ved brug af diclofenac mod 15% (n=27/185) i placebogruppen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (RR 1,47 [0,73;2,96]). Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstoffer. Relevante interaktioner Ingen relevante. Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer Diclofenac-gel 3% rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, da behandlingen er mere effektiv end placebo. Da evidensgennemgangen viser, at en betydelig del af patienterne måtte ophøre behandlingen grundet bivirkninger, anbefales det, at der er særlig opmærksomhed på balancen mellem effekten og bivirkningerne ved behandlingen. Non-steroide antiinflammatoriske midler til ansigt og hårbund Kommentarer Rekommanderet Diclofenac 30 mg/g (3%) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr.
6 Side 6 af 26 Immunmodulerende midler til ansigt og hårbund Skema over vurderede lægemidler Imiquimod 50 mg/g (5%) creme Imiquimod 37,5 mg/g (3,75%) creme 3 gange ugentligt i 4 uger, 4 ugers pause, herefter 3 gange ugentligt 4 uger Maks. 1 brev per dosering svarende til et hudområde på 20 cm 2 1 gang dagligt i 2 uger, 2 ugers pause, herefter 1 gang dagligt i 2 uger Maks. 2 breve per dosering svarende til et hudområde på 40 cm 2 Virkningsmekanisme Imiquimod virker immunmodulerende ved at stimulere dannelsen af cytokiner, bl.a. IL-2, TNFα og IFN-α, hvoraf sidstnævnte formentlig er den vigtigste. Evidensgennemgang Evidensgennemgangen er baseret på et Cochrane-review fra 2012 (2) som finder 18 studier, hvor effekten af behandling med imiquimod sammenlignes med placebo. 15 studier sammenligner imiquimod 5% med placebo, mens 3 studier sammenligner imiquimod 3,75% med placebo. Der findes ingen studier, der direkte sammenligner imiquimod 5% med imiquimod 3,75%. Effekt Cochrane-reviewet viste lignende effekt vurderet som fjernelse af aktiniske keratoser af imiquimod 3,75% og imiquimod 5% ved indirekte sammenligning mod placebo. Begge koncentrationer af lægemidlet fandtes statistisk signifikant mere effektive end placebo. En metaanalyse af 3 studier i Cochrane-reviewet viste, at imiquimod 3,75% medførte total fjernelse af de aktiniske keratoser hos 34,6% (n=155/448) mod 5,3% (n=15/282) i placebogruppen (RR 6,45 [3,87;10,73]) svarende til en NNT på 3. I studierne varierede behandlingsfrekvensen mellem 3 og 7 gange om ugen og behandlingsvarigheden mellem 6 og 9 uger. Trods dette var der ingen betydelig variation blandt studiernes estimater for total fjernelse af de aktiniske keratoser (inkonsistensindeks I 2 = 0%). En metaanalyse af 9 studier (n=1871) i samme Cochrane-review viser, at imiquimod 5% medførte total fjernelse af de aktiniske keratoser hos 42% (n=476/1145) mod 4,8% (n=35/726) i placebogruppen (RR 7,7 [4,63;12,79]) svarende til en NNT på 3. Studierne anvendte varierende behandlingsfrekvens mellem 2 og 7 gange om ugen og behandlingsvarighed mellem 8 og 16 uger. Trods dette var der ingen betydelig variation blandt studiernes estimater for total fjernelse af de aktiniske keratoser (inkonsistensindeks I 2 = 39%). En metaanalyse af 2 studier (n=505) i Cochrane-reviewet, hvor imiquimod 5% anvendtes 3 gange ugentligt i to perioder af 4 uger med en mellemliggende behandlingsfri periode på 4 uger, viste, at imiquimod var statistisk signifikant mere effektiv end placebo. Af patienterne i behand-
7 Side 7 af 26 ling med imiquimod 5% oplevede 54% (n=137/253) total fjernelse af aktiniske keratoser, mens tallet for placebogruppen var 8,3% (n=21/253). Dette svarede til en RR på 8,81 [1,15, 67,32] svarende til en NNT på 2. Bivirkninger Cochrane-reviewet fandt lignende forekomst af hudirritation på applikationsstedet mellem imiquimod 3,75% og imiquimod 5% ved indirekte sammenligning med placebo. En metaanalyse af 2 studier (n=484) i Cochrane-reviewet viste, at imiquimod 3,75% medførte hudirritation hos 4,3% (n=14/322) mod 0,6% (n=1/162) i gruppen behandlet med placebo. Resultatet var dog ikke statistisk signifikant (RR 4,86 [0,92;25,83]). I studierne blev patienter behandlet 3-7 gange om ugen i en periode på 6-9 uger. En metaanalyse af 3 studier (n=708) i Cochrane-reviewet viste, at imiquimod 5% medførte hudirritation hos 3,9% (n=20/509) mod 0,5% (n=1/199) for placebo. Resultatet er heller ikke statistisk signifikant (RR 3,68 [0,86;15,74]). I studierne blev patienter behandlet 2-3 gange om ugen i 16 uger. Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstoffer. Relevante interaktioner Ingen relevante. Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer Immunmodulerende midler til ansigt og hårbund Kommentarer Rekommanderet Imiquimod 50 mg/g (5%) creme Imiquimod 37,5 mg/g (3,75%) creme 3 gange ugentligt i 4 uger, 4 ugers pause, herefter 3 gange ugentligt 4 uger Maks. 1 brev per dosering svarende til et hudområde på 20 cm 2 1 gang dagligt i 2 uger, 2 ugers pause, herefter 1 gang dagligt i 2 uger Maks. 2 breve per dosering svarende til et hudområde på 40 cm 2 Imiquimod-creme 3,75% og 5% rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, da behandlingen er betydelig mere effektiv end placebo, og da den
8 Side 8 af 26 gavnlige effekt vurderes at overstige bivirkningerne. Evidensgennemgangen viste ingen betydelig forskel på effekt og bivirkninger ved forskellige behandlingsregimer. Imiquimod-creme i de to koncentrationer vurderes at være ligeværdige, da de har sammenlignelige effekt- og bivirkningsprofiler. Der findes dog ingen studier, der direkte sammenligner de to koncentrationer. Valg af koncentration kan derfor afhænge af omfanget af hudområde, der ønskes behandlet, da den laveste styrke på 3,75% er bedst egnet til større hudområder.
9 Side 9 af 26 Cytostatika i kombination med salicylat til ansigt og hårbund Skema over vurderede lægemidler Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger Virkningsmekanisme Det aktive stof 5-fluoruracil (5-FU) er et cytostatisk middel. På grund af dets strukturelle lighed med thymin (5-methyluracil), der findes i nukleinsyrer, hæmmer 5-FU både DNA-og RNAsyntese, hvilket resulterer i væksthæmning. Topikal salicylsyre (SA) har en keratolytisk virkning og reducerer den hyperkeratose, der er forbundet med aktiniske keratoser. Evidensgennemgang Der fandtes kun et studie, der beskriver behandling med 5-FU 0,5% i kombination med SA 10% 1 gang dagligt over 12 uger, hvor de aktive stoffer sammenlignes med placebo. Studiet indgår i en guideline af Werner et al. fra International League of Dermatological Societies in cooperation with the European Dermatology Forum (3). Studiet er randomiseret, kontrolleret og blindet. Patienter blev vurderet ved uge 20, altså 8 uger efter afsluttet behandling. Studiet inkluderede 273 deltagere. Effekt I 5-FU+SA-gruppen opnåede 55% (n=98/177) total fjernelse af aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, mens 15% (n=14/96) opnåede total fjernelse i placebogruppen. Resultatet var statistisk signifikant (p<0,001) og svarede til en RR på 3,80 [2,3;6,27] med en NNT på 2. Bivirkninger I 5-FU+SA-gruppen oplevede 92% (n=163/177) hudreaktioner på applikationsstedet mod 76% (n=70/93) i placebogruppen. Det er usikkert, om placebo anvendt i kontrolgruppen indeholdt SA. Tilstedeværelsen af SA vil formentligt kunne forklare den høje forekomst af lokale hudreaktioner i kontrolgruppen. De fleste patienter i 5-FU+SA-gruppen oplevede hudreaktioner på applikationsstedet af mild til moderat intensitet, mens kun 7 patienter (3,7%) stoppede behandlingen på grund af lokale bivirkninger. Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstofferne. Relevante interaktioner Ingen relevante.
10 Side 10 af 26 Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer 5-FU+SA rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, da behandlingen er betydelig mere effektiv end placebo. Den gavnlige effekt ved behandlingen vurderes at overstige bivirkningerne, da størstedelen af deltagerne i studiet kun oplever milde eller moderate hudreaktioner på applikationsstedet. Kun ganske få deltagere i studiet ophørte behandlingen grundet lokale bivirkninger. Cytostatika i kombination med salicylat til ansigt og hårbund Kommentarer Rekommanderet Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger
11 Side 11 af 26 Diterpen ester til ansigt og hårbund Skema over vurderede lægemidler Ingenolmebutat 150 µg/g (0,015%) gel 1 gang dagligt 3 dage i træk Virkningsmekanisme Virkningsmekanismen af ingenolmebutat ved aktiniske keratoser er endnu ikke fuldt kortlagt. In vivo- og in vitro-modeller har vist en dobbelt virkningsmekanisme. For det første sker en induktion af lokal læsionscelledød. For det andet fremmer ingenolmebutat et inflammatorisk respons kendetegnet ved lokal produktion af proinflammatoriske cytokiner og chemokiner samt infiltrering med immunkompetente celler. Evidensgennemgang Ingenolmebutat 0,015% undersøges ikke i Cochrane-reviewet fra 2012 (2). Ingenolmebutat 0,015% er blevet undersøgt i et studie, der indgår i en klinisk guideline af Werner et al. fra International League of Dermatological Societies in cooperation with the European Dermatology Forum (3). Studiet inkluderede 547 deltagere, der behandles med ingenolmebutat 0,015% 1 gang dagligt 3 dage i træk. Effekt Behandling med ingenolmebutat 0,015% medførte total fjernelse af de aktiniske keratoser hos 42% af deltagerne (n=117/277), mens 3,7% (n=10/270) af patienterne i placebogruppen oplevede total fjernelse. Dette svarer til en RR på 11,4 [6,11;21,28] og en NNT på 3. Bivirkninger Brug af ingenolmebutat-gel 0,015 % i ansigt og hårbund 3 dage i træk medførte en lokal hudreaktion (som fx erytem, skorpedannelse og hævelse) hos 19% (n=52/274) af deltagerne. I placebogruppen fik 2,6% (n=7/271) hudreaktion. Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstofferne. Relevante interaktioner Ingen relevante. Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen.
12 Side 12 af 26 Sammenfatning og rekommandationer Lægemidlet rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, da behandlingen er betydelig mere effektiv end placebo, og da den gavnlige effekt vurderes at overstige bivirkningerne. Diterpen ester til ansigt og hårbund Kommentarer Rekommanderet Ingenolmebutat 150 µg/g (0,015%) gel 1 gang dagligt 3 dage i træk
13 Side 13 af 26 Non-steroide antiinflammatoriske midler til krop Skema over vurderede lægemidler Diclofenac 30 mg/g (3 %) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr. Virkningsmekanisme Diclofenac er et non-steroidt antiinflammatorisk middel (NSAID). Diclofenacs virkemåde mod aktiniske keratoser er ikke kendt. Evidensgennemgang Evidensgennemgangen i dette afsnit er den samme som for afsnittet om behandling i ansigt og hårbund, da der ikke findes studier, der afgrænser behandlingen til krop. Den systematiske litteratursøgning fandt et Cochrane-review fra 2012 (2) med fire randomiserede studier, der sammenligner diclofenac 3% med placebo. Studierne inkluderede både patienter med aktiniske keratoser i ansigt og på krop. I samtlige studier blev patienterne behandlet 2 gange dagligt. Behandlingslængden varierede fra 56 til 168 dage. Effekt To studier i metaanalysen i Cochrane-reviewet undersøgte effekten af diclofenac 3%. Metaanalysen viser, at 29% (n=40/138) opnåede total fjernelse af aktiniske keratoser mod 15% (n=21/142) i gruppen behandlet med placebo (RR 1,95 [1,21;3,13]) svarende til en NNT på 7. I de to studier blev patienter behandlet mellem 56 og 168 dage. Patienter blev evalueret 0 til 4 uger efter afsluttet behandling. I samme Cochrane-review er det forsøgt at undersøge effekten ved behandling af forskellige kropsregioner (hårbund, pande, ansigt, arme og håndryg), men de undersøgte grupper var for små til, at der kunne opnås statistisk signifikante resultater for de forskellige kropsregioner. Bivirkninger En metaanalyse af fire studier i Cochrane-reviewet fra 2012 (2) undersøgte bivirkningerne af diclofenac 3%. Metaanalysen viste, at statistisk signifikant flere patienter behandlet med diclofenac end placebo måtte stoppe på grund af uønskede hændelser (adverse events). Af patienter behandlet med diclofenac ophørte 15% (n=44/293) behandlingen, mens 4% (n=12/299) i placebogruppen stoppede behandling grundet uønskede hændelser. Metaanalysen viste en RR på 3,59 [1,92;6,70] svarende til en NNH på 10. Ved en metaanalyse baseret på 3 studier anvendt i samme Cochrane-review fik 22% (n=39/179) en hudreaktion på applikationsstedet ved brug af diclofenac mod 15% (n=27/185) i placebogruppen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (RR 1,47 [0,73;2,96]). Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstoffer.
14 Side 14 af 26 Relevante interaktioner Ingen relevante. Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer Diclofenac-gel 3% rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund, da behandlingen er mere effektiv end placebo. Da evidensgennemgangen viser, at en betydelig del af patienterne måtte ophøre behandlingen grundet bivirkninger, anbefales det, at der er særlig opmærksomhed på balancen mellem effekten og bivirkningerne ved behandlingen. Non-steroide antiinflammatoriske midler til krop Kommentarer Rekommanderet Diclofenac 30 mg/g (3 %) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr.
15 Side 15 af 26 Cytostatika i kombination med salicylat til krop Skema over vurderede lægemidler Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger Virkningsmekanisme Det aktive stof fluoruracil (FU) er et cytostatisk middel. På grund af dets strukturelle lighed med thymin (5-methyluracil), der findes i nukleinsyrer, hæmmer 5-FU både DNA-og RNA-syntese, hvilket resulterer i væksthæmning. Topikal salicylsyre (SA) har en keratolytisk virkning og reducerer den hyperkeratose, der er forbundet med aktiniske keratoser. Evidensgennemgang Der er ved den systematiske litteratursøgning ikke fundet studier, der undersøger anvendelse af 5-FU+SA på krop. Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstofferne. Relevante interaktioner Ingen relevante Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer Cytostatika i kombination med salicylat til krop Vurderet dosis Kommentarer Rekommanderet i særlige tilfælde Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger Anbefales kun i særlige tilfælde, da videns- og erfaringsgrundlaget er begrænset. Kan anvendes, hvor andre topikale behandlinger ikke er at foretrække Der mangler studier om anvendelse af 5-FU+SApå krop. Anvendelse i ansigt og hårbund viser dog god effekt, som gennemgået ved behandling af ansigt og hårbund.
16 Side 16 af 26 Specialistgruppen vurderer på baggrund heraf, at lægemidlet kan rekommanderes i særlige tilfælde. Specialistgruppens erfaring med 5-FU+SA på kroppen er begrænset. Da der er evidens for behandling i ansigt og hårbund, vurderer gruppen dog, at anvendelse på krop vil være relevant i tilfælde, hvor andre topikale behandlinger ikke er at foretrække.
17 Side 17 af 26 Diterpen ester til krop Skema over vurderede lægemidler Ingenolmebutat 500 µg/g (0,05%) gel 1 gang dagligt 2 dage i træk Virkningsmekanisme Virkningsmekanismen af ingenolmebutat ved aktiniske keratoser er endnu ikke fuldt kortlagt. In vivo- og in vitro-modeller har vist en dobbelt virkningsmekanisme. For det første sker en induktion af lokal læsionscelledød. For det andet fremmer ingenolmebutat et inflammatorisk respons kendetegnet ved lokal produktion af proinflammatoriske cytokiner og chemokiner samt infiltrering med immunkompetente celler. Evidensgennemgang I et Cochrane-review fra 2012 (2) indgår to studier, der undersøger ingenolmebutat-gel 0,05%. Effekt I Cochrane-reviewet viser en metaanalyse af 2 studier, at 38 % (n=87/229) af deltagerne behandlet en gang dagligt 2-3 dage i træk med ingenolmebutat-gel 0,05% opnåede total fjernelse af aktiniske keratoser mod 6 % (n=10/157) i placebogruppen (RR 5,14 [2,75; 9,62]) svarende til en NNT på 3. Bivirkninger I et studie i Cochrane-reviewet blev deltagerne behandlet 2 dage i træk med ingenolmebutat-gel 0,05%. Af deltagerne fik 12% (n=27/225) en lokal hudreaktion ved brug af ingenolmebutat på krop mod 2,6% (n=6/232) i placebogruppen. Relevante kontraindikationer Allergi over for indholdsstofferne Relevante interaktioner Ingen relevante Relevante patientværdier og patientpræferencer For den enkelte patient vil valg af behandling afhænge af, om den forventelige effekt står mål med hvor meget lokalirritation, patienten er villig til at acceptere. Dette kan bl.a. afhænge af sygdommens sværhedsgrad samt varighed og kompleksitet af behandlingen. Sammenfatning og rekommandationer Ingenolmebutat-gel rekommanderes til behandling af patienter med aktiniske keratoser på krop, da det vurderes, at behandlingen er betydelig mere effektiv end placebo, og da den gavnlige effekt vurderes at overstige bivirkningerne.
18 Side 18 af 26 Diterpen ester til krop Kommentarer Rekommanderet Ingenolmebutat 500 µg/g (0,05%) gel 1 gang dagligt 2 dage i træk
19 Side 19 af 26 Relevante danske behandlingsvejledninger Dansk Dermatologisk Selskabs guidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser fra 2014 (1). Ændringslog Baggrundsnotatet er publiceret den 3. oktober 2017 Forfattere Udarbejdet af IRF med deltagelse af følgende eksterne specialister: Niels Erik Møller (Dansk Selskab for Almen Medicin) Jesper Lillesø (Dansk Selskab for Almen Medicin) Lars Erik Bryld (Dansk Dermatologisk Selskab) Uffe Koppelhus (Dansk Dermatologisk Selskab) Habilitetserklæringer kan findes her. Juridiske forhold Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdet af IRF i Sundhedsstyrelsen kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om præparatvalg inden for en velafgrænset lægemiddelgruppe i specifikke kliniske situationer. NRL klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at relevante fagpersoner anbefales at følge anbefalingerne. NRL er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for lægemiddelvalg. I visse tilfælde kan et lægemiddel, som enten er rekommanderet i særlige tilfælde eller ikke rekommanderet være at foretrække, fordi det passer bedre til patientens situation. Referencer 1. Dansk Dermatologisk Selskab. Guidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser Gupta A K., Paquet M, Villanueva E, Brintnell W. Interventions for actinic keratoses. Cochrane database Syst. Rev. 2012;12, CD Werner, R N et al. Methods and Results Report - Evidence and consensus-based (S3) Guidelines for the Treatment of Actinic Keratosis -International League of Dermatological Societies in cooperation with the European Dermatology Forum. J. Eur. Acad. Dermatol. Venereol. 2015;29, 1-66.
20 Side 20 af 26 Ordliste 5-FU 5-fluoruracil 5-FU+SA 5-fluorouracil 0,5% i kombination med salicylsyre 10% IFN-α Interferon alpha IL-2 Interleukin 2 INR International Normalised Ratio NNH Number needed to harm NNT Number needed to treat NSAID Non-steroidt antiinflammatorisk middel PDT Fotodynamisk behandling RR Relativ risiko SA Salicylsyre TNF-α Tumor necrosis factor-alpha
21 Side 21 af 26 Bilag 1: Fokuserede spørgsmål Hvad er et fokuseret spørgsmål? IRF og specialistgruppen identificerer for hvert baggrundsnotat samtlige lægemidler med indikation for sygdommen, og hvor behandlingen med lægemidlet forventes at kunne iværksættes i almen praksis. Lægemidlerne opdeles i grupper efter deres virkningsmekanisme. ATCklassifikationssystemet kan understøtte denne gruppering. IRF og specialistgruppen formulerer ét fokuseret spørgsmål per lægemiddelgruppe. De fokuserede spørgsmål beskriver patientgruppen og lægemiddelgruppen og formuleres i en sætning fx Er opioider ligeværdige ved behandling af patienter med kroniske smerter med indikation for behandling med opioid?. Til hvert fokuseret spørgsmål angives hvilke lægemidler og hvilken dosis, der ønskes vurderet. Efterfølgende vælges de outcomes, som skal danne grundlag for rekommandationerne. De valgte outcomes er relevante for klinikeren såvel som for patienten og omfatter både effekt og bivirkninger. For hvert outcome fastlægges ved hvilke tidspunkter eller tidsintervaller, det valgte outcome bliver vurderet. IRF udfører en litteratursøgning og udvælgelse af evidensgrundlaget for hvert fokuseret spørgsmål. Rekommandationerne gives med udgangspunkt i en sammenfatning og vurdering af følgende domæner for hvert enkelt fokuserede spørgsmål: effekt og bivirkninger, kontraindikationer, interaktioner, patientværdier og præferencer. Læs mere om metoden for den Nationale Rekommandationsliste på irf.dk. Non-steroide antiinflammatoriske midler til ansigt og hårbund 1) Er lokalbehandling med non-steroide antiinflammatoriske midler rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund? Interventioner: Diclofenac 30 mg/g (3%) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr. Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoseling 8 uger efter behand- Ingen synlige aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet Under behandling Synlige hudforandringer Frafald grundet bivirkninger Under behandlingen -
22 Side 22 af 26 Immunmodulerende midler til ansigt og hårbund 2) Er lokalbehandling med immunmodulerende midler ligeværdige til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund? Interventioner: Imiquimod 50 mg/g (5%) creme Imiquimod 37,5 mg/g (3,75%) creme 3 gange ugentligt i 4 uger, 4 ugers pause, herefter 3 gange ugentligt 4 uger Maks. 1 brev per dosering svarende til et hudområde på 20 cm 2 1 gang dagligt i 2 uger, 2 ugers pause, herefter 1 gang dagligt i 2 uger Maks. 2 breve per dosering svarende til et hudområde på 40 cm 2 Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer Cytostatika i kombination med salicylat til ansigt og hårbund 3) Er lokalbehandling med cytostatika i kombination med salicylat rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund? Interventioner: Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer
23 Side 23 af 26 Diterpen ester til ansigt og hårbund 4) Er lokalbehandling med diterpen ester rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser i ansigt og hårbund? Interventioner: Ingenolmebutat 150 µg/g (0,015%) gel 1 gang dagligt 3 dage i træk Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer Non-steroide antiinflammatoriske midler til krop 5) Er lokalbehandling med non-steroide antiinflammatoriske midler rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser på krop? Interventioner: Diclofenac 30 mg/g (3 %) gel 2 gange dagligt i 2-3 mdr. Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer Cytostatika i kombination med salicylat til krop 6) Er lokalbehandling med cytostatika i kombination med salicylat rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser på krop? Interventioner: Fluorouracil 5 mg/g (0,5%) + salicylsyre 100 mg/g (10%) kutanopløsning 1 gang dagligt i 12 uger
24 Side 24 af 26 Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer Diterpen ester til krop 7) Er lokalbehandling med diterpen ester rekommanderet til behandling af immunkompetente patienter med aktiniske keratoser på krop? Interventioner: Ingenolmebutat 500 µg/g (0,05%) gel 1 gang dagligt 2 dage i træk Outcomes: Tidspunkt Mindste kliniske relevante forskel Total fjernelse af aktiniske keratoser Hudreaktioner på applikationsstedet 8 uger efter behandling Under behandling Ingen synlige aktiniske keratoser Synlige hudforandringer
25 Side 25 af 26 Bilag 2: Litteratursøgning og udvælgelse af evidensgrundlag Guidelines NICE: Søgeord: solar keratosis, actinic keratosis, actinic keratoses, solar keratoses 1 resultat: Actinic keratosis: ingenol mebutate, NICE advice, march Cochrane: (reviews) Søgeord: solar keratosis, actinic keratosis, actinic keratoses, solar keratoses, 1 resultat: Interventions for actinic keratosis 2012 Litteratursøgning PubMed: Søgning: Cochrane[Title/Abstract] OR CENTRAL[Title/Abstract] OR MED- LINE[Title/Abstract] OR EMBASE[Title/Abstract] OR pubmed[title/abstract] OR search*[title/abstract] OR systematic review [Title/Abstract] OR metaanalysis[title/abstract] OR metaanalysis[title/abstract] OR network metaanalysis [Title/Abstract] OR Comparative effectiveness [Title/Abstract] OR Indirect comparison [Title/Abstract] OR mixed treatment comparison [Title/Abstract] OR guideline*[title/abstract] -AND solar keratosis (last 5 years) -AND solar keratoses (last 5 years) -AND actinic keratosis (last 5 years) -AND actinic keratoses (last 5 years) Resultat: 102 Søgningen er foretaget den 2. august 2016.
26 Side 26 af 26 Flowdiagram
Rekommandationer. Topikal behandling af aktinisk keratose. National Rekommandationsliste. Topikal behandling af aktinisk keratose i ansigt og hårbund
Side 1 af 17 National Rekommandationsliste Topikal behandling af aktinisk keratose Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger
Læs mereTopikal behandling af impetigo
Side 1 af 11 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo IRF 2017 3. OKTOBER 2017 Side 2 af 11 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Antibiotiske topikale lægemidler 4 Relevante
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste
Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget
Læs mereStressinkontinens hos kvinder [høringsversion]
Side 1 af 12 Den Nationale Rekommandationsliste Stressinkontinens hos kvinder [høringsversion] IRF 2019 18. FEBRUAR 2019 Side 2 af 12 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere
Læs mereVedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent
Side 1 af 53 Den Nationale Rekommandationsliste Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent IRF 2017 29. NOVEMBER 2017 Side 2 af 53 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning
Læs mereVedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent
Side 1 af 50 National Rekommandationsliste Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Indledning Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereFarmakologisk behandling af Type 2-diabetes [høringsversion]
Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af Type 2-diabetes [høringsversion] Indledning Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF)
Læs mereAnalgetisk behandling af primær dysmenoré
Side 1 af 48 Den Nationale Rekommandationsliste Analgetisk behandling af primær dysmenoré IRF 2018 16. NOVEMBER 2018 Side 2 af 48 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Paracetamol 7 NSAID 10 Kombinationspræparat
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 77 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af neuropatiske smerter [høringsversion] IRF 2018 27. MARTS 2018 Side 2 af 77 Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Tricykliske antidepressiva
Læs mereFarmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes
Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes IRF 2017 1 Indhold Indledning... 3 Emneafgrænsning... 4 Biguanider (metformin)... 4 β-cellestimulerende midler
Læs mereBehandling af aktiniske keratoser og almen praksis
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Oktober 2017 8 Behandling af aktiniske keratoser og almen praksis Af Henrik F. Lorentzen 1 Aktiniske keratoser (AK) optager en betydelig
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 78 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af perifere neuropatiske smerter IRF 2018 30. JUNI 2018 Side 2 af 78 Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Tricykliske antidepressiva 8
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereLægemiddelrekommandation for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis
Lægemiddelrekommandation for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis Medicinrådet har anbefalet brodalumab (Kyntheum) og guselkumab (Tremfya) som mulig standardbehandling
Læs mereVandladningsbesvær hos mænd [Høringsversion]
Side 1 af 33 Den Nationale Rekommandationsliste Vandladningsbesvær hos mænd [Høringsversion] IRF 2019 21. FEBRUAR 2019 Side 2 af 33 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 α1-receptorblokkere 5 5α-reduktasehæmmere
Læs mereLægemiddelrekommandation for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis
Lægemiddelrekommandation for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis Medicinrådet har anbefalet brodalumab (Kyntheum), guselkumab (Tremfya) og certolizumab pegol (Cimzia)
Læs mereFarmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes
Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes IRF Version 1.1 2019 1 Indhold Indledning... 3 Emneafgrænsning... 4 Biguanider (metformin)... 5 β-cellestimulerende
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereRådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 40 Den Nationale Rekommandationsliste Antidepressiva til unipolar depression IRF 2018 24. JULI 2018 Side 2 af 40 Indhold Antidepressiva til unipolar depression 1 Indledning 3 Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 36 Den Nationale Rekommandationsliste Antidepressiva til unipolar depression IRF 2019 Side 2 af 36 Indhold Antidepressiva til unipolar depression 1 Indledning 3 Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere
Læs mereLægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose
Lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose Medicinrådet har anbefalet ocrelizumab (Ocrevus) som mulig standardbehandling af attakvis multipel sklerose (bilag
Læs mereInhalationssteroid til KOL-patienter
BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 62 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af kroniske nociceptive smerter [høringsversion] IRF 2017 28. NOVEMBER 2017 Side 2 af 62 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emneafgrænsning
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose)
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose) Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereVejen til en effektiv behandling
Vejen til en effektiv behandling nyt håb for dig med svær psoriasis At jeg er kommet i behandling betyder alt. Jeg har fået mit liv tilbage Søren V. Rasmussen, patient med svær psoriasis, som i dag er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mere5-aminolevulinsyre. Patientinformation. Alacare 8 mg, medicinsk plaster. til aktinisk keratose-behandling med PDT
5-aminolevulinsyre Patientinformation Alacare 8 mg, medicinsk plaster til aktinisk keratose-behandling med PDT Alacare Alacare er et medicinsk plaster indeholdende 5-aminolevulinsyre, og er designet til
Læs mereAnalgetisk behandling af primær dysmenoré: Høringsversion
Side 1 af 43 DEN NATIONALE REKOMMANDATIONSLISTE Analgetisk behandling af primær dysmenoré: Høringsversion IRF 2018 27. JUNI 2018 Side 2 af 43 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Paracetamol 7 NSAID
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale 502, 5.
R E F E R A T Emne Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi Mødedato 5. marts 2019, kl. 13.00-16.00 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mere2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereBehandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 66 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af kroniske nociceptive smerter IRF 2018 4. APRIL 2018 Side 2 af 66 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emneafgrænsning 6 Opioider,
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereRivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud
22. marts 2019 Sagsnr. : 2019032928 T +45 44889386 E mss@dkma.dk Rivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud Vi har vurderet tilskudsstatus for kapsler og depotplastre med indhold
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Zovir, creme 5%, 2 g
15. september 2014 PRODUKTRESUMÉ for Zovir, creme 5%, 2 g 0. D.SP.NR 8902 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zovir 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aciclovir 50 mg/g Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereBehandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS
Behandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger for infektionsmedicin, der af Sundhedsstyrelsen er klassificeret til behandling af HIV/AIDS RADS Fagudvalget
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser
for biologisk behandling af dermatologiske lidelser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og baggrundsnotat
Læs mereÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014
ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra
Læs mereFarmakologisk behandling af primær osteoporose
2019 Farmakologisk behandling af primær osteoporose Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af primær osteoporose Side 2/36 Farmakologisk behandling af primær osteoporose Den Nationale
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereBehandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)
Patientvejledning Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Aktinisk Keratose 1 Du er sat i behandling med Aldara creme, fordi du har Aktinisk Keratose, også kaldet solkeratose. For at opnå
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereLægemiddelrekommandation med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD)
Lægemiddelrekommandation med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 14. november 2018. Medicinrådet har ikke
Læs mereRADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 3. maj 2017. Medicinrådet har ikke
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 11 Videnskabelige konklusioner CMD(h) (koordinationsgruppen vedrørende gensidig anerkendelse og decentral procedure lægemidler til mennesker) har gennemgået PRAC s
Læs mereGuidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser
Guidelines vedrørende behandling af aktiniske keratoser Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab DDS nedsat ad hoc udvalg bestående af følgende medlemmer: Merete Hædersdal, Bispebjerg Hospital (formand)
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet lungekræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereFra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen
Fra evidens til anbefaling September 2018 Britta Tendal Jeppesen brit@sst.dk Hvad er en national klinisk retningslinje? Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereTILDRAKIZUMAB (ILUMETRI) MODERAT TIL SVÆR PLAQUE PSORIASIS HOS VOKSNE
TILDRAKIZUMAB (ILUMETRI) MODERAT TIL SVÆR PLAQUE PSORIASIS HOS VOKSNE AMGROS 26. marts 2019 OPSUMMERING Baggrund Tildrakizumab (Ilumetri) er en systemisk biologisk antistofbehandling indiceret til behandling
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFarmakologisk behandling af osteoporose. Den Nationale Rekommandationsliste
2019 Farmakologisk behandling af osteoporose Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af osteoporose Side 2/36 Farmakologisk behandling af osteoporose Den Nationale Rekommandationsliste
Læs mere