Høringssvar vedr. ny sports- og fritidspolitik

Transkript

1 Høringssvar vedr. ny sports- og fritidspolitik Dato Høringspart Resume af indhold i høringssvar Sport & Fritids vurdering 14. sep. Team Århus Floorball Er tilfreds med ambitionen der gælder udbygning af idrætsfaciliteter. Man skal i den forbindelse huske faciliteter til indendørssporten. Er indeholdt i politikudkastet under afsnit 3.1. Ser gerne etablering af flere offentlige haller. Spørger til hvordan de 10 mio. kr. fra BF 2017 kommer i spil. 14. sep. Aarhus Syd Taekwondo Klub Ønsker andre tilskudsregler, hvor andelen af voksne og seniorer ikke trækker ned på foreningernes tilskud i nuværende grad. De eksisterende regler medfører et ensidigt fokus på børn alene i klubberne. Der foretages løbende vurdering af, om reglerne kan gøres enklere. De nuværende tilskudsregler er fastsat politisk efter en inddragelse af interesseorganisationer på området. 15. sep. Bakken Bears De er mange gode ting i udkastet, men omkring "Sport og talentudvikling" (punkt 3.3) er der ikke beskrevet noget om faciliteter for elitesporten udover, at Ceres Park og Arena skal være omdrejningspunkt for Idræt, talent- og elitesport. Man skal også huske faciliteter til de elitebrugere, der har deres miljøer andre steder. For det kan forhåbentlig ikke være Aarhus Kommunes holdning, at al elitesport skal flyttes til Ceres Park og Arena. Ceres Park og Arena skal være dynamo for elitesporten, men der skal naturligvis også være plads til eliteidræt andre steder i kommunen. 23. sep. Fuglebakken KFUM Århus Klubben ønsker en kunstgræsbane, da eksisterende græsbaner og grusbane er dårlige. Placeringen af nye baner besluttes via åben ansøgningsrunde. Arbejdet med aktivitetsstøtte-skemaerne er en stor administrativ opgave - en nemmere løsning ønskes. Der foretages løbende vurdering af, om reglerne kan gøres enklere. Nuværende aktivitetsstøtteregler er fastlagt i 2015 efter omfattende proces med inddragelse af interesseorganisationer på området 4. Christiansbjerg idrætsforening Christiansbjerg Idrætsforening har eget klubhus, men bruger kommunens baner. Gennem årene er udgifterne steget meget, og driftstilskuddet fra kommunen faldet, så klubben står nu en svær økonomisk situation. Foreninger med egne lokaler modtager lokaletilskud, som ikke dækker omkostningerne. Klubber med egne lokaler stilles økonomisk væsentligt ringere end klubber, der benytter kommunale lokaler. Der foreslås at lokaletilskudsreglerne ændres, dels med henblik på en forenkling og dels med henblik på i højere grad at ligestille foreninger, der benytter egne og kommunale lokaler. Der foretages løbende vurdering af, om reglerne kan gøres enklere. Det nuværende tilskudsniveau og den deraf følgende betalingsforskel i egne og kommunale lokaler er fastsat politisk efter en inddragelse af interesseorganisationer på området. Der kan alternativt afsættes en større budgetramme til lokaletilskudsområdet, hvilket imidlertid forudsætter en politisk prioritering og bevilling. Det er desuden blevet sværere at skaffe frivillige forældre til opgaver i foreningerne. Kommunen kræver i dag mere frivillig hjælp til skoler/børnehave/ældre pleje etc. Det var noget som kommunen før tog sig af, og foreninger blev så drevet af forældrenes frivillige arbejde. Klubberne er nu nødt til i højere grad at bruge betalte instruktører og trænere, hvilket kræver mere i aktivitetstilskud fra Kommunen. Det fremhæves tydeligere i den nye politik, at Aarhus Kommune anerkender og værdsætter det frivillige arbejde. 4. Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd Folkeoplysningsområdet har en meget vigtig funktion i forhold til at styrke identitet, sammenhængskraft, fællesskaber og medborgerskab i byens lokalområder. Der peges bl.a. på: Opretholdelse af støtte til drift af beboerhuse, der danner ramme om et stort og varieret foreningsliv. Lokalbibliotekerne har stor betydning som kulturbærere og mødesteder. At udbygningen af idrætsanlæg og faciliteter bør prioriteres. At byens naturområder inddrages i sports- og fritidspolitikken - der er store potentialer i anlæg af cykel- og vandrestier og dermed adgang til naturoplevelser. Sport & Fritid er enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Fællesrådet skal endelig påpege betydningen af puljer med støttemuligheder til lokale kulturelle begivenheder og initiativer, herunder betydningen af en ikke-bureaukratisk tilgang og administration. 4. VSK Fodbold Det foreslås at der opfører et Fodbold-Stadion II, der kan bruges af alle elitefodboldklubber (udover AGF) i byen. P.t. er Aarhus hjemsted for 1 kvindeliga- og 4 herredivisionshold, der efterspørger et moderne stadion der lever op til DBUs krav. Sport & Fritid finder forslaget interessant. Hvorvidt det skal realiseres afhænger af en politisk prioritering. Forslaget giver i sig selv ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Banen skal have kunstgræs og lysanlæg. Fodbold-Stadion II skal være et lille, intimt fodboldstadion med moderne tilskuerfaciliteter, ca

2 2.000 siddepladser under tag + yderligere på ståpladser. Fodbold-station II skal bør placeres bynært, samtidig med at parkeringsforhold og miljølovgivning kan overholdes og placeringen er velfungerende trafikalt. Fodbold Stadion II skal placeres, så der kan afvikles lyskampe uden konflikter med naboer. Vejlby Stadion kan være et bud på placering. 5. Daghøjskolerne Daghøjskolerne ser positivt på udkastets indhold og ambitioner, og ser frem til at bidrage aktivt til at målene og ambitioner indfries, så Aarhus fortsat kan danne ramme om sunde fællesskaber. Sport & Fritid er enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. 5. Udsatterådet Udsatterådet glæder sig over, at der er fokus på fællesskaber, og at sports- og fritidspolitikken ligger inden for rammen af Fortællingen om Aarhus. For Udsatterådet er det vigtigt, at byens Sports- og fritidspolitik indeholder en klar social dimension, som understøtter visionen om en god by for alle. Derfor glæder Udsatterådet sig over, at området skal fungere som en social løftestang, der styrker den mentale sundhed, forebygger ensomhed og bidrager til udviklingen af medborgerskab, demokrati og sunde fællesskaber. Sport & Fritid er enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Udsatterådet ser mange gode mål og ambitioner i sports- og fritidspolitikken, og ser frem til at opleve, hvordan disse omsættes i konkrete tiltag til gavn for alle byens borgere. 10. Bjarne Pedersen Medlem af Ældrerådet Der bør sættes større fokus på udvikling af fritidsfaciliteter i kommunens yderområder. Udbygning af Kommunens fritidsfaciliteter er indeholdt i politikudkastet under afsnit 3.1. Det kan præciseres, at det også gælder for kommunens yderområder. 10. Idrætssamvirket Der kan med fordel laves kobling mellem plejehjem og idrætsanlæg. Et sådant center kan placeres ved den tidligere Japanske have på Randersvej. Idrætssamvirket er enige i den overordnede vision og målene for sports-og fritidsområdet. Derudover er Idrætssamvirket meget glade for den borgerinddragelsesproces, som har været med til at danne grundlag for udkastet. Fordelene vedr. kobling mellem forskellige kommunale faciliteter undersøges løbende. Sport & Fritid har ikke planer om etablering af idrætsfaciliteter på den nævnte adresse, der p.t. er i privat ejerskab. Frivilllighedsår I 2018 er Aarhus Frivillighovedstad. Idrætssamvirket ser gerne, at frivillighovedstadsåret bliver et år, hvor man sætter fokus på frivillighed. Ikke så meget hvad frivillige kan gøre for kommunen, men i højere grad hvad kommunen kan gøre for frivillige. Høringssvaret giver ikke anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Udbygning af faciliteter Idrætssamvirket er tilfredse med de ekstra midler ved budgetforliget i 2016 og forliget her i Det er dog ikke tilstrækkeligt i lyset af den store befolkningstilvækst. Idrætssamvirket ønsker at der etableres svømmefaciliteter, skøjtehal, idrætsfaciliteter i byudviklingsområderne, udbygning af faciliteter i eksisterende boligområder, og at der prioriteres idrætsfaciliteter ifbm skolebyggeri og andet offentligt byggeri i kommunen. Idrætssamvirket foreslår, at der udarbejdes et finansieringsbudget samt en plan for udbygningen af idrætsfaciliteterne i de kommende år. Udbygning af Kommunens fritidsfaciliteter er indeholdt i politikudkastet under afsnit 3.1. Ceres Park og Arena Det er Idrætssamvirkets opfattelse af der bør ske ændringer i den fremtidige forpagtning af Ceres Park og Arena. Der skal skabes muligheder for såvel bredde som elite i fremtiden. Ofte står faciliteter og udearealer tomme i løbet af dagen. Etablering af Nationale Elitesportcenter (NEC) bør have stor prioritet i Ceres Park og Arena. Sports- og fritidspolitikken indeholder et afsnit om, at der skal fokus på udvikling af potentialerne på Ceres Park og Arena. Bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter Idrætssamvirket ønsker, at der igangsættes pilotprojekter som har til formål at decentralisere ansvaret for booking af idrætsfaciliteter i lokalområderne. Flere store idrætsforeninger kunne over en årrække få ansvaret for booking af idrætsfaciliteter. Sports- og fritidspolitikken indeholder et afsnit om at der skal arbejdes med bedre brug af faciliteterne. Det konkrete forslag må vurderes nærmere i det videre arbejde.

3 Kunstgræsbaner: Der er afsat penge til i alt 6 kunstgræsbaner i løbet af de næste 4 år. Idrætssamvirket foreslår at mindst én af disse kunstgræsbaner anlægges således, at såvel underlag samt opkridtning muliggør bla. hockey, amerikansk fodbold, fodbold og andet. Placeringen af nye baner besluttes via en åben ansøgningsrunde. Små foreninger Der bør arbejdes med tilbuddene til de små foreninger, der rummer mange gode potentialer, men ikke kan klare sig på samme vilkår, som store ressourcestærke foreninger. Sport & Fritid er enig i, at der politikken skal tilføres et tydeligere fokus på små foreningers vilkår. Samskabelsesprojekter Det vil være hensigtsmæssigt hvis Aarhus Kommune i højere grad indgår partnerskaber med private interessenter. Sport- og Fritidspolitikken bør tage den læring der er sket i forbindelse med projektet Den Blå Rambla med ind i den fremtidige udvikling af faciliteter. Idrætssamvirket foreslår at der arbejdes på at smidiggøre kommunens indsats i partnerskabsprojekter Sports- og fritidspolitikken indeholder et afsnit om, at der skal fokus på udvikling af samarbejdsprojekter. Åben Skole Idrætssamvirket er tilfreds med samarbejde omkring Åben Skole. Det skaber grundlag for udvikling af aktiviteter i samspil mellem foreninger og skoler. Høringssvaret giver ikke anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. 10. Udvalget for mangfoldighed og ligestilling Udvalget finder det positivt, at politikken ikke kun omhandler det etablerede og organiserede foreningsliv, men at der er en høj grad af fokus på byens rum og natur, bysamfundet og de selvorganiserede og mere ad hoc præget grupper. Sport & Fritid er i overvejende grad enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Det er ligeledes meget positiv, at der er fokus på sunde fællesskaber og mental sundhed frem for en mere udpræget fokus på den fysiske sundhed. Udvalget kunne dog ønske, at der i højere grad er fokus på mangfoldighed både i visionen og i forhold til konkret initiativer og ambitioner. Et andet forslag er at have en ambition om at Aarhus Kommunes sports- og fritidsområde skal være præget af åbenhed overfor forskellige seksualiteter så det er fællesskaber for alle. Sport & Fritid finder ikke anledning at nævne åbenhed overfor forskellige seksualiteter som særligt indsatsområde, idet en række andre befolkningsgrupper i givet fald vil kunne ønske en lignende fremhævelse. 10. Folkeoplysningssamvirket Folkeoplysningssamvirket anser forløbet frem mod den nye fritidspolitik som meget inspirerende dels med det indledende stormøde med alle interessenterne, dels det efterfølgende debatmøde med repræsentanter fra daghøjskoler og aftenskoler. Folkeoplysningssamvirket mener at et af de vigtigste indsatsområder i de kommende års fritidspolitik at styrke befolkningens mentale sundhed. Målsætningen om at styrke borgernes mentale sundhed bør derfor fylde mere, end det gør i udkastet. Desuden savnes der konkrete mål og handleplaner for styrkelsen af den mentale sundhed. Folkeoplysningssamvirket anbefaler, at der afsættes et beløb til gennemførelsen af en undersøgelse af aftenskolernes betydning for borgernes mentale sundhed med VIFO (Videncenter for Folkeoplysning) som undersøgelsesansvarlig. Folkeoplysningssamvirket ser meget positivt på målet med at sikre en løbende vedligeholdelse og modernisering af bygninger og faciliteter, der bruges af de folkeoplysende aktører, og er meget begejstret for ideen om, at der skabes synlige faciliteter i det offentlige rum. I udkastet foreslås det, at der skal laves en ekstern brugerundersøgelse blandt foreninger, der modtager tilskud fra folkeoplysningsloven. Hvis forslaget skal give mening, anbefaler vi, at det præciseres, hvad det er for en undersøgelse, der er tale om, og hvem der er målgruppen for den. Aftenskoleområdet bør inddrages i samarbejdet mellem Biblioteker, MKB og MSO om udvikling af lokale samlingssteder, der kan danne rammen om en række aktiviteter for og med frivillige foreninger. Folkeoplysningssamvirket mener, at der allerede findes mange samlingssteder i lokalområderne. Det er derfor vigtigt at lave en kortlægning, før man begynder at bruge kommunale midler på opgaver, der allerede bliver løst. Sport & Fritid er enige i at befolkningens mentale sundhed er et vigtigt indsatsområde. Sport & Fritid finder dog ikke, at det i politikken skal fastlægges om der skal laves en VIFO-undersøgelse af aftenskolernes betydning for den mentale sundhed. Høringssvaret giver ikke anledning til justering af sports- og fritidspolitikken. Sport & Fritid mener at præciseringen skal ske via behandling i folkeoplysningsudvalget forud for igangsætning af undersøgelsen. Sport & Fritid er enig i, at aftenskolerne skal indgå i samarbejdet. Det præciseres i politikken.

4 Forslaget om at udvikle samarbejdet mellem små foreninger gennem et administrativt samarbejde, uddannelse og brug af faciliteter bør udvides til også at omfatte et samarbejdet mellem de små aftenskoler. Sport & Fritid er enig i, at aftenskolerne skal indgå i samarbejdet. Det præciseres i politikken Folkeoplysningssamvirket er tilfredse med intentionen om at styrke et tværsektorielt samarbejde, der kan gøre det lettere for aktørerne at lave initiativer og aktiviteter på tværs af de forskellige forvaltningsområder. Høringssvaret giver ikke anledning til justering af sports- og fritidspolitikken eller øvrige bemærkninger. 11. DGI-Østjylland DGI Østjylland er enige i politikkens vision og de overordnede mål. DGI Østjylland foreslår dog, at der opstilles mere konkrete mål for udviklingen af idrætsområdet. Med udgangspunkt i de nye tal for idrætsdeltagelsen i Aarhus (jf. Idrættens Analyseinstitut, 2017) kunne målet være, at idrætsdeltagelsen frem mod politikkens udløb i 2021 skal stige fra de nuværende 67 procent idrætsaktive og 38 procent, der dyrker i idræt i en forening, til henholdsvis 71 procent og 44 procent. Sport & Fritid mener ikke politikken skal indeholde et sådan idrætspolitisk mål. Faciliteter: Der bør arbejdes for, at der bliver 30 mio. kr. pr. år til etablering af nye faciliteter samt udbygning og tilpasning af eksisterende faciliteter til motion og idræt. Der bør udarbejdes en langsigtet, strategisk og dynamisk prioriteringsmodel af, hvor og hvilke nye idrætsfaciliteter, der skal være i Aarhus. Byudvikling og byfornyelse: Idræt, bevægelse og foreninger skal automatisk være en integreret del af enhver byudvikling/-fornyelse i Aarhus. Der skal planlægningsmæssigt og økonomisk prioriteres plads og penge til at etablere muligheder for bevægelse i byudviklingsområderne og byfornyelsesområderne, fx Sydhavnen, Nye og Åbyhøj. Bemærk at børn og unges primære idrætsfaciliteter er haller og boldbaner, og at de gerne skal ligge inden for en overskuelig radius fra deres hjem. Sport & Fritid er enig i at udbygning af Kommunens fritidsfaciliteter væsentligt Det er indeholdt i politikudkastet under afsnit 3.1. En ambition om at bevilge 30 mio. kr. om året til etablering af nye faciliteter forudsætter en politisk prioritering og bevilling, og kan derfor ikke indskrives i politikken. Sport & Fritid er enig. Politikken indeholder allerede et initiativ, der går på at sports- og fritidsfaciliteter skal være en fast del af byudviklingen. Foreningsudvikling og foreningsledelse: Samarbejdet med Idrætssamvirket og DGI-Østjylland om foreningsudvikling bør nævnes i politikken. Sport & Fritid er enig i at samarbejdet skal nævnes. Foreninger/moderne fællesskaber: Kommunen skal ikke skabe foreninger og aktiviteter, men de skal skabe rum og rammer, så de kan opstå. Det kan være lokale forsamlings-, beboer- eller foreningshuse, små aktivitets- og mødelokaler, steder hvor foreningen kan opbevare sine ting, rekvisitter m.m., og steder, hvor medlemmerne kan mødes før og efter aktiviteterne, f.eks. 3. halvleg. Sport & Fritid er i overvejende grad enig i, at Kommunes primære opgave er at sørge for faciliteter, hvor de mange forskellige aktiviteter og samarbejdsprojekter kan opstå. Ambitionen er dækket via afsnittet 3.1. Gode rammer for alle. Idræt for sårbare målgrupper: Vi er hos DGI optagede af, hvordan vi får de mest sårbare grupper i samfundet til at opleve glæden ved idrætsaktiviteter og forpligtende fællesskaber. DGI går derfor gerne ind i nærmere drøftelser af, hvordan man kan sænke tærsklen for eksempelvis psykisk handicappede, flygtninge/indvandrere og kronisk syge i forhold til at deltage i idrætslivet. Sport & Fritid er enig i at vilkårene for sårbare grupper kan fremhæves yderligere i politikken. Samarbejde på tværs og i dybden: DGI ser store potentialer i udvikling af et tværgående samarbejde på tværs af magistrater, afdelinger og institutioner i kommune, og sammen med civilsamfundet i form af organisationer, foreninger, lokalområder og borgere. Herved udnytter man fællesskabets ressourcer, kompetencer og potentialer, og sikrer ejerskab. Sports- og fritidspolitikken indeholder et afsnit om, at der skal fokus på udvikling af samarbejdsprojekter. 11. Ældrerådet Politikken er velformuleret og belyser alle forekommende dele af sports- og fritidsområdet. Ældrerådet har enkelte bemærkninger: Sport & Fritid er i overvejende grad enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til større justeringer af sports- og fritidspolitikken. 11. Inge Lise Johansen medlem af Formuleringen Aarhus By, skal ændres til Aarhus kommune, idet Ældrerådet går ud fra, at politikken gælder hele kommunen. Træningsfaciliteterne på lokalcentrene skal være til rådighed for alle ældre (60+), når de ikke benyttes af lokalcentrene. Ældrerådet ønsker i øvrigt Bispetorvet undtaget som et eksempel på en stationær pavillon. Der mangler meget indenfor ældreområdet. Hvis man vil have aktive raske ældre bør dette fremgå af visionerne for fremtiden. De konkrete forslag om adgang til træningscentre på lokalcentrene og etablering af pavillon på Bispetorv vurderes i løbet af politikperioden. Forslaget forudsætter en politisk prioritering og bevilling.

5 folkeoplysningsudvalget Hvad med at udstede et fritidspas til alle 60+? Hvad med at give årskort til alle 60+ til byens museer o. lign. Hvad med at give gratis buskort til alle 60+, således at det ikke er økonomien der vil afholde ældre fra at komme ud af egen bolig. 11. Aarhus Fodbold Forum Udkastet til den kommende sports- og fritidspolitik fremstår som et ambitiøst udspil med en række ambitioner og mål. Der er i øjeblikket et stor efterslæb på grund af årtiers forsømmelser i forhold til anlægsinvesteringer, som skal indhentes. Aarhus Kommune skal samtidig udarbejde et seriøst bud på, hvor store investeringer, der skal til for at skabe balance med den store tilflytning til byen. På fodboldområdet er der behov for væsentlige investeringer i baner i forbindelse med byudviklingen, samt kunstgræsbaner for at skabe gode rammer for fodbold som helårs sport. Et nyt eller ombygget storstadion er særdeles positivt for den professionelle fodbold med behov for faciliteter til op mod tilskuere. Derudover bør der etableres et Stadion II i Aarhus, som lever op til DBUs krav, hvor byens øvrige divisionsfodbold kan spille kampe. Daginstitutionernes og skolerne aktive formidling af f.eks. fodboldklubbernes tilbud er en nem måde at bygge bro mellem skole og forening. Det foreslås derfor, at de relevante daginstitutioner og skoler i højere grad skal medvirke aktivt til at formidle idræts- og fritidsforeningernes tilbud f.eks. på forældre-intranet o.l. Udbygning af Kommunens fritidsfaciliteter er indeholdt i politikudkastet under afsnit 3.1. Sport & Fritid finder forslaget interessant. Hvorvidt det skal realiseres afhænger af en politisk prioritering. Sport & Fritid finder forslaget interessant. Det giver ikke anledning vist justering af politikken, men forslaget kan afklares i den løbende dialog med Børn og Unge om Åben Skole. 11. ÅUF ÅUF er glade for, at interesseorganisationerne og foreningerne er blevet involveret i udarbejdelse af den kommende sports- og fritidspolitik. Meget er vundet ved at bygge videre på tidligere politikkers udformning og indsatsområder, men samtidig er det godt at behovet for udvikling og forandring behandles seriøst. ÅUF mener dog at professionel sport fremhæves på bekostning af det som foreningslivet kan. Politikkens mange sider om sport og ekstra økonomi særskilt til dette område viser tydeligt, at der er et større fokus på sport end på bredden i folkeoplysningen og fritidslivet. ÅUF mener hverken, at Sport og talentudvikling eller Store sportsevents hører til i en politik, der har til formål at bidrage til udviklingen af medborgerskab, demokrati og sunde fællesskaber (fra visionen for politikken). ÅUF er glade for at samarbejdet med paraplyorganisationerne nævnes som et aktiv i fritidspolitikken, men vi finder det samtidig afgørende, at Sport og Fritid understøtter det lokale foreningsliv direkte fx med opsøgende vejledning af både etablerede og nye foreninger. Sports- og fritidspolitikken skal omhandle hele Sports- og fritidsområdet. Sport & Fritid er derfor ikke enig i, at Sport og talentudvikling eller Store sportsevents skal fjernes fra politikken. Sport & Fritid er enig i at der er et godt samspil med paraplyorganisationerne, og er samtidig enig i at der også er en direkte dialog mellem forvaltningen og det lokale foreningsliv. Faciliteter til foreningsaktiviteter ÅUF finder det meget relevant, at fritidspolitikkens første indsatsområde handler om gode faciliteter til det mangfoldige fritidsliv. ÅUF stiller sig til rådighed som sparringspartner, når der skal planlægges fritidsfaciliteter i nye byområder. Det er vigtigt, at fritidsbrugerne tænkes med fra start, for at der reelt kan blive tale om multifunktionelle faciliteter, og ikke blot skoler, som også gerne må bruges af foreninger. ÅUF er enige i, at faciliteterne skal udnyttes til fulde. ÅUF vil anbefale, at Sport og Fritid undersøger muligheden for at ændre incitamentsstrukturen for foreninger med egne lokaler, så det bliver mere attraktivt at udlåne ved at evt. lejeindtægter ikke modregnes direkte i lokaletilskuddet. ÅUF er allerede blevet glad for sin nye placering i det kommende foreningshus, som vi mener har stort potentiale. Vi har fået forespørgsler fra flere medlemsforeninger, som gerne vil bruge huset. ÅUF foreslår, at visions-arbejds-gruppen indkaldes primo 2018 til en status på hele projektet. Børn og unges engagement i foreningslivet ÅUF vil gerne rose, at børn og unge er blevet et selvstændigt indsatsområde i fritidspolitikken. Det skaber Sport & Fritid inddrager gerne ÅUF som sparringspartner på facilitetsområdet, når det er relevant. Politikken indeholder et afsnit om, at der skal arbejdes for en effektiv udnyttelse af sports- og fritidsfaciliteter i Aarhus. Det konkrete forslag vil blive vurderet nærmere i den sammenhæng. Sport & Fritid vil vurdere forslaget nærmere i forbindelse med planlægning af forløbet frem mod åbning af Fjordsgades fritids- og foreningshus. Politikken indeholder initiativer omkring styrkelse af Åben Skole og

6 overblik over initiativerne på området og giver mulighed for nye sammenhænge og samarbejdsmuligheder. ÅUF bidrager meget gerne med viden i forhold til at engagere og fastholde unge i foreningslivet. udbredelse af følgevensordninger m.v. Forslagene fra ÅUF vil blive vurderet nærmere i den sammenhæng. Der bør sættes fokus på at få flere børn og unge med særlige behov med i foreningerne. Det er nødvendigt, at kommunen kan tilbyde praktisk støtte til de foreninger, som modtager børn og unge fra udsatte grupper. ÅUF støtter det fortsatte fokus på Åben Skole. Skal indsatsen udvikles og styrkes, vil det være afgørende, at der fortsat er et tilbud til foreningerne om rådgivning, koordinering og planlægning af skolesamarbejdet, som er mere målrettet den enkelte forening, end det pt tilbydes fra ULF i Aarhus. ÅUF oplever en efterspørgsel efter en ledelsesuddannelse med fokus på ledelse af frivillige, som flere i vores medlemsforeninger pt. rejser til København for at deltage i (udbudt af Dansk Ungdoms Fællesråd eller af deres landsorganisationer). Det vil være et stort løft på uddannelsesområdet at kunne tilbyde en fagligt funderet længerevarende ledelsesuddannelse for frivillige i Aarhus. ÅUF er glade for det eksisterende samarbejde i Aarhus i Forening, men ser et stort potentiale i at udvide samarbejdet på tværs af byens frivillighed f.eks. i et nyt Medborgerskabsakademi. Forslaget vil blive vurderet nærmere i politikperioden herunder evt. bevillingsmæssige forudsætninger. Forslaget vil blive vurderet nærmere i politikperioden herunder evt. bevillingsmæssige forudsætninger. Parasport Danmark Parasport Danmark mener at mennesker med særlige behov pga. et handicap eller en funktionsnedsættelse næsten er helt usynlige i visionen om Aarhus. Der er mange barrierer mellem et menneske med handicap og et idrætstilbud. I praksis er Aarhus kendetegnet ved en stor underrepræsentation af mennesker med handicaps i idrætslivet. Hvis man gerne vil have flere børn og unge med handicap med i det frivillige foreningsliv og støtte op om muligheden for at indgå i sociale fællesskaber dér så kræver det en særlig indsats og det bør fremgå af politikken. Og hvis man gerne vil have flere voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse eller synshandicap, personer med erhvervet hjerneskade eller udviklingshandicap eksempelvis udviklingshæmning deltagende i det frivillige foreningsliv med mulighed for at indgå i sociale fællesskaber dér så kræver det også en særlig indsats. Synlighed og kommunikation. Det er nødvendigt at idrætsforeninger med tilbud til borgere med handicap får tilført ekstra opbakning til øget opmærksomhed i omverden. Man kan opstarte nok så mange gode idrætstilbud til forskellige målgrupper men hvis ikke borgerne/brugerne har mulighed for at vide at mulighederne eksisterer for dem så kommer de aldrig til at deltage. Parasport Danmark anbefaler: Sport & Fritid finder at handicapområdet kan beskrives mere i politikken. Det vil dog ikke være muligt at imødekomme forslagene fra Parasport Danmark inden for de nuværende økonomiske rammer. Sport & Fritid foreslår imidlertid, at det gøres tydeligere i politikken at handicapområdet har særlig opmærksomhed i forbindelse med drift og udvikling af sports- og fritidsområdet. Udvikling og etablering af en god økonomisk støtteordning, som kommer idræt for borgere med handicap til gavn både i de eksisterende handicapidrætsklubber og i almene idrætsforeninger, som opretter tilbud for nye målgrupper. Ansættelse af en brobygger / Idrætskoordinator, som arbejder i kommunen med at bygge bro mellem kommunale specialinstitutioner, idrætsforeninger og forskellige kommunale forvaltninger om at oprette målrettede og tilpassede idrætstilbud efter borgernes behov Etableringen af et fælles forum for Idrætsforeninger, som arbejder med området. Det kan organiseres som en arbejdsgruppe under Aarhus Kommunes Handicaprådet. Samrådet for amatørkulturen Er tilfredse det gode samarbejde og det gode initiativ med at inddrage foreninger og samråd i udformningen af udkastet til en nye politik. Specielt møderne i Ceres Arena og Samrådets møde i Stiften Lounge har været en meget givtig og lærerig proces. Udkastet afspejler meget langt hen af vejen afspejler de ønsker og idéer,

7 som Samrådet har til den kommende politik. Der er dog også nogle områder, hvor man kan være mere skarpe og spille vore foreninger lidt mere ind på banen. Mange ting lægges fast omkring de store samråd, som har mulighed for via deres bemandede sekretariater, at præge og formidle indspark fra forvaltningen på en helt anden måde end Samrådet har mulighed for af ressourcemæssige årsager. Samrådet er en paraplyorganisation, der har til opgave at orientere og vejlede vore medlemsforeninger om love, regler og tilskud mv., og det er foreningerne selv, der skal organisere de enkelte aktiviteter. I oplæggets pkt. 3.4 lægges der op til et samarbejde mellem Sport & Fritid og de fire samvirker skal afholde tværgående sparrings- og inspirationsmøder hver andet år, første gang primo Samrådet ser gerne at disse møder holdes årligt, og at det resulterer i en større synliggørelse af de tilbud til foreningernes ledere om deltagelse i kurser, orienterende møder mv. i foreningsførelse, som allerede tilbydes. Samrådet for amatørkultur i Aarhus kommune har derfor følgende ønsker: Sport & Fritid er enig i at det er foreninger, der bærer aktiviteterne. Forvaltningen samarbejder dog ofte med paraplyorganisationerne mhp. at opnå gode løsninger så mange foreninger som muligt, uden at belaste den enkelte foreninger med større arbejdsbyrde end nødvendigt. Sport & Fritid er enig i, at processen forud for udarbejdelse af sports- og fritidspolitikken har givet anledning til gode og inspirerende møder. I politikken er indeholdt et initiativ om, at der hvert andet år (første gang i 2019) skal gennemføres tværgående sparrings- og inspirationsmøder. Sport & Fritid vil i samspil med paraplyorganisationerne vurdere, om der derudover er behov for et tværgående mindre møde i lige år. At der lægges op til et bredere samarbejde med Sport & Fritid omkring inddragelse af foreningerne i det daglige samarbejde derfor vil vi opfordre til at man holder årlige møder med repræsentanter for samrådene og forvaltningen, første gang i efteråret At de enkelte foreninger tilbydes kurser i daglig drift, f.eks. omkring regnskabsførelse, indsendelse og registrering mv. i forbindelse med de nye regler i Folkeoplysningsloven dette kunne være et tema omkring møder med samrådene. Jf. ovenstående Der afholdes allerede i dag kurser i Aarhus i Forening, som dækker en stor del af foreningernes behov. Sport & Fritid vil kontakte Samrådet for amatørkulturen mhp. at undersøge, om der er behov for etablere af andre kurser end de eksisterende. At der i samarbejde med Kulturforvaltningen og Sport & Fritid etableres et samarbejde med Samrådet for amatørkultur om at øge interessen og samspillet mellem den professionelle og amatørkulturen i Aarhus Kommune. At der, med fokus på Frivilligåret 2018, sættes markant fokus på frivilligheden der udspringer af den danske foreningskultur. Det er f.eks. positivt at det af regeringen fremsendte forslag om moms på foreninger blev stoppet / trukket tilbage. Sport & Fritid tager gerne initiativ til et møde med amatørkulturen og Kulturforvaltningen mhp. at vurdere, hvordan interessen og samspillet mellem den professionelle og amatørkulturen i Aarhus Kommune kan øges. Sport & Fritid har ingen bemærkninger til synspunktet. BLINDES OPLYSNINGSFORBUND DALGAS SKOLEN GALLO-SKOLEN SKOLEN FOR KUNST OG DESIGN Aarhus Kunstakademi Er tilfredse med at der er større fokus på den folkeoplysende voksenundervisning, samt at mental sundhed har fået en plads i politikken. Samrådet så dog gerne, at mental sundhed havde fået en endnu større rolle i politikken, da den rummer et bredt og nuanceret aktivitetsniveau. Samtidig vil Samrådet opfordre til, at både den folkeoplysende voksenundervisning og de mange kreative skoler for børn og unge under forskellige foreninger fremhæves i højere grad, da de er med til at give en bred vifte af muligheder for voksne, børn og unge. Sport & Fritid er enig i at tilbud for kreative børn og unge bør beskrives i politikken. Talentudvikling inden for det kunstneriske område blandt børn og unge bør i højere grad indtænkes, idet flere folkeoplysende foreninger aktivt arbejder med talentudvikling og undervisning inden for billedkunst, litteratur, it og musik, som fungerer under fritidsloven. Det kan f.eks. ske i forbindelse med et nyt samlende Børnekulturhus. Her går Samrådet gerne ind som sparringspartner. Lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning bør have en mere synlig prioritering. Det skal samtidig bemærkes, at foreninger indenfor samrådets område har brug for flere faste lokaler over længere tid. I politikkens udkast er gode rammer for alle meget møntet på de sportslige faciliteter i Aarhus. Samrådet ser gerne at frivillighed og folkeoplysning ikke sidestilles i overskriften FRIVILLIGHD, FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING. Frivillighed bør have sin egen overskrift i stedet. Det er to forskellige områder, hvor Politikken indeholder en ambition om, at der skal sikres faciliteter til byens mangfoldige og forskellige aktivitetsformer. Sport & Fritid er enig i synspunktet. Af hensyn til politikkens samlede omfang vil der ikke blive lavet selvstændige afsnit.

8 lovgivningen inden for den folkeoplysende voksenundervisning foreskriver en klart defineret løntakst til undervisning for at opnå tilskud til aktiviteterne. Der foreslås desuden en Ambition 4 under frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning: En kortlægning af aftenskoleområde i forhold til vækstlag, kulturliv m.v. så området opnår større synlighed og kan bidrage til at give synergi og samskabelse med det øvrige kulturliv i byen. Sport & Fritid mener at forslaget må vurderes nærmere i løbet af politikperioden. Børne- og Ungdomsorganisationern es Samråd i Århus Kommune Overordnet syntes samrådet at der er meget idræt i politikken, og at spejderne nærmest er skrevet helt ud. Sport & Fritid beklager at spejderne ikke føler sig beskrevet i politikken, hvorfor forvaltningen vil sætte mere fokus på spejderne. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at mange indsatser og tilbud på sports- og fritidsområdet ikke er målrettet den ene eller den anden type aktivitet. Det gælder f.eks. samarbejdet Aarhus i forening, hvor alle byens foreninger får samme kursustilbud. Uanset om det er spejderliv, amatørkultur eller idræt der er foreningens grundlag. Sport- & Fritid bør være mere aktive i vejledning af allerede etablerede og ikke mindst nye foreninger, så de ikke kommer i klemme i Folkeoplysningsloven og ikke med revisorgennemgangen af medlemslister og fremmøde skemaer. Dokumentationskravet skal nødig gå ud over aktiviteterne for børn og unge. Sport & Fritid forsøger generelt at yde vejledning til alle foreninger. I forhold til kravene om dokumentation og kontrol, så vil forvaltningen bemærke at de nuværende regler og procedurer er politisk besluttede efter en proces med inddragelse af folkeoplysningsudvalget. Samrådet håber at målet om at bygninger og faciliteter på fritidsområdet løbende skal vedligeholdes og moderniseres også gælder andre faciliteter end idrætsområdet. Når man skal indtænke muligheder for fritidsfaciliteter i anlægsprojekter, så husk der er andet end idræt, der har f.eks. behov for grønne bynære områder. Politikken indeholder en ambition om, at der skal sikres faciliteter til byens mangfoldige og forskellige aktivitetsformer Princippet om åben skole favoriserer klubber og foreninger med betalte medarbejdere. Det sker fordi disse aktiviteter typisk foregår i arbejdstiden. Samrådet vil derfor opfordre til større fleksibilitet, så man f.eks. indtænker frivillige foreninger i weekend arrangementer, hvis skolerne overhovedet har det i dag! Det fremgår af politikken, at Åben Skole skal udvides og styrkes. Forslaget må vurderes nærmere i den sammenhæng. Spejderne, DUI-Leg og Virke og FDF er foreninger med fokus på aktivt samfundsengagement og vil selvfølgelig gerne bidrag konstruktivt til samarbejdsprojekter. Kommunen bør dog tilbyde praktisk støtte til de foreninger de modtager børn og unge fra udsatte grupper. Det vil være pædagogisk støtte til børn med bestemte diagnoser, økonomisk støtte til uddannelse af ledere m.v. Sport & Fritid og MSB har igangsat en afklaring af, hvorvidt der inden for Kommunens rammer kan tilbydes uddannelse til foreninger, spejder m.v., som arbejder med udsatte børn og unge. Aktivt friluftsliv i udsatte bydele bliver svært, da kommunen er i gang med at opbygge et parallelsamfund, hvor der med kommunen i ryggen kan tilbydes gratis kontingent. Når opstartspengene er væk og der skal opkræves almindeligt kontingent, så lukker tilbuddene. Sport & Fritid mener der er behov for særlige tilbud i nogle bydele. Der er dog tale om en balancegang, da risikoen for den beskrevne effekt er reel. Århus Forældreorganisation og Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus ÅFO og FSAA hilser sports- og fritidspolitikken velkommen og er glade for at se de mange ambitiøse mål for sunde fællesskaber og bevægelse i balance. Det er godt med en ambition om at vedligeholde og udbygge idrætsfaciliteter, så de bliver tidssvarende og kapaciteten tilstrækkelig til at kunne rumme byens vækst herunder også det stigende børnetal. ÅFO og FSAA ser gerne at folkeoplysningsforeningerne og bredden i fritidspolitikken betones yderligere forud for en endelig vedtagelse af politikken. Der skal være et stærkere perspektiv på udvikling af demokratiforståelse og medborgerskab. Sport & Fritid er enig i at bredden i fritidspolitikken kan tydeliggøres i det mange tilbud allerede i praksis er målrettet en bred målgruppen. ÅFO og FSAA ser gerne at der sættes et stærkere fokus på fritidslivets og fritidspædagogikkens særlige rolle i forhold til at støtte og inkludere børn med særlige behov i de store fællesskaber. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at engagere børn med særlige behov og handicaps, hvilket bør skrives ind i politikken. Sport & Fritid finder at handicapområdet kan beskrives mere i politikken. ÅFO og FSAA ønsker at både skole, SFO og klub har større råderet over egne lokaler i hele åbningstiden.

9 Fritidsbrugernes anvendelse af lokalerne kan så foregå i samarbejde og dialog med skolen efter konkret og lokal aftale. FSAA og ÅFO ønsker at fortsætte og udvikle samarbejdet mellem skoler, fritidspædagogiske tilbud og de lokale foreninger. Det er dog vigtigt, at åben skole-initiativer ikke kun kommer til at handle om at hverve medlemmer til de lokale foreninger. Samarbejdet skal understøtte børn og unges læring og trivsel i den varierede skoledag, og det foreslås derfor at der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling og vejledning af både foreninger og skoler. Det skal derfor også gøres lettere for både skoler og foreninger at etablere samarbejder der ligger inden for skoledagens anbefalede længde. Sport & Fritid er ikke enig i skolerne skal have større råderet over lokalerne, hvorefter fritidsbrugernes anvendelse skal foregå i samarbejde og dialog med skolen efter konkret og lokal aftale. Politikken indeholder initiativer omkring styrkelse af Åben Skole m.v. Input fra FSAA og ÅFO vil blive vurderet nærmere i den sammenhæng. Marselisborg Hockey Klub Der mangler fokus på vilkår for små foreninger i byen. Generelt er der en tendens til at de små foreninger bliver glemt, når Aarhus Kommune prioriterer ressourcer og tildeler brugertidspunkter. Foreningen mener, at principperne for forvaltning af midler skal tænkes anderledes. De små foreninger kan ikke leve op til krav om medfinansiering af faciliteter samt driftsomkostninger. Sport & Fritid er enig i, at der i politikken skal tilføres et tydeligere fokus på små foreningers vilkår. Små idrætsgrene bidrager til en anden type fælleskab, og tiltrækker mange af de børn, unge og voksne, som søger noget andet end de store etablerede sportsgrene (målgruppen er dem, der alternativt søger helt væk fra sport og motion). Aarhus rummer folk fra mange nationaliteter og bliver søgt af mange internationale personer bl.a. grundet virksomheder og udenlandske studerende. For denne gruppe er de mindre internationale sportsgrene et fast holdepunkt i en ny by og ny kultur. Hockey dyrkes f.eks. på kunstgræs og på trods af at have prioriteret kr. af idrætsmidler på kunstgræsbaner i Aarhus inden for de sidste 12 år, så har Aarhus Kommune ikke været villige til at stille krav til brugen af midlerne, så hockeysporten kunne integreres i kunstgræsprojekterne. Placeringen af nye baner besluttes via en åben ansøgningsrunde HASA, Halliwick svømmeklubben Finder det glædeligt at Kommunen har ambition om at indtænke særlige behov for mennesker med handicaps, når bygninger og faciliteter skal vedligeholdes og moderniseres. Lyseng Svømmeanlæg er et godt eksempel på, hvor godt det kan blive. Sport & Fritid finder at handicapområdet kan beskrives mere i politikken. Havnebadet. Det er godt at man har tænkt på adgangsforhold for gangbesværede og brugere af kørestol. En trappe (til vandet) kan dog være svær eller umulig for mange kørestolsbrugere at benytte, så havnebadet er desværre ikke for alle. Transport til og fra idrætstilbud udgør et problem for mange. HASA er henvist til at søge 18 midler til transport af medlemmer til træning. Det er ikke værdigt for den funktionshæmmede, at muligheden for at deltage i idrætsaktiviteter beror på, om den pågældende klub vil påtage sig at søge 18 midler. Det burde være et spørgsmål, der blev afgjort mellem den funktionshæmmede borger og forvaltningen. Sport & Fritid vil foreslå, at det i politikperioden afklares om der kan skabes tværmagistratslig opbakning til en nærmere analyse/vurdering af handicapområdet herunder de af HASA Halliwick nævnte problemstillinger. Kvalitet i tilrettelæggelse og instruktion væsentlig for de opnåede resultater. Der bør derfor i højere grad også på handicapområdet lægges vægt på sikring af kvalificeret undervisning og instruktion som en del af sportsog fritidspolitikken. I forhold til målet om et aktivt børne- og ungdomsliv er det nødvendigt med fokus på, at der skal ydes en speciel indsats i forhold til idrætssvage og funktionshæmmede børn og unge. I Aarhus er der ca børn og unge under 24 år, og det skønnes af at ca (9%) er funktionshæmmede. HASA har netop i 2017 oprettet et hold for idrætssvage børn og bør med psykiske lidelser, idet gruppen har brug for en særtilpasset undervisning. Der er behov for større samarbejde mellem kommunale institutioner og de frivillige handicapforeninger. Her bør initiativet ligge hos Kommunen. Det boligsociale fællessekretariat Sports- og fritidspolitikken er en vigtig ressource for det boligsociale arbejde i Aarhus, hvorfor det er tilfredsstillende at der i politikken er et særligt fokus på udsatte boligområder. Sport & Fritid er enig i betragtningerne, der ikke giver anledning til justering af sports- og fritidspolitikken.

10 Det er positivt, at Sports og fritidspolitikken prioriterer en helhedsorienteret indsats i udstrakt samarbejde med lokale aktører, som for eksempel boligorganisationerne og de boligsociale helhedsplaner. Men koordinering gør det ikke i sig selv. Det er afgørende, at engagementet også afspejles i budgetterne for de indsatser, som understøttes. Aarhus Kommunes Handicapråd Handicaprådet kan fuldt og helt bakke op om mål og visioner for politikken. Samtidig er der et behov for en indsats, der kan støtte og bakke op om initiativer, der har til formål at sætte lokale initiativer i gang bl.a. for mennesker med handicap. Der er bl.a. iværksat et sådant initiativ i Tilst. I lyset af øvrige høringssvar finder Sport & Fritid finder at handicapområdet kan beskrives mere i politikken. Herudover er det vigtigt med en indsats i forhold til både den fysiske og psykiske tilgængelighed i forhold til alle aktiviteter indenfor politikkens område. Kultursamvirket I Kultursamvirket vil vi gerne opfordre til, at de mange kreative skoler for børn og unge under forskellige foreninger får mere synlighed i politikken, da de er med til at understøtte et rigt og varieret kulturliv i Aarhus. Det gælder i forhold til de brede kulturelle tilbud til børn med kreative interesser, men det gælder også i forhold til et stærkere fokus på talentudviklingen, som også indbefatter talentudvikling inden for kunsten billedkunst, teater, litteratur og musik. Sport & Fritid er enig i at tilbud for kreative børn og unge bør beskrives i politikken. Kulturpolitikken havde fokus på et bredt samarbejde med andre magistrater, så derfor mener Kultursamvirket, at sport og fritidspolitikken kunne understøtte et bredere magistralt samarbejder, hvor børnekulturen blev bredt indtænkt i forbindelse med et nyt samlende Børnekulturhus, som er på dagsordenen i forbindelse med Det varige aftryk af FOF FOF takker for at have været involveret i processen, herunder et inspirerende debatmøde i FOF med deltagelse af repræsentanter fra oplysningsforbund, aftenskoler og daghøjskoler samt politikere. Det hedder i udkastet, at sports- og fritidspolitikken udgør politikken for den folkeoplysende virksomhed i Aarhus. FOF mener dog ikke, at folkeoplysningen hverken i almindelighed eller i særdeleshed, som den udfoldes i og af oplysningsforbund/aftenskoler i Aarhus, får den plads i politikken som den burde have. Folkeoplysningens ikke-formelle karakter betyder, at man lærer en masse uden at skulle måles og vejes på sin lærdom. Der er ingen eksamen eller bare det, der ligner. Det betyder ikke, at man ikke lærer noget. I folkeoplysningen er der en tillid til at det fører noget godt med sig, når mennesker ganske frivilligt afsætter tid for sammen med andre at blive klogere på sig selv og livet. Når dette ikke fremgår af udkastet til en ny fritidspolitik, kan det skyldes, at vores kultur først og fremmest består i det, vi ikke tænker over, men som vi anser som selvindlysende. Men det kan også skyldes, at vi har mistet blikket for de menneskelige skalaforhold og livets betydningsfuldhed. Om folkeoplysningens manglende fylde i udkastet til ny politik skyldes den ene grund eller den anden eller en kombination af disse skal være usagt. Men det er ikke for sent at råde bod på dette. FOF bidrager gerne i denne videre proces. Der er input fra flere, der ønsker tydeligere fokus på ikke-idrætslige aktiviteter i politikken. Problemstillingen er ikke ny og har også været drøftet ved tidligere politikprocesser. I praksis er der ikke tvivl om, at idrætten fylder meget på sports- og fritidsområdet. De skal dog bemærkes, at mange indsatser og tilbud på sports- og fritidsområdet ikke er målrettet den ene eller den anden type aktivitet. Det gælder f.eks. samarbejdet Aarhus i forening, hvor alle byens foreninger får samme kursustilbud. Uanset om det er spejderliv, amatørkultur eller idræt der er foreningens grundlag. På den baggrund vil Sport & Fritid i fremstillingen tilstræbe et klarere fokus på at sports- og fritidsområdet omfatter mange forskellige aktiviteter og initiativer inden for folkeoplysningsområdet. FOF foreslår endvidere: At ordet sunde fjernes, så det blot bliver Fællesskaber i bevægelse og balance. Den overdrevne brug af ordet sunde leder tankerne henimod det syge og/eller det usunde. Forvaltningen vil formentlig lede tankerne henimod at fællesskaber på fritidsområderne kan have sociale, mentale og fysiske fordele. Er det intentionen, skal det formuleres på en anden og mere elegant måde. Anvendelse af ordet sunde i sunde fællesskaber omfatter netop sociale, mentale og samfundsmæssige gevinster. Ligeledes vil vi henlede opmærksomheden på brugen af ord/begreber som: bruger, borger, århusianer. Lige meget hvilket ord og begreb, der anvendes, handler det om mennesker. Men der skal ikke være tvivl om at nogle ord er bedre end andre. Ligesom anvendelsen af ord kan skabe sammenhæng og nærhed eller det modsatte. Brugerbegrebet kan både omfatte den enkelte borger og en hel forening. Sidstnævnte kan beskrives som bruger af forvaltningen og Kommunes tilbud. Høringssvaret giver anledning til endnu en gennemgang af de valgte ord i politikken. Derudover har FOF en række konkrete forslag til reformuleringer af enkelte afsnit m.v.

11 Musikskole Laura De kreative fag og musiklivet er ikke repræsenteret i særlig stort omfang i hele politikken. Der syntes umiddelbart at være stor fokus på de sportslige aktiviteter der foregår og mindre fokus på kulturelle aktiviteter. Sport & Fritid er enig i at tilbud for kreative børn og unge bør beskrives i politikken. Musikskolen Laura støtter ambitionerne, om at etablere flere udendørs faciliteter, hvor musikken og musikundervisningen også kan tænkes ind. Ideen med en pavillon på Bispetorvet og andre overdækkede områder ville give oplagte muligheder for at sprede musikken og i højere grad udøve den under åben himmel. Musikskolen Laura glæder sig til at deltage aktivt i det nye forenings-og fritidshus, og hvor skolen som veletablerede kulturudbyder på Frederiksbjerg skole og Svømmestadion vil byde ind med mange forskellige typer tiltag. Musikskolen Laura er enige i, at børn og unges fritidsaktiviteter skal prioriteres. Musikskolen ønsker sig større muligheder, for at udbygge de tilbud man har. Erfaringerne viser, at den tid et barn eller et ungt menneske bruger med musikken kommer mange gange igen i form af mentale, sociale og fysiske kompetencer. Musikskolen Laura finder idéen med valgfag eller ungdomsskolefag, hvor man kan uddanne sig som ung med fokus på noget fagligt, meget interessant. Samtidig bemærkes det, at der ikke er nævnt ideer, der handler om de kreative fag og musiklivet. Det kunne være uddannelse med fokus på lydteknik, gear, musikalsk ledelse af bandgrupper eller entreprenørskab og PR. Ideen vil blive vurderet nærmere i det kommende arbejde. I praksis kan der dog være en udfordring i at finde foreninger, der på frivillige basis kan hjælpe med undervisning i de nævnte kreative fag. Musikskolen Laura oplever hele tiden nye muligheder for at benytte biblioteker, lokalcentre og andre offentlige rum til at sprede musik og glæde i borgernes hverdag. Musikskolen Laura ønsker fortsat at bidrage til udviklingen af kulturlivet i udsatte bydele. Der opleves en stigende interesse for kulturtilbud som brobygning mellem kulturelle og sproglige barrierer især når det gælder førskolebørn og deres forældre. Derfor er musikskolen meget interesserede i at flere grupper kan bruge fritidspasset til støtte i valget af kulturelle aktiviteter. I forbindelse med vedtagelsen af kulturpolitikken blev der afsat penge til forsøg med fritidspas for børn og unge til kulturelle aktiviteter. Kulturforvaltningen arbejder p.t. med implementeringen. 16. Aarhus Sejlklub Aarhus Sejlklub mener, at Byrådet kunne gøre det langt mere attraktivt for idrætsforeninger at investere i egne faciliteter, samt at gøre det lettere for idrætsforeningerne at søge fonds- og sponsorstøtte, hvis de ændrede de 10-årige areallejeaftaler, som tilbydes idrætsforeninger. Aarhus Sejlklub påpeger, at som det er i dag, giver de kommunale areallejeaftaler kommunen ret til at overtage idrætsforeningernes bygninger og anlæg efter blot 10 år til nul kroner, alternativt kræve anlæg nedrevet og området reetableret på foreningens regning. Aarhus sejlklub foreslår, at byrådet går i dialog med idrætsforeningerne om denne problemstilling, og ændrer de kommunale areallejeaftaler, således at det bliver nemmere og mere attraktivt at bygge nye anlæg og faciliteter, og idrætsforeningerne for mange år (+30?) til at afskrive dem. Sport & Fritid arbejder med forskellige længder på areallejeaftaler afhængigt af, hvad arealet skal bruges til. Ved opførelse af større faciliteter, huse og lignende laves der typisk en aftale på 30 år. Ved mindre investeringer vil aftaler som regel være kortere. Sport & Fritid har administrativ bemyndigelse til at indgå arealaftaler på op til 10 år, mens en aftale på 30 år kræver en byrådsgodkendelse. 27. Børne- og Ungebyrådet Hvordan får flere børn og unge et aktivt fritidsliv? For det første kan skolerne spille en vigtig rolle, ved at børn og unge præsenteres for forskellige fritidsaktiviteter i skoletiden. En anden ide er at lave en festival, hvor børn og unge kan gå rundt mellem stande og høre om aktiviteterne fra de unge, som går til dem. Det er vigtigt, at fritids- og foreningsaktiviteter formidles fra ung til ung. Det er det vigtigt, at forældrene også får information om aktiviteten, så de kan føle sig trygge ved at sende deres børn af sted til en fritidsaktivitet. Politikken indeholder initiativer omkring styrkelse af Åben Skole m.v. Forslagene fra Børne- og Ungebyrådet vil blive vurderet nærmere i den sammenhæng. Hvordan fastholdes unges engagement i forenings- og fritidslivet?