Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Tids- og ressourceforbrug Tilbudsoverslag for byggeriet

Transkript

1 JF. Kennedy Arkaden ANLÆGSTEKNIK I dette kapitel behandles det anlægstekniske i forbindelse med opførelsen af Arkaden. Udførelsesbeskrivelsen for de enkelte anlægsområder, skal opfattes som retningslinier for byggeriet. Der behandles følgende emner: Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Tids- og ressourceforbrug Tilbudsoverslag for byggeriet Beskrivelse af anlægsarbejdet er foretaget for hele byggefeltet, hvorimod tids- og ressourceforbrug samt tilbudsoverslag kun er foretaget for etablering af byggepladsen, opførelsesarbejdet af råhuse og periodeplan for P- huset. Dokumentation for indretningen af byggepladsen, samt byggeperiodens tidsplan er vedlagt som Tegninger. Følgende tegninger er vedlagt: 401 Byggepladsindretning 402 Masterplan 403 Periodeplan for P-hus 404 Netværksdiagram for Masterplan 405 Netværksdiagram for Periodeplan 9 Organisering af byggeprocessen ved Arkaden Skanske A/S opfører Arkaden ved en totalentreprise. For at opnå et jævnt flow gennem byggeperioden benyttes partnering. Ved partnering kommer Bygherren med et foreløbigt projektforslag for Arkaden, hvori ønsker og krav er defineret. Denne fase kaldes programfasen. Herefter afholdes prækvalifikation og begrænset udbud med henblik på at vælge et team af rådgivere og entreprenører. Der indgås herefter en samarbejdsaftale med udkast til totalentrepriseaftale mellem bygherre, projekterende og udførende. Denne indeholder: - Fælles målsætning for projektet som helhed. - Definition af succeskrav, så der ikke opstår misforståelser mellem parterne. - Diskussion af brug af incitamenter med eller uden økonomisk gevinst. - Udpegning af nøglepersoner, som skal stå for at samarbejdet fungerer. Side 47 af 81

2 9. Organisering af byggeprocessen ved Arkaden Efter der er lavet aftaler projekteres Arkaden, hvor der fokuseres på løsninger, som udnytter de enkelte entreprenørers forcer og kunnen. Herved fås et projekt, som udførselsmæssigt kan give store besparelser. Når projektet er færdigprojekteret indgås endelig totalentrepriseaftale, og byggeriets udførselsfase begynder. Faserne er vist på Figur 9.1. Programfasen Forslagsfasen Projekteringsfasen Udførselsfasen Driftsfasen Valg af parter ved prækvalifikattion og begrænset udbud Totalentrepriseaftale Samarbejdsaftale med projekterende og udførende Figur 9.1 Partnering ved totalentreprise Side 48 af 81

3 JF. Kennedy Arkaden 10 Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Iht. bekendtgørelse nr af 15. december 1993, om indretning af byggepladser, stilles der krav om, at der, inden et byggeris igangsættelse, er udarbejdet en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed, sundhed og indretning [Anlægsteknik, 2001, s. 76]. Planen for udførelse af Arkaden indeholder følgende: Beskrivelse af byggepladsen sikkerhedsorganisation Forberedende aktiviteter for byggepladsen Den fysiske indretning af byggepladsen Beskrivelse af arbejdets udførelse Denne plan gælder under hele byggeperioden og skal løbende ajourføres. Opstår der tvivl i forbindelse med udførelsen af arbejdet, skal der, rettes henvendelse til entreprenøren, f.eks. ved byggemøder Byggepladsens sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøloven foreskriver, at bygherren skal sørge for, at der udpeges en organisation til varetagelse af koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under udførelsen af byggeog anlægsarbejdet. Denne sikkerhedsorganisation skal have: Sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde Viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål Gennemført arbejdsmiljøuddannelsen Side 49 af 81

4 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Under udførelsen skal organisationen koordinere sikkerhedsarbejdet. Sikkerhedsorganisationen for byggepladsen opbygges med et sikkerhedsråd, der har det overordnede ansvar for alle sjak på byggepladsen. Sikkerhedsrådet skal bestå af bygherren samt en sikkerhedsrepræsentant fra henholdsvis totalentreprenøren og rådgiveren. Sikkerhedsrådet skal have kontakt til de enkelte sjaks sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsgrupperne skal sørge for, at de gældende regler fra arbejdsmiljøloven overholdes. Disse grupper skal bestå af arbejdslederen for det enkelte arbejdsområde og en sikkerhedsrepræsentant valgt blandt og af de ansatte indenfor hvert arbejdsområde. Opbygningen af sikkerhedsorganisationen kan ses på Figur Bygherre Sikkerhedsråd Bygherre Totalentreprenør Rådgiver Sikkerhedsgrp. Sikkerhedsgrp. Sikkerhedsgrp. Fagentreprenør Formand Repræsentanter fra sjak Figur 10.1 Sikkerhedsorganisationens opbygning Sikkerhedsrådet skal sørge for at der afholdes sikkerhedsmøder hvor alle sikkerhedsgrupper deltager, så der er repræsentanter fra alle entreprenører på pladsen. På denne måde kan der hele tiden korrigeres og koordineres i forhold til de enkelte arbejdsfunktioner. Ordinære møder skal afholdes mindst hver 14. dag ekstraordinære møder afholdes efter behov f.eks. hvis der sker en ulykke eller der har været tilløb hertil [Barbyg] Forberedende aktiviteter for byggepladsen Før byggeprocessen påbegyndes, skal der foretages en række undersøgelser og foranstaltninger, der skal skabe et mere præcist kendskab til jordbundsforholdene, samt sikre mod et retsligt efterspil med naboerne. Til undersøgelse af jordbundsforholdene på lokaliteten skal der udføres geotekniske boringer for præcisering af hvilke jordlag, der findes på lokaliteten, samt hvor grundvandsspejlet er beliggende. Yderligere skal der i forbindelse med grundvandet, udføres en prøvepumpning til bestemmelse af grundvandssænkningsforløbet på byggepladsen og de omkringliggende grunde. Prøvepumpningen skal understøtte projekteringen af grundvandssænkningsanlægget i forbindelse med kælderkonstruktionen. Side 50 af 81

5 JF. Kennedy Arkaden Til projekteringen af pæleværket skal der udføres prøveramninger til fastlæggelse af pælenes bæreevne, idet der funderes på sand. Dokumentation for prøvepumpning og -ramning er vedlagt i Appendix. Undersøgelserne foretages for at kunne vurdere konsekvenserne for naboområder. Derved minimeres risikoen for forsinkelse af byggeriet og retslige efterspil ved stridigheder. Ud fra placeringen og anlæggelse af byggepladsen skal konsekvenserne heraf undersøges i forbindelse med afviklingen af den kollektive trafik, samt bygningernes tilstand på JF Kennedy s plads og andre nabobygninger. Arkaden har et større grundareal end den eksisterende busterminal. Det bevirker, at der under anlæggelsen vil inddrages omkringliggende arealer til byggepladsarealer. Det indebærer, at den eksisterende indkørsel for rutebiler ikke benyttes under byggeperioden. Det er derfor et krav fra bygherren, at der anlægges en midlertidig busterminal, så den kollektive trafik til og fra Aalborg kan fungere under hele byggeperioden. Placeringen af den midlertidige busterminal samt den midlertidige indkørsel, der skal anlægges kan ses på Figur Jernbane bygning Figur 10.2 Den midlertidige busterminal, samt placeringen af den nye indkørsel Ved anlæggelsen af indkørslerne er der taget kontakt til banestyrelsen, som har givet tilladelse til at vejen kan føres over et nedlagt spor, der ligger syd for jernbanebygningen, jf. Figur Udkørslen fra den midlertidig busterminal afvikles via den eksisterende udkørsel. For at undgå for mange henvendelser i løbet af byggeperioden, om beliggenheden af den midlertidige busterminal, skal der opsættes flere oversigtsplaner over området ud mod Jyllandsgade. Side 51 af 81

6 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Under byggeprocessen etableres der en grundvandssænkning i forbindelse med anlæggelsen af kælderen. Dette giver anledning til undersøgelser af de omkringliggende bygningers funderingsmåder. Bygningerne omkring JF Kennedy s Plads er funderet på træpæle. Det betyder, at en sænkning af grundvandet medfører en risiko for, at pælene mister deres bæreevne. I henhold til beregninger i bilag F2, vurderes det at der ikke forekommer væsentlig sænkning af GVS under bygningerne omkring JF Kennedy s plads. Der skal af sikkerhedsmæssige grunde, etableres pejlerør ved nabobygningerne før og under grundvandssænkningen. Herved kan grundvandets placering kontrolleres gennem byggeperioden, så det er muligt at forebygge uforudsete grundvandssænkninger. I forbindelse med nedramning af spunsjern og pæle skal der tages hensyn til omgivelserne, da støj og vibrationer kan overstige fastsatte grænseværdier fra Aalborg Kommune. Derfor skal varsling af naboerne ske skriftligt og inden 14 dage før ramningen påbegyndes iht. Byggelovens 12. Nabohusene ved JF Kennedy Plads, hvor vibrationer hidrørende nedramning kan forårsage skader på bygninger, inspiceres inden ramningen begyndes. Ligeledes skal der inden og sideløbende med ramningen foretages vibrationsmålinger på de omkringliggende bygninger, således der er dokumentation i tilfælde af senere stridigheder Indretning af byggeplads Før selve byggeriet starter, er det nødvendigt at forsyne byggepladsen med diverse faciliteter til sjakene og maskiner, så udførelsen af byggeriet foregår så hensigtsmæssigt som muligt. Denne indretning af byggepladsen tager højde for at byggeriet udføres i to faser. Den første fase er anlæggelsen af kælderen. Under denne fase skal der etableres en udgravning og en stabilisering af denne. Anden fase af byggeriet er anlæggelsen af råhuset. Før denne fase starter er første fase afsluttet, dvs. at byggegruben er tildækket. Indretningen af de to faser er vedlagt på Tegning 401. Indretningen er foretaget med hensyn til placering af kraner, nødvendig tilgang for køretøjer, samt tilgang for personer og materiel til byggepladsen. Indretningen af byggepladsen omfatter: Opstilling af skurby til arbejdere Indhegning af byggepladsen Kørearealer Opstilling af containere til opbevaring af værktøj og byggeaffald Diverse områder til lagerpladser Opstilling af kraner Side 52 af 81

7 JF. Kennedy Arkaden Ved indretning af byggepladsen er det valgt betragte det skraverede område på Figur 10.3 som byggefelt. Figur 10.3 Område der behandles ved indretning af byggepladsen Der vil i indretningen af byggepladsen ikke blive taget hensyn til den planlagte rampe fra Østre Allé til parkeringshuset, da det forudsættes at rampen færdiggøres fra syd mod nord, og dermed ikke får indflydelse på byggefeltet før sent i byggeperioden Skurbyen Før arbejdet på byggepladsen begynder, opstilles der på baggrund af Skurregulativet en skurby, så mandskabet har de nødvendige faciliteter til rådighed. Pladsforholdene omkring byggepladsen er begrænsede, grundet den midlertidige busterminal. Derfor benyttes containerskurer, der kan stables, frem for traditionelle skurer. Skurbyen placeres langs den sydlige del af byggefeltet, hvor der er mindst risiko for nedstyrtende materialer. Samtidigt er skurene tilgængelige, uden der skal passeres hjelmområder. Skurbyen består af fire 10 personers mandskabsvogne, der muliggøre, at mandskabet kan spise inden døre, samt har mulighed for sanitære forhold. Yderligere inddrages noget af Chaufførbygningen, se Figur 10.3, til mødelokale og kontorrum for totalentreprenøren. Chaufførbygningen er en to-etagers bygning, hvor den øverste del indrettes til et mødelokale, mens et rum i stuen benyttes til kontor. De fire mandskabsvogne placeres, så det er muligt at stable ekstra mandskabsvogne oven på i tilfælde af ekstra bemanding. Placeringen af skurbyen kan ses på Figur 10.4 og Tegning 301. Side 53 af 81

8 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Figur 10.4 Placering af skurbyen Indhegning af byggepladsen For at beskytte både byggepladsen og civile personer indhegnes byggepladsen, så de nødvendige sikkerhedsafstande til offentligheden overholdes. Da den projekterede bygning er mellem 20 og 50 m høj, er sikkerhedsafstanden minimum 8 m [Anlægsteknik, 2001, s. 19]. Indhegningen foretages omkring hele byggepladsen med et 2 m højt gitterhegn af sektioner med længden 3 m. For stykket ud mod Jyllandsgade opføres et solidt plankeværk uden huller. Opsætningen af plankeværk ud mod Jyllandsgade sker for at beskytte trafikken mod nedfaldende materiale ved nedrivningen af den eksisterende busterminal samt opførelsen af bygningen. Yderligere skal der ved opførelsen af Arkaden opsættes finmasket sikkerhedsnet når byggeriet kommer over plankeværkets højde. Dette skyldes, at afstanden fra Arkaden og ud til Jyllandsgade er mindre end 8 m. Materialeforbruget i forbindelse med etableringen af indhegningen er bestemt ud fra opmålte længder på Tegning 401. Længderne for trådhegn og plankeværk er bestemt til henholdsvis 705 m og 127,5 m. Mængderne til indhegningen er listet i Tabel Tabel 10.1 Materialemængde til indhegning af byggepladsen Materialer Mængder Trådhegn 705 m hegn á 3,0 m s sektioner dvs. 235 sektioner Betonstøtter 236 stk Plankeværk 127,5 m plankeværk beklædt med Douglas krydsfiner Sikringsnet 100 m finmasket sikkerhedsnet, á en højde på 20 m Området inden for indhegningen skal i byggeperioden have en vagtovervågning i form af en hundepatrulje, der kommer én eller flere gange uden for arbejdstiden og i weekenderne. Denne foranstaltning træffes for at undgå ulykker og tyveri uden for arbejdstiden. Side 54 af 81

9 JF. Kennedy Arkaden Kørearealer Vejene på byggepladsen er på forhånd anlagt, da området i forvejen er asfalteret. Det er derfor ikke nødvendigt, at udlægge yderligere stabiliserende underlag for kørsel med tunge køretøjer. Til- og frakørselsveje for byggepladsen er adskilt, og det er forsøgt at gøre kørslen ensrettet over hele byggepladsen, dette skal tydeligt markeres ved skiltning. Kørebanebredden over hele området overholder arbejdsmiljølovens bestemmelser for minimum vejbredde. Herudover er der yderligere taget hensyn til at blokvognene med betonelementer kan manøvrere inde på byggepladsen. Desuden er det sikret, at der er plads til den mobilkran, der skal ind på byggepladsen for at opstille og nedtage de fire tårnkraner. For at holde fodgængere og kørende trafik adskilt er vejbanerne afmærket, og der er anlagt lagrer, der afgrænser kørebanen. Der sker en lille ændring i kørselsvejen fra fase et til fase to i byggeprocessen. Dette skyldes, at der i fase 1 ikke er plads til en kørselsvej rundt om hele byggepladsen, som skal bruges i fase 2. Ved denne ændring fra fase 1 til fase 2 skal der udlægges enten asfalt, stabilgrus eller køreplader på området, hvor der ikke har været kørevej. En overordnet skitse over kørearealerne i de to faser er vist på Figur En mere præcis oversigt kan ses på Tegning 401. Fase 1 Fase 2 Figur 10.5 Oversigt over kørearealer på byggepladsen under de to faser Side 55 af 81

10 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Det vælges, at benytte adgangen via den eksisterende indkørsel for rutebiler fra Jyllandsgade som tilkørselsvej til byggepladsen. Frakørslen fra byggepladsen ligger ud mod busterminalen, hvor trafikken derfra ledes ud af rutebilernes udkørsel til Jyllandsgade. Yderligere skal der være mulighed for en midlertidig udkørsel, jf. Figur 10.5, når der skal opsættes betonelementer på østsiden af bygningen. Grundet afhængigheden af bussernes kørebanearealer, er der indhentet tilladelse til brugen af dette Containere til opbevaring af værktøj og byggeaffald Der skal opstilles 3 forskellige slags containere, alle med målene 2,4 x 6 x 2 m. Der skal opstilles 3 opbevaringscontainere, som kan benyttes som et lille lager af forskellige håndværktøjer og dyre materialer. Disse placeres i nærheden af indgangen til byggeområdet, så arbejderne har adgang til dem, når de kommer fra skurbyen og ind på byggepladsen. Udover disse opbevaringscontainere kan der i forbindelse med elementbyggeriet placeres en mindre container (2,4 x 3 x 2 m) til opbevaring af værktøj og materialer på det åbne parkeringsdæk. I forbindelse med byggegruben (fase 1) skal der opstilles en værkstedscontainer, som benyttes til tømrerværksted under udarbejdning af træforskalling. Efter byggegruben er anlagt, fase 2, flyttes containeren til skurbyen. Der opstilles tre affaldscontainere, en til jernaffald, en til træaffald og en til almindeligt byggeaffald. Disse er placeret så der under anlæggelse af kælderen er en container til træaffald, byggeaffald ved siden af byggegruben, og en container til jernaffald ved armeringsbearbejdningen. Efter kælderen er konstrueret flyttes disse og placeres ved siden af opbevaringscontainerne. Placeringen af containerne kan ses på Figur 10.6 og Tegning 401. Side 56 af 81

11 JF. Kennedy Arkaden Figur 10.6 Placering af containere til opbevaring af værktøj og affald Placering af lager I forbindelse med fase to skal der anlægges lagerpladser til brug under byggeprocessen. Følgende lagerpladser skal anlægges, så der er krandækning, undtagen for jorddepoterne: Armeringsplads Forskallingsplads Jorddepoter Mørtelsilosplads Plads til betonelementer Side 57 af 81

12 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Kælderkonstruktionen og de direkte fundamenter skal in-situ støbes, derfor vurderes det nødvendigt at etablere midlertidige arbejdssteder på pladsen, mens dette arbejde står på. I forbindelse med dette, etableres der lagerpladser til armering og forskalling. Herefter nedlægges disse pladser og det resterende materiel flyttes over bag opbevaringscontainerne. Der henvises til Tegning 301, for placering af de forskellige lagerpladser, ved de to faser af byggeriet. Armeringsplads Armeringspladsen placeres på et areal, der er jævnt og med lidt fald, så regnvandet kan løbe af [Anlægsteknik, 2001, s. 45]. Desuden skal der på pladsen lægges strøer af sveller eller andet, så armeringen ikke kommer i direkte forbindelse med jorden/asfalten. Pladsen placeres, så det er muligt at aflæsse råjernet direkte fra køretøjer til lagerpladsen. Indretningen af pladsen er udformet så, lagring, bearbejdning og videre transport via kran til byggegruben er mulig. Armeringspladsen er desuden placeret i nærheden af opbevarings- og jerncontainer. På jernpladsen er der opstillet klippe- og bukkeborde, så råjernet kan bearbejdes til det endelige brug. Placeringen og udformningen af armeringspladsen er vist på Figur Figur 10.7 Armeringspladsens opbygning og placering Armeringen skal være fri for skidt og andre skadelige emner, af hensyn til samvirket mellem armeringen og betonen, da dette kan nedsætte vedhæftningsevnen [Anlægsteknik, 2001, s. 46]. I denne sammenhæng skal armeringen renses inden den sammenbindes, da en rensning inde i formen vil betyde, at alle urenheder vil falde til bunds i formen, hvilket vil forårsage en ujævn og mindre holdbar overflade. I fase 1, reserveres arealet til oplagring og bearbejdning af armering, jf. Figur 10.7, hvilket forudsætter, at der er en god kontakt til kran 4, placering af kraner følger senere. Side 58 af 81

13 JF. Kennedy Arkaden I fase 2, reserveres der ikke et areal til oplagring og bearbejdning af armering, da der under hele denne fase kun benyttes betonelementer. Det er i indretningen af byggepladsen valgt at medtage anlæggelse af en armeringsplads af indlæringsmæssige årsager. I en mere fordelagtig løsning ville være at bestille armeringen i bukket tilstand. Forskallingsplads Der benyttes systemforskalling til størstedelen af de in-situ støbte konstruktioner (kælderkonstruktionen), jf. Bilag A2. Dette bevirker, at der skal bruges et stort areal til opbevaring af de enkelte grundelementer, som skal benyttes til systemforskallingen. Da det ikke forventes, at kunne benytte systemforskalling til de direkte fundamenter, skal der også være plads til udarbejdningen af den traditionelle forskalling. Derfor oplagres materialerne hertil, såsom brædder, fugebånd, rør- og afstandsholdere. En oversigt over placeringen og udformningen af forskallingspladsen er vist på Figur Figur 10.8 Skitse af forskallingspladsens placering og opbygning I fase 1 er der reserveret et område ved siden af byggegruben, til oplagring og forarbejdning af forskallingsmaterialerne. Her er desuden opsat en container til opbevaring af værktøj. I fase 2 forventes der ikke et behov for en større plads til oplagring af forskalling, da de in-situ støbte konstruktioner er færdiggjort. Der reserveres et lille areal til oplagring af materialer og værkstedsvognen flyttes heller ikke fra pladsen. Dette gøres, da noget af materiellet kan genanvendes ved det indvendige tømrearbejde i råhuset. Side 59 af 81

14 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Jorddepoter Der er reserveret arealer på byggepladsen til henlægning af muld til senere etablering af grønne områder, samt til råjord, der skal genbruges som fyldmateriale. Yderligere er der reserveret plads til sand og filtersten. Overskydende jord skal bortskaffes i forbindelse med udgravningen. Det forudsættes, at Aalborg Kommune har en opfyldningsplads 7 km fra Arkaden, som vil modtage det opgravede jord, der ikke skal bruges til genfyldning. Mulddepotet må maksimalt have en højde på ca. 2 m, idet muldet ellers kan miste sin værdi som vækstmiddel pga. sammentrykning [Anlægsteknik, 2001, s. 44]. Alle jordarterne kan anlægges med anlæg 1,5 og skal holdes adskilt. Sandet og filterstenene leveres løbende. Derfor skal disse ikke have et stort opbevaringsareal. Sandet skal bruges til underlægning og mellemlægning af den dobbelte kælderkonstruktion, samt til etableringen af sandpuden til den direkte fundering vest for kælderkonstruktionen. Filterstenene benyttes til et tæppedræn mellem det dobbelte kældergulv. Placeringen af de forskellige jorddepoter kan ses på Figur Figur 10.9 Placeringen af de forskellige jorddepoter Side 60 af 81

15 JF. Kennedy Arkaden Plads til mørtelsilo og beton Der skal anvendes en stor mængde beton til støbningen af kælderkonstruktionen og de direkte fundamenter på pladsen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at blande betonen på byggepladsen, da der vil være for stor usikkerhed i forbindelse med styrkeegenskaberne. Derimod vil det blive leveret i takt med, at det skal anvendes. I forbindelse med leveringerne af beton til de enkelte konstruktioner, skal det af arbejdslederen vurderes om betonkanonen skal have transportbånd til udlægningen, for at opnå tilstrækkelig rækkevidde. Mørtelen, der skal anvendes til opmuring, fugning og pudsning vil derimod blive blandet på pladsen, hvorfor der skal anskaffes to mørtelsiloer, hvori der kan oppumpes færdigblandet tørmørtel. Tørmørtel skal tilsættes samme vandmængde før anvendelse, derved sikres en ensartet kvalitet af den færdige mørtel. Siloerne er placeret ved indkørslen til byggepladsen, og derfor vil transportlastbiler med tørmørtel have let adgang hertil, jf. Figur Figur Placering af mørtelsilo Plads til betonelementer I anlægsfase 2 benyttes, at montagen af elementerne sker kontinuerligt. Derfor benyttes en leverance efter just-in-time princippet. Ved opsætning placeres elementvognene ved facaderne. Mens elementvognen tømmes af kranen, kører lastbilen tilbage til elementfabrikken med en allerede tømt elementvogn, for at hente en ny leverance af elementer. For at tage hensyn til eventuelle afbræk i leverancen af elementer eller uforudsete stop i montagen, reserveres mindre arealer til midlertidig opbevaring af elementer. Disse arealer placeres langs facaderne af bygningen, så transporten fra de midlertidige depoter til opsættelsen, er så kort som mulig, jf. Figur Side 61 af 81

16 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Figur Midlertidige depoter til opbevaring af betonelementer Krantyper og placering Tårnkranernes placering er afhængig af, hvor stor en last de skal kunne flytte og hvor langt udlæggeren skal kunne flytte den maksimale last. I det følgende fastsættes hvilke dimensionsgivende elementer og komponenter, der forventes anvendt samt deres placering på byggepladsen. Dimensionsgivende elementer Elementer der bliver dimensionsgivende for kranernes størrelse, er TT dækket over premierebiografen, der vejer 16,9 t pr. stk. Huldækket der benyttes til etagedæk over resten af bygningen vejer 7,3 t pr. stk.. Krantyper og placering Det er valgt at bruge krantyper fra Krøll Cranes A/S. Der bliver brugt to forskellige modeller: K400D og K220. Bæreevnekurverne for de to typer kan ses på Figur og Figur Side 62 af 81

17 JF. Kennedy Arkaden Figur Bæreevnen for tårnkranen K220 Figur Bæreevnen for tårnkranen K400D Der bliver brugt fire kraner i alt og der anvendes 4-part løft på alle. Rækkevidden og placeringen af kranerne ses på Figur Side 63 af 81

18 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Figur Placeringen af de fire kraner, og rækkevidden med tilhørende bæreevne For at kranerne ikke rammer hinanden når de drejer, opstilles de i forskellige højder og med forskellige længder af udlæggerarmene. Disse højder og længder kan ses i Tabel Tabel 10.2 Højde og længde af udlæggerarm på de fire tårnkraner Kran Højde Længde af udlæggerarm #1 36 m 31 m #2 42 m 31 m #3 48 m 40 m #4 54 m 50 m Side 64 af 81

19 JF. Kennedy Arkaden Mobilkran Ved montagebyggeriets afslutning, nedtages tårnkranerne placeret midt i bygningen, ved hjælp af mobilkran. Denne benyttes også til montage af de sidste dækelementer over hullerne, hvor kranerne har været placeret. Da der ikke er nogen af delene fra tårnkranerne der vejer mere end TT dækket, er dette dimensionsgivende for mobilkranens størrelse. Idet der ikke er meget plads mellem jernbanen og Arkaden, vælges en mobilkran, der kan stå tæt på bygningen og samtidig have en lang rækkevidde. Der benyttes en 200 tons mobilkran fra BMS af typen "Maja". Denne har, ved et udlæg på 34 m, en bæreevne på 20,7 t. Kranens rækkevidde ses af Figur Figur Mobilkranen Maja med en hovedbom på 24,9 m og en jib-længde på 37 m 10.4 Udførelse af byggegrube til kælderkonstruktion Før etablering af byggefeltet afrømmes alt asfalt- og flisebelægning for det område bygningen skal anlægges på. Herefter kan etableringen af de enkelte bygningsområder igangsættes. Side 65 af 81

20 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Første aktivitet i forbindelse med etablering af byggegruben er nedspuling af sugespidser til grundvandsænkningsanlæg. Når sugespidsanlægget er etableret kan nedramning af spunsjern påbegyndes. Spunsjernene benyttes til afstivning af byggegrubens sider, der vender ud mod den midlertidige busterminal. De resterende sider af byggegruben anlægges som frie afgravningsskråninger. Efter spunsjernene er nedrammet påbegyndes den midlertidige sænkning af grundvandsspejlet, med sugespidsanlægget. Sænkningen af GVS til den ønskede kote forventes at forløbe over 10 dage. Udgravning af byggegruben startes efter 7 dage, når de øverste lag er drænede. De forskellige aktiviteters udførelse, beskrives i de følgende afsnit Grundvandssænkningsanlæg Efter pladsen er indhegnet og rømmet, etableres et sugespidsanlæg til den midlertidige grundvandssænkning. Sugespidsanlægget er dimensioneret, til at sænke grundvandet fra kote +1,5 til -0,5. Anlægget etableres før der bliver nedrammet spunsvæg og udgravet, for på denne måde at sikre en tør udgravning af byggegruben. Der placeres 9 sugespidser med en indbyrdes afstand på 4,5 m langs siderne, der er 40 m, og 16 sugespidser, med en indbyrdes afstand på 3,5 m, langs siderne på 57 m, dvs. der i alt placeres 50 sugespidser rundt langs kælderen. For en nærmere placering henvises der til bilag F2. Sugespiserne bliver nedspulet rundt langs hele byggegruben. Opstår der problemer i forbindelse med denne proces, skal der være mulighed for en nedboring gennem det problematiserede lag. Sugespiserne skal tilkobles et aggregat med en separat vacumpumpe via tætte samleledninger. Hver sugespidstilkobling forsynes med en afspærringsventil, denne sikrer at det resterende anlæg ikke berøres hvis en sugespids stopper. Vacumpumpen skal tilsluttes en strømkilde, som i tilfælde af strømsvigt afløses af en generator. Derudover skal der være en ekstra pumpe på pladsen, hvis den primære pumpe svigter. Grundvandsænkningen skal opretholdes indtil belastningerne fra konstruktionen er tilstrækkelig til at modvirke opdriften fra grundvandet. Ligeledes skal hele den dobbelte kælderkonstruktion være færdiggjort, så konstruktionen er vandtæt, før grundvandssænkningen ophører. I forbindelse med afledningen af den oppumpede vandmængde, er der søgt tilladelse hos Amtet til at pumpe vandet fra byggegruben og ud i Vesterå. Derved skal der ikke betales afgifter til Aalborg kommune for bortledning af vandet til kommunale kloaker. Der skal etableres et optimalt kontrol- og reguleringssystem af grundvandssænkningsanlægget, da et svigt kan medføre store skader. Der kan i værste fald ske et hydraulisk grundbrud i jorden, som derved mister sin styrke. Kontrol af GVS skal ske ved hjælp af pejlerør, som etableres i og omkring byggegruben samt ved naboejendommene. Pejlerørene tilsluttes et automatisk alarmsystem, som starter, når vandet i pejlerørene stiger. Alarmsystemet tilsluttes en uafhængig strømforsyning, som også fungerer ved strømsvigt. Udover det automatiske system skal pejlerørene også manuelt kontrolleres to gange dagligt. Side 66 af 81

21 JF. Kennedy Arkaden Anlæggelse af spunsvæg Efter nedspulingen af sugespidsanlægget, nedrammes spunsvæggene idet udgravningen ikke kan finde sted før siderne i byggegruben, der grænser ud mod den midlertidige busterminal, er stabiliseret. Før nedramning af spunsjernene er der indhentet oplysninger fra Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune om kloakker og kabler i jorden i og omkring byggegruben. Nedramningen af spunsvæggene foregår med rambuk, hvor der er påført er vibrationshammer. Hvis denne foranstaltning forårsager for store vibrationer og rystelser på de omkringliggende bygninger kan spunsjernene nedpresse. Der anvendes spunsjern af typen Z-profiler forsynet med låseanordninger, der holder profilerne sammen, se Figur Figur Corus -spunsjern der skal bruges til afstivning af byggegruben Spunsvæggene er dimensioneret efter, at en fuldt læsset lastbil kan parkere og aflæsse fra aflæsningsvejen umiddelbart op ad byggegruben. De samlede mængder spunsprofiler, der skal anvendes til projektet er angivet i Tabel Tabel 10.3 Samlet spunsareal der skal benytte til afstivningen Udstrækning Dybde Z-profil spunsjern 103,0 m 13,4 m Samlet spunsareal 1380 m 2 Der henvises til Tegning 301 for placering af spunsvæggene, og for de beregnede rammedybderne henvises til bilag F Jordarbejde I dette afsnit fastlægges jordarbejdet for anlæggelsen af byggegruben. Der er beregnet, hvilke jordmængder der skal transporteres væk fra området, og hvilke jordmængder der skal leveres til byggepladsen i forbindelse med anlæggelsen af kælderkonstruktionen, se bilag A1. Jordarbejdet omfatter: Udgravning af byggegrube til kælderkonstruktionen Transport af afgravet jord væk fra byggepladsen Transport af jord til genopfyldning omkring bygningen Side 67 af 81

22 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Efter ramningen af spunsvæggene er foretaget, og grundvandssænkningen er vurderet værende stabil, kan udgravningen iværksættes. Gravemaskinen står i terrænniveau inde i byggegruben. Udførelsen af gravearbejdet starter langs spunsvæggen, der vender mod øst og arbejder sig mod vest. Jordmængden der skal genanvendes til genfyldning tages fra den nordlige del af udgravningen og lægges direkte over i råjordsdepotet af gravemaskinen. Udgravningen af byggegruben omfatter et volumen på m 3 og er beregnet til at tage 13,5 arbejdsdage for en gravemaskine inkl. fører og en mand. I arbejdstiden er bortkørslen af den overskydende jord, samt flytning af genfyldningsjorden til jorddepotet medregnet m 3 af den opgravede jord skal køres væk fra området, denne transport vil omfatte 7 dumpers. Der henvises til bilag A1 for beregningsmæssige detaljer. Mængderne af filtergrus og porøse sten, der skal bruges til etableringen af den dobbelte kælderkonstruktion er henholdsvist beregnet til 787 m 3 og 456 m 3 i bilag A Udførelse af pæleværk Til ramningen af betonpælene skal der benyttes en hydrohammer med mulighed for at ramme pæle i hældningen 1:3. Hydrohammeren skal udstyres med en støjdæmper for at undgå unødig støj. Hammeren skal ligeledes udføres med et tungt ramslag med lille faldhøjde, for at nedsætte vibrationerne fra pæleramningen. Disse foranstaltninger skal benyttes for at undgå udgifter til erstatning af forvoldte skader på nabobebyggelser. Der anvendes 30 x 30 cm betonpæle til hele pæleværket. Alle pæle leveres med en total længde på 13 m pr. stk., jvf. Bilag F5. Baggrunden for denne dimensionering er sket ud fra nedrammede prøvepæle. Under ramningen af pælene skal der føres rammejournal for hver enkelt pæl. Rammejournalen skal udføres samtidigt med ramningen, hvorefter journalen skal vedlægges i kvalitetssikringsmappen. Rammejournalen skal indeholde: Pæleplacering Pæletype Dimensioner Rambuktype Hammertype Tyngden af hammer Faldhøjde af hammer Pælehældning Terrænkote Spidskote ved endt ramning Anmærkninger Side 68 af 81

23 JF. Kennedy Arkaden Da betonpælene senere skal sammenstøbes med fundamentsbjælkerne, blotlægges ca. 0,5 m af armeringen. Alle pælene kappes med en hydraulisk presser, der knuser betonen omkring armeringsjernene. Det forventes, at kapningen af pælene kan starte kort tid efter den første pæle er rammet og derefter forløbe parallelt med ramningen Udførelse af in-situ støbte fundamenter og kælderkonstruktion Den dobbelte kælderkonstruktion og de direkte fundamenter skal in-situ støbes, inden dette kan påbegyndes, skal der først udstøbes et renselag, hvorefter forskallingen opstilles. Renselaget skal have en tykkelse på minimum 50 mm, da der udstøbes direkte på jorden [Anlægsteknik, 2001, s. 491]. Det forventes, at udstøbningen af renselaget påbegyndes straks efter udgravningen til kælderkonstruktionen eller fundamenterne er færdiggjort. I planlægningen tages der højde for afbinding af renselaget. Efter renselaget er hærdet opstilles forskallingen, armeringen ilægges og støbningen kan påbegyndes. Al beton til de in-situ støbte konstruktioner skal leveres til byggepladsen med betonbiler med transportbånd. Transportbåndet kan benyttes til udstøbningen, i det omfang det er mulig, for at gøre arbejdet lettere. Hvor det ikke er muligt at anvende transportbånd benyttes kraner til udlægning af betonen vha. betonspande Forskalling Der skal bruges forskalling til den dobbelte kælderkonstruktion og de direkte fundamenter, som alle skal in-situ støbes. Ved kælderkonstruktionen skal der benyttes forskalling til terrændæk samt vægge. Terrændæksforskallingen udføres, jf. Bilag A2, som systemforskalling. Denne opbygges af rasterforskalling, da disse er mindre og lettere at håndtere end f.eks. storflageforskalling. Indenfor rasterforskalling findes der desuden færdige hjørneløsninger, både vinkelrette og med hængsler, hvormed vinklen kan justeres. Til væggene benyttes samme forskallingstype som til vægforskallingen. Fremgangsmåden ved opførsel af den dobbelte vægkonstruktioner som følger: 1. Opsætning af systemforskalling til indermur 2. Støbning af indermur 3. Nedtagning af systemforskalling 4. Opsætning af porøse sten samt membran. 5. Opsætning af yderforskalling 6. Støbning af ydermur Membranen påsættes ydersiden af de porøse sten, så det sikres, at betonen ikke tætner de åbne revner og sprækker mellem de porøse sten. Side 69 af 81

24 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Forskallingen til de direkte fundamenter afhænger af, om det er et stribe- eller et punktfundament, der skal støbes. Til stribefundamenterne benyttes systemforskalling, mens der kan forventes at skulle benyttes traditionel forskalling til punktfundamenterne Armering Armeringsarbejdet opdeles i 3 delområder, armering til: terrændæk, vægge og direkte fundamenter. Klipning og bukning af armering foregår på armeringspladsen, herefter sammenbindes armeringssektionerne og lægges i forskallingen. Armeringen til terrændækket og væggene bliver udført af færdigsvejste armeringsnet, der klippes op til de størrelser, der skal benyttes og sammenbindes i formen. Armeringen til den direkte fundering består af længde og bøjlearmering i forskellige længder og størrelser, dette klippes og bukkes på pladsen Støbning Før støbningen af væggene kan påbegyndes, skal formen og armeringen i hele støbeområdet være anlagt, så støbningen kan foregå uforstyrret. Udstøbningen skal udføres med et udstøbningsrør der kan flyttes horisontalt henover hele støbeområdet, så betonen ikke behøver at vibreres sideværts. Herved undgås en stor del af risikoen for at ramme armeringsjernene under vibreringen. I forbindelse med udstøbningen må faldhøjden ikke overskride 1 m for at minimere luftindblandning i betonen. Under hærdningen beskyttes betonen mod udtørring for at undgå svindrevner, samt sikre at det nødvendige vand er tilstede til cementens hydratisering [Anlægsteknik, 2001, s. 401]. Til bestemmelse af afforskallingstidspunktet benyttes modenhedsmålinger i forbindelse med kældervægkonstruktionerne. Denne metode er afhængig af temperaturmålinger inde i midten af konstruktionen og udvendig. Ud fra disse målinger kan modenheden bestemmes. Målingerne udføres ved at indstøbe termoelementer, der kan aflæses udvendig på forskallingen. Når den tilstrækkelige modenhed er opnået over hele konstruktionen, kan afforskallingen af kælderen påbegyndes. Afforskallingstidspunktet for de resterende elementer fastlægges ved forudsigelsesmetoden, hvor der ud fra de meteorologiske forhold og kendskab til betonens varmeudvikling kan fastlægges et afforskallingstidspunkt Udførelse af elementmontage Arkaden er opbyget af elementer, der monteres oven på kælderkonstruktionen, som er pladsstøbt og på et rammet pæleværk samt en opbygget sandpude. I det følgende bestemmes hvilke elementer, der anvendes i byggeriet og hvordan monteringsarbejdet forløber. Herefter bestemmes hvilke elementer og antal, der skal benyttes til opførelsen af P-huset. På baggrund af elementerne til P-huset udføres en leveranceplan. Side 70 af 81

25 JF. Kennedy Arkaden De præfabrikerede betonelementer transporteres til byggepladsen via lastbiler, hvorefter de monteres. Elementerne aflæsses og monteres ved brug af tårnkran. Ved montering løfter kranen dækelementerne i hvert hjørne ved brug af de indstøbte kroge, mens vægelementerne løftes foroven. Montagen kræver minimum følgende bemanding: én kranfører, én person til fastgørelse af wire til elementer på lastbil, to personer til montering af element samt to personer til placering af fugearmering og udstøbning af fugebeton. Derfor anvendes 6 mand på denne aktivitet. Montering direkte fra lastbil indebærer, at elementerne skal være læsset i rigtig rækkefølge, og elementerne skal vende rigtig i forhold til monteringen, idet vending af elementer er tidskrævende. Foruden korrekt læsning af elementer skal byggepladsen være indrettet, så der i monteringsfasen er plads til at parkere en lastbil, uden at der spærres for andet arbejde eller trafik. Det kræver nøje tilrettelagte leveringsplaner, så levering af elementer svarer til arbejdsgangen for kran og betonsjak. Det er vigtigt, at arbejdslederen for området under udførelsen hele tiden er opmærksom på at tidsplanen bliver overholdt. Hvis det ikke sker, skal der straks tages kontakt til elementfabrikken. I nødstilfælde, hvor f.eks. elementfabrikken skal af med elementerne, inden der er behov for dem på pladsen, er der reserveret en begrænset opmagasineringsplads til opbevaring af elementerne. Denne form for just in time leverance stiller store krav til udførelsen af montagearbejdet, hvorfor udførelsesplanen skal overholdes. Udførelse af montage De bærende vægge monteres på montagebolte, jf. Figur Figur Montering af bærende mure med montagebolte Side 71 af 81

26 10. Anlægsarbejde i forbindelse med Arkaden Væggene holdes på plads af skråafstivere, mens væggen understøbes, og de lodrette vægfuger udstøbes. Når fugebetonen har opnået tilstrækkelig styrke fjernes skråafstiverne og flyttes til et nyt afstivningssted. Montering af facadeelementer sker på samme måde som de indvendige bærende vægge ved benyttelse af montagebolte. Dækelementerne lægges til rette på de bærende vægge. Når disse er på plads, ilægges fugearmering, og fugerne mellem elementerne udstøbes med fugebeton. Montering af dækelementer er skitseret på Figur Figur Montering af dækelementer Monteringsarbejdet forløber, så de enkelte etager færdiggøres hver for sig. Det vil sige alle vægge på den enkelte etage monteres inden dækelementerne lægges på. Herved sikres, at der kun foregår monteringsarbejde på én etage, så de underliggende gøres tilgængelige for andre håndværksfag. Inden dækelementerne monteres er det vigtigt, at materiale til de lette indervægge og andre installationer er løftet op til de pågældende etager. Når montage af elementer er færdiggjort, skal der udlægges overbeton. Side 72 af 81

27 JF. Kennedy Arkaden 11 Masterplan og ressourcesplan Ved opførelse af Arkaden benyttes Trimbyg konceptet, der skal kontrollere og styre byggeprocessen. Formålet er at opnå en hensigtsmæssig koordinering af arbejdsopgaverne mellem byggeriets aktører, så de involverede parter får den forventede værdi til tiden, og spildet i byggeprocessen reduceres. Styring af planlægningen foregår ved brug af Last Planner system. Last Planner system Last Planner system bygger på en erkendelse af, at byggeprocessen ofte er uforudsigelig og til tider kaotisk. Derfor kan det være svært at udarbejde tidsplaner for en byggeproces fra processens start. I Last Planner System arbejdes med 3 tidsplaner; Masterplan, Periodeplan og Arbejdsplan. Masterplanen er en overordnet aktivitetsplan, hvor aflevering, terminer og milepæle fremgår. Masterplanen laves i samarbejde med de udvalgte nøglepersoner, som er bestemt i samarbejdsaftalen. Masterplanen skal herefter fungere som et mål for, om projektet er på rette spor og til at få et overblik over ressourceforbrug. Periodeplanen er en rullende plan på 3-8 uger afhængigt af projektet og arbejdet, som skal udføres. Planen laves i samarbejde mellem projektlederen og sjakkenes formænd, som udfører arbejdet på pladsen i den periode. Denne plan skal sikre, at opgaverne i perioden er sunde. En sund opgave defineres ved en opgave, hvor de 7 strømme er opfyldt forud for opgaven. De 7 strømme defineres i Trimbyg som [Anlægsteknik 2, 2003, s. 62]: 1) Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet (indre strømme) 2) De foregående arbejder skal være afsluttet (indre strømme) 3) De ydre omstændigheder skal være i orden (ydre strømme) 4) Materiellet skal være tilstede (ressourcestrømme) 5) Materialerne skal være til stede (ressourcestrømme) 6) Mandskabet skal være tilstede (ressourcestrømme) 7) Informationer i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge (ressourcestrømme) Herved fås en struktur på en mindre periode i projektet. Fordelen ved at lave løbende planer er at mange af opgaverne i byggeprocessen kan variere meget med tidsforbruget og ressourceforbruget. Det er herved mulig at korrigere for dette i de løbende periodeplaner. Side 73 af 81

28 11. Masterplan og ressourcesplan Arbejdsplaner er en detaljeret plan for den næste uges arbejde. Denne plan laves ligesom periodeplanen i et samarbejde mellem projektleder og formænd for de udførende sjak i denne uge. Der kan også inddrages almindelige arbejdere til disse møder for at sikre, at der ikke opstår splid i sjakkene, om at opgaverne f.eks. er uoverkommelige. I det følgende gennemgås forudsætninger, og udregninger som er grundlaget for Masterplanen og netværksdiagrammet udarbejdet i MS Project. Herefter er der lavet et økonomisk overslag for de ting der er medtaget i Masterplanen Udarbejdelse af Masterplan For at finde den samlede tid for opførelsen af Arkaden, er der lavet en Masterplan og netværksdiagram. Masterplanen og netværksdiagrammet er lavet i MS Project, og kan ses på Tegning 402 og Tegning Masterplan I det følgende er der gennemgået forudsætninger for opstillingen af Masterplanen. Arbejdet er sat til at starte mandag d. 5. maj 2003 kl Forudsætninger Det forudsættes en arbejdsdag på 7,4 timer ekskl. pauser. Der er ikke taget højde for helligdage, samt at der arbejdes kortere tid fredag og mere de andre dage. Der er kun behandlet etablering af byggeplads, opførelse af kælder og råhus, samt rømning af byggeplads. Nogle tider er beregnet, mens resten er tabeldata fra Anlægsteknik 2 [Anlægsteknik 2, 2003, s. 437]. Ydelsesdata for tidsforbrug pr. enhed, er stærkt afhængig af, hvor mange målinger de er baseret på. Det skyldes, at gentagelseseffekten bevirker en stadig reduktion af produktionstiden pr enhed pga. en oplærings- og indkøringsfase. Dette er der taget højde for ved at omregne ydelsesdataen til netop det antal elementer, der skal bruges i dette projekt, vha. af Wright's formel. Et eksempel på dette kan ses i Bilag A3. Masterplanen ses på Tegning Diskussion af Masterplan Der er i Masterplanen valgt, at der bygges en etage færdig af gangen. Dette kan optimeres, da der kan startes på næste etage i den ene ende af bygningen, før etagen er færdigbygget i den anden ende. Side 74 af 81

29 JF. Kennedy Arkaden Endvidere kan der anvendes flere sjak, for at få byggeperioden minimeret. Det afhænger af, om der er plads til, at flere sjak arbejder med det samme samtidig. Til dette skal der vurderes om det kan betale sig at sætte flere sjak på det samme arbejde, eller det er mere rentabelt, at det kommer til at tage den ekstra tid med et mindre antal sjak Bemandingsplan Ressourceplan for arbejdet på Arkaden er udarbejdet på baggrund af Masterplanen. Med denne kan det ses, hvor mange folk der arbejder hver dag. Da ressourceplanen er udarbejdet på baggrund af masterplanen er detaljeringsgraden stor. Figur 11.1 Bemandingsplan for Arkaden. Som det ses på Figur 11.1 er det flere steder hvor der ikke arbejder mere end par mand om dagen pga. den høje detaljeringsgrad. Dette kan optimeres, da folk kan påbegynde nye opgaver i stedet for at tage et andet sted hen og arbejde, for så at komme tilbage senere. Toppene i bemandingsplanen skyldes, at maskinførerne til det tunge materiel, eks. dumpere og gravemaskiner, er medregnet. Side 75 af 81

30 11. Masterplan og ressourcesplan 11.3 Periodeplan for P-huset Ved opstilling af en periodeplan for P-huset, tages der udgangspunkt i Masterplanen. Opsætningstiderne for de enkelte elementer er de samme, som anvendt i den samlede tidsplan, idet der ved anvendelse af Wright's formel udelukkende for P-huset, vil give længere opsætningstider end egentlig forekommende, da arbejderne også vil tilegne sig erfaring fra det resterende af byggeriet. Hvor der i Masterplanen er lavet et overslag af elementantallet og størrelser, er der i den detaljerede tidsplan optalt det nøjagtige elementantal, samt de nøjagtige størrelser af elementerne. I bilag A4 er opstillet antallet af elementer til opførelse af P-huset. I periodeplanen er der taget højde muligheden for at forcere monteringen af en ny type elementerne selvom fugningen af den foregående ikke er færdig. Dette gøres med henblik på at reducere den samlede opsætningstid. Periodeplanen for opsætning af P-huset ses på Tegning 303. Af Tegning 303 fastsættes den dimensionsgivende tid for levering af elementer ved at bestemme den kritiske vej gennem tidsplanen. Til levering af elementerne anvendes der ladvogne og reolvogne. Reolvognene anvendes kun til levering af vægelementer. Idet både ladvognen og reolvognen kan transportere 25 t, er dette bestemmende for, hvor mange elementer, der kan transporteres af gangen. Da der bygges efter just-in-time princippet udregnes det, hvor lang tid det tager at opsætte hver leverance af elementer ud fra de i bilag A4 fundne opsætningstider. Herefter udarbejdes en leveranceplan, der tager højde for, at der mandag til torsdag arbejdes fra 7.00 til med pause fra 9.30 til 9.45 samt fra til Om fredagen arbejdes der fra 7.00 til med pause fra til Et udsnit af leveranceplanen er opstillet i Tabel 11.1, hele leveranceplanen kan ses i bilag A4. Side 76 af 81

31 JF. Kennedy Arkaden Tabel 11.1 Udsnit af leveranceplan. Leverance Totalvægt Leveringsdag Leveringstidspunkt Opsætningstid [t] [dag] [dato] [kl.] [min] 1. Dæk 3 stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 15 m 22,0 Onsdag stk. PX32 á 12,6 m 24,7 Onsdag stk. PX32 á 12,6 m 24,7 Onsdag stk. PX32 á 12,6 m 24,7 Onsdag stk. PX32 á 12,6 m 24,7 Onsdag Side 77 af 81

32 12. Økonomi 12 Økonomi I det følgende er der gennemgået forudsætninger for det økonomiske overslag Forudsætninger Priserne er fundet som bruttopriser i V&S-bøgerne fra 2002 [V&S-bøgerne, 2002]. Bruttobøgernes enhedspriser er udsalgspriser, og fremkommer ved at summere materialeforbruget pr. enhed med arbejdslønnen pr. enhed og materiellejen pr. enhed, hver tillagt diverse tillæg. Hvis der ikke står enhedsprisen for netop det antal elementer, der skal bruges i projektet, er enhedsprisen fundet vha. lineær interpolation mellem de anførte enhedspriser. Er enhedsprisen for det valgte til projektet ikke i bruttoprisbøgerne, er der fundet en enhedspris for et tilsvarende produkt [V & S brutto, 2002]. Beregninger til overslaget kan findes i Bilag A3. Den samlede pris for opførelsen af kælder og råhus er fundet til 47,1 mio. kr. Side 78 af 81