N I. W. Sally Thorhauge og Ole Puggaard

Transkript

1 T N I. W W W SE A F R K D. CE

2 Ved hvert gymnasium er der et museum lige rundt om hjørnet. intrface er et samarbejde mellem gymnasiale uddannelser og museer i Region Midt.

3 Fra 5 til 30 intrface partnerskaber

4 Her er en mand, han er glad, og det har han grund til Det er opløftende at køre fra Struer Museum og have lyst til at kopiere deres udstilling Det er livgivende at høre museumsfolk og undervisere grine sammen Det er værd at køre 95 km for at møde en flok 3. g-ere påranders Kulturhistoriske Museum på deres studenterdag Det glæder, når elever begejstret fortæller kammerater om museet At museerne kan være med til at skabe tværfaglig undervisning og læring At høre nye ideer opstår fordi undervisere og museumsfolk kender hinanden At en historiker pågymnasiet kan forståen historiker påmuseet At et museumsmenneske kan holde en gymnasieklasse fanget i 2 timer At være med til et samarbejdsprojekt hvor eleverne seriøst går til ens udstillinger At høre om et spændende forløb mens jeg kigger påmie Olises maleri

5 Formidlingen er lavstatus i de 5 søjler Formidle Indsamle Registrere Forske Bevare Desværre fylder formidlingen kun 1/5 af museernes arbejdsområde Forskningen er naturligvis det vigtigste felt Der er forskel påom formidlingen ligger centralt i smørhullet eller er et appendix som besættes løst.

6 Intrface kom ind fra siden En amtskonsulent formidlede kontakten! En fysiker kiggede ind En klasse blev grebet og arbejdede med En udstilling bar præg af ungdom Et samarbejde blev indledt Hvis hver figur repræsenterer: Museerne / Forskningen Ungdomsuddannelserne / formidling Eleverne/ nye vinkler Hvilken figur er museet så, og er alle museer end?

7 Hvad har intrface flyttet set fra min stol? Skoletjenestebegrebet er forældet Samarbejde og videndeling Hyldevarer er bandlyst Samarbejder starter med respekt og viden Ungdomsuddannelserne og museerne vil viden Museerne er meget små institutioner i sammenhængen Qua formidlingens status er kuas-midler vigtige intrface har forskellige funktioner og betydninger I Århus og større byer er museer og de gymnasiale uddannelser to blandt flere spillere og udbuddet er enormt I udkantområder er der ofte kun to eller tre spillere på banen

8 Hvad får museerne ud af det, og hvad koster det? Det er svært at fåunge påmuseum, hvad skal de der? Fra kønsmoden til klapvogn At det er svært, skal ikke betyde, at vi ikke prøver Vi får et andet input, og måske fra de mest interesserede Unge vil ikke belæres, men hvem vil det? Hvert museum burde have et ungelaboratorium Det koster at have med unge at gøre, det tager tid Ressourcer ud i frontfunktion er væsentligt Prioritering fra ledelsen på museet er nødvendigt Selv nye projekter er forældede i næste semester

9 Lidt statistik Fase Fase elever 1461 elever 21 lærere 73 lærere 9 museumskolleger 30 museumskolleger 24 fag og fagpakker: Almen studieforberedelse, billedkunst, biologi, dansk, dansk-historie opgave, dramatik, engelsk, fysik, geografi, historie, idræt, kemi, kultur-og samfundsfagspakke, matematik, mediefag, museologi, naturvidenskabelig fagpakke, naturvidenskabeligt grundforløb, oldtidskundskab, religion, samfundsfag, studieretningsopgave,større skriftlig opgave, tysk

10 Det er federe at have det man arbejder med foran sig. Det var bedre end et klasselokale Museet har bidraget med en bedre forståelse for begivenheder, erhverv og overgange. De har givet ekstra input, som har givet det hele en sammenhæng. Alle sanserne er med.

11 Eleverne skal bruge museet for at kunne løse deres opgaver! Elevernes udbytte: Man sidder ikke bare og terper, det kommer bedre til at sætte sig fast i hovedet.

12 Eleverne skal bruge museet for at kunne løse deres opgaver! Genstandene hvad fortæller de? Hvor kommer de fra? Hvor er de når de ikke er udstillet? Udstillingen hvordan bygges udstillinger op? Hvordan vælger museet, hvilke genstande skal udstilles? Hvad kommer i første række - fakta eller fortællingen? Hvordan bevares tingene for eftertiden? Hvad gør museet med ting der er fundet i jorden? Hvordan drives et museum? Hvordan er museer forskellige fra hinanden? Fra attraktioner? Fra private virksomheder? Hvordan markedsfører et museum sig selv? Hvordan forsker et museum i sine samlinger? Skaber viden?

13 Elevkompetencer Almen viden om kulturinstitutioner, kulturpolitik, kulturarv Kritisk-refleksiv holdning til museumsinstitutionen samt kendskab til musealiseringsprocesser (empowerment af eleverne i f. t. museumsinstitutionen) Kritisk-refleksiv holdning til sig selv i forhold til museumsinstitutionen at kunne sætte sig selv og sin personlige verden ind i en større sammenhæng, historisk, kulturpolitisk, erkendelsesmæssigt Bevidsthed om koblingen mellem læring og oplevelse Bearbejdelse og verbalisering af sansebaserede indtryk (skærpelse af sproglig bevidsthed) Begyndende museum literacy, d.v.s. evnen til at tyde og formulere sig om udstillingspraksis og genstandenes komplekse tale Indblik i den faglige organisering af viden og kompetencer i en institution uden for skolen Forståelse for skiftende tiders tankemønstre, samfundsmæssige problemstillinger m. m., spejlet i og fortolket igennem museumsgenstande og -samlinger Indsigt i samspillet mellem teoretisk og anvendt viden

14 Lærerne på museet Det har især været udbytterigt at komme bag kulisserne (i samlingerne, arkivet)og lære om de mange valg, der ligger til grund for samlinger og udstillinger, at lære om de forskellige metoders samspil og om de praktiske og økonomiske forhold, der ogsåer styrende for hvilken del af kulturarven, der bevares. Især er De Buhlske stuer et rigtig godt eksempel til analyse af, hvad der skal til for at komme påmuseum, og hvilke dele af et borgerligt hjem, man IKKE udstiller. [Randers Statsskole]

15 Kick-off konference, Århus Bymuseum, sept Fase 1 af intrface søsættes med fem partnerskaber. (skoleåret 08-09) Videndeling: Fase 1 partnerskaber videndeler med de nye Fase 2 partnerskaber, apr. 09. Elever fortæller. (10 nye partnerskaber i Fase 2 = skoleåret 09-10) Egå lærere på 1. besøg hos partnerskabsmuseet Steno walk and talk rundvisning på hele museet og efterfølgende brainstorming. Fase 1 Afslutningskonference 28. apr. 09, Moesgård Museum. Partnerskaber blandes på kryds og på tværs til inspirerende videndeling.

16 Hvad får de voksne ud af samarbejdet? Lærere og museumsmennesker bliver klar over, hvor meget de har at tilbyde hinanden, og hvad de hver især kan og skal i forhold til hinanden. Samarbejdet om at udvikle undervisningsforløb sikrer, at museumskolleger og lærere føler et ejerskab for det. Når de voksne samarbejder om sagen, smitter det positivt af på de unges oplevelse og læring!

17 Følgeforskning Partnerskabsmodel Målsætning Organisering Videndeling Ressourceforbrug Ane Hejlskov Larsen og Anna Karina Kjeldsen: Ctr. for Museologi, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, 2009.

18 Fremadrettet Projektvejledning: museumskolleger bruges som vejledere i f. m. elevernes mange større skriftlige opgaver Videndeling, samarbejde og gensidig inspiration: - i geografiske klynger fx en Randers klynge, en Silkeborg klynge, en Holstebro klynge -i (skiftende) faglige klynger, fx en kunstmuseumsklynge, en naturvidenskabelig klynge, en kulturlandskabsklynge -i netværk påkryds og tværs af partnerskaber -påkonferencer hvor uddannelsessteder og museer deltager Andre skoler og højere læreranstalter som det vil være en fordel at samarbejde med: - Erhvervsuddannelserne - Folkeskolen - Lærerseminarierne - Universiteterne Forskning i projektet