Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
|
|
- Johanne Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag lærerstuderende vælger at kaste sig over, så vil de alle stifte bekendtskab med faget Almen Didaktik. Dette pædagogiske grundfag er nærmest rygraden i deres kommende virke som lærere, det er nemlig i dette fag at de studerende skal tilegne sig teoretisk viden og praktiske kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning. Tidens strømninger i form af Ny Nordisk Skole og Gør en god skole bedre lægger op til en øget undervisning uden for det traditionelle klasseværelse, og med dette in mente kastede Arbejdermuseet og Zahles Læreruddannelse sig ud i et fælles alment didaktisk projekt Forestil dig et hold af førsteårsstuderende på læreruddannelsen. De er ivrige, snakkende, debatterende og ikke mindst nysgerrige på det studie og den verden, der er i fuld gang med at åbne sig for dem. Med sig har de en masse forestillinger om det at lære og ikke mindst om at være lærer. Al deres opmærksomhed er rettet mod den viden, de skal være med til at skabe inden for klasseværelset fire vægge og i mødet med eleverne. Hvordan skal de organisere undervisningen? Hvad med undervisningsdifferentiering? Og hvad med al den viden og de erfaringer som eleverne ikke kan tilegne sig inden for klasseværelsets fire vægge? Almen didaktik er et pædagogisk grundfag som understøtter de studerendes arbejde med at finde svarene på disse spørgsmål. Fagets formål er, at de studerende tilegner sig teoretisk viden om og praktiske kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. I vinteren 2013 deltog 50 førsteårsstuderende fra Zahles læreruddannelse, København i en workshop på Arbejdermuseet. De studerende havde alle Dansk og Engelsk som 1. og 2. linjefag, men workshoppens karakter var ikke præget af deres linjefag men af faget Almen Didaktik. Workshoppen blev til i et samarbejde mellem Hanne Schneider (Lektor ved Zahles Læreruddannelse) og Linda Nørgaard Andersen (Skoletjenesten på Arbejdermuseet, København), og målet var fra begyndelsen at øge de studerendes opmærksomhed på de potentialer og udfordringer, der ligger i samarbejde med og brugen af museerne i deres virke som folkeskolelærere. Specielt fordi de i deres valg af linjefag ikke har en direkte faglig kobling til det kulturhistoriske museum.
2 Vi bærer vores erfaringer med os De studerende havde alle personlige erfaringer fra ekskursioner og museumsbesøg fra deres egen skolegang. Erfaringer som medførte både et positivt og et kritisk blik på, hvad et museum kan bruges til. Flere fremhævede sansebaserede erfaringer som f.eks. Jeg glemmer aldrig smagen af den brændenældesuppe eller Min klassekammerat blev snøret ind i et korset og jeg husker, at jeg tænkte at om lidt springer hun. Størsteparten af de studerende var bestemt positive ved tanken om at tage deres elever med på museer eller andre udeskole lignende aktiviteter, men der var også kritiske spørgsmål og refleksioner som f.eks. Kan man være sikker på, at det der foregår på museet er fagligt forankret eller Museer er vel som oftest kun for historiefaget. Det er ikke første gang, at museer bliver betragtet som et sted kun for historielæreren, og netop derfor var afsættet for denne workshop faget Almen Didaktik. Bevidst valgte vi ikke at fokusere på fagdidaktiske spørgsmål, men i stedet at tage udgangspunkt i alment didaktiske spørgsmål som f.eks.: Hvordan kan man bruge museet i tværfaglige sammenhænge? Hvordan kan museet understøtte forskellige læringsforudsætninger? Og hvordan kan museet skabe den variation i undervisningen som vi ved er afgørende for at højne læringspotentialet? Formålet med dette var, at de studerende i deres kommende virke kunne se museet som et supplement til deres undervisning, og at de uanset hvilket fag, de skal planlægge ud fra, kan se museer i al almindelighed som et middel til at differentiere og variere undervisningen. At den kommende matematiklærer får øjnene op for, at matematik i anvendelse sagtens kan foregå på et museum, at den kommende fysiklærer overvejer, om et naturvidenskabeligt museum kunne være en god ramme at introducere nye faglige begreber i, at dansklæreren overvejer, hvordan de gamle lejligheder på Arbejdermuseet kunne give eleverne inspiration til deres egne historier etc. Men mest af alt, at kommende lærere i fællesskab kan tænke muserne med som et læringsrum for fælles faglighed. I de studerendes selvstændige arbejde efter workshoppen blev det derfor netop opgaven at tænke mindst 3 fag ind i et forløb, der tog udgangspunkt i én og samme genstand. Og valget af konkrete genstande viste sig at være en øjenåbner for de studerede og deres forståelse for museets muligheder. Når en madpakke fortæller For at illustrere den tværfaglighed og fælles faglighed, der kan ligge i brugen af museer, blev workshoppen bygget op omkring museets største styrke genstanden. Genstande har et fantastisk læringspotentiale, da de kan inddrages i alle fag og bruges med mange mål for øje. Med den rette rammesætning kan enhver genstand vække undren og nysgerrighed og skabe visuelle billeder af en historisk periode eller kontekst: En
3 viden der synes abstrakt, som kan udfordre os på vores forestillingsevne, og derved danner grundlag for at læring kan finde sted. Den første genstand de studerende blev præsenteret for, fik de ingen forhåndsviden om. De fik forevist genstanden og blev herefter stillet en række spørgsmål inspireret bl.a. af Eilean Hooper-Greenhills analyseskema til genstandsundervisning 1 Spørgsmålene lød f.eks.: Hvad er det? Hvem har lavet den? Hvordan lugter/smager den? Hvilken funktion har den haft? Og hvilke associationer får I om de mennesker der har lavet den? De studerende afkodede hurtigt, at der var tale om en madpakke, og at den ikke var praktisk idet tryksværten fra avisen måtte have sat sig i fedtet og at madpakken i regnvejr ville være blevet våd og uspiselig. Men på spørgsmålet Hvad fortæller den om de mennesker der har haft den begyndte deres forestillinger og fortællinger for alvor. Den er pakket ind i SocialDemokraten, så det må have været en arbejder, Den må have tilhørt en, der ikke kunne nå hjem i frokostpausen, Det er sandsynligvis en kvinde der har smurt til sin mand, hun har ikke haft meget at gøre med, Måske den slet ikke er smurt i et køkken, jeg har læst at der ikke var køkken til alle lejligheder på det her tidspunkt. Da vi spurgte ind til, hvordan de forestillede sig der så ud, der hvor var madpakken i sin tid var blevet smurt begyndte de studerende for alvor at debattere indbyrdes. Madpakken er et af Arbejdermuseets mest kendte genstande. Og den dialog og de overvejelser de studerende indledte, var stort set den samme som den eleverne har, når de undervises på museet. Madpakken kommunikerer med os. Den er håndgribelig, og når den knyttes an til det efterfølgende faglige indhold om sammenhængen mellem materielle livsvilkår og hverdagen omkring år 1900, kan den understøtte erindringen om dette faglige indhold. At madpakken gjorde indtryk kan bl.a. læses ud af en af de studerendes evaluering, hvor hun beskriver..præsentationen af madpakken pakket ind i Socialdemokraten satte nærmest en film i gang inde i mit hoved brugen af genstande i undervisningen kan virkelig være med til at skabe en mere varieret, fængende og spændende undervisning. På egen hånd med tværfaglige briller De studerende blev præsenteret for flere genstande, hvor vi bl.a. fokuserede på betydningen af rammesætningen, og hvordan man kunne arbejde med rammesætning på flere forskellige niveauer alt efter klassetrin. Rammesætningen af genstande er helt afgørende for at give eleverne indtrykket af, at de nu arbejder med noget helt andet end bøger og det digitale. Et eksempel var museets juleundervisning, hvor eleverne sidder i en tæt rundkreds på gulvet med dæmpet belysning og sagte julemusik fra en knitrende 1 Oversat og bearbejdet til dansk af Lene Floris i artiklen "Glæden ved det konkrete" i antologien "Historieskabte såvel som historieskabende", Dafolo 2000
4 grammofonplade. Imens indledes fortællingen om familien Hansens tre børn i 1950'ernes København, der hvert år venter på den aften hvor deres far hentede julekufferten ned fra loftet. En kuffert der indeholdte deres julekalender fra forrige år, sprællemanden de havde ønsket sig så længe og julepynten. Den gamle kuffert tages frem, og der spørges ind til om eleverne har lyst til at se kuffertens indhold, hvorefter børnene kaster lange øjne efter de genstande der nu tages op, og som de får lov at røre ved. De studerende skulle naturligvis afprøve og implementere brugen af genstande i et undervisningsforløb. Fordelt i grupper blev de sendt ud på museet for at finde en genstand, som de mente, at de kunne bygge et tværfagligt undervisningsforløb op omkring. Forløbet skulle tage udgangspunkt i genstanden og skulle implementere et besøg på Arbejdermuseet og planlægges til elever på mellemtrinnet. Fantasien var stor og genstandsfeltet bredt, da grupperne gik på opdagelse i de faste udstillinger. Grupperne valgte f.eks.: Festsalen, en grammofonspiller, en Madam Blå kaffekande og en valgplakat fra Workshopdagen blev afsluttet med en kort præsentation af de enkelte genstande, og der blev idegenereret på mulige mål, indholdselementer og arbejdsformer. Trods de studerendes korte tid på seminariet så viste det sig at de havde stor forståelse for at finde de tværfaglige muligheder og potentialer i deres genstand. Madam Blå kaffekanden fik f.eks. et indhold der byggede på Hjemkundskab, Historie, Dansk og Matematik. I matematik skulle eleverne beregne omfang, mål, størrelsesforhold og udarbejde regnehistorier med udgangspunkt i kaffekanden. I hjemkundskab arbejdede man med historiske måltider, der kunne være spist hos en arbejderfamilie med en Madam Blå kaffekande. I dansk skulle der laves meddigtning med udgangspunkt i kaffekanden, og hvor kaffekanden skulle personificeres og fortælle dens livshistorie. Og sådan blev der skabt en fælles faglighed med udgangspunkt i en konkret museal genstand. De studerende afsluttede forløbet med fremlæggelser og analyser af de enkelte forløb med deltagelse af både de studerendes underviser og Arbejdermuseets medarbejder. Til hele forløbet inkl. Workshoppen på museet blev der brugt 10 undervisningslektioner i Almen Didaktik. Vi er alle rollemodeller Jeg er af den opfattelse, at det er væsentligt, at de lærerstuderende kommer til at opleve, at undervisning i skolen foregår i samarbejde med det omgivende samfund og herunder vores museer. Og i den forbindelse er det vigtigt, at de studerende oplever, at deres undervisere på seminariet samarbejder med museernes undervisere, så sådant samarbejde bliver en rollemodel i forhold til deres egne fremtidige læreropgaver udtaler de studerendes underviser, Hanne Scheider.
5 I Skoletjenesten på Arbejdermuseet er vi enige med Hanne. Samarbejdet er altafgørende for det optimale udbytte for alle deltagere. En stor del af efterbehandlingen af disse workshops har derfor bestået i en diskussion om, hvordan vi sikrer at fastholde det øgede samarbejde og kontakten til de studerende, som vi har oplevet som en følge af Learning Museum. Undervejs i projektet er vi blevet særlige opmærksomme på at etablere samarbejdsprojekter med studerende, som typisk ikke ellers ville have brugt os. Studerende som via deres linjefag ikke ser et kulturhistorisk museum som et oplagt supplement i deres kommende virke og undervisning. Lærere i dag bombarderes med tilbud om muligheder for partnerskaber og samarbejder med hele det danske foreningsliv og interesseorganisationer. Det er derfor helt afgørende at få etableret kontakten og vist potentialerne i museumsundervisningen allerede i løbet af de første år på læreruddannelsen. For os er det derfor blevet til en løbende diskussion om, hvordan vi sikrer, at de studerendes møde med os via en workshop ikke kommer til at stå alene, men at vi kan koble den på flere forløb, BA projekter og praktikformer og på den måde sikre en synlighed gennem hele deres uddannelsesforløb. Den diskussion glæder vi os til at føre med videre i den afsluttende fase af Learning Museum.
Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mereSkoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mere517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang
517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereLærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereRelationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET 26-05-2013 09:29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14
Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 23 FORFATTER Erling Andersen PUBLICERET 26-5-23 9:29:3 BESKRIVELSE Påbegyndt 4 Afsluttede 4 Hvordan vil du karakterisere dit samlede
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereEvaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder
Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.
VALGFAG 2013/14 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3 Billedkunst 4 Drama 5 Hjemkundskab 6 Håndarbejde 7 Musik - stjerne for en aften 8 Sløjd 9 Sport &
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1-6: De 24 styrker... s. 6 Øvelse 1: De Blå Styrker... s. 6 Øvelse 2: De Grønne Styrker...s.
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereDen udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.
Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereVejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven
Vejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven Indledning Venner din dag i børnehaven er bygget op omkring en magnettavle med tilhørende magnetbrikker, der er illustreret med billeder fra Venskabsserien.
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mere