på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

Transkript

1 Vejledning om FVU på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet, februar 2011

2 Forord Gode grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning er i stigende omfang vigtige forudsætninger for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og for en aktiv deltagelse i samfundslivet. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har skabt en udvikling på de danske arbejdspladser, der gør, at det kan være svært at klare sig i det lange løb, hvis de grundlæggende almene færdigheder er utilstrækkelige. Desuden er utilstrækkelige basale færdigheder ofte en barriere for deltagelse i e r- hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Af trepartsudvalgets kortlægning 1 fra 2006 fremgår det, at mellem og personer i den danske arbejdsstyrke har utilstrækkelige læsefærdigheder i større eller mindre omfang. På den baggrund blev der med velfærdsaftalen 2 i 2006 fastsat en målsætning om at øge antallet af deltagere på forberedende voksenundervisning (FVU) til kursister om året. Cirka en tredjedel af de kursister, der årligt deltager i AMU, har vanskeligheder med at læse, skrive eller regne. Derfor blev der i velfærdsaftalen fastsat en målsætning om at FVU, i højere grad end i dag, skal gennemføres på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, hvor en væsentlig del af målgruppen i forvejen deltager i uddannelse. Hensigten med målsætningen er at øge aktiviteten på FVU ved at nå den del af deltagerne på AMU, der har behov for at forbedre deres læse eller regnefærdigheder, og som ellers ikke ville have benyttet sig af tilbuddet om at gennemføre et FVU-forløb. Det er ikke hensigten at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skal træde i stedet for VUC eller andre FVU-udbydere, når det kommer til udbuddet af FVU, men skal fungere som et supplement hertil. I 2008 var der cirka kursister på FVU. Denne vejledning indeholder praktiske oplysninger om nogle af de gældende regler og de aftaler/samarbejder, der skal indgås, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at udbyde og/eller gennemføre FVU. Alene eller i samarbejde med VUC eller en anden FVU-udbyder. Vejledningen præsenterer ligeledes en række eksempler på nogle af de elementer, som arbejdet med FVU på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution kan indeholde. Denne del skal alene ses som et oplæg til inspiration for institutionernes arbejde. Vejledningen henvender sig primært til uddannelses-, og undervisningsansvarlige på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, men også til uddannelses- og undervisningsansvarlige på VUC og andre institutioner, der udbyder FVU. Det er Unde r- visningsministeriets håb, at denne vejledning kan bidrage til at understøtte arbejdet med at få flere voksne med utilstrækkelige læse-, skrive og/eller regnefærdigheder i gang med at tage et FVU-forløb. 1 Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, februar Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, juni

3 Kirsten Overgaard Bach, Kontorchef Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Kontor for livslang læring 3

4 Indholdsfortegnelse Forord Om FVU og AMU Om FVU Målgruppe Uddannelsernes indhold Udbydere Om AMU Målgruppe Uddannelsernes indhold Udbydere FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Gældende regler Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale Ansvars- og rollefordeling ved driftsoverenskomst Afholdelsesformer Markedsføring Finansiering Godtgørelse til deltagere Deltagerbetaling Indberetning af aktiviteten Vurdering af basale færdigheder og FVU test Elementer i arbejdet Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale Vurdering af basale færdigheder Overgangen til FVU Afholdelse af undervisningen Markedsføring og det virksomhedsopsøgende arbejde Kildehenvisninger Bilag 2. Takster på FVU

5 1. Indledning Gode læse-, skrive- og regnefærdigheder er i stigende grad en forudsætning for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og for aktiv deltagelse i samfundslivet. Voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder kan erfaringsmæssigt være svære at motivere til undervisning, - især undervisning af almen karakter. Der ligger derfor en stor udfordring i at nå den politiske målsætning i velfærdsaftalen om kursister på FVU om året. Tidligere erfaringer har vist, at en sammenhæng mellem den almene og den erhverv s- rettede voksen- og efteruddannelse kan være et godt redskab til at motivere voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder til at deltage i almen undervisning. Til dels kan den almene undervisning sættes i relation til en erhvervsrettet, anvende l- sesorienteret og mere jobnær undervisning, som tager udgangspunkt i konkrete opgaver og problemstillinger på arbejdspladsen. Til dels kan den erhvervsrettede unde r- visning være en indgang til at afdække behov for almen opkvalificering, som endnu ikke er erkendt eller handlet på af kursisten. Dertil kommer, at en stor del af målgruppen i forvejen befinder sig på de institutioner, der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, heriblandt AMU. På den baggrund kan det være hensigtsmæssigt at arbejde for at styrke samspillet imellem AMU og FVU. Formålet med at styrke samspillet imellem AMU og FVU er at få flere i gang med at tage et FVU forløb. For at opnå et styrket samspil imellem AMU og FVU er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner samarbejder med VUC og/eller andre FVU-udbydere om opgaven. Per 1. januar 2010 blev der etableret 13 landsdækkende VEU-centre, som blandt andet har til opgave at understøtte en bedre sammenhæng imellem de erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsestilbud. VEU-centrene spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til arbejdet med at styrke samspillet mellem AMU og FVU. I 2009 deltog godt personer i et AMU kursus. Det anslås at cirka en tredjedel af de personer, der årligt deltager i AMU, tilhører gruppen af læse-, skrive-, regnesvage. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til at nå målsætningen om at få flere voksne med læse-, skrive-, og/eller regnevanskeligheder i gang med at tage et FVU-forløb som supplement til VUC og andre FVU-udbydere. For at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner kan lykkes med denne opgave, er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med at skabe de bedst mulige rammer for at kunne afdække behov for læse- og regneundervisning hos AMU s deltagere, såvel som at kunne følge op med et konkret tilbud om FVU, hvis der bliver afdækket et behov. Det konkrete tilbud om FVU kan enten være til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, eller uddannelsesinstitutionen kan have en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om, at institutionen kan tilmelde eller henvise kursister til deres forløb. Det vigtige er ikke, hvilken model der vælges, men at den valgte mo- 5

6 del bedst muligt understøtter, at tilbuddet om FVU imødekommer AMU-deltagernes og virksomhedernes behov, og at flere derved tager imod tilbuddet om undervisning. Når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på uddannelsesinstitutionen, kan der være en række udfordringer forbundet med det at skulle arbejde med et nyt uddannelsesprogram. Til dels gælder der andre regler og rammebetingelser for FVU i forhold til AMU. Til dels er formål og indhold et andet, og motivations- og incitamentstrukturer for deltagere og virksomheder har en anden karakter og skal derfor gribes anderledes an. Denne vejledning indeholder en gennemgang af de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på uddannelsesinstitutionen. Enten ved indgåelse af driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale med VUC. Desuden indeholder vejledningen et afsnit, som giver en række eksempler på nogle af de elementer, som arbejdet på institutionen kan indeholde samt en kort gennemgang af eksempler på særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter, som kan være forbundet med arbejdet. Vejledningen kan læses i sin fulde længde eller bruges som opslagsbog, hvis man ønsker at finde information om et bestemt emne. I 2010 udgav Undervisningsministeriet et temahæfte om AMU og FVU i samspil 3, som indeholder 12 eksempler på, hvordan AMU og FVU på forskellige måder kan spille sammen i praksis. Temahæftet giver eksempler på forskellige typer af samarbe j- de mellem de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC. Publikationen kan findes på Undervisningsministeriet hjemmeside og giver et godt supplement til nærværende vejledning. 2. Om FVU og AMU AMU og FVU er forskellige uddannelser med forskellige regelsæt og økonomiske rammebetingelser, og det er som udgangspunkt forskellige institutioner, der har det overordnede ansvar for uddannelserne. Følgende afsnit giver en kort introduktion til de to uddannelsesprogrammer. Til sidst i vejledningen findes en liste over den ba g- vedliggende lovgivning med links til de aktuelle love og bekendtgørelser i retsinformation ( 2.1 Om FVU FVU er en forkortelse for Forberedende Voksen Undervisning. FVU er et undervisningsprogram, der har til formål at give voksne muligheder for at forbedre og supple- 3 Samspil mellem AMU og FVU 12 gode eksempler, Undervisningsministeriet,

7 re deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVUlæsning) samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVUmatematik). Til dels med henblik på at styrke den enkeltes muligheder for at deltage i videre uddannelse. Til dels med henblik på at styrke den enkeltes forudsætninger for at medvirke aktivt i alle dele af samfundslivet Målgruppe Målgruppen for FVU er voksne over 18 år med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder. Der er adgang til FVU for alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte. Unge under 18 år kan i nogle tilfælde også blive optaget på FVU. Blandt andet når den unge følger FVU i forbindelse med AMU 5. Desuden kan unge under 18 år deltage i virksomhedsrettet FVU, hvis den unge er ansat på den eller de pågældende virksomheder 6. Unge under 18 år kan ligeledes følge FVU undervisning på uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen. For at kunne få udbytte af undervisningen skal den voksne beherske det danske talesprog i rimelig grad og have behov for at forbedre sine grundlæggende skriftsproglige færdigheder eller sine grundlæggende funktionelle matematiske færdigheder. Undervisningen retter sig alene mod deltagerens hverdagskompetencer indenfor læsning, skrivning og matematik. FVU-læsning er derfor ikke det rette tilbud for deltagere, som ønsker at blive bedre til at tale dansk. Her kan det i stedet anbefales at henvise deltageren til et sprogundervisningstilbud. Deltagere med et andet modersmål end dansk kan imidlertid godt deltage i undervisningen, hvis de har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at deltage. FVU-læsning er heller ikke det rette tilbud til voksne med specifikke læsevanskeligheder som eksempelvis ordblindhed. Her kan det i stedet anbefales at henvise deltageren til andre relevante undervisningstilbud, såsom ordblindeundervisning for voksne. Voksne med ordblindevanskeligheder kan imidlertid godt deltage i undervisningen, hvis de har de nødvendige forudsætninger for at kunne få udbytte af undervisningen Uddannelsernes indhold FVU omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i to fag: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU læsning). Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). 4 Uddybende information kan findes i FVU-loven (2005) og i FVU-bekendtgørelsen (2009). 5 FVU-undervisningen kan finde sted før, under eller efter det eller de pågældende AMU-kurser og behøver ikke at have en direkte tilknytning til AMU-forløbet. 6 Se afsnit om afholdelsesformer. 7

8 Undervisningen tager sigte efter at forbedre de grundlæggende færdigheder i læsning og regning, som er påkrævet på arbejdspladsen og i samfundet, og undervisningen vil som regel blive tilrettelagt med udgangspunkt i de enkelte delt a- geres behov med anvendelse af tekster og problemstillinger fra dagligdagen. Undervisningen på FVU er opdelt i trin: FVU-læsning er opdelt i fire trin, som har en varighed på klokketimer. FVU matematik er opdelt i to trin, hvor trin ét har en varighed på klokketimer og trin 2 har en varighed på klokketimer. Sluttrinet på de to fag afsluttes på et færdighedsniveau, der svarer til 9 klasse eller niveau F i henholdsvis dansk og matematik inden for Almen Voksenuddannelse (AVU). Hvert trin kan afsluttes med en frivillig prøve. FVU er ikke adgangsgivende i forhold til ungdomsuddannelserne. Før kursisten starter på FVU, skal institutionen foretage en test, som skal medvirke til at afdække, om FVU er det rette tilbud. Institutionen skal anvende vejledende læsetest for voksne eller vejledende matematiktest for voksne. 7 Trinindplacering af kursisten kan foretages før eller efter undervisningen er startet Udbydere VUC har per 1. januar 2007 overtaget amternes ansvar for at udbyde FVU. En række andre institutionstyper kan også udbyde FVU efter indgåelse af driftsoverenskomst med VUC. En spredning af udbuddet til forskellige institutionstyper skal bidrage til at sikre, at det samlede tilbud om FVU dækkes geografisk og målrettes forskellige gruppers behov. Følgende institutionstyper kan søge om driftsoverenskomst med VUC 8 : 7 Se afsnit om vurdering af basale færdigheder og FVU-test. 8 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning(2007), 19, stk 1. 8

9 Folkeoplysende foreninger og daghøjskoler Folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Produktionsskoler Sprogcentre Uddannelsesinstitutioner med specialundervisning for voksne Uddannelsesinstitutioner, der udbyder grundlæggende søfartsuddannelser Private institutioner m.v., som før den 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning Enkelte øvrige institutioner. Undervisningsministeren kan godkende, at et VUC indgår driftsoverenskomst med andre uddannelsesinstitutioner end de ovennævnte. VUC eller driftsoverenskomstparten kan vælge at afholde hele eller dele af undervisningen som udlagt undervisning på andre uddannelsesinstitutioner. Det er altid VUC eller driftsoverenskomstparten, der har ansvaret for undervisningen. VUC har pligt til at sikre et tilstrækkeligt udbud af FVU inden for VUC ets geografiske dækningsområde, fordelt på flere institutionstyper. 2.1 Om AMU AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelser. AMU er korterevarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetence og har til formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse. AMU skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kompetencer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. 9 9 Uddybende information kan findes i AMU-loven (2010) og AMU-bekendtgørelsen (2003) samt ændring af AMU-bekendtgørelsen (2007) og i Undervisningsministeriets vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser. 9

10 2.1.1 Målgruppe Målgruppen for AMU er primært ufaglærte og faglærte. Uddannelserne udvikles ud fra ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet kompetenceudvikling og således, at de tager hensyn til kvalitet og pædagogik, herunder til deltagere med læse- og regnevanskeligheder Uddannelsernes indhold En arbejdsmarkedsuddannelse beskrives i en handlingsorienteret målformulering, som er en beskrivelse af den afgrænsede job/arbejdsfunktion, som uddannelsen kompetenceudvikler til. Alle arbejdsmarkedsuddannelserne er tilknyttet en af de cirka 150 fælles kompetencebeskrivelser (FKB er). En FKB beskriver mål og rammer for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. Uddannelserne varer fra én dag til seks uger, i gennemsnit knap en uge, og veksler normalt mellem teori og praksis. En arbejdsmarkedsuddannelse fører til en landsdækkende kompetence i forhold til udførelsen af en job/arbejdsfunktion. Uddannelserne i AMU kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til erhvervsuddannelserne. AMU har et særligt tilbud målrettet flygtninge og indvandrere. I AMU findes ligeledes kurserne faglig læsning og skrivning og faglig regning og matematik, som er henvendt til kursister med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder Udbydere Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. bydes af AMU-centre Tekniske skoler Handelsskoler Social- og sundhedsskoler Professionshøjskoler (pædagogseminarier) Landbrugsskoler. Den enkelte uddannelsesinstitution kan udlægge undervisningen til en anden institution, som er godkendt til at udbyde AMU, eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt til at udbyde AMU. Institutionen kan ligeledes vælge at udlicitere dele af undervisningen til private aktører, som ikke er godkendt til 10

11 at udbyde AMU. Den godkendte uddannelsesinstitution har ansvaret for både udlagt og udliciteret undervisning. Uddannelsesinstitutionens godkendelse til at udbyde en FKB gives til et bestemt geografisk dækningsområde. 3. FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Formålet med at styrke samspillet imellem AMU og FVU er at få flere i gang med at tage et FVU forløb. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er en vigtig indgang for voksne med læse, skrive- og/eller regnevanskeligheder til FVU - i supplement til VUC og andre FVU-udbydere. Især i forhold til de AMU-deltagere, der ellers ikke ville have benyttet sig af muligheden for at tage et FVU-forløb. Når tilbuddet om FVU er til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, kan det være lettere at skabe en kobling til de jobrelaterede behov og til den erhvervsrettede undervi s- ning, hvilket kan virke motiverende for deltageren og for virksomhederne. Der kan i flere tilfælde også være kortere vej fra afdækning af behov til det konkrete tilbud om uddannelse, hvis FVU-undervisningen foregår på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, hvor kursisten i forvejen befinder sig. Det er vigtigt at understrege, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner ikke skal træde i stedet for VUC eller andre FVU-udbydere, når det kommer til udbuddet af FVU, men skal fungere som et supplement hertil. For at styrke samspillet imellem AMU og FVU, er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC arbejder sammen om at løse opgaven. Med oprettelsen af de 13 landsdækkende VEU-centre er der etableret en platform for samarbejdet. Det er VEU-centrenes opgave at medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. Til opfyldelse af det formål skal VEU-centrene blandt andet arbejde for, at der bliver skabt en større overskuelighed for brugerne over de almene og erhvervsrettede uddannelsestilbud samt at koordinere markedsføringen og den virksomhedsrettede indsats med henblik på at kunne tilbyde målrettede uddannelsestilbud af høj kvalitet. 10 Det er vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC arbejder sa m- men om at koordinere og målrette indsatsen, så der skabes et tilbud, der er fleksibelt, attraktivt og lettilgængeligt for kursister og virksomheder. Det væsentlige er ikke, hvilken samarbejdsform eller arbejdsmodel, der vælges. Det centrale er, at den valgte model effektivt understøtter, at flere voksne med læse-, skrive- og/eller regnevanske- 10 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (2010), kapitel 3a. 11

12 ligheder kommer i gang med at tage et FVU-forløb. VUC har en mangeårig erfaring med at udbyde og markedsføre FVU, og det er oplagt at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner benytter sig af VUC s erfaringer og kompetencer, hvis de skal i gang med at etablere et tilbud om FVU på institutionen. I de følgende afsnit præsenteres en gennemgang af de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på institutionen samt en gennemgang af eksempler på forskellige elementer i arbejdet. 3.1 Gældende regler AMU og FVU er to forskellige uddannelsessystemer med hver sine regelsæt og økonomiske rammebetingelser. I arbejdet med at styrke samspillet mellem AMU og FVU er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan de to regelsæt adskiller sig fra hina n- den. Når en erhvervsrettet uddannelsesinstitution indgår driftsoverenskomst med VUC, er den erhvervsrettede uddannelsesinstitution ansvarlig for at overholde de regler, der følger med ansvaret for at udbyde FVU. Når den erhvervsrettede uddannelsesinstitution indgår en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om at afholde FVU-undervisningen på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, er det VUC eller den pågældende FVU-udbyder, der har det fulde ansvar. I dette afsnit skitseres de overordnede regler og rammebetingelser, der er relevante i forhold til gennemførelse af FVU en erhvervsrettet uddannelsesinstitution 11. Dette afsnit relaterer sig primært til de regler og rammebetingelser, der gør sig gældende, når den erhvervsrettede uddannelsesinstitution indgår driftsoverenskomst med VUC Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale For at opnå et styrket samspil imellem AMU og FVU er det vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner arbejder sammen med VUC om at løse opgaven. Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan benytte sig af tre forskellige samarbejdsmodeller. 11 I bilag 1 findes en liste over den bagvedliggende lovgivning med links til de aktuelle love og b e- kendtgørelser i retsinformation. 12

13 Uddannelsesinstitutionen kan vælge at: Indgå en driftsoverenskomst med et VUC om at udbyde FVU Indgå en aftale med et VUC eller en anden FVU-udbyder med driftsoverenskomst om at afholde undervisningen på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Indgå en aftale med VUC eller en anden FVU-udbyder om, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan tilmelde eller henvise kursister til deres FVU-forløb. I nogle henseender kan det være en fordel, at tilbuddet om FVU er til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution. Hvis uddannelsesinstitutionen indgår en driftsoverenskomst med VUC, kan institutionen selv afholde FVU undervisningen. Vælger uddannelsesinstitutionen ikke at indgå en driftsoverenskomst, kan institutionen indgå en aftale med VUC eller anden FVU-udbyder om at afholde undervisningen på institutionen. Det vil almindeligvis sige, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution stiller lokaler og evt. udstyr til rådighed, mens FVU-udbyderen tager sig af alt andet. Forskellen på de to typer af aftaler er graden af den erhvervsrettede institutions formelle ansvar og dermed også indflydelse i forhold til udbud, afholdelse og tilrettelæggelse af FVU undervisningen. Flere erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner har allerede søgt og fået driftsoverenskomst med VUC. En liste over disse kan findes i bilag 1. Uanset hvilke(n) af de tre ovennævnte samarbejdsmodeller der vælges, vil formålet altid være at sikre, at FVU kan blive gennemført i det omfang, på det sted og på det tidspunkt, som der er behov for. Hvilken samarbejdsmodel, der bedst understøtter dette, vil primært afhænge af lokale forhold og må derfor besluttes lokalt. Det skal altid tilstræbes at finde den model, der er mest attraktiv og enkel at administrere for begge parter. For en gennemgang af eksempler på fordele ved de forskellige typer af samarbejdsaftaler, se afsnit Ansvars- og rollefordeling ved driftsoverenskomst VUC har per 1. januar 2007 overtaget amternes ansvar for at udbyde FVU. Det vil blandt andet sige, at VUC har ansvaret for samt pligten og myndigheden til at indgå driftsoverenskomst med andre typer uddannelsesinstitutioner om at udbyde FVU inden for det enkelte VUC s geografiske dækningsområde.. På den måde skal VUC sikre, at FVU tilbuddet er dækkende og varierende. 13

14 Ved indgåelse af driftsoverenskomst vil der være en række funktioner og opgaver, som VUC ikke kan videregive til driftsoverenskomstparten. En liste over disse funktioner og opgaver følger herunder. 12 VUC har en koordinerende rolle. Det betyder, at VUC har ansvar for at koordinere det samlede FVU-udbud indenfor det pågældende VUC s geografiske dækningsområde, således at FVU udbydes indenfor en rimelig geografisk afstand og på et varieret udbud af institutioner. FVUbekendtgørelsen beskriver nærmere begrebet rimelig afstand. Det er ligeledes VUC s ansvar, at bekendtgørelsens bestemmelser om udbuddet opfyldes. Det koordinerende ansvar indebærer en forpligtigelse for VUC til at medtænke de politiske ambitioner og målsætninger i arbejdet med FVU. Regionsrådet koordinerer udbuddet af FVU i samarbejde med VUC og de øvrige FVU-udbydere. Dette skal sikre et tilstrækkeligt bredt udbud, geografisk såvel som institutionelt. Til støtte for Regionsrådets koordinering skal det enkelte VUC udarbejde en plan for centrets og eventuelle driftsoverenskomstparters udbud af FVU. Planen revideres løbende, og Regionsrådet høres én gang årligt om planen. Planen for udbuddet skal revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov og skal offentliggøres på VUC ets og driftsoverenskomstparternes hjemmesider. 13 VUC har ansvar for og pligt til at indgå driftsoverenskomst med andre typer uddannelsesinstitutioner om at udbyde FVU inden for det enkelte VUC s geografiske dækningsområde. På den måde skal VUC sikre, at FVU tilbuddet er dækkende og varierende. I driftsoverenskomsten fastlægges de lokale betingelser for driftsoverenskomsttagerne. FVUbekendtgørelsen beskriver kravene til driftsoverenskomsternes indhold. Da driftsoverenskomsterne skal afspejle de lokale forhold, findes der ikke centralt udformede standarddriftsoverenskomster. Når VUC indgår en driftsoverenskomst høres VUC ets uddannelsesudvalg og regionen, inden driftsoverenskomsten indgås. VUC er prøveansvarlig institution. Det indebærer et ansvar for prøvernes tilrettelæggelse og gennemførelse. VUC har ansvar for at distribuere prøverne og gennemføre bedømmelsen i henhold til prøvebekendtgørelsens bestemmelser og prøvebeskrivelserne i FVU-bekendtgørelsen fagbilag. Ønsker en kursist at aflægge prøve på særlige betingelser, er det VUC der fastlægger disse betingelser. De nærmere vilkår for prøveafholdelse fastlægges i den enkelte driftsoverenskomst. 12 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2009), Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2007), kapitel 4 14

15 VUC skal informere offentligt om sit udbud inklusive alle driftsoverenskomstparters udbud. Driftsoverenskomstparterne kan ligeledes informere offentligt om deres udbud (se afsnit 3.1.4). VUC er administrativt bindeled mellem Undervisningsministeriet og driftsoverenskomstparterne. VUC udfører en række opgaver, der omfatter udbetaling af tilskud, indhentning af aktivitets- og deltageroplysninger, videregivelse af information fra Undervisningsministeriet, mv.. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst fastlægges betingelserne for driftsoverenskomsttageren i en skriftlig kontrakt. En driftsoverenskomst skal indeholde aftaler om de nærmere vilkår for varetagelsen af undervisningen, herunder 14 Rammerne for udbud, lokaleforhold og undervisningens geografiske placering inden for VUC ets ansvarsområde Eventuel gennemførelse af undervisning lokalt Indberetning om undervisning og deltagelse i undervisning, herunder om indberetning i elektronisk form og i et bestemt format, herunder oplysninger, der kan indkræves af Undervisningsministeriet til brug ved varetagelsen af ministeriets opgaver Økonomiske vilkår Leder- og lærerkvalifikationer Plan for udvikling af medarbejdere Eventuel forsøgs- og udviklingsvirksomhed Ændring og opsigelse af driftsoverenskomsten Vilkår for driftsoverenskomstparternes varetagelse af vejledningspligten. Af driftsoverenskomster, der indgås med private uddannelsesinstitutioner, skal det fremgå, at videregivelse af oplysninger er omfattet af persondataloven. 14 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2007),

16 Ansvarsfordelingen på ovenstående områder fastlægges i den enkelte driftsoverenskomst. Da driftsoverenskomsterne skal afspejle de lokale forhold, findes der ikke centralt udformede standarddriftsoverenskomster Afholdelsesformer På FVU, såvel som på AMU, er der meget fleksible muligheder for afholdelse af undervisningen 15. Fælles for FVU og AMU gælder, at undervisningen kan afholdes 16 : på uddannelsesinstitutionen eller på virksomheden på fuldtid eller på deltid på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet som åben undervisning af deltagere på flere trin eller niveauer. På AMU kaldes det åbent værksted med løbende optag. På AMU gælder det kun for undervisning i åbent værksted som fjernundervisning. Særligt for FVU gælder, at undervisningen kan afholdes: i foreninger, beboerhuse, m.v. som virksomhedstilrettelagt undervisning, hvor undervisningen udbydes for og forbeholdes én eller flere virksomheders ansatte. FVU skal normalt udbydes og afholdes åbent, så alle har mulighed for at tilmelde sig. FVU-loven åbner imidlertid mulighed for at tilrettelægge lukkede hold, der kun udbydes og afholdes for én eller flere virksomheders ansatte. Denne mulighed findes ikke på AMU. Den virksomhedstilrettelagte FVU-undervisning kan foregå enten på institutionen eller på virksomheden. Der gives en særlig tillægstakst til de virksomhedstilrettelagte forløb. Tillægstaksten gør det lettere at oprette virksomhedstilrett e- 15 Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning (2005), kapitel 2 samt Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning( 2007), kapitel Uddybende information om muligheder for afholdelse af undervisningen på AMU kan findes i AMU-bekendtgørelsen (2003) samt i Undervisningsministeriets vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser (2010). 16

17 lagt undervisning, fordi institutionen har bedre mulighed for at gennemføre undervisningen for mindre hold end på den ordinære FVU Markedsføring Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan informere offentligt om og markedsføre FVU, når den gennemføres på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution. Det gælder både, når undervisningen gennemføres med driftsoverenskomst, og når den udbydes af et VUC eller en anden driftsoverenskomstpart. Det skal blot aftales imellem den erhvervsrettede uddannelsesinstitution og VUC, enten ved driftsoverenskomst eller i en anden form for samarbejdsaftale. Når en institution informerer om og markedsfører FVU, skal det altid fremgå klart, at der er tale om FVU. Også hvis FVU gennemføres i tilknytning til AMU. AMU- og FVU- delen skal entydigt kunne identificeres som adskilte og selvstændige uddannelser med hver deres regelsæt. Information om markedsføringsreglerne på AMU kan findes i Undervisningsministeriets vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkel t- fag i fælles kompetencebeskrivelser, som ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside. VUC har ret til at markedsføre FVU inden for sit eget geografiske dækningsområde. Ved indgåelse af driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale med VUC, opnår den erhvervsrettede uddannelsesinstitution ret til at markedsføre FVU inde for samme geografiske dækningsområde. VUC skal informere offentligt om sit FVU-udbud, inklusiv alle driftsoverenskomstpartneres udbud. 17 VEU-centrene har til opgave at medvirke til, at der skabes en styrket og samordnet opsøgende og rådgivende indsats over for virksomheder og ansatte, der spænder over både de erhvervsrettede og de almene voksenuddannelsestilbud Finansiering Tilskud til gennemførelse af FVU på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution skal altid aftales mellem den erhvervsrettede uddannelsesinstitution og VUC, enten som en obligatorisk del af en driftsoverenskomst eller i en anden form for samarbejdsaftale, når FVU gennemføres lokalt på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution. FVU er takstfinansieret med takster fastsat på de årlige finanslove. Staten udbetaler takstilskud til VUC for de beskæftigede deltagere, og kommunerne betaler for de lediges deltagere. Takstmæssigt kan FVU afholdes på 2 måder: 17 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2007),

18 1. Et ordinært forløb, der er åbent for både ledige, beskæftigede og andre voksne. 2. Et virksomhedsrettet forløb, der er målrettet, forbeholdt for og gennemført med ansatte i en eller flere private eller offentlige virksomheder og efter aftale med den pågældende virksomhed. Til virksomhedsrettede FVU-forløb udbetales en særlig tillægstakst. En oversigt over taksterne på FVU i 2011 kan findes i bilag 2 og i takstkataloget til FL Undervisningsministeriet udbetaler taksttilskud til VUC for den totale FVU-aktivitet inden for det pågældende VUC s geografiske dækningsområde, undtagen for FVUaktivitet vedrørende ledige deltagere. Kommunerne udbetaler taksttilskud til VUC for den totale VUC-aktivitet vedrørende ledige deltagere inden for det pågældende VUC s geografiske dækningsområde. Den FVU-aktivitet, der gennemføres på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med driftsoverenskomst, finansieres af taksttilskud, som den erhvervsrettede udda n- nelsesinstitution modtager fra VUC. Institutionerne indgår nærmere aftaler om vilk å- rene for takstafregningen. VUC kan tilbageholde en del af taksttilskuddet til dækning af udgifter til opgaver, som VUC skal udføre som driftsansvarlig for FVU Godtgørelse til deltagere På FVU såvel som på AMU kan deltagerne søge om støtte eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Deltagere i FVU kan søge om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og deltagere i AMU kan søge om VEU-godtgørelse. Niveauet på VEUgodtgørelse svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats. Niveauet på SVU svarer til højeste dagpengesats men ændres til 80 pct. af højeste dagpengesats fra den 4. april Hvis AMU- eller FVU-deltageren modtager løn under uddannelsen, kan godtgørelsen udbetales som refusion til arbejdsgiveren. Der er en række forskelle på de to ordninger, som det er vigtigt at være opmærksom på. De væsentligste forskelle er skitseret i nedenstående skema. I skemaet refereres der til de SVU-regler, der gælder for voksne, der deltager i FVU. På andre SVUberettigende uddannelsesområder kan der gælde andre regler

19 Forskelle mellem SVU (til FVU) og VEU-godtgørelse Krav til: SVU til FVU VEU-godtgørelse Alder Fra 20 år til folkepensionsalder. Ingen krav til alder. Beskæftigelsens varighed Mindst 26 uger hos samme arbejdsgiver umiddelbart før uddannelsens start. 1 Ingen krav til beskæftigelsens varighed. Uddannelsesorlov Lønmodtageren skal træffe aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov. Ingen, men man skal have en forståelse med sin arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse. Uddannelsesbaggrund Ingen krav. Til og med erhvervsuddannelsesniveau, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år. Uddannelsens varighed Ugentlig undervisningstid Ansøgningsfrist/procedure SVU (til FVU) kan gives sammenlagt i højst 18 uger og kun til forløb af mindst 1 uges varighed. Mindst tre timer. Inden uddannelsesstart. Ansøgningen skal afleveres til en SVU-administrator, som er et VUC eller FVU-deltagerens a-kasse. Ingen krav til uddannelsens varighed. Ingen krav til ugentligt undervisningstid. Senest fire uger efter sidste uddannelsesdag. Ansøgningen skal afleveres til den erhvervsrettede udannelsesinstitution eller AMUdeltagerens a-kasse. 2 1) Som sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar kan de 26 uger hos samme arbejdsgiver optjenes over en periode på 2 år 2) Det bliver muligt at søge VEU-godtgørelse digitalt fra den 1. juli Jævnfør lov nr. 639 af 14. juni 2010 skal arbejdsgivere, som betaler sædvanlig løn til medarbejdere under uddannelse, søge om godtgørelse efter den 1. juli Det bliver obligatorisk for arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende at søge om godtgørelse digitalt, når uddannelsen foregår på en uddannelsesinstitution, der anvender det studieadministrative system EASY-A. Uddannelsesstyrelsen 19 har det overordnende regelansvar for både SVU og VEUgodtgørelse. Uddannelsesinstitutionerne eller deltagerens A-kasse administrerer godtgørelsen. Man kan læse mere om de to godtgørelsesordninger på og 19 Før d. 1. marts 2011 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. 19

20 3.1.7 Deltagerbetaling Der er deltagerbetaling på AMU men ikke på FVU. Der er dog ikke deltagerbetaling på Vurdering af basale færdigheder, Individuel kompetencevurdering og udvalgte uddannelser inden for AMU Indberetning af aktiviteten VUC indberetter hvert kvartal den samlede FVU-aktivitet indenfor centrets geografiske dækningsområde til Undervisningsministeriet. Dette sker i henhold til regler fastsat i AGV instruksen, som findes på ministeriets hjemmeside 20. På den baggrund udbetales taksttilskud for den samlede FVU-aktivitet til VUC et. Indberetningen foregår via indberetningssystemet LUDUS. Erhvervsrettede udannelsesinstitutioner med FVU-driftsoverenskomst indberetter efter aftale med VUC den afholdte FVU-aktivitet, som driftsoverenskomsten dækker, til VUC. Indberetningen til VUC kan ske via systemet LUDUS light, som VUC nogle steder tilbyder driftsoverenskomstparter Vurdering af basale færdigheder og FVU test Alle AMU-udbydere skal tilbyde alle deltagere på AMU og Individuel kompetencevurdering i AMU (IKV) en vurdering af deres basale færdigheder i læsning, skrivning, regning og matematik og efterfølgende vejledning i tilknytning hertil. Vurdering af basale færdigheder er indført i AMU-loven som en konsekvens af, at en stor del af AMU s deltagere har vanskeligheder med at læse, skrive og/eller regne og derfor kan have behov for understøttende undervisning og/eller undervisning i læsning, skri v- ning og regning, herunder FVU. Vurderingen skal danne grundlag for, at: 20 uks%20agv.aspx?r=1 20

21 AMU-Læreren kan tilrettelægge AMU-undervisningen, så den enkelte deltager får størst muligt udbytte. AMU-Læreren, FVU-læreren eller en anden særligt kvalificeret lærer kan vejlede deltageren og henvise til undervisning i læsning eller regning, heriblandt FVU, dansk som andetsprog eller ordblindeundervisning, hvis der er behov for det. Vurderingen er en del af AMU-systemet og er derfor ikke omfattet af regler eller rammebetingelser for FVU. Undervisningsministeriet har udviklet to tests i henholdsvis læsning og matematik, der kan anvendes til vurderingen, og som kan anvendes i både AMU og FVU sammenhæng 21. På den måde kan dobbelttestning undgås, når en deltager bevæger sig fra AMU til FVU eller omvendt. Undervisningsministeriet har udgivet to vejledninger om brugen af de to tests 22. Pligten til at tilbyde alle kursister i AMU en vurdering af deres basale færdigheder følger med AMU udbudsgodkendelsen, og vurderingen skal gennemføres af AMU-udbyderen. Vurderingen og den opfølgende vejledning kan ikke udliciteres eller udlægges til uddannelsesinstitutioner, der ikke er godkendt til at udbyde AMU med undtagelse af institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 23 AMU-udbyderen kan dermed godt ansætte en timelærer fra VUC eller en anden FVU-udbyder til at varetage opgaven men kan ikke udlægge aktiviteten til de pågældende institutioner. FVU testen er omfattet af FVU-lovgivningen 14, og der gælder således andre regler for FVU-testen end for vurdering af basale færdigheder. En AMU-udbyder kan godt gennemføre FVU-tests, hvis institutionen har driftsoverenskomst med VUC, og testen gennemføres i forbindelse med FVU. I nedenstående skema er skitseret regler for henholdsvis vurdering af basale færdi g- heder i AMU 24 og den obligatoriske FVU-test Vejledende læsetest for voksne og vejledende matematiktest for voksne. 22 Vejledning om brug af Vejledende Læsetest for voksne - til anvendelse i FVU og AMU, Undervisningsministeriet, januar 2008 og Vejledning om brug af Vejledende matematik for Voksne- til anvendelse i FVU og AMU, Undervisningsministeriet, august Vejledningerne kan findes på 23 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (2003), 16 samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (2007), 15a, stk Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (2007), 15a. 21

22 Forskelle mellem Vurdering af basale færdigheder i AMU og FVU-test Målgruppe Formål Metode Vurdering af basale færdigheder Alle deltagere på AMU skal modtage et tilbud om at få vurderet deres basale færdigheder. Formålet med vurderingen er at danne grundlag for, at læreren kan vejlede til FVU eller anden undervisning i læsning, regning eller matematik, herunder dansk som andetsprog og ordblindeundervisning. Formålet er ligeledes at læreren kan tilrettelægge AMUundervisningen i overensstemmelse med vurderingens resultat. Vurderingen kan ligeledes danne grundlag for, at der kan vejledes til og/eller tilrettelægges uddannelsesforløb der kombinerer AMU og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller m a- tematik, herunder FVU. Uddannelsesinstitutionen skal anvende hensigtsmæssige vurderings- og vejledningsmetoder for at sikre at målene med vurderingen nås. Undervisningsministeriet anbefaler, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner anvender vejledende læsetest/matematiktest for voksne, så der undgås dobbelttestning ved overgang til FVU. FVU-test Alle, der ønsker at gennemføre et FVU-forløb skal gennemføre en FVU-test. Formålet med testen er at hjælpe udbyderen i vurderingen af, om FVU er det rette tilbud for kursisten. Det vurderes indledningsvist om FVU skønnes at være det rette tilbud for kursisten. Til FVU-testen anvendes de af Undervisningsministeriets udarbejdede tests, Vejledende læsetest for voksne og vejledende matematiktest for voksne. Afholdelse Opfølgning Vurdering af basale færdigheder kan afholdes på institutionen, på virksomheden, på alle tidspunkter af døgnet, på alle ugens dage, som split i undervisningen eller i tilknytning til undervisningen på AMU eller IKV i AMU. Alle AMU-deltagere, der gennemgår en vurdering af deres basale færdigheder skal modtage en opfølgende vejledning i tilknytning hertil. Vejledningen har til formål at vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller FVU-testen kan afholdes på institutionen, på virksomheden, i foreninger eller beboerhuse m.v., på alle tidspunkter af døgnet, på alle ugens dage. På baggrund af den indledende vurdering og testresultatet træffes afgørelse om optagelse til FVU-undervisning. Uddannelsesinstitutionen sammensætter herefter et FVU-tilbud, der bedst muligt matcher kursistens behov og muligheder. 25 Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (2009), 12 og bilag 1 ( 1). 22

23 matematik, herunder FVU, dansk som andetsprog eller ordblindeundervisning. Vejledningen har ligeledes til formål at vejlede deltageren til, og/eller danne grundlag for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb der kombinerer AMU og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik, herunder FVU. Som en opsummering af ovenstående kan det siges, at vurdering af basale færdigheder og FVU-testen er to forskellige aktiviteter, som er tilknyttet to forskellige uddannelsessystemer og regelsæt. Formålene kan imidlertid være overlappende, hvilket er årsagen til, at Undervisningsministeriet har udviklet Vejledende læsetest og Vejledende matematiktest for voksne, der kan anvendes i begge systemer, så dobbelttestning undgås. For at få flere AMU-deltagere i gang med et FVU forløb eller anden læse/regneundervisning er det nødvendigt at finde frem til de kursister, som har problemer med at læse, skrive og/eller regne. Det er derfor vigtigt, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skaber et godt grundlag for, at så mange som muligt af de l- tagerne i AMU tager imod tilbuddet om at få vurderet deres basale færdigheder. Vurderingen må aldrig stå alene. Den skal altid følges op af en vejledende samtale, hvor lærer og kursist i fællesskab finder frem til, hvad der skal ske. Hvis vurderingen viser, at AMU-deltageren kan have gavn af et FVU-kursus eller anden læse/regne undervisning, er det vigtigt, at der hurtigt følges op med et konkret tilbud om undervisning. Tilbuddet om FVU kan enten være til stede på den erhvervsrettede udda n- nelsesinstitution, eller institutionen kan have en aftale med VUC eller en anden FVUudbyder om, at institutionen kan henvise/tilmelde kursister til deres FVU-forløb. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skal samarbejde med udbydere af almen uddannelse og undervisning, herunder institutioner der udbyder FVU, dansk som andetsprog og ordblindeundervisning for voksne. Samarbejdet skal danne grundlag for, at uddannelsesinstitutionen kan vejlede deltageren til de andre institutioners uddannelsestilbud Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (2007), 15a, stk

24 3.2. Elementer i arbejdet For at flere AMU-deltagere med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder kommer i gang med at tage et FVU-forløb, er det en forudsætning, at der skabes de bedst mulige rammer på institutionen for at kunne motivere kursister og virksomheder til at tage imod tilbuddet om FVU. Disse rammer kan skabes ved at etablere et tilbud om FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution eller ved et tæt samarbejde imellem den erhvervsrettede uddannelsesinstitution og VUC eller en anden FVUudbyder, som kan varetage FVU-undervisningen. I denne vejledning er der fokuseret på den situation, hvor den erhvervsrettede uddannelsesinstitution ønsker at etablere et tilbud om FVU på institutionen. AMU og FVU er forskellige uddannelsestilbud med forskellige mål, regelsæt og rammevilkår. Det kan derfor være en udfordring for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner at skulle etablere et attraktivt og fleksibelt tilbud om FVU på institutionen. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner har imidlertid en solid voksenpædagogisk erfaring med AMU-deltagere med utilstrækkelige læse-, skrive- og/eller regnefærdigheder, hvilket skaber et godt grundlag for at arbejde med FVU. VUC har en mangeårig erfaring med at udbyde og markedsføre FVU, og det er oplagt at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner benytter sig af VUC s erfaringer og kompetencer, når de skal i gang med arbejdet. Det er vigtigt, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution lægger en overordnet strategi for, hvordan FVU-arbejdet skal tilrettelægges for at skabe en solid forankring af FVU på uddannelsesinstitutionen. Dertil er det vigtigt, at der lægges en plan for, hvilke konkrete aktiviteter der skal understøtte den valgte strategi. For at strategien kan føres ud af livet, skal der være vilje og viden på alle niveauer i uddannelsesinstitutionen, og der skal være ledelsesopbakning til indsatsen. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes målrettet med viden og motivation inden for institutionens rammer, såvel som over for deltagere og virksomheder. De konkrete aktiviteter vil typisk relatere sig til forskellige elementer i arbejdet, som er mere eller mindre overlappende. I den efterfølgende tekst er der givet eksempler på nogle af de meget overordnede elementer, som arbejdet på institutionen kan indeholde samt en kort gennemgang af eksempler på særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter, som kan være forbundet med de forskellige elementer. De efterfølgende afsnit skal ikke ses som en facitliste eller en drejebog for institutionernes arbejde men blot som inspiration og som en støtte til arbejdet. Det konkrete arbejde på institutionerne vil typisk være mere komplekst og præget af lokale forhold på institutionen og hos lokale samarbejdspartnere, herunder VUC. 24

25 3.2.1 Driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale For at få flere AMU-deltagere med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder i gang med at tage et FVU-forløb er det vigtigt at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner samarbejder med VUC eller andre FVU-udbydere om indsatsen. Samarbejdet kan antage flere forskellige former. Nedenstående figur skitserer de tre typer af samarbejde, som den erhvervsrettede institution kan benytte sig af. Tre forskellige samarbejdsmodeller Erhvervsrettet uddannelsesinstitution Erhvervsrettet uddannelsesinstitution 2. FVU Kursisten på Afholdelse * af FVU med vejledes til FVU driftsoverenskomst med el. den erhvervsrettede uden driftsover- uddannelsesinstitution enskomst Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution har en aftale med det lokale VUC eller en anden lokal FVU-udbyder om, at de kan henvise eller tilmelde kursister til deres FVU-forløb VUC eller anden FVU-udbyder den erhvervsrettede FVU med el. uden VUC driftsover- eller anden uddannelsesinstitution FVUenskomsudbyder afholder FVU på institutionen Erhvervsrettet uddannelsesinstitution Som vist i ovenstående figur, kan FVU afholdes på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution på to måder. Med driftsoverenskomst eller med en samarbejdsaftale med VUC (se afsnit 3.1.2). Uanset hvilken samarbejdsmodel, der vælges, er formålet altid at sikre, at FVU kan gennemføres på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution i det omfang og på det tidspunkt, det efterspørges af AMU deltagerne og virksomhederne. Hvilken samarbejdsmodel, der bedst understøtter dette, vil bl.a. afhænge af lokale forhold og må derfor besluttes lokalt. Det skal tilstræbes at finde den model, der er mest attraktiv og enkel at administrere for alle parter. Nedenfor er skitseret en række eksempler på fordele ved henholdsvis driftsoverenskomst og samarbejdsaftale. 25

26 Fordele ved driftsoverenskomst: Med en driftsoverenskomst kan den erhvervsrettede institution: Typisk opnå et større ejerskab til FVU-udbuddet og få et større ansvar for og indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen Nemmere etablere et princip om Én indgang for virksomheder og deltagere til både AMU og FVU Lettere integrere institutionens FVU-undervisere i det erhvervsrettede undervisningsmiljø Lade FVU-underviserne varetage andre beslægtede opgaver på institutionen, eksempelvis vejledning, faglig læsning og matematik m.v. Disponere over FVU-underviserens ansættelse f.eks. ved koordinering af ferie, orlov, arbejdstid m.v. Fordele ved samarbejdsaftale: Med en samarbejdsaftale kan den erhvervsrettede institution: Etablere et tilbud om FVU på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, selvom FVU-aktiviteten er for lav til at kunne understøtte etableringen af et eget udbud Samarbejde med VUC eller en anden FVU udbyder om at etablere et attraktivt og fleksibelt tilbud om FVU, hvor den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan benytte sig af VUC eller den pågældende FVU-udbyders ressourcer og kompetencer Få adgang til kvalificerede FVU-lærere på VUC eller hos anden FVU-udbyder. 26

27 3.2.2 Vurdering af basale færdigheder For at få flere AMU-deltagere med læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder i gang med et FVU-forløb, er det nødvendigt at finde frem til de deltagere, som kan have behov for FVU. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt af deltagerne på AMU gennemfører en vurdering af deres basale færdigheder og modtager vejledning i tilknytning hertil (se afsnit 3.1.1). Det er vigtigt, at den enkelte uddannelsesinstitution fastlægger en strategi og en procedure for, hvordan der arbejdes med vurderingsopgaven på alle niveauer i institutionen, og at institutionen i den forbindelse formulerer en klar ansvars- og opgavefordeling. På den måde skal det sikres, at vurderingsopgaven bliver en fast del af uddannelses- og undervisningstilrettelæggelsen på institutionen. Det er vigtigt, at der findes viden om og vilje til at arbejde med vurdering af basale færdigheder på alle niveauer i institutionen. Det kan være en god idé at faglærere, konsulenter og ledere selv ge n- nemfører vurderingen for at få et indblik i, hvad det går ud på. Nedenfor gives der et eksempel på tre overordnede indsatsområder i tilrettelæggelsen af arbejdet med vurdering af basale færdigheder: Tilrettelæggelse af Vurderingen Motivation af deltagere Opfølgning på vurderingen Tilrettelæggelse af vurderingen: Vurderingen kan finde sted før, efter eller i undervisningen på AMU-kurset. På uddannelsesinstitutionen eller på virksomheden. Det er vigtigt, at vurderingen tilrettelægges på en måde, så den understøtter, at flest muligt vælger at deltage, og at den efterfølgende vejledning bliver af højest mulig kvalitet. Eksempler på tre modeller for tilrettelæggelse af vurderingen og den efterfølgende vejledning kan være, at: 27

28 AMU-læreren afholder vurderingen og den efterfølgende vejledning i tilknytning til vurderingen. Den særligt kvalificerede lærer, eller FVU-læreren, afholder vurderingen og den efterfølgende vejledning i tilknytning til vurderingen. AMU-læreren afholder vurderingen, og den særligt kvalificerede lærer, eller FVU-læreren, står for den efterfølgende vejledning. Hvilken model, der bedst understøtter arbejdet med vurderingen, afhænger af lokale forhold på institutionen, og der kan godt anvendes forskellige modeller på den samme institution. Det vigtigste er, at den eller de lærere, der arbejder med vurderingen - hvorvidt det er faglæreren eller en anden særligt kvalificeret lærer - har et grundigt kendskab til vurderingens formål, og har de rette kompetencer til at forestå vurderi n- gen og den efterfølgende vejledning. Motivation af deltagere: Alle kursister på AMU skal modtage et tilbud om at få vurderet deres basale færdigheder i forbindelse med deres AMU kursus eller IKV i AMU. For at flest mulige af deltagerne på AMU tager imod dette tilbud, er det vigtigt, at der skabes de bedst mulige forudsætninger for deltagelse samt, at tilbuddet om vurderingen fremsættes på en hensigtsmæssig måde. Institutionen kan: Tilrettelægge vurderingen på en måde, så det gøres gøre let for kursisterne at deltage, f.eks. ved at afholde vurderingen i umiddelbar tilknytning til kurset Præsentere testen på en positiv og motiverende måde, hvor der tages højde for den problematik, at konceptet omkring testning eller vurdering kan virke afskrækkende på nogle personer i målgruppen. Opfølgning på vurderingen: Når en AMU-deltager har gennemført en vurdering af sine basale færdigheder, skal der altid ske en individuel opfølgning på baggrund af resultaterne af vurderingen. Opfølgningen skal bestå af en vejledende samtale samt et tilbud om FVU eller anden relevant undervisning, hvis der er konstateret et behov. Det er vigtigt, at tilbuddet er så konkret som muligt, og at der arbejdes målrettet med at motivere kursisterne til at 28

29 tage imod tilbuddet om undervisning. Tidligere erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter har vist, at kursister der ikke er i målgruppen for FVU ofte også oplever vurderingen og den efterfølgende feedback positivt. Udover at være et redskab til at identificere almene opkvalificeringsbehov hos kursisterne skal vurderingen også fungere som et arbejdsredskab for AMU-læreren i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen på AMU-kurset. Vurderingen kan give et overblik over spredningen i deltagernes læse- og regneprofiler på det pågældende kursus og kan derfor hjælpe AMU-læreren til at tage de nødvendige forholdsregler i forhold til de læse/regnekrav, der måtte være på kurset. For at kunne give en kvalificeret vejledning som opfølgning på vurderingen er det vigtigt, at den lærer der forestår vurderingen, har et indgående kendskab til de mulige udfald af vurderingen samt et overblik over og kendskab til de forskellige uddannelsestilbud, som kan være relevante for kursisten, heriblandt FVU. Faglærerens rolle: Faglærerne på AMU spiller en central rolle i forhold til at nå målsætningen om at få flere deltagere på AMU med læse-, skrive-, og/eller regnevanskeligheder i gang med et FVU-forløb. Faglæreren har tæt kontakt til deltagerne på AMU igennem sit daglige arbejde på institutionen og har derfor et godt afsæt for at kunne motivere deltagerne til at gennemføre en vurdering af deres basale færdigheder og efterfølgende tage imod et tilbud om FVU, hvis der bliver afdækket et behov. Uanset om det er faglæreren selv, der foretager vurderingen, eller den varetages af en anden lærer. Det er vigtigt, at faglærerne har viden om vurderingen og ved, hvad FVU er, - og at de har en positiv indstilling til og forståelse for vigtigheden af grundlæggende almen opkvalificering af kursister med utilstrækkelige læse-, skrive- og/eller regnefærdigheder. Tidligere erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejde har vist, at det er vigtigt, at der skabes et miljø, hvor det ses som en naturlig del af arbejdet på institutionen at tage hånd om læse-, skrive- og regnevanskeligheder hos kursisterne Overgangen til FVU Når en AMU-deltager har gennemgået en vurdering af sine basale færdigheder, og det er blevet afklaret, hvorvidt deltageren er i målgruppen for FVU, er det vigtigt, at der hurtigt følges op med et konkret tilbud om undervisning. Tilbuddet om FVU kan enten være til stede på den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, eller institutionen kan have en aftale med det lokale VUC eller en anden lokal FVU-udbyder om, at institutionen kan tilmelde eller henvise kursister til deres FVU-forløb. Det afgørende 29

30 er, at der findes et tilbud om FVU, på det sted og tidspunkt, hvor der er behov for det. Det er vigtigt, at institutionen udvikler procedurer for at sikre, at kursisten ikke tabes i overgangen til FVU Afholdelse af undervisningen Indenfor lovgivningens rammer findes der mange muligheder for afholdelse af FVU (se afsnit 3.1.3). Det vigtige er, at undervisningen tilrettelægges på en måde, så den passer bedst muligt til deltagere og virksomheders behov. Kurserne på FVU udgør relativt lange forløb. Det kan i nogle tilfælde være en udfordring i forhold til at motivere virksomheder og deltagere til at tage imod tilbuddet om undervisning. Det kan ligeledes være en udfordring for nogle uddannelsesinstitutioner at samle et tilstrækkeligt volumen af kursister til at fylde et FVU-hold samtidig med, at tilbuddet skal være fleksibelt og være til stede umiddelbart efter, at der er afdækket et behov. Disse praktiske udfordringer kan blandt andet imødegås ved at: Tilrettelægge undervisningen på deltid, så forløbet strækker sig over en længere periode med et mindre antal timer per dag/uge Afholde undervisningen i et åbent værksted med løbende optag, hvor der undervises på flere trin samtidig Tilrettelægge undervisningen side om side med andre tilbud til målgruppen, såsom vejledning og anden læse/regne undervisning, eksempelvis AMU målene Faglig læsning og skrivning og Faglig regning og matematik. Der er ligeledes mulighed for at afholde FVU undervisningen ude på virksomhederne eller forlægge undervisningen til andre uddannelsesinstitutioner (se afsnit 3.1.3). Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution kan også, som en del af sit tilbud, vælge at tilrettelægge kombinerede AMU/FVU-forløb, hvor deltageren tilmelder sig et forløb, der indeholder både AMU og FVU. Termen kombineret skal i denne sammenhæng forstås meget bredt. Et kombineret forløb kan være ét eller flere AMU og FVU kurser, der er sat sammen i et samlet forløb, hvor de forskellige dele er sammentænkt indholds og/eller tidsmæssigt. Et eksempel på et kombineret forløb kan også blot være, at deltageren gennemfører et FVU kursus, før de starter på deres AMU kursus/kurser eller omvendt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at AMU- og FVU- 30

31 delen entydigt skal kunne identificeres som adskilte og selvstændige uddannelser med hver deres regelsæt Markedsføring og det virksomhedsopsøgende arbejde Information til og motivation af virksomheder og medarbejdere er en central fase i arbejdet med at få flere af AMU s kursister med læse-, skrive-, og/eller regnevanskeligheder i gang med at tage et FVU-forløb. Det er vigtigt, at den erhvervsrettede uddannelsesinstitution og VUC, inden for rammerne af det pågældende VEU-center, har fokus på en koordineret og sammentænkt markedsføring af deres AMU og FVU udbud. Tidligere erfaringer har vist, at der kan ligge en udfordring i at få virksomhederne til at sende deres medarbejdere på FVU-kursus. Det kan ligeledes være en udfordring, at en AMU-deltagers læse-, skrive-, og/eller regnevanskeligheder i nogle tilfælde først opdages efter starten af undervisningen på AMU, hvor det erfaringsmæssigt være vanskeligt at få virksomhedens opbakning til, at de skal sende deres medarbejdere af sted til yderlige undervisning. Disse udfordringer kan blandt andet imødegås ved, at: Institutionen eller VEU-centeret har fokus på, at der skabes en målrettet og behovsorienteret indsats, som retter sig ind efter den enkelte virksomheds profil og behov. Institutionen eller VEU-centeret hjælper virksomhederne, herunder især små og mellemstore virksomheder, med at afdække behov for almen opkvalificering. Institutionen eller VEU-centeret benytter sig af forskellige indgange til virksomheden, såsom tillidsmandssystemet eller de faglige organisationer. Den erhvervsrettede uddannelsesinstitution sørger for, at informationen og tilbuddet om FVU er tilgængeligt for virksomheder og medarbejdere, inden AMU-undervisningen går i gang. 27 Dette er nødvendigt set i forhold til flere hensyn, heriblandt indberetning af aktivitet og udbetaling af SVU og VEU-godtgørelse. 31

32 Kildehenvisninger. Gældende love og bekendtgørelser vedrørende Forberedende Voksenundervisning: Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), lovbekendtgørelse nr. 16 af 7/01/2005, med senere ændringer. Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 973 af 19/07/2009, med senere ændringer. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 25/08/ Bekendtgørelse om indberetning til uddannelsesguiden (UG.dk), bekendtgørelse nr. 551 af 19/06/ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/ Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lovbekendtgørelse nr. 937 af 22/09/2008 med senere ændringer. Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SVU). Lovbekendtgørelse nr. 554 af 08/06/2009, med senere ændringer. Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 563 af 08/06/ Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Lov nr af 21/12/

33 Gældende love og bekendtgørelser vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser: Bekendtgørelse af lov og arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-loven), lovbekendtgørelse nr. 381 af 26/03/2010, med senere ændringer. Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksenog efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (AMUbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 802 af 22/09/2003, med senere ændringer. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 806 af 29/06/ Vejledning til AMU s program for flygtninge og indvandrere, vejledning nr af 29/04/ Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lovbekendtgørelse nr. 952 af 02/10/2009, med senere ændringer. Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bekendtgørelse nr af 27/12/ Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lovbekendtgørelse nr. 951 af 02/10/2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2009, Bekendtgørelse nr. 19 af 16/01/2009, med senere ændringer. Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, bekendtgørelse nr.564 af 08/06/2009, med senere ændringer. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven), Lov nr. 639 af 14/06/ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Nedsættelse af godtgørelsessatsen), Bekendtgørelse nr af 17/12/

34 Vejledende materiale om AMU og FVU: Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, 10. marts AMU.ashx Vejledninger om FVU kan findes på UVM s hjemmeside under siden om FVU: orberedende%20voksenundervisning/vejledninger.aspx 34

35 Bilag 1. Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner med driftsoverenskomst, pr. 1. januar 2011 VUC'ets navn: Herning HF og VUC KVUC Randers HF og VUC Skanderborg-Odder, Center for uddannelse TH. Langs HF & VUC Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern VoksenUddannelsescenter Frederiksberg VUC Bornholm VUC Djursland VUC Fredericia VUC Fyn VUC Holstebro-Lemvig-Struer VUC Horsens VUC Hvidovre-Amager VUC Kolding VUC Lyngby VUC Nordjylland VUC Nordsjælland VUC Roskilde VUC Skive-Viborg VUC Storstrøm VUC Sønderjylland VUC Thy-Mors VUC Vejle Institutionsnavn på driftsoverenskomstpart Niels brock Tradium Tietgenskolen, Janus Integrator Viden Djurs AMU FYN Tietgen KompetenceCenter Syddansk Erhvervsskole AMU Nordjylland, Aalborg Tech College, Aalborg EUC Nord, Hjørring Tradium Mercantec, Viborg CELF Zealand Business College EUC - Nordvest Syddansk Erhvervsskole 35

36 VUC Vest VUC Vestegnen VUC Vestsjælland Nord VUC Vestsjælland Syd VUC Århus EUC Nordvestsjælland Århus Købmandsskole, Aarhus Business College Århus Tekniske Skole Bilag 2. Takster på FVU FVU-takster pr. ÅE hhv. ordinært og virksomhedsrettet FVU jf. takstkatalog (FL 2011) Undervisning pr. årselev. Fællesudgifter pr. årselev Virksomhedsrettet pr. årselev Bygningstakst pr. årselev * Påbegyndelse pr. kursist Deltagerbetaling 1. FVU-ordinært kr kr. 0 kr kr. 280 kr. 0 kr. 2. FVU-virksomhedsrettet kr kr kr kr. 280 kr. 0 kr. * Ved leje af bygninger gives der en takst til indvendig vedligeholdelse på kr. pr. årselev og ingen bygningstakst. 36