Oplæg om recovery-orientering

Transkript

1 Oplæg om recovery-orientering KommuneKontaktRådet Hovedstaden Temamøde 4.sept 2013 Udviklingskonsulent Peter Boldsen Socialforvaltningen Århus Kommune

2 Oversigt Temaer 1. Recovery og rehabilitering. 2. Implementeringen af recovery orientering i Aarhus Kommune. 3. Problemstillinger fra de seneste 5 års implementeringsarbejde 4. Recovery - screeningsredskab

3 Hvorfor recovery orienteret psykosocial rehabilitering? Stigende erkendelse af, at den traditionelle tilgang ikke er optimal (Regeringens handlingsplan, WHO Mental Health Declaration for Europe ) Større effekt af indsatsen overfor borgere med psykisk sårbarhed Opgør med kronicitetsparadigmet, hen mod en episodisk forstyrrelse

4 Evidens Antal % kommet sig helt % kommet sig socialt % kommet sig i alt Bleuler Harding et al Huber et al Tsuang et al Ciompi & Muller

5 Recovery og rehabilitering Recovery beskriver en oplevet proces: Recovery er en dybt personlig og unik proces, der ændrer ens attitude, værdier, følelser, mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv på trods af eventuelle begrænsninger forårsaget af sygdommen /misbruget. Recovery betyder udvikling af ny mening og formål i ens eget liv (W. Anthony 1993) Psykosocial rehabilitering: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, hvorigennem der iværksættes støttende og autonomi-fremmende aktiviteter (empowerment) for at hjælpe mennesker med psykosocial funktionsnedsættelse med at optimere deres livskvalitet og selvtillid, således at de kan fungere i forskellige frit valgte sammenhænge (bolig, arbejde, andet) på en måde der er både personlig og socialt tilfredsstillende. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Redegørelse om fremtidens rehabilitering i Århus, 2005 og Wilken og den Hollander, 2008)

6 Den Aarhusianske tilgang. Boston USA Sainsbury, Rethink m.fl. Relationer og miljøfaktorer De 4 værdier CARe. Holland Integreret systematik

7 Det værdimæssige fundament. De 4 recovery værdier: Personorientering Personinvolvering Selvbestemmelse Potentiale for udvikling

8 Styrende principper. De 3 styrende principper Dröes og van Hegel (1994) Problemfokus Udviklingsfokus Miljøfokus Wilken (1999) Sårbarhed Ønsker Omgivelser

9 De 6 faser i CARe tilgangen En dynamisk projektarbejdsform 1. Kontakt 2. Vurdering 3. Sætte mål 4. Planlægning 5. Inplementering 6. Minitorering

10 Muligheder og udfordringer i forbindelse med implementering af recovery-orientering Top down til bottom up (mellem)ledernes rolle Inklusionsaspektet Hvad (hvem) sætter den organisatoriske dagsorden? Fra kommunalreform til enhedsorganisation

11 Screening af organisationers grad af recovery - orientering Formålet med værktøjet er at understøtte organisationer, der gerne vil arbejde recovery-orienteret ved at: give et billede af en organisations grad af recovery orientering med henblik på at styrke kvalitetsforbedringer tydeliggøre potentialet i brugerinddragelse sætte fokus på svage områder i organisationens recoveryorientering og lægge op til fortsat udvikling

12 Oversigt over screeningsforløb

13 Screeningsforløbet

14 Grundlag for værktøjet Udvikling af en indsatsteori: Organisationen C C C n Nedslagspunkter

15 Fra indsatsteori til målepunkter Nedbrydning af indsatsteorien i målepunkter Indsatsteorien er nedbrudt i en række dimensioner og nedslagspunkter Til hvert nedslagspunkt er der formuleret konkrete underspørgsmål Når det stilles op i diagram, ser det sådan ud

16

17 Eksempler på nedslagspunkter. Brugernes perspektiv er synligt og værdsat i organisationen. Medarbejdere og brugere er sammen om at sørge for at brugeren kan udfylde nye attraktive roller ude i verden. Den enkelte bruger er informeret (også skriftligt) og involveret i alle dele af sit rehabiliteringsforløb. Medarbejdere med brugerbaggrund på alle niveauer, samtidig med at brugernes vej ud af systemet støttes. Medarbejderne trænes i at understøtte brugernes frie valg rollen som coach. Brugerne deltager i og er med til at designe uddannelsesforløb for brugere og medarbejdere. Brugerne bidrager til nye indsigter hos de professionelle.

18 Nedslagspunkter i screeningen

19 Videreudvikling af værktøjet Vi er nu i gang med udvikle version 2.0 Større gennemsigtighed i screeningen: Klarere linje mellem konklusioner og nedslagspunkter/dimensioner Skabe ledelsesinformation samtidig med at udviklingen understøttes. Styrke brugerperspektivet i screeningsarbejdet. Alle tilbud i Aarhus Kommunes Socialpsykiatri skal fremover screenes hvert andet eller tredje år, og screeningerne indgår i lokale udviklingsplaner.

20 Erfaringer fra de udførte screeninger. Hvad har de udførte screeninger peget på? Handleplanen, som er en aftale mellem bruger og frontmedarbejder, er et centralt dokument i organisationens arbejde, men der er ikke fælles forståelse af dokumentet. Organisationerne tenderer mod at lukke sig om sig selv. Inklusionselementet er ikke særlig fremherskende. Der foregår mange hensigtsmæssige handlinger i organisationen rettet mod at støtte brugerens recoveryproces, men den begrebslige og værdimæssige baggrund er ofte ubevidst. Spørgsmålet om magtforholdet mellem professionel og bruger er ofte tabubelagt i organisationen.

21 Perspektiver i videreudviklingen af screeningerne Justere redskabet, så det er muligt at screene myndighedsområdet Tilpasse til alkohol og stofmisbrugsbehandlingen Etablere en screener uddannelse på diplomniveau Forskningsmæssigt tjek på metodegrundlaget i screeningsredskabet.

22 Screeneruddannelse på diplomniveau. To diplommoduler som indrammer en træningsscreening (sidemandsoplæring) Fokus på Viden om rehabilitering og recovery proceskonsulentkompetencer Undersøgelsesmetodik Brugerinddragelse Det metodiske grundlag for screeningerne Deltagelse i et screenernetværk Fortløbende udvikling af screeningeredskabet

23 Yderligere oplysninger Her findes oplysninger om Aarhus Kommunes recoveryprogram Og materiale om screeningsprocessen Center for Socialfaglig Udvikling Peter Boldsen - tlf.: