Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning og socialt arbejde ved UC SYD grunduddannelsen, Efter-Videreuddannelsen og international koordinator

2 Rehabilitering Buzzword indenfor beskæftigelsesområdet siden 2013 Lovændringen der pr pålagde kommunerne, at oprette rehabiliteringsteams som giver indstilling til kommunens videre indsats for målgruppen Sundhedsuddannelserne har stor erfaring med at arbejde med rehabilitering. Socialrådgivere har sporadisk anvendt rehabiliteringsbegrebet især via Voksenudredningsmetoden

3 Vejledning om kommunal rehabilitering Vejledning om kommunal rehabilitering præsenterer både WHO og MarselisborgCentrets definition, men anvender en fælles referenceramme ICF (vejledning /7/2011) Vejledningen udkom i ressortområder forsøger at lave en fælles vejledning omkring rehabilitering Ressortområderne er: Indenrigs og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet Det ser ud til, at der er et stort fokus på beskæftigelsesmæssig rehabilitering, et fokus på de ressourcer pårørende besidder, men mindre fokus på borgerinddragelse

4 Rehabilitering definitioner WHO definition: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. MarselisborgCentret og RehabiliteringsForum Danmark (2004) Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

5 Rehabiliteringsforløbet Rehabiliteringsforløb Wades model

6 En kvalitativ undersøgelse observationer på 4 Jobcentre Rehabiliteringsteammøder Formøder Eftermøder

7 Formål - At undersøge hvordan et antal Jobcentre afvikler rehabiliteringsmøder, hvordan mødedeltagerne positionerer sig, og hvordan borgeren er inddraget - Problemformulering: - Hvordan afvikles rehabiliteringsteammøder i 4 udvalgte Jobcentre? Hvordan positionerer deltagere i rehabiliteringsteamet sig og hvordan anvendes magtpositioner i relation til borgerinddragelse kort sagt behandles borgerne anstændigt i mødet med rehabiliteringsteamet?

8 Materiale og metode: Deltagelse i rehabiliteringsteammøder, for- og eftermøder Observation af 19 sager Geografisk spredning for at se om forskellige landsdele afvikler møderne forskelligt Det videnskabsteoretiske udgangspunkt er fænomenologisk observation af et fænomen

9 Særlige opmærksomhedspunkter: Det fysiske rum for mødeafholdelse Deltagernes placering Kommunikation under møderne Måden borgerne er inddraget på Hvordan det tværfaglige samarbejde udmøntes og formen på samarbejdet Magtrelationer

10 Fokuspunkter: Afholdes der formøde uden borgeren? Hvornår formidles teamets indstilling til borgeren? Aftales indstillingen på formødet? Hvordan er mødelokalet? Er der en mødeleder, som byder velkommen og oplyser om ramme mv.? Hvordan er borgeren placeret ved mødebordet? Holdes der time out under mødet? Fremlægger borgeren selv sin sag under mødet? Hvem starter dialogen med borgeren efter fremlæggelse? Skrives teamets indstilling umiddelbart efter rehabiliteringsteammødet af teammedlemmerne i fællesskab?

11 Konklusion: Der er variation i den måde arbejdet foregår på i de forskellige rehabiliteringsteams, men også en række ligheder Deltagerne positionerer sig ud fra mødestruktur, profession og graden af tydelig ledelse Magtpositioner bruges i forhold til borgerinddragelse det er de professionelle der suverænt bestemmer, hvornår borgeren får taletid Borgerne konstrueres ofte ud fra sagsakterne, og konstruktionen fastholdes også efter temaet har mødt borgeren Indstillingen er ofte aftalt på forhånd

12 Perspektivering: ICF kan anvendes som fælles referenceramme udgangspunkt i det biopsyko-sociale perspektiv:

13 Perspektivering: Vækstmodellen kan anvendes for at sikre borgerinddragelse og et bevidst mindre fokus på problemer: 1. hvad er godt/går godt? 2. hvilke udfordringer er der? 3. hvilke muligheder er der? 4. hvilke aftaler kan der indgås? 5. hvad har været det bedste ved mødet?