RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs
|
|
- Katrine Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs Geolog, cand.scient. Lars Chr. Larsen Geolog, cand.scient. Martin Hoffmann Hedeselskabet Miljø og Energi as ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2003
2
3 1. RESUMÉ Spredningen af forurenende stoffer sker meget hurtigere og kan være mere langvarig i opsprækkede aflejringer som f.eks. moræneler end f.eks. smeltevandssand. På en tidligere renseriejendom i Gentofte har Hedeselskabet for Københavns Amt, gennemført FRAC3Dvs-simuleringer, der tager hensyn til stoftransport i opsprækket moræneler, med henblik på fastlæggelsen af effekt og succeskriterier for oprensningen af en konstateret forurening med PCE /1-5/. Ved modelsimuleringerne er tre scenarier undersøgt: Ingen afværge og oprensning ved opgravning af hot-spot til henholdsvis 8 m u.t. og 15 m u.t. Resultaterne viser, at der ikke indenfor 100 år opnås PCE-indhold i det primære grundvandsmagasin under grænseværdien, hvis der ikke gennemføres en afværge. Ved en fjernelse af kilden ned til 8 m u.t. opnås ikke en gevinst inden for 20 år, i stedet medfører en bortgravning et forhøjet niveau i en 20-årig periode. Efter ca år er PCEindholdet i magasinet dog under grænseværdien. Ved bortgravning af kilden ned til 15 m u.t. vil PCE-indholdet i magasinet nedsættes allerede efter 10 år. Koncentrationen vil falde til grænseværdien i løbet af ca år. 2. INDLEDNING Ved undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger med chlorerede opløsningsmidler, er det ofte vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt detaljeret billede af forureningernes udbredelse og styrke. På grund af de ofte komplicerede spredningsveje i typiske glaciale aflejringer, kræves et overordentligt tæt og detaljeret datagrundlag, før det er muligt at gennemføre en troværdig risikovurdering og få et troværdigt grundlag for valg af evt. afværge. Som supplement til et, i de fleste tilfælde statistisk utilstrækkeligt datagrundlag, kan en risikovurdering baseret på modelberegninger være et nyttigt værktøj. Disse kan baseres på erfaringsdata og tage hensyn til de specielle forhold, der gælder i disse aflejringer. Nyere forskning dokumenterer, at spredningen af forurenende stoffer opløst i grundvandet, som f.eks. chlorerede opløsningsmidler sker meget hurtigt og kan være mere langvarig i opsprækkede aflejringer som f.eks. moræneler og kalk end i uopsprækkede aflejringer som f.eks. smeltevandssand. Dette skyldes, at transporten i de opsprækkede aflejringer overvejende er kontrolleret af sprækkerne, kombineret med diffusion af stoffet ind i den relativt lavpermeable jordmatrice mellem sprækkerne (matrixdiffusion) /6-10/.
4 Resultat af sprækketransport er, at der sker et hurtigt gennembrud af forurening på grund af aflejringernes meget lave effektive porøsitet. Pga. den langsomme tilbagediffusionen af den stofbuffer der opbygges i den lavpermeable jordmatrice, vil tidshorisonten for forureningsbelastningen vare længere end ved transport gennem et enkelt-porøst medie som f.eks. smeltevandsaflejringer. JAGG og konventionelle modeller kan ikke beskrive denne transportsituation og giver dermed højest en grov tilnærmelse af den faktiske forureningstransport. Erfaringer fra en lang række felt- og laboratorieforsøg viser, at transport i et opsprækket medie (dæklag og/eller kalk) beskrives mest virkelighedstro ved at tage hensyn til sprækketransport. FRAC3Dvs er en operationel 3D model-simulator, der kan bruges til beskrivelse af stoftransporten i sprækket system. Hedeselskabet har erfaringer fra en række konkrete projekter der viser forbedrede beskrivelser ved anvendelsen af det korrekte modelværktøj. En detaljeret gennemgang af de gældende ligninger for transportbeskrivelsen i FRAC3Dvs kan ses i /6/ og verficering af modellen og overfor kontrollerede forsøg kan ses i /13-15/. FRAC3Dvs-simuleringer er i disse projekter brugt til både at fremstille en virkelighedstro risikovurdering og til at fastsætte oprensningskriterier. Ved risikovurdering af forureningsspredningen i et opsprækket medie, beskrives den reelle risiko både ifht. tid til gennembrud og varighed af problemet. Ved fastsættelse af oprensningskriterier kan simuleres hvilken kildereduktion der er nødvendig og tilstrækkelig for at nå disse. I det foreliggende tilfælde, hvor hele forureningskilden ikke realistisk vil kunne fjernes, er modelsimuleringerne anvendt til fastlæggelse af det optimale opgravningsomfang. Modelsimuleringerne er tillige anvendt til vurdering af behovet for afværge overfor den efterladte restforurening, som i det konkrete tilfælde realiseres ved kemisk oxidation med kaliumpermanganat. 3. BAGGRUND Lokalitet I forbindelse med udarbejdelse af detailprojektering af afværgeforanstaltninger på ejendommen Mitchellsstræde 2, i Gentofte, har Hedeselskabet Miljø & Energi for Københavns Amt, gennemført opstillingen af en simpel, lokal grundvandsmodel, der tager hensyn til stoftransporten i opsprækket moræneler, med henblik på fastlæggelsen af succeskriterierne for oprensningen af den konstaterede forurening med PCE /1-5/, se figur 1. Ved modelsimuleringerne er følgende scenarier undersøgt: Ingen afværge Oprensning ved opgravning af hot-spot (opgravning til 8 m u.t. på et areal på 80 m 2 ) Som ovenfor med øgning af opgravningsvolumen ved en gravedybde på 15 m.
5 Figur 1: Situationsplan med angivelse af boringer og udgravning Figur 2: Geologisk snit VSV-ØNØ med angivelse af formodet forureningsudbredelse, delvis efter /4/
6 Lokal geologi/hydrogeologi Den geologiske opbygning i og under det forurenede område er beskrevet i /1-5/ og er karakteriseret ved sandede og siltede moræneaflejringer til en dybde af ca. 23 m u.t. hvori der indenfor de øverste ca. 10 m træffes lokale sekundære sandmagasiner. Under moræneleren i 23 m s dybde træffes i to lokale boringer siltede, sandede og grusede aflejringer, der med stor sandsynlighed udgør toppen af det primære grundvandsmagasin i området. Dette magasin er ikke gennemboret, se figur 2. Grundvandspotentialet i de terrænnære sandlag/-slirer er ca. 6 m u.t. og i det primære magasin ca. 15,5 m u.t., hvilket betyder en kraftig nedadrettet hydraulisk gradient mellem de terrænnære forurenede magasiner og det primære magasin på omkring 0,6 m/m. 4. METODER Modelopsætning og kalibrering Da der kun foreligger få målinger fra den aktuelle ejendom, er de hydrauliske og jordfysiske parametre, der er anvendt ved simuleringerne som udgangspunkt baseret på litteraturværdier fra BAM-rapporten /7/. Den anvendte simple geologiske model er baseret på de udførte undersøgelser /1-5/. Et geologisk profil er angivet i figur 2. Der er i modelopsætningen indlejret 1 m tykke sand- lag i moræneleren i to niveauer 3-4 m u.t. og m u.t. der hver især dækker en mindre del af modelområdet, svarende til de i undersøgelserne trufne terrænnære magasiner. I det primære magasin er fastholdt en grundvandsstrømning i nordøstlig retning med en gradient på 0,0013 m/m, i overensstemmelse med det regionale potentialekort over Københavns Amt. Dette er realiseret ved at fastholde potentialet i ét punkt i det primære magasin og kontrollere fluxen ind og ud af modellen langs siderne, således at den antagne strømningsretning og gradient er opnået med den antagne hydrauliske ledningsevne i det primære magasin. Det er antaget, at grundvandsdannelsen i modelområdet er 100 mm/år, betinget af at størstedelen af modelområdet er befæstet eller bebygget. Kalibrering af hydraulik Modellen er kalibreret så potentialet i de terrænnære magasiner er i god overensstemmelse med de observerede potentialer i felten. Denne kalibrering er sket ved at variere sprækkeaperturen (sprækkebredden) og afstanden mellem sprækkerne. Med en sprækkeafstand på 2 meter i både x-z og y-z planet (1 m i /7/) og en sprækkeapertur på 20 µm i alle sprækker (10 µm i /7/) er modellen i hydraulisk balance. Kalibreringen af modellen har vist, at der er snævre rammer for intervallerne for sprækkeafstand og sprækkeapertur, hvis potentialet i magasinerne skal være korrekte.
7 Kalibrering af forureningsudbredelsen Den aktuelle forureningssituation er simuleret ved at tilføre en konstant mængde opløst PCE i overfladen i hotspot-området (8x10m) i en 45 årig periode, svarende til renseriets driftsperiode ( ). Dette er realiseret ved at fastholde en konstant PCE-koncentration i overfladen og lade forureningen nedsive med nedbøren. Målet for kalibreringen af modellen har været, at opnå en aktuel PCE-koncentration i det primære magasin 1 meter nede i det primære magasin (i modellen 25 m u.t) svarende til den faktisk observerede omkring 100µg PCE/l Kalibrering med nedbrydning af PCE I simuleringerne er der regnet med nedbrydning af PCE i de uforvitrede moræneaflejringer, 6 24 m u.t. I grundvandsanalyser fra det primære magasin er truffet mindre mængder TCE og cis-1,2-dichlorethylen, der indikerer nedbrydning af PCE. Ved simulering med nedbrydning af PCE opnåedes den ønskede PCE-koncentration i det primære magasin ved at fastholde en PCE-koncentration i overfladen på µg/l (opløseligheden af PCE) igennem en 45 årig periode, svarende til, at der totalt tilførtes 52 kg PCE til modellen. Denne mængde er den maksimale, der er vurderet på lokaliteten ud fra feltobservationer (10-50 kg). For at opnå den ønskede koncentration i det primære magasin er der anvendt en meget konservativ nedbrydningskonstant på 0,00035 d -1. I Miljøstyrelsens vejledning /11,12/ er angivet et interval på 0,0005d -1-0,004d -1 for nedbrydning af PCE under anaerobe forhold. Ved at anvende den laveste værdi (0,0005d -1 ) ville det imidlertid være nødvendigt at øge kildestyrken til flere hundrede kilo. Det valgtes derfor, at fastholde 52 kg som den maksimale mængde PCE i systemet og i stedet, at reducere nedbrydningskonstanten indtil koncentration i det primære magasin svarede til den faktisk observerede. 5. RESULTATER De tre situationer der er simuleret under hensyntagen til nedbrydning af PCE i morænelerspakken er: Ingen afværge Afgravning til 8 m u.t. Afgravning til 15 m u.t Gennembrudskurverne for PCE i det primære magasin er vist i figur 3. Gennembrudskurven gælder observationsboringen D1, der er beliggende ca. 10 m nedstrøms kildeområdet. PCE-koncentrationerne efter 100 år er vist i vertikale snit gennem kildeområdet i figur 4. Resultaterne af simuleringerne viser, at der ikke inden for 20 år opnås en gevinst ved en fjernelse af kilden ned til 8 m u.t, jf. figur 3. Derefter ses der dog en markant reduktion af PCE i det primære magasin og efter ca år er PCE-indholdet i magasinet under grænseværdien.
8 1000 µg/l 100 µg/l Koncentrationsudvikling i det primære magasin, 25 m u.t. Initiel forurening, med nedbrydning Ingen bortgravning, med nedbrydning Bortgravning til 8 m, med nedbrydning Bortgravning til 15 m, med nedbrydning Indholdet af PCE i det primære magasin 10 µg/l 1 µg/l 0.1 µg/l 52 Kg PCE tilført 0.01 µg/l µg/l År Figur 3: Gennembrudskurver for PCE i det primære magasin i observationsboring D1 Ved bortgravning af kilden ned til 15 m u.t. vil PCE-indholdet i magasinet nedsættes allerede ca. 10 år efter bortgravning og koncentrationen vil falde til grænseværdien i løbet af ca år, jf. figur 3. Det bemærkes, at bortgravning medfører en periode med forhøjet PCE-indhold i magasinet. Dette skyldes en forhøjet hydraulisk gradient og dermed nedsivning gennem den efterladte restforureningen beliggende i lerpakken mellem den sandfyldte udgravning og magasinet. Varigheden af forureningen i det primære magasin nedsættes markant ved bortgravning af kilden og tidsperspektivet for forureningsproblemet nedsættes yderligere ved bortgravning til 15 m u.t. set i forhold til bortgravning til 8 m u.t.
9 Figur 4: PCE-koncentrationerne efter 100 år er vist i vertikale snit gennem kildeområdet 7. KONKLUSIONER Varigheden af forureningen i det primære magasin nedsættes markant ved bortgravning af kilden og tidsperspektivet for forureningsproblemet nedsættes yderligere ved bortgravning til 15 m u.t. set i forhold til bortgravning til 8 m u.t. Resultaterne af simuleringerne viser, at der ikke inden for 20 år opnås en gevinst ved en fjernelse af kilden ned til 8 m u.t. mht. indholdet af PCE i det primære grundvandsmagasin, tværtimod øges udvaskningen af restforureningen. Efter 20 år ses der dog en markant reduktion af PCE i det primære magasin og efter ca år er PCE-indholdet i magasinet under grænseværdien.
10 Ved bortgravning af kilden ned til 15 m u.t. vil PCE-indholdet i magasinet nedsættes allerede ca. 10 år efter bortgravning og koncentrationen vil falde til grænseværdien i løbet af ca år. Bortgravning medfører en periode med forhøjet PCE-indhold i magasinet. Dette skyldes en forhøjet hydraulisk gradient og dermed nedsivning gennem den efterladte restforureningen beliggende i lerpakken mellem udgravningsdybden og magasinet. På baggrund af resultaterne er der opstillet succeskriterier og et moniteringsprogram der tager hensyn til prognosen for koncentrationsudviklingen i det primære magasin. Resultaterne af modelleringen har, i forbindelse med den efterfølgende opgravning og jordklassifikation, vist at være mere korrekte end den oprindelige kortlægning. 8. REFERENCER /1/ Supplerende miljøteknisk undersøgelse af ejendommen Mitchellsstræde 2, Gentofte; (matr. 83 Gentofte), Falkenberg A/S Rådgivende Geologer. Marts /2/ Nye resultater fra den omfattende undersøgelse af ejendommen Mitchellstræde 2, Gentofte; (matr. 83 Gentofte). Miljøteknisk notat. Falkenberg A/S Rådgivende Geologer. Februar /3/ Afværgeprogram for forurening med chlorerede kulbrinter på Mitchellstræde 2, Gentofte; (matr. 83 Gentofte). Miljøteknisk notat. Falkenberg A/S Rådgivende Geologer. Maj /4/ Skitseprojekt til afværgeforanstaltninger overfor forurening med chlorerede kulbrinter på Mitchellstræde 2, Gentofte; (matr. 83 Gentofte). Miljøteknisk notat. Falkenberg A/S Rådgivende Geologer. September /5/ Forundersøgelser til afværgeforanstaltninger på ejendommen Mitchellstræde 2, Gentofte; (matr. 83 Gentofte). Miljøteknisk notat. Falkenberg A/S Rådgivende Geologer. Marts /6/ Therrien, R. og E. A. Sudicky. Three-dimensional analysis of variably-saturated flow and solute transport in discretely-fractured porous media. J. of Contamn. Hydrol., /7/ Miljøstyrelsen (2002): Pesticider og Vandværker - Vurdering af koncentration og varighed af BAM forurening i grundvand. Delrapport 4, 2002 /8/ Fetter C. W., Applied Hydrogeology. 3rd ed. Prentice-Hall, Inc.New Jersey. /9/ Foged N., og Wille E. Forureningsbetingede ændringer af hydraulisk ledningsevne i lerede aflejringer: Laboratorieforsøg. Geoteknisk Institut, Lossepladsprojektet, Rapport P7-2. /10/ Tucker, W. A og L. N. Nelken. Diffusion coefficients in air and water. Handbook of Chemical property estimation methods,. Eds. W.J. Lyman, W. Reehl, and D.H. Rosenblatt. American Chemical Society, Washington DC, /11/ Miljøstyrelsen (1998): Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind. Vejledning nr. 6. /12/ Miljøstyrelsen (1998): Oprydning på forurenede lokaliteter. Appendikser. Vejledning nr. 7. /13/ Jørgensen, P.R., M. Hoffmann, J. Kistrup, C. Bryde, R. Bossi, and K.G. Villholt (2002): Preferential flow and pesticide transport in a clay-rich till: Field, laboratory and modeling analyses. Water Resour. Res., vol.38, no.11. /14/ Jørgensen P.R., K. Broholm, T.O. Sonnenborg and E. Arvin (1998): DNAPL transport through macroporous clayey till columns. Ground Water, 36 no.3. July- August, /15/ Jørgensen P.R., L.D. McKay and N.H. Spliid (1998): Evaluation of chloride and pesticide transport in a fractured clayey till using large undisturbed columns and numerical modeling. Water Resour. Res., 34, no.4, 1998,
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mere15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler
15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereVadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen
Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereSprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech
Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech SAMMENFATNING 1. Biologisk betingede kanaler i sprækker kan spille en hovedrolle for strømning og forureningstransport til sekundært
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereVARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør
Læs mereKonceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg
Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region Hovedstaden Fase 1 Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning
Læs mereIN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN
KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereOPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mere3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede
26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet
Læs mereKonceptuel forståelse. af fordeling. Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg
Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Jørgensen og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region ovedstaden Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning
Læs mereD.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune
D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune Til Vestsjællands Amt Fra Søren Helt Jessen Sag 364-06095 Dato 24. oktober 2006 Projektleder Søren Helt
Læs merePrimære re aktiviteter i REMTEC
Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret
Læs mereAfprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer
Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,
Læs mereVANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER
VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER Seniorforsker Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1
s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereForurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS
Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 7 - Kerteminde, Fynshovedvej 290 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereBilag 5. Grundvandsmodelnotat
Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1
Læs mereBilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Tilladelse til oppumpning og reinfiltration af vand i forbindelse med afværgeanlæg på Ra agnhildgade 1 Lovgrundlag Klage
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Økonomiforvaltningen Rådhuset Københavns Kommune 15999 København V Sagsnr. 2011-123019 Dokumentnr. 2012-279667 UDKAST HAJ/MEJ Tilladelse
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mere