Foreningernes kendskab til Folkeoplysningsudvalget - en undersøgelse om folkeoplysende foreningers kendskab til Folkeoplysningsudvalget anno 2013.

Transkript

1 Foreningernes kendskab til Folkeoplysningsudvalget - en undersøgelse om folkeoplysende foreningers kendskab til Folkeoplysningsudvalget anno Resumé Roskilde Kommune og Folkeoplysningsudvalget har lavet en undersøgelse om foreningernes kendskab til Folkeoplysningsudvalget. Formålet med undersøgelsen var at få viden om foreningernes generelle kendskab til Folkeoplysningsudvalgets arbejde, om foreningernes har været i kontakt med udvalget, samt viden om foreningernes ønsker om information fra Folkeoplysningsudvalget. Denne viden skal, om nødvendigt, bruges til at igangsætte initiativer til at forbedre informationen og samarbejdet mellem foreningerne og udvalget. Målgruppen for undersøgelsen var formænd for alle folkeoplysende foreninger i Roskilde Kommune. Spørgsmålene er sendt ud til ca. 600 formænd og 148 formænd svarede tilbage indenfor deadline. Undersøgelsen viser, at 24 % af formændene aldrig har hørt om udvalget. Ud af de 76 % som har hørt om udvalget, så er der stor forskel på, hvor stor en viden foreningsformændene har om selve arbejdet i udvalget. Hele 69 % mener dog, at deres kendskab til selve arbejdet i udvalget er mere eller mindre ringe. Efter respondenterne svarede på graden af kendskab til Folkeoplysningsudvalget, så fik de en kort tekst, der beskrev arbejdsområder, beslutningskompetencer og sammensætning af udvalget. Svarerne vidste, at blot en kort beskrivelse gjorde, at 26 % svarede mellem 1-4 på skalaen mod 69 % før de havde læst beskrivelsen. 32 % af respondenterne, der svarede ja til at kende udvalget har haft direkte kontakt til udvalgets medlemmer eller gennem forvaltningen. Der angives grunde til kontakt i forbindelse med godkendelse af foreninger, bevillinger fra udviklingspuljen, kontakt med medlemmer til arrangementer, ansøgninger til lokaletilskud, klager over lokalefordeling mv. 64 % svarer, at de ønsker mere information om udvalget og dens beslutninger i fremtiden. Der angives en række forslag til, hvordan Folkeoplysningsudvalget kan blive bedre til at informere om arbejdet og beslutningerne i udvalget. De fleste nævner udsendelse af mail med information/nyhedsbreve og møder mellem udvalg og foreninger som gode muligheder for mere information, sparring og samarbejde.

2 Nedenstående diagram viser fordelingen mellem de forskellige foreningstyper. Dette diagram viser, hvor lang tid respondenten har været formand i foreningen. Der er en jævn fordeling i forhold til, hvor mange år respondenterne har været formænd i foreningen.

3 Kender Folkeoplysningsudvalget? 24 % svarer, at de ikke kender/har hørt om Folkeoplysningsudvalget i Roskilde Kommune og 76 % svarer ja. Hvis vi kigger på sammenhængen mellem antal år respondenten har været formand og hvorvidt de kender til udvalget, så er der et stigende kendskab til udvalget med det antal år vedkommende har været formand for foreningen. Der er dog fortsat næsten 13 % der efter mere end 10 år som formand ikke kender/har hørt om udvalget. Se nedenstående krydstjek.!" "# #$ $"! "! % & '()!* '')+* +,)!* -!)'* -+)"* +()+*./,()!*,,),* #+)!* "0)$* "#)0* #$),* % #! #$,+,'," "$- Hvor godt kendes udvalget? De formænd, som har svaret ja til, at de kender Folkeoplysningsudvalget, fik efterfølgende spørgsmålet: Hvor godt kendskab føler du, at du har til udvalgets arbejde og de nuværende repræsentanter i udvalget på en skala fra 1-10?. Her føler hver tredje formand et ringe kendskab til udvalgets arbejde og repræsentanter (35 % svarer 1 eller 2 ud af en skala på 10). Hele 69 % svarer mellem 1-4 på skalaen.

4 Efter respondenterne har svaret på graden af kendskab til Folkeoplysningsudvalget, så får de en kort tekst, der beskriver arbejdsområder, beslutningskompetencer og sammensætning af udvalget (se bilag 1). Respondenten bliver derefter bedt om at vurdere, hvor godt et kendskab vedkommende føler nu i forhold udvalgets arbejde og de nuværende repræsentanter i udvalget på en skala fra 1-10? Diagrammet viser, at den korte tekst har givet respondenterne en større følelse af kendskab til udvalgets arbejde og sammensætning. Kun 26 % svarer mellem 1-4 på skalaen mod 69 % før de havde læst beskrivelsen. Det vil sige, at selv en kort introduktion pr. mail til respondenterne har ændret deres kendskab til udvalget radikalt. Det kan tænkes, at enkelte respondenter har opfattet spørgsmålet som negativt, fordi beskrivelsen afslørede et ringere kendskab til udvalget end respondenten først troede. Dette er der ikke taget højde for i undersøgelsen.

5 Respondenterne er blevet spurgt til, hvor godt et kendskab respondenten tror resten af bestyrelsen og andre aktive frivillige i foreningen har til Folkeoplysningsudvalget på en skala fra 1-10? Resultatet viser, at respondenterne (formændene) generelt regner med resten af bestyrelsen og de andre frivillige i foreningen har et ringere kendskab end respondenten selv. Hele 79 % svarer mellem 1-4 på skalaen fra Direkte kontakt med udvalget? Respondenterne som har svaret ja til at kende til udvalget, er også blevet spurgt om respondenten selv eller andre i foreningen har haft kontakt til Folkeoplysningsudvalget og i så fald om hvad og med hvem (forvaltningen eller direkte til medlem/medlemmer i udvalget)? 32 % har haft direkte kontakt til udvalgets medlemmer eller gennem forvaltningen.

6 Ja til mere information og forslag til hvordan? 29 respondenter ud af 34 respondenter som har svaret ja til at have haft kontakt angiver en række forskellige grunde til kontakt med udvalgsmedlemmer og gennem forvaltning. Det er kontakt i forbindelse med godkendelse af foreninger, bevillinger fra udviklingspuljen, kontakt med medlemmer til arrangementer, ansøgninger til lokaletilskud, klager over lokalefordeling mv. En stor del af kontakten går gennem forvaltningen, men flere af respondenterne har samtidig også taget kontakt til udvalgsmedlemmerne, primært formanden. Alle respondenter er også blevet spurgt til ønsket om mere information om Folkeoplysningsudvalgets arbejde og beslutninger. 64 % svarer, at de ønsker mere information i fremtiden. Respondenterne har angivet en række forslag til, hvordan Folkeoplysningsudvalget kan blive bedre til at informere om arbejdet og beslutningerne i udvalget. 47 er kommet med konkrete forslag og det er mere eller mindre de samme forslag, der går igen. De fleste nævner udsendelse af mail ud et par gange om året med information eller fast nyhedsbrev eller fast udsendelse af referater fra møderne som en god mulighed. En enkelt nævner en fast rubrik til udvalget i Kultur og Idræts nuværende nyhedsbrev. Flere nævner møder mellem udvalg og foreninger som stedet, hvor foreninger kan få information, sparring og samarbejde. Enkelte nævner facebookgruppe og App!

7 Bilag 1: Tekst som respondenterne har læst, hvis de svarer ja til at kende/har hørt om Folkeoplysningsudvalget: Lidt fakta om Folkeoplysningsudvalget: Udvalget består af 11 personer: 2 byrådspolitikere. 9 foreningsvalgte (3 medlemmer fra aftenskoleområdet, 2 medlemmer fra idrætsforeningerne, 1 medlem fra spejdere og religiøse foreninger, 1 medlem fra Handicapforeningerne og 1 medlem fra de kulturelle og øvrige foreninger). Derudover er der en tilforordnet fra Integrationsrådet i Roskilde Kommune. Medlemmer til Folkeoplysningsudvalget vælges hvert 4 år blandt de folkeoplysende foreninger. Kompetencer/arbejdsområde: Udvalget kommer med ændringsforslag og har høringsret til det årlige kommunale budget på folkeoplysningsområdet, når tilskudsreglerne for de folkeoplysende foreninger ændres, og ændring af kommunens samlede Folkeoplysningspolitik. Udvalget træffer bl.a. afgørelse om hvilke foreninger, der er tilskudsberettiget, anvisning af kommunale lokaler, fordeling af tilskud til aftenskoler og foreninger, fordeling af midler fra Start- og Udviklingspuljen, og klager over administrative beslutninger på Folkeoplysningsområdet. Derudover orienteres udvalget løbende om bl.a. administrative beslutninger vedr. godkendelse af foreninger, gebyrtakster, lokaleanvisninger, fordeling af lederudviklingstilskud og administrative tilskud fra udviklingspuljen. Folkeoplysningsudvalget arbejder derudover med at udvikle folkeoplysningsområdet gennem temadiskussioner og har som foreningernes ambassadører faste møder med Kultur- og Idrætsudvalget på området. Udvalget har også ansvar for information, rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til foreninger og grupper, der har brug for det. Læs mere på