HEDENSTED Y S MEN S CLUB

Transkript

1 HEDENSTED Y S MEN S CLUB Motto: At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret. Nyhedsbrev nr. 119 December 2016 Morten Krabbe Seks spørgsmål til præster i gamle Hedensted Kommune. 1: Hvorfor er du blevet præst? 2: Udover gudstjenester og kirkelige handlinger, hvad anser du så som dine 3 vigtigste opgaver i dit sogn som præst? 3: Hvordan ser du på det frivillige foreningsliv i forhold til dit arbejde som præst? 4: Hvad ser du som den største udfordring for Folkekirken? 5: Hvad er det bedste ved at være præst? 6: Hvad er det sværeste ved at være præst? Hvorfor er du blevet præst? Det korte svar er: Vorherre ville det sådan! Den længere udgave er: Jeg er opvokset i et hjem, hvor kirke og kristendom var en naturlig del af min opvækst. Tilbuddene i Nørager og Vivild (Norddjursland) var ud over fodbold: Søndagsskole, juniorklub, spejderliv; og jeg deltog i det hele. Efter gymnasietiden ville jeg være kommunikationsrådgiver, og arbejde med noget helt nyt, der var ved at få et folkeligt gennembrud: EDB. Et 10 måneder langt ophold i Tanzania, og mødet med en heks i Shinyanga gjorde, at jeg først lige måtte læse Religion i København. Derovre åbnede en underviser, Lars Kruse Blinkenberg, mine øjne for Jødiskisraelitisk religionshistorie og Det gamle Testamente. (Fortsættes på side 2) Nyhedsbrevet indeholder: Spørgsmål til præsterne i gamle Hedensted kommune - Morten Krabbe side 1-3 Siden sidst: Fra fængselscelle til Alterbord side 3-4 Fælles Møde med Lotte Hejse side 4-5 Intern Møde 22/11 side 5 Juletræssalgets start side 6 Adventsfest De ni Læsninger side 7 Mærkedage side 7 Mødekalender side 8 Opslagstavlen side 8 Mødedatoer 2017 side 8 Side 1

2 Så måtte turen til det teologiske fakultet i Århus, hvor drømmen om et liv som højskole-lærer fulgte mig i flere år på det teologiske studie. Jeg kunne ikke se mig selv stå på en prædikestol. For hvem var jeg, der kunne tillade mig at stå og belære mennesker om sand tro. Med tiden lærte jeg, at Vorherre sådan set ikke har andet end folk, der ikke er gode nok til at forkynde Ordet. Jeg drømte dog om at komme tilbage til Tanzania og undervise på Makumira, et kristent universitet i Arusha. Mit speciale på teologi handlede om traditionelle østafrikanske religioners møde med kristendommen; så jeg havde forberedt mig på at tage af sted. Libber, min kone ville gerne med. I stedet stod vi pludselig med en handicappet datter i hænderne, og så måtte vi åbne vores øjne for andre veje, der blev lagt foran os. Den livsvej har ført os til Hedensted som præstefamilie. Udover gudstjenester og kirkelige handlinger, hvad anser du så som dine 3 vigtigste opgaver i dit sogn som præst? 1. At hjælpe til med, at det ikkekirkelige arbejde indenfor kirken foregår professionelt og medmenneskeligt: (civilregistrering, attestudskrivning, begravelses-myndighedsopgaven, serviceydelsen på kirkegården og borgerkontakten) Kirkekontoret er hjælpekontor for alle i Hedensted by, ikke blot kirkefolk, men også mennesker, hvor vi som officielt kontor skal udvise en service. De ansatte på kirkegården er yderst vigtige i den sjælesørgeriske proces for alle borgere der har deres gang på Hedensted kirkegård. Den indstilling, at vi er kirke for alle, passer meget godt til mit teologiske ståsted: at Gud ikke kun er Gud for de rigtige. 2. At blive ved med at dygtiggøre mig inden for mit fag. 3. At møde mennesker i hverdagen, hvor de er i livet. I Jesu navn gøre dem fri for at være deres egen herre og al gerningsretfærdigheden. (Fitness, spis sundt, være mere effektiv på arbejdet, en bedre forældre, dygtigere skole-elev) Hvordan ser du på det frivillige foreningsliv i forhold til dit arbejde som præst? Et kristenliv foregår jo i hverdagen, og i de rammer vi hver især er en del af. Derfor er det frivillige foreningsliv især med kirkelig og humanistisk baggrund meget vigtig, for at kirkens søndagsord får krop resten af ugen. Vi skal ikke glemme i en luthersk kirke, at vi alle er sat som præster og formidlere af det kristne budskab, der hvor Vorherre har sat os. Der er jo henholdsvis et kirkeligt foreningsliv og et ikke-kirkeligt foreningsliv; og hvad angår det kirkelige foreningsliv, så er den bedste kontakt mellem præst og det kirkelige foreningsliv, at vi mødes om søndagen i kirken på tværs af foreningerne, og er kirke sammen. Hvad angår ikke-kirkeligt foreningsliv, så er det vigtigt at præst, personale og menighedsråd altid er opmærksom på mulige kontakter; hvor vi kan støtte hinanden og gøre hinanden bedre. Kontakten til Røde Kors og Ældre Sagen er for eksempel vigtig. De første par år jeg var præst i Hedensted sad jeg med i grupperådet hos KFUM-spejderne og var med i Y s mens klubben. Mine børn har været med i KFUM og KFUK s børneklubber og er alle 3 KFUM-spejdere i dag. Libber er aktiv i De grønne pigespejdere, så spejder-kontakten har jeg afgjort og bliver også brugt som præst flere gange årligt ved diverse kirkebesøg. Vi Hedenstedpræster har i de sidste år været lejrpræster på spejdercenteret Æbleskoven ved (Fortsættes på side 3) Side 2

3 Daugaard strand, og ved de store landslejre og korpslejre er jeg gerne med som gruppens/distriktets lejrpræst. Hvad ser du som den største udfordring for Folkekirken? At vi har nedgjort Gud og den kristne tro til noget vi skal forstå og intellektuelt forholde os til i stedet for at leve troen. Det svarer til, at vi skal forklare hvorfor vi elsker vores børn i stedet for bare at være sammen med dem. Hvad er det sværeste ved at være præst? At kunne læse i Bibelen og andre gode bøger og bede - uden at det hele bliver arbejdsrelateret. Hvad er det bedste ved at være præst? Næsten overalt er præsten velkommen. Jeg oplever at både dør og hjerte åbnes. Klubaften den 8. november Siden sidst Aftenens emne: Katolsk præst: Fra fængselscelle til alterbord Denne aften blev et selvportræt af en person, som ikke lagde skjul på, at en livsforløb kan vendes, trods alt.. Benny lagde ikke skjul på at han er født i Faderens tidlige død var en medvirkende årsag til, at han som meget ung kom ud i kriminalitet, hovedsagelig ildspåsættelser i hobetal. Spillede fodbold i en lokal klub, Randers FC; men begyndte at drikke. Han blev også afhængig af stoffer.. Han vidste godt hvad der var godt og skidt, men når han var fuld, havde han ingen tanker om dette, og fandt sig selv flere gange i huset, som han selv havde sat i brand. Som 18 årig fik han den første fængselsdom på 6 mdr. Senere fulgte en dom på 21 måneder til afsoning i Nr. Snede Statsfængsel. På et tidspunkt blev han kontaktet af søster Marie Algate, og det blev skelsættende, at han kom i kontakt med hende. Han kom i klosterskole i Fredericia Og en dag sagde søster Elisabeth, at biskoppen ville komme på besøg, og så skulle Benny tage en snak med ham. (Fortsættes på side 4) Side 3

4 Så tog lærdommen fart for Benny. -diakonviet i i præsteviet 3 år senere. 1 år i Køge og har de sidste 20 år været præst i Sct. Nicolais Kirke i Esbjerg. Sådan kan det også ende. Til foredrag med Lotte Hejse Man har beskyldt Lotte Hejse for at tale som et maskingevær, og sandt er det, at der virkelig er skruet op for hastighed og stemmehøjde, når hun tager ordet. Det var vi 8 medlemmer med ledsagere, der var vidne til ved et fællesarrangement med den lokale Lions- og Rotaryklub den 10. november på Castbjerggaard i Urlev. Når ovenstående er sagt om Lotte Hejse, skal det samtidig slås fast, at hun er et meget varmt og engageret menneske, der med stor passion kaster sig over de emner, som hun synes trænger til en kærlig behandling. Det aktuelle foredrag havde hun kaldt Selvfølgelig skal hun bo hos mig (ligesom bogen med samme titel), og begge handler om de udfordringer, der opstod, da hendes egen mor efter en hjerneblødning blev lænket til en kørestol og stort set mistede talens brug (et handicap i den familie!). Lotte så dog straks, at moderen var den samme indeni og derfor havde krav på fortsat respektfuld og værdig behandling som et voksent menneske, hvilket hun ikke fik på det plejehjem, hvor hun i første omgang blev anbragt. Lotte Hejse lagde ikke fingrene imellem om sit møde med den danske ældrepleje. Min mor er tidligere lektor i tysk og dansk, men pludselig talte alle til hende, Side 4 Ref. SED som om hun var sinke. Foredraget var en barsk skildring af, hvordan det er at blive gammel, syg og hjælpeløs i det danske velfærdssystem. Der er alt for mange inkompetente og uengagerede mennesker, der er sat til at passe de medborgere, som har behov for hjælp. Selv besluttede Lotte Hejse at leje et hus i Egå, hvor hun flyttede ind med moderen og sine to drenge. Hun hyrede med hjælp fra kommunen et privat hjemmehjælperfirma til at bistå med den praktiske pleje af moderen, men ofte var det hende selv, der hjalp moderen på toilettet og sørgede for, at hun fik bad osv. Med timers mellemrum kom der hjælpere i hjemmet, hvilket i høj grad bestemte dagsrytmen for Lotte og hendes drenge. Derudover forsøgte hun at give sin mor mange af de kulturelle oplevelser, som havde beriget hendes liv, indtil sygdommen tog over. Moderens ophold i hjemmet varede cirka tre år. Lotte Hejse forsøger ikke at romantisere over denne periode, som stillede store krav til hele familien. Jeg tror, mine drenge har syntes, at det var mest træls. Men jeg tror, de har tilgivet mig. Det kan da godt være, jeg havde været en bedre mor, hvis jeg havde været en dårligere datter, men det tror jeg nu ikke. Et spørgsmål, der står tilbage efter foredraget: Hvilken skæbne er de mennesker overgivet til, som ikke har pårørende, der som Lotte Hejse tager kampen op mod et (Fortsættes på side 5)

5 system med åbenlyse mangler? Arrangementet var det sidste fællesarrangement med Lions og Rotary i denne omgang. Fra vores side har vi besluttet at opsige samarbejdet, da opbakningen også fra vores side ikke længere står mål med det honorar (op til kr.), som det koster, når de store og kendte skal engageres. Fra Lions side har det været ønsket, at honoraret skulle fordeles i henhold til klubbernes medlemstal, hvilket ville betyde, at vi kunne komme til at betale ca kr. (!) for at deltage. Det fandt vi ikke acceptabelt. Måske viser der sig i fremtiden muligheder for nye samarbejdsformer mellem de tre klubber. Ref. Mogens Kjærgaard klubberne, valg af DGEE, Distriktsråd, Distriktskonferencer/Generalforsamling, hvordan skabes der kontakt til klubberne, når de distrikterne bliver større? Med valg af DGEE, bliver funktionsperioden på 3 år, alle træder i funktion fra dag 1 og skal i fællesskab løse opgaver og have fælles ledelsesansvar. Der er en intern arbejdsfordeling: RD repræsentation i International, RDE træning og uddannelse, RDEE vækst og udvikling Intern klubmøde 22/ Besøg af DG og DGE DG Bjarne Jensen gennemgik forslag til ny struktur i Region Danmark Region Danmark deles op i 9 distrikter, således at medlemstallet stort set er ens i alle distrikter. Distriktsledelsen skal bestå af DG, DGE og DGEE, med bistand fra skatmester og sekretær Der tales om kollektiv ledelse, DGE og DGEE får kvalitative, reelle og ansvarsfulde opgaver fra første dag. Distriktsledelsen skal være direkte bindeled mellem klubberne og regionsledelsen. DG deltager i Regionsrådet og langtidsplanlægningen bliver mere strømlinet. Distriktsledelsens opgave bliver at tilrettelægge årets gang i distriktet, men stadig er der åbne spørgsmål, bl.a. besøg i Regionens struktur Der var tid til en god debat om den fremtidige struktur Aftenen bød også på optagelse af et nyt medlem: Mogens Kjærgaard bød Inge Lise Langfeldt velkommen i klubben Ref TL Side 5

6 Juletræssalgets start 2016 Juletræssalg startet den 26. november Traditionen tro starter årets juletræssalg lørdag før 1. søndag i advent samtidig med, at KFUM og KFUK og de grønne pigespejdere holder julestue. En god tradition til glæde for alle. Ca. 30 Ysmen var mødt til morgenkaffe kl dejligt med stort fremmøde Nogle træer var allerede klar til salg, og der skulle bare hentes 2 læs mere. Nogen til med for at hente juletræer, andre fik tiden til at gå med at prismærke de træer der allerede var på pladsen. Vi ventede, og ventede og ventede på det første læs træer som lod vente på sig, da lastbilen sad fag på marken, og først skulle trækkes fri, men som altid, så lykkes tingene, og træerne ankom og blev prismærket inde det sidste læs kom. I alt har vi fået 350 juletræer, og nu er opgaven at få dem solgt. Vi er allerede godt i gang, den første dag blev der solgt ca. 40 træer, og det må være tilfredsstillende. Salget samme dag som julestuen går altid godt, og det er hyggeligt for alle er i godt humør. Vi hygger os med kunderne, og for mange er det en tradition, at købe juletræ den første dag vi har åben. Salget går bedst først på dagen, men når julestuen lukker kl. 15,30, så forsvinder kunderne også. Da vejret var hæderligt, så blev det også en hyggelig dag på Kastaniehøj Ref TL Side 6

7 Adventsfest 6. dec De 9 læsninger - endnu en gang blev adventsfesten indledt med en stemningsfuldt og dejlig aften i Hedensted kirke. De gamle, kendte sange og tekster stemte sindet til højtid og står faktisk ien stor kontrast til al det "juleri", vi ellers omgiver os med i december måned. Bordene i salen på Kastaniehøj var flot dækkede med de nye juleduge, "up-cycling, re-cycling" eller genbrug... Kald det lige det, du vil. Flot var det i hvert fald og mange minder om fordums julemarkeder i den Østjyske Idrætshal, blev vakt til live. De 5 vise mænd bidrog til at gøre aftenen til en endnu større musikalsk oplevelse, ligesom Aage og Vita endnu engang sendte os nynnende ud af døren. Sang og musik er virkelig en stor og vigtig del af vort fælles arvegods. Advent og jul er vel nogen af de stærkeste traditioner vi har, men måske skal vi anstrenge os lidt og stadig skabe nye traditioner, blot for at mærke, at vi stadig tænker og lever! Mærkedage 2017 Vi ønsker tillykke Jens Peter Jensen - 60 år Johan Knudsen - 80 år Keld Mikkelsen - 50 år Jens Kr. Nielsen - 60 år Birgit Jensen - 60 år Erling Schmidt - 70 år Ole Olesen - 70 år Glædelig jul til alle! Birgit Steffensen Side 7

8 Mødekalender Fredag den 6/1 kl Nytårskur v/ fest og tur udvalget (program følger) Søndag den 15/1 International Kirkedag i Løsning v/ programudvalget (program følger) Tirsdag den 17/1 kl T.: Birgit Jensen Ego foredrag v/ Birgit Steffensen 3 min.: Anette Mikkelsen Tirsdag den 31/1 kl Intern klubmøde T.: Præsidiet 3.: Arne Jørgensen NB: Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne på Kastaniehøj, Kirkegade 16 Bemærk: Den faste mødetid er kl Opslagstavlen Deadline for Nyhedsbrev 2017 Indlæg til bladet udgivelse: Nr / / Nr / / Nr / / Vi vil godt opfordre klubmedlemmer og udvalg til at sende PR-udvalget stof til Nyhedsbrevet. - Det gør vi for, at den kan blive så alsidig som mulig. Indlæg kan sendes til os på nedenstående s eller afleveres direkte til os. Se ovenstående deadline datoer. HUSK AFBUD Telefon: / geta8722@gmail.com senest kl dagen før. Mødedatoer / Nytårskur m/led 15/01 Int. Kirkedag 17/01 Ego Foredrag 31/01 Intern Klubmøde 14/02 Kaminaften 28/02 En Lut. Kirke i brand 14/03 Generalforsamling 28/03 Besøg Politimuseum 11/04 Lystruphave 25/04 Hospitalsklovnen 27/04 Distriktskonference 09/05 Intern Klubmøde 23/05 Storm på Herren 06/06 Forårsafslutning Reg.konference i Holstebro 23/06 Sct Hansfest Kahø 15/08 Opstart Med forbehold for ret til ændringer. INTERNET Klubbens hjemmeside: PR-udvalg: Torben Lindskjold torbenlindskjold@outlook.dk - Svend Erik Degn se.degn@hotmail.com Birgit Steffensen b.stef@hafnet.dk - Henning Jensen hje@hafnet.dk Side 8