LÅSBY SØPARK. Det første klimasikringsprojekt i Danmark med fuld borgerinddragelse INVOLVERING OG SAMARBEJDE SKABER UNIKKE KLIMATILPASNINGSLØSNINGER
|
|
- Lene Ravn
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÅSBY SØPARK Det første klimasikringsprojekt i Danmark med fuld borgerinddragelse 1 INVOLVERING OG SAMARBEJDE SKABER UNIKKE KLIMATILPASNINGSLØSNINGER
2 Processen sådan blev Låsby Søpark til Låsby er udvalgt af Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed til at være foregangsby for klimasikring. Vi skal forbedre kloakken, og samtidig vil vi bruge de øgede regnmængder til at skabe grønne rekreative oaser, der skaber værdi i Låsby. Vi vil gerne have jeres idéer til de nye rekreative områder. Det er derfor vi er her i aften. Sådan lød oplægget til borgerne i Låsby, der var mødt talstærkt op i Låsby-hallen i april Det var det andet møde og borgerne var allerede dybt engagerede. Forud for mødet var der blevet gennemført en interessentanalyse og en række interviews. Her satte både lokale borgere, repræsentanter fra byens virksomheder, skolen, plejecentret, hallen, foreninger og politikere ord på situationen og oplevelsen af Låsby. Låsby er sådan lidt sovebyagtigt, der sker sgu ikke så meget. Man render rundt og passer sig selv og nogle gange passer man også hinanden, hvis det skulle være sådan. Der sker ikke rigtig så meget. borger i Låsby Det er også derfor at busruterne her fra Låsby bliver brugt utrolig meget, fordi der er så mange, der tager ud af byen. Der er ikke så mange der kommer ind. borger i Låsby 2
3 Projektgruppen var gået anderledes til værks og havde til mødet udarbejdet flere små film, som skulle kommunikere visionen for Låsby-projektet, og hvilken forskel et gentænkt klimatilpasningsprojekt kunne gøre for byen. En af filmene var en række interviews med tilfældige forbipasserende på gågaden i Aarhus, som blev spurgt, hvad de forbandt med Låsby. Svaret var et hul i jorden. Det med hullet i jorden skulle senere blive til byens fordel, for det var her regnvandet endte med at blive opsamlet. En anden næsten tilsvarende film blev senere udarbejdet på gågaden i Aarhus, men her var det skuespillere, som blev spurgt, hvad de forbandt med Låsby, og nu var svarene anderledes: Låsby, det er da der, hvor de har den vildt fede vandlegeplads. Pludselig blev det tydeligt for alle, at klimatilpasningsprojektet rummede mange andre muligheder end bare at få styr på regnvandet og forhindre oversvømmelser. Derfor var der mange positive reaktioner fra borgerne til det første møde, hvor projektet blev præsenteret: Jeg synes, vi har en fantastisk chance for at blive promoveret af det her, det må vi dæleme ikke lade gå fra os. Borger i Låsby Ved at lave en grundig forberedelse, have fokus på kommunikationen omkring projektet og at inddrage de vigtige interessenter fra starten, fik projektet en overvældende opbakning. Involveringen betød, at alle havde mulighed for at bidrage med deres perspektiver, og denne tilgang gav de indsigter og idéer der skulle til, for at kunne udvikle et klimatilpasningsprojekt med kant. Ved det første møde blev der nedsat en følgegruppe med repræsentation af forskellige foreninger og institutioner i byen. Denne følgegruppe har sammen med bygherre deltaget aktivt gennem hele projektforløbet. For at skabe nye ideer blev der holdt en kreativ workshop, hvor der var fokus på at inspirere til at tænke anderledes ideer, dog med udgangspunkt i de behov, der blev identificeret i den indledende analyse. 3
4 BORGER- MØDE 1 Scenen sættes ANALYSE 36 interviews KREATIV WORKSHOP IDEUDVIKLING / SKITSER BORGERMØDE Godkendelse af forslag JANUAR 2014 FEBRUAR 2013 FEBRUAR - MARTS 2013 APRIL 2013 FEBRUAR 2013 ARKITEKTERNE ARBEJDER Budget, plan, forslag INVOLVERING AF FONDE Møder og nye forslag BORGER- MØDE Endeligt oplæg og vedligehold FØRSTE SPADESTIK Indvielse november 2016 JANUAR 2015 APRIL 2015 FØLGEGRUPPER OG KOMMUNIKATION Borgermøde 1 Scenen blev sat i et stopfyldt forsamlingshus. Præsentation af projektets formål og rammer, oplæg ved politikere, besigtigelse af et traditionelt regnvandsbassin. Borgerne indtegnede på kort, hvor de oplevede problemer med vand på overfalden. Debat om projektets muligheder i Låsby. Spørgsmål og svar fra Forsyning og Kommune. Analyse Interessentanalyse og gennemførsel af 36 interviews med de vigtigste interessenter. Bearbejdning af resultater og rapport med udviklingsspor for det videre arbejde. Borgermøde 2 - kreativ workshop Workshop med film, præsentation af analysens resultater, kortlægning af borgernes behov og kreativ idégenerering. Workshoppen blev denne gang afholdt i Låsbyhallen for at kunne rumme de mange interesserede borgere. Borgerne blev på den måde inddraget bredt og også mere forpligtigende i form af en følgegruppe, der fulgte projektets udvikling tæt og havde stor indflydelse på definering og rammesætning af projektet og dets indhold. Følgegruppen gav på dem måde retning til projektet og ejerskab i lokalmiljøet. 4
5 Ideudvikling / skitser Borgernes 900 idéer blev modnet, videreudviklet, konceptualiseret, beskrevet og visualiseret i et samlet idékatalog. Borgermøde 3 Orientering om projektets status. Idekatalog og skitser blev præsenteret og valideret af borgerne. Arkitekterne arbejder Arkitekter og ingeniører arbejdede med udformningen af projektet over og under jorden med udgangspunkt i idékataloget, hvor borgernes behov og perspektiver var opsamlet. Udarbejdelse af arkitektmateriale og teknisk løsning. Involvering af fonde Fonde blev kontaktet. Dialog om projektet med udgangspunkt i arkitektmaterialet. Bevillinger fra fire fonde til virkeliggørelse af projektet. Borgermøde 4 Præsentation af arkitekttegninger og planen for projektet. Der blev indgået aftaler om borgernes forsatte involvering i drift og vedligehold. Første spadestik Første spadestik blev i fællesskab foretaget af bestyrelsesformanden for Skanderborg Forsyningsvirksomhed og formanden for Låsby Borgerforening sammen med ca forventningsfulde Låsby-borgere. Der var taler, hotdogs og hygge. Indvielse Stor indvielse og byfest. Den røde snor blev klippet og 300 balloner sendt til vejrs. Lokalavisen berettede om deltagere og de hørte taler ved blandt andet daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. 5
6 Det er det jo et super godt eksempel på, at offentlige myndigheder, men også Foreningsdanmark, går sammen om både at lave nogle klimamæssigt gode løsninger, men så også, at man udnytter det til rekreative formål. Så får man altså ikke en og en til at blive to, men faktisk at blive tre. Man kan lade sige inspirere af, hvordan man har lavet samarbejdet. Der kan jo sagtens være andre forsyningsselskaber i Danmark, der kan gå med lignende tanker. daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Resultatet af projektet er således ikke blot en fantastisk bypark med mulighed for en bred vifte af aktiviteter, der styrker sundhed og menneskeligt samvær. Låsby har fået en ny identitet og et helt unikt fællesskab, som blev forstærket i processen. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har opsamlet erfaringerne fra Låsby-projektet og udarbejdet en drejebog til borgerinddragelse i forbindelse med klimatilpasning. Drejebogen gør det let for andre at adoptere projektets model og metode. Involvering og udvikling I forbindelse med projektet har Skanderborg Kommunen og Forsyningen deltaget i Realdanias Klimasprings projekt med et udviklingstiltag af nyt vandrendesystem til vej og fortove. Vandrendesystemet har gjort det muligt at have vandløbsvand oppe i fortovskant på et vejstykket Byskellet. Denne løsning er videreført i Middelfarts store Klimatilpasningsprojekt. Envidan og Shulze + Grassov APs har koordineret udviklingsarbejdet og udført Byskellet i Låsby 6
7 FAKTA OM LÅSBY SØPARK Hvor ligger Låsby? Låsby er beliggende i Midtjylland 30 kilometer vest for Aarhus. Byen har knap 2000 indbyggere. Låsby Søpark er beliggende på en tidligere industrigrund midt i byen, tidligere kaldet Blochs grund, og er centralt placeret i forhold til skole, plejecenter og idrætshallen. Hvad er problemet? 250 ha marker hælder alle ind mod byen og resulterer i oversvømmelser allerede ved korte skybrud. Undervejs i forløbet med borgerinddragelsen blev huse omkring Blochs Grund faktisk oversvømmet. Hvor kommer vandet fra og hvad sker der med det? De store mængder regnvand kommer fra byen og fra oplandet. Låsby Søpark er udformet og designet til at kunne håndtere ekstremnedbør i byen og vand fra de omkringliggende marker. Desuden er store dele af byens kloaksystem separeret, så regnvand og spildevand bliver adskilt, og regnvandet løber til Låsby Søpark i stedet for til rensningsanlægget. Hvornår er området blevet etableret? Transformationen fra efterladt erhvervsområde til åben og aktiv bypark startede i Låsby Søpark blev indviet i november Hvordan har projektets interessenter været involveret? Hele udviklingsprocessen har været drevet af et stærkt engagement fra borgerne i Låsby. Deres idéer og aktive deltagelse har været altafgørende for parkens udformning, og den fungerer i dag som et unikt, fælles aktivitetsområde med vandet som centralt omdrejningspunkt. Borgerne er stadig aktive omkring drift og vedligehold af Låsby Søpark, og de driver også selv en Facebook-side. 7
8 Udover inddragelsen af borgerne, har der været et stærkt samarbejde mellem Kommune og Forsyning. I starten af projektet blev der afholdt en workshop, hvor Kommunes forskellige afdelinger var repræsenterede sammen med et stærkt hold fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed. Formålet var at lave en tydelig forventningsafstemning fra starten og at udfolde processen, så alle interne havde mulighed for påvirkning. Hvordan ser Låsby Søpark ud og hvem er målgruppen? Hjertet i Låsby Søpark er regnvandssøen, som fremstår naturlig og organisk. Oplevelsen af parken afhænger af den aktuelle nedbørssituation, og forskellige vandniveauer påvirker søens udseende. Omkring regnvandssøen løber en meter lang parksti, som møder byens stinet og giver adgang fra hele byen. På tværs af parken, på broen over søen, løber Bystien, som forbinder byen øst-vest. På Bystien er der plads til fordybelse på torvets opholdstrappe eller leg og bevægelse på legepladsen og skateboblerne. Bystien er en integreret del af rulleruten, et asfalt-belagt stiforløb rundt i den nordlige del af parken. Fra Parkstien mod vandet er placeret syv lege- og træningsskulpturer. Skulpturerne tager udgangspunkt i CrossGym og står med deres gul-brændte farve i stærk kontrast til de grønne omgivelser. Alle træningsskulpturerne er specialdesignede og henvender sig til en bred målgruppe. Låsby Søpark er en oplevelse både for dem, som går ture i parken, dem som leger, og dem, der ønsker at bruge området til funktionel træning. Målgruppen for Låsby Søpark er netop alle borgere. Med den bynære placering og placeringen ved hallen lyser Låsby Søpark op som en rekreativ magnet, der tiltrækker beboere fra plejehjemmet, unge efter en fodboldtræning, børnene fra Låsby Skole, som et led i de 45 min. idræt de skal have om dagen, som et led i undervisningen i Teknik og Miljø eller som et undervisningslokale i det fri. 8
9 Børnefamilier kommer efter aftensmaden eller i weekenden, hvor fælleskabet er nøgleordet. Her mødes man sammen i familien, og der er noget for alle. Man mødes også med andre af byens borgere og skaber fællesskab på tværs - med flere generationer. Hvad med tilgængelighed? I Låsby Søpark er der arbejdet med tilgængelighed i form af en wayfinding. Denne er udviklet af Labland i tæt dialog med ekstern rådgiver. Labland har også designet CrossGym redskaberne og landskabet. Gennem hele forløbet fra ide til produkt har der været fokus på parkens primære brugere af børn, unge og voksne og den særlige gruppe af brugere med synshandicap, herunder svagtseende, blinde og en voksende gruppe af senblinde. Det gælder særligt wayfinding, stisystemet og de gulorange skulpturelle CrossGym elementer. Hvorfor hedder klimatilpasningsprojektet Låsby Søpark? Navnet Låsby Søpark er bestemt af borgerne ved en stor navnekonkurrence. Hvem har udgjort arbejdsgruppen bag projektet? Projektet er blevet til i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed. Rådgivere på opgaven har været PrimusMotor ift. borgerinddragelsen, Labland Architects ift. den landskabelige bearbejdning, rådgivende ingeniør Viggo Madsen og Envidan i forhold til de tekniske løsninger. Hvem er ansvarlig for driften af Låsby Søpark? Skanderborg Kommune er ansvarlig drift og vedligehold af Låsby Søpark i samarbejde med borgerne i Låsby. Låsby Borgerforening har underskrevet drift- og vedligeholdelsesaftale, der sikrer langsigtede løsninger. Hvem har finansieret Låsby Søpark? Låsby Søpark er blevet finansieret af Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed. Flere fonde har støttet projektet herunder Lokale og Anlægsfonden, Realdania, Friluftsrådet og Vanførefonden. Hvad har Låsby Søpark projektet kostet? Låsby-projektet blev udviklet som et pilotprojekt, og ansøgt ved Forsyningssekretariatet i Her var den traditionelle økonomi prissat til ca. 23 mio. kr., mens Låsby Søpark endte med en sammenlignelig økonomi på 6,2 mio. kr. Der har således været en besparelse på ca. 17 mio. kr. eller 72 % i forhold til prisen for en traditionel og sammenlignelig løsning hvor vandet bliver ledt bort i rør under jorden. Miljø og servicemål kostede 2,2 mio. kr. og kommunale følgeudgifter løb op i 5 mio. kr. Projektet er blevet støttet af fonde med 6,2 mio. kr. og de er gået til bl.a. Cross- Gym og borgerinddragelsen. 9
10 MERE MATERIALE Film og TV Film om indvielsen af Låsby Søpark: TV indslag om Låsby Søpark: Film, der blev brugt ved projektets start: Printmateriale til udlevering i Skanderborg Forsyningsvirksomhed: Folder over projektet med Låsby Søpark Drejebog til borgerinvolvering i klimatilpasningsprojekter
Klimasikring i Låsby
Klimasikring i Låsby Hvorfor valgte vi at inddrage borgerne i processen? o Hvad kan vi opnå med borgerinddragelse? Ejerskab og engagement Løsninger, der er brug for Forankring Sikring af drift efterfølgende
Læs mereBorgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby
Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby At få et blik på metoder til at involvere jeres borgere/brugere, og på hvorfor det er vigtigt Give jer konkret indsigt i, hvad vi gjorde og hvorfor i
Læs mereVANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an!
Pressemeddelelse 10 maj 2016 VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an! Tirsdag den 17. maj tager Borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm første spadestik til byens nye vej, hvor hverdagsregn
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereKlimatilpasning. Anlægskoordinator Jacob Mogensen
Klimatilpasning Anlægskoordinator Jacob Mogensen Workshop om kvalitet af regn afstrømning 21. marts Aarhus Teknologisk institut 1 20. marts 2019 Titel Skanderborg Kommunen klimatilpasningsplan 2 Organisation
Læs mereSillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier
Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier 17/06/2015 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 1 Naturpark
Læs mereKLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereByudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereÅRETS LOKALOMRÅDE 2014
Lokalområde der søger Rødkærsbro Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening Fmd. Kurt Madsen Bjerrevej 77 8840 Rødkærsbro Tlf. 20 33
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereByudvikling gennem Klimatilpasning
Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et
Læs mereVandet er Kokkedals fremtid
Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs merePrincipper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune
Diger i Dragør Vedr.: Fra: Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune CFBO Dato: 2018-10-23 I forlængelse af Kommunalbestyrelsens principbeslutning den 21.juni 2018 om at konkretisere
Læs mereBORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.
BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereRegnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
Læs mereHjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015
K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereOmrådefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune
Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune Gennemførelsen i Poulstrup Poulstrup er noget særligt med sine fine gamle huse langs Hovedgaden og Børnenes Jord, hvor der leges og man
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereNoget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus
Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs mereProjektbeskrivelse for Handelstorvet
1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen
Læs mereByudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,
Læs mereNye tider Nye haller. Invitation til deltagelse
Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede
Læs mereDen vertikale have Økologi på højkant
Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret
Læs mereBILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE
Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereUsserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Læs mere16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING
16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs merePlanlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi
Planlægning i Vejle - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Af plan, Teknik & Miljø, oktober 2018 Præsentation I Hvem er jeg Christoffer Aagaard Melson Byrådsmedlem (V) siden 2013 Udvalg:
Læs mereUDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR
UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR Folkelig forankring handler om opbakning til og engagement i det internationale udviklingsarbejde. Kommunikation og oplysning kan hjælpe jer
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereIndstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde
Læs mereHelhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereHvordan skal vi udvikle Selling?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede
Læs merePræsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen
Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereSundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby
Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereBanegårdspladsen: Vision og Omsætning. Midtbyrådsmøde, 02/
Banegårdspladsen: Vision og Omsætning Midtbyrådsmøde, 02/03-2018 FREMTIDENS BANEGÅRDSPLADS - BRØNDERSLEV Dagsorden Velkomst v. Karsten Frederiksen (pkt. 1-3: 08.00 08.15) Godkendelse af referat fra sidste
Læs mereKlimavenlig villavej. fra villavej til aktivt byrum
Klimavenlig villavej fra villavej til aktivt byrum Vejlauget/Grundejerforeningen Øresund (to villaveje i Sundby) CVR: 35 75 22 50 Kontakt: kontakt@gforesund.dk Indhold Beskrivelse 3 En grønnere vej for
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereProjektbeskrivelse Borgermillionen
Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereBudget - Den frie anlægsramme Anlægsforslag
825 Ejendomme og Bygningsforbedring Center for Økonomi og Ejendomme Projektnavn: Eventklare Værftshaller Nr.: Værftshallerne anvendes med stor succes til diverse events og der er stor søgning på leje af
Læs mereMØDET MELLEM GENERATIONER
MØDET MELLEM GENERATIONER Generationseksperimentet Eksperimentet Mødet mellem generationer er gennemført i forbindelse med PrimusMotors 10 års jubilæum, fordi vi ønskede at adressere spørgsmålet om, hvordan
Læs mereAKTIVE FORSAMLINGSHUSE
AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af
Læs mereDialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.
Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796
Læs mereAndre projekter - Oplevelsesstien, også en del af projektet - Helhedsplan for søerne
Hvor er vi? Andre projekter - Oplevelsesstien, også en del af projektet - Helhedsplan for søerne Baggrund, -sanering af kloakker Ringsted midtbyes kloakker er udtjent Midtbyen er fælleskloakeret Regn-
Læs merePressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt
PRESSEMEDDELELSE 31. oktober 2017 Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt Et besøgs- og læringscenter med udstillinger, naturskole og café. Og et børnebjerg med jorden er
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mere10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:
10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som
Læs mereDerudover er der færre stier inden i området, men ved gangbroer sikres det, at alle har gode adgangsforhold til parken.
Bilag Tre forslag til merværdi-projekter Forslag 1: Bynatur Forslaget har fokus på den vilde natur i byen. Området er i høj grad præget af vådeng. Der er et synligt vandløb igennem området. Der vil være
Læs merePressemeddelelse. Den 12. oktober 2012
Pressemeddelelse Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Dokk1 Husets navn er Dokk1 Dokk1. Det er navnet for det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune sammen med Realdania er i fuld gang
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereEn grøn skole på vej Byggeriet af Fredensborg Skole - Vilhelmsro
En grøn skole på vej Byggeriet af Fredensborg Skole - Vilhelmsro Parat til nutidens unge Håndværkerne hamrer, skruer og borer i rekordfart i disse måneder. Med udgangen af 2012 skal den nye skole ved Vilhelmsro
Læs mereEsbjerg Kommune har lavet 20 landsbyplaner - fra lokale idéer til lokal handling ved landskabsarkitekt Steen Gelsing, Vej & Park
Esbjerg Kommune har lavet 20 landsbyplaner - fra lokale idéer til lokal handling ved landskabsarkitekt Steen Gelsing, Vej & Park Landsbyplaner i Esbjerg Kommune. Hvad er nu det for noget? En landsbyplan
Læs mereOrientering om klimatilpasning
By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Orientering om klimatilpasning Kolding Kommune
Læs mereSvar på det åbne brev til borgmester Jørgen Gaarde fra Venstre omkring klimaprojektet i Låsby.
Svar på det åbne brev til borgmester Jørgen Gaarde fra Venstre omkring klimaprojektet i Låsby. 1. at det var en budgetforudsætning, at der var en så konsekvent budgetstyring, at tillægsbevillinger som
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
Læs mereOversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for
Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016
// OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup
Læs mereStyregruppemøde 31. maj 2012 Dagsorden
Styregruppemøde 31. maj 2012 Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra Styregruppemødet den 19. april 2012 2. Status på kortlægningen af industrikulturarvens betydning, v. Jens Brandt, Citybee 3. Oplæg til
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web
Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereAarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Læs merePARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?
Læs mereKLIMAKLAR I SKIBHUS. Hjertelig velkommen til borgermøde 8. december 2014
KLIMAKLAR I SKIBHUS F R A R E G N VA N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til borgermøde 8. december 2014 HVEM ER TEAM SKIBHUS? AFTENENS PROGRAM 19.10 Hvad skal der
Læs mereBakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord
Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord Jette Karstoft, NIRAS ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab Dagsorden Nyttiggørelse af overskudsjord
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereBedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling
Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAnsøgningsskema til udviklingspuljen
cc? - 524/(2 - - Ansøgningsskema til udviklingspuljen Dato 03-08-2016 15:56:50 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (456a 31865683-4225-6183-8eed 34fabbeb) 03-08.2016 1556:50 Side 1 af 7 Ansøger Ansøgningens
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereOplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby
Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling
Læs mereHandleplan for kommunikationsindsatsen
Handleplan for kommunikationsindsatsen 2019-2022 Handleplan for kommunikationsindsatsen 2019-2022 Følgende er en handleplan for kommunikationsindsatsen i KLAR Forsyning, der dækker perioden 2019 til og
Læs mere