IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD
|
|
|
- Thomas Lassen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1
2 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig skuffe / skab Alle elever ejer en fysisk del af skolen, hvor personlige genstande kan opbevares. 3. Miljø Skolens lokaler er fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.). 4. Møbler Borde og stole er afstemt med elevens behov: ergonomi og fleksibilitet. 5. Afvekslende læringsmiljø Læringsaktiviteter kan foregå flere steder, alt afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov. 6. Ro Skolen er et roligt sted, hvor alle kan fordybe sig i undervisning og læring. 7. Restitution Skolen tilbyder god mulighed for restitution i pauserne: bevægelse, ro, leg og hygge. 8. Mad & drikke Alle elever har mulighed for at få sund mad og rigeligt med væske i løbet af skoledagen. Skolen har enten kantine eller stiller køleskabe til rådighed. For elever med særlige behov tilbydes hjælp. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler ligner almindelig skoleinventar og skiller sig mindst muligt ud. Særlige hjælpemidler er placeret centralt i skolen. Hvis diskretion er nødvendig, er der taget højde for dette. 10. Stigmatisering I anvendelsen af særlige hjælpemidler er der altid fokus på, at eleven ikke stigmatiseres. 2
3 Social inklusion 1. Fælles rutine Alle elever følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store frikvarterer. 2. Fælles samling & pause m.m. Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger m.m. 3. Ekstraordinære aktiviteter Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.). 4. Deltagelse i samarbejdsopgaver Alle elever deltager aktivt i alle typer samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning. 5. Social værdi Alle elever har værdi for fællesskabets praksis: handlinger og tilstedeværelse bidrager til det gode, sociale samspil blandt deres jævnaldrende. 6. Åbenhed Der tales åbent og informativt om handicap og særlige behov. Forskellighed er almindeligt. Alle elever undervises i, hvordan man på en god måde interagerer med elever, der har særlige behov. 7. Proaktiv indsats Arbejdet med trivsel blandt eleverne er højt prioriteret af alle professionelle. Indsatsen er koordineret, målrettet og involverer alle. 8. Responsiv indsats AKT-problematikker håndteres metodisk og målrettet. Der er tæt samarbejde mellem de professionelle aktører og hjemmet. Fokus på tidlig indsats. Indsatsen evalueres løbende. 9. Forældresamarbejde Alle elever og deres forældre har lige adgang til informationer om skolens aktiviteter. Alle elevers forældre inviteres med i forældresamarbejdet. 10. Voksen / elev-relation De professionelle arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til alle elever. 3
4 Akademisk inklusion 1. Niveau Opgaver er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger. 2. Fagligt bidrag & faglig succes Opgaver organiseres således, at alle elever kan bidrage aktivt og værdifuldt. Alle elever har mulighed for at opleve succes i forbindelse med faglige udfordringer. 3. Mening Undervisnings- og fritidsaktiviteter målrettes i videst muligt omfang elevernes aktuelle livssituation, således at skoledagens indhold giver mening for alle elever. 4. Feedback / karakterer Alle elever får feedback og evt. karakterer. Vurderingsgrundlag kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. 5. Det er OK at lave fejl Alle elever er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende. 6. Læringsstil Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil. 7. Instruktion og læringsledelse Eleven instrueres på flere forskellige måder, herunder verbalt og skriftligt. Instruktion afstemmes efter elevens behov og forudsætninger. 8. Forudsigelighed & struktur Enkelt-lektioner og skoledagen som helhed er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur, som praktiseres på tværs af fag og situation. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler, særlige pædagogiske strategier og IT bruges som en almindelig og integreret del af hverdagen. Hjælpemidler må ikke stigmatisere eller begrænse det sociale samspil unødigt. 10. Støtte Faglig støtte kan gives i klassen eller uden for klassen, men stigmatiserer ikke eleven, og forhindrer ikke elevens deltagelse i fælles aktiviteter. Støtten er målrettet og evaluerbar. De professionelle arbejder tæt sammen med hinanden og med hjemmet. 4
5 Det skal Albert gøre, når han bliver vred og sur: 1. Albert bliver nogle gange vred og sur. Så får Albert lyst til at kaste med møbler og andre ting i klassen. 2. Det forstyrrer undervisningen og forskrækker de andre børn, når Albert kaster med møbler og andre ting. 3. På Midtbyskole Skole må eleverne ikke kaste med møbler og ting. 4. Når Albert bliver vred og sur skal han gå udenfor undervisningsrummet. Albert skal gå ud i garderoben. Trine eller Lisbeth går med. 5. I garderoben må Albert råbe og hoppe i gulvet indtil surheden er væk. 6. Når Albert er klar til at deltage i undervisningen fortæller han den voksne, at han er klar. 7. Når Albert har sagt, at han er klar, må han gå til undervisning igen.
6 XXX i pauserne 1. Når XXX har pause skal han gå med klassen ud i 15 minutter. 2. XXX må ikke låse sig inde på toilettet sammen med YYY. 3. XXX må lege med de andre børn og lave forskellige ting.
7 Peters barometer Jeg er rasende. Jeg er urolig og ukoncentreret. Jeg er en smule irriteret. Jeg bliver hurtigt sur. Jeg har en OK følelse indeni. Jeg går hen til mit sted ude på legepladsen. Jeg holder mig for sig selv. Jeg får hjælp af en voksen. Jeg tager en hurtig løbetur og forsøger at få brugt min energi udenfor. Jeg arbejder med opgaver, som jeg kan lide at lave og som jeg kender. Jeg går i gang med mine opgaver.
Inkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 [email protected] En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2015 RANDERS KOMMUNE BØRNEHUSET TØJHUSHAVEN Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Børnehuset Tøjhushaven baseret på i alt 21 besvarelser.
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning
gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning 1 2 Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning Der tilbydes lektiecafé på alle skoler står der i Skolepolitik 2007-2011 under afsnittet Uddannelse og dannelse.
Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,
1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Børnemiljøvurdering for dagtilbud i Haderslev kommune
30. marts 2007 Børnemiljøvurdering Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel,
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
STU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor
herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected] De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected] De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse
Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel
Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD.
Kvalitativ inklusion Af Rasmus Alenkær, PhD. I denne artikel differentieres imellem to fundamentale perspektiver på fænomenet inklusion i folkeskolen. Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:
Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren
0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Børnemiljøvurdering Filuren 2010
Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
INKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune
2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune
Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt
Trivselsmåling 2015 Mellemtrin
Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Værdier for adfærd på Hellerup skole
Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.
GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme
GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,
