gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning
|
|
|
- Edith Christiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning 1
2 2
3 Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning Der tilbydes lektiecafé på alle skoler står der i Skolepolitik under afsnittet Uddannelse og dannelse. Det forventes, at alle skoler har indrettet lektiecaféer ved starten af skoleåret 2008, og at ordningen er beskrevet på skolens hjemmeside. Dette katalog er en håndsrækning til skolerne og skolebestyrelserne i deres arbejde med at oprette og/eller udbygge lektiecaféer på de enkelte skoler. Med venlig hilsen Per Udesen Skolechef 3
4 4 Hvad er en lektiecafé? Lektiecaféen understøtter den rummelige skole en skole, hvor der er plads til at kvalificere alle børn ud fra deres forskellige forudsætninger, og hvor der løbende er fokus på, hvordan alle børn bedst muligt kan deltage i og bidrage til klassefællesskabet og undervisningen. Lektiecaféen kan bruges til efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof. I lektiecaféen kan børn og unge kvalificere deres faglige, personlige og sociale kompetencer på en sådan måde, at de i højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning. I lektiecaféen kan børn og unge styrke deres forståelse, begrebsudvikling, nysgerrighed, undren, oplevelse, selvtillid og selvværd kort sagt træne selvværd, empati og fællesskab. I lektiecaféen ydes lektiehjælp. Lektiehjælp er for alle børn og unge i skole og SFO. Ved at gøre lektiehjælpstilbuddet åbent for alle fremstår tilbuddet som noget positivt og attraktivt blandt de fleste børn og voksne i og omkring skolen. Lektiehjælpen kan: Være hjælp med hjemmearbejde altså gennemgået stof, hvor eleven har behov for yderligere forklaring og eksemplificering for at kunne blive færdig. Give yderligere forklaring på konkrete problemer eller hjælp til forståelse af kulturelle områder. Øve konkrete færdigheder eller give hjælp i at bruge værktøjer for eksempel informationssøgning. Være hjælp til at udvikle kammeratskaber, lære at begå sig i en børnegruppe og give mulighed for at lære af andre børn og unge. Medvirke til at børnene og de unge oplever situationen omkring lektielæsning som rar og positiv og måske ændre holdning til begrebet lektielæsning. Lektiehjælp kan med fordel gives til: Børn, som på grund af sociale, familiemæssige eller kulturelle forhold ikke får hjælp hjemmefra til at tale om skolelivet, at pakke skoletasken, lave lektier eller møde på skolen. Børn med behov for at få styrket deres selvværd og selvtillid. Børn, som har brug for yderligere at udvikle deres personlige og sociale kompetencer til at skabe venskab eller til at forholde sig konstruktivt til de normer og sociale spil, der er dagligdagen blandt jævnaldrende i skolen og fritiden.
5 Lektiehjælpen kan være frivillig eller kan tilbydes bestemte elever eller elevgrupper i kortere eller længere perioder. Sammenhæng i barnet og den unges skoleliv Der skal være sammenhæng mellem den almindelige skoledag og lektiehjælpen. Derfor er det vigtigt, at: Der i lektiehjælpstilbuddet arbejdes med faglige emner og opgaver, som også er relevante i klassen. Barnet og den unge lærer sig noget nyt, som kan blive en resurse i klassesammenhæng. Flere elever fra samme klasse deltager i lektiehjælpstilbuddet samtidig og på den måde sammen kan bringe nye erfaringer med sig hjem til klassen. Der etableres et samarbejde mellem klasselæreren og lektiehjælpsmedarbejderne. Der etableres en logbogsordning for eleverne, der kommer i lektiecaféen. Kvalifikationer hos de ansatte De voksne skal formå at gøre det, der foregår i lektiehjælpstilbuddet, betydningsfuldt. Det er vigtigt, at børnene oplever, at det gør en forskel, om de deltager eller ej. De voksne skal: Arbejde professionelt med at udvikle deres samspil med børnene og de unge og med disses udvikling og læring. Arbejde ud fra en resurseorienteret, værdsættende og anerkendende tilgang til barnet og den unge. Tage udgangspunkt i det enkelte barn og unges forudsætninger og behov og hjælpe barnet og den unge med de vigtigste udfordringer i hverdagen. Det vil være en fordel, hvis de personer, der varetager lektiehjælpen, har forskellige faglige kompetencer, således at de bredt kan hjælpe børnene og de unge. Hvor skal lektiehjælpen foregå? Det fysiske miljøs betydning Det fysiske rum kan understøtte forskellige praksisformer, normer, værdier og pædagogiske ideer. Hvis lektiecaféen/lektiehjælpen foregår i et andet rum end selve almenundervisningen, kan nye typer aktiviteter og nye arbejds- og samværsformer lettere opstå. De fysiske omgivelsers æstetik er vigtige for, om aktiviteterne i rummet signalerer betydningsfuldhed. Derfor skal rummet være 5
6 indbydende, det vil sige have gode og pæne møbler, planter, gardiner og rare farver. Der skal være de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Det kan have betydning, at lektiehjælpen foregår synligt og centralt, så der signaleres, at det er noget betydningsfuldt, der foregår. Lektiecaféen kan med fordel med mellemrum tilbyde sine kunder udflugter uden for skolen for eksempel en biograf- eller museumstur. Åbningstid Lektiecaféens åbningstid skal være den samme hver dag, der er lektiecafé. I skoleregi lægges åbningstiden med fordel umiddelbart efter skoletid. Forældresamarbejde Oplysninger om skolens lektiecafé og SFOens lektiehjælpsordning beskrives på skolens hjemmeside og forældreintra. Lektiehjælpen kan indgå som en aftale mellem lærer, barn og forældre. I lektiecaféen kan der serveres te eller frugt, så der signaleres hygge. Skolebiblioteket kan danne ramme om lektiecaféerne også i SFO-regi. Det er ikke nogen god idé at placere lektiehjælpen i et støttecenter, da der ikke er tale om specialundervisning. 6
7 Lektiehjælp i SFO I SFO-en skal der være mulighed for, at børnene kan lave deres lektier med hjælp fra en pædagog. Det betyder, at børnene gives mulighed for at arbejde videre med det stof, som de har arbejdet med i skoletiden. Lektielæsning på SFO er frivilligt for barnet. børn, som af sociale og familiemæssige grunde ikke får lavet lektier, eller som ikke kan få hjælp til lektier hjemme. I SFO-en indrettes et stille-/læserum, hvor der er fred og ro, som er hyggeligt indrettet, og hvor børnene har lyst til at opholde sig. Stille-/læserummet anvendes også til lektielæsning. Hvis et barn ønsker at benytte sig af muligheden for at lave lektier i SFO, aftales det mellem pædagoger, forældre, lærere og barnet. Lektiehjælpen i SFO-en kan med fordel gives til Lektiehjælpen gives som udgangspunkt, efter at SFO-ens øvrige aktiviteter er gennemført. 7
8 Grafisk tilrettelæggelse og produktion Grafia ApS Oplag 450 April 2008 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk 8Telefon:
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
SFOen v/kildegårdskolen
Dette er en folder, der henvender sig til forældre med børn i SFOen v/ Kildegårdskolen. I folderen finder man bl.a. information om børnenes dagligdag i SFO, samarbejde med forældre og skole samt en række
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Inkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Velkommen til Højmeskolen 2019/20
Velkommen til Højmeskolen 2019/20 Fredag den 1. marts 2019 Forårs SFO og SFO Fredag den 1. marts 2019 starter jeres barn i Forårs SFO på Højmeskolen. Højmeskolens SFO er opdelt i to afdelinger: En afdeling
IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Rapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Sunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv En forældrepjece om børns overgang fra dagtilbud til skole
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv En forældrepjece om børns overgang fra dagtilbud til skole 4. udgave 2017 Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til skole Kære forældre
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Værdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune Fritidslivet i SFO rummer sin egen og selvstændige værdi og betydning for børns opvækst, udvikling, dannelse og læring og supplerer dermed opdragelsen
Velkommen til Christiansfeld Skole. Inspirationsfolder fra forældre til forældre om den gode skolegang på Christiansfeld Skole
Velkommen til Christiansfeld Skole Inspirationsfolder fra forældre til forældre om den gode skolegang på Christiansfeld Skole 1 Velkommen til Christiansfeld Skole Vi ønsker alle den bedste skolegang for
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
