Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
|
|
|
- Karla Henriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected]
2 De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed
3 Reaktioner hos børn Tab af opnåede færdigheder Angst for skydning/ alarmer/sirener Klynger sig til forældre Trist og ked af det Bliver let ophidset og vred Angst for at være alene Mangler appetit Angst for mørke Spiser uhæmmet Konflikter med søskende Koncentrationsbesvær Mareridt /afbrudt søvn Mindsket tillid til sig selv og andre
4 neurologisk kognitivt moralsk emotionelt socialt
5 Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang) Udfordres på det man kan, til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling En del af noget større Forbilleder Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Se mig som den jeg er! Lad mig høre til ligesom dig! Anerkendelse Empati Identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed
6 KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation
7 STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)
8 STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE
9 TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler Konfliktløsning
10 De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!
11 RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.
12 ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan
13 ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter
14 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.
15 Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje Dansk som andet sprog Viden om familien
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected] De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge
Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin [email protected] Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses-
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected] De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed De blå hjerner Enhver
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected] Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt
Børn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected]
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected] DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
WWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion WWW.BEDREINTEGRATION.NU 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected]
Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected] Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og
Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13
Rønbækskolen Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13 1 Forældremøde 31/1 2012 2 Dagsorden: Kort status på planlægningen af AI 30 min. I grupper drøftes forventninger i forhold til skole/hjem samarbejdet
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Flygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG
FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG Oplæg for Ungdomsskolenetværket D. 28.5.2015 Hvem er jeg? Uddannelsesmæssig baggrund Arbejdsmæssig baggrund Pædagog Kandidat i pædagogisk psykologi 0-6 års området Fritidshjem
Læreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD
NAVN TLF. OG MAIL STILLLING VED NOGET OM BØRN OG UNGE AFDELINGEN: Gurli Tinggaard Nielsen [email protected] Chefkonsulent Rammer, timer, vilkår Susi Vedsted [email protected] 2214 6884
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Asylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
forord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Asylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred
Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Min bog om Baunegård 1
Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Mobbeplan for Ørding friskole
Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
BANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
Identitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.
DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
De pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Vuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik
Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
