NORDDJURS KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER NORDDJURS KOMMUNE
|
|
- Karen Damgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDDJURS KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER NORDDJURS KOMMUNE
2 S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER Arkitektskolen Aarhus sætter frem til 2017 fokus på kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøerne i Danmark er stærke fortællere om tidligere tiders samfund og egnshistorier, og de kan potentielt styrke lokale erhverv eller tiltrække turister og tilflyttere, hvis deres fortællekraft aktiveres og aktualiseres. Projektets ambition er at tilvejebringe et strategisk og metodisk overblik, som kan identificere kulturmiljøernes fortællinger og værdier og derigennem være et redskab for arbejdet med kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. METODE TIL SCREENINGEN AF KULTURMILJØER Med projektet Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder foretages en strategisk screening af 22 kommuners kulturmiljøer. Projektet gennemføres med støtte fra Realdania, og til at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne har Arkitektskolen Aarhus udviklet et enkelt metodisk værktøj, som er koordineret med danske og internationale metoder og kan anvendes af andre end de i projektet omfattede kommuner. En ganske stor del af de udpegede kulturmiljøer er allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet i form af Kulturarvsatlas (tidl. Kulturmiljøatlas, Kommuneatlas) fra perioden samt i regionplaner udført af de tidligere amter. Screeningsmetoden har ikke til formål at generere ny viden, men bygger på eksisterende registreringer via besigtigelser af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Herigennem foretages en vurdering og en udvælgelse, der tager stilling til kulturmiljøernes fremtræden og fortælleværdi gennem en værdisætning af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske værdi og integritetsværdi, ligesom der tages stilling til kulturmiljøets udviklingspotentialer. KULTURMILJØER I KOMMUNERNE Det er kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet og dermed målgruppe for projektet. Derfor er det afgørende, at det kommunale syn på kulturmiljøerne indgår i arbejdsgrundlaget: I projektet gennemgås de udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen i dialog med kommunens medarbejdere. Formålet med samarbejdet er at afdække kulturmiljøernes status; hvilke af dem, der er særligt fokus på i den kommunale planlægning og strategi, samt om der findes væsentlige kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke er udpegede, men som alligevel bør indgå i screeningen. Dialogen tager også stilling til, om nogle kulturmiljøer bør udgå på grundlag af projektets fastlagte screeningskriterier (se næste side). Kulturmiljøerne har ofte stor kulturhistorisk betydning, hvorfor det lokale museums viden er værdifuld for screeningen. Museerne inviteres derfor også til dialog om kulturmiljøernes aktuelle status forud for besigtigelserne. Projektet udføres af Med støtte fra
3 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) FORUNDERSØGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT INDSAMLING AF MATERIALE OM KULTURMILJØER FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ARBEJDSGRUPPEN ANALYSE AF UDVALGTE KULTURMILJØER OPSTART MED KOMMUNEN VURDERING AF VÆRDIER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER KONKLUSION PÅ VURDERING AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- POTENTIALER OG AFGRÆNSNING RAPPORT MED SCREENINGSRESULTATER SORTERING EFTER SCREENINGSKRITERIER AFGRÆNSNING AF KULTURMILJØER UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne overvejes som udpegning, i kommunen 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget miljø eller helhed (ikke enkeltstående bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, diger eller lign.) 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende fortælling, der kan opleves på stedet gennem synlige spor RAPPORTENS INDHOLD Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? sværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sammenhæng? KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: : Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme turisme og turismerelaterede virksomheder? : Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme bosætning eller motivere egnstilflytning? : Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? : Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentialer inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af stedets fortælling?
4 S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER PROJEKTETS AFGRÆNSNING AF YDEROMRÅDER På kortet ses de 22 kommuner, der gennemgås i projektet Der findes ingen officiel definition af yderområder i Danmark, men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige sammenhænge. I dette projekt forstås yderkommuner som de kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sammenhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Vækstfora samt SKAT.
5 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 SCREENEDE KULTURMILJØER I NORDDJURS KOMMUNE (se skemaet næste side) Ørsted Allingåbro Auning Grenaa Region: Kommunenummer: Indbyggertal: Største by: Kulturmiljøer: Midtjylland (2016) Grenaa ( indbyggere i 2016) Der er udpeget 43 kulturmiljøer i Norddjurs Kommune. De indgår i Kommuneplan 2013 som kortbilag og er listet i PlansystemDK. Der er udarbejdet Kommuneatlas for den tidligere Grenaa Kommune (1995) og der foreligger beskrivelser af de udpegede kulturmiljøer i forbindelse med Århus Amts Regionplan 2005 (2006). I dialog med kommunen og Museum Østjylland Grenaa er der udarbejdet en ny liste med 63 kulturmiljøer, der er blevet screenet i forbindelse med dette projekt.
6 S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SSKEMA Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 1 BASLAND HUSE 2 BØNNERUP Fiskerby med enkle, grundmurede huse, der er placeret langs et lige vejforløb og orienteret mod havet. Bebyggelsesstrukturen er tydeligt aflæselig. 3 DALSTRUP Fattiggård fra 1880 med hovedfløj og sidefløje i røde sten. Fra 1903 psykiatrisk hospital. I dag trefløjet hovedbygning, boliger, gartneri, kapel og kirkegård. Rummer stadig en sikret institution, hvilket præger anlæggets udtryk. 4 FANNERUP MØLLE
7 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 5 FANNERUP MARK 6 ESTRUPLUND Herregårdsmiljø med hovedbygning og avlsgård med nyere ladebebyggelse. I nær kontekst ligger en tidligere landsbykirke. Der er ikke offentlig adgang til hovedbygningen. 7 FORNÆS FYR Smukt beliggende fyrtårn, opført i 1892 i groft tilhuggede granitkvadre. Anlægget består af fyr, to boliger, kontorbygning og udhus. Bygningerne er i fin stand. Indeholder i dag privat erhverv og der er ikke offentlig adgang til området. 8 HOED KALKVÆRK Kalkværk beliggende i tidligere grusgrav med nærliggende kalkbrud. Anlægget består af kalkovne, silo, hydratværk, kalklagre, værksted, brændelager, kalkkuler, kalkplads og trækulsovn. Anlægget er et velbevaret og helstøbt kulturmiljø. 9 SØBYGÅRD
8 S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 10 FÆDRIFTEN I UDBY 11 FÆVEJLE 12 GJERRILD Gjerrild er en landsby med gårde, gadehuse, kirke og velbevaret præstegård. Sammenvokset med Stokkebro, der med Ryomgård-Gjerrild-Grenaa-banen fik område med station (i dag landbrugsmuseum), remise (i dag vandrerhjem), funktionær- og arbejderboliger. 13 GL. ESTRUP Velholdt herregårdsmiljø med et omfangsrigt bygningskopleks, hvor især hovedbygningen, de store avlsbygninger og haveanlæg fremtræder som en vigtig del af fortællingen. 14 HEVRING ÅDAL
9 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 15 HOLBÆKGÅRD 16 HOLBÆKGÅRD SKOV 17 HOLLANDSBJERG Landsby med uudflyttede gårde, nyere gadehuse og forsamlingshus, der ligger placeret langs et langstrakt vejforløb. Bystrukturen er velbevaret. 18 FJELLERUP KJÆR Spredt fiskerhusmandsbebyggelse fra 1800-tallet beliggende i det senere tæt bebyggede og tilvoksede strandområde med sommerhuse. Fortællingen om husmandsstederne som en samlet helhed er vanskeligt at aflæse. 19 KARE Lille landsby, der ligger placeret i en slugt beskyttet af landskabet mod øst. Bebyggelsen består af enkelte uudflyttede gårde og gadehuse, der fremstår som en samlet helhed efter den oprindelige landsbystruktur.
10 S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 20 KARE HOLM 21 KATHOLM Smukt beliggende hovedbygning fra 1500-tallet med to sidefløje, tårne og udløbere. Miljøet omfatter desuden bred voldgrav, trefløjet driftsanlæg, vandmølle samt iskælder. Anlægget er velbevaret, bortset fra den faldefærdige vandmølle. 22 LØVENHOLM Velbevaret tofløjet hovedbygning fra 15- og 1600-tallet opført på stort firkantet voldsted. Nyere avlsgård fra midten af 1800-tallet og forpagterbolig fra 1830 i kampesten. Park med linde- og kastanjealleér og omgivet af stendiger. 23 KRISTIANSMINDE Husmandskoloni, der i 1908 blev udstykket fra Kristiansmindes jorde. Omfatter 18 husmandsgårde, som oprindeligt hver havde 7 tdr. land. Strukturen er grundlæggende bevaret, men gårdene er præget af kraftige ombygninger og større tilbygninger. 24 LAEN
11 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 25 LYKKESHOLM Herregårdsmiljø fra 1500-tallet med nyere hovedbygning fra 1804 i ét stokværk over høj kælder. Nyere avlsbygninger. Anlægget er i drift som landbrug og har ikke offentlig adgang. 26 LYNGDAL Herregårdsmiljø med nyere hovedbygning og sidefløje i en åben struktur samt nyere driftsbygninger. Fra hovedvejen til hovedgården løber en lang velbevaret allé. Anlægget er i drift som landbrug og har ikke offentlig adgang. 27 MEJLGÅRD Herregårdsmiljø med trefløjet avlsanlæg med slotskro, stor stenbelagt gårdsplads, hovedbygning omgivet af vandfyldte grave og haveanlæg. Størstedelen af bebyggelsen er velholdt. 28 NEDERSKOV 29 OVERSKOV
12 S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 30 ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Station på Randers-Ryomgård-banen, der fungerede fra 1876 til Det velbevarede stationsområde rummer stationsbygning med postekspedition, pakhus, retiradebygning (toilet), spor og vandkran samt hotel, boliger, småindustri. 31 AUNING STATIONSOMRÅDE Ved den tidligere Randers-Ryomgaard-Grenaa banes stop i landsbyen Auning opstod et mindre stationsbymiljø med stationsbygning, kro og bygninger langs Torvegade. Stationen huser i dag privat erhverv, mens kroen er i funktion. 32 SKÆRVAD 33 SKÆRVAD SKOV 34 SØHOLM
13 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 35 SOMMERHUSE PÅ GRENAA STRAND Syd for Grenaa, i bageste klitrække, ligger en række af områdets første sommerhuse fra 1920 erne, der blev opført oppe på klitten. På trods af senere tilbygninger tilfører de gamle sommerhuse området karakter og atmosfære. 36 SOSTRUP Trefløjet hovedbygning fra tallet på voldsted med vandfyldte grave og trefløjet avlsgård fra 1600-tallet mod syd. Nyere klosterkirke syd for klosterkirken. I dag er stedet kulturcenter med offentlig adgang til bygninger og park. 37 STENALT Herregårdsmiljø med gulkalket hovedbygning omgivet af vandfyldte grave, parkanlæg, kastanjealléer, kirke og avlsgård. Kulturmiljøet virker opdelt, da hovedbygningens placering er meget solitær. 38 STENSMARK Herregården Stensmark ligger på Djurslands østligste pynt ved Fornæs. Den nuværende hovedbygning er opført som enkesæde i 1872 og med nyere avlsbygninger og bolig omkring gårdsplads mod nord. 39 THORSØ HØJE
14 S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 40 TREÅ SKANSE 41 TÅRUP SKOV 42 UDBY 43 UDBYHØJ SKANSE 44 VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER To mindre færgesteder ved Randers Fjord, som danner overfartssted fra Voer til Mellerup. Færgestederne har eksisteret siden 1600-tallet og har helt op til i dag spillet en vigtig rolle som transportvej mellem østog vestkysten i Randers Fjord.
15 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S GRENAA BYMIDTE Norddjurslands eneste købstad med højtbeliggende kirke på torvet med købmandsgårde og etagebebyggelser. Mod vest ligger de to gadeforløb Storegade og Lillegade med blandede bebyggelser fra forskellige perioder. 46 GRENAA GL. INDERHAVN Gammel åhavn, der siden 1812 har fået udvidet havnebassinet. Havnen rummer havnevirksomheder, fiskerhuse og erhvervsfiskere samt en redningsstation yderst mod øst. Havnebassinet er afskåret fra havnebyens Strandgade, Søgade og Havnepladsen. 47 INDDÆMNINGEN AF KOLINDSUND Tørlægningen af Kolindsund gjorde det indvundne land til frugtbar landbrugsjord og skabte et særegent landskab. Bebyggelsen omfatter pumpestationer og sundgårde på søbunden, men fortællingen er vanskelig at aflæse pga. miljøets store udstrækning. 48 VEJLBY Landsbyen ligger placeret i et skrånende landskab med kirken på det højeste punkt. Kirken, den gamle præstegård og de tre skoler tegner et intakt billede af kulturmiljøet, mens byens øvrige huse er kraftigt omdannet og slører helheden. 49 TRUSTRUP Mindre landsby indtil landevejen i 1859 og siden jernbanen i 1876 blev ført gennem byen, der blev trafikalt knudepunkt. I stationsområdet findes station, etagebyggeri fra perioden, skole, kornmagasin, småindustri samt mejeri.
16 S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 50 ST. SJØRUP Landsby med tidligere skole, købmand, enkelte gårde, nyere gadehuse på de udflyttede gårdes pladser samt et stort gadekær. Landsbyens bebyggelse er ombygget, hvilket gør fortællingen vanskelig at aflæse. 51 HEVRINGHOLM Hovedgård med hovedbygning, stenbelagt gårdsplads med gadekær og blandet ladebebyggelse. Hovedbygningen bruges til bolig, mens ladebebyggelsen står tom, da landbruget drives fra en nabogård. Miljøet er velholdt, men ombygget. 52 TØRSLEV Lille landsby med uudflyttede gårde, nyere gadehuse, gadekær og landbrugsmarker, der grænser helt op til byen, så landskab og by kobles sammen. Strukturen er bevaret, mens bebyggelsen er ombygget eller i dårlig stand. 53 SANGSTRUP KLINT Smukt beliggende landingssted på toppen af de høje kalkklinter. Der er bevaret tre ældre, murede fiskerskure på stedet. Historisk har Hjembæk været adgangen til havet for områdets bønder og stedet har stadig en del fritidsfiskere. 54 GLATVED KALKINDUSTRI Kalkbrud og kalkværk etableret i Kalkværket er nedrevet. Ved stranden ligger udskibningsanlæg, og på vejen til bruddet ligger fire ens typehuse til arbejdere på værket. Der brydes stadig kalk og udskibningsanlægget er i drift.
17 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 55 LYNGBY Landsbyen bærer stadig præg af det gamle, slyngede vejforløb. Samtidig har den nye landevejs lige gennemskæring haft betydning for den senere byudvikling. Således opleves landsbyen opdelt med et vanskeligt aflæseligt udtryk. 56 ALBØGE Landevejen gennem Albøge er skærmet af en tæt husrække på nordsiden, mens det lavereliggende engareal på vejens sydside præges af mindre, tilbagetrukne gårde med tilhørende jord. Bystrukturen er velbevaret og tydeligt aflæselig. 57 ØRSTED Gammel landsby med stjerneform og senere oplandsby med småindustri og en tæt bykarakter omkring den befærdede nord-sydgående Rougsøvej med kro, hotel, forretninger og købmandsgårde. 58 FJELLERUP STRAND Stedet var fiskerleje med en række bygninger og anlæg i strandkanten, og blev senere et stort sommerhusområde og populær badestrand. De gamle bygninger har fået en rekreativ funktion som sommerhuse, kro og oplevelsesplads. 59 LYSTRUP STRAND Lystrup Strand var et af de første sommerhusområder i Norddjurs. Enkelte gamle træhuse er bevaret, bl.a. Amerikanerhuset fra Sommerhusene ligger tæt og åbent i det kuperede, marine forland.
18 S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 60 SELKÆR MØLLE Stort sommerhusområde beliggende i et skovområde ca. 8 km fra kysten. Sommerhusene er bygget i 1960 erne og frem og ligger på store tilvoksede grunde. Sommerhusbebyggelsens arkitektoniske sammenhæng er vanskeligt at aflæse. 61 ANHOLT HAVN Anholt Havn udgøres af lystbådehavnen samt færgelejet. Derudover rummer havnen redningsstation og forskelligartet skurbebyggelse, som vidner om den oprindelige erhvervshavn. Havneanlægget fremstår intimt og tydeligt afgrænset. 62 ANHOLT BY Øens eneste by. Landsbyen kendetegnes ved smalle grusveje, hvor husene er placeret i øst/vest-retning omkring kirken. De små anholterhuses gavle og haver ligger helt ud til vejene og afgrænser tydeligt vejforløbet. 63 ANHOLT FYR Fyrtårnet på Anholts nordøstlige spids og den tilhørende femlængede fyrmestergård danner sammen med stierne, havestue, hønsehus og das et unikt og uberørt kulturmiljø, solitært beliggende i Danmarks eneste ørken.
19 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19
20 S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI NORDDJURS KOMMUNE HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7) Ørsted Allingåbro Auning Grenaa KULTURMILJØETS VÆRDIER
21 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21 KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE NORDDJURS KOMMUNE HØJ (VURDERING 4-5) TURISME BOSÆTNING ERHVERV KULTURFORMIDLING KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE
22 S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER UDVALGTE KULTURMILJØER I NORDDJURS KOMMUNE ER FØLGENDE 5 KULTURMILJØER UDVALGT: VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Kulturmiljø nr. 44 ANHOLT FYR Kulturmiljø nr. 63 Ørsted Allingåbro SOSTRUP Kulturmiljø nr. 36 Auning Grenaa ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Kulturmiljø nr. 30 HOED KALKVÆRK Kulturmiljø nr. 8 UDVÆLGELSE
23 SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23 HOED KALKVÆRK Kulturmiljø nr. 8 Udvælgelsesgrundlag: Hoed Kalkværk er udvalgt på grund af kulturmiljøets mange velbevarede elementer. Kalkværket er et af de sidst fungerende kalkværker i Danmark og et vigtigt vidnesbyrd om kalkudvindingen og dens historiske udvikling, der har haft stor betydning på egnen. ALLINGÅBRO STATIONSOMRÅDE Kulturmiljø nr. 30 Udvælgelsesgrundlag: Allingåbro stationsområde er udvalgt på grund af det forholdsvis intakte stationsbymiljø med de bevarede stationsbygninger og skinneanlæg samt den omkringliggende bebyggelse fra stationsbyperioden i Hovedgaden og Jernbanegade. SOSTRUP Kulturmiljø nr. 36 Udvælgelsesgrundlag: Sostrup er udvalgt på grund af dets smukke beliggenhed og slottets imponerende hovedbygning med tilhørende allé, voldgrav, parkanlæg og avlsgård samt stedets store potentialer inden for turisme og kulturmidling. VOER-MELLERUP FÆRGESTEDER Kulturmiljø nr. 44 Udvælgelsesgrundlag: Transportvejen Voer-Mellerup er udvalgt på grund af de ydmyge færgesteders væsentlige kulturhistoriske og nutidige rolle som overfartssted over Randers Fjord samt dets høje potentialer inden for kulturformidling. ANHOLT FYR Kulturmiljø nr. 63 Udvælgelsesgrundlag: Anholt Fyr er udvalgt på grund af dets vigtige kulturhistoriske betydning for Anholt og skibsfarten i Kattegat sam kulturmiljøets potentialer inden for turisme og formidlingen af fortællingen om den isolerede fyrfunktion i et ufremkommeligt ørkenlandskab. UDVÆLGELSE
24 Screening af kulturmiljøer Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20, 8000 Aarhus C
NORDDJURS KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER NORDDJURS KOMMUNE
NORDDJURS KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER NORDDJURS KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer
Læs mereHOED KALKVÆRK. Kommune: Kategori: Emne i kommuneplan:
8 HOED KALKVÆRK Kalkværket set fra vejen med transportbånd til skaktovnen og kalkpladsen til højre Oversigtskort med Hoed Kalkværks forskellige elementer BESKRIVELSE Hoed Kalkværk blev grundlagt i 1936
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Læs mereScreening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLÆSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER LÆSØ KOMMUNE
LÆSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER LÆSØ KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede
Læs mereSAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE
SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereVESTHIMMERLANDS KOMMUNE
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE FEBRUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER VESTHIMMERLANDS KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer
Læs mereKRENGERUP. Assens Kommune Magt og Tro - Herregård Krengerup Hovedgårdsejerlav Kulturmiljø nr. 8 Ja Delvist offentlig adgang
8 KRENGERUP Hovedgård Slotspark Avlsgård Afgrænsning Det nyklassicistiske hovedgårdsanlæg og de symmetrisk placerede avlslænger I afgrænsningen af Krengerup indgår herregårdsanlæg, slotspark, funktionsbygninger,
Læs mereÆRØ KOMMUNE JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER ÆRØ KOMMUNE
JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER ÆRØ KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i
Læs mereNorddjurs Kommune Vandforsyningsplan
Bilag 4.5. beregning 2011-2017 2017 - Albertinelund Camping Vandværk 5.230 9.000 7.225 20 10 0 5 0 0 Albøge Vandværk 9.883 12.000 9.685 19 0 0 0 0 0 Allelev Vandværk 17.784 25.000 19.128 23 0 0 5 0 35
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.
Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var
Læs mereMORSØ KOMMUNE APRIL 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER MORSØ KOMMUNE
MORSØ KOMMUNE APRIL 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER MORSØ KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereNorddjurstrafik. Lokalkørsel
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2013 til 27. juni 2014 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereSLAGELSE KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SLAGELSE KOMMUNE
NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SLAGELSE KOMMUNE S. 2 S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede
Læs mereNorddjurstrafik. Lokalkørsel
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2009 til 25. juni 2010 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mereNorddjurstrafik. Lokalkørsel
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 15. august 2012 til 28. juni 2013 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereNorddjurstrafik. Lokalkørsel
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2014 til 26. juni 2015 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mereNorddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 18. august 2011 til 29. juni 2012 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereKulturmiljø - fra registrering til plan
Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2 Registrering/Analyse af professionelle
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereFAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE S. 2 SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER Arkitektskolen Aarhus sætter frem
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereNORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2008 til 26. juni 2009 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.
Læs mereFALDEFÆRDIGE BYGNINGER UDVALGSKRITERIER
INDSATSPULJEN 2010 3.7 mill. Finansieret af staten 1.0 mill. Fra eget budget Dato: 2. december 2009 Reference: Lars Holst Andersen Direkte telefon: 89594010 E-mail: lha@norddjurs.dk Journalnr.: FALDEFÆRDIGE
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereMulige byvækstområder
Baggrundsnotat Mulige byvækstområder Regionplan 2001 Nørre Djurs Kommune ÅRHUS AMT Liif".: Natur og Mi Ij ø f'" "., December 2001 \~ MULIGE BYVÆKSTOM RÅDER I REGIONPLAN 2001. Dette notat er et teknisk
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Lokalitet Anvendelse Kilde til oversvømmelse oversvøm (%) 2012/2112 Risikoområde 1 Grenaa
Læs mereFREDERIKSHAVN KOMMUNE
JUNI 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER FREDERIKSHAVN KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereSCREENING AF KULTURMILJØER METODE- VEJLEDNING
SCREENING AF KULTURMILJØER METODE- VEJLEDNING SCREENING AF KULTURMILJØER METODE- VEJLEDNING INDHOLD S.7 s.8 s.9 s.11 FORORD HVAD ER ET KULTURMILJØ METODENS FORMÅL METODENS PROCESFASER S.12 s.12 s.12 s.12
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereGrenå ,0 0,0 0,
2014 Renseanlægsskema Udskrevet den 04-06-2014 Side 1 Status Grenå 1.546 0,0 0,0 0, 0 1 Fornæs Renseanlæg JA MBNDK FK 52.836 0 0 1.546 0 0 0 2014 Renseanlægsskema Udskrevet den 04-06-2014 Side 2 Anholt
Læs mereAABENRAA KOMMUNE JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER AABENRAA KOMMUNE
JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER AABENRAA KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereFAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE S. 2 S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereLANGELAND KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER LANGELAND KOMMUNE
LANGELAND KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER LANGELAND KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereOversigt over udstedte alkoholbevillinger i Norddjurs Kommune
Oversigt over udstedte alkoholbevillinger i Norddjurs Kommune Hoed Kro Hoedvej 53 8444 Balle 1. maj 2015 Udvidet åbningstid til kl. 02.00 på fredage og kl. 01.00 på lørdage og søndage Restaurant Huset
Læs mereJAMMERBUGT KOMMUNE FEBRUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER JAMMERBUGT KOMMUNE
FEBRUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER JAMMERBUGT KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereHjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005
Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE
ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereTHISTED KOMMUNE FEBRUAR 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER THISTED KOMMUNE
FEBRUAR 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER THISTED KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereAnsøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab
Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNE FEBRUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER GULDBORGSUND KOMMUNE
FEBRUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER GULDBORGSUND KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder
Læs mereSØNDERBORG KOMMUNE JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER SØNDERBORG KOMMUNE
SØNDERBORG KOMMUNE JANUAR 2017 SCREENING AF KULTURMILJØER SØNDERBORG KOMMUNE S. 2 SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER Arkitektskolen Aarhus sætter frem til 2017
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereBilag 1, KU punkt 4
Bilag 1, KU 06.10.08 punkt 4 Kommunikationsplan for Kommuneplan09 Åbenhed, gennemsigtighed og dialog Dato: 19.09.2008 Reference: Kirsten Helby Direkte telefon: 89 59 40 75 E-mail: kirsten.helby@norddjurs.dk
Læs mereErrindlev og omegn - Området med den varierede natur
Errindlev og omegn - Området med den varierede natur På det det sydøstlige Lolland ligger Errindlev, Torslunde, Tågerup, Olstrup og Ringsebølle sogne. Afgrænset mod øst af motorvejen og Rødby og Rødbyhavn
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereODSHERRED KOMMUNE OKTOBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER ODSHERRED KOMMUNE
ODSHERRED KOMMUNE OKTOBER 016 SCREENING AF KULTURMILJØER ODSHERRED KOMMUNE S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer
Læs mereBilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand
Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKarakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder.
Karakterområde 7 Hevring kystlandskab Karakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder. Beliggenhed og afgrænsning
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereTemamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune
Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00 Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune 1 Dagsorden 1. Hvad er de overordnede statslige energipolitiske mål? 2. Hvad er vi som kommune
Læs mereDer indføres en rækkefølgebestemmelse for Papgrunden og GD-grunden
Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 Byer og landsbyer Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger Byer og landsbyer Faktuelle og redaktionelle ændringer Afsnittet
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereLandskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab
Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen
Læs mereKulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere