Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering
|
|
- Bertram Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne. Disse er højst sandsynligt dannet efter kraftige regnskyl eller smeltevand fra mulige gletschere eller snedækkede områder. Vinderosion: Ses igen på toppen af det såkaldte højlandsplateau. Et bjergområde, hvor toppen af bjergene i første omgang slides til nogle U-formede dale, som er kendetegnet for gletschere eller evig sne. Derefter begynder smeltevandet at løbe ned ad bjergsiderne og danne vandfald og små V-formede dale, efterhånden som de samler sig til små bifloder. Disse pløjer sig igennem nedfaldne materialer fra de nedslidte bjerge.til den store flod, der løber nederst i landskabet. Nedfaldne materialer nederst ved et bjerg, kaldes for en tallus. Den blå linie, i billedet, markerer gennemsnits vandstanden i floden, og i floden kan der ses tydelige tegn på aflejringer eller sedimenteringer. Vanderosion: Havet æder sig ind i landet og laver såkaldte udhæng i jordskorpen, som så senere falder ned i havet. Herefter transporteres den nedfaldne jord med havstrømme, indtil strømforholdene tillader at det transporterede materiale kan falde til bunds og aflejre sig ( sedimentere ). På jordoverfladen sker sandsynligvis en nedslidning af overfladen, forårsaget af blæsten Vinderosion. Vanderosion: Igen er det fortrinsvis havet der ødelægger og nedslider, i ovenstående billede klippeskrænterne. Da klippen består af forskellige materialer, vil nedslidningen (erosionen) være afhængig af hårdheden af de forskellige materialer, som klippen er opbygget af. Vinderosion: Vinden spiller her en vigtig faktor i nedslidningen. Det kan bl.a. ses af de striber der forekommer i klippen. I Danmark ses denne type for nedbrydning især på Bornholm.
2 Vanderosion: Kraftige regnskyl efter en periode med tørke, som har gjort jorden tør og sprækket, gør at regnvandet får mulighed for at erodere jorden mere arret end ellers. De manglende rødder fra vegetation, gør erosionen endnu kraftigere. Vanderosion: Havet æder sig ind i landet. Den hurtige nedbrydning af klinten skyldes også vegetationens rodnet og menneskeskabte rørledninger (kloak og Elnet). Herefter transporteres den nedfaldne jord med havstrømme, indtil strømforholdene tillader at det transporterede materiale kan falde til bunds og aflejre sig ( sedimentere ). Ovenstående billede er fra Vesterhavet, hvor kystlinien kaldes en udligningskyst. Den slides ned et sted og opbygges igen et andet sted. Det bevirker at kystlinien skifter udseende hele tiden. Vanderosion: Den sandede jord i Vestjylland - er mere nedbrydelig end almindelig morænejord, og tilbøjelig til at eroderes i dybden. Er der yderligere tilstedeværelse af dyr, som har lavet gang- eller stisystemer, er risikoen for nedstyrtninger forøget. Erosionen på ovenstående billede er højst sandsynligt dannet efter en periode med meget regn, og en periodisk å er dannet. Det tyder bundmaterialerne på, hvor der, udover sedimenterne, kan spores tegn på rindende vand. I ørkenområder findes periodiske floder, som kaldes en wadi Vanderosion: Efter perioder med megen regn får kalk- eller kridt-klinter, en tendens til at skride. Det kan eksempelvis være at der forekommer lag med ler. Når regnvandet siver ned i klinten og møder det vandstandsende lerlag, bliver leret glat og kalk- eller kridtlaget glider simpelthen nedad på lerlaget. Sådan type erosion kan vi se i Danmark ved bl.a. Møns klint og den jyske moler-klintestrækning.
3 Vinderosion: Et område som er fremkommet efter en land-hævning, sænkning eller foldning bliver, i toppen og siderne eroderet af vinden. Sand- og støvpartikler i luften slider i klippen, på samme måde som et sandpapir slider på et stykke træ. Rødderne fra evt. træbevoksning laver spalter i klippen, forøger forvitringen. Evt. frost eller store temperaturvariationer vil gøre forvitringen hurtigere. Grand Canyon i USA er et specielt landområde. Det menes at det tidligere har været et såkaldt floddelta, og ved en senere landhævning har det rejst sig op i landskabet. Man har dannet denne teori efter mange fund af marine aflejringer. F.eks. muslingeskaller eller andre rester fra organismer der lever i vand. I bunden af det enorme kløftsystem, skærer flodsystemer sig gennem og gør området dybere. På siderne og overfladen er vinden dog med til at slide i samme retning. Erosion opleves ikke kun ude i naturen. Ovenstående billede er et nærbillede af en husmur. Her har forskellige vejrtyper slidt sig ind i hhv. mursten og mørtel. I byområder er nedbrydningen af bygninger og konstruktioner forværret ved den megen forurening der forekommer her. Et begreb som syreregn er også med til at nedslide jorden. Ikke kun i befolkede områder, men også i naturområder langt fra civilisationen, da partikler fra industrirøg føres med vindsystemerne i vores atmosfære, og ved kontakt med vand deroppe, kan der dannes forskellige typer af sur regn. Syreregn er især skyld i ødelæggelse af skovområder rundt omkring på Jorden.
4 Fox gletscheren i New Zealand har arbejdet sig ned gennem landskabet og aflejrer de medbragte sedimenter for enden af gletschertungen. De store stenblokke og klippestykker ligger i udkanten og de større sten lægger sig foran. Smeltevandet fører derefter mindre sten, grus, sand, silt og ler videre nedad i smeltevandsfloder. I Danmark er der ofte en randmoræne foran en gletschertunge. Her har isen arbejdet som en slags bulldozer, og presset de underliggende lag op i folder. Morænejord er jord som er aflejret fra en gletscher, og som er præget af, at de forskellige materialer ligger i uorden. Har der, i gletscherens bund, været en slags rør, hvor der var strømmende smeltevand ( tunneldal ), kunne der dannes en såkaldt ås. En aflang bakke med lagdelte sedimenter. En ås blev dannet i flodsystemet, når mere stillestående vand gav mulighed for en sedimentering. Billedet nedenfor er også fra New Zealand. Her ses en tydeligt U-formet dal, som er et kendetegn på et landskab, hvor gletscheren har bevæget sig og slidt i de omkringstående klipper. I disse klippesider vil også kunne se såkaldte skurestriber. Striber som isen har sat i klippen.
5 Tydelig sedimentering i mange forskellige lag, der hver vidner om oprindelse og evt. dyre/planteliv. Sedimenterne har aflejret sig i forskellige perioder, da der tydeligt ses forskel på størrelserne af de forskellige fragmenter (materialer). Almindelige regler for aflejringer: Først falder de tungeste til bunds og sidst de letteste, kan ses at have foregået mindst to gange. Endnu en tydelig sedimentering i mange forskellige lag, der hver vidner om oprindelse og evt. dyre/planteliv. Aflejringerne er også foregået mindst to gange., og imellem disse perioder ses tydelige spor fra en geologisk aktivitet, eksempelvis en foldning, og derefter en ny sedimentering. En sandjord m. lagdeling, hvor der længere nede kan påvises en tsunami aktivitet. Her ligger højst sandsynligt rester af koraller og planterester, der oprindeligt har levet7vokset på havbunden, og er med en kæmpebølge, skyllet langt ind i landet. Her er endnu engang tydelige spor af forskellige aflejringer, og da de tilmed står lodret, vidner det om en voldsom geologisk aktivitet. Enten en kraftig foldning eller en sænkning/hævning og foldning. Billedet kan måske også vise en kalk/kridt klint, hvor de stribede aftegninger kan være nedsivet vand. Det kan ofte give klipper en anden farve.
6 De tidligere sedimenteringer, som har vist geologisk aktivitet, har alle været noget der senere bliver til sediment bjergarter. Billedet ovenover kan være et eksempel på metamorfe bjergarter, som i en voldsom geologisk tidsalder har været voldsomt meget under tryk og varme. Her får det mulighed for at krystallisere sig og ændre struktur og form. Ydermere kan der også have været en foldning i perioden. En vulkan set ovenfra. I krateret kan man se tydelige aflejringer fra kratersøens forskellige vanddybder. Oppe fra kraterkanten ( Calderaen ) kan man se de forskellige magmatiske bjergarters strømme og bevægelser. Disse kan man kalde ribber. Store ar i jordklodens skorpe. Disse ar kaldes brudlinier eller forkastninger, og opstår i forbindelser med især jordskælv. Her forstærkes de bevægelser som den almindelige pladetektonik i forvejen gør med kontinenterne og oceanpladerne. Billedet til venstre er San Andreas forkastningen i Californien USA. På den venstre side af forkastningen bevæger jordskorpen sig mod nord med 5 cm om året, mens den højre side bevæger langsommere. Forkastningen er 1000 km lang og nogle steder 15 km. dyb. Billedet til højre er et satellitbillede over Østafrika. Victoriasøen ses i bunden venstre side og oppe ses det Røde Hav. Gennem landskabet ses en kæmpe forkastningslinie, der engang har pløjet sig opad, og i dag forstærkes kræfterne så meget, at den østlige spids af Afrika, kaldet Afrikas Horn, er ved at løsrive sig fra resten af Afrika. Brudbjergene og gravsænkningerne langs denne forkastningslinie, kaldes for The Great Rift Valley.
7 En lille del af The Great Rift Valley. Billedet er taget fra Tanzania siden og man kigger mod vest. Ind mod Congo. Andre dele af denne enorme forkastningszone er Victoriasøen og vulkanerne Kilimanjaro og Mt. Kenya. Landskabsformer under jorden kan antage fantastiske former. Her er det såkaldte drypstenshuler. Det nedsivne vand indeholder kalk og når det så kommer til at hænge i dråber, bliver det overmættet og begynder at krystallisere sig. Drypstene kan både vokse oppefra og nedefra. I Danmark har vi sådanne huler i f.eks. Mønsted minerne i Jylland.
Istider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereEksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste
Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereKlasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start VAND. Samtal om drikkevand, evt. i turistlande.
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereAT synopsis, april 2009. Fag: oldtidskundskab + naturgeografi. Rejser. Nilens gåder
AT synopsis, april 2009 Fag: oldtidskundskab + naturgeografi Rejser Nilens gåder 1. Indledning og problemformulering: Denne synopsis handler om Nilen og kombinerer de to fag oldtidskundskab og naturgeografi
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereGIS-øvelse i pladetektonik
GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereBygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1
Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt
Læs mereÅrsplan geografi, ældste klasse 2012-2013
Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereØvelse: Pladetektonik
Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mere- ferieparadis for vulkanelskere
Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereÅrsprøve i matematik 1y juni 2007
Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25
Læs mereSy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang
Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mere