Beskatning af personalegoder

Transkript

1 Cand. Merc. Aud. Lone Dalsgaard (280647) Erhvervsjuridisk institut Birgitte Thomsen (285021) Kandidatafhandling Vejleder: Jesper Bierregaard Beskatning af personalegoder - med fokus på konsekvenserne af den udvidede indberetningspligt Handelshøjskolen i Århus 1. juni 2011

2 Summary The purpose of this thesis is to analyse the legal framework concerning fringe benefits. In addition to this the expanded reporting requirements adopted in Forårspakken 2.0 will be highlighted through two surveys. Finally, the implications of the Bill from April 27 will be analysed. The general rule in Danish tax law is that fringe benefits are taxable according to Statsskatteloven (SL) 4. This states that the employee must pay taxes from the total annual income consisting of money or goods with a monetary value. This is further clarified in Ligningsloven (LL) 16, subsection 1, which states that fringe benefits are taxable for the employees and valued at market prices. This means that the fringe benefits, which employees receive, are taxable although the goods have a small value. To this rule there are several exceptions. The first is LL 16, subsection 3. This paragraph states that fringe benefits with a total value below DKK are tax free if the benefits primarily are at the employee s disposal in their line of work. The second exception is that some benefits are not valued at marked price, but has a solid tax base. These are called partially taxable goods and have a fixed tax base. This may be an advantage for employees depending on the goods market price. Examples of partially taxable goods are the multimedia taxation. This was introduced as part of the Forårspakke 2.0 and has been in-force since January This means that a person who has got one or several multimedia objects to his disposal at the expense of the employer will have to pay taxes of a fixed amount of DKK per year. The third exception is the several fringe benefits are tax-free. For example are health care schemes tax-free because of LL 30, which contains the conditions for the tax exemption. Employer-paid education can also be a tax-free benefit, if the conditions in LL 31 are met. It is also possible for some benefits to be tax-free according to Personaleplejefritagelsen. This requires that goods must be of negligible value, given by the employer as part of a general personnel policy. This means that goods like coffee at work and Christmas parties are tax-free benefits. It is also possible to obtain tax exemption status because of certain practices. This applies to occasional gifts. It is estimated that it may be difficult to judge when a fridge benefit is taxable as there are many exceptions to the general rule. Side 1 af 2

3 In 2010 the obligation to report most of the taxable fringe benefits was assigned to the employer. This has led to some criticism, as this lead to a heavy workload for the employer. Through an investigation by the Søndagsavisen, it was confirmed that the expanded reporting obligation has major consequences. This was further confirmed in a questionnaire survey prepared by the authors of this thesis. The questionnaire survey showed that reporting requirements have resulted in a decrease in the level of fringe benefits. Further, it appeared that employers have used many resources to comply with the expanded reporting obligation. It also showed in directly that many employers find it difficult to assess whether fringe benefits are taxable or tax-free. On April 27 th a bill was submitted as a result of the criticism, which will change the expanded reporting obligation. The bill introduces a triviality limit of DKK, which means that smaller fringe benefits will be tax-free. If the limit is exceeded, it is the employee s obligation to report this while it still is the employer who must report the tax on separate fringe benefits whose value exceed DKK. Additionally the bill suggests that sponsor-tickets will be tax exempt for the employee. If the new bill is adopted it will mean that there will be another exception to the general rule. Although it is expected that the new bill will bring joy, it can also mean that the rules about when an asset is taxable may seem even more opaque. It is estimated that the employees are facing a very difficult task, since it now is primarily their responsibility to know the rules and report taxable fringe benefits. Side 2 af 2

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFHANDLINGENS STRUKTUR AFGRÆNSNING HVORNÅR ER PERSONALEGODER SKATTEPLIGTIGE HOVEDREGEL Det skatteretlige indkomstbegreb Ligningsloven Værdiansættelse Ad hoc goder GODER OMFATTET AF BAGATELGRÆNSEN Beklædning Avis Afgrænsningsproblematikker DELVIS SKATTEPLIGTIGE GODER Multimediebeskatning Omfattede personer Hvilke multimedier er omfattet af reglen Telefon Computere Datakommunikation via internetforbindelse Flere multimedier af samme art Vurdering af hvornår det er stillet til rådighed for privat brug Undtagelse 1 arbejdsmobiltelefoner Undtagelse 2 tjenesterejse Undtagelse 3 computer med særligt programmel til hjemlån Undtagelse 4 multimedier med begrænset anvendelse Undtagelse 5 frivillige Undtagelse 6 arbejdsgiver betalt uddannelse Arbejdsgiverens forpligtigelser Afgrænsningsproblematikker SKATTEFRIE GODER Firmaarrangementer DHL- stafetten Tilskud til personaleforeninger Uddannelse og kurser Omfattede personer Privat karakter Omfattede ydelser Sundhedsbehandling Side 1 af 2

5 Skattefri sundhedsbehandlinger jf Krav om generel personalepolitik Krav om henvisning til behandling Skattefri sundhedsbehandling jf. praksis Skattefri sundhedsordninger jf. personaleplejefritagelsen Jule- og nytårsgaver Lejlighedsgaver Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer Afgrænsningsproblematikker DELKONKLUSION DEN UDVIDEDE INDBERETNINGSPLIGT INDBERETNINGSBEKENDTGØRELSEN KONSEKVENS AF DEN UDVIDEDE INDBERETNINGSPLIGT PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSER Fald i personalegoder Ad hoc belønninger Julegaver Lejlighedsgaver Tilskud til fester Fald i sundhedsydelser Sportsarrangementer Multimedie Personaleforening Administrativ byrde Omkostninger ved den administrative byrde Omgåelse af indberetningspligten FORMÅL OG FORVENTEDE KONSEKVENSER KONTRA FAKTISKE KONSEKVENSER DELKONKLUSION LOVFORSLAG NR. L NY BAGATELGRÆNSE PÅ KR SPONSORBILLETTER ÆNDRING I INDBERETNINGSPLIGTEN REGERINGENS FORVENTEDE KONSEKVENSER AF LOVFORSLAGET LOVFORSLAGETS PÅVIRKNING PÅ DE VALGTE PERSONALEGODER KONSEKVENS AF L 196 PÅ BAGGRUND AF SPØRGESKEMAET Administrativ byrde Omfang af personalegoder NY UNDTAGELSE TIL LL DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATURLISTE Side 2 af 2

6 1. Indledning Mange medarbejdere i det danske erhvervsliv modtager jævnligt personalegoder. Det er eksempelvis ikke unormalt, at en medarbejder får en telefon stillet til rådighed eller modtager et par flasker vin, fordi man har ydet et ekstra stykke arbejde eller har jubilæum. Da Danmark sammenlignet med andre OECD lande 1, har et meget højt skattetryk, kan skattefrie personalegoder være et attraktivt alternativ til at supplere løn. Arbejdsgiveren kan have flere grunde til at give sine medarbejdere lidt ekstra ud over lønnen. Det kan være en måde til at motivere medarbejderne til yde en ekstra indsats, da langt de fleste vil blive glade for et ekstra gode udover deres løn. En anden grund kan være, at arbejdsgiverne gerne vil tiltrække samt fastholde dygtige medarbejdere ved at differentiere sig fra andre arbejdspladser, eksempelvis ved at tilbyde en gratis sundhedsforsikring og gratis motionsrum på arbejdspladsen. Uanset hvilken motivation der ligger til grund for arbejdsgiveren, er det dog et krav for at den ønskede effekt opnås, at de givne goder har en skattemæssig fordel for medarbejderen. Fordelen kan opnås hvis godet er delvis skattepligtigt eller skattefrit. Derfor et det vigtigt, at arbejdsgiveren og medarbejderen ved, hvornår et gode enten er skattepligtigt, delvis skattepligtigt, eller hvornår det er skattefrit. Som udgangspunkt er personalegoder skattepligtige jf. statsskatteloven (SL) 4, hvilket yderligere er præciseret i ligningsloven (LL) 16. Hertil findes der dog en lang række undtagelser både i lovgivningen og i praksis. Dette kan gøre sondringen mellem skattepligtige, delvis skattepligtige og skattefrie goder meget uoverskuelig, hvilket kan resultere i, at arbejdsgiveren fravælger at give personalegoder, eller at reglerne bevidst eller ubevidst ikke bliver overholdt. Det blev endnu mere vigtigt for arbejdsgiveren, at kende grænserne mellem skattepligtige og skattefrie goder, da forårspakken 2.0 trådte i kraft pr. 1/ Denne medførte, at det nu er arbejdsgiveren, som skal indberette en række personalegoder, hvis de er skattepligtige. Denne nye udvidede indberetningspligt skabte en større debat, da mange mente, at det ville få uhensigtsmæssige store konsekvenser for arbejdsgiverne, idet de blev nødsaget til at holde styr på hvilke goder de enkelte medarbejdere har modtaget og herefter havde løbende pligt til at indberette de skattepligtige personalegoder. Efter vedvarende kritik mod bestemmelserne i forårspakken fremsatte skatteministeren et lovforslag, L 196 2, hvor regeringen og socialdemokraterne blev enige om at indføre en ny bagatelgrænse, Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, fremsat d. 27. april 2011 Side 1 af 94

7 således at personalegoder fra arbejdsgiveren ikke skal beskattes, hvis goderne samlet har en værdi under kr. 3. Desuden ønskes der også med det nye lovforslag, at afskaffe arbejdsgiverens indberetningspligt i forhold til den nye skattefrie bagatelgrænse. Herudover vil skattepligten for nogle personalegaver blive ændret. Selvom det nye lovforslag generelt er blevet modtaget meget positivt, medfører det dog også at virksomhederne og medarbejderne skal sætte sig ind i et nyt regelsæt, hvis det bliver vedtaget. Da reglerne omkring personalegoder i forvejen kan virke uoverskuelige, kan lovændringen derfor medføre yderligere udfordringer Problemformulering Det er vigtigt for både arbejdsgiveren og medarbejderen at vide, hvornår et personalegode er henholdsvis skattepligtigt, delvis skattepligtigt og skattefrit. Da disse regler ofte volder store problemer for arbejdsgivere og lønmodtagere, har denne afhandling til formål at undersøge følgende hovedspørgsmål, med dertilhørende underspørgsmål: Hvornår er et personalegode henholdsvis er skattepligtigt, delvis skatteskattepligtigt eller skattefrit? o På hvilket grundlag er personalegoder skattepligtige, delvis skattepligtige eller skattefrie? o Hvilken fortolkning af lovgrundlaget har praksis medført? o Hvor er afgrænsningen, mellem skattepligtige, delvis skattepligtige og skattefrie, svær at vurdere? Ved indførsel af forårspakken 2.0 blev der foretaget markante ændringer i indberetningspligten af personalegoder. Afhandlingen har derfor yderligere til formål, at analysere denne indberetningspligt gennem følgende hovedspørgsmål, med dertilhørende underspørgsmål: Hvilke konsekvenser har den udvidede indberetningspligt medført? o Hvad var formålet med den udvidede indberetningspligt? o Har den udvidede indberetningspligt medført fald i personalegoder og i givet fald hvilke? o Hvilken betydning har den udvidede indberetningspligt haft for virksomhedernes administrative arbejde? o Har den udvidede indberetningspligt haft den ønskede effekt? Efter vedvarende kritik har skatteministeren den 27. april 2011 fremsat et nyt lovforslag som påvirker regler for indberetning og beskatning af personalegoder. Afhandlingen har derfor yderligere til 3 Side 2 af 94

8 formål, at analysere dette lovforslag gennem følgende hovedspørgsmål, med dertilhørende underspørgsmål: Hvilken betydning har L 196? o Ændrer L 196 på hvornår et personalegode er skattepligt? o Ændrer L 196 på hvem der skal indberette et personalegode? o Hvilken effekt forventes det at L 196 vil få? 1.2. Metode Til besvarelse af hvornår et personalegode er henholdsvis skattepligt, delvis skattepligtig, eller skattefrit og de dertilhørende problemstillinger, tages der udgangspunkt i den juridiske metode. Ved juridisk metode forstås den fremgangsmetode som domstolene og enhver anden, der tager stilling til et juridisk problem følger 4. Grundstrukturen heri er, at der skal foretages et valg af retligt materiale, valg af fakta og valg af konklusion. Til løsning af et juridisk problem tages der således udgangspunkt i retskilderne, dvs. det retlige materiale, hvorefter de faktiske omstændigheder benyttes til at komme frem til en løsning. I Norden er der enighed om, at opdele retskilderne i fire grupper, lovgivningen, retspraksis, sædvaner og forholdets natur. Som udgangspunkt findes der dog ingen hierarki mellem disse retskilder, hvilket betyder at domstolene i praksis kan fravige en lovbestemmelse hvis en anden retskilde tillægges større værdi. Det er dog et uskrevet prioriteringsprincip, at lovgivningen har øverst prioritet 5. Til fortolkning af lovgivningen findes to overordnede fortolkningsteorier. Der findes subjektiv fortolkningsteori, hvor man fortolker ud fra lovmotiverne og der findes objektiv fortolkningsteori, hvor der fortolkes ud fra lovens ordlyd. Der findes ingen regler om hvilken teori, der skal følges, og såvel lovmotiverne og lovens ordlyd tillægges derfor værdi. I praksis har man dog foretaget en vis prioritering, hvilket betyder, at der ved fortolkning først og fremmest lægges vægt på lovens ordlyd og herefter lovens klare forarbejder 6. I afhandlingen skal der ikke tages stilling til et konkret juridisk problem, som domstolene typisk gør. Afhandlingen vil derimod benytte den juridiske metode til mere generel sondring af, hvornår et personalegode er henholdsvis skattepligt, delvis skattepligtig, eller skattefrit. Sondringen foretages ved at benytte retskilderne og derved få en forståelse af de grænser, der findes i lovgivningen og gennem retspraksis. 4 At tænke juridisk, side 3 5 At tænke juridisk, side Lærebog om indkomstskat, side 134 Side 3 af 94

9 For at vurdere problemstillingerne vedrørende konsekvenserne med indberetningspligten, tages der udgangspunkt i lovforslagene L og L 196, eksperters udtalelser samt undersøgelser på området. Der vil blive benyttet to undersøgelser, hvoraf den ene er kvantitativ og den anden er kvalitativ. Den kvantitative undersøgelse er en statistisk undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet, IFO 8, på vegne af Søndagsavisen. Denne undersøgelse er ikke offentliggjort, men fremskaffet efter kontakt med journalisten 9, hvorfor undersøgelsen også er vedlagt som bilag 1. Undersøgelsen tager udgangspunkt i jobportalen Ofir.dk Jobbarometer, der er en kvartalsvis undersøgelse af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Her er der et fast og repræsentativt panel på ledere i danske virksomhederne med over 10 ansatte. Da der her er et repræsentativt panel, forventes det, at undersøgelsen til Søndagsavisen også omfatter repræsentative respondenter. Undersøgelsen til Søndagsavisen omfatter i alt 640 besvarelse, hvoraf 485 er private virksomheder og 155 er offentlige virksomheder 10. Ovenstående er eneste information omkring respondenterne og undersøgelsen i øvrigt, derfor må der foreligge en vis kildekritik. Da undersøgelsen til Søndagsavisen er uddrag af en større undersøgelse, kendes den oprindelige udformning og omfang ikke. På denne baggrund vides det ikke, hvordan virksomhederne er blevet spurgt, hvor lang besvarelsestid de har haft, og om de har forstået spørgsmålene. Da undersøgelsen er foretaget af et professionelt analyseinstitut vurderes det dog, at undersøgelsen er af høj kvalitet, og derfor kan benyttes i afhandlingen. Den kvalitative undersøgelse er et spørgeskema udarbejdet og udsendt af opgaveskriverne. Spørgeskemaet er udsendt til 50 danske virksomheder udvalgt med baggrund i top1000-listen, der er udarbejdet i samarbejde med KPMG 11. Der er taget udgangspunkt i de største af virksomhederne, målt på omsætning, hvoraf der er valgt 25 virksomheder med over 250 ansatte samt 25 virksomheder med under 250 ansatte. Denne spredning er valgt, da det formodes, at virksomheder af forskellig størrelse, målt på antal ansatte, kan have forskelligartet holdning og konsekvenser vedrørende emnerne, personalegoder og indberetningspligt. De udvalgte virksomheder er kontaktet telefonisk, for at få kontaktoplysninger på den ansvarlige for personalegoder, hvorefter denne har modtaget spørgeskemaet på . Spørgeskemaet er bygget op af 5 åbne spørgsmål. Der er valgt at stille åbne spørgsmål, så virksomhederne har mulighed for at komme med konkrete eksempler på deres erfaringer med reglerne. Da undersøgelsen ikke skal benyttes på statisk vis, men derimod som konkrete eksempler, der kan understøtte de konsekvenser indberetningspligten har haft for virksomhederne, vurderes denne ud- 7 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love, fremsat d. 22 april Instituttet for Opinionsanalyse A/S 9 Journalist fra Søndagsavisen, Steen Valgreen-Voigt 10 Bilag 1 (side 1 i undersøgelsen) 11 Side 4 af 94

10 formning at være mest hensigtsmæssig. For at gøre spørgeskemaet overskueligt og derved opnå flere besvarelser, er der valgt et forholdsvis kort spørgeskema med 5 spørgsmål. Ud af de i alt 50 virksomheder er der modtaget 24 svar, heraf ønsker 6 virksomheder ikke at deltage. De øvrige 18 besvarelser fordeler sig på 11 svar fra virksomheder med over 250 ansatte og 7 svar fra virksomheder med under 250 ansatte. Da langt de fleste virksomheder ikke ønsker deres navn nævnt, er der i afhandlingen valgt at angive alle virksomhederne med anonyme betegnelser, virksomhedernes identitet er dog kendt af opgaveskriverne. Som bilag 2 er vedlagt et eksempel på spørgeskemaet samt et bilag 3 med tabel over virksomhedernes besvarelser Afhandlingens struktur HO: LL 16 U: Bagatelgrænse på kr. U: delvis skattepligt U: Skattefrie goder Den udvidede indberetningspligt Lovforslag nr. L 196 Konklusion Kilde: egen fremstilling Ovenstående figur viser den struktur, der anvendes i afhandlingen. Første hovedspørgsmål i problemformuleringen besvares i afsnit 2 ud fra en analyse af hovedreglen og de tre tilhørende undtagelser. Til brug for besvarelse af hovedspørgsmålet vil forskellige udvalgte personalegoder blive inddraget. Det andet hovedspørgsmål vil blive besvaret i afsnit 3, gennem en analyse af den udvidede indberetningspligt. I denne analyse vil vurderinger fra afsnit 2 blive anvendt i forhold til at vurdere konsekvenserne af den udvidede indberetningspligt. Det tredje hovedspørgsmål bliver analyseret i afsnit 4. I dette afsnit benyttes konsekvenserne vurderet i afsnit 3 til at analysere effekten af Side 5 af 94

11 lovforslag nr. L 196. Derudover benyttes analysen fra afsnit 2 til at vurdere ændringer i reglerne vedrørende personalegoder. Til slut vil de tre hovedspørgsmål med dertilhørende underspørgsmål blive besvaret i konklusionen Afgrænsning Afhandlingen har til formål at vurdere hvornår personalegoder er skattepligtige af markedsværdien, samt hvornår personalegoder er omfattet af en undtagelse. Herunder vil en række udvalgte personalegoder blive analyseret. Grundet opgavens omfang er det ikke muligt at analysere alle relevante personalegoder, men der er i stedet udvalgt goder, som kan høre under de forskellige undtagelser. I forhold til hovedreglen vil ad hoc goder blive analyseret, da skattepligten af denne type personalegode ofte bliver misforstået og har været et aktuelt emne siden indførslen af den udvidede indberetningspligt. Generelt er de udvalgte personalegoder blevet valgt fordi disse goder bliver nævnt i både undersøgelsen fra Søndagsavisen og spørgeskemaundersøgelsen. Undtagelsen vedrørende bagatelgrænsen på kr. vil analysere personalegoderne beklædning og fri avis. Beklædning er valgt, da dette gode ofte er brugt i mange virksomheder. Ligeledes vurderes det at fri aviser et ofte benyttet personalegode, hvor SKAT desuden i foråret 2011 har udsendt et styresignal, som samler praksis omkring beskatning af fri avis. Til undtagelsen om delvise skattepligtige personalegoder er multimedier blevet udvalgt. Dette skyldes, at multimediebeskatningen er relativ ny og det er derfor relevant at undersøge, hvordan loven er blevet fortolket. Desuden vurderes det at multimedier er et meget udbredt gode, og påvirker således mange mennesker. Den sidste undtagelse til hovedreglen, er de skattefrie goder. Som eksempel på goder der kan blive skattefrie grundet en konkret bestemmelse er uddannelse og sundhedsbehandlinger. Yderligere er fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer samt lejlighedsgaver og jule-nytårsgaver blevet udvalgt, da undersøgelserne konkret viste, at virksomhederne generelt har svært ved at adskille gaver som skal indberettes, fra gaver som er skattefrie. Grundet forvirring omkring beskatning af firmaarrangementer vil disse blive analyseret, specielt med fokus på DHL-stafetten. Yderligere vil tilskud til personaleforeninger blive analyseret, da dette gode har mange uafklarede problemstillinger. Afhandlingen vil ikke behandle forskellen mellem private og offentlige virksomheder og vil derfor kun analysere konsekvenserne af indberetningspligten for private virksomheder. Gennem afhandlingen vil begrebet SKAT blive brugt om alle skatteretlige organer, såsom ligningsrådet og skatterådet. Yderligere vil afhandlingen ikke forholde sig til momsrelaterede problemstillinger. Side 6 af 94

12 Det er ikke afhandlingens formål, at forholde sig til det konkrete beskatningsgrundlag eller værdiansættelse. Dette vil derfor kun blive omtalt i forhold til teorien. Afhandlingen har skæringsdato mandag den 16. maj og vil derfor ikke behandle informationer eller afgørelser efter denne dato. 2. Hvornår er personalegoder skattepligtige Det er vigtigt for både arbejdsgiver og lønmodtager at vide, hvornår et givet personalegode er skattepligtigt. Dette indebærer dog først, at et gode kan kategoriseres som et personalegode. Generelt er personalegoder goder, som har en økonomisk værdi og som ydes af arbejdsgiveren til medarbejderen, som bruger godet privat, eller for visse goder, blot har det til rådighed for privat brug 12. Personalegoder dækker således i et eller andet omfang et privat behov. Derved kan arbejdsredskaber og andre hjælpemidler, som udelukkende er stillet til rådighed for arbejdets udførsel ikke anses som personalegoder. Opfylder et gode de ovenstående karakteristika, og derfor er et personalegode, vil dette som udgangspunkt være skattepligtigt jf. LL 16, stk. 1 og personalegodet skal beskattes til markedsværdien. Dog gælder det for en lang række goder, at de under visse betingelser kan blive, enten delvis skattepligtige eller skattefrie og således komme ind under en undtagelse. Det er vigtigt for arbejdsgiveren, at kende alle disse undtagelser, således at reglerne udnyttes bedst muligt. Dette kræver yderligere, at man kender de afgrænsninger, som ligger mellem de forskellige undtagelser. HO: LL 16 Personalegoder der er skattepligtige af markedsværdien U: Bagatelgrænse på kr. Skattepligtige goder der bliver skattefrie hvis de er omfattet af bagatelgrænsen U: delvis skattepligt Goder der bliver beskattet af en nærmere fastsat værdi U: Skattefrie goder Goder der gennem lovgivning eller praksis er gjort skattefrie Kilde: egen fremstilling 12 CIR nr. 72 af 17. april 1996, pkt Side 7 af 94

13 Ovenstående figur illustrerer hovedreglen for personalegoder, samt de undtagelser som personalegoder kan høre under. Med udgangspunkt heri, vil de følgende afsnit analysere hovedreglen og de tre undtagelser samt analysere udvalgte personalegoder indenfor de tre undtagelser Hovedregel I de følgende afsnit vil hovedreglen, om at personalegoder er skattepligtige blive analyseret. Først vil indkomstbegrebet i statsskatteloven blive kommenteret med henblik på at fremhæve de elementer heri, som relaterer sig til beskatning af personalegoder. Herefter vil ligningslovens 16 blive analyseret, da denne præciserer hovedreglen. Efterfølgende vil ad hoc goder blive belyst, da denne type personalegode følger hovedreglen om at personalegoder er skattepligtige Det skatteretlige indkomstbegreb Den første permanente lov om indkomst- og formueskat blev indført i 1903 og var et udtryk for en større skattereform, der medførte at indkomster og formuer var skattepligtige uanset erhverv og geografiske forhold 13. Den nugældende grundstamme i det danske indkomstretlige system er statsskatteloven fra Oprindeligt bestod denne lov af 53 paragraffer, der udtømmende fastlagde reglerne for indkomstbeskatning 14. Langt de fleste regler er dog blevet ophævet, eller flyttet til de mange speciallove. Tilbage står praktisk talt kun 4-6, men disse paragraffer udgør stadig rygraden i dansk skattelovgivning. SL 4-6 udtrykker et nettoindkomstprincip. Indtægterne afgrænses gennem et samspil af SL 4 og 5. 4 fortæller bredt, hvad der er skattepligtigt og der gives herefter en række eksempler på skattepligtige indtægter. Da det blot er eksempler, er 4 ikke udtømmende og skal derfor læses i sammenhæng med 5. Denne indeholder en negativ begrænsning af det meget brede indtægtsbegreb som gives i 4, og vedrører primært værdistigninger på formuegoder. 6 udtrykker hvilke udgifter, der skal fradrages i den skattepligtige indkomst. SL 4 indeholder nogle væsentlige systembærende principper og lyder som følgende Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. Det kan således læses ud fra paragraffen, at man bruger et årsindkomstprincip, da det er de samlede årsindtægter, der udgør den skattepligtige indkomst. Ligeledes fremkommer globalindkomstprincippet, da der står at indtægter er skattepligti- 13 Skatteretten 1, side Skatteretten 1, side 45 Side 8 af 94

14 ge hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det fremgår af ordlyden i 4, at indkomsten skal være realiseret og at et formuegode har en objektiv omsætningsværdi 15. Udgangspunktet er at værdiansættelsen skal ske til den objektive økonomiske omsætningsværdi. Dog kan der i visse tilfælde ske undtagelser hertil. Eksempelvis kan tingsgaver ansættes til en lavere subjektiv værdi, hvor der tages hensyn til, om den skattepligtige i øvrigt ville have anskaffet det pågældende aktiv 16. Således blev en medarbejder i TfS 1991,570 kun beskattet af 50 % af prisen på den rejse vundet i en konkurrence, da dette antages at være værdien for medarbejderen. Retten til fradrag opnås som nævnt gennem SL 6, der beskriver hvilke omkostninger, der kan fradrages ved beregning af den skattepligtige indkomst. Arbejdsgiverens fradragsret vil i mange tilfælde være afgørende for, hvorvidt denne ønsker at belønne medarbejderne med naturalier. Den mest fordelagtige situation for både arbejdsgiver og medarbejder vil være et personalegode, der er fradragsberettiget for arbejdsgiveren og skattefri for medarbejderen. SL 6, stk. 1 litra a er den relevante hjemmel i forhold til personalegoder. Bestemmelsen fastlægger, at der kan opnås fradrag for følgende driftsomkostninger, dvs. udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derudover ordinære afskrivninger. Overordnet er det således en betingelse for fradrag, at udgifterne har tilknytning til virksomhedens drift. På denne baggrund og jf. SL 6, stk. 2 skal der afgrænses overfor private udgifter, da det primære formål hermed ikke er at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, men derimod er af privat karakter. Derudover skal der afgrænses overfor anlægs- og etableringsudgifter. dvs. udgifter der sigter mod ændring eller etablering af indkomstgrundlaget Som nævnt er den bedst tænkelige situation for alle parter, at udgiften vil være fradragsberettiget for arbejdsgiveren, samtidig med at der er tale om et skattefrit gode for medarbejderen. For at opnå denne gunstige situation er det vigtigt, at arbejdsgiveren er klar over reglerne for fradragsret. Det er således vigtigt, at der er tale om udgifter til at erhverve, sikre, vedligeholde indkomsten, således at der er den fornødne sammenhæng mellem udgiften og indkomsten. SL 6, litra a er ligeledes hjemmel til lønmodtagerens fradragsret. I praksis er der dog en formodning om, at arbejdsgiveren betaler alle relevante driftsudgifter, hvilket betyder, at udgifter afholdt af lønmodtageren ikke er nødvendige for erhvervelse af indkomsten. Dette bevirker, at det er vanskeligere for lønmodtagere af opnå fradrag. Lønmodtageren skal således påvise, at der er den fornødne sammenhæng mellem den afholdte udgift og lønindkomsten. Et eksempel herpå er TfS 1986, Skatteretten 1, side Skatteretten 1, side 160 Side 9 af 94

15 hvor en dommer fik fradragsret for faglitteratur, selv om litteraturen også var tilgængeligt på arbejdspladen. Fradragsretten for lønmodtageren er dog begrænset til kun at omfatte det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau), dog kan en række udgifter fradrages uden hensyn til bundgrænsen, jf. LL 9, stk. 1 og stk. 2. Som nævnt tidligere, står der en række ikke-udtømmende eksempler på skattepligtige indtægter i SL 4. Af dem bør litra A fremhæves, da denne omhandler vederlag for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art. Ligeledes er Litra C interessant, da denne omhandler forskellige former for naturalier, godtgørelser og gaver. Det er dog vigtigt, at understrege at hverken SL 4 litra A eller Litra C indeholder nogen minimumsgrænse for indtægtens størrelse, hvilket betyder at selv en meget beskeden indtægt i form af naturalgoder i princippet er skattepligtig. For lønmodtagere præciseres beskatningen af naturalaflønning yderligere i Ligningsloven Ligningsloven 16 Ifølge LL 16, stk. 1, skal vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. LL 16 finder således anvendelse på økonomiske goder, som ikke er penge. Disse økonomiske goder sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag og værdien af godet skal derfor medregnes ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst. Arbejdsredskaber, der i overvejende grad er stillet til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til den ansattes arbejde, er omfattet af bagatelgrænsen i undtagelsesbestemmelsen i LL 16, stk. 3, se mere herom i afsnit 2.2. Arbejdsredskaber og hjælpemidler som udelukkende er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse og ikke dækker et privat behov, er ikke omfattet af LL 16, da disse ikke kan kategoriseres som et personalegode. Bestemmelsen gælder, når der foreligger en arbejdsaftale, men den er ikke kun begrænset til almindelige lønmodtagerforhold, idet personer med individuelle personlige arbejdsaftaler også er omfattet af paragraffen jf. LL 16, stk. 1. Eksempelvis er medlemmer af bestyrelser, udvalg samt folketinget og regionsråd omfattet. Side 10 af 94

16 Værdiansættelse Værdien af de i stk. 1 omtalte goder skal, medmindre andet følger, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel jf. LL 16, stk. 3. Dette betyder, at personalegoder som hovedregel skal værdiansættes til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Hvis det ikke er muligt at fastlægge markedsprisen og der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udøve et skøn over godets markedspris, kan markedsprisen ansættes til arbejdsgivers indkøbspris 17. I TfS 2000,761 blev en tidligere ansat anset for skattepligtig af et naturalie vundet ved bankospil, efter SL 4, litra F og LL 16. Værdiansættelsen skete til arbejdsgiverens indkøbspris, da der ikke blev fundet tilstrækkeligt grundlag for at udøve et selvstændigt skøn over markedsværdien. Hvis lønmodtageren modtager rabat på indkøb af varer eller tjenesteydelser, der normalt sælges i virksomheden, vil der kun ske beskatning i det omfang rabatten overstiger avancen jf. LL 16, stk.3, 2 pkt. I SKM SR fandt SKAT, at ansatte i en fitnesskæde ikke ville blive beskattet af den rabat de modtog ved køb af årskort til fitnesskæden. Rabatreglen ville dog ikke gælde for ansatte i koncernens andre enheder, da SKAT ikke fandt, at det var deres virksomhed, der udbød de pågældende motionsfaciliteter, og de ansatte heller ikke anvendte dem i deres arbejde. Da de ansatte selv havde betalt kr. og markedsværdien var kr., blev de kun skattepligtige af kr., da egenbetalingen reducerede værdiansættelsen Ad hoc goder Beskatning af ad hoc goder følger hovedreglen og er derfor skattepligtige efter LL 16, stk. 1., da der som udgangspunkt ikke er en undtagelse som kan gøre, at ad hoc kan blive undtaget fra beskatning. Mange virksomheder benytter sig af ad hoc belønninger, eksempelvis ved at give et par flasker vin til en medarbejder, der har gjort en ekstra indsats eller biografbilletter til alle medarbejdere efter en travl periode. Ad hoc belønninger er typisk goder uden høj værdi, men dette afskærer dem ikke fra at være skattepligtige, da der ikke fremgår en bundgrænse i LL 16 for beskatning af personalegoder. Et af de ad hoc goder der hyppigt forekommer, er billetter til sportsarrangementer. Som led i virksomheders sponsorater, modtages der ofte sponsorbilletter til diverse sportsarrangementer eller kulturarrangementer. Hvis disse udleveres til medarbejderne uden vederlag, vil der være tale om et skattepligtigt gode, da sådanne goder ikke er omfattet af nogen fritagelse og derfor er omfattet af hovedreglen. Medarbejderen vil blive beskattet af den værdi, der er påtrykt billetten eller billettens værdi i fri handel, hvis der ikke er påtrykt nogen værdi. Det kan dog ikke være svært, at tænke sig 17 Den juridiske vejledning, afsnit C.A Side 11 af 94

17 til situationer, hvor værdiansættelse kan volde problemer. Hvis der eksempelvis ikke er påtrykt nogen værdi på en billet til et håndboldarrangement og billetterne er til et bestemt område i hallen, hvortil alle billetter er sponsorbilletter og området ikke umiddelbart kan sammenlignes med lignende områder andre steder i hallen, findes der ikke noget marked for netop disse billetter I SKM SR søger en arbejdsgiver om bindende svar vedrørende arbejdsgiver betalt kortgebyr på 6 kr. årligt pr. medarbejder. I et ønske om, at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere samt som led i almindelig personalepleje, ønskede arbejdsgiveren at tilbyde medarbejderne et rabatkort. Alle medarbejdere vil få tilbudt rabatkortet, men det er op til den enkelte hvorvidt de vil tage i mod kortet. Rabatkortet giver medarbejderen rabat til en række andre virksomheder, heriblandt fitnesscenter, som er en primær årsag til at virksomheden ønsker at udbyde rabatkortet. Rabatkortet vil således være gratis for medarbejderen, men arbejdsgiveren skal betale et årligt gebyr på 6 kr. pr. medarbejder. I svaret konkluderer SKAT, at der ikke er tale om udgifter der hører under bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3, da godet er stillet til rådighed af private årsager og ikke af hensyn til den ansattes arbejde. Rabatkortet kunne heller ikke blive skattefri grundet ubetydelig værdi, da alle tingsgaver uanset en meget lav værdi skal beskattes, med mindre kortet kan være omfattet af en bestemt undtagelse. I det bindende svar, bliver der ikke spurgt til, om kortgebyret kan være omfattet af undtagelsen vedrørende personalepleje, se nærmere om betingelserne for denne undtagelse i afsnit 2.4. Det er dog tvivlsomt om dette vil være tilfældet, da godet ikke bliver ydet på arbejdspladsen og dette er en generel betingelse for skattefritagelse efter personaleplejefritagelsen. Uden at der er taget stilling til det, må det derfor formodes, at arbejdsgiverens betaling af kortgebyret vil være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen, da det ikke hører under de nævnte undtagelser. Det kan diskuteres, hvorvidt der er tale om ad hoc gode i det nævnte bindende svar. Under alle omstændigheder giver svaret et billede af, at selv goder med ubetydelig værdi er skattepligtig, med mindre godet hører under en decideret fritagelsesbestemmelse Generelt i forhold til mindre goder, kan der ske afgrænsning overfor reklamegoder, der efter praksis ikke beskattes 18. Reklamegoder er goder der gives af arbejdsgiveren og som har en ubetydelig værdi for medarbejderen. Udover at der skal være tale om goder af ubetydelig værdi, skal der også være tale om et gode, der er tiltænkt en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Gaverne skal desuden være fremstillet i reklameøjemed, med hensyn til antal eksemplarer og med synligt firmanavn eller logo. Derudover må godet ikke have betydelig videresalgsværdi, hvilket betyder, at ek- 18 Den juridiske vejledning, afsnit C.A Side 12 af 94

18 sempelvis vin ikke vil være omfattet af denne undtagelse. Andre eksempler på mindre goder som kunne være omfattet er nøgleringe, kuglepinde, kalendere, blokke mv. Denne skatteundtagelse for reklamegoder, kan give medarbejdere og arbejdsgivere den tro, at mindre personalegoder med meget lav værdi, generelt er undtaget for beskatning. Dog viste SKM SR at dette ikke er tilfældet og derved skal mindre goder afgrænses fra reklamegoder. Derudover kan der også ske afgrænsning af ad hoc goder overfor goder omfattet af bagatelgrænsen. Dette betyder dog, at der skal være tale om goder, der er til brug for arbejdet. Yderligere kan der også være tale om goder, der er omfattet af begrebet skattefri personalepleje. Dette betyder, at når en medarbejder modtager en ad hoc belønning, er det som udgangspunkt et skattepligtigt gode, men det kan også blive skattefrit ifølge flere forskellige undtagelser, hvis de givne betingelser er opfyldt. Arbejdsgivere benytter ofte ad hoc belønninger som motivation og belønning af medarbejderne. Skattepligten af disse ad hoc belønninger, kan derfor hæmme arbejdsgiverne på dette punkt, da det kan forventes, at medarbejderne foretrækker kontant belønning frem for små ad hoc goder som belønning i løbet af året, når begge dele i sidste ende bliver beskattet. Ovenstående analyse af ad hoc goder følger den tidligere beskrevet hovedregel, hvilket betyder at goderne skal beskattes af markedsværdien. Som nævnt findes der en række undtagelser til denne hovedregel, og disse undtagelser vil blive analyseret i de følgende afsnit. Hvis et gode ikke opfylder de i undtagelserne opregnede betingelser, vil godet være skattepligt efter hovedregelen Goder omfattet af bagatelgrænsen Til hovedreglen om, at alle personalegoder er skattepligtige, findes en undtagelse i LL 16, stk. 3, 3. pkt. Af denne bestemmelse fremgår en bagatelgrænse, hvorved personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på (2011-niveau). Der er således tale om, at egentlige skattepligtige goder bliver skattefrie da de er ydet af hensyn til arbejdet og goderne til sammen ikke overstiger et grundbeløb. Det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er tale om et bundfradrag, da man bliver beskattet af alle godernes værdi og ikke blot den del, som ligger over kr., hvis beløbsgrænsen overskrides. Det er kun værdien af de goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførsel af arbejdet, der indgår i grundbeløbet på kr. Dette betyder, at der skal være en direkte sammenhæng mellem udførslen af arbejdet og godet, for at medarbejderne ikke bliver skattepligtige. I SKM SR blev cykler, der var stillet til rådighed for medarbejderens transport til og fra arbejde, ikke anset som omfattet af bagatelgrænsen. Begrun- Side 13 af 94

19 delsen var, at cyklerne ikke havde en så tæt forbindelse med det konkrete arbejde, at de i overvejende grad kunne anses for ydet af hensyn til arbejdet. SKAT var af den formodning, at cyklerne blev brugt privat, da cyklerne efter endt arbejdsdag stod på den ansattes private adresse og derved var til rådighed for privatbenyttelse. Det er derfor vigtigt i den konkrete situation indenfor personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen, at der er en direkte sammenhæng mellem godets karakter og arbejdets udførsel, samt at godet ikke har karakter af privatforbrug. Det er medarbejderen selv, der har ansvaret for at holde øje med, dels om godet er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om værdien af goderne omfattet af bagatelgrænsen overstiger grundbeløbet på Det er derfor et område, som kan volde medarbejderne problemer, hvis ikke de selv har undersøgt området eller fået vejledning fra arbejdsgiverne. Der er i forarbejderne til Lov nr. 437 af 10. juni , nævnt en række eksempler på goder der vil være omfattet af bagatelgrænsen. Omfattet er eksempelvis: Overarbejdsbespisning Fri avis til brug for arbejdet Beklædning ønsket af arbejdsgivere Generelt kan man sige, at goder omfattet af bagatelgrænsen, vil være goder som medarbejderen ville kunne fradrage, hvis denne selv betalte herfor, da der i så fald vi være tale om udgifter der skyldes arbejdet. Man kan således drage en parallel til SL 6, hvor man har hjemmel til at fradrage udgifter i den skattepligtige indkomst, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Eksempelvis er arbejdsgiverbetalt beklædning og avis goder, hvor der kan være tale om sparet privatforbrug, hvilket betyder at goderne vil være skattepligtige i henhold til hovedreglen. I visse tilfælde kan disse goder dog være omfattet af bagatelgrænsen, reglerne herom beskrives nedenfor Beklædning Hovedreglen er som nævnt ovenfor, at arbejdsgiverbetalt beklædning er sparet privatforbrug og derved skattepligt jf. LL 16, stk. 1. Hvis der er tale om egentlig arbejdstøj, der ikke kan erstatte privat beklædning, eksempelvis uniformer, kitler til sygehuse og sikkerhedsbeklædning, er dette efter statsskattelovens principper ikke skattepligtig. Det er dog et krav at beklædningen ikke kan erstatte privat beklædning, eksempelvis blev en hoteldirektør i TfS 1997, 16O skattepligtig af det arbejdstøj der blev stillet til rådighed, som led dennes ansættelse. Der blev lagt til grund, at der var tale om almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid eller ødelæggelse. 19 L 180: Forslag til ændring af ligningsloven (justering af personalegodebeskatningen) Side 14 af 94

20 Arbejdsgiverbetalt beklædning kan også blive skattefri på baggrund af bagatelgrænsen, hvis beklædningen er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Dette kræver dog, at der en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførsel. I SKM LR ønskede en arbejdsgiver at give medarbejderne arbejdsgiverbetalt beklædning. Ønsket var erhvervsmæssigt begrundet, da der var et ønske om, at medarbejderne optrådte ensartet og på en diskret måde udskiller sig fra øvrige deltagere på seminarer og konferencer, hvor selskabet er arrangører eller repræsentanter. Selv om der var en erhvervsmæssig begrundelse, kunne tøjet ikke høre under bagatelgrænsen, da der skal være sammenhæng mellem arbejdets udførsel og tøjet før dette er tilfældet. Dette betyder, at bagatelgrænsen ikke kan anvendes, hvis der er tale om almindelig privat beklædning, da der ikke foreligger den fornødne sammenhæng. Følgende fremgår videre af afgørelsen Såfremt tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, vil der normalt ikke være grundlag for beskatning, forudsat den samlede værdi ikke overstiger grundbeløbet, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj. For at beklædning er omfattet af bagatelgrænsen skal der således være synligt navn, logo eller tilsvarende. I modsat tilfælde vil der være tale om almindelig privat beklædning, der ikke har den fornødne sammenhæng mellem arbejdets udførsel og tøjet. Af afgørelsen fremgår dog ikke en nærmere beskrivelse af hvad synligt navn, logo eller tilsvarende betyder. Det vides således ikke, om et lille logo på ærmet eller i nakken af en skjorte er tilstrækkeligt, eller om der skal være tale om et større og mere synligt logo Avis Avis er et andet personalegode, der som udgangspunkt er sparet privatforbrug og derved skattepligtig efter hovedreglen. I visse tilfælde kan avis dog høre under bagatelgrænsen. SKAT har i 2011 udsendt styresignalet SKM SKAT på området, da emnet har givet anledning til usikkerhed. Ifølge styresignalet vil avis ikke være skattepligtig, hvis den ansatte kun har adgang til at læse denne på arbejdspladsen. Leveres der derimod avis til den ansattes private adresse, kan dette både resultere i skattefrihed på grund af bagatelgrænsen eller skattepligt. Hvis der skal opnås skattefrihed på baggrund af bagatelgrænsen, skal avisen være ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Hvis en eller flere aviser er ydet af arbejdsgiver uden lønomlægning af lønmodtageren, gælder en formodningsregel om, at avisen er ydet af hensyn til arbejdet og vil derved vil være omfattet af bagatelgrænsen. Er avisen derimod ydet i forbindelse med en lønomlægning af lønmodtageren, skal der foretages en konkret vurdering af om avisen er ydet af hensyn til arbejdet. Denne vurdering kan fortages samlet for en personalegruppe, hvis disse udfører ensartet arbejdsopgaver. Dette kommer Side 15 af 94

21 til udtryk i tre bindende svar fra I SKM SR ønsker spørger i forbindelse med lønomlægning, at tilbyde alle kommunalt ansatte fri avis. Det fremgår af afgørelsen, sammenholdt med SKM LR, at det forhold at avisen indgår i lønomlægning ikke udelukker at avisen kan være omfattet af bagatelgrænsen. Forholdet vil dog indgå i den konkrete bedømmelse af, om avisen er ydet af hensyn til arbejdet. Da der ønskes, at give alle ansatte mulighed for fri avis, kan der i afgørelsen ikke gives samtykke til, at dette vil blive omfattet bagatelgrænsen. Der gøres dog opmærksom på muligheden, at fri avis for en del af de ansatte efter en konkret vurdering vil være omfattet af bagatelgrænsen. De to ydereligere bindende svar er SKM SR og SKM SR, hvori der er samme udfald som ovenstående afgørelsen. Der konkluderes dog ydereligere i disse, at aviser finansieret ved lønomlægning peger i retningen af, at godet ikke er i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Som nævnt skal der foretages en konkret vurdering af, om avis er ydet af hensyn til arbejdet. I SKM LR, blev der foretaget en konkret vurdering, hvilket resulterede i at arbejdsgiverbetalt avis til konsulenter i virksomheden var omfattet af bagatelgrænsen. I vurderingen blev der lagt vægt på, at avisen var ydet af erhvervsmæssige årsager, da avisen havde betydning for konsulenters ajourføring indenfor virksomheden forretningsområde og derved havde betydning for dennes kontakt og rådgivning af kunder. Hvis en eller flere aviser er omfattet af bagatelgrænsen gælder to principper for værdiansættelsen. Det første princip benyttes, hvor lønmodtagerens husstand ikke selv holder en daglig avis. I dette tilfælde får husstanden dækket sit private forbrug ved, at der af arbejdsgiveren stilles avis til rådighed. Da én avis typisk udgør det private forbrug skal værdien af én avis medtages i bagatelgrænsen. Dette betyder, at hvis der stilles flere aviser til rådighed af hensyn til arbejdet, skal værdien af den avis, der typisk udgør det daglige forbrug for den pågældende lønmodtager, medtages i bagatelgrænsen. Det andet princip gælder hvor lønmodtagerens husstand i forvejen holder én daglig avis. I dette tilfælde anses det private forbrug at være dække af den avis husstanden i forvejen holder. Yderligere aviser anses derfor ikke som sparet privatforbrug, men derimod som ydet i arbejdsgiverens interesse og skal i dette tilfælde værdiansættes til 0 kr. ved vurdering af om bagatelgrænsen er overskredet. Da godet i de to ovennævnte tilfælde er omfattet af bagatelgrænsen, er det op til lønmodtageren at foretage ovenstående værdiansættelse. Værdiansættelsen har stor betydning ved vurdering om bagatelgrænsen overskrides og det er derfor vigtigt at især lønmodtageren kender til disse regler. Side 16 af 94

22 Afgrænsningsproblematikker For at komme ind under undtagelsen, bagatelgrænsen, skal arbejdsgiverbetalte personalegoder være ydet af hensyn til arbejdet. Hvorvidt dette er tilfældet skal vurderes ud fra det konkrete tilfælde. Som det fremgår af de to nævnte goder lægges der vægt på forskellige ting alt efter hvilke type goder, der er tale om. Det er derfor vigtigt at både arbejdsgiver og lønmodtager ved hvilke faktorer der lægges vægt på ved de forskellige goder. Det er mest fordelagtigt for medarbejderen, hvis denne ikke overskrider bagatelgrænsen på kr. da dette vil medføre beskatning af den samlede værdi af goderne. Det betyder, at både afgrænsning og værdiansættelse af goder omfattet af bagatelgrænsen er særdeles vigtigt for medarbejderen Delvis skattepligtige goder Som nævnt er udgangspunktet, at skattepligten for personalegoder udgøres den markedsværdi godet har. I lovgivningen er en række personalegoder dog gjort til delvis skattepligtige og skal derved ikke beskattes af markedsværdien. At et personalegode er delvis skattepligtig betyder, at godet beskattes ud fra en nærmere fastsat skematisk værdi, der fremkommer af den værdiansættelsesmetode, der skal anvendes for det pågældende gode. At der benyttes en skematisk fastsat værdi kan være både positivt og negativt for medarbejderen, da værdien kan ligge både og over under den egentlige markedsværdi. Eksempelvis sker der multimedie beskatning af kr., hvis der stilles en mobiltelefon til rådighed til privat brug, uanset hvor meget telefonen benyttes. Her kan den egentlige værdi være både over og under den skematiske værdi og derved både være en gunstig og ugunstig beskatning for medarbejderen. Disse personalegoder skal, jf. LL 16, stk. 3, altid beskattes og skal således ikke medtages i bagatelgrænsen, selv om der kan være tale om goder til brug for arbejdet. Multimedier finansieres i mange tilfælde gennem lønomlægning, hvilket betyder, at medarbejderen selv er med til at finansiere det pågældende multimedie. Da multimediet i dette tilfælde fortsat er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal der ske multimedie beskatning, i det omfang multimediet opfylder betingelserne herfor. De delvise skattepligtige goder fremgår af LL 16, stk. 4-9 og stk. 12 hvori værdiansættelsen for det enkelte gode er beskrevet. De delvis skattepligtige personalegoder er blandt andet bil, sommerbolig, helårsbolig og multimedier. Nedenfor foretages en dybere analyse af reglerne for beskatning af multimedier med det formål at konkretisere, hvornår et multimedie er omfattet af undtagelser, og skal beskattes som et delvis skattepligtig gode ud fra den skematiske værdi, og hvornår multimedier følger hovedreglen og derved skal beskattes af markedsværdien. Side 17 af 94

23 Multimediebeskatning Som en del af forårspakken 2.0, blev der indført en multimediebeskatning med virkning fra og med indkomståret Formålet med multimediebeskatningen var, at gøre beskatningen af multimedier mere enkel. Tidligere skulle medarbejdere beskattes af fri telefon og arbejdsgiverbetalt datakommunikation i det omfang, der ikke var adgang til arbejdsgiverens netværk, samt computer med tilbehør hvis dette ikke var stillet til rådighed til brug for arbejdet 20. Der var således særskilte regler alt efter hvilke multimedier, der var tale om. Med indførsel af multimediebeskatningen fra forårspakken 2.0 skal medarbejdere beskattes af et fast beløb på kr. (2011-niveau), uanset hvilke og hvor mange multimedier, der bliver stillet til rådighed for privat brug, jf. LL 16, stk. 12. Hvis der kun stilles multimedier til rådighed en del af indkomståret, vil beløbet blive reguleret i forhold til, hvor mange måneder medarbejderen har haft rådighed over multimediet. Der er således tale om et delvis skattepligtigt gode, der beskattes med en fast værdi, uanset hvor mange multimedier og hvilken værdi disse har. Der er samtidig tale om en rådighedsbeskatning, hvilket betyder at medarbejderen bliver beskattet, hvis denne blot har multimedier til rådighed privat, også selv om medarbejderen ikke benytter denne rådighed. I LL 16, stk. 12 er de nærmere regler vedrørende multimediebeskatning specificeret, hvilket vil blive beskrevet i nedenstående afsnit Omfattede personer Ud fra LL 16, stk. 12 sammenholdt med LL 16, stk. 1 sker der multimediebeskatning når der, som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, stilles multimedie til rådighed for privat brug. Det fremgår videre af LL 16, stk. 1, at reglerne også gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Desuden fremgår det af LL 16, stk. 13, at reglerne også gælder for selvstændige erhvervsdrivende, der gennem virksomheden får stillet multimedier til rådighed for privat brug. En medarbejdende ægtefælle vil også være omfattet af reglerne, hvis virksomheden stiller multimedier til rådighed for denne. I SKM SR, fik en række ældre stillet internetadgang til rådighed af kommunen i forbindelse med frivillig deltagelse i et EU projekt. De ældre vil ikke modtage vederlag for deltagelsen og var derfor ikke ansat eller bundet til projektet. Projektet krævede dog, at deltagerne havde internet med en særlig hastighed og systempålidelighed til rådighed i hjemmet. Dette blev dækket af projektbudgettet, og der spørges derfor til, om deltagerne vil være omfattet af multimediebeskatningen. Som nævnt ovenfor omfatter reglerne, personer der som led i ansættelsesforhold eller som led i per- 20 L 199: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, fremsat d. 22. pril 2009, afsnit Side 18 af 94

24 sonligt arbejde i øvrigt, får stillet multimedier til rådighed for privat benyttelse. Da dette ikke er tilfældet i den nævnte situation, var deltagerne ikke omfattet af multimediereglerne. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke frivillige der arbejder ulønnet og i den forbindelse er omfattet af LL 7 M, ser herom i afsnit vedrørende undtagelse for frivillige. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget 21, at beskatningen gælder for den medarbejder der får stillet godet til rådighed. Godet må derefter gerne benyttes af medarbejderens husstand, eksempelvis en ægtefælle, uden at der vil ske beskatning hos denne. Beskatningen dækker dog ikke over at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed til andre i husstanden. I SKM SR spørges der til, hvorvidt en medarbejder der er ansat hos spørger skal multimediebeskattes, hvis denne er gift med en anden ansat hos spørger, der har multimedier til rådighed. Det er kun den ægtefælle, der direkte får stillet multimediet til rådighed, der skal beskattes. Ægtefællen skal kun beskattes, hvis arbejdsgiveren også stiller multimedier til rådighed for denne. Hvis begge ægtefæller derimod får stillet multimedier til rådighed, sker der beskatning hos begge. Det er uden betydning om de har samme eller forskellige arbejdsgivere. Med virkning fra indkomståret 2011 er der dog indført en ægtefællerabat i LL 16, stk.12. Denne regel bevirker, at det skattepligtige beløb reduceres med 25 % for hver ægtefælle, hvis betingelserne i LL 16 stk. 12 er opfyldt Hvilke multimedier er omfattet af reglen LL 16, stk. 12 beskriver, hvad der skal forestås ved multimedie på følgende vis Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Ud fra denne definition, opstår der dog en del spørgsmål, eksempelvis er der ikke beskrevet, hvad der forstås ved sædvanligt tilbehør til computer og der fremgår heller ingen dybere definition af de enkelte begreber. Der vil i det efterfølgende blive kommenteret yderligere på de enkelte begreber gennem bemærkninger til lovforslaget vedrørende multimediebeskatninger og retspraksis Telefon Ud fra bemærkningerne til lovforslaget 22 fremgår en nærmere beskrivelse af, hvad der hører under begrebet telefon. Under begrebet hører derfor: Almindeligt fastnet eller mobiltelefon 21 L 199, afsnit L 199, afsnit Side 19 af 94

25 Oprettelses-, abonnements- forbrugerudgifter Almindelige telefonservices Små håndholdte computere, såsom PDA er og smartphones Ved almindelig fastnet og mobiltelefon skal det forstås, at også selve telefonapparatet er omfattet af beskatningen, jf. SKM SR hvor en medarbejder fik udleveret en mobiltelefon uden SIMkort. Spørger mente, at en telefon uden SIM-kort ikke skulle multimediebeskattes på baggrund af sætningen reglerne gælder både de tilfælde hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v. s navn 23. Spørger mener, at et telefonapparat ikke kan oprettes, men det kun er et telefon abonnement der kan oprettes, hvorfor det må være en forudsætning for multimediebeskatning, at der bliver oprettet et telefonabonnement. SKAT besvarer med, at der i lovforslaget står ved multimedier forstås computere med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugerudgifter samt selv telefonapparatet 24. Derfor skal der ske beskatning, selvom der kun stilles et telefonapparat til rådighed. Hvis der af arbejdsgiveren udleveres et SIM-kort uden telefonapparat, har SKAT i SKM SR konkluderet, at dette skal behandles på samme måde, som en udleveret telefon, hvorved der sker multimediebeskatning. Begrebet almindelige telefonservices dækker over eksempelvis telefonvækning, nummervisning mv. Begrebet dækker dog ikke over eksempelvis indsamlingsbeløb der bliver trukket fra telefonregningen. Det fremgår dog, at telefonservices er et fleksibelt begreb, som vil ændre sig i takt med den udvikling der er på området. I nyere tid er der blevet populært at få applikationer på sin smartphones. Disse applikationer er i nogle tilfælde gratis og i andre tilfælde skal man betale for dem. Applikationerne er små programmer, der både kan være spil men eksempelvis også være at du har adgang til netbank fra din smartphone. Det er uvist, hvorvidt betaling af disse applikationer vil være omfattet af begrebet almindelige telefonservices og dermed være en del af multimediebeskatningen eller betalingen skal beskattes separat. Da der findes mange forskellige applikationer, kan der måske være nogle applikationer, der vil være omfattet af multimediebeskatningen, mens andre skal beskattes separat. Der er i praksis ikke taget stilling til beskatningen af disse applikationer, men det må formodes, at der på et tidspunkt vil blive taget stilling hertil. Om små håndholdte computere er omfattet af begrebet telefon afhænger af, hvilken hovedfunktion godet har. Hvis hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender og tidsregistrering, hvilket ofte er tilfældet med PDA er og smartphones, er der tale om en telefon. Hvis telefoni ikke er hovedfunktionen, vil der ikke være tale om multimediebeskatning af telefon, som eksempelvis i 23 L 199, afsnit L 199, afsnit Side 20 af 94

26 SKM SR, hvor en lønmodtager fik udleveret en PDA, som ikke kunne benyttes som telefon, men hvis hovedfunktion var kalender og tidsregistrering. Selv om der er internet i en telefon, vil godet blive anset som en telefon og ikke en computer, da telefoni bliver anset som hovedfunktionen. I SKM SR kom SKAT frem til, at en mobiltelefon der kan gå på internettet, skal anses som en mobiltelefon, da internetadgangen er en bifunktion i forhold til telefoni, som er hovedfunktionen med produktet. Hvorvidt der er tale om en telefon eller en computer, har ikke betydning for, om der sker beskatning i tilfælde af at godet stilles til rådighed for medarbejderens private brug, da begge goder vil blive beskattet. Ofte vil forskellen ligge i, at medarbejderen har mulighed for at undgå multimediebeskatning af fri telefon i tilfælde af tro- og love-erklæring, jf. afsnit , hvorimod denne undtagelse ikke findes, hvis der er tale om en computer. Derfor kan det være vigtigt for arbejdsgiver og lønmodtager, at sondre mellem om der er tale om en computer eller en telefon. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der ved telefoner omfattet af multimediebeskatning er tale om telefon abonnement, telefon, SIM-kort og sædvanlige serviceydelser. Der, hvor der ofte opstår tvivl, er når en telefon har flere funktioner, eksempelvis også internet forbindelse. I disse situationer er det hovedfunktionen med multimediet, der er afgørende for, om der er tale om telefon eller computer Computere Ud fra LL 16, stk. 12 fremgår det, at computere med sædvanligt tilbehør er omfattet af multimediebeskatning. Af bemærkningerne til lovforslaget præciseres dette, da sædvanligt tilbehør er almindelige forekommende tilbehør som computerskærm, softwareprogrammer, printere m.v. af almindelig størrelse og standard 25. Selv om begrebet præciseres i bemærkningerne er der dog stadig tale om et begreb uden klare grænser. Som der også fremgår, er sædvanligt tilbehør et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tiden. Derfor er det svært for arbejdsgivere og medarbejdere at vide, hvorvidt computerudstyret er omfattet af multimediebeskatningen eller om der skal ske særskilt beskatning. Det fremgår desuden, at afgrænsningen af hvad der forstås ved sædvanligt tilbehør, svarer til de tidligere regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet. Det betyder, at også praksis fra før vedtagelse af multimediebeskatningen har betydning for vurderingen. Det fremgår, at computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af multimediebeskatningen, hvilket betyder, at såfremt kun tilbehør stilles til rådighed, vil dette ikke være omfattet af multimediebe- 25 L 199, afsnit Side 21 af 94

27 skatningen. Dette konkluderes ud fra SKM SR, hvor der spørges til hvorvidt en printer, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, uden at der stilles computer til rådighed er omfattet af multimediebeskatningen. Det fremgår heraf, at printeren ikke er omfattet, men derimod skal beskattes som et personalegode efter LL 16, stk. 1, såfremt printeren benyttes privat. Hvis printeren i overvejende grad er ydet af hensyn til medarbejderen arbejde, vil den dog være omfattet af bagatelgrænsen. Sædvanligt tilbehør i forbindelse med computere kan være både hardware og software. Eksempelvis vil almindelige tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer være sædvanligt tilbehør. I SKM SR har SKAT desuden konkluderet, at et pdf-konverteringsprogram og et program, der muliggør opsætning af grafiske virkemidler m.v., samt et billedbehandlingsprogram også er omfattet af begrebet sædvanligt tilbehør. Office-pakken vil derfor også være omfattet af begrebet tilbehør. Dog kunne en medarbejder i SKM SR købe en Office-licens for 75 kr. Officepakken kunne herefter både benyttes til privat pc er eller til hjemmearbejdscomputer. Da Officelicensen ikke er knyttet direkte til en computer, der er omfattet at multimediebeskatningen og medarbejderen selv skal betale for godet, vil der ikke ske beskatning efter LL 16, stk. 12, men derimod som et almindeligt personalegode efter LL 16, stk. 1. I praksis findes en række afgørelser på, hvor stor en monitor må være for at høre under begrebet sædvanligt tilbehør. I SKM LR, kunne fladskærme på en størrelse mellem 32 til 42 ikke anses som basisudstyr pga. deres størrelse og pris. Dette betød, at skærmene ikke var omfattet af den dagældende skattefritagelse i LL 16, stk. 12. I SKM SR konkluderede SKAT derimod, at monitors på henholdsvis 22 og 26 kunne anses som basisudstyr, da disse størrelser var almindeligt udbudt af diverse computer-forhandlere. Efter en stor teknologisk og prismæssig udvikling, blev der i SKM SR, spurgt til om monitor på henholdsvis 32, 37 og 42 vil være omfattet af den nye multimediebeskatning i LL 16, stk. 12. Ud fra en vurdering af udvalget hos diverse forhandlere og priserne på computerskærme, kom SKAT frem til at monitors af denne størrelse ikke var sædvanligt tilbehør, og derfor ikke vil være omfattet af multimediebeskatningen. Det må ud fra afgørelserne konkluderes, at grænsen ligger således, at 26 kan være sædvanligt tilbehør mens 32 ikke kan være sædvanligt tilbehør. Da SKAT har vurderet på baggrund af, hvad der er sædvanligt tilbehør ved forhandlere, må det formodes at monitors på 32 og derover, kan bliver accepteret, hvis det dette bliver almindeligt udbudt hos forhandlere. Herudfra kan det konstateres, at multimediebeskatning af computere ofte volder problemer, når det skal vurderes hvad sædvanligt tilbehør omfatter. Da SKAT har udtalt, at der er tale om et fleksibelt begreb, lægges der imidlertid også op til, at der med jævnlig mellemrum vil være bindende svar på Side 22 af 94

28 området. Det kan dog konkluderes, at der ved betragtningen lægges stor vægt på, hvad der er almindeligt solgt hos forhandlere, hvilket kan være en vejledende afgrænsning for arbejdsgiverne og medarbejderne på dette område Datakommunikation via internetforbindelse Af LL 16, stk. 12 fremgår det, at adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen, er omfattet af multimediebeskatningen. I bemærkningerne til lovforslaget er det specificeret nærmere, hvad der forstås herved. Følgende er derfor er del af multimediebeskatningen 26 : Adgang til og brug af internettet, eksempelvis ISDN- eller ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelse Engangsudgifter til etablering af internetforbindelsen Abonnementsudgifter, herunder også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet Af andre bredbåndsforbindelse der også er omfattet, kan eksempelvis nævnes mobilt bredbånd, jf. SKM SR. Også for så vidt angår datakommunikation via internetforbindelse er sædvanlige ydelser et fleksibelt begreb, der kan variere over tid. I dag kan der være flere ydelser forbundet med internettet, eksempelvis fri download, telefon eller TV. At telefon er inkluderet i en internetpakke, får ingen betydning i forhold til beskatning, da fri telefon allerede indgår i multimediebeskatningen. Download og TV er som udgangspunkt ikke inkluderet i multimediebeskatningen. I SKM SR 27 har SKAT taget stilling til hvorvidt TV er inkluderet i begrebet sædvanlige ydelser og derved er en del af multimediebeskatningen. I afgørelsen ønsker en arbejdsgiver at tilbyde lønmodtagerne Home Trio Work, der er en multimediepakke bestående af bredbånd, telefoni og digitalt tv. Medarbejderne har herefter mulighed for at downloade musik fra internettet, samt digitalt modtage Tv-programmer, sidstnævnte forudsætter dog at medarbejderne lejer eller køber en digitalboks, hvilket skal ske med beskattede midler. Spørger ønsker at vide, hvorvidt medarbejderne skal beskattes af den værdi, der vedrører digitalt TV. SKAT udtaler, at hvis TV skal være indeholdt i multimediebeskatningen, skal følgende betingelser være opfyldt 28 : Ydelsen skal være integreret i mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv. Det skal ikke være muligt at udskilleydelsen Det skal være sædvanligt, at ydelsen indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv. 26 L 199, afsnit Se endvidere SKM SR og SKM SR 28 Betingelserne fremgår også af L 199 Side 23 af 94

29 Ud fra de i dommen angivne oplysninger mener SKAT, at HomeTrio opfylder betingelserne om, at TV-ydelsen, skal være en integreret del samt at det ikke er muligt at udskille TV fra den samlede løsning. For at vurdere om det er sædvanligt at TV indgår, har SKAT set på en statistisk undersøgelse af hvilke multimediepakker, der er mest almindelige hos forbrugerne. Det fremgår af undersøgelsen, at andelen af danske husstande, som har internetabonnementer, der alene indeholder internetadgang og mobiltelefoni er langt større end andelen af husstande, der har internetabonnementer, som indeholder internetadgang, mobiltelefoni og tv-kanaler. Derfor anser SKAT ikke TV, som en sædvanlig del af internetadgangen og medarbejderne skal derfor særskilt beskattes af værdien af dette, som et almindeligt personalegode jf. LL 16, stk.1. I SKM SR vil spørger udbyde mobilt bredbånd med integreret internet-alarm, der kan overvåge hjemmet. Produktet udbydes kun som et samlet produkt og derfor ønsker spørger at vide, hvorvidt den integrerede internet-alarm er inkluderet i multimediebeskatningen. Ligesom i SKM SR, skal tre betingelser være opfyldt for, at der er tale om en sædvanlig ydelse, der er inkluderet i multimediebeskatningen. SKAT mener ud fra beskrivelsen af produktet, at alarmen er en integreret del af abonnementet, der ikke er muligt at udskille. Dog finder SKAT, at alarmen ikke er en sædvanlig del af mobilt bredbånd, da dette ikke er sædvanligt ved andre udbydere af mobilt bredbånd. Derfor skal alarmen beskattes særskilt, således at der både sker multimediebeskatning af det mobile bredbånd og særskilt beskatning af internet-alarmen. Da SKAT i de konkrete domme har lagt vægt på, hvad der er almindeligt for de danske forbrugere og hos de danske forhandlere, må det antages, at der vil ske en udvikling af rammerne for multimediebeskatning af datakommunikation Flere multimedier af samme art Der kan også forekomme situationer, hvor medarbejderen får flere multimedier af samme art stillet til rådighed. Dette sker ofte ved, at arbejdsgiveren stiller et multimedie til rådighed, og medarbejderen samtidig erhverver et multimedie af samme art gennem lønomlægning, men det dækker også over tilfælde, hvor arbejdsgiveren uden lønomlægning stiller flere multimedier af samme art til rådighed. I disse situationer kan arbejdstageren både komme ud for, at alle multimedier vil være omfattet af multimediebeskatningen, men arbejdstageren kan også komme ud for, at nogle af multimedierne ikke vil være omfattet af multimediebeskatningen. I sidst nævnte tilfælde, beskattes de ikkeomfattede multimedier separat som et almindeligt personalegode efter LL 16, stk. 1, til den markedsværdi det pågældende multimedie har. Som tidligere nævnt, er det muligt for andre i husstanden at benytte multimedierne, og dette gælder selv om der er flere af samme art. Der må dog fortsat Side 24 af 94

30 ikke være tale om, at et multimedie reelt er stillet til rådighed for en anden end arbejdstageren selv, da dette i stedet vil udløse separat beskatning. I bemærkningerne til lovforslaget 29 fremgår, at der er grænser for omfanget af multimedier, som en arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat brug. Det beror herefter på en konkret bedømmelse om, hvorvidt der er en reel begrundelse for at der stilles flere goder af samme art til rådighed. Det kan eksempelvis være, at arbejdstageren får stillet fastnet telefon til rådighed på sin faste bopæl og i sit sommerhus, da det er vigtigt at medarbejderen er til rådighed uden for almindelig arbejdstid 30. Af SKM SR fremgår følgende: SKAT er derfor af den opfattelse, at yderligere multimedier skal beskattes hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kan anses at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed, jf. bemærkninger til lov om multimediebeskatning. Efter dette citat skal der være et reelt arbejdsmæssigt behov og ikke som bemærkningerne til lovforslaget siger, blot et reelt behov. Hvorvidt disse begreber skal fortolkes forskelligt er svært at vurdere. I en artikel fra dinepenge.dk 31 beskrives hvorledes, SKAT efter et kontrolbesøg hos en større dansk virksomhed har krævet, at der skal være arbejdsmæssigt behov for, at en medarbejder kan få stillet en yderligere PC til rådighed via lønomlægning, uden at det udløser separat beskatning. Ifølge John Cederskjold Kierans, senior tax manager fra PwC har SKAT foretaget en skærpelse uden nogen lovmæssig baggrund, når SKAT mener, at der skal være tale om et reelt arbejdsmæssigt behov, da det hverken fremgår af lov eller lovens grundlag 32. Kontorchef fra SKAT, Søren Schou udtaler dog, at der ikke er tale om en stramning, for uanset om man benytter begrebet reel begrundelse eller arbejdsmæssig begrundelse kommer det ud på et 33. John Cederskjold Kierans mener dog fortsat, at der er en væsentlig forskel i de to begreber. Med begrebet reel begrundelse sættes der en grænse for, hvor mange multimedier af samme art, der stilles til rådighed på en gang. Hvorimod man ifølge det andet begreb, kun kan få stillet multimedier til rådighed, hvis der er en specifik arbejdsmæssig begrundelse 34. Ifølge John Cederskjold Kierans er der således forskel i det udgangspunkt, der ligger i begreberne. Det må formodes, at forskellen i begreberne, efter John Cederskjold Kierans mening, kan belyses med følgende eksempel. Hvis en medarbejder får stillet en computer til rådighed, og denne tages med hjem, vil der være formodning for privat benyttelse og dermed multimediebeskatning, jf. afsnit Hvis medarbejderen ikke må benytte computeren privat, eksempelvis pga. virusfare, men derimod får stillet en nr. 2 computer til rådighed for private formål, vil der formodentlig være tale om en reel begrundelse, men ikke en reel 29 L 199, afsnit Den juridiske vejledning, afsnit C.A Dinepenge.dk, Skat: Vi har ikke strammet PC-regler 32 Dinepenge.dk, Skat strammer grebet om PC-køb via bruttoløn 33 Dinepenge.dk, Skat: Vi har ikke strammet PC-regler 34 Dinepenge.dk, Skat: Vi har ikke strammet PC-regler Side 25 af 94

31 arbejdsmæssig begrundelse. Da problemstillingen mht. to multimedier af samme art ofte opstår i de tilfælde hvor gode nr. 2 stilles til rådighed via lønomlægning, vil det være svært at argumentere for arbejdsmæssig begrundelse, da det ofte er arbejdstagerens eget ønske at få et ekstra multimedie. Hvorvidt de to begreber reelt har forskellig betydning, er svært at konkludere. Der kan blot tages udgangspunkt i de afgørelser der er fra SKAT side og herudfra fortage en vurdering. Ud fra ovenstående udtalelse fra SKAT, må det formodes at der ikke på nuværende tidspunkt er en forskel i begreberne. Det virker dog ikke usandsynligt, at praksis i nærmeste fremtid vil fortolke yderligere på begreberne. Et eksempel på praksis vedrørende spørgsmålet om reel begrundelse er SKM SR. I denne afgørelse mener SKAT, at der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles henholdsvis to telefoner og to computere til rådighed. Der er i afgørelsen lagt vægt på, at telefon nr. 1 enten er en vagttelefon eller at kunder altid skal kunne komme igennem på denne telefon. I forhold til computerne er der lagt vægt på, at computer nr. 2 har større anvendelsesmuligheder end computer nr. 1, og der er et reelt behov for dette. I SKM SR var der ligeledes tale om en reel begrundelse, hvor der via lønomlægning stilles både en stationær og en bærbar computer til rådighed for arbejdstageren. Der blev lagt væk på, at arbejdstageren i hjemmet ønskede at benytte en stor skærm og tastatur, hvorimod en bærbar ville være optimal til tjenesterejser og mødeaktiviteter udenfor den sædvanlige arbejdsplads. Under forudsætning af at de generelle betingelser for lønomlægning var opfyldt, vil begge computere høre under multimediebeskatningen. Modsætningsvis kan SKM SR nævnes. I denne afgørelse ville arbejdstageren give medarbejderen mulighed for at erhverve to computere via lønomlægning, samtidig med at arbejdsgiveren også stillede en computer til rådighed. Arbejdsgiveren mente, at medarbejderne ville have gavn af tre computere, da de testede software og dette i nogle tilfælde ville tage flere dage. To af de tre computere skulle således erhverves gennem lønomlægning, hvorfor SKAT mente at der var formodning for stor privat interesse. Der var derfor ikke tale om en reel begrundelse, at medarbejderen ville finansiere to computere, der skulle anvendes i arbejdsgiverens interesse. Derfor ville computer nr. 3 ikke være omfattet af multimedieskatten, men vil i stedet være fuld skattepligtig af markedsværdien, efter LL 16. I SKM SR, skulle med medarbejder ligeledes beskattes særskilt af nogle telefonudgifter. Arbejdsgiveren betalte medarbejderens telefonudgifter, hvilket var omfattet af multimediebeskatningen, selvom telefonen stod i ægtefællens navn. Men arbejdsgiverens betaling af ægtefællens og børnenes telefonudgifter var ikke omfattet, uanset om telefonen stod i medarbejderens navn eller henholdsvis ægtefællen og børnenes navne. Multimediet var således stillet til rådighed for andre end medarbejderen selv, og der var derfor ikke en reel begrundelse for at få stillet flere multimedier til rådighed. Side 26 af 94

32 Ud fra ovenstående kan man konkludere, at der er mulighed for at flere multimedier af samme art er omfattet af multimediebeskatning. Det er dog en forudsætning, at multimediet ikke direkte er stillet til rådighed for andre end lønmodtageren selv. Fra SKAT side er der ikke en klar afgrænsning af hvor mange af samme art man kan få stillet til rådighed. Ovenstående kan indikere, at der er mulighed for at få stillet to multimedier til rådighed, hvorimod det er mere vanskeligt at have en reel begrundelse, hvis der stilles flere end to multimedier til rådighed. Dog indikerer artiklen fra dinepenge.dk, der er af nyere dato end dommene, at det er svært at have en reel begrundelse, selv om der kun stilles to multimedier til rådighed, især hvis det ene er finansieret gennem lønomlægning. Hvorvidt der reelt set er tale om en skærpelse er svært at vurdere, men det må formodes, at der kommer afgørelser på området, da arbejdsgivere og lønmodtagere formodentlig fortsat vil være i tvivl om, hvor grænsen ligger Vurdering af hvornår det er stillet til rådighed for privat brug Medarbejdere vil blive multimediebeskattet, hvis det vurderes, at de har et arbejdsgiverbetalt multimedie til rådighed for privat brug. Hertil gælder en formodningsregel om, at hvis man tager multimedier med hjem, så har man multimedier til rådighed for privat brug, og derfor skal medarbejderen multimediebeskattes. Denne formodningsregel er meget vanskelig at afkræfte, da der skal foreligge meget sikre beviser for, at et bestemt multimedie kun har været benyttet til erhvervsmæssig brug 35. Det forhold at en medarbejder har multimedier stillet til rådighed på sin arbejdsplads, udløser ikke i sig selv beskatning, selvom medarbejderen bruger multimedier til almindeligt privat brug. Det er arbejdsgiveren, som skal kontrollere om en medarbejder, der har en bærbar pc til rådighed på arbejdspladsen ikke tager pc en med hjem. Denne kontrol kan ikke erstattes af en tro og loveerklæring, da denne ikke i sig selv nok til at afkræfte formodningsreglen. Dette fremgår af SKM SR, hvor SKAT mente at en tro og love-erklæring hvori medarbejderne erklærede, at de ikke ville bringe deres arbejdscomputer med hjem, ikke var nok til at afkræfte formodningsreglen, da arbejdsgiveren ikke førte kontrol hermed. Modsat blev medarbejderne ikke multimediebeskattet i SKM SR, da der udover en aftale om, at medarbejderne ikke måtte tage computer med hjem, også blev ført kontrol fra arbejdsgiverens side med, at dette blev overholdt. I bemærkning til lovforslaget 36 fremhæves en vigtig forskel mellem telefoner og bærbar pc er, da en indgået tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager, om at en telefon udelukkende må anvendes erhvervsmæssig, er nok til at afkræfte formodningsreglen. Dette skyldes, at det er mu- 35 Den juridiske vejledning, afsnit C.A L 199, afsnit Side 27 af 94

33 ligt med en telefon, at få udleveret specificerede telefonlister, som kan bruges til dokumentation for at telefonen ikke er blevet brugt i den private atmosfære. Se uddybning herom i afsnit Praksis har givet flere eksempler på, hvornår et multimedie er til rådighed for privat brug og derfor skal multimediebeskattes. Eksempelvis blev en medarbejder i SKM SR multimediebeskattet, fordi medarbejderen tog en mobiltelefon med hjem, da arbejdsgiveren havde anmodet om det grundet stor tyveririsiko. Ifølge SKAT 37 vil det ligeledes udløse multimediebeskatning, hvis en medarbejder efterlader en bærbar computer i en firmabil, der står på bopælen. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejdere umiddelbart ikke har mulighed for at bruge den. I SKM SR blev en medarbejder således ikke multimediebeskattet, selvom der var en bærbar i firmabilen. Dette skyldtes, at computeren var fastmonteret i bilen og medarbejderen derfor ikke kunne fjerne den. Det var dog en betingelse, at arbejdsgiveren indgik en aftale om at computeren ikke måtte fjernes fra bilen og at den ikke måtte bruges privat. Der er ikke mulighed for dispensation, da hverken ligningslovens 16, stk. 12 eller forarbejderne til bestemmelsen giver en sådan mulighed. Eksempelvis fandt SKAT ikke i SKM SR, at man kunne give dispensation til journalister, selvom de var nødt til at få stillet multimedie til rådighed døgnet rundt. Udover de nedenstående undtagelser, er det således kun muligt at undgå multimediebeskatning, når man medbringer multimedier med hjem, hvis der ikke er mulighed for at bruge mediet, ligesom i SKM SR, hvor montøren ikke kunne bruge computeren, da den var fastmonteret i bilen. Der findes en række undtagelser til hovedreglen om at det sker multimediebeskatning, når et multimedie tages med hjem. Der er dog tale om snævre betingelser, hvortil der er knyttet flere betingelser Undtagelse 1 arbejdsmobiltelefoner Udgangspunktet om multimediebeskatning når en mobiltelefon bringes med hjem fra arbejde kan fraviges, hvis en række betingelser er opfyldt 38. Som det første skal telefonen være nødvendig for medarbejderens arbejde. Eksempelvis hvis medarbejderen har tilkaldevagter eller fordi det er nødvendigt med kontakt med kunder eller arbejdsgiver udenfor arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen afgive en erklæring til arbejdsgiveren, hvori medarbejderen erklærer, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Det er yderligere en betingelse, at arbejdsgiveren udfører kontrol med dette. Telefonen må under ingen omstændigheder benyttes til at foretage private opkald i arbejdstiden. Eksempelvis ville en medarbejder i SKM SR blive multimediebeskattet, hvis en arbejdstelefon blev brugt til at foretage enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde eller 37 Den juridiske vejledning, afsnit C.A L 199, afsnit Side 28 af 94

34 barns sygdom. Denne undtagelse gælder naturligvis også for andre medier, som har samme funktion som en mobiltelefon, da disse jf. afsnit anses som en telefon. Undtagelsen gælder dog ikke for computere eller internetadgang, da arbejdsgiveren ikke har samme mulighed for at kontrollere, hvorvidt multimediet bruges privat Undtagelse 2 tjenesterejse Hvis et multimedie tages med hjem i forbindelse med en tjenesterejse, kan dette være undtaget for multimediebeskatning 39. Dette kræver dog, at en række betingelser er opfyldt. For det første kræves, at medarbejderen har et reelt behov for at have et multimedie med og at medarbejderen kun anvender multimediet erhvervsmæssigt. Yderligere er det også et krav, at der er tale om en tjenesterejse. Hertil har SKAT i SKM SR uddybet, at der skal være tale om, at medarbejderen ikke blot arbejder på skiftende arbejdssteder. Kravet om der skal være tale om en tjenesterejse er således opfyldt, når en medarbejder har en sædvanlig arbejdsplads, men ved konkrete opgaver udsendes herfra. Hertil er det et krav, at medarbejderen ikke uden unødig besvær kan afhente og aflevere multimediet på arbejdspladsen før og efter rejsen. Der findes ikke nogen afgørelser, som kan hjælpe til at fortolke denne betingelse, ligesom forarbejderne heller ikke omtaler, hvornår der nærmere foreligger en sådan situation. SKAT udtaler dog i SKM SR, at det afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt situation, om betingelsen er opfyldt. Hertil oplyses der kan efter SKATs opfattelse bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold. I SKM SR understreges overfor spørger, at det ikke er muligt at fastsætte en fast grænse som eksempelvis udenfor den by, hvori virksomheden er beliggende. For telefoner gælder yderligere samme betingelser, som er beskrevet i ovenstående afsnit Undtagelse 3 computer med særligt programmel til hjemlån Hvis en medarbejder låner en computer med særlig programmel med hjem, vil dette ikke udløse multimediebeskatning, hvis en række betingelser er opfyldt 40. For det første kræves, at computeren naturligvis indeholder et særligt programmel, som er til brug for medarbejderens arbejde. Hertil kræves, at arbejdspladsen kun har et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån. Denne betingelse skyldes formodentligt, at det kan understøtte, at der er tale om computere med særligt 39 L 199, afsnit L 199, afsnit Side 29 af 94

35 programmel, da det ikke er alle computere på arbejdspladsen, som indeholder dette særlige programmel. I SKM SR mente SKAT, at fordi alle lærerne på en skole havde hver deres computer, var formodningen om privat brug ikke afvist og lærerne blev derfor multimediebeskattet. Det tekniske spørgsmål om, hvorvidt der er tale om en computer med særlig programmel eller ej er også blevet efterprøvet ved SKAT flere gange de seneste år. Da en dybdegående teknisk diskussion ikke har noget formål i denne afhandling, vil der blot henvises til, at der skal være tale om specielle programmer. Eksempelvis blev adgangen til bestemte hjemmesider ikke anset for at være særligt programmel. Omvendt blev computere udstyret med et særligt kryptokort i SKM SR anset for at være omfattet, eftersom krypteringen sikrede et udvidet sikkerhedsbehov ved udførsel af arbejdet. Det er også en betingelse for skattefrihed grundet computer med særligt programmel, at medarbejderne kun låner computerne med hjem i nu og næ. Det findes dog ingen afgørelser fra SKAT, som kan hjælpe medarbejderne med at danne en ramme i forhold til begrebet ny og næ. Det er dog anført i bemærkningerne til L199 41, at computeren ikke må befinde sig ofte på vedkommendes bopæl Undtagelse 4 multimedier med begrænset anvendelse Hvis et multimedie har så begrænset anvendelsesmuligheder, at det ikke kan bruges privat, kan medarbejderen afkræfte formodningen for privat rådighed og derfor ikke blive multimediebeskattet selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen 42. Et multimedie med begrænset anvendelse vil typisk være et medie eksempelvis en telefon, hvor arbejdsgiveren har spærret for opkald uden for arbejdspladsen og derfor kun kan bruges internt i virksomheden. Denne begrænsede anvendelsesmulighed har desuden den konsekvens, at arbejdsgiveren ikke behøver at føre kontrol, samtidig med at en tro og love-erklæring ikke er nødvendig. I SKM SR fandt SKAT, at en udleveret mobiltelefon uden simkort var omfattet af multimediebeskatningen, da det var teknisk muligt at ringe privat fra mobiltelefonerne i denne sag, når der isættes et SIM-kort. Det afgørende er således om medarbejderne har nogen form for mulighed for at bruge multimediet til privat benyttelse. I SKM SR blev formodningen om privat rådighed afkræftet, netop fordi den pågældende internetforbindelse kun gav adgang til arbejdsgiverens netværk. Kravet om begrænset anvendelse har også stor betydning for de programmer, som bærbare computere må indeholde. Eksempelvis må en computer som bringes med hjem, ikke have programmer som Office programmer og internet, da disse typer af programmer er oplagt til privat benyttelse. 41 L 199, afsnit Den juridiske vejledning, afsnit C.A Side 30 af 94

36 Undtagelse 5 frivillige Personer som får stillet multimedier til rådighed for deres ulønnede frivillige arbejde 43, eksempelvis ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller medhjælpere, vil ikke blive multimediebeskattet jf. LL 7 M, stk Dette gælder, hvis der er tale om frivillige, der laver ulønnet arbejde for en forenings skattefri virksomhed eller frivillige indenfor hjemmeværnet. Frivillige som ikke er omfattet af LL 7 M, er således heller ikke omfattet af undtagelsen og vil derfor blive multimediebeskattet, hvis de får stillet multimedier til rådighed udenfor arbejdspladsen. Det afgørende i denne undtagelse er derfor om man som frivillig hører ind under LL 7 eller ej. I bemærkningerne til LL 7 M fremgår flere eksempler på foreninger, hvor dens frivillige vil være undtaget for beskatningen. Foreninger som omfattes af bestemmelsen vil eksempelvis være idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almen velgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund. Kun udbetalinger til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er omfattet. Et eksempel herpå er SKM SR hvor SKAT vurderede, at et meningsråd var omfattet af begrebet religiøse samfund i LL 7 M. Derfor kunne der skattefrit stilles pc er til rådighed til de medlemmer, som yder frivillig og ulønnede arbejde, hvorimod de lønnede ville blive multimediebeskattet af pc erne Undtagelse 6 arbejdsgiver betalt uddannelse Hvis en række betingelser er opfyldt kan medarbejdere, der får stillet en computer til rådighed som led i en arbejdsgiverbetalt uddannelse, undgå at blive multimediebeskattet 45. Den første betingelse er, at det er arbejdsgiverbetalt uddannelse, der opfylder betingelserne for skattefrihed jf. LL 31, se herom i afsnit Dette betyder blandt andet, at computeren skal være relevant for uddannelsen. Yderligere er det et krav, at computeren ikke anvendes privat, samt at computeren afleveres tilbage ved uddannelsens afslutning. I SKM SR udtalte SKAT vejledende, at en tro og loveerklæring i sådan situation er nok til at afkræfte formodningen om, at computeren bliver brugt til privat brug. Da computeren skulle afleveres tilbage efteruddannelsen og da de øvrige betingelser i LL 31 var opfyldt, blev computeren derfor ikke omfattet af multimediebeskatningen Arbejdsgiverens forpligtigelser Når en medarbejder er forpligtiget til at betale multimedieskat, er det arbejdsgiverens forpligtigelse at indberette og indeholde A-skat samt AM-bidrag. Multimedieskatten er som tidligere nævnt, et 43 L 199, afsnit Den juridiske vejledning, afsnit C.A L 199, bilag 1 Side 31 af 94

37 delvis skattepligtigt personalegode, da medarbejderen bliver beskattet af kr. årligt (2011), uanset hvor mange multimedier, der stilles til rådighed for privat brug. Som beskrevet i afsnit er det arbejdsgiveren, som skal kontrollere om medarbejderne har privat rådighed over de multimedier, som de har rådighed over på arbejdspladsen. Hvis medarbejderen således ikke ønsker, at multimedier er til rådighed privat og derved ikke ønsker at blive multimediebeskattet, har arbejdsgiveren en række kontrolforpligtigelser. Som tidligere nævnt blev det i SKM SR bekræftet af SKAT, at det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører fornøden kontrol med anvendelsen, for at medarbejderen ikke skal multimediebeskattes. Medarbejderen kan således blive multimediebeskattet, selvom han eller hun rent faktisk ikke bruger multimedier udenfor arbejdspladsen. Kontrolforpligtigelsen betyder i praksis, at arbejdsgiveren skal kontrollere, at aftaler om at bærbare medier ikke er til privat rådighed bliver overholdt af den enkelte medarbejder. Dette kan arbejdsgiveren blandt andet gøre ved at foretage stikprøver i løbet af året. Hvis det her bliver konstateret, at medarbejderen har taget eksempelvis en bærbar computer med hjem, så skal arbejdsgiveren indberette multimediebeskatning for den givne medarbejder. I forhold til telefoner skal arbejdsgiveren foretage en overordnet gennemgang af telefonregningerne og tjekke for unaturligt forbrug. Herudover skal arbejdsgiveren lave konkrete stikprøver af opkaldslisterne, for at tjekke om der er foretaget private opkald. Hvis der ikke findes fejl i stikprøven, er kontrolkravet normalt opfyldt ved årlige stikprøver, der omfatter 5 procent af de samlede arbejdsmobiltelefoner for en afregningsperiode på en måned 46. Arbejdsgiveren skal kunne bevise over for SKAT, at der er udført de nødvendige kontrolkrav. Dette indebærer, at der skal kunne forevises dokumentation for stikprøvekontroller, hvor resultater og dato for kontrollen er oplyst. Anden dokumentation kan desuden være oversigt over hvilke bærbare multimedier de enkelte medarbejdere har til rådighed, samt en beskrivelse af virksomhedens multimedie politik. Der bør også kunne forevises de tro og love-erklæringer, som er blevet aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder Afgrænsningsproblematikker Det overordnede problemområde med hensyn til multimediebeskatning er, hvornår der er tale om et multimedie, der skal beskattes som et delvis skattepligtig gode og hvornår et multimedie følger hovedreglen og skal beskattes af markedsværdien. Dette problem opstår især, når der skal vurderes om et gode skal anses som sædvanligt tilbehør eller sædvanlig ydelse til et multimedie, som vil være 46 Den juridiske vejledning, afsnit C.A Side 32 af 94

38 omfattet af beskatningen. For computere er der i de nævnte afgørelser taget udgangspunkt i hvad der er almindeligt udbudt hos de danske forhandlere. Hvilket eksempelvis resulterer i, at monitors på 26 kan anses som sædvanligt tilbehør, mens monitors på 32 ikke anses som sædvanligt tilbehør. For datakommunikation via internetforbindelse skal tre betingelser være opfyldt for, at der er tale om sædvanlige ydelser, heriblandt at det skal være sædvanligt, at ydelsen indgår som en integreret del af forbindelsen. Her tages der udgangspunkt i samme princip som ved computere, da det bliver vurderet ud fra, hvad der er almindeligt udbredt hos de danske forbrugere og udbydere. Dette medfører, at eksempelvis TV udbudt via internetforbindelse ikke er en sædvanlig ydelse, men derimod et selvstændigt personalegoder der skal beskattes af markedsværdien. Sædvanlige ydelser og sædvanligt tilbehør er begge fleksible begreber, der kan variere over tid. Dette betyder, at på trods af de retningslinjer, der kan opstilles på baggrund af de nævnte afgørelser, er det vanskeligt præcist at afgøre hvor grænsen ligger. Derved er det også vanskeligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at disponere ud fra afgørelserne og det må derfor formodes, at der fortsat vil komme mange afgørelser på området for at belyse udviklingen i begreberne. Herudover opstår der ofte problemer, når en medarbejder modtager flere goder af samme art. Som nævnt ovenfor skal der var en reel begrundelse for dette, for at godet hører under multimediebeskatningen. Hvis der ikke er en reel begrundelse, vil multimediet ikke høre under multimediebeskatningen, men skal derimod beskattes af markedsværdien, som hovedreglen angiver. Eksempelvis var der tale om reel begrundelse, at der både blev stillet en stationær og en bærbar computer til rådighed, da det var fordelagtigt at arbejde ved en stationær i hjemmet og en bærbar computer er fordelagtig til tjenesterejser. Modsat var det ikke en reel begrundelse, at medarbejdere kunne erhverve to computere ved lønomlægning, mens arbejdsgiveren stillede yderligere en computer til rådighed. Begrundelsen var, at der ikke var tale om en reel begrundelse, at medarbejderen skulle finansiere to computere der skulle anvendes i arbejdsgiveren interesse. Det formodes, at der er mulighed for at få stillet to multimedier af samme art til rådighed, da der ofte vil være en reel begrundelse herfor. Stilles der derimod flere end to til rådighed, er det vanskeligt at bevise, at der er en reel begrundelse, dog kan det ikke udelukkes, at flere end to i visse særlige tilfælde kan være omfattet af multimediebeskatningen. Generelt er reglerne for multimediebeskatning bygget op af flere fleksible begreber, hvilket gør det svært for både arbejdsgiver og lønmodtager at holde sig ajour på området. Reglerne kompliceres yderligere, da der er en lang række undtagelser med dertilhørende betingelser. Side 33 af 94

39 2.4. Skattefrie goder Som tidligere beskrevet findes der flere undtagelser til hovedreglen om, at alle personalegoder er skattepligtige. Heriblandt undtagelser, som bevirker at personalegoder kan blive skattefrie for medarbejderne. Personalegoder kan blive skattefri på baggrund af en lov. Her kan LL 30 og 31 om henholdsvis sundhedsbehandlinger og uddannelses nævnes. Disse vil blive beskrevet yderligere i afsnit og Derudover har praksis gennem en længere årrække givet skattefrihed til bestemte arbejdsrelaterede sundhedsydelser, som vil blive beskrevet i afsnit Det er også muligt at opnå skattefrihed grundet almindeligt personalepleje. Almindelig personalepleje kan jf. CIR. Nr. 72 af 17. april 1996, pkt falde udenfor LL 16 og derved blive skattefrit hvis følgende tre betingelser er opfyldt: Godet skal være uden væsentlig værdi Godet skal være ydet på arbejdspladsen Godet skal være stillet til rådighed som led i almindelig personalepleje Goder som opfylder disse krav, vil typisk være kaffe-, kantine- og kunstordninger. I SKM SR fandt SKAT, at alle tre betingelser var opfyldt, således at virksomhedens kaffeordning ikke blev skattepligtig for medarbejderne. SKAT vurderede, at ordningen fik karakter af almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, da ordningen tidligere havde kostede 70 kr. om måneden og blev tilbudt til alle virksomhedens medarbejdere uden at de skulle tilmelde sig ordningen. Derudover var kaffeordningen kun til rådighed på arbejdspladsen og opfyldte derfor de tre betingelser. Der gives ikke en fast beløbsgrænse, som kan bruges til at vurdere om et gode har væsentlig økonomisk værdi eller ej. Man skal derfor vurdere ud fra karakteren af godet. Nedenstående afsnit vil belyse de valgte personalegoder, som kan opnå skattefrihed efter en af de tre ovenstående undtagelser. Der vil blive fokuseret på de betingelser som skal være opfyldt, samt afgørelser som kan hjælpe med at fortolke og afgrænse betingelserne. Til sidst vil de områder, hvor afgrænsningen mellem skattepligtige og skattefrie goder kan være svær at vurdere for både medarbejdere og arbejdsgivere, blive kommenteret Firmaarrangementer Almindelig personalepleje, såsom julefrokoster og andre firmafester af begrænset værdi, er gennem praksis blevet accepteret som skattefrie goder for deltagerne 47. Dette skyldes, at personalepleje uden 47 Ligningsvejledningen , afsnit A.B Side 34 af 94

40 væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen, som led i almindeligt personalepleje ikke er skattepligtig jf. ovenstående afsnit. Ovenstående betyder, at når virksomheden inviterer alle deres ansatte samt ægtefæller til julefrokost i deres egne lokaler, vil dette ikke være skattepligtigt for de ansatte, da et sådan arrangement opfylder ovenstående kriterier for personalepleje. De ansatte vil heller ikke være skattepligtige af ægtefællens deltagelse 48. Selvom det er opstillet som en betingelse for skattefriheden, at arrangementet foregår på arbejdspladsen, har praksis accepteret, at et firmaarrangement udenfor arbejdspladsen kan være skattefrit. I SKM SR udtaler SKAT, at de sidestiller et restaurantbesøg med en julefrokost/firmafest og udløser derved ikke skattepligt, selvom selve arrangementet foregår udenfor virksomhedens matrikel. Det vurderes derfor at det faktum, at et arrangement finder sted udenfor virksomhedens matrikel ikke har en betydning, når man skal vurdere, hvorvidt et personalearrangement er skattepligtigt eller ej. Det vurderes i stedet, at man skal kigge på om lokationen ligger udenfor det normale i forhold til arrangementet. SKAT har ikke givet nogle konkrete retningslinjer for, hvornår firmaarrangementer ophører med at være almindelig personalepleje. I SKM VLR mente en medarbejder, der have deltaget i en arbejdsgiverbetalt en tur til New York sammen med sin ægtefælle, at dette var et skattefrit personalearrangement på linje med firmajulefrokoster og deltagelse i firmasport. Medarbejderen begrundede dette med, at rejsen blev tilbudt til alle virksomhedens medarbejdere og at deltagerne var forpligtigede til at følge et bestemt planlagt program bestemt af arbejdsgiveren. Derudover gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at hovedformålet med rejsen var at fastholde nøglemedarbejdere og at turen derved var i arbejdsgiverens interesse. Rejsen havde en værdi på kr. pr. deltager og havde en varighed på fire dage. Landsretten gjorde dog gældende, at værdien af rejsen til New York skulle medregnes til den ansattes indkomst jf. SL 4 og LL 16, stk. 1 og udtalte I praksis er det accepteret, at julefrokoster og firmaarrangementer af begrænset værdi og varighed ikke beskattes hos deltagerne. Denne praksis kan ikke udtrækkes til en rejse til New York til en værdi af kr. pr. deltager og med en varighed på fire dage. Landsretten valgte således at stadfæste landsskatterettens dom 49, hvor medarbejderen blev indkomstskattepligtig af rejsens værdi, som blev opgjort efter det objektive værdiansættelsesprincip i LL 16, stk. 3. Dette firmaarrangement lå således udenfor den ramme, som må forventes at gælde for skattefrie arrangementer. Der gives ikke nogen yderligere begrundelse i dommen, og derfor vi- 48 Dagbladet sjællandske, Julefrokost skatte- og momsmæssigt 49 TfS 2009, 210 Side 35 af 94

41 des det ikke, hvor grænsen mere præcis ligger. Det må formodes, at prisen på kr. pr. person og en varighed på fire dage ligger væsentlig over hvad SKAT vil acceptere som almindelig for arrangementer, der hører under kategorien almindelig personalepleje, eftersom det kun er ydelser med begrænset omfang, der kan blive skattefri efter personaleplejefritagelsen. Derudover spiller det formodentligt også en rolle, at en rejse til New York ikke er almindeligt for firmaarrangementer. Et arrangement, eksempelvis en julefrokost, vil dog ikke blive skattepligtig udelukket på den baggrund, at arrangementet finder sted i udlandet eller længere væk fra arbejdspladsen, eksempelvis en kro. Det kræver dog, at arrangementet har et for de ansatte fagligt indhold. Dog vil den ansatte blive skattepligtig af værdien af ægtefællens deltagelse. Statsautoriseret revisor Kenny Isaksen udtaler til spørgsmålet om det gør en forskel om et julearrangement afholdes i Danmark eller udlandet Nej men SKAT har særlig fokus, når julearrangementet afholdes i udlandet 50. Det kan således forventes, at SKAT er ekstra opmærksom på indholdet af de faglige arrangementer i de tilfælde, hvor et arrangement afholdes i udlandet. I afsnittet omkring uddannelse og kurser foreligger en uddybende diskussion vedrørende fagligt indhold på rejser, se herom i afsnit DHL- stafetten DHL-stafetten er et firmaarrangement som gennem de sidste år, har fået stor opmærksomhed, da der har været tvivl om, hvorvidt deltagelse medfører skattepligt. DHL-stafetten er et arrangement, hvor arbejdsgiveren betaler for sine medarbejderes deltagelse og efterfølgende holder en skovturslignende fest for de deltagende og øvrige medarbejdere, som er med på sidelinjen. I forbindelse med den udvidede indberetningspligt opstod der tvivl om, hvorvidt medarbejdernes deltagelse på arbejdsgiverens bekostning var et skattepligtigt gode 51. DHL stafetten er Danmarks største stafet med et 5 x 5 km stafetløb. Over 90 % af de tilmeldte hold er firmahold 52. Typisk har mange virksomheder lejet telte ved siden af løbspladsen, hvor der bliver serveret mad og drikke efter løbet. Udover de deltagende i løbet, vil virksomhedernes øvrige medarbejdere være på pladsen for at heppe. DHL stafetten er derfor på mange måder lige så meget et socialt arrangement, som det er et løbsarrangement. Det må også forventes, at virksomheder ser reklamemuligheder i, at deres medarbejdere løber med T-shirt påtrykt deres logo, samtidig med at de viser omverdenen, at de ønsker at deres personale har det godt ved at leje et stort telt til dem og tilbyde aftensmad i hyggelige omgivelser. 50 Dagbladet sjællandske, Julefrokost skatte- og momsmæssigt 51 Ernst and Young, Er DHL-stafetten et skattepligtigt personalegode 52 Side 36 af 94

42 På mange måder minder DHL-stafetten om en skovtur eller en udendørs firmafest. Arrangementet har en varighed på en dag og omkostningerne ved at leje et telt samt servere mad og drikke må forventes at have samme niveau, som en skovtur for alle virksomhedens ansatte. Den 14. december 2010 udtalte SKAT klubbers erlæggelse af gebyrer på vegne af medarbejderne, vil blive betragtet som en skattepligtig indkomst for medarbejderne i overensstemmelse med reglen i statsskattelovens Dette betød, at i de tilfælde hvor arbejdsgiveren giver tilskud til en sportsklub, der efterfølgende betaler startgebyret og T-shirt med logo for deltagende medarbejdere, vil medarbejderne blive skattepligtige af startgebyret samt T-shirten. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte betaler startgebyret for medarbejdernes deltagelse i DHL-stafetten, anså SKAT tilskuddet for at falde under bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3 med den begrundelse at arrangementet har en vis reklameværdi for arbejdsgiveren. Det kan umiddelbart undre, at SKAT skelner imellem om betalingen er sket gennem en personaleforening eller direkte af arbejdsgiveren. Det forholder sig ofte sådan, at de enkelte personaleforeninger stort set selv bestemmer, hvordan de vil bruge de penge, som de har modtaget fra virksomheden. Samtidig råder personaleforeningen også over de betalinger, som de har modtaget fra de enkelte medlemmer. Dermed har virksomheden ikke nogen reel indflydelse på arrangementer afholdt af personaleforeninger, hvilket betyder at virksomheden ikke har en reklameværdi af arrangementer afholdt af personaleforeninger. Dette antages, at være forklaringen på hvorfor SKAT vurderer, at der er forskel på om betalingen er sket gennem en personaleforening eller direkte af arbejdsgiveren. Ovenstående udmelding fra SKAT i SKM SR medførte en del kritik, da det for mange var en stor overraskelse, at en virksomheds betaling af medarbejdernes deltagelse i DHL stafetten var et skattepligtigt gode, som er omfattet af bagatelgrænsen 54. I afsnit 2.2 blev det beskrevet, at bagatelgrænsen jf. LL 16, stk. 3, 3 pkt. omfatter goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansatte arbejde. Disse goder skal kun beskattes, hvis den samlede grundværdi på kr. pr. overskrides. Det er svært at finde argumentet for, at SKAT mener at medarbejdernes deltagelse i DHL-stafetten er ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde, da deltagelse i DHLstafetten ikke har nogen forbindelse til det arbejde som medarbejderne i den pågældende virksomhed udfører. Der gik derfor heller ikke mere end 2 måneder før SKAT kom med et nyt bindende svar i SKM SR. I dette svar var SKAT af den opfattelse, at virksomhedernes direkte betaling for 53 SKM SR 54 Ernst & Young, Er DHL-stafetten et skattepligtigt personalegode Side 37 af 94

43 deltagelse i DHL-stafetten eller lignende løb kan afholdes som et skovtursarrangement og vil derfor være skattefrit for medarbejderne. Dog med den forudsætning, at arrangementet skulle henvende sig til en bred kreds af medarbejdere og at udgifterne hertil skulle være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse. Virksomhederne kan derfor ikke betale for deltagelse i mere ekstreme motionsløb eksempelvis et maratonløb, da denne type løb ligger udenfor, hvad man kan forvente den almene medarbejder kan deltage i. Samtidig skal deltagelse i et motionsløb have karakter af et skovtursarrangement. Heri må det forventes, at løbet skal have et socialt forhold, samtidig med at omkostninger ikke er højere end, hvad der kan forventes til en almindelig skovtur. I samme bindende svar, tager SKAT stilling til de forskellige ydelser, som en virksomhed kan forventes at have ved deltagelse i DHL-stafetten. Der gives således vejledning om deltagergebyr, løbetrøjer, massør, teltleje samt mad og drikke. Alle de nævnte ydelser, fandt SKAT var skattefrie for medarbejderne. Eksempelvis er de løbetrøjer, som medarbejderne modtager, skattefrie, da disse tjener et formål ved arrangementet. Derudover bliver trøjerne ikke anset som en belønning til medarbejderne, da trøjerne har karakter af reklame og har mistet betydning som salgsobjekt. SKAT henviser yderligere til at billigere bomuldstrøjer med logo, har karakter af en reklamegenstand og er derved skattefri. Samlet vurderes det, at det nye bindende svar stemmer overens med, hvad der kan forventes at være skattefrie arrangementer, da deltagelse i DHL stafetten på rigtig mange måder minder om en skovtur, som gennem praksis har været skattefri. Forvirringen om DHL stafetten er dog et godt eksempel på, at det for virksomhederne kan være svært at skelne mellem skattefrie og skattepligtige arrangementer, da der ikke er givet mange retningslinjer fra SKAT og praksis ikke giver mange svar. Det nye bindende svar omhandler kun det tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, som direkte betaler medarbejdernes deltagelse og forholder sig således ikke til de situationer, hvor det er personaleforeninger, der modtager tilskud fra en virksomhed og herefter betaler for virksomhedens medarbejdere. Denne situation vil blive behandlet i nedenstående afsnit. Det kan således stadig få stor betydning for medarbejdernes skattepligt, om virksomhedens betaling sker direkte eller igennem en personaleforening, eftersom tilskud gennem en personaleforening i ovenstående afgørelse om DHL-stafetten blev anset som skattepligtig. Der er dog mulighed for at få skattefrie tilskud gennem en personaleforening, hvilket vil blive gennemgået yderligere i nedenstående afsnit. Side 38 af 94

44 Tilskud til personaleforeninger Tilskud fra en virksomhed til personaleklubber, kan være skattefri for medarbejderen jf. praksis om personalepleje af begrænset værdi ydet på arbejdspladsen. Derved er det afgørende, at betingelserne for personaleplejefritagelsen er opfyldt. Det vil sige, at der er tale om en ydelse af begrænset omfang, der kun er til rådighed på arbejdspladsen og som har karakter af almindelig personalepleje. Denne personaleplejefritagelse medfører, at når en virksomhed vælger at give 50 kr. pr. medlem i tilskud til en kunstforening, vil dette tilskud ikke blive skattepligtig for de medarbejdere, der er med i foreningen. Det er dog afgørende, at kunstforeningens aktiviteter ikke foregår udenfor arbejdspladsen. Dette vil medføre skattepligt for de deltagende medarbejdere, da betingelsen om, at godet skal være til rådighed på virksomheden, ikke er opfyldt. Selvom betingelser om, at godet skal være ydet på arbejdspladen ikke er opfyldt, kan tilskud fra arbejdsgiver dog blive et skattefrit gode, hvis tilskuddet ikke opfylder karakteristikken af at være et personalegode. Dette bliver vurderet på baggrund af om arbejdsgiverens tilskud er væsentlig eller uvæsentlig. Gives der et uvæsentligt tilskud fra arbejdsgiveren anses arrangementet ikke som ydet af arbejdsgiveren, hvilket er definitionen på et personalegode. Derved kan der ikke ske beskatning efter LL 16, stk. 1 da denne bestemmelse kun finder anvendelse på personalegoder. Godet anses ikke som ydet af arbejdsgiver, men i stedet ydet af foreningen. Aktiviteter som en forening afholder udgifterne til, anses ikke som skattepligtige 55. I SKM SR ønskede en virksomhed at yde tilskud til en kunstklub på 500 kr. om året pr. medlem. SKAT var af den opfattelse, at deltagerne ville blive skattepligtige, da klubben bl.a. ønskede at tage på udstilling, hvilket i sagens natur vil foregå udenfor arbejdspladsen. Det må i afgørelsen formodes, at arbejdsgiverens tilskud anses som væsentligt. Hertil bør det nævnes, at klubben også havde til formål, at få foredragsholdere på besøg og få undervisning i at male, hvilket formodes at kunne afholdes på arbejdspladsen. De deltagende medarbejdere blev således skattepligtige, fordi et af de planlagte arrangementer ville finde sted uden for virksomhedens matrikel. Det fremgår ikke, om deltageren også vil blive skattepligtig, hvis bare en mindre del af de samlede arrangementer finder sted uden for virksomheden. I sådanne tilfælde kan man argumentere for, at det kun er en del af tilskuddet, som er skattepligtigt. Det er dog ikke blevet bekræftet af SKAT og er således en uafklaret del af praksis. En anden uafklaret problemstilling er, at medarbejderne formodentlig har betalt kontingent af beskattede midler til foreningen. Vil medarbejderne i de tilfælde hvor foreningen har aktiviteter uden for virksomhedens adresse, være skattepligtige af hele tilskuddet inklusiv 55 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 93 Side 39 af 94

45 deres eget kontingent? Dette virker ikke rimeligt, men det vurderes dog også at det kan være meget svært at opgøre arbejdsgiverens andel. Ligeledes vides det ikke om det er muligt at vurdere tilskuddene og aktiviteterne ud fra månedsbasis i sted for årligt. Eksempelvis modtager en personaleforening 50 kr. i tilskud pr. medlem fra virksomheden pr. måned og personaleforeningen i januar arrangerer et foredrag på virksomheden, mens de i februar tager i biografen. Er medlemmer således kun skattepligtige af tilskuddet fra februar? Til dette findes der ikke noget klart svar i praksis. Det er således muligt, at opstille flere situationer, hvor der ikke foreligger nogen oplagte svar. Dette er med til at skabe udfordringer for virksomhederne, når de skal vurdere beskatningsgrundlaget. Ovenstående diskussion viser, at der mulighed for, at arrangementer som foreninger arrangerer, er skattefrie for medarbejderen. Er der derimod tale om, at medarbejderen modtager et fysisk gode fra en forening, eksempelvis ved et vinde et kunstværk ved lodtrækning gælder andre regler for beskatning. Dette skyldes, at medarbejderen får en genstand med hjem og modtager således ikke et gode, der forbruges. Denne type bortlodninger vil altid være skattepligtige 56. Et eksempel herpå er SKM SR hvor SKAT tager stilling til beskatning af kunstværker, som er vundet gennem lodtrækning på en generalforsamling for medarbejdernes kunstforening. I afgørelsen fandt SKAT at medarbejdere er skattepligtige af de kunstværker, som de måtte vinde ved en lodtrækning jf. SL 4, litra f. Medlemmer af kunstforeningen betaler et månedligt kontingent på 30 kr. og modtager ligeledes 30 kr. fra virksomheden. SKAT fandt ikke, at godet var skattepligtigt efter LL 16, da denne bestemmelse kun finder anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. jf. CIR nr. 72 af 17. april 1996 okt Godet blev ikke anset som ydet af arbejdsgiveren, da arbejdsgiveren efter SKAT opfattelse har ydet et uvæsentligt beløb. Hvornår et arbejdsgiverbetalt tilskud kan anses som væsentligt fremgår ikke at afgørelsen, hvilket kan give afgrænsningsproblemer. Eftersom godet ikke er ydet af arbejdsgiver opfyldes definitionen på et personalegode ikke, og derved er kunstværket skattepligtig efter SL 4, litra f, da der er tale om en gevinst fra lotterispil. Det fremgår yderligere af afgørelsen, at værdiansættelsen skal ske efter den subjektive værdiansættelse Uddannelse og kurser Tidligere blev uddannelsesudgifter betalt af arbejdsgiveren, anset som sparet privatforbrug i det omfang, der var tale om en ikke-fradragsberettiget udgift for arbejdsgiveren. Dette medførte, at der for lønmodtageren var tale om sparet privatforbrug, hvilket blev beskattet som et personalegode 56 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 93 Side 40 af 94

46 efter SL 4 og LL 16, stk. 1. Men med virkning for indkomståret 2000 blev der indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelser og kurser, uanset om disse er fradragsberettiget for arbejdsgiveren eller ej. Grunden til denne skattefrihed var, at regeringen ønskede at højne uddannelsesniveauet for at styrke både medarbejderne, de danske virksomheder og erhvervslivet i øvrigt 57. På denne baggrund er der i LL 31 indført skattefrihed for en række konkrete uddannelses- og kursusydelser, der således er en undtagelse til hovedreglen i SL 4 og LL 16, stk. 1 om, at personalegoder er skattepligtige. Med indførslen af LL 31 skal der ikke sondres mellem hvilken type uddannelse eller kursus, der er tale om. Omfattet er derfor både efteruddannelse, grund- eller videreuddannelse uanset, om der er tale om kortere, mellemlange eller længerevarende uddannelser. Ligesom der ikke skal sondres mellem uddannelserne, skal der heller ikke sondres mellem kurser. Kurser af forskellig varighed og uddannelsesniveau, er derfor også omfattet. Yderligere sondres der ikke mellem om uddannelsen eller kurset udbydes i privat eller offentlig regi. Det er dog en betingelse, jf. LL 31, stk. 2, at uddannelsen eller kurset ikke må være af privat karakter, se uddybning herom nedenfor. Af LL 31 fremgår nærmere specifikation om, hvilke personer der er omfattet samt hvilke arbejdsgiverbetalte ydelser der er skattefrie for lønmodtageren. Dette vil blive kommenteret nedenfor. Ydereligere fremgår det af stk. 6, at hvis de nævnte udgifter ikke godtgøres af arbejdsgiveren, kan lønmodtageren kun fradrage disse, hvis det følger af de almindelige bestemmelser vedrørende fradragsret i skattelovgivningen. For kort redegørelse af retten til fradrag se afsnit Der vil ikke blive foretaget en dybere beskrivelse af lønmodtagerens fradragsret vedrørende uddannelsesudgifter, da dette ikke er formålet med afhandlingen. Det er almindeligt udbredt, at uddannelse og kurser betales af arbejdsgiveren mod en forholdsmæssig reduktion i lønnen, dvs. lønomlægning. Hvis arbejdsgiveren betaler uddannelse mod en reduktion i lønnen, vil dette være omfattet af skattefriheden i LL 31 58, såfremt de øvrige betingelser vedrørende LL 31 er opfyldt, samtidig med at de generelle betingelser for lønomlægning er opfyldt 59. Dette er dog udenfor afgrænsningen af denne afhandling, og det vil derfor ikke blive kommenteret yderligere på dette. 57 L 88, afsnit Jf. SKM SR 59 Se eksempelvis SKM SR for betingelser Side 41 af 94

47 Omfattede personer I LL 31, stk. 1 præciseres hvilke personer, der er omfattet af undtagelsen om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelses- og kursusydelser. Omfattet er blandt andet 60 : Lønmodtagere, herunder også afskedigede medarbejdere, når dette aftales ved ophør af ansættelsesforholdet Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv. Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner mv. Medlemmer der modtager uddannelsesydelser fra deres A-kasser, fagforeninger og pensionskasser I SKM LSR tages der stilling til, hvorvidt et MBA-kursus betalt af en ny arbejdsgiver vil være omfattet af skattefriheden. I maj 1998 påbegyndte lønmodtageren MBA-studiet, udgifterne hertil blev afholdt af den daværende arbejdsgiver og lønmodtageren selv. Da lønmodtageren inden uddannelsen var færdiggjort skiftede arbejdsgiver, skulle de udgifter som den hidtidige arbejdsgiver havde betalt til MBA-studiet tilbagebetales. Efter påbegyndt arbejde hos den nye arbejdsgiver valgte denne, at refundere de udgifter lønmodtageren havde tilbagebetalt til den tidligere arbejdsgiver. Da lønmodtageren først fuldendte MBA-studiet efter påbegyndt arbejde hos den nye arbejdsgiver var refunderingen omfattet af LL 31, da der var tale om et ansættelsesforhold. Hvis lønmodtageren havde afsluttet MBA-studiet inden denne havde påbegyndt arbejdet hos den nye arbejdsgiver, ville der ikke være tale om et ansættelsesforhold. Refunderingen fra den nye arbejdsgiver ville derfor være betaling af en gammel uddannelse, hvilket ikke vil være omfattet af skattefritagelsen i LL 31, men derimod vil blive betragtet som et skattepligtigt løntillæg for lønmodtageren Privat karakter Af paragraffens stk. 2 fremgår, at skattefriheden ikke gælder arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser, der udelukkende er af privat karakter. Dette betyder, ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at skattefriheden gælder, hvor uddannelsen er erhvervsrelateret og har erhvervsmæssigt sigte for lønmodtageren 61. Derimod er det ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset er relevant for det arbejde, der udføres hos arbejdsgiver. I SKM LR kunne en landmand fradrage omkostningerne til datterens uddannelse som sygeplejerske i det omfang udgifterne stemmer med værdien af det arbejde datteren udfører. Selv om det ikke fremgår af dommen, må det således formodes at dat- 60 Dette er ikke en udtømmende liste over omfattede personer, se herom i LL 31, stk L 88, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 12, stk. 2 Side 42 af 94

48 teren ikke vil være skattepligtig af værdien, jf. LL 31, da uddannelsen ikke er af privat karakter, selv om uddannelsen som sygeplejerske ikke har relevans for det arbejde, der udføres hos faderen. At uddannelsen eller kurset skal være erhvervsrelateret og have erhvervsmæssigt sigte for lønmodtageren betyder, at udgifter til rent hobby- og fritidsbetonet uddannelse samt kortere og længerevarende ferieophold ikke er omfattet af skattefriheden 62. Disse begreber er dog ikke nærmere præciseret, hvorfor man må afgrænse begreberne ved hjælp af retspraksis. Ofte vil der opstå en diskussion, hvis eksempelvis et kursus afholdes i udlandet. Tidligere har der været en forhåndsformodning om, at uddannelse og kurser afholdt i udlandet har et overvejende turistmæssig islæt og derved privat karakter. Dette kommer til udtryk i TfS 1995, 363, hvor en revisionsvirksomhed betalte udgifter til et skattekursus på Kreta for hovedaktionæren, der var registreret revisor i selskabet. De lokale skattemyndigheder og landsskatteretten havde tidligere nægtet fradrag for udgifterne, der ligeledes skulle anses som et løntillæg til hovedaktionæren, da der var en formodning om turistmæssig islæt på kurset, der blev afholdt på et typisk feriested som Kreta. Det var op til skatteyderen, at afkræfte formodningen for turistmæssigt islæt for derved at undgå beskatning. I dommen blev der lagt vægt på, at der var en konkret forklaring på, hvorfor der var valgt et kursus på Kreta, kurset var bl.a. billigere end lignende kurser i Danmark. Turen varede 6 dage, hvoraf kurset omfattede 3 hele dage og 2 halve dage, hvorfor der ikke var mange turistmæssige indslag under turen. Eneste turistattraktion var en bustur til Vestkreta, hvilket er et meget beskedent turistmæssigt indhold i forhold til turen som helhed. Landsretten stadfæstede derfor, at det turistmæssig islæt var afkræftet og derved var der tale om et skattefrit kursus for revisoren. Sagen blev igen aktuel i TfS 1999, 850 hvor EF-domstolen har taget stilling til om forhåndsformodningen er i strid med EF-traktatens artikel 59 (nu art. 49) om fri udveksling af tjenesteydelser, da et tilsvarende kursus afholdt på et turiststed i Danmark ikke vil være udsat for denne forhåndsformodning. Det blev her konkluderet, at forhåndsformodningen er i strid med EF-traktaten, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering af forholdene i hver enkelt sag, for at vurdere hvorvidt der er turistmæssig islæt. Det må derfor ikke være forskel i bedømmelsen om uddannelse eller kursus afholdes i Danmark eller i udlandet. Dette fremgår også af TfS 2000, 813 hvor SKAT udtaler følgende Hvorvidt der med et konkret kursus er forbundet et sådant turistmæssigt islæt, at der skal ske beskatning af kursusudgiften/nægtes fradrag herfor, vil herefter bero på en konkret vurdering. Denne vurdering tager udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, uden at der i øvrigt skeles til kursets geografiske placering. 62 L 88, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 12, stk. 2 Side 43 af 94

49 I SKM ØLR er der ligeledes en diskussion om, hvorvidt en tur til Prag kunne anses som kursus eller en turistrejse. I dommen har et revisionsfirma inviteret medarbejdere med ægtefæller til Prag fra fredag til mandag. Arbejdsgiveren betalte udgifterne til turen og bestemte i den forbindelse at alle medarbejderne skulle deltage. Årsagen til turen var, at firmaet havde haft en turbulent tid, hvor der bl.a. var sket en fusion, som havde trukket på mange ressourcer fra medarbejderne i en i forvejen travl periode. I turen var der indlagt to faglige møder, hvor arbejdsgange og erfaringer skulle diskuteres, for at virksomheden i fremtiden kunne fungere bedre. Udover de to faglige møde, var der arrangeret obligatoriske udflugter og andre turistarrangementer for medarbejderne og ægtefællerne. Der var dog enkelte tidspunkter, som var til fri disposition. Ud fra en konkret vurdering kom landsretten frem til, at rejsen var af overvejende turistmæssig karakter, hvilket betød at medarbejderne blev skattepligtige af rejsens værdi. Rejsen anses som turistrejse, pga. manglende driftsmæssig relation, da der kun blev afholdt to faglige møder, hvorefter resten af rejsen indeholdte turistmæssige indslag. Det er derfor uden betydning, at rejsen er afholdt i arbejdsgiverens interesse og at denne havde lagt et obligatorisk program. Ovenstående er diskussioner om, hvornår der er for meget privatkarakter i længerevarende uddannelser og kurser afholdt i udlandet. Men selv om uddannelse og kurser afholdes i Danmark og er af kortere varighed, kan det også være af privat karakter. Eksempelvis i SKM LR, hvor en kommune i forbindelse med en sundhedsordning ville tilbyde ansatte med en BMI på over 25 et rådgivningskursus af en diætist. Der var tale om grupperådgivning bestående af 5 møder med en varighed på ca. halvanden time, samt et 2-3 timers generelt oplæg om kostplanlægning. Der vil desuden være mulighed for individuel rådgivning over telefon. Kurset kan ifølge SKAT ikke komme under skattefriheden i LL 31, da der er tale kursus af privat karakter. SKAT udtaler, at de udgifter der falder ind under privatsfæren ofte hører under betegnelserne velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer, hvilket det nævnte kursus kan betegnes som. Ud fra SKM ØLR og TfS 1995, 363 kan det konkluderes, at der er mulighed for at afholde kurser og uddannelse af længere varighed på ellers turistmæssige steder, uden at det anses som rejser af privat karakter. Det kan også konkluderes, at der er mulighed for turistmæssigt indslag, men det er dog en forudsætning, at der er et overvejende fagligt indhold i turen samt begrænset turistmæssige attraktioner. Ud fra afgørelserne er det dog vanskeligt at give konkrete retningslinjer for, hvor meget turistmæssigt indhold der må være i turen, før det bliver anset som privat karakter. I SKM ØLR, var der tale om en tur på 3 dage med kun to kortvarige faglige arrangementer hvorimod der i TfS 1995, 363 var tale om en tur på seks dage, heraf tre hele og to halve dage var besat af kursusaktivitet og derudover kun et turistmæssigt indslag. Det må herudfra antages, at der i Side 44 af 94

50 hvert fald skal være erhvervsmæssige aktiviteter i over 50 % af tiden, men som tidligere nævnt, skal der foretages en vurdering i de konkrete tilfælde Omfattede ydelser De ydelser medarbejderne kan modtage skattefrit, fremgår af LL 31, stk. 3, sammenholdt med stk. 4 og stk. 5. Først og fremmest er der tale om skole- og deltagergebyr, da disse er en afledt udgift af den pågældende uddannelse eller kursus. Dernæst er der tale om udgifter til bøger og materiale til brug i undervisningen. For at udgifterne er skattefrie, skal der være tale om udgifter der er relevant for uddannelsen, eksempelvis vil bøger der fremgår af pensumlisten være skattefrie. I nogle tilfælde kan medarbejdere desuden skattefrit få stillet multimedie, i form af computer, til rådighed til brug for uddannelsen, men dette forudsætter dog ligesom bøger, at de er relevante for uddannelsen. De skattefrie ydelser er desuden godtgørelse for kost, logi og småfornødenheder. Jf. LL 31, stk. 4 er det dog en betingelse, at modtageren pga. afstanden ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. For kost og småfornødenheder er der mulighed for at få udbetalt skattefri standardgodtgørelse efter LL 9A, hvis uddannelsen eller kurset varer mere end 24 timer. Denne standardgodtgørelse kan dog højest benyttes i 12 måneder. Medarbejderne kan dog altid, få godtgjort de faktisk dokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder, når dette indtages på uddannelseseller kursusstedet, også selv om der ikke er den nødvendige afstand. For logi er der også mulighed for at benytte satsen for standardgodtgørelsen i LL 9 A, her er der dog ingen tidsmæssig begrænsning, modsat kost og småfornødenheder. Derudover er også mulighed for at dække de faktiske udgifter skattefrit. Hvis der modtages skattefri godtgørelse af kost, logi og småfornødenheder, må medarbejderen ikke samtidig modtage skattefri rejsegodtgørelse. Der er også mulighed for, at få skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med uddannelser og kurser. Dette kan ske efter de almindelige regler om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i LL 9 B eller efter LL 31, stk. 5. De almindelige regler om befordringsgodtgørelse gælder kun under den forudsætning, at der er tale om befordring til en arbejdsplads. For at et uddannelsessted kan anses som en arbejdsplads, skal der være tale om efteruddannelse som led i arbejdet 63. Efteruddannelse er karakteriseret ved, at der er tale om vedligeholdelse og ajourføring af eksisterende viden. For at benytte LL 9 B er det derfor en betingelse, at der er tale om efteruddannelse. Er der derimod tale om grund- eller videreuddannelse kan der ikke opnås skattefrihed efter denne bestemmelse. 63 L 88, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 12, stk. 3-5 Side 45 af 94

51 I stedet for de almindelige regler om befordring kan der også modtages skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med uddannelse og kurser jf. LL 31, stk. 5. Her skal der ikke sondres mellem, om der er tale om grund-, videre- eller efteruddannelse. Der kan således udbetales en skattefri befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satserne i LL 9 C, stk. 1 for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej, jf. LL 31, stk. 5. Den sædvanlige bopæl eller det normale arbejdssted kan ikke anses for at være uddannelsessted, hvilket betyder, at hvis uddannelsen foregår på den sædvanlige arbejdsplads, kan der ikke modtages skattefri godtgørelse efter LL 31, stk. 5. Ovenstående regler betyder at en medarbejder der er på efteruddannelse, skal beslutte om vedkommende vil benytte de almindelige regler i LL 9 B eller om reglen i LL 31, stk. 5 skal benyttes. Når et af regelsættene er benyttet for en pågældende uddannelse, er der ikke mulighed for at skifte over til det andet regelsæt i forbindelse med samme kursus. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at det er vigtigt for både arbejdsgiver og lønmodtagere og holde styr, hvilke arbejdsgiverbetalte ydelser der ikke vil få skattemæssige konsekvenser for lønmodtageren. Ofte vil deltagergebyr og materiale ikke volde problemer, men hvad angår kost, logi og småfornødenheder samt befordring, er reglerne dog mere komplicerede. Det er derfor vigtigt, at begge parter forstår disse regler, så reglerne udnyttes på bedst mulig måde, uden at lønmodtageren skal frygte en senere beskatning. Betaler arbejdsgiver andre ydelser end de nævnte, vil disse derfor være skattepligtige for modtageren Sundhedsbehandling Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som udgangspunkt skattepligtige, da det kan betragtes som sparet privatforbrug. Tidligere har der ikke været undtagelser til denne hovedregel. I TfS 1998, 98 blev en lønmodtager skattepligtig af værdien af en hofteoperation. Lønmodtageren led af medfødt hofteledsskred og havde tidligere været igennem mange operationer. Da der var udsigt til en længere ventetid, valgte arbejdsgiveren at betale for operationer på et privat hospital. Dette blev begrundet med at lønmodtager var svært uundværlig for virksomheden. Da der ikke fandtes gældende undtagelser, hverken i lov eller praksis kom højesteret frem til, at lønmodtageren var skattepligtig af denne operation, da der var tale om sparet privatforbrug for lønmodtageren. I dag findes der dog en række undtagelser, der gør det muligt for lønmodtager at modtage sundhedsbehandling af deres arbejdsgiver skattefrit. Disse undtagelser vil blive belyst i de følgende afsnit. Side 46 af 94

52 Skattefri sundhedsbehandlinger jf. 30 Ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 blev der skabt skattefri for arbejdsgiverbetalte behandlinger af medarbejderne. Loven medførte en udvidelse af LL 30, da denne tidligere kun omfattede skattefrihed for alkoholbehandling 64. LL 30 lyder i dag således Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler Ved lov nr af 20. december 2004 blev ligningslovens 30 yderligere udvidet, således at der nu også er skattefrihed for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejdernes rygeafvænning. Grundlaget for indførsel af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, kan findes i lovforslaget til den ovenstående lov 65. Det fremgår heraf, at der var et ønske om at mindske den behandlingstid som medarbejderne i tilfælde af sygdom skulle igennem, samt at undgå sygdomstilfælde. Dette ville medføre flere samfundsøkonomiske fordele, såsom forkortede ventelister og faldende sygedagpengeudbetalinger. LL 30, stk. 1 giver skattefrihed for tre finansieringsmuligheder. Arbejdsgiveren kan således direkte betale de nævnte sundhedsudgifter. En anden mulighed er, at arbejdsgiveren yder et lån til dækning af udgifterne ved behandling. Den rentefordel som medarbejderne måske vil opnå, vil ikke være skattepligtigt for medarbejderen. En tredje mulighed er, at arbejdsgiveren vælger at tegne en forsikring, som dækker udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling. Ved denne løsning vil medarbejderen ikke blive skattepligtig af den præmie, som arbejdsgiveren har betalt. Generelt omfatter skattefriheden i LL 30 personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at bestemmelsen først og fremmest omfatter lønmodtagere. I stk. 6 beskrives nærmere den personkreds, som er omfattet af skattefriheden. Eksempelvis er personer som konsulenter, revisorer og bestyrelsesmedlemmer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager en ydelse, omfattet af skattefriheden. Nedenstående betingelser skal være opfyldt for at en sundhedsordning betalt af en arbejdsgiver er skattefri for medarbejderen jf. LL 30, stk. 3 og Udgiften skal være afholdt som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik 64 Ligningsvejledning , afsnit A.B L 97, afsnit 1 Side 47 af 94

53 2. Der skal foreligge en lægehenvisning til behandling 3. Ved forsikringspræmier skal det fremgå af forsikringsbetingelserne, at forsikringen kun dækker behandling efter 1, 1. Pkt., samt at kravene i LL 30, stk. 4, 2. Pkt. og 3. Pkt. opfyldes. I nedenstående afsnit vil betingelse 1 og 2 blive diskuteret nærmere. Betingelse 3 vil ikke blive nærmere belyst, da denne udelukkende omhandler formalia i en forsikringspolice Krav om generel personalepolitik Af LL 30, stk. 3 fremgår, at det er en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Dette betyder, at alle virksomhedens medarbejdere tilbydes samme muligheder, således at der ikke må ske forskelsbehandling af de ansatte. Der er dog mulighed for at opstille generelle krav om arbejdstid og anciennitet, hvilket også fremgår direkte af lovteksten. I SKM SR fandt SKAT, at en virksomheds krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer, samt et generelt krav om anciennitet på ni måneder, var acceptabelt. SKAT understreger dog, at et krav om anciennitet, skal være et generelt kriterium, der skal gælde for alle virksomhedens nyansatte. Der gives ikke nogen indikation om, hvor grænsen for krav om arbejdstid og anciennitetskrav præcis ligger. I forhold til arbejdstiden skriver SKAT i ligningsvejledningen I praksis kan virksomheden dog undlade, at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid 66. På baggrund af dette vurderes det, at virksomheden kun kan undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere som har en ugentlig arbejdstid på omkring 8-10 timer om ugen. Dog fandt SKAT i SKM SR, at et krav om at medarbejderen sidder i en uopsagt fuldtidsstilling, stadig opfyldte betingelsen om generelt personale politik. Det må formodes, at en uopsagt fuldtidsstilling er omkring 37 timer, hvilket betyder at der ikke er overensstemmelse mellem ligningsvejledningen og SKM SR. På denne baggrund er det vanskeligt for både arbejdsgiver og lønmodtager at vide, hvor grænsen ligger. I forhold til anciennitet vurderes det, at det er muligt at lave et anciennitetskrav, der ligger højere end de 9 måneder, som der bliver spurgt til i afgørelsen. SKAT kommer selv med et eksempel på 1 år 67, og det virker derfor ikke urealistisk, at man kan have et højere anciennitetskrav, eksempelvis på 2 år. 66 Ligningsvejledning , afsnit A.B Ligningsvejledning , afsnit A.B Side 48 af 94

54 I SKM SR blev SKAT også spurgt til, om det har betydning for skattefriheden at nogle medarbejdere ikke ønsker at være med i ordningen. SKAT svarede hertil, at det afgørende er, at alle medarbejdere tilbydes samme ydelse. Dette blev også ændret i lovteksten, således at der nu står tilbydes. Ligeledes bekræfter SKAT i SKM SR at der ikke må ske en forskelsbehandling af de ansatte, og alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse herunder på samme økonomiske vilkår. I dette bindende svar ønskede en virksomhed at få bekræftet, om et tilbud om sundhedsforsikring mod lønomlægning opfyldte betingelsen om, at der ikke måtte ske en forskelsbehandling af medarbejderne. Umiddelbart ønskede virksomheden at tilbyde sine medarbejdere en sundhedsforsikring på uens vilkår, eftersom månedslønnede medarbejdere skulle nedsættes med kr. årligt, mens 14 dages lønnende med kr. årlig. Denne umiddelbare økonomiske forskel på 152 kr. årligt på de to medarbejdergrupper, ville dog stille de to medarbejdergrupper ens, da beløbene tilgodeser medarbejderne for virksomhedens besparelse på feriepenge og pensionsindbetaling. SKAT fandt derfor, at betingelsen om at der ikke må ske forskelsbehandling af de ansatte, er opfyldt eftersom virksomheden har tilstræbt lighed mellem de to medarbejdergrupper. I SKM SR blev SKAT spurgt om betingelsen om generel personalepolitik er opfyldt, når det er de enkelte forvaltninger i en kommune, der afgør om de ønsker at tilbyde deres personale en sundhedsordning. SKAT var af den opfattelse, at hver forvaltning ikke kan anses som en selvstændig virksomhed i relation til LL 30, stk. 3, dvs. der er ikke tale om en generel ordning og betingelsen er derfor ikke opfyldt. Der blev i dette bindende svar refereret til SKM LR, hvor SKAT fandt, at en sundhedsordning skal tilbydes til alle medarbejdere i alle divisioner i et selskab, før der er tale om en generel ordning Krav om henvisning til behandling I stk. 4 er der opstillet en betingelse for skattefriheden, idet der skal foreligge en egentlig henvisning til behandling. Af lovforslaget fremgår det, at denne betingelse også vil gælde for sygdomsforebyggende behandlinger 68. Ved behandling af misbrug af medicin, alkohol eller lignende er skattefriheden betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring. Ved kiropraktorbehandling skal der foreligge en erklæring fra en autoriseret kiropraktor efter dansk ret. I praksis har en række bindende svar understreget denne betingelse. I SKM SR kunne SKAT ikke bekræfte, at et løbe-motionsprogram, ville være skattefrit for medarbejderne efter LL 30, da der ikke forelå en lægeerklæring. I SKM SR var betingelsen om en lægehenvisning til behandling opfyldt, da medarbejdere skulle have en henvisning til speciallæge fra egen praktiserende læge. 68 L 97, afsnit 2.3 Side 49 af 94

55 Skattefri sundhedsbehandling jf. praksis Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter kan også være skattefri efter statsskattelovens praksis. Dette forudsætter, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader eller sygdomme. Det er dog en betingelse for medarbejdernes skattefrihed, at det foreligger en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter 69.Efter praksis er det ikke et krav, at der skal foreligge en lægehenvisning eller erklæring fra en autoriseret behandler. Det er endvidere ikke et krav, at sundhedsydelsen skal være ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere 70. Da denne type sundhedsbehandlinger er skattefri på baggrund af praksis og ikke ved hjemmel i lov, foreligger der ikke lovforarbejder, som kan hjælpe med yderligere fortolkning. Dog kan en række bindende svar hjælpe med fortolkningen af denne praksis. I SKM LR fandt SKAT, at en kommunes medarbejdere ikke var skattepligtige af en arbejdsgiver betalt sundhedsordning. Sundhedsordningens primære funktion var at behandle, rådgive og forebygge arbejdsrelaterede skader. Kommunen havde således en konkret arbejdsmæssig begrundelse for ordningen. Kommune ønskede også at tilbyde et gruppeforløb til de ansatte, som har et BMI større end 25, hvor de vil modtage kostvejledning og rådgivning. Dette gruppeforløb ville dog ikke blive et skattefrit gode, da det var SKAT opfattelse at kostrådgivning har privat karakter og derfor ikke er arbejdsmæssigt begrundet. Det var heller ikke muligt at opnå skattefrihed gennem LL 30, da der ikke foreslå en lægehenvisning. I SKM LR blev en sundhedsordning skattepligtig for medarbejderne, hvis de deltog i ordningen. Grunden til dette var, at SKAT mente, at den påtænkte ordning havde karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Der var tale om en årlig sundhedsundersøgelse, som omfatter måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Desuden skulle medarbejderne besvare en række spørgsmål for at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. SKAT mente, at undersøgelsen havde karakter af en helbredsundersøgelse grundet det brede omfang af undersøgelser, og undersøgelsen var derfor ikke arbejdsmæssigt begrundet. Derfor fandt SKAT, at det var tale om private sundhedsudgifter, der vil være skattepligtige jf. SL 4 og LL 16, stk. 1. Derved kan det konkluderes, at sundhedsundersøgelser kun kan blive skattefrie, hvis der kan argumenteres for at helbredsundersøgelsen har til formål at afdække forhold, som har betydning for arbejdspladsen, eksempelvis arbejdsmiljø. 69 Ligningsvejledning , afsnit A.B SKM SR Side 50 af 94

56 I SKM SR ønsker en virksomhed, der beskæftiger 150 medarbejdere, at tilbyde en massageordning. Massageordningen er en fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, da hovedparten af medarbejderne arbejder foran en computer mange timer hver dag. SKAT var derfor af den opfattelse, at den pågældende arbejdsgiver kunne etablere en massageordning, hvor behandlingen var skattefri for medarbejderen, fordi massage af denne type ville kunne lindre eller forebygge arbejdsskader. Det er således altid en konkret bedømmelse om en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse er skattefri for lønmodtageren jf. praksis, da det skal vurderes om der er tale om behandlinger eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Endvidere skal der være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter Skattefri sundhedsordninger jf. personaleplejefritagelsen Flere virksomheder er begyndt at tilbyde deres medarbejdere sundhedsordninger, hvor medarbejderne skal gennem flere forskellige undersøgelser. Omfanget af en sådan sundhedsordning kan være meget forskellig, men typisk har den til formål at undersøge medarbejdernes helbred. Skatteministeriet har vurderet, at arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, ikke kan sidestilles med lægeligt begrundet behandlinger og kan således ikke høre under skattefritagelsen i LL Sundhedsordninger kan desuden ikke høre under den førnævnte praksis, da denne forudsætter af der er tale om arbejdsrelaterede sundhedsundersøgelser. Derfor skal sundhedsordninger som udgangspunkt beskattes hos den enkelte lønmodtager jf. LL 16, stk. 1. Det er dog muligt for sundhedsordninger at blive skattefri grundet personaleplejefritagelsen. Dette kræver, at betingelserne for skattefri personalepleje jf. afsnit 2.4 er opfyldt, og det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til arrangementerne på de enkelte medarbejdere 73. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter. For så vidt angår sundhedsordninger kan skattefriheden således komme på tale, såfremt undersøgelsen sker på arbejdsgiverens foranledning, i dens regi og har en overordnet og generel karakter. I SKM LR ønskede en virksomhed, at gennemføre en sundhedsundersøgelse med det formål, at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet blandt virksomhedens ansatte. Undersøgelsen indeholdte et spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici, samt måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Efter fortolkning af data, vil der gennem en dialog med de enkelte ske en tilbagemelding angående dennes egen sundhed. Hertil svarede SKAT, 71 SKM SR 72 SKM SR 73 SKM SR Side 51 af 94

57 at den påtænkte ordning har karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomheds personale og der er ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. På den baggrund opfattede SKAT, at denne ordning der bliver gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke var skattepligtig for de deltagende medarbejdere Som nævnt er det en forudsætning for skattefriheden jf. personaleplejefritagelsen, at der er tale om et gode af begrænset værdi og at sundhedstjekket som hovedregel skal foregå på arbejdspladsen. I SKM SR vurderede SKAT, at værdien af spørgeskemaer og en fysisk undersøgelse var omkring 973 kr. pr. medarbejder og fandt derfor at det var et gode uden væsentlig værdi. Endvidere accepterede SKAT, at sundhedstjekket i enkelte tilfælde ville foregå udenfor arbejdspladsen, da hovedreglen var at det ville foregå indenfor arbejdspladsen. SKAT fandt således, at betingelserne for skattefrihed grundet personaleplejefritagelsen var opfyldt. Det er således vigtigt, at den sundhedsordning en virksomhed ønsker at tilbyde deres medarbejdere, har karakter af en generel sundhedsordning/undersøgelse og som opfylder et nærmere bestemt formål for virksomheden, for at medarbejderne ikke bliver skattepligtige. Denne grænse kan være svær at vurdere, specielt for de enkelte ansatte, da det er en vurdering, som kræver en vis forståelse for indholdet af ordningen/undersøgelsen. I SKM SR ønskede virksomhed X, som leverer sundhedsfaglige og administrative ydelser til andre virksomheder med det formål at reducere omfanget af sygefravær, at få afklaret, om deres ydelser ville blive skattepligtige for disse virksomheders medarbejdere. Ydelsen består i, at når en medarbejder fra en given virksomhed skal sygemelde sig, sker det til X callcenter, hvor sygeplejersker vil give sygeplejefaglige råd. Medarbejdere vil også kunne modtage rådgivning, hvis det er deres børn, som er blevet ramt af sygdom. Denne type sundhedsydelse er som udgangspunkt skattepligtig jf. LL 16, da hverken LL 30 eller praksis omkring arbejdsrelaterede sundhedsydelser kan medføre skattefrihed. Her vil personaleplejefritagelsen igen blive relevant, eftersom SKAT vurderer, at denne type sundhedsydelse har en overordnet generel karakter og at den økonomiske værdi af rådgivningen er meget begrænset. Selve rådgivningen foregår ikke fra arbejdspladsen, men fra A callcenter. Derved er betingelserne for skattefrihed jf. personaleplejefritagelsen ikke opfyldt. SKAT skriver til dette Imidlertid giver det ved denne typer ydelser ikke mening at stille krav om, at de skal stilles til rådighed på arbejdspladsen. SKAT finder derfor, at den omtalte sundhedsydelse vil være skattefri for lønmodtagerne, da ydelsen kan kategoriseres som almindeligt personalepleje. Det bør slutteligt nævnes, at sundhedsgoder kan være omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3. Det kræver dog, at godet primært er stillet til rådighed for arbejdets udførsel. Der foreligger ingen Side 52 af 94

58 afgørelser på dette område. Et eksempel herpå kunne være en vaccine, som en medarbejder skal have inden afrejse til et bestemt land. Dette kræver naturligvis, at rejsen er arbejdsmæssigt begrundet. Det typiske for goder omfattet af bagatelgrænsen er, at den ansatte vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne som skyldes arbejdet, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne Jule- og nytårsgaver Jule- og nytårsgaver er undtaget for beskatning jf. praksis 74, hvis markedsværdien ikke overstiger en fast beløbsgrænse. Ved en meddelelse fra SKAT i 2008, blev denne beløbsgrænse fastsat til 700 kr. 75. Yderligere oplyste SKAT, at denne sats ikke vil blive reguleret årligt, men vil blive reguleret med adskillige års mellemrum. Det er derfor fortsat den nævnte beløbsgrænse der anvendes. Jule- og nytårsgaver vil dog blive skattepligtige, hvis de ydes som gavekort eller kontanter, da dette sammenholdes med en kontant løn. Et gavekort kan dog alligevel blive et skattefrit gode, hvis gavekortet har et smalt anvendelsesområde. I SKM SR blev medarbejdere skattepligtige af et gavekort med en værdi på 500 kr., som alene kunne anvendes i arbejdsgiverens egne butikker og restauranter. Gavekortet havde ifølge SKAT en så bred anvendelsesmulighed, at det må sidestilles med almindelige gavekort. Omvendt fandt SKAT i SKM SR, at et gavekort på maks. 700 kr., der kan anvendes til dagens 3 retters menu eller én af de tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer, var skattefrit for medarbejderen. SKAT begrundede dette med at spørger reelt tilbyder sine ansatte et valg mellem tre variationer af den samme naturaliegave. Det er således en konkret vurdering, hvordan omfanget af anvendelsesmuligheder skal vurderes. Ud fra de ovenstående bindende svar vurderes det, at der skal være tale om et meget smalt anvendelsesområde, hvor gavekortet ikke har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Det er ikke muligt at præcisere hvor grænsen går i forhold til anvendelsesmuligheder, men det er en vigtig afgrænsning, som arbejdsgiveren bør være meget opmærksom på. Praksis om undtagelse for beskatning ved jule- og nytårsgaver gælder ikke kun ved julegaver givet i et ansættelsesforhold. I SKM SR udtalte SKAT, at en kommune skattefrit kunne give en jule- og nytårsgave til de frivillige, der havde været instruktør/rollemodel på et kursus afholdt af kommunen, grundet den relation der var mellem giver og modtager. Det var naturligvis også her en betingelse for skattefriheden, at der var tale om en naturaliegave, samt at værdien heraf ikke var over 700 kr. 74 Den juridiske vejledning, afsnit C.A SKM SKAT Side 53 af 94

59 Lejlighedsgaver En anden undtagelse fra hovedreglen om skattepligt ved modtagne gaver er de såkaldte lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups-, og sølvbryllupsgaver og lignende. Disse er undtaget fra skattepligten, hvis der er tale om gaver af mindre værdi. Ifølge SKAT vejledning 76 er der ikke nogen egentlig beløbsgrænse, men i praksis kan der henses til beløbsgrænsen for jule- og nytårsgaver på 700 kr. I TfS 1995, 176 om beskatning af lejlighedsgaver udtaler tidligere skatteminister Carsten Koch, at der ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren, skal vurderes hvorvidt gaven overstiger det niveau, der vurderes naturligt for en sådan lejlighedsgave I SKM SR ønskede en arbejdsgiver, at give en gave til en værdi på ca kr. i forbindelse med en medarbejders ansættelse i 10 år, og ønskede at denne vil være fritaget for beskatning. Dette var SKAT dog ikke enig i, da en jubilæumsgave på kr. ikke kan være omfattet af den i praksis skabte undtagelse for lejlighedsgaver, da en sådan gave efter deres opfattelse knytter sig til arbejdssfæren. Det vurderes dog, at man kan argumentere for, at et jubilæum er en privat mærkedag og man således kan forholde sig kritisk til SKAT udtalelse i denne afgørelse. Det ændrer dog ikke på, at det er vigtigt at lejlighedsgaver fra en arbejdsgiver gives i anledning af ansattes private mærkedage og derved knytter sig til privatsfæren, samt at værdien ikke overstiger et naturligt niveau. Dette niveau bør fastlægges efter praksis om jule- og nytårsgave dvs. en værdi på 700 kr., men eftersom der ikke forelægger en fast beløbsgrænse, bør det vurderes om niveauet i den enkelte situation ikke overstiger et naturligt niveau Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer Ifølge LL 7 U kan man modtage gaver, godtgørelser og gratialer op til kr. pr. år skattefrit 77, hvis de ydes i forbindelse med en medarbejders fratrædelse af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum. Det er dog en betingelse for skattefriheden, at personen som modtager gaven, godtgørelsen, eller gratialet er ansat som lønmodtager jf. LL 7 U, stk. 1, 2. pkt. Herudover er det et krav ved fratrædelsesgodtgørelser, at den modtagende person, fuldstændigt ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, samt at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen jf. LL 7 U, stk. 2. Ved gaver og gratialer der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år delelig med 5 jf. LL 7 U, stk. 3. Ved en virksomheds jubilæum, er der skattefrihed for medarbejderne, når de modtager gaver og gratialer. Det er dog et krav, at virksomheden har bestået i 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25, samt at virksomheden 76 Ligningsvejledning , afsnit A.B Ved kontanter er det skattefrie beløb kr. Dette skyldes at der skal betales AM-bidrag. Beløbet efter AM-bidrag er således (8.695 kr. 8 %) = kr. Side 54 af 94

60 udbetaler det samme forholdsmæssige jubilæumsgratiale til deres fuldtids- og deltidsansatte jf. LL 7, stk Afgrænsningsproblematikker De ovenstående afsnit viser samlet, at der kan opstår situationer, hvor det kan være svært for både medarbejdere og arbejdsgivere, at vurdere om et personalegode er skattepligtigt eller skattefri. Firmaarrangementer såsom julefrokoster og skovture kan være et skattefri gode for medarbejderne, hvis betingelserne jf. personaleplejefritagelsen er opfyldt. SKAT har dog ikke fremsat konkrete retningslinjer for hvor grænsen ligger for at et arrangement bliver et skattepligtigt gode. Det vurderes, at faktorer som kortere varighed og begrænset værdi er de afgørende faktorer, men eftersom SKAT ikke har lavet nogen klare retningslinjer, vil der ofte opstå tvivlsspørgsmål. Det kan desuden virke forvirrende, at SKAT ikke er særlig konsekvent omkring betingelsen om, at arrangementet skal ske på virksomheden, når denne betingelse har en meget afgørende rolle, når man snakker om personaleforeninger. Denne forskel i praksis er blot med til at gøre det svært for virksomhederne, når de skal vurdere om de enkelte goder er skattepligtige eller skattefrie for deres medarbejdere. Specielt med indførsel af den udvidede indberetningspligt gældende fra 2010, er det vigtigt, at virksomhederne præcist ved hvor grænsen er. DHL- stafetten er et godt eksempel på et arrangement, hvor grænsen mellem skattefrie og skattepligtige arrangementer har været svær at definere. SKAT endte dog med at udsende nogle relative klare retningslinjer i SKM SR. Heri kom SKAT frem til, at arbejdsgiverens betaling af diverse omkostninger i forbindelse med DHL-stafetten var en skattefrit gode. Denne praksis gælder også for andre løb, dog med det krav at det skal være et løb, hvor en bred kreds af medarbejdere kan deltage. SKAT nævner i den forbindelse, at et maraton ikke er et løb, hvor det ikke kan forventes at en bred kreds at medarbejdere kan deltage. Dette kan dog lede til andre uafklarede spørgsmål. Eftersom at SKAT ikke har nævnt en bestemt grænse for løbets længde, er det ikke utænkeligt at visse virksomheder vil mene at langt størstedelen af deres medarbejdere kan løbe 10 km eller måske et halv-maraton. Dette kan betyde, at SKAT i fremtiden skal tage stilling til, hvilke løb den enkelte virksomheds medarbejdere kan deltage i. Selvom betingelserne for personaleplejefritagelsen ikke er opfyldte, kan der alligevel blive tale om et skattefrit arrangement, såfremt arrangementet ikke anses som værende ydet af arbejdsgiveren. Er arrangementet ikke ydet af arbejdsgiveren, er der ikke tale om et personalegode, men i stedet om en forening der afholder et arrangement for sine medlemmer, hvilket er skattefrit. Ved vurdering af, om arrangementet anses som ydet af arbejdsgiveren tages der udgangspunkt i om arbejdsgiverens tilskud er væsentlig. Denne vurdering er også aktuel, når der udloddes goder fra personaleforenin- Side 55 af 94

61 ger, da vurderingen lægger til grund for om beskatningen skal ske efter SL 4 litra f eller LL 16. Forskellen mellem hjemlerne er, hvilket værdiansættelsesprincip der skal benyttes. I SKM SR blev medarbejdere skattepligtige jf. SL 4 litra f af kunstværker, som de havde vundet gennem lodtrækning på personaleforeningens generalforsamling. Skattepligten har ikke hjemmel i LL 16, da goderne ikke blev anset som ydet af arbejdsgiveren, da tilskuddet blev anset som uvæsentligt. Afgørelsen giver ikke nogen indikation af, hvor grænsen ligger, i forhold til hvornår en arbejdsgivers tilskud kan betragtes som uvæsentligt. I den nævnte afgørelse var forholdet mellem tilskud og medarbejdernes egen betaling 50/50 og på den baggrund må det forventes, at tilskuddet skal være under eller tilsvarende medarbejdernes egenbetaling. Det må dog også forventes at have en betydning, at tilskuddet kun var på 30 kr., da det ikke kan forventes, at et væsentligt højere tilskud vil blive opfattet som uvæsentligt, selvom tilskuddet er lavere end egenbetalingen. Om der lægges mest vægt på forholdet mellem tilskud og egenbetaling eller størrelsen af tilskuddet, fremgår ikke klart af afgørelsen. Det formodes derfor at være et sammenspil mellem disse to faktorer. Selvom skattefrihed for uddannelser og sundhedsbehandlinger har hjemmel i lov, kan der stadig opstå en række situationer, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne for skattefrihed er opfyldt. Eksempelvis kan grænsen mellem et skattepligtigt gode og et skattefrit gode være svær at definere, når en medarbejder deltager i et arrangement i udlandet. Da skattepligt vurderes på baggrund af, om turen har et turistmæssigt islæt, er det en konkret bedømmelse i hver enkel situation. Dette betyder, at der ikke foreligger konkrete retningslinjer, som virksomhederne kan rette sig ind efter. Ud fra de nævnte afgørelser kan det vejledende konkluderes, at der er mulighed for en vis grad af ikke-faglige arrangementer. Det formodes dog, at der skal være over 50 % faglige arrangementer. Som beskrevet i afsnit 2.4.4, har virksomhederne tre mulighederne for at give skattefrie sundhedsbehandlinger, som bygger på forskellige betingelser. Efter LL 30, kan sundhedsbehandlinger blive skattefrie, hvis betingelserne om generel personalepolitik og henvisning til behandling er opfyldt. Kravet om at sundhedsordningen skal være en del af den generelle personalepolitik i virksomheden kan dog begrænses af anciennitet samt krav om arbejdstimer. Den beskrevne uoverensstemmelse mellem ligningsvejledningen og SKM SR gør dog, at det er meget svært at vurdere, hvordan man må begrænse sundhedsbehandlinger jf. 30 på baggrund af krav om arbejdstimer. Som beskrevet tidligere er det også muligt at modtage skattefrie sundhedsordninger efter personaleplejefritagelsen. Dette kræver dog, at selve undersøgelsen er af mindre omfang og værdi. Dette kan midlertidigt være svært for den enkelte medarbejder at bedømme. SKAT har afgivet flere bindende svar indenfor området, hvor de tager stilling til om de konkrete undersøgelse havde karakter af en over- Side 56 af 94

62 ordnet generel sundhedsordning. Denne vurdering kan være meget svært for medarbejdere, da en sådan vurdering kræver en vis forståelse for indholdet af undersøgelsen. Det vurderes, at praksis vedrørende gaver ikke bør volde store fortolkningsproblemer, da SKAT har oplyst en beløbsgrænse. Det samme gælder for fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer som har hjemmel i LL U 7 U, hvor betingelserne for skattefriheden er nævnt. Skattefriheden af lejlighedsgaver kan derimod give anledning til tvivl, eftersom at der ikke foreligger en konkret beløbsgrænse Delkonklusion Det er vigtigt for arbejdsgiveren, at kende reglerne for hvornår personalegoder er skattepligtige for medarbejderne, fordi det med indførsel af den udvidede indberetningspligt er arbejdsgiverne, som skal indberette langt de fleste skattepligtige personalegoder. Desuden vil kendskab til reglerne og afgrænsningerne give dem mulighed for at sikre, at de personalegoder de yder, er skattefrie for medarbejderne. Ifølge hovedreglen er personalegoder modtaget af arbejdsgivere skattepligtig indkomst efter SL 4, da formuegoder af pengeværdi er skattepligtige. I LL 16 er skattepligten af personalegoder yderligere præciseret. Efter denne skal formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug modtaget som led i ansættelsesforhold, beskattes, samt at goderne skal værdiansættes til markedsværdi. Et eksempel på goder som følger af hovedreglen, er ad hoc goder, såsom sponsorbilletter og et par flasker vin. Der gælder ikke nogen bagatelgrænse, hvilket betyder, at selv goder med en meget begrænset værdi er skattepligtig. Den såkaldte bagatelgrænse jf. LL 16, stk. 3, 3. pkt. er en undtagelse til hovedreglen. Efter denne undtagelse skal goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansatte arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på Der skal således være en direkte sammenhæng mellem udførslen af arbejdet og godet. Det er medarbejderen som har ansvaret for at vide, hvilke goder som kan høre under bagatelgrænsen og selvangive værdien af goderne hvis grænsen på de kr. overskrides. Typiske goder som kan høre under bagatelgrænsen er beklædning, hvis der er en sammenhæng mellem udførslen af arbejdet og tøjet. Fri avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen, hvis det i den konkrete situation vurderes, at avisen er ydet af hensyn til arbejdet. En anden undtagelse er de såkaldte delvise skattepligtige goder, da disse ikke værdiansættes efter markedsværdien. Disse goder beskattes ud fra en nærmere fastsat skematisk værdi. Dette kan betyde, at medarbejdere opnår et mindre beskatningsgrundlag, end hvis de skulle beskattes af markeds- Side 57 af 94

63 værdien af de goder, der blev stillet til rådighed. Det kan dog også betyde det modsatte. Som en del af forårspakken 2.0 blev der indført en multimediebeskatning, som betyder, at medarbejdere som får stillet multimedier til rådighed bliver beskattet af et fast beløb på kr., uanset hvilke og hvor mange multimedier der bliver stillet til rådighed for privat brug jf. LL 16, stk. 12. Generelt er denne paragraf bygget op omkring flere fleksible begreber, som gør, at den kan følge med den teknologiske udvikling, som følger multimedier og brugen heraf. Dette gør dog, at det kan være svært for medarbejdere og arbejdsgivere at holde styr på omfanget af multimediebeskatningen En tredje undtagelse til at personalegoder er skattepligtige af markedsværdien, er de skattefrie goder. Goder kan blive skattefrie, når der er hjemmel til dette i en lov. Eksempler herpå er sundhedsbehandlinger jf. LL 30. Til denne undtagelse følger konkrete betingelser om, at det skal være en del af virksomhedens generelle personalepolitik, og at der skal foreligge en henvisning til behandlingen. Det er yderligere muligt at opnå skattefrihed for sundhedsbehandlinger jf. praksis, hvis der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Det er også muligt, at opnå skattefrihed for sundhedsordninger jf. personaleplejefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt samtidig med at ordningen sker på arbejdsgiverens foranledning og har en overordnet og generel karakter. Dette kan dog være svært at vurdere for personer, som ikke har et kendskab til de konkrete undersøgelser i sundhedsordningen. Et andet eksempel på en undtagelse som har hjemmel i lov, er uddannelse jf. LL 31. Også her er der opstillet betingelser til skattefritagelsen i bestemmelsen. Eksempelvis er arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser ikke omfattet af fritagelsen hvis de udelukkende er af privat karakter. Dette har specielt indflydelse på kurser i udlandet, som ikke må have overvejende turistmæssig karakter. Personalegoder kan også blive skattefrie efter personaleplejefritagelsen, hvis tre betingelser er opfyldt. Godet skal være uden væsentlig værdi og være stillet til rådighed som led i almindelig personalepleje, samt være ydet på arbejdspladsen. Eksempler herpå er kaffe på arbejdspladsen og julefrokoster. Dog kan betingelsen om at godet skal være ydet på arbejdspladsen visse tilfælde omgås. Eksempelvis kan arrangementer som virksomheden arrangerer for hele virksomheden, være omfattet af personaleplejefritagelsen, selvom arrangementet foregår udenfor arbejdspladsens matrikel. DHL-stafetten endte således med at blive et skattefrit gode for medarbejderen, da dette type arrangement har karakter af et skovtursarrangement, som en bred del af medarbejdere kan deltage i. I de tilfælde hvor en virksomhed yder tilskud til en personaleforening, kan dette også blive skattefrit for medarbejderne på baggrund af personaleplejefritagelsen. I sådanne tilfælde er SKAT meget konsekvent med at betingelsen, om at godet skal være ydet på arbejdspladsen, er opfyldt. Denne forskel kan give anledning til forvirring hos medarbejderne og arbejdsgivere, ligesom der er flere Side 58 af 94

64 uafklarede spørgsmål i forhold til det beskatningsgrundlag, som medarbejderne har i tilfælde af skattepligt. Skattepligten er dog afhængig af, at der er tale om et gode, som anses som ydet af arbejdsgiveren. Denne vurdering fortages på baggrund af om arbejdsgiveren tilskud anses som væsentligt. Ud fra praksis er der ingen klare retningslinjer for denne vurdering, det formodes dog at være et sammenspil mellem størrelse på arbejdsgivers tilskud samt forholdet mellem tilskuddet og egenbetalingen. Er der tale om, at en personaleforening udlodder goder, vil der altid ske beskatning. Den nævnte vurdering skal i dette tilfælde benyttes til, at vurdere om der skal ske beskatning efter SL 4 litra f eller LL 16. Jule- og nytårsgaver i et ansættelsesforhold kan jf. praksis være undtaget for beskatning. Det er dog en betingelse, at gaven ikke overstiger en beløbsgrænse på 700 kr. og at gaven ikke kan sidestilles med kontant løn. Yderligere er det muligt at give skattefrie lejlighedsgaver, under den betingelse at gaven knytter sig til privatsfæren. Det er yderligere muligt at give skattefrie fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer, hvis betingelserne i LL 7 er opfyldt. Generelt vurderes det, at de mange undtagelser til hovedreglen, kan virke uoverskuelige for både arbejdsgivere og medarbejdere. Derudover findes der flere eksempler på, at praksis har flere uafklarede svar, som kan være med til at gøre reglerne svære at forstå. 3. Den udvidede indberetningspligt Et af de overordnede formål med forårspakken 2.0, var at skabe en mere enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning. Herunder var et initiativ om at udvide indberetningspligten for personalegoder, med henblik på at der i større grad vil ske korrekt beskatning heraf 78. Tidligere var det som hovedregel lønmodtageren, der selv skulle selvangive værdien af de personalegoder, der blev modtaget af arbejdsgiveren. Dette udgangspunkt blev med forårspakken 2.0 ændret således, at det nu som hovedregel er arbejdsgiveren, der skal indberette personalegoder. Da det tidligere var lønmodtageren selv, der skulle indberette langt de flest personalegoder, var det svært at føre kontrol med, hvorvidt indberetningen rent faktisk blev foretaget. Der var formentlig en masse personalegoder, der ikke blev selvangivet og dermed ikke blev beskattet. Når indberetningspligten er lagt over på arbejdsgiveren, er det SKAT opfattelse, at der ikke er behov for efterfølgende kontrol og ændringer i det selvangivne, da der vil ske bedre efterlevelse af reglerne 79. Samtidig hermed må det formodes, at virksomhederne holder sig mere ajour med lovgivningen og er mere opmærksomme på at overholde denne, end lønmodtagerne er. Yderligere er medarbejdernes tilfredshed og arbejdsgivers omdømme generelt et incitament for at overholde indberetningspligten. 78 L 201, afsnit 1 79 L 201, afsnit Side 59 af 94

65 Hvis arbejdsgiveren ikke overholder reglerne, kan det påvirke samarbejdet med både medarbejdere og kunder, hvilket ikke er ønskværdigt for arbejdsgiveren. Af lovforslaget fremgår det også, at der fremkommer færrest fejl i de tilfælde, hvor SKAT modtager skattemæssige oplysninger fra tredjepart. Dette hænger sammen med, at størstedelen af skattegabet fra borgerne, skyldes fejl og misforståelser i forhold til skattereglerne. Da det nu er arbejdsgiveren, der skal foretage indberetning af langt de fleste personalegoder, foretages dette af en tredje part, hvilket efter SKAT opfattelse vil give færre fejl og derved øget skatteindbetaling. Efter SKAT forventninger vil den øgede skatteindbetaling resultere i et merprovenu på 25 mio. kr. pr. år 80, og det skal fungere som finansiering til de skattelettelser forårspakken 2.0 medfører. I lovforslaget fremgår endvidere, hvilke konsekvenser det forventes, at ændringen vil have for henholdsvis borgere og erhvervslivet. For borgerne vurderes det, at der udelukkende vil være positive konsekvenser. Det er således ikke længere den enkelte borger, der skal sørge for at selvangive de skattepligtige personalegoder, dog med få undtagelser. For en lang række goder er det heller ikke borgerne, der skal foretage værdiansættelsen, da det er arbejdsgiveren, der indberetter værdien heraf og dermed også foretager værdiansættelsen. Alt i alt er der derfor tale om en forenklet selvangivelsespligt for borgerne, der vil medføre færre administrative byrder for disse 81. For erhvervslivet udtales det, at ændringen ikke forventes at have nævneværdige økonomiske konsekvenser, men derimod forventes at have administrative konsekvenser. Arbejdsgiverne påføres som nævnt flere administrative indberetningspligter. Samtidig hermed skal arbejdsgiverne dog i mindre grad sondre mellem goder, der skal indberettes af arbejdsgiveren, og goder der ikke skal indberettes af arbejdsgiveren. Det fremgår dog, at der ikke findes data, der viser om dette samlet set vil medføre flere eller færre administrative omkostninger. Flere høringsparter mener dog, at den udvidede indberetningspligt er i strid med regerings mål om at reducere erhvervslivets byrder med 25 % i 2010, da forslaget vil medføre flere administrative byrder for arbejdsgiverne. Skatteministeriet lægger her vægt på, at der i et vist omfang pålægges arbejdsgiverne større administrative byrder, men samtidig hermed skal der som nævnt ikke sondres mellem goderne i samme omfang som tidligere, hvilket vil gøre det lettere for arbejdsgiverne. Derudover vil den udvidede indberetningspligt betyde mindre pres fra lønmodtageren om at blive aflønnet med personalegoder. Skatteministeriet har desuden udtalt i høringsskemaet, at de er opmærksomme på, at den udvidede indberetningspligt skal ske med mindst mulige byrder for erhvervslivet L 201,afsnit L 201, afsnit L 201, bilag 1 høringsskema, bemærkninger fra Dansk erhverv Side 60 af 94

66 På baggrund af ovennævnte formål blev der foretaget ændringer i indberetningsbekendtgørelsen. Reglerne vedrørende indberetningspligten vil blive beskrevet nedenfor og her vil der blive kommenteret på indberetningspligten af de i de foregående afsnit beskrevne personalegoder. Ydereligere vil arbejdsgivernes konsekvenser af den udvidede indberetningspligt blive analyseret på baggrund af to undersøgelser Indberetningsbekendtgørelsen Skattekontrolloven (SKL) 7 A, stk. 3 giver hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorvidt arbejdsgiverne skal indberette goder omfattet af LL 16. Med hjemmel heri er 13 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven 83 udfærdiget. Af denne paragraf fremgår Efter skattekontrollovens 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af ligningslovens 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret Det fremgår heraf, at en arbejdsgiver er forpligtet til at indberette goder omfattet at LL 16. Hovedreglen i stk. 1 angiver ikke, hvilke goder der er tale om, hvorfor det må konkluderes, at der som hovedregel er tale om alle goder omfattet af LL 16. I BEK nr , stk. 4 er der dog positivt angivet en række goder, der er fritaget for arbejdsgiverens indberetningspligt. Disse goder er fritaget, da arbejdsgiveren kun med stort besvær kan opgøre værdien 84. Fritaget er blandt andet goder omfattet af LL 16, stk. 3, 3. Pkt., det vil sige goder der er ydet af hensyn til arbejdet og derved er omfattet af bagatelgrænsen. Disse goder skal i det omfang bagatelgrænsen overskrides indberettes af lønmodtageren. Dette betyder, at eksempelvis arbejdstøj og fri avis, skal indberettes af medarbejderen i det omfang bagatelgrænsen på kr. overskrides, jf. afsnit 2.2. Den udvidede indberetningspligt er derfor en negativ afgrænsning af hvilke goder, der skal indberettes af arbejdsgiveren, da alt skal indberettes medmindre de specifik er undtaget, hvorimod det førhen fremgik positivt, hvilke goder der skulle indberettes af arbejdsgiveren. Indberetningen skal jf. SKL 7 A, stk. 1 foretages på månedsbasis, men hvordan den skal foretages er forskelligt alt efter hvilket gode, der er tale om. Nogle goder skal jf. 13, stk. 1 sammenholdt med stk. 2 nr. 1, 2 samt 4-7 indberettes særskilt med angivelse art og værdi. Dette er eksempelvis multimedier, der er omfattet af multimediebeskatningen. Andre goder omfattet af arbejdsgiverens indberetningspligt, skal blot indberettes med godets skattepligtige værdi. Da indberetningen heraf ikke skal ske særskilt, kan arbejdsgiveren blot indberette en samlet værdi på de goder lønmodtageren har modtaget i den pågældende periode. Det fremgår videre af bestemmelsen, at godernes skattepligtige værdi, som udgangspunkt er den værdi godet kan anskaffes til i almindelig fri handel, for 83 BEK nr. 227 af 16. marts 2011, tidligere BEK nr af 4. december L 201, afsnit Side 61 af 94

67 visse goder er der dog særlige regler om værdiansættelse. Disse goder fremgår af stk. 2, se endvidere afsnit , for værdiansættelse af personalegoder. I forhold til indberetningen er det uden betydning, hvorvidt godet er omfattet af A- eller B-indkomst, idet arbejdsgiveren skal indberette goder omfattet af begge indkomst typer. Ovennævnte regler betyder, at skattefrie goder, hvad enten de er skattefrie på baggrund af bagatelgrænsen, med hjemmel i lov, ved praksis eller ved cirkulære ikke skal indberettes af hverken arbejdsgiver eller lønmodtager. Multimedier skal indberettes særskilt med angivelse af art og værdi, hvorimod andre skattepligtige goder, der ikke er inkluderet i bagatelgrænsen på kr., blot skal indberettes med angivelse af værdi, hvilket betyder, at arbejdsgiveren blot kan indberette den samlede værdi af goderne. Heriblandt er eksempelvis ad hoc goder, goder der ikke er omfattet af multimediebeskatningen samt goder der ikke opfylder betingelserne for at være et skattefrit gode efter reglerne i afsnit 2.4. Hvis goder er inkluderet i bagatelgrænsen og denne overskrides er det ikke arbejdsgiveren men derimod lønmodtageren, der skal foretage selvangivelse heraf. Som nævnt fremgår reglerne om indberetningspligten af bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. At der er tale om en bekendtgørelse betyder, at den står på et trin lavere end love i den retlige trinfølge 85. Dette har dog ikke betydning for hverken borgere eller myndighederne, da en bekendtgørelse har hjemmel i lov og derved har samme virkning som lov. En bekendtgørelse kan således kun ændres ved lov eller en bekendtgørelse, der har hjemmel i lov. Hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin indberetningspligt, kan det få store konsekvenser for både lønmodtageren og arbejdsgiveren. Den manglende indberetningspligt kan i sidste ende betyde, at lønmodtageren skal betale yderligere skat ved årets udløb. Det betyder selvfølgelig økonomiske konsekvenser for denne, men samtidig kan der også opstå mistillid mellem lønmodtageren og arbejdsgiver. Denne mistillid kan hæmme det fremtidige samarbejde og derved også skabe konsekvenser for arbejdsgiveren. Også overfor omverdenen kan manglende indberetning få konsekvenser for arbejdsgiverens image. Det er i dag vigtigt for arbejdsgivere at bevare et godt image overfor omverdenen for at fastholde både medarbejdere og kunder. Udover mistillid fra lønmodtageren kan den manglende overholdelse også få økonomisk betydning for arbejdsgiveren. Jf. SKL 14, stk. 2 kan der pålægges bøde ved manglende oplysning efter bl.a. SKL 7 A hvis der er handlet forsætlig eller grov uagtsom. Hvis arbejdsgiveren giver urigtige eller vildledende oplysninger kan der, jf. SKL 14, stk. 1 og SKL 13, straffes enten med bøde eller 85 Lærebog om indkomstskat, side 102 Side 62 af 94

68 fængsel i op til et år og seks måneder, i særlig grove tilfælde kan straffen stige til otte år efter straffeloven 289. Ovenstående regler har haft virkning fra indkomståret 2010, hvilket betyder at arbejdsgiveren ikke har været underlagt regelsættet særlig længe. I forbindelse med det nye regelsæt, opstår der ofte en række spørgsmål arbejdsgiverne ønsker at få klarlagt. Dette kan i mange henseender foregå ved bindende svar, da dette vil være bindende for skattemyndighederne, jf. skatteforvaltningsloven (SFL) 25, stk. 1, og den pågældende arbejdsgiver kan derfor disponere herudfra. Jf. SFL 21, stk. 1 ligger spørgsmål vedrørende indberetningspligten dog udenfor området for bindende svar, da der udelukkende gives bindende svar vedrørende skattemæssige virkninger af dispositioner. Derfor har SKAT i flere tilfælde afvist at svare de virksomheder, der forespørger om dispositioner vedrørende indberetningspligten. SKAT har dog i flere henseender foretaget vejledende udtalelser vedrørende indberetningspligten, men disse udtalelser har dog ikke samme retsvirkning som et bindende svar. På denne baggrund kan det være vanskeligt for en arbejdsgiver at få vished om, hvorvidt der foretages de rigtige dispositioner vedrørende indberetning af personalegoder, i det omfang reglerne giver anledning til spørgsmål. De ovenstående afsnit har beskrevet, hvad formålet og de forventede konsekvenser med den udvidede indberetningspligt er. Derudover er reglerne for indberetning og straffen ved manglende overholdelse blevet gennemgået. Nedenstående afsnit vil, ud fra undersøgelser, analysere hvad de faktiske konsekvenser for erhvervslivet har været. Disse faktiske konsekvenser vil efterfølgende blive holdt op imod formålet og de forventede konsekvenser, for at vurdere hensigtsmæssigheden af den udvidede indberetningspligt Konsekvens af den udvidede indberetningspligt på baggrund af undersøgelser Som tidligere nævnt var det forventet, at den udvidede indberetningspligt ville medføre ekstra arbejde til de danske virksomheder. Det forventes således, at indberetningspligten har medført, at arbejdsgiveren siden år 2010 har været nødsaget til at holde styr på, hvad den enkelte medarbejder har modtaget af skattepligtige goder, samt værdien heraf. Dette indebærer også, at arbejdsgiveren skal have stort kendskab til, hvornår de enkelte personalegoder er skattepligtige, samt hvordan de skattepligtige goder skal værdiansættes og indberettes. Ydermere forventes det, at arbejdsgiverne har været nødsaget til etablere og drive systemer, der kan opfange disse data, samtidig med at der skal fastsættes procedurer i lønbogholderiet. Dertil skal virksomheder formodentligt bruge ressourcer på at søge information til ledere og medarbejdere. Arbejdsgiverens udvidede indberetning forventes på baggrund af ovenstående, at medføre et fald i omfanget af personalegoder samt øget administrativt arbejde. Disse forventninger vil i de følgende Side 63 af 94

69 afsnit blive nærmere belyst, gennem en undersøgelse 86 foretaget af IFO 87 på vegne af Søndagsavisen, hvor i alt 512 ledere fra private virksomheder deltog. Denne undersøgelse vil efterfølgende blive benævnt som undersøgelsen. Derudover vil de fire første spørgsmål i spørgeskemaet 88, som er blevet sendt til 50 større virksomhederne i DK i forbindelse med denne afhandling, nærmere belyse konsekvenserne for den udvidede indberetningspligt ved at supplere med konkrete eksempler. Dette spørgeskema vil efterfølgende blive benævnt som spørgeskemaet. De konsekvenser som fremgår af begge undersøgelser, vil blive sammenholdt med de tidligere beskrevne personalegoder Fald i personalegoder Undersøgelsen viser, at 19 % af de adspurgte private virksomheder i år 2010 har skåret ned for personalegoder i forhold til tidligere på grund af den nye indberetningspligt. Modsat svarer 58 %, at der stort set bliver givet de samme personalegoder som tidligere. 1 % har skåret ned for personalegoder, samtidig med at deres personaleforening er lukket eller under afvikling. 19 % svarer, at de overhovedet ikke giver personalegoder, som er skattepligtige. På baggrund af denne undersøgelse er der sket et fald i omfanget af personalegoder, da i alt 20 % af de adspurgte virksomheder har valgt at skære ned på personalegoder grundet den udvidede indberetningspligt. De 512 ledere blev ligeledes spurgt til om de forventede, at der ville ske (evt. yderligere) nedskæringer af personalegoder i Til dette svarede 21 % ja, mens 64 % svarede nej. De resterende 15 % angav, at de ikke vidste dette. Samlet set viste undersøgelsen, at i alt 27 % har skåret eller forventer at skære i personalegoder på grund af den nye indberetningspligt. Spørgeskemaundersøgelsen som blev foretaget i forbindelse med denne afhandlingen, giver udtryk for samme negative effekt. I alt svarede 11ud af 18, at ændringen i indberetningspligten gældende fra år 2010, har haft en betydning i forhold til omfanget af personalegoder. På baggrund af begge undersøgelser, er det nu muligt at bekræfte formodningen om at indberetningspligten har medført et fald i niveauet for personalegoder. I spørgeskemaet blev der efterfølgende spurgt til, hvilke konkrete personalegoder der var blevet nedprioriteret på grund af indberetningspligten. I de følgende afsnit vil virksomhedernes besvarelser til dette spørgsmål blive belyst. De goder, som virksomhederne har nævnt, vil yderligere blive belyst af undersøgelsen foretaget af søndagsavisen. Der vil herefter blive foretaget en analyse af de konkrete goder i forhold til de afgrænsninger vedrørende skattepligten, som er blevet foretaget i afsnit Bilag 1 87 Instituttet for Opinionsanalyse A/S 88 Bilag 2 Side 64 af 94

70 Ad hoc belønninger Virksomhed F har i spørgeskemaet angivet, at de har valgt at nedprioritere Ad hoc belønninger eks. en flaske vin samt sponsorbilletter. Virksomhederne K og G har til samme spørgsmål angivet henholdsvis Naturaliegoder og Smågaver generelt. Ligeledes skriver virksomhed E Vi giver færre/mindre gaver. Til dette svar vides ikke, hvilke konkrete gaver der henvises til og det antages derfor, at vedrøre både ad hoc belønninger og lejlighedsgaver. Besvarelserne viser således, at nogle af de adspurgte virksomheder har valgt at nedprioritere smågaver, de såkaldte ad hoc gaver, på grund af den udvidede indberetningspligt. I undersøgelsen foretaget af søndagsavisen, blev de virksomheder, der havde tilkendegivet, at de har eller har tænkt sig at skære i personalegoder, også spurgt til hvilke personalegoder der enten er eller vil blive skåret ned for. Det var mulig at afgive flere svarmuligheder. 41 % af de adspurgte private virksomheder angav præmier/gaver for at gøre en ekstra indsats eller for et resultat. Denne undersøgelse viste, ligesom spørgeskemaet, at indberetningspligten har betydet et fald i ad hoc belønninger til medarbejdere. Dette fald er umiddelbart ikke nogen overraskelse, eftersom netop disse gaver og præmier er skattepligtige jf. afsnittet 2.13 og er blevet omfattet af den udvidede indberetningspligt gældende fra Det tyder derfor på, at virksomheder således har fravalgt ad hoc belønninger, fordi det nu er dem, som skal indberette disse. Som beskrevet tidligere må det formodes, at ad hoc belønninger ikke har den ønskede effekt, hvis medarbejderen skal betale skat af godet. Hvis virksomhederne ønsker, at give ad hoc belønninger, hvoraf medarbejderne ikke skal betale skat, er de nødsaget til at overtræde indberetningsbekendtgørelsen. For mange virksomheder vil dette formodentligt ikke være en løsning, eftersom dette kan medføre bøder og ikke mindst et dårligt ry. Derfor har 41 % af de adspurgte derimod valgt at skære ned på netop ad hoc goder, således at medarbejderen nu ikke modtager eller vil modtage færre ad hoc goder. Det bør generelt ikke afvises, at enkelte virksomheder har svaret på baggrund af generelle nedskæringer og ikke blot på baggrund af indberetningspligten. Spørgsmålene i både spørgeskemaet og undersøgelsen er formuleret således, at der kun spørges til nedskæringer på grund af indberetningspligten, men der bør tages højde for at enkelte virksomheder har haft svært ved at svare udelukkende på baggrund af indberetningspligten. Det vurderes på baggrund af de to undersøgelser, at indberetningspligten har haft en negativ effekt på omfanget af ad hoc belønninger. Side 65 af 94

71 Julegaver Omvendt kan det næppe være et udslag af indberetningspligten, at 37 % af de adspurgte i undersøgelsen, der tidligere har svaret, at de vil eller har skåret ned for personalegoder, har angivet at de enten har eller vil skære ned for julegaver. Julegaver bliver ikke direkte nævnt i besvarelserne i spørgeskemaet. I afsnit blev det beskrevet, at julegaver ikke er skattepligtige, såfremt værdien er under 700 kr. og julegaven samtidig ikke er et kontant beløb eller et gavekort med et ikke smalt anvendelsesområde. Det er derfor relativt nemt at give medarbejdere skattefrie julegaver, som ikke skal indberettes og kræver således ikke et større administrativt arbejde. Der kan dog også være flere mulige grunde til, at så relativt mange har eller vil skære ned på julegaver. En grund kan være at de adspurgte har svaret på baggrund af generelle nedskæringer og ikke blot nedskæringer på grund af indberetningspligten. En anden grund kan naturligvis også være, at virksomhederne ganske enkelt har fravalgt at give personalegoder og gaver, fordi de generelt finder reglerne om, hvornår hvilke personalegoder er skattepligtige og ikke skattepligtige, for indviklet. De har derfor ikke haft det nødvendige overblik til at vurdere, hvilke gaver der kan gives skattefrit, såsom julegaver. Dermed har de valgt at nedprioritere gaver generelt og derved også de gaver, som ikke nødvendigvis er omfattet af indberetningspligten. Dette kan fortolkes som en indirekte konsekvens af indberetningspligten, da denne har medført at virksomhederne er nødsaget til at kende grænserne for skattepligten for langt flere goder, end de tidligere skulle. En tredje mulighed kunne dog også være, at virksomhederne har valgt at skære ned på størrelsen af julegaver, netop fordi de kun ønsker at give julegaver, som er skattefrie. De har således skåret værdien af julegaven ned til det skattefrie niveau på 700 kr. Med tanke på den økonomiske situation som mange virksomheder de seneste år har været i, vurderes det, at en del af grunden til nedskæringer i julegaver, skyldes generelle nedskæringer. Samtidig vurderes det også, at grunden kan være at virksomhederne ganske enkelt ikke har overblik over hvilke goder, der er skattepligtige for medarbejderen, og hvilke de kan give skattefrit. Dette kan fortolkes således, at indberetningspligten har haft en indirekte effekt på omfanget af julegaver til medarbejdere, da denne har givet virksomheden ekstra arbejde Lejlighedsgaver Til spørgsmålet i spørgeskemaet, om hvilke konkrete goder virksomheden har valgt at nedprioritere på grund af indberetningspligten, har virksomhederne D og G svaret henholdsvis Lejlighedsgaver og gaver i forlængelse af jubilæer udover de gaver som allerede er i vores policy. Til spørgsmålet i undersøgelsen foretaget af Søndagsavisen, har 20 % angivet, at der er blevet eller vil blive skåret ned for gaver i forbindelse med jubilæum, bryllup og fødselsdage. Igen kan det undre, Side 66 af 94

72 at det er disse gaver, som virksomhederne har valgt at skære ned for, da denne type gaver stadig kan gives skattefrit for medarbejderen hvis konkrete betingelser er overholdt, se herom i afsnit Ligesom ved julegaver vurderes det, at nedskæringerne i lejlighedsgaver er et udtryk for manglende overblik over reglerne vedrørende personalegoder, samt generelle nedskæringer grundet virksomhedernes finansielle situation Tilskud til fester 21 % svarede, at de enten vil eller har skåret ned for tilskud til fester. Dette kan være et udtryk for, at grænsen mellem skattefrie og skattepligtige firmaarrangementer er meget svær at definere jf. afsnit Det er ikke utænkeligt, at virksomhederne har valgt at skære ned på deres tilskud til fester, fordi at de ikke kender de gældende regler for, hvornår et tilskud bliver skattepligtigt og derved skal indberettes. Hvis en virksomhed eksempelvis er i tvivl om et tilskud til en fest i Nordtyskland, hvor der også er to overnatninger inkluderet, så vælger de måske at droppe tilskuddet helt. Igen bør det dog også nævnes, at de 21 % kan være et udtryk for generelle nedskæringer Fald i sundhedsydelser Virksomhed H besvarer spørgsmålet med F.eks. er firmabetalt yoga-undervisning afskaffet. Dette kan være et udtryk for, at virksomheden har vurderet, at den pågældende yoga-undervisning er et skattepligtigt gode, fordi undervisningen finder sted udenfor virksomhedens adresse. Betingelsen for skattefrihed jf. personaleplejefritagelsen, om at godet skal være ydet på arbejdspladsen, er således ikke opfyldt. I undersøgelsen foretaget af søndagsavisen, har 20 % af de adspurgte, der tidligere har svaret, at de vil eller har skåret ned for personalegoder angivet, at de enten har eller vil skære ned for massage, anden velvære og motionstilbud. For disse typer personalegoder kan det være svært for virksomhederne, at bedømme om de er skattepligtige eller ej. I Afsnit blev det beskrevet, at det kan være svært for de enkelte virksomheder, at vurdere om en massageordning var skattepligtig eller ej. Eksempelvis var en massageordning i SKM SR skattefri for medarbejderne, da massageordningen var en fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, da hovedparten af medarbejderne arbejder foran en computer mange timer hver dag. I denne afgørelse mente SKAT således, at der var tale om skattefri massageordning, fordi der var tale om massage, som kunne lindre eller forebygge arbejdsskader. Dog blev det understreget, at der altid var tale om en konkret bedømmelse, hvilket gør det svært for virksomhederne at forholde sig til om et gode er skattepligtigt eller ej. Dette kan være grunden til at de 20 % af virksomhederne har fravalgt goder som massage og motionstilbud Side 67 af 94

73 Sportsarrangementer Virksomhed O svarede i spørgeskemaet, at de har valgt at nedprioritere sports- og kulturarrangementer. Som beskrevet i afsnit 2.1.3, er billetter til diverse arrangementer skattepligtige og skal derfor indberettes af arbejdsgiveren. Det er derfor forståeligt, at denne virksomhed har nedprioriteret denne type gode Multimedie På baggrund af de ovenstående afsnit ses det, at indberetningspligten har haft en negativ indflydelse på omfanget af personalegoder. Virksomhederne har dog også den mulighed at fokusere på de delvise skattepligtige goder, og derved udnytte at medarbejderne kun bliver skattepligtig af en skematisk værdi. Eksempelvis skriver virksomhed J til spørgsmålet om ændringer har haft en betydning i forhold til omfanget af personalegoder Nej, vi har valgt at tilbyde de samme goder og har endda udvidet udvalget med mobiltelefoner og PC-ordning for derigennem at imødekomme ønske om fuld valuta for multimedieskatten fra medarbejderne. Set fra medarbejdernes synspunkt har den udvidede indberetningspligt således i denne virksomhed ikke fået negative konsekvenser, da de tilsyneladende har modtaget flere goder. Denne virksomhed har tilsyneladende sat sig ind i reglerne for multimediebeskatningen for at sikre, at deres medarbejdere får mest muligt af ud reglerne Personaleforening Virksomhed H har i deres besvarelse angivet Vi har nedprioriteret Bladpakker/Bøger, visse personaleforeninger har vi lukket. I undersøgelsen foretaget af søndagsavisen svarer 1 % af de adspurgte, at den udvidede indberetningspligt har medført nedskæringer i personalegoder og at personaleforeninger er lukket/under afvikling. Det formodes, at dette er et udtryk for at personaleforeninger kan blive skattepligtige, hvis foreningerne har aktiviteter udenfor virksomhedens adresse og derfor er omfattet af arbejdsgivernes indberetningspligt. Det antages, at det er indberetningspligten, som har medført, at denne virksomhed ikke ønsker at fastholde tilskud til visse personaleforeninger. Selvom den udvidede indberetningspligt ikke har ændret i reglerne om, hvornår tilskud til personaleforeninger er skattepligtige, har indberetningspligten medført, at virksomhederne formodentligt vil nedprioritere skattepligtige goder, da de ikke ønsker, at deres medarbejdere får en ubehagelig overraskelse. Således tyder det på, at indberetningspligten kan have haft en negativ effekt på personaleforeninger Administrativ byrde Som nævnt forventes det, at den udvidede indberetningspligt har medført en administrativ byrde for virksomhederne, og dette er en af grundene til, at virksomheder har valgt at nedprioritere visse personalegoder. For det første har virksomheder skulle sætte sig ind i reglerne for indberetningspligten. Side 68 af 94

74 Den udvidede indberetningspligt har desuden medført, at virksomheder har brug for et nøjagtigt kendskab til, hvilke goder der er skattepligtige, selvom disse regler ikke blev ændret ved indførsel af den udvidede indberetningspligt. Til spørgsmålet i undersøgelsen foretaget af søndagsavisen, om hvilken grad de 512 adspurgte virksomheder har sat sig ind i de nye regler, svarede 67 % i stor eller nogen grad. Altså har virksomhederne skulle afsætte ressourcer til at sætte sig ind i nye regler, men det må også forventes, at de har været nødsaget til at foretage bestemte administrative tiltag for at imødekomme reglerne om indberetningspligten gældende fra og med Spørgeskemaet bekræftede også dette, eftersom 16 ud af de 18 virksomheder har foretaget bestemte administrative tiltag. Eksempelvis har virksomhed A Opnået dokumentation fra revisor med anbefalinger til administrative procedurer, herefter arbejdet på at kommunikere til medarbejderne om konsekvenserne af de tiltag. En anden stor virksomhed, her kaldet virksomhed E, skriver at de har foretaget følgende tiltag i forbindelse med den udvidede indberetningspligt retningslinjer vedr. anerkendelser og gaver er ændret inkl. oprettelse af de procedure ifm. indberetning. Info ifm. udlevering af sponsorbilletter info om skattepligt og værdi. Procedure til registrering og indberetning af udleverede sponsorbilletter. Bogholderiet og lønadm. bruger meget tid til hhv. opfangning af og indberetning af personalegoder... Dette er et eksempel på en stor virksomhed, som har haft en meget tung administrativ byrde, som har kostet virksomheden relativt mange ressourcer. Den udvidede indberetningspligt, stiller også krav til den kommunikation der sker mellem flere afdelinger. Det fremgår generelt i svarerne til spørgeskemaet, at både virksomhedernes Human Ressource (HR) og finansafdelingen/bogholderiet har brug at kommunikere om de personalegoder der skal indberettes. Eksempelvis skriver virksomhed G til spørgsmålet, om de har foretaget nogle bestemte administrative tiltag for at imødekomme reglerne om indberetningspligten gældende fra og med 2010 Ja, konkret samarbejde mellem HR og Finans på området. Generel info og workshops til relevante stakeholders i organisationen. Ligeledes skriver virksomhed F til samme spørgsmål oplysningsproces fra liniefunktioner til HR Generelt giver spørgeskemaerne udtryk for, at virksomhederne har brugt ressourcer på rådgivning fra revisionsvirksomheder, samtidig med at deres bogholderi eller HR-afdeling har fået ekstra arbejde, da de skal registrere, hvad de enkelte medarbejdere har modtaget af personalegoder Omkostninger ved den administrative byrde Der foreligger næppe nogen tvivl om, at den administrative byrde som virksomhederne er blevet pålagt ved indførsel af den udvidede indberetningspligt, har medført ekstra omkostninger. Disse omkostninger foreligger formentlig både i form af engangsudgifter til rådgivning og implementering af nye systemer, men også indirekte omkostninger grundet ekstra arbejdstimer. Side 69 af 94

75 I spørgeskemaet blev de udvalgte 50 virksomheder spurgt om, hvad den administrative byrde er estimeret til i kr. De virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, har meget forskellige estimater. Mange har ikke angivet et beløb i kroner, da de ikke fandt det muligt. Eksempelvis skriver virksomhed G til spørgsmålet N/A. Kan ikke opgøres i direkte omkostninger, men indirekte ekstra ressourcer i anvendelse på personalesiden. Virksomhed D skriver til samme spørgsmål Det er vanskeligt at angive kr. det er mere usikkerheden og administrationen der har giver en masse bøvl. Andre virksomheder har angivet et estimeret beløb i deres besvarelse. Virksomhed L, M og O som alle er virksomheder med under 250 ansatte har angivet i størrelsesordnen kr. Virksomhederne A, B og E er alle virksomheder, som har flere tusinde ansatte og det er derfor også forventeligt, at de skal bruge flere ressourcer på at overholde indberetningspligten. Virksomhed A skriver, at de estimerer den administrative byrde til at være på kr. Virksomhed B skriver Timeforbrug til kontrol og indberetning pr. år = Virksomhed E er klart den virksomhed, der har det højeste estimerede beløb, da der skrives Det er svært at sætte beløb på, men jeg vil skyde på ca kr.. Dette beløb ligger væsentlig over de øvrige estimater, men denne virksomhed har også beskrevet en række af administrative tiltag, som de har følt sig nødsaget til at foretage grundet den udvidede indberetningspligt. Det er selvfølgelig ikke muligt at sammenligne de tal, som virksomhederne har estimeret, hvilket heller ikke har været formålet. Formålet med at få de adspurgte virksomheder til at estimere omkostninger for de tiltag, den udvidede indberetningspligt har medført, har været at give nogle eksempler som den økonomiske byrde virksomhederne har fået Omgåelse af indberetningspligten Netop fordi den udvidede indberetningspligt har medført relativt høje omkostninger, er det ikke utænkeligt, at nogle virksomheder bevidst har valgt at ignorere indberetningspligten i bestemte tilfælde. Eksempelvis skriver virksomhed E Vi giver færre/mindre gaver (har indført en bagatelgrænse på 100 kr. incl moms hvis gaven er herunder, bliver medarbejderen ikke beskattet gaver over 100 kr. indberettes i rubrik 55)... Denne grænse på 100 kr., som virksomheden har indført er ikke et udtryk for lovgivningen eller praksis på området. I afsnit blev det beskrevet, at selv goder med meget lille værdi, eksempelvis rabatkort til en værdi af 6 kr. var skattepligtig. Der er således tale om, at virksomhed E bryder de gældende regler ved ikke at indberette gaver under 100 kr. inkl. moms. Dette er dog ikke en enestående situation, da en anden undersøgelse foretaget for søndagsavisen viste, at næsten hver fjerde af de adspurgte topchefer kun vil indberette personalegoder over en vis bagatelgrænse til SKAT 89. Virksomhedernes ulydighed bliver af Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv betragtet som et nødråb, forbi regler pålægger virksomheder en me- 89 Søndagsavisen, Virksomheden dropper belønningsgaver Side 70 af 94

76 get stor administrativ byrde 90. En af grundene hertil kan være at virksomhederne hellere vil påtage sig en bøde, end at skulle bruge formodentlig endnu større summer på at forholde sig lovlydigt til indberetningspligten Formål og forventede konsekvenser kontra faktiske konsekvenser Det overordnede formål med den udvidede indberetningspligt var med et årligt merprovenu på 25 mio. kr., at finansiere en del af de skattelettelser, som forårspakken 2.0 indeholdte. Hvorvidt dette merprovenu blev opnået i år 2010 kan ikke besvares ud fra ovenstående. Det må dog formodes, at der er opnået et vist merprovenu, da virksomhederne har brugt mange ressourcer på at overholde reglerne. Det må derfor konstateres, at den udvidede indberetningspligt har haft den ønskede finansieringsmæssige effekt, da der har været øgede skatteindbetalinger på området. Som det fremgår, har flere arbejdsgivere valgt at skære ned på omfanget af personalegoder. Det må formodes, at dette ikke var den ønskede effekt af den udvidede indberetningspligten, da dette ikke vil øge skatteindbetalingerne. Derudover fremgår det af lovforslaget at ændringerne kun vil få positive konsekvenser for borgerne. Fald i personalegoder må dog anses som en negativ konsekvens for borgere og lønmodtager, da dette ofte er belønninger, der ligger ud over lønnen. For arbejdsgiverne blev det ifølge lovforslaget forventet, at der ikke var nævneværdige økonomiske konsekvenser men derimod nogle administrative konsekvenser. Det fremgår dog ikke klart om de administrative konsekvenser i sidste ende vil være positive eller negative. Ud fra besvarelserne i spørgeskemaet kan det konkluderes, at der har været negative administrative konsekvenser for virksomhederne. Virksomhederne har skullet sætte sig ind i de nye regler, hvilket har kostet mange ressourcer, yderligere har den månedlige indrapportering kostet mange ressourcer. Disse administrative konsekvenser har medført store økonomiske konsekvenser for virksomhederne, hvilket betyder, at de forventede konsekvenser ifølge lovforslaget ikke følger de faktiske konsekvenser. Af høringsskemaet til lovforslaget fremgik også bekymring vedrørende lovforslagets betydning for regeringens plan om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 %. Hertil blev det svaret, at selv om virksomhederne vil blive pålagt en vis administrativ byrde, var der også flere lettelser ved forslaget. Virksomhederne skal i mindre grad sondre mellem personalegoderne, og der vil være mindre pres fra lønmodtageren om at modtage personalegoder. Til slut i svaret blev der gjort opmærksom på, at lovforslaget skulle ske med mindst mulig administrativ byrde for virksomhederne. Ud fra afsnit 3.2, må det konstateres, at der har været høje negative konsekvenser for erhvervslivet. 90 Søndagsavisen, Virksomheden dropper belønningsgaver Side 71 af 94

77 Det vurderes, at det positive ved at der i mindre grad skal sondres mellem personalegoder, ikke opvejes af de høje negative konsekvenser ved implementering og overholdelse indberetningspligten. Alt i alt må det formodes, at der er opnået større skatteindbetalinger ved at udvide indberetningspligten, hvilket var hovedformålet hermed. Dog har dette medført en række negative konsekvenser for erhvervslivet, som har været uhensigtsmæssige. Det kan derfor konkluderes, at selv om den udvidede indberetningspligt har opfyldt hovedformålet, har der været en række følger for især erhvervslivet, der gør, at den udvidede indberetningspligt samlet set har været uhensigtsmæssig Delkonklusion Som led i forårspakken 2.0 blev der foretaget ændringer i indberetningspligten af skattepligtige personalegoder således, at det oftere er arbejdsgiveren, der skal indberette disse. Ændringen blev foretaget for at sikre korrekt beskatning af personalegoder, da det efter SKAT opfattelse sker færre fejl, når det er tredjepart, der foretager indberetning af skattemæssige oplysninger. SKAT vurderede, at en mere korrekt beskatning af personalegoder vil resultere i større skatteindbetalinger, som vil medfører et merprovenu på 25 mio. kr. pr. år. Dette merprovenu skal benyttes til at finansiere de skattelettelser forårspakken 2.0 medfører. De forventede konsekvenser ved indførsel af den udvidede indberetningspligt var, at borgerne fik en mere forenklet selvangivelsespligt, da det nu er arbejdsgiveren, der skal indberette langt de fleste personalegoder. For arbejdsgiveren blev det forventet, at der vil være administrative konsekvenser. Arbejdsgiveren får flere administrative indberetningspligter, men samtidig skal de i mindre omfang sondre mellem indberetningspligtige og ikke-indberetningspligtige personalegoder. Derfor afviser SKAT i høringsskemaet, at den udvidede indberetningspligt er i strid med regeringens mål om at reducere erhvervslivets administrative byrde med 25 % i Indberetningspligten af personalegoder fremgår af BEK nr Efter denne bestemmelse skal goder, der er omfattet af LL 16, indberettes af arbejdsgiveren medmindre godet er fritaget efter BEK nr , stk. 4. Fritaget for indberetningspligten er eksempelvis goder omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3, og disse skal således indberettes af lønmodtageren i det omfang bagatelgrænsen overskrides. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 1, at visse goder skal indberettes særskilt med angivelse af værdi, dette er eksempelvis multimedier. Andre skattepligtige goder, eksempelvis goder der ikke overholder betingelserne for at være skattefrie, følger hovedreglen i BEK nr , stk. 1. Derved skal der ikke ske særskilt indberetning, men disse goder kan blot indberettes samlet af arbejdsgiveren. Side 72 af 94

78 Hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin indberetningspligt, kan denne efter SKL 14, stk. 2 pålægges bøde, hvis der er handlet forsætlig eller grov uagtsomt. Hvis arbejdsgiveren har givet urigtige eller vildledende oplysninger ved indberetning, kan der jf. SKL 14, stk. 1 og SKL 13 straffes hårdere med enten bøde eller fængsel. Udover disse konsekvenser kan manglende overholdelse også medføre mistillid mellem arbejdsgiver og medarbejdere, samt give arbejdsgiveren et dårligt omdømme. For at vurdere de faktiske konsekvenser af den udvidede indberetningspligt, er der i afhandlingen taget udgangspunkt i en undersøgelse og et spørgeskema. Undersøgelsen viser, at i alt 20 % af de adspurgte virksomheder har valgt at skære ned på omfanget af personalegoder grundet den udvidede indberetningspligt. Dette kommer også til udtryk i spørgeskemaet, hvor 11 ud af 18 svarer, at den udvidede indberetningspligt har haft betydning for omfanget af personalegoder. Et eksempel på goder, virksomhederne har valgt at skære ned på, er ad hoc goder da 41 % af virksomhederne i undersøgelsen har valgt at skære ned på netop disse goder. Et andet eksempel er at virksomheder fra begge undersøgelser har valgt at skære ned på jule- og nytårsgaver samt lejlighedsgaver på grund af den udvidede indberetningspligt. Det kan undre, at virksomhederne har valgt at skære ned på disse personalegoder, da det fremgår af tidligere afsnit, at det er relativt nemt at yde denne type goder skattefrit. Der kan være flere grunde til, at virksomhederne har skåret ned på disse personalegoder. En grund kan være, at virksomhederne har svaret på baggrund af generelle nedskæringer og ikke udelukkende på baggrund af den udvidede indberetningspligt. En anden grund kan være, at virksomhederne finder reglerne om beskatning personalegoder for indviklet, og derved ikke har overblik over, at visse goder kan gives skattefrit. Derved har de valgt generelt at skære ned for ikke at komme i konflikt med lovgivningen på området. Dette vil være en indirekte effekt af indberetningspligten, da denne betyder, at virksomhederne skal have overblik over reglerne for beskatning af personalegoder. Andre goder, som virksomhederne har valgt at skære ned på, er eksempelvis tilskud til fester og personaleforeninger. Dette kan skyldes, at afgrænsningen mellem om dette er skattefrit eller skattepligtigt kan være svær at sondre, da betingelserne for personaleplejefritagelsen skal være opfyldt. Den udvidede indberetningspligt har yderligere medført, at virksomhederne er blevet pålagt flere administrative byrder, hvilket har betydet flere omkostninger for virksomhederne. 16 ud af de 18 virksomheder i spørgeskemaet svarede, at de havde foretaget bestemte administrative tiltag for at imødekomme reglerne. De administrative byrder har resulteret i flere omkostninger for virksomhederne, hvilket kommer til udtryk i spørgeskemaet. Flere virksomheder har ikke kunnet angive et Side 73 af 94

79 konkret beløb men bekræfter at der har været omkostninger. Andre virksomheder har angivet beløb i størrelsen kr., og en virksomhed angiver endda omkostninger på kr. Det må formodes, at den udvidede indberetningspligt har haft den ønskede finansielle effekt, da det vurderes at der har været øgede skatteindbetalinger. Men de førnævnte konsekvenser med fald i personalegoder og øgede administrative byrder, som har givet virksomhederne store økonomiske omkostninger, anses ikke som hensigtsmæssige. Derfor vurderes det, at den udvidede indberetningspligt som helhed ikke har haft den ønskede effekt på trods af de øgede skatteindbetalinger. 4. Lovforslag nr. L 196 Den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0 har gennem længere tid været udsat for en række kritikpunkter. Et af kritikpunkterne er, at den udvidede indberetningspligt har givet arbejdsgiverne meget store arbejdsbyrder, da de skal indberette langt de fleste skattepligtige personalegoder. Dette fremgår også af de to undersøgelser, som blev analyseret i ovenstående afsnit. Yderligere er det blevet kritiseret, at indberetningspligten har medført et fald i niveauet af personalegoder, hvilket også fremgik af undersøgelserne i ovenstående afsnit. Som udslag af denne kritik præsenterede skatteministeren d. 17 marts 2011 et lovforslag, der blandt andet vedrører personalegoder i LL 16. Med dette lovforslag ønsker man at fjerne fokus fra de mindre personalegoder, således at arbejdsgiveren får mulighed for at påskønne deres medarbejdere med goder af mindre værdi. Dette skal ifølge lovforslaget gøres ved en skattefri bagatelgrænse på kr., som vil blive beskrevet yderligere i nedenstående afsnit. Yderligere bliver det med lovforslaget foreslået at indføre skattefrihed for fribilletter ydet af arbejdsgiveren, hvis en række betingelser er opfyldte. Derudover forslås der skattefrihed for pædagogisk spisetræning, dette vil dog ikke blive kommenteret yderligere, da det ikke har relevans for afhandlingens emner. Som nævnt blev lovforslaget fremsat d. 27. april 2011 og det forventes vedtaget ved 3. behandling d. 27. maj Ny bagatelgrænse på kr. I 1, punkt 6 i lovforslaget fremgår en ny formulering af LL 16, stk. 3. Der skal indsættes et nyt 3. og 4. pkt. med følgende ordlyd: goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau) Side 74 af 94

80 Ved denne ændring vil der således være endnu en bagatelgrænse udover den nuværende på kr. for goder, der er ydet af hensyn til arbejdet. Den nye bagatelgrænse på kr. gælder for alle typer personalegoder uanset hensigten med godet. Det er derfor en betingelse for skattefriheden at der er tale om et personalegode, hvilket betyder at eksempelvis kontanter fortsat vil være skattepligtige, medmindre der foreligger særskilt hjemmel til skattefrihed. Ved lovforslaget ændres der ikke ved den omfattede personkreds, det er således fortsat personkredsen i LL 16, stk. 1 reglen omfatter. Der ændres heller ikke ved reglerne om værdiansættelse. Hvis grundbeløbet på kr. overskrides, fremgår det videre af ændringerne i stk. 3, at hele den samlede værdi beskattes og derved ikke kun af det overskydende beløb. Hertil skal dog bemærkes, at julegaver ikke bliver beskattet, med mindre de har en værdi på over 700 kr. jf. pkt. 4. Ændringen i forhold til julegaver vil blive yderligere kommenteret i afsnit 4.5. Den nye bagatelgrænse på kr. omfatter ikke goder, der specifikt er blevet skattefrie. Goder omfattet af den nuværende bagatelgrænse på kr. for goder ydet af hensyn til arbejdet, vil heller ikke være omfattet. Et gode kan ikke være omfattet af både den nuværende bagatelgrænse på kr. og den nye bagatelgrænse på kr. Der skal her sondres mellem om godet i overvejende grad er ydet af hensyn til medarbejderen arbejde eller ej. Hvis godet er ydet af hensyn til medarbejderens arbejde, medtages godet i bagatelgrænsen på kr., hvorimod godet skal medtages i den forslåede bagatelgrænse på kr., hvis det ikke er ydet af hensyn til arbejdet. Sidst i LL 16, stk. 3 er der som hidtidig opremset en række goder, der skal beskattes uanset værdi. Dette ændres der ikke ved, og disse goder skal derfor ikke medtages ved vurdering af om bagatelgrænsen er overskredet. Goder der skal medtages i den forslåede bagatelgrænse på kr., er eksempelvis blomster, vin, chokolade, deltagergebyr i motionsløb, adgang til svømmehal samt årskort til zoo og museum. Hvis en arbejdstager har flere arbejdsgivere stilles kun én bagatelgrænse til rådighed. Dette skal forstås således, at arbejdstagere, fra begge arbejdsgivere, må modtage goder til en samlet værdi på kr. Her gælder der dog en modifikation i forhold til julegaver, se afsnit 4.5 for nærmere beskrivelse af dette. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil den nye bagatelgrænse få stor betydning for reglerne og praksis vedrørende beskatning af personalegoder. For de valgte personalegoder kommenteres der senere på konsekvenserne af den nye bagatelgrænse. Side 75 af 94

81 4.2. Sponsorbilletter Efter indførsel af den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0 er reglerne blevet kritiseret for at hæmme virksomhedernes interesse i at sponsorere sportslige og kulturelle arrangementer. Virksomhedens sponsorater inkluderer ofte, at virksomheden modtager et antal fribilletter, som de kan videregive til medarbejdere og samarbejdspartnere. Den udvidede indberetningspligt har dog medført, at arbejdsgiveren skal kontrollere og indberette hvilke medarbejdere der modtog hvilke fribilletter og ikke mindst værdiansætte billetterne. Dette har for mange arbejdsgivere skabt problemer, der har umiddelbart medført fald i antallet sponsorbilletter til medarbejdere, jf. afsnit Men baggrund i kritikken forslås i L 196 6, at der i LL 16 skal indsættes stk. 15, med følgende ordlyd: Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement beskattes ikke, hvis fribilletten modtages af en person som led i et ansættelsesforhold og giver er den ansattes arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement. Det er en forudsætning for skattefriheden efter 1. Pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed. I lovforslaget 91 fremgår det, at en fribillet er en billet, der uden eller mod delvis betaling giver adgang til sportsligt eller kulturelt arrangement. Fribilletten omfatter kun deltagelse i selve arrangementet, herunder også hvis der i forbindelses hermed serveres mad og drikker. Transport- eller rejseudgifter er derimod ikke omfattet af fribilletten. Skattefriheden dækker også over tilfælde, hvor sponsorvirksomheden får sæson- eller årskort, da dette sidestilles med en række enkeltstående fribilletter. Det er i bestemmelsen blot nævnt fribilletter, hvilket betyder at der er fastsat en maksimumgrænse for hvor mange fribilletter en medarbejder kan modtage skattefrit. Dette gælder både i henhold til hvor mange fribilletter medarbejderne modtager pr. år, og hvor mange der modtages pr. arrangement. Som det fremgår af lovforslagets 1, punkt 7 er det en betingelse for skattefriheden, at modtageren af billetten er en person som led i et ansættelsesforhold. Dette medfører, at eksempelvis medlemmer af bestyrelser, honorarmodtagere med videre, der ikke er i et egentlig ansættelsesforhold, ikke vil være omfattet af skattefritagelsen. Yderligere fremgår det, at det er en betingelse, at fribilletten 91 L 196, afsnit 4.3 Side 76 af 94

82 ydes af en arbejdsgiver, der som led i en sponsoraftale, har modtaget billetterne. Billetterne skal i henhold til sponsoraftalen være en tillægsydelse, hvor der samtidig skal være en hovedydelse bestående i reklameydelse. Reklameydelsen vil typisk være virksomhedens navn eller logo på bannerreklamer, programmer med videre. Da der ved vedtagelse af dette forslag vil være konkret hjemmel til skattefrihed af disse fribilletter, vil værdien heraf ikke indgå i den forslåede bagatelgrænse Ændring i indberetningspligten I henhold til den forslåede bagatelgrænse på kr. foreslås der også ændringer i indberetningspligten. Ændringen heraf vil ske, ved ændring af bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Det foreslås, at arbejdsgiveren ikke skal have indberetningspligt i henhold til goder, der ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgiveren skal heller ikke have indberetningspligt, hvis flere goder til sammen overstiger bagatelgrænsen. I disse tilfælde vil det være medarbejderen, der skal holde øje om bagatelgrænsen overskrides, og i givet fald selv indberette værdien 92. Dette er samme princip, som gælder for den nuværende bagatelgrænse på kr., hvor det også er op til medarbejderen at holde øje med om grænsen overskrides. I forbindelse med de nye regler, skal arbejdsgiveren derimod have indberetningspligt for goder med en værdi på over kr., selvom disse goder efter deres art ville være omfattet af bagatelgrænsen. Der er således tale om, at ét gode skal have en værdi på over kr., for at arbejdsgiveren har indberetningspligt, og ikke at en række goder tilsammen har en værdi på over kr. Af lovforslaget fremgår ikke, hvorvidt der vil blive foretaget flere ændringer i indberetningspligten, hvorfor det må formodes ikke at være tilfældet. Således vil indberetningen af andre goder være som hidtidig Regeringens forventede konsekvenser af lovforslaget Det fremgår af lovforslaget, at ændringerne skal have virkning fra og med indkomst året 2011 og forventes at give et årligt provenutab på 95. mio. kr. Endvidere fremgår det, hvilke administrative og økonomiske konsekvenser lovforslaget forventes at få for henholdsvis det offentlige, erhvervslivet og borgerne. 92 L 196, afsnit 4.2 Side 77 af 94

83 De økonomiske konsekvenser af hele forslaget forventes at blive et årligt provenutab på 95. mio. kr. for det offentlige. Indførslen af den nye bagatelgrænse på kr. forventes at give provenutab på omkring 70 mio. kr. årligt. Det påpeges, at der ingen statistiske oplysninger er på dette område, og skønnet er derfor estimeret med stor usikkerhed. Ændringen i indberetningspligten, således at det nu er arbejdstageren, der skal indberette smågoder, hvis den samlet værdi overstiger kr., forventes at give at årligt provenutab på 10 mio. kr. Ved at det fortsat er arbejdsgiveren, der skal indberette goder til en værdi over kr., har man forsøgt, at mindske provenutabet mest muligt. Skattefriheden for sponsorbilletterne skønnes at give et provenutab på ca. 10 mio. kr. Ydereligere forventes lovforslaget at have administrative engangsomkostninger på 3. mio. kr. for det offentlige, samt øgede driftsudgifter på kr. årligt. For erhvervslivet fremgår blot, at det forventes at lovforslaget vil give en gunstig økonomisk effekt for virksomhederne, samt en lettelse af den administrative byrde, der blev pålagt virksomhederne ved indberetningspligten fra forårspakken 2.0. Det må formodes, at den gunstige økonomiske effekt fremkommer ved at lette virksomhederne administrative byrde, da de ikke længere skal holde styr på medarbejdernes smågoder. For borgerne forventes en lille stigning i den administrative byrde, da det nu er op til borgerne at holde øje med om bagatelgrænsen på kr. overskrides og i givet fald selvangive beløbet Lovforslagets påvirkning på de valgte personalegoder L 196 vil, udover skattefriheden af sponsorbilletter, ikke ændre på praksis om hvornår personalegoder er skattepligtige. Dog vil den nye bagatelgrænse på kr. få en stor indflydelse på skattepligtige goder, som har en relativ lav værdi. L 196 har, hvis det bliver indført, store konsekvenser for de i afhandlingen udvalgte personalegoder. Som beskrevet vil der blive indført en ny bagatelgrænse på 1.000, som betyder, at arbejdsgiveren vil kunne give de enkelte medarbejdere skattefrie goder, såfremt den samlede værdi er under kr. I lovforslaget 93 bliver der kommenteret ydereligere på, hvordan man skal forholde sig til julegaver og den nye bagatelgrænse på kr. Julegaverne skal medregnes i bagatelgrænsen på kr., hvilket betyder at arbejdsgiveren selv kan beslutte om der skal gives én julegave på kr. hvorefter der ikke efterlades plads til at yde andre skattefri gode i løbet af året, eller om der skal gives en mindre julegave som efterlader plads til andre små påskønnelser i løbet af året. Hvis bagatelgrænsen på kr. overskrides vil julegaven dog ikke blive skattepligt, såfremt den har en værdi på L 196, afsnit 4.1 Side 78 af 94

84 kr. eller derunder. Det vil sige, at hvis medarbejderen har modtaget en julegave til en værdi af 700 kr. og samtidig modtager smågoder til en samlet værdi på 400 kr. vil bagatelgrænsen være overskredet. Det vil dog kun være 400 kr. der skal beskattes, da julegaven ikke overstiger den skattefrie grænse for julegaver på 700 kr. Har julegaven derimod en værdi, som ligger over de 700 kr. og grænsen på de kr. pr. år overskrides, vil den ansatte formodentlig være skattepligtig af hele beløbet dvs. også julegavens værdi. Dette vurderes på baggrund af den ordlyd som ligger i lovforslaget, da der står julegaver i form af naturalier med en samlet værdi på maksimum 700 kr. ikke bliver skattepligtige uanset, om den ansatte har modtaget goder og julegaver til en værdi over kr.. Da der står maksimum 700 kr. vurderes det, at en eventuel overskridelse vil medføre at hele gavens værdi bliver skattepligtig og ikke kun den del af værdien som ligger over 700 kr. At julegaver er omfattet af den nye bagatelgrænse, betyder dog, at den hidtil gældende praksis vedrørende sondringen mellem kontanter og naturalier stadig er relevant. Hvis der eksempelvis er tale om et gavekort, der kan konverteres til kontanter eller som ikke er påtænkt nærmere bestemte naturalier vil dette ikke være omfattet af den nye bagatelgrænse, ligesom disse ikke hidtil har været omfattet af julegave-fritagelsen, jf. afsnit Dette betyder at et gavekort, der kan konverteres til kontanter eller som ikke har et meget smalt anvendelsesområde, heller ikke ved vedtagelse af lovforslaget vil blive skattefrit. Som beskrevet i afsnit 4.1 har en arbejdstager kun én bagatelgrænse til rådighed. Dog gælder der for julegaver en modifikation hertil. Alle goder og alle julegaver skal medtages i bagatelgrænsen, men arbejdstageren kan skattefrit modtages julegaver for under 700 kr. fra flere arbejdsgivere uden at dette bliver beskattet. Hvis en medarbejder eksempelvis har to arbejdsgivere og modtager julegaver fra begge til en værdi på 700 kr. vil disse ikke bliver beskattet selv om bagatelgrænsen på de kr. egentlig overskrides. Hvis arbejdstageren samtidig med julegaverne modtager andre gode omfattet af bagatelgrænsen, vil disse goder således blive skattepligtige, men julegaverne vil fortsat være skattefrie. Det nye lovforslag ændrer ikke ved praksis omkring lejlighedsgaver, da skattefrie lejlighedsgaver ikke vil blive medregnet i den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Lovforslaget ændrer heller ikke ved beskatningsgrundlaget for jubilæumsgaver og fratrædelsesgodtgørelser, da disse har særlig hjemmel til skattefritagelse i LL 7 U. Som beskrevet i afsnit er ad hoc goder skattepligtige, da de ikke kan henføres til nogle af de undtagelser som kan medføre skattefrihed. Dette vil dog blive ændret væsentligt, hvis det nye lovforslag bliver vedtaget. Nu kan hver enkelt medarbejder modtage ad hoc goder med en samlet værdi på kr. pr. år skattefrit, såfremt de ikke modtager andre skattepligtige goder og en jule- Side 79 af 94

85 nytårsgave. Dette må alt andet lige reducere den administrative byrde, som den udvidede indberetningspligt har medført. Et af de goder, der af mange arbejdsgivere benyttes ad hoc, er sponsorbilletter. Med L 196 kan sponsorbilletter til sport og kulturelle arrangementer bliver skattefrie for medarbejderen. Dette forudsætter dog, at betingelserne nævnt i forrige afsnit er opfyldt. Skattefriheden af sponsorbilletter ligger dog op til en række uafklarede problemstillinger. Det fremgår, at det er en betingelse for skattefrihed, at sponsorbilletterne er ydet som led i en sponsoraftale, hvor billetterne er en biydelse. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor stor selve hovedydelsen skal være. Det er derfor ikke utænkeligt, at en virksomhed der ikke er specielt interesseret i selve hovedydelsen, men meget gerne vil kunne give deres medarbejdere skattefrie billetter, vil spekulere i størrelsen af hovedydelsen. Det fremgår blot af lovforslaget 94, at den faktor at fribilletterne skal være en biydelse, er en værnsregel mod, at arbejdsgiveren indgår sponsoraftale for at opnå skattefrie goder til medarbejderne. Fribilletten skal blot være af underordnet værdi i forhold til hovedydelsens værdi. Praksis omkring hvor stor hovedydelsen skal være i forhold til antal billetter, vil derfor formodentlig blive videreudviklet. Yderligere er der ikke en begrænsning på hvor mange fribilletter medarbejderne modtager per arrangement. Det er dog uvist, hvorvidt en ledsager skal beskattes af fribilletten denne modtager af medarbejderen. Vil der i sådanne tilfælde være forskel på hvem ledsageren er. Vil der eksempelvis være skattefrihed, hvis ledsageren er en ægtefælle, ligesom disse skattefrit kan deltage i julefrokoster? Vil en bekendt alternativ være skattepligtig? Dette ligger yderligere op til at reglerne vil blive efterprøvet. Samlet set vil det nye lovforslag medføre, at medarbejdere kan modtage skattefrie goder, såsom en flaske vin og andre mindre gaver uden at blive beskattet, såfremt den samlede værdi af alle modtagne skattepligtige goder er under kr. Dette kræver, at lønmodtageren nu er forpligtiget til at forholde sig til de goder, som de modtager i løbet af et år. De skal derfor kunne skelne imellem de skattepligtige goder og de skattefrie goder. Derefter skal de værdiansætte de goder, som er skattepligtige, hvilket betyder at de skal kende markedsværdien af det modtaget gode. Dette kan dog forventes at skabe nogle problemer for den enkelte lønmodtager, da det eksempelvis er de færreste lønmodtagere, der kender markedsværdien for to flasker importeret vin, som ikke kan købes i det lokale supermarked. SKAT har i høringsskemaet 95 kommenteret på denne værdiansættelse problemstilling. Her nævner SKAT Den forslåede ændring af indberetningsreglerne, hvorefter arbejdsgiveren ikke har indberetningspligt for goder omfattet af bagatelgrænsen, fører på dette område reglerne tilbage til retstilstanden før Reglerne gav på det tidspunkt ikke anledning til væsentlige problemer og det ses ikke at udgøre et større problem for de ansatte nu. Denne udtalelse 94 L 196, afsnit L 196, bilag 1, kommentar til Dansk Firmaidræts Forbund Side 80 af 94

86 kan dog undre, da den udvidede indberetningspligt netop blev indført for at opnå mere korrekt skatteindbetalinger, derved må SKAT have konkluderet, at reglerne fra før 2010 ikke var hensigtsmæssige på dette område. SKAT bør derfor forudsige, at medarbejderne vil få problemer, hvis det igen er disse, som skal foretage selvangivelsen. I forhold til de andre goder, der er beskrevet i afsnit 2, vil lovforslaget ikke få nogen betydning når personalegoder er skattefrie. Hvis et givet personalegode dog bliver skattepligtigt, kan den nye bagatelgrænse dog få en betydning under den forudsætning, at godet har en værdi på under Det vurderes samtidig, at mange medarbejdere fortsat vil modtage julegaver med en værdi på 700 kr., hvilket betyder at medarbejdere reelt kun kan modtage diverse personalegoder skattefrit op til 300 kr. I sådanne tilfælde vil det være yderst sjældent, at de beskrevne goder såsom uddannelse, sundhedsydelser og multimedier kan blive undtaget fra beskatning på grund af den nye bagatelgrænse Konsekvens af L 196 på baggrund af spørgeskemaet Hvis L 196 bliver vedtaget, vil der ske ændringer på reglerne for beskatningen af personalegoder, og hvordan disse skal indberettes. Det forventes, at lovforslaget vil betyde mindre administrativt arbejde for arbejdsgiverne, samtidig med, at virksomhederne i højere grad igen vil benytte sig af ad hoc belønninger til medarbejderne. Dette afsnit vil på baggrund af det udsendte spørgeskema, belyse hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for virksomhedernes administrative arbejde og omfanget af personalegoder der ydes til medarbejderne. I det udsendte spørgeskema, blev virksomhederne bedt om at tage stilling til, hvilken betydning en ny ændring i indberetningspligten vil få for det administrative arbejde, der blev pålagt virksomhederne med den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0. Virksomhederne blev også bedt om at tage stilling til, hvilken betydning en ny ændring i indberetningspligten vil få for omfanget af personalegoder. I bilag 2 kan udformningen af spørgeskemaet ses, derudover fremgår de enkelte virksomheders besvarelser af bilag 3. Ved udsendelse af spørgeskemaet, var L 196 endnu ikke fremsat. Derfor bygger spørgeskemaet på en forudsætning om, at indberetningspligten vil blive ændret således, at det igen er medarbejderne, der skal indberette størstedelen af skattepligtige personalegode. Virksomhederne har i deres besvarelse således ikke haft kendskab til det konkrete indhold i L 196, hvorfor deres besvarelse må anvendes med forsigtighed. Det vurderes dog, at besvarelserne fortsat er anvendelige, da der i forslaget forslås, at indberetningen af smågoder skal foretages af medarbejderne, i det omfang disse overstiger et grundbeløb på kr. Side 81 af 94

87 Administrativ byrde I spørgeskemaet blev virksomhederne spurgt til, hvilken betydning en ny ændring i indberetningspligten medfører, således at der igen er medarbejderen, der skal indberette personalegoderne, vil få for det administrative arbejde. Hertil svarer 16 ud af de 18 virksomheder, at det administrative arbejde vil blive lettet. De to virksomheder, hvor en ændring ikke vil få en betydning, er begge virksomheder, hvor indførsel af den udvidede indberetningspligt ikke har haft nogen påvirkning for omfanget af personalegoder. Derudover har den ene virksomhed ikke foretaget nogen administrative tiltag, hvorimod den anden virksomhed har foretaget administrative tiltag, disse er dog estimeret til 0 kr. Man kan derfor sige, at de virksomheder, der har fortaget væsentlige administrative tiltag ved indførsel af den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0 alle vil have administrative lettelser, hvis indberetningspligten ændres på ny. Eksempelvis udtaler virksomhed H Det administrative arbejde vil blive reduceret med ca. 1 måneds arbejde pr. år. Derudover udtaler virksomhed G Det vil uden tvivl lette det daglige arbejde for medarbejderne i HR og Finans og betyde mindre uro i organisationen. Som nævnt i afsnit 3.2.2, har den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0 betydet større krav til samarbejde mellem afdelingerne og derved også mere administrativt arbejde. Med en ny ændring vil der ikke være nær så store behov for at afdelingerne samarbejder hver gang, der ydes et personalegode. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil der dog fortsat ske samarbejde mellem afdelingerne i de tilfælde, hvor der ydes skattepligtige personalegoder over kr. da disse fortsat skal indberettes af arbejdsgiveren. Selv om indberetningspligten ændres, har virksomhederne dog brugt mange ressourcer på at forholde sig til den udvidede indberetningspligt. Eksempelvis virksomhed A, der jf. forrige afsnit har opnået dokumentation fra revisor med anbefalinger om administrative tiltag og kommunikeret videre til medarbejderne. Der har således været en række engangsomkostninger for at overholde en lovgivning, der hvis lovforslaget blive vedtaget kun har eksisteret i et år. Dette kommer også til udtryk i virksomhed I besvarelse bøvlet ned at ændre tilbage, men det vil være en lettelse efterfølgende. Virksomhederne skal således forholde sig til et nyt regelsæt og derved bruge ressourcer på dette, herefter må det dog forventes, at lovforslaget vil lette de administrative byrder for virksomhederne Omfang af personalegoder Den udvidede indberetningspligt fra forårspakken 2.0 har, jf. forrige afsnit, haft en negativ betydning for omfanget af personalegoder i de adspurgte virksomheder, hvilket også er det billede, der udtrykkes i den generelle undersøgelse fra Søndagsavisen. Formålet med L 196 er som tidligere nævnt, at give virksomhederne mulighed for at belønne deres medarbejdere med små goder. Det må Side 82 af 94

88 derfor forventes, at niveauet for personalegoder vil stige, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Eksempelvis blev der i forrige afsnit nævnt, at mange virksomheder har skåret ned eller forventede at skære ned på præmier/gaver for at gøre en ekstra indsats eller for et resultat. Denne tendens fremgår også af spørgeskemaet, hvor det dog er forskelligartet, hvilke goder virksomhederne nedprioriter. 10 af de adspurgte virksomheder, har dog givet udtryk for, at en ny ændring i indberetningspligten ikke vil medføre en ændring i omfanget af personalegoder. Herudaf har visse virksomheder dog givet udtryk for, at det i første omgang ikke vil medføre ændringer. Virksomhed H har udtalt samme omfang idet vi nu har passet til. Samme virksomhed har i forbindelse med indførelsen af den nye indberetningspligt bedt medarbejderne om at tage stilling til, hvilke goder de ønsker at modtage. Med disse udtalelser, kan man forestille sig, at virksomheden har revurderet alle personalegoder og derved kun vil fortsætte med at udbyde de goder, medarbejderne reelt set efterspørger. Det skal dog bemærkes, at der i spørgeskemaet blive spurgt til, om omfanget af personalegoder vil ændre sig, hvis indberetningspligten går over til medarbejderne. Der er derfor ikke taget stilling til, hvorvidt den forslåede bagatelgrænse på kr. vil ændre på omfanget af personalegoder. Hvis dette havde været kendt for virksomhederne, ville besvarelser måske have været anderledes. To af de adspurgte virksomheder vurderer, at der vil ske en stigning af personalegoder tilbage til det tidligere niveau. Dette er blandt andet virksomhed F, der tidligere havde angivet, at de havde nedprioriteret ad hoc belønninger, eksempelvis en flaske vin og sponsorbilletter. Formålet med lovforslaget af 17. Mart 2011, er netop at tilgodese denne type goder, i og med der forslås en bagatelgrænse på kr., samt fritagelse for sponsorbilletter under visse betingelser. Virksomhed E, der tidligere har angivet, at de har lavet deres egen bagatelgrænse på 100 kr. svarer følgende Omfanget vil formentlig blive større, men det er ikke endelig besluttet, hvorledes vi vil ændre vores retningslinjer. Som det ser ud nu, vil der formentlig blive indført en bagatelgrænse, og hvis det bliver tilfældet kunne det godt betyde større gaver igen. Det må med den forslåede bagatelgrænse på kr., formodes, at virksomhed E vil give større gaver og deres egen bagatelgrænse på 100 kr. vil formodentlig blive ophævet. Derudover angiver henholdsvis virksomhed I, D og M vi vil revurdere om aviser/fagblade skal med og ikke det store, men det bliver igen muligt at give lejlighedsgaver samt Mere udpræget brug af gavekort, middage mv.. Som det ses, er det en række forskellige personalegoder virksomhederne ønsker at yde igen, og derfor kan der ikke omstilles en generel tendens. Besvarelserne giver dog udtryk for at mange virksomheder i højere grad vil benytte personalegoder, hvis der sker en ændring i indberetningspligten. Side 83 af 94

89 4.7. Ny undtagelse til LL 16 Med L 196 fortages en markant ændring i reglerne for beskatning af personalegoder. Hovedreglen vil fortsat fremgå af LL 16, stk. 1, hvorefter personalegoder er skattepligtige. Til denne hovedregel gælder dog, at personalegoder under visse betingelser kan blive delvis skattepligtige eller skattefrie. I lovforslaget forslås der skattefrihed for visse sponsorbilletter, dette vil betyde, at der opstår endnu en mulighed under undtagelsen, skattefrie goder. Derudover forslås der en bagatelgrænse på kr., hvilket betyder at et ellers skattepligtigt gode vil blive skattefri, såfremt godet har en værdi under kr. og medarbejderen ikke samlet set modtager smågoder for over kr. Derved opstår der endnu en undtagelse til LL 16, stk. 1. Disse ændringer kan illustreres med nedenstående figur. HO: LL 16 Personalegoder der er skattepligtige af markedsværdien U: Bagatelgrænse på kr. Skattepligtige goder der bliver skattefrie hvis de er omfattet af bagatelgrænsen U: Bagatelgrænse på kr. Skattepligtige goder der bliver skattefrie hvis de er omfattet af bagatelgrænsen U: delvis skattepligt Goder der bliver beskattet af en nærmere fastsat værdi U: Skattefrie goder Goder der gennem lovgivning eller praksis er gjort skattefrie Kilde: egen fremstilling Ændringerne vil på mange måder gøre det lettere og mere fordelagtig for både arbejdsgivere og medarbejdere, da der kan opnås skattefrihed for langt flere goder end tidligere. Da det allerede på nuværende tidspunkt kan være svært for arbejdsgivere og lønmodtagere at vurdere, hvorvidt der er tale om et skattepligtigt, delvis skattepligt eller skattefrit gode, kan de forslåede ændringer dog også skabe mere forvirring for parterne. Der skal, hvis forslaget bliver vedtaget, jongleres mellem to bagatelgrænser, der begge skal administreres af medarbejderne, da det er medarbejderne der for begge bagatelgrænser skal holde øje med om bagatelgrænsen overskrides og i givet fald selvangive værdien. For mange medarbejdere kan regler omkring personalegoder virke meget uoverskuelige, da der er mange forskellige undtagelser, som goderne kan høre under, samtidig med at grænserne for hvornår de forskellige undtagelser kan anvendes, er svær at sondre imellem. Det fremgår tydeligt af afsnit- Side 84 af 94

90 tene vedrørende de valgte personalegoder, at det er vanskeligt at sondre imellem hvornår personalegoder er henholdsvis skattepligtige, delvis skattepligtige og skattefrie. Det formodes derfor, at mange medarbejdere ikke vil indberette værdien, hvis bagatelgrænsen overskrides, da medarbejderne vil mangle overblik over, om godet hører under en undtagelse og i givet fald hvilken. Derudover må det formodes, at de forslåede regler vedrørende julegaver vil skabe stor forvirring for medarbejderne, da værdien skal medtages ved beregning af bagatelgrænsen, men ikke beskattes hvis gaven har en værdi under 700 kr. og bagatelgrænsen overskrides Delkonklusion Den 27. april 2011 blev der fremsat et nyt lovforslag, der blandt andet vil betyde ændringer i reglerne for beskatning af visse personalegoder, samt ændring i indberetningen af visse goder. Med lovforslaget forslås indført en ny bagatelgrænse på kr. Denne bagatelgrænse gælder alle goder uanset hensigten hermed, dog er det en betingelse, at der er tale om et personalegode. Hvis personalegoder specifikt er undtaget fra beskatning, skal goderne ikke medtages ved vurdering af om bagatelgrænsen overskrides. Det skal dog bemærkes, at værdien af julegaver fra arbejdsgivere skal medtages i bagatelgrænsen. Goder der er omfattet af bagatelgrænsen på kr. vedrørende goder ydet af hensyn til arbejdet skal heller ikke medtages. Medarbejdere får stillet én bagatelgrænse til rådighed, uanset hvor mange arbejdsgivere medarbejderen har. Hvis bagatelgrænsen overskrides, sker der beskatning af hele beløbet og ikke kun den overskydende del. I L 196 foreslås der desuden skattefrihed for fribilletter til sport og kulturarrangementer som medarbejdere modtager af arbejdsgiveren. Det er en betingelse herfor, at arbejdsgiveren er sponsor i den pågældende forening og at fribilletterne er modtaget som en biydelse til sponsoratet, hvor hovedydelsen skal være en reklameydelse. Skattefriheden dækker også, hvis der i forbindelse med arrangementet serveres mad og drikke, dog er transport eller rejseudgifter ikke inkluderet i skattefriheden. Der er skattefrihed for et ubegrænset antal fribilletter pr. år og pr. arrangement. Skattefriheden ligger dog op til nogle uafklarede områder. Det fremgår eksempelvis ikke, hvor stor hovedydelsen skal være i forhold til værdien af fribilletterne. Derudover fremgår ikke, hvordan man skal forholde sig til beskatning af ledsagere, hvis medarbejderen få flere billetter til ét arrangement. Indberetningspligten forslås også ændret således, at arbejdsgiveren ikke har indberetningspligt for goder under kr. Hvis bagatelgrænsen overskrides vil det i stedet være medarbejderen der skal indberette den skattepligtige værdi. Arbejdsgiveren vil dog have indberetningspligt i det omfang, der ydes goder som individuelt har en værdi på over kr. Regeringen forventer, at L 196 samlet vil medføre et årligt provenutab på 95 mio. kr. Heraf forventes det, at den nye bagatelgrænse på kr. vil medføre provenutab på 70. mio. kr. Ændringen i Side 85 af 94

91 indberetningspligten forventes at give et tab på 10 mio. kr. og skattefriheden et tab på 10 mio. kr. Derudover forventes det, at lovforslaget vil medføre en gunstig økonomisk effekt for erhvervslivet, da der vil ske lettelser af de administrative byrder. For borgerne forventes der derimod en stigning i de administrative byrder, da de skal indberette personalegoder i det omfang bagatelgrænsen overskrides. Lovforslaget vil på flere punkter få betydning for de i afhandlingen udvalgt personalegoder. Eksempelvis vil den nye bagatelgrænse på kr. få stor betydning for ad hoc goder, da disse vil blive skattefrie, såfremt de har en værdi på under kr. og bagatelgrænsen ikke overskrides. Yderligere vil der ske skattefrihed for fribilletter. Vedrørende julegaver vil der ved indførsel af L 196 ske ændringer, da julegaver skal medtages ved vurdering af om bagatelgrænsen overskrides. Hvis bagatelgrænsen overskrides vil julegaver dog ikke blive beskattes, hvis de har en værdi på 700 kr. eller derunder. Hvis værdien er over 700 kr., vil medarbejderen blive skattepligtig af hele værdien. Der er mulighed for, at medarbejderen med flere arbejdsgivere modtager skattefrie julegave fra hver medarbejder, hvis hver julegave ikke har en værdi over 700 kr. I det omfang andre personalegoder er skattepligtige, eksempelvis hvis betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldte, kan bagatelgrænsen få betydning. Da bagatelgrænsen kun omfatter goder med en værdi under kr. vurderes det, at skattepligtige goder som multimedier, undervisning og sundhedsydelser i mange tilfælde vil falde udenfor bagatelgrænsen. I spørgeskemaet blev virksomhederne spurgt om, hvorledes en ændring i indberetningspligten således at det er medarbejderen, der skal foretage indberetningen, vil få betydning for den administrative byrde og omfanget af personalegoder. 16 af de 18 virksomheder siger, at deres administrative arbejde vil blive lettet. En af virksomhederne skriver dog, at der også vil være bøvl ved at ændre tilbage. Flere af virksomhederne vurderer også, at ændringen vil have en positiv indvirkning i omfanget af personalegoder. Der kan dog ikke opstilles en generel tendens af hvilke type goder. Derudover har 10 virksomheder angivet, at ændringen ikke vil have betydning for omfanget af personalegoder. Ved indførsel af L 196 vil der med skattefriheden af fribilletter blive indført endnu en undtagelse under skattefrie goder. Derudover vil der blive indført endnu en bagatelgrænse, således at der er en fjerde undtagelse til hovedreglen i LL 16, stk. 1. Det fremgår af tidligere afsnit, at grænsen mellem skattepligtige, delvise skattepligtige og skattefrie goder i mange tilfælde er svær at sondre, og med indførsel af flere undtagelser, vil reglerne blive endnu mere komplicerede og uoverskuelige. Side 86 af 94

92 Det kan eksempelvis være svært for medarbejdere at værdiansætte goder og holde øje med to bagatelgrænser. Samtidig hermed skal det bemærkes, at L 196 også gøre det lettere og mere fordelagtigt for både arbejdsgivere og medarbejdere, da der i større omfang kan ydes skattefrie goder. 5. Konklusion For både arbejdsgivere og medarbejdere er det vigtigt at kende reglerne vedrørende beskatning af personalegoder. Det er nødvendigt for arbejdsgivere at have overblik over reglerne, da arbejdsgiveren på nuværende tidspunkt skal indberette langt de fleste personalegoder. Derudover giver overblikket arbejdsgivere mulighed for at optimere skattereglerne, således at medarbejderen motiveres bedst muligt. Ligeledes er det vigtigt for medarbejdere at have overblik over reglerne, da visse goder fortsat skal indberettes af lønmodtagerne. SL 4 bestemmer, at alle formuegoder af pengeværdi skal beskattes, herunder også personalegoder. At personalegoder skal beskattes fremgår ydereligere af LL 16, stk. 1. Hovedreglen er således, at der skal ske beskatning af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder og at disse skal værdiansættes til markedsværdien. Af bestemmelsen fremgår ingen minimumsgrænse hvilket betyder, at personalegoder er skattepligtige uanset værdien. Således er ad hoc goder, såsom sponsorbilletter eller et par flasker vin, skattepligtige af markedsværdien jf. LL 16, stk. 1 og 3. Til denne hovedregel findes tre undtagelser. Den første undtagelse er goder omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal goder, som arbejdsgiver i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på kr. For at goder kan høre under bagatelgrænsen er det en betingelse, at der er en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Typiske eksempler på goder der kan høre under bagatelgrænsen, er beklædning og fri avis. Den anden undtagelse er delvis skattepligtige goder, da disse ikke beskattes af markedsværdien. Eksempelvis beskattes multimedier af en skematisk værdi på kr. jf. LL 16, stk. 12, uanset hvor mange multimedier der er stillet til rådighed til privat brug. Af bestemmelsen fremgår ydereligere hvilke goder der er omfattet af reglen. Dette er telefon, computere og datakommunikation via internetforbindelse. Der er således tale om teknologiske goder, der udvikler sig hastigt over tid og det fremgår derfor af L 199 at begreber, såsom sædvanligt tilbehør er fleksibelt, hvilket betyder at fortolkning heraf kan ændre sig i takt med udviklingen. Dette kan medføre afgrænsningsproblematikker, da arbejdsgivere kan have svært ved at disponere ud fra de grænser, som praksis har medført, da disse ændrer sig over tid. Generelt gælder en formodningsregel om, at hvis multimedier tages Side 87 af 94

93 med hjem er disse stillet til rådighed for privat brug og skal derfor beskattes. Denne formodning kan i visse tilfælde afkræftes, men der er dog tale om en række snævre undtagelser Den tredje undtagelse er skattefrie goder. Goder kan blive skattefrie med hjemmel i lov, på baggrund af praksis eller med baggrund i personaleplejefritagelsen jf. CIR. nr. 72 af 17. april Uddannelser og kurser kan blive skattefrie jf. LL 31. For at dette er tilfældet, er det en betingelse at uddannelsen eller kurset ikke udelukkende har privat karakter for modtageren, jf. LL 31, stk. 2. Denne betingelse har givet anledning til afgrænsningsproblematikker, når uddannelser og kurser afholdes i udlandet. Praksis har her medført, at der skal foretages en vurdering af det faglige indhold i forhold til det turistmæssige islæt. Herudfra må det formodes, at der skal være over 50 % fagligt indhold for at der kan være tale om et skattefrit personalegode jf. LL 31. Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger kan blive skattefrie, hvis der forligger en lægehenvisning til behandlingen og ydelsen er afholdt som led i generel personalepolitik, jf. LL 30. Der kan dog opstilles nogle begrænsninger således, at sundhedsbehandlingerne ikke skal tilbydes alle virksomhedens ansatte. Det vides ikke, hvordan disse begrænsninger konkret kan fastlægges, da det vurderes, at der er uoverensstemmelser mellem SKAT vejledning og praksis. Dette kan skabe forvirring for arbejdsgivere, der ønsker at benytte denne skattefritagelse. Sundhedsydelser kan yderligere blive skattefri på baggrund af statsskattelovens praksis. Dette forudsætter, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Det er således en betingelse, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse. Praksis lægger ikke op til væsentlige afgrænsningsproblematikker, men det skal dog bemærkes, at der ikke må være tale om generelle helbredelsesundersøgelser. Denne type sundhedsydelse kan derimod blive skattefri på baggrund af personaleplejefritagelsen som fremgår af CIR. nr. 72 af 17. april Goder kan blive skattefrie på baggrund af personaleplejefritagelsen, hvis der er tale et gode af begrænset værdi, som er ydet på arbejdspladsen og stillet til rådighed som led i almindelig personalepleje. Herudover er det en forudsætning at helbredelsesundersøgelsen opfylder et nærmere bestemt formål for virksomheden. Denne afgrænsning kan være svær, da det vurderes at dette kræver en vis lægefaglig forståelse. Yderligere kan firmaarrangementer blive skattefrie jf. personaleplejefritagelsen, eksempelvis vil almindelige julefrokoster og skovture ikke være skattepligtige for medarbejderne. Det er dog vigtigt, at arrangementet har en begrænset værdi og varighed. Hvor grænsen mellem skattefrie og skattepligtige arrangementer præcist ligger, gives der ikke nogle klare retningslinjer om fra SKAT. Det- Side 88 af 94

94 te kan medføre, at virksomhederne har svært ved at vurdere om et given arrangement er skattepligtigt for medarbejderen. Hvis en arbejdsgiver yder et tilskud til en personaleforening, kan dette også være skattefrit jf. personaleplejefritagelsen. I sådanne situationer er det dog vigtigt, at personaleforeningens aktiviteter foregår på arbejdspladsen, da SKAT er meget konsekvent med at denne betingelse skal være opfyldt. Dette kan medføre forvirring, eftersom denne betingelse generelt ikke er vægtet højt i SKAT afgørelser indenfor andre typer personalegoder. I de tilfælde hvor personaleplejefritagelsen ikke kan anvendes, er det en forudsætning for beskatning efter LL 16, at der er tale om et gode ydet af arbejdsgiveren. Denne vurdering fortages på baggrund af, om arbejdsgiverens tilskud er væsentligt. Jf. praksis er det også muligt at modtage skattefrie jule- og nytårsgaver, hvis markedsværdien ikke overstiger en fast beløbsgrænse på 700 kr. Det er dog et krav, at de ikke ydes som kontanter eller et gavekort med et ikke smalt anvendelsesområde. Ligeledes kan lejlighedsgaver blive skattefrie jf. praksis, hvis de gives i anledning af ansattes private mærkedage og ikke overstiger et naturligt niveau. Det er yderligere muligt at modtage skattefrie fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer jf. LL 7 U, hvis betingelserne nævnt i bestemmelsen er opfyldt. Generelt vurderes det, at man som arbejdsgivere relativt nemt kan give skattefrie gaver og at praksis omkring gaver, ikke give anledning til væsentlige tvivlsspørgsmål. Samlet er der således tre overordnede undtagelser til hovedreglen, om at personalegoder er skattepligtige og skal værdiansættes til markedsværdien. Det kan derfor være vanskeligt at skabe overblik over reglerne for personalegoder, da hver undtagelse bygger på forskellige grundlag og principper, som skaber mange forskellige afgrænsningsproblematikker. Ved indførsel af forårspakken 2.0 blev det arbejdsgiverens opgave at indberette skattepligtige personalegoder omfattet af LL 16 jf. BEK nr , med mindre godet er fritaget jf. BEK nr Formålet med den udvidede indberetningspligt var at sikre korrekt beskatning af personalegoder, hvilket SKAT vurderede ville medføre et merprovenu på 25 mio. kr. pr. år. Dette skulle finansiere de skattelettelser forårspakken 2.0 indeholder. De faktiske konsekvenser af den udvidede indberetningspligt er blevet undersøgt gennem en undersøgelse foretaget af Søndagsavisen og en spørgeskemaundersøgelse, som er udarbejdet og udsendt af opgaveskrivere. Disse viste, at den udvidede indberetningspligt har medført et fald i niveauet af personalegoder. Specielt er ad hoc goder blevet fravalgt, hvilket også er meget naturligt, eftersom disse goder følger hovedreglen og således er skattepligtige. Den udvidede indberetningspligt har dog også medført et fald i andre goder, eksempelvis gaver. Dette kan undre, eftersom at det blev Side 89 af 94

95 vurderet tidligere i opgaven, at det er relativt nemt at yde skattefrie gaver. Det vurderes derfor, at arbejdsgiverne ikke har det nødvendige overblik for reglerne vedrørende personalegoder. Den udvidede indberetningspligt har yderligere haft den konsekvens, at arbejdsgiverne er blevet pålagt en administrativ arbejdsbyrde. I spørgeskemaet havde 16 ud af 18 virksomheder svaret, at de har foretaget bestemte administrative tiltag. Yderligere har enkelte virksomheder estimeret omkostningerne, som er med til at understrege den negative økonomiske konsekvens, som den udvidede indberetningspligt har haft for virksomhederne. Det vurderes, at den udvidede indberetningspligt har medført øgede skatteindbetalinger, da det vurderes, at virksomhederne i højere grad har lavet indberetninger. Dog vurderes det på baggrund af de ovenstående konsekvenser, at den udvidede indberetningspligt som helhed ikke har haft den ønskede effekt. Den 27. april 2011 blev der fremsat et nyt lovforslag, L 196. Dette vil, hvis det bliver vedtaget, betyde ændringer i reglerne for beskatning af visse personalegoder samt i indberetningen af visse personalegoder. Der foreslås, at fribilletter til sport og kulturarrangementer, som medarbejdere modtager af arbejdsgiveren er undtaget for beskatning under visse betingelser. Der er således tale om en ændring af reglerne for beskatning af fribilletter, da disse efter gældende ret er skattepligtige. Yderligere foreslås indført en bagatelgrænse på kr. pr. år, som vil medføre, at ellers skattepligtige personalegoder kan blive undtaget for beskatning, såfremt den samlede værdi er under kr. Dette vil først og fremmest få betydning for personalegoder af mindre værdi, som ikke er omfattet af en anden undtagelse. Dog skal jule- og nytårsgaver medtages i bagatelgrænsen, men hvis bagatelgrænsen overskrides, skal der ikke betales skat af disse gaver, såfremt værdien heraf er under 700 kr. Det foreslås yderligere, at den udvidede indberetningspligt ændres således, at medarbejdere har indberetningspligt, hvis den nye bagatelgrænse overskrides. Arbejdsgiveren vil fortsat have indberetningspligt i de tilfælde, hvor der ydes individuelle goder med en værdi på over kr. På baggrund af spørgeskemaet udarbejdet af opgaveskriverne, vurderes det, at lovforslaget vil få en positiv effekt på omfanget af virksomhedernes administrative byrde. Enkelte virksomheder har angivet, at lovforslaget vil medføre, at der i fremtiden vil ydes flere personalegoder. Dog har flere virksomheder angivet, at lovforslaget ikke vil få betydning for omfanget af personalegoder. Side 90 af 94

96 Samlet vil lovforslaget medføre, at der kommer endnu en undtagelse til hovedreglen om, at personalegoder er skattepligtige af markedsværdien. Dette kan medføre, at det bliver endnu mere vanskeligt at skabe overblik over, hvornår et personalegode er skattepligtigt, delvis skattepligtigt eller skattefrit. Side 91 af 94

97 6. Litteraturliste Bøger o Evald, Jens: At tænke juridisk, 3. udgave, 1. oplæg, 2005, Nyt juridisk forlag o Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomst skat, 13. udgave, 1. oplæg, 2009, Jurist- og økonomforbundets forlag o Michelsen, Aage m.fl.: Statsskattelovens 100 års Jubilæum, 1. udgave, 1. oplag, 2003, Forlaget Thomson o Pedersen, Jan: Skatte & afgiftsstrafferet, 3. udgave, 1. oplæg, 2009, Jurist- og økonomforbundets forlag o Pedersen, Jan m.fl.: Skatteretten 1, 5. udgave, 1. oplag, 2009, Thomson Reuters Vejledninger fra SKAT o Den juridiske vejledning o Ligningsvejledninger almindelig del o Personalegoder 2010 (Gældende fra den 5. januar 2011) Lovforslag o L 88: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsloven og skattekontrolloven o L 97: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) o L 180: Forslag til ændring af ligningsloven (justering af personalegodebeskatningen) o L 196: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, fremsat d. 27. april 2011 o L 199: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, fremsat d. 22. april 2009 o L 201: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love, fremsat d. 22. april 2009 Bekendtgørelse o BEK nr. 227 af 16 marts 2011: Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven Cirkulære o CIR. Nr. 72 af 17. april 1996 Side 92 af 94

98 Diverse o SKM SKAT o SKM SKAT o KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 93 Hjemmesider o o o o o o o Artikler o Dinepenge.dk, Skat: Vi har ikke strammet PC-regler ( ) o Dinepenge.dk, Skat strammer grebet om PC-køb via bruttoløn ( ) o Dagbladet sjællandske, Julefrokost skatte- og momsmæssigt ( ) o Ernst and Young, Er DHL-stafetten et skattepligtigt personalegode ( ) o Søndagsavisen, Virksomheden dropper belønningsgaver ( ) Artikler, sekundær litteratur o Berlingske Tidende, Små gaver på jobbet kan give skattesmæk ( ) o Deloitte, Ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder ( ) o Dinepenge.dk, Skat går efter selv det mindste frynsegode ( ) o Ernst & Young, Ændring af indberetningspligten ( ) o FSR, Endeligt Lempelse af beskatning af personalegoder ( ) o Jyllandsposten, Revisor revser langsom minister ( ) Publikationer, sekundær litteratur o Deloitte, Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser 2011 o Deloitte, Multimedieskat 2011 o Deloitte, Personalegoder 2011 o PwC, Ajour personalegoder 2010 o Deloitte, Hoved og hale på indberetningspligten (Materiale fra seminar ) Side 93 af 94

99 Afgørelser Hovedregel TfS 1986, 176 TfS TfS SKM SR Ad hoc goder: SKM SR Bagatelgrænsen SKM SR Beklædning: TfS 1997, 160 SKM LR Fri avis: SKM LR SKM SR SKM SR SKM SR Delvis skattepligtige goder Multimediebeskatning: SKM LR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR Skattefrie goder SKM SR Firmaarrangementer: TfS 2009, 210 SKM VLR SKM SR SKM SR SKM SR Tilskud til personaleforeninger: SKM SR SKM SR Uddannelse og kurser: TfS 1995, 363 TfS 1999, 850 TfS 2000, 813 SKM LR SKM SR SKM LR SKM LSR SKM ØLR SKM SR Sundhedsbehandlinger: TfS 1998, 98 SKM LR SKM LR SKM LR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR Jule- og nytårsgaver: SKM SR SKM SR SKM SR Lejlighedsgaver: TfS 1995, 176 Side 94 af 94

100 Bilag 1: Undersøgelse fra søndagsavisen Side 1 af 4

101 Side 2 af 4

102 Side 3 af 4

103 Side 4 af 4

104 Bilag 2: Udformning af spørgeskema Virksomhedens navn Ønsker I at være anonyme I 2010 blev indberetningspligten for personalegoder ændret således, at det er arbejdsgiveren, der er pligtig til at indberette en række personalegoder. Har ændringen i indberetningspligten haft en betydning i forhold til omfanget af personalegoder? o Hvis ja, hvilke konkrete personalegoder har I valgt at nedprioritere? Har I foretaget nogle bestemte administrative tiltag for at imødekomme reglerne om indberetningspligten gældende fra og med 2010? o I bekræftende fald hvilke tiltag og hvad er den administrative byrde estimeret til i kr.? Skatteministeren har udtalt, at han i nærmeste fremtid vil ændre indberetningspligten, således at det igen bliver lønmodtagerne der skal indberette personale goder. Hvis dette bliver vedtaget, hvilken betydning vil det få for omfanget af Jeres administrative arbejde? Hvis dette bliver vedtaget, hvilken betydning vil det få for omfanget af personalegoder? Mange tak for hjælpen Side 1 af 1

105 Bilag 3: Oversigt over virksomhedernes besvarelse I 2010 blev indberetningspligten for personalegoder ændret således, at det er arbejdsgiveren, der har pligt til at indberette en række personalegoder Virksomheds- betegnelse Har ændringen i indberetningspligten haft en betydning i forhold til omfanget af personalegoder? Hvis ja, hvilke konkrete personalegoder har I valgt at nedprioritere? Virksomhed A Nej Virksomhed B NEJ NEJ Virksomhed C Meget lidt, - vi tilbyder dog ikke mere aviser som bruttolønsgode Se herover. Virksomhed D Ja Lejlighedsgaver Virksomhed E Ja Vi giver færre/mindre gaver (har indført en bagatelgrænse på 100 kr. inkl. moms hvis gaven er herunder, bliver medarbejderen ikke beskattet gaver over 100 kr. indberettes i rubrik 55). Aviser er ikke i bruttolønspakken længere, ligesom avis til brug for arbejdet nu i alle tilfælde leveres på arbejdspladsen. Virksomhed F Ja i nedadgående retning Ad hoc belønninger eks.vis en flaske vin sponsorbilletter Virksomhed G Ja, i mindre omfang Smågaver generelt samt gaver i forlængelse af jubilæer udover de gaver som allerede er i vores policy Side 1 af 8

106 Virksomhed H Ja, enkelte goder er blevet afskaffet F.eks. er firmabetalt yoga-undervisning afskaffet. Vi har nedprioriteret Bladpakker/Bøger, visse personaleforeninger har vi lukket Virksomhed I JA Aviser/fagtidsskrifter er afskaffet Virksomhed J Nej, vi har valgt fortsat at tilbyde de samme goder og har endda udvidet udvalget med mobiltelefoner og PC-ordning for derigennem at imødekomme ønske om fuld valuta for multimedieskatten fra medarbejderne. Virksomhed K Virksomhed L Ikke principielt, men formentlig i praksis Ikke haft betydning af omfanget Naturaliegoder Virksomhed M Nej Virksomhed N Ja Gavekort Virksomhed O Ja Sports- og kulturarrangementer Virksomhed P Nej Virksomhed Q Virksomhed R Nej Nej Side 2 af 8

107 I 2010 blev indberetningspligten for personalegoder ændret således, at det er arbejdsgiveren, der har pligt til at indberette en række personalegoder Virksomheds- betegnelse Har I foretaget nogle bestemte administrative tiltag for at imødekomme reglerne om indberetningspligten gældende fra og med 2010? I bekræftende fald hvilke tiltag og hvad er den administrative byrde estimeret til i kr.? Virksomhed A Ja Opnået dokumentation fra revisorer med anbefalinger til administrative procedurer, herefter arbejdet på at kommunikere til medarbejdere om konsekvenser af Virksomhed B Ja Timeforbrug til kontrol og indberetning pr. år = Virksomhed C Ja Opfølgning af den enkeltes multimedier. Der er brugt rigtig rigtig mange timer på den opgave, - mest i opstarts-fasen. Den løbende opfølgning bruges der dog også en del tid på, herunder administration af Tro-og-love-erklæringer. Månedlig indberetning af personalegoder (sponsor-billetter, gaver, mv.) Virksomhed D ja Vi har etableret procedure for indberetning til HR. Det er vanskeligt at angive kr. det er mere usikkerheden og administrationen der har givet en masse bøvl. Virksomhed E Ja Retningslinjer vedr. anerkendelser og gaver er ændret inkl. oprettelse af en procedure ifm. indberetning. Info ifm. udlevering af sponsorbilletter info om skattepligt og værdi. Procedurer til registre- Side 3 af 8

108 ring og indberetning af udleverede sponsorbilletter. Bogholderiet og lønadm. bruger meget tid til hhv. opfangning af og indberetning af personalegoder. Det er svært at sætte beløb på, men jeg vil skyde på ca kr. Virksomhed F ja Oplysningsproces fra liniefuntioner til HR umuligt at estimere, men tidskrævende Virksomhed G Ja, konkret samarbejde mellem HR og Finans på området. Generel info og workshops til relevante stakeholders Det vil uden tvivl lette det daglige arbejde for medarbejdere i HR og Finans og betyde mindre uro i organisationen. i organisationen. Virksomhed H Ja. Medarbejdere er blevet bedt om at tage stilling til, hvilke goder de ønsker at modtage. Såvel HR som lønkontor har haft betydeligt ekstra administrativt arbejde med indsamling og indberetning af personalegoder, hvilket andre opgaver har lidt under Væsentlige udgifter til assistance fra revisionsfirma for at klarlægge reglerne i forhold til hvilke goder, der var tale om, og hvilke faggrupper, der fortsat kunne få goderne under bagatelgrænsen. Herudover fastlæggelse af administrative rutiner, som konstant kræver mange menneskers opmærksomhed. Vi har fastlagt regler for alle dele af Egmont hvilket har taget ca. 3 mdr i arbejdstid for alle involverede og løbende 1 dag pr medarbejder Virksomhed I JA Ikke estimeret men BETYDELIGT BØVL Virksomhed J Ja, Opslag på intranet om indberetningspligt til lønningskontoret, hvis gaver, etc. modtages. Samtidig hermed indberettes månedligt den skattemæssige værdi af goder til den øverste ledelse. Disse tiltag har belastet Coloplast i administrativ byrde Side 4 af 8

109 Virksomhed K Ja Ikke estimeret med deraf følgende kontrolfunktion. Det er svært at estimere denne byrde i kr. Virksomhed L Gennemgået alle "ordninger" og krydsrevideret med bogholderiet Ca. 5000, ,00 kroner Virksomhed M ja Lønbogholderiet skal orienteres om hver enkelt medarbejders goder og den markedsmæssig værdi heraf. Herefter skal lønbogholderiet indberette denne værdi for hver medarbejder. Estimeret ca kr. pr. år Virksomhed N Nej Virksomhed O Ja Registrering af medarbejdernes forbrug af personalegoder. Anslået omkostning kr årligt. Virksomhed P Nej Virksomhed Q Måske. Vi tilretter løbende vor bogholderi efter gældende lov. Sidste område har været ændring af momsloven vedr. kantinedrift for et par år siden. Virksomhed R ja 0 Side 5 af 8

110 Skatteministeren har udtalt, at han i nærmeste fremtid vil ændre indberetningspligten, således at det igen bliver lønmodtagerne der skal indberette personalegoder Virksomheds- betegnelse Hvis dette bliver vedtaget, hvilken betydning vil det få for omfanget af Jeres administrative arbejde Hvis dette bliver vedtaget, hvilken betydning vil det får for omfanget af personalegoder Virksomhed A Betydeligt reduceret intet Virksomhed B Virksomhed C Det vil klart være en lettelse i forhold til den tid vi bruger på kontrol og indberetninger De månedlige indberetninger er ikke mere nødvendige. Mulig indførsel af flere personalegoder beskatningsregler / indberetningspligt er ikke altafgørende Ingen betydning Virksomhed D Det bortfalder heldigvis Ikke det store, men det bliver igen muligt at give lejlighedsgaver Virksomhed E Omfanget af det administrative arbejde vedr. personalegoder vil blive væsentlig mindre, idet vi ikke længere skal indberette. Vi har dog talt om, at vi vil fortsætte med at informere medarbejderne om, hvorvidt godet er skattepligtigt eller Omfanget vil formentlig blive større, men det er ikke endelig besluttet, hvorledes vi vil ændre vores retningslinjer. Som det ser ud nu, vil der formentlig blive indført en bagatelgrænse, og hvis det bliver tilfældet kunne det godt betyde større gaver igen. ej. Dette er dog ikke endelig besluttet, da vi afventer lovforslaget Virksomhed F Stor lettelse Vil komme tilbage til tidligere niveau Virksomhed G Det vil uden tvivl lette det daglige arbejde for medarbejdere i HR og Finans og betyde mindre uro i organisationen. Mener ikke omfanget vil ændre sig signifikant. Side 6 af 8

111 Virksomhed H En stor lettelse. Det administrative arbejde vil blive reduceret med ca. 1 måneds arbejde pr. år Samme omfang idet vi nu har passet til. Virksomhed I Bøvlet med at ændre tilbage, men det vil være en lettelse efterfølgende. Vi vil revurdere om Aviser/Fagblade skal med Virksomhed J Det vil klart lette den administrative Formentlig ikke noget. byrde, såfremt J ikke længere skal indberette alle goder/gaver medarbejdere måtte modtage som konsekvens af ansættelsesofrholdet i J. Virksomhed K Falder til 2009-niveau Stigning til tidligere niveau kan forventes Virksomhed L Helt klart Ingen Virksomhed Det vil være væsentligt enklere, Det vil umiddelbart blive det samme M idet der ikke skal anvendes tid på at holde øje med hver enkelt medarbejders goder Virksomhed N Ja Mere udpræget brug af gavekort, middage mm Virksomhed O Hvis forudsætningen i jeres spørgsmålet holdet vil vor ovennævnte ekstraarbejde falde bort. Det er dog ikke vor opfattelse, at Skatteministeren har givet et løft om helt at fjerne indberetningspligten Med den foreliggende usikkerhed om hvilke ændringer der vil blive resultatet af Skatteministeriets genovervejelser om indberetning og beskatning af personalegoder, ser vi os ikke i stand til at besvare dette spørgsmål. for virksomhederne. Virksomhed P Nej Ingen Side 7 af 8

112 Virksomhed Q Vor ERP og løn programmer kan løse disse opgaver, så det har kun indflydelse på den tid vi er nød til at bruge på sådanne opgaver. Efter min opfattelse, har virksomheden ingen personalegoder, som medarbejderne har indberetningspligt på, og det vil derfor ikke ændre ved de personalegoder vi har lige nu. Kun hvis bagatelgrænsen fjernes og der skal indberettes for fri kaffe m.v. vil det påvirke os. Virksomhed R Ingen ingen Side 8 af 8