LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

Transkript

1 LØNMODTAGERBESKATNING Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

2 VELKOMMEN TIL side 2 Den vanskelligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten Albert Einstein Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne Benjamin Franklin

3 AGENDA side 3 Generelt om beskatning for lønmodtagere A- og B-indkomst og betydningen heraf Personalegoder skattepligtige og skattefrie Bruttolønsordninger (lønomlægning) Fratrædelsesgodtgørelser Beskatningstidspunktet (periodisering) Danmark eller udland?

4 INDKOMSTBESKATNING FOR LØNMODTAGERE side 4 Der findes flere indkomstformer, herunder: 1. Personlig indkomst 2. Kapitalindkomst 3. Aktieindkomst Derudover findes begrebet skattepligtig indkomst, der matematisk kan opgøres som personlig indkomst +/ kapitalindkomst ligningsmæssige fradrag

5 PERSONLIG INDKOMST side 5 Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst (personskatteloven 3, stk. 1) Eksempler på personlig indkomst Lønindkomst, honorarer og lignende Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed Løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven Overskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby-virksomhed) Dagpenge, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn mv. SU og lignende Personlig indkomst kan enten være A-indkomst eller B-indkomst

6 KAPITALINDKOMST OG AKTIEINDKOMST side 6 Kapitalindkomsten omfatter kun de indkomster, der er oplistet i personskattelovens 4, stk. 1, herunder Renteindtægter og -udgifter Gevinster og tab efter kursgevinstloven Gevinster efter ejendomsavancebeskatningsloven (hvis skattepligtig) Aktieindkomsten opgøres for sig selv og er ikke omfattet af den skattepligtige indkomst (personskattelovens 4a). I aktieindkomst indgår bl.a. Udbytter fra aktier Gevinster og tab efter aktieavancebeskatningsloven

7 SKATTESATSER side 7 Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 % og betales af ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til et ansættelsesforhold, herunder den personlige indkomst Personlig indkomst beskattes med op til 51,95 % (ca. 56 % inkl. AM-bidrag), ofte betegnet marginalskatten eller skatteloftet, dvs. den højeste skat, man kan betale af indkomst Kapitalindkomst beskattes med op til 42 % Aktieindkomst beskattes med 27/42 % (satser for indkomståret 2015)

8 SKATTEBEREGNING OG FRADRAGSVÆRDI side 8 Skatten er sammensat på følgende måde (2015) Sats Beskatningsgrundlag Bundfradrag Bundskat 8,08 % Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst kr. Topskat 15,0 % Sundhedsbidrag 4,0 % Kommuneskat 24,9 % Kirkeskat 0,7 % Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst over kr. Skattepligtig indkomst kr kr. Lønmodtagerfradrag kan kun fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Fradragsværdien er derfor kun ca. 30 % Pensionsindbetalinger kan derimod fradrages i den personlige indkomst og fradragsværdien er derfor op til 51,95 % (skatteloftet)

9 A- OG B-INDKOMST, INDEHOLDELSE/INDBERETNING side 9 Enhver form for vederlag i penge eller naturalier for personligt arbejde i tjenesteforhold udgør A-indkomst (kildeskattelovens 43), herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, provision, drikkepenge og lignende ydelser fri kost og logi fri bil fri telefon og internet mv. Indkomst, der ikke er A-indkomst, er B-indkomst Den, der udbetaler A-indkomst, er forpligtet til at indeholde foreløbig skat i A-indkomsten (kildeskattelovens 46) Den, der udbetaler B-indkomst, skal indberette indkomsten til SKAT (skattekontrolloven 7A)

10 LØNMODTAGER ELLER KONSULENT? side 10 Lønmodtager modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold og udfører arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko Selvstændig/konsulent for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud Kriterier ved sondring mellem lønmodtager og konsulent risiko, instruktionsbeføjelse, flere hvervgivere, opsigelsesvarsel, beregning og betaling af vederlag, omkostninger Sondringen har betydning for, om der er tale om A- eller B-indkomst Ved manglende indeholdelse i A-indkomst, hæfter udbetaleren (kildeskattelovens 69)

11 PERSONALEGODER side 11 Hvad kendetegner et personalegode? Et formuegode af pengeværdi, der ydes som led i en arbejdsaftale i en anden form end penge, herunder sparet privatforbrug Giver den ansatte et gode af privat karakter Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige (ligningslovens 16, stk. 1) Formuegoder, der udelukkende er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, betragtes derfor ikke skatteretligt som et personalegode Der betales arbejdsmarkedsbidrag af visse personalegoder, herunder fri bil og fri telefon/internet mv. (arbejdsmarkedsbidragslovens 2, stk. 2)

12 SKATTEFRIE PERSONALEGODER side Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder kr. (2014) 2. Bagatelgrænse for mindre personalegoder kr. (2014) 3. Personaleplejefritagelsen Personalegoder uden væsentlig værdi, der stilles til rådighed på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje, f.eks. kaffe, kunstordninger mv., beskattes ikke 4. Rabat på virksomhedens egne produkter Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance ved salget 5. Reklamegaver F.eks. kuglepenne, kalendere, nølgeringe, blokke mv., som den ansatte i begrænset omfang har modtaget, beskattes efter praksis ikke 6. Firmaarrangementer Firmafest, julefrokost og skovture, herunder deltagelse i DHL-løbet

13 ARBEJDSRELATEREDE PERSONALEGODER side 13 Skal i overvejende grad være ydet af hensyn til den ansattes arbejde direkte sammenhæng mellem personalegodet og udførelsen af arbejdet Beskattes, hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger kr. (2014) Overstiges beløbsgrænsen, bliver den ansatte skattepligtig af alle personalegoderne, dvs. ikke kun af det overskydende beløb Eksempler på arbejdsrelaterede goder Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren Goder, der omfattes af særlige værdiansættelsesregler, omfattes ikke af bagatelgrænsen

14 MINDRE PERSONALEGODER side 14 Beskattes hvis den samlede værdi personalegoderne overstiger kr. (2014) Overstiges beløbsgrænsen, bliver den ansatte skattepligtig af alle personalegoderne, dvs. ikke kun af det overskydende beløb Eksempler på mindre personalegoder Mindre gaver, f.eks. blomster, vin, chokolade Deltagergebyr til motionsløb Adgang til svømmehal, museum, zoo Julegaver særlig bagatelgrænse på 800 kr. (2014) Undtaget herfra er gaver ved særlige lejligheder, f.eks. gaver i forbindelse med private mærkedag så som bryllup eller runde fødselsdage disse er skattefrie

15 VÆRDIANSÆTTELSE AF PERSONALEGODER side 15 Personalegoder værdiansættes til markedsværdien (ligningslovens 16, stk. 3) Anskaffelsespris i almindelig fri handel Er der tale om sparet privatforbrug, opgøres værdien til det beløb, som den ansatte sparer ved ikke selv af afholde udgiften F.eks. kost, el, telefon, transport, rejser og lignende Overdrages personalegodet til eje, opgøres værdien til det beløb, den ansatte kunne købe personalegodet til i fri handel Overdrages personalegodet til lån, opgøres værdien til det beløb, den ansatte kunne leje for personalegodet til i fri handel i låneperioden

16 SÆRLIGE VÆRDIANSÆTTELSESREGLER side 16 Ligningslovens 16, stk fastsat specielle regler for værdiansættelse af en lang række personalegoder 1. Bil 2. Sommerbolig og lystbåd 3. Bolig 4. Telefon og internet mv. 5. Computer 6. Parkeringsplads SKAT har desuden fastsat vejledende anvisninger for visse personalegoder, herunder 1. Personalelån 2. Måltider i personalekantiner med tilskud fra arbejdsgiver Standardmåltid med/uden drikkevarer: 20/15 kr. pr. måltid

17 TELEFON, INTERNET MV. OG COMPUTER side 17 NB! Multimedieskatten blev ophævet pr. 1. januar 2012 De nye regler kan i hovedtræk beskrives således Medarbejdere beskattes af fri telefon og fri internet mv. Dog beskattes fri internet mv. ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk Privat benyttelse af computer, der stilles til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke

18 FRI TELEFON OG INTERNET MV. side 18 Den skattepligtige værdi af fri telefon og internet mv. udgør et samlet grundbeløb på kr. årligt (2014) uanset om der kun stilles telefon henholdsvis internet til rådighed En egentlig arbejdstelefon beskattes ikke skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet medarbejderen skal afgive tro og love-erklæring om, at telefonen kun benyttes erhvervsmæssigt arbejdsgiveren skal føre kontrol med brugen enkeltstående private opkald accepteres

19 PERSONALEGODER ADVOKATVIRKSOMHED side 19 Typiske personalegoder i advokatvirksomhed Fri telefon/internet og computer Julegaver mv. Kantine Firmafester og firmaarrangementer Avis Transport Parkeringsplads Massageordning (SKM SR) Kurser og uddannelse (ligningslovens 31)

20 PERSONALEGODER INDBERETNING side 20 Der er generelt indberetningspligt for arbejdsgiveren, når der ydes personalegoder, og der ikke modtages fuldt vederlagt herfor (skattekontrollovens 7A, stk. 3, og skattekontrolbekendtgørelsen 13) Indberetning skal ske senest den 10. i måneden efter tildeling (indkomstregisterlovens 4) Undtaget fra indberetningspligten er bl.a. Tildelinger ud over bagatelgrænserne Bonuspoint Parkeringsplads Bemærk at fri bil og telefon/internet mv. er A-indkomst og indeholdelsespligtig

21 BRUTTOLØNSORDNING (LØNOMLÆGNING) side 21 Bruttoløn betegner ordninger, hvor løn i goder finansieres ved nedgang i medarbejderens almindelige kontantløn eller ved ændring af andre dele af lønnen, eksempelvis pension eller bonus der er aftalefrihed om sammensætning af lønpakke Lønsammensætning/lønomlægning kan gennemføres ifm. nyansættelse nedgang i kontantlønnen i et forsat ansættelsesforhold tilbageholdenhed med forhøjelse af kontantlønnen i et forsat ansættelsesforhold en særlig del af lønnen, eksempelvis bonus, ændres til en løn i goder i et forsat ansættelsesforhold

22 LØNOMLÆGNING BETINGELSER side 22 SKAT har opstillet 3 generelle betingelser, der skal være opfyldt, for at SKAT accepterer aftalen om lønomlægning skattemæssigt 1. Aftalen om lønomlægningen skal være civilretlig gyldig 2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring af lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører 3. Aftalen om lønomlægningen skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler

23 CIVILRETLIG GYLDIG AFTALE side 23 Kan en aftale ikke indgås civilretligt, anerkendes den heller ikke skattemæssigt Vurderingen kan opdeles i to Det nedskrevne grundlag for aftalen Kan aftalens indhold dokumenteres, herunder aftalens vilkår, ydelser, varighed og eventuelle klausuler vedrørende aftalens ophør? Ligger aftalen inden for rammerne af de overenskomster, lokalaftaler mv., der er på området? Andet, der begrænser aftalefriheden Lovgivningen (løn fastsat ved lov) De faktiske forhold i øvrigt Normalt er denne betingelse uproblematisk

24 FREMADRETTEDE ORDNINGER side 24 Betingelsen følger af retserhvervelsesprincippet, idet skattepligten indtræder ved endelig retserhvervelse Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører Det er typisk i sager, hvor det er en bonus eller en anden særlig del af lønnen, der ønskes omlagt til goder, at betingelsen kan være vanskellig at opfylde

25 REEL ÆNDRING AF LØNNEN side 25 En vurdering af om der faktisk er tale om betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler Det er SKAT, der har ret til at vurdere, hvordan de faktiske forhold skal opfattes. Følgende fire momenter vil typisk tages i betragtning ved vurderingen: 1. Er godet stillet til rådighed af arbejdsgiveren? 2. Er lønnedgangen uafhængig af eventuelt varierende udgifter? 3. Hvor lang tid varer lønnedgangen? 4. Fremgår ændringen i lønnen som et fradrag på lønsedlen?

26 HVORNÅR ER LØNOMLÆGNING ATTRAKTIVT? side 26 Idet en lønmodtager beskattes uanset lønnens form, opstår spørgsmålet, hvornår det er attraktivt at indgå aftale om lønomlægning? kun attraktivt, når den skattepligtige værdi af personalegodet er mindre end den faktiske udgift (markedsværdien) Personalegoder beskattes på baggrund af markedsværdien Bl.a. følgende goder kan efter omstændighederne være attraktive telefon/internet mv. transport (pendlerkort) goder omfattet af bagatelgrænse, f.eks. erhvervsmæssig avis parkeringsplads uddannelse

27 LØNOMLÆGNING EKSEMPEL side 27 En medarbejder skal til lønforhandling og ønsker en erhvervsmæssig avis betalt af arbejdsgiveren (3.000 kr. årligt) Før lønforhandling Kontant lønforhøjelse Lønomlægning Bruttoløn Avis betalt af arbejdsgiver? nej nej ja Ny bruttoløn Skat (40%) Nettoløn Køb af avis Nettoløn efter køb af avis Forudsat avisen omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder sker ingen beskatning, når avisen betales af arbejdsgiveren derved sparer medarbejderen skatten af udgiften på kr. (1.200 kr. i eksemplet)

28 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE side 28 Godtgørelse, der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, medregnes i den skattepligtige indkomst dog gælder et samlet bundfradrag på kr for hvert indkomstår (ligningslovens 7U) Fratrædelsesgodtgørelse, der består andre goder end kontanter, er også omfattet Den skattepligtige del af godtgørelsen medregnes i den personlige indkomst (Aindkomst) Bundfradraget er samlet for fratrædelsesgodtgørelser og jubilæer

29 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE side 29 Fratrædelsesgodtgørelse omfattes alene af ligningslovens 7 U, hvis modtageren står i tjenesteforhold til arbejdsgiveren, og er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen Yderligere stilles der betingelse om, at 1. den ansatte fuldstændigt skal ophøre med at være ansat i den virksomhed, der foretager udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen 2. fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen 3. fratrædelsesgodtgørelsen er fastlagt på forhånd 4. fratrædelsesgodtgørelsen reelt ikke udgør løn

30 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE BETINGELSER side 30 Ad. 1 Ansættelsen skal ophøre fuldstændigt Ansættelsesophøret anses f.eks. ikke for at være fuldstændigt, såfremt: den ansatte alene fratræder delvist den ansætte overgår til en anden stilling hos samme arbejdsgiver den ansatte overgår til en stilling, der omfattes af et andet overenskomstgrundlag Ad. 2 Den tidsmæssige tilknytning Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til den ansattes fratræden, eksempelvis med udbetalingen af den sidste løn Retssag eller forlig omfattet efter praksis Udbetaling over flere år

31 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE BETINGELSER side 31 Ad. 3 Fastlagt på forhånd Fratrædelsesgodtgørelsen skal være fastlagt på forhånd. Løbende ydelser, der løber over en vis periode, er derfor omfattet Ad. 4 Må ikke reelt udgøre løn Træder fratrædelsesgodtgørelsen i stedet for den løn, som den ansatte vil havde fået i opsigelsesperioden, anses fratrædelsesgodtgørelsen som løn

32 BESKATNINGSTIDSPUNKTET (PERIODISERING) side 32 Beskatning af indkomst sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person 1. får et formuegode i form af penge eller af pengeværdi, eller 2. opnår et retskrav på et formuegode uanset om personen rent faktisk får formuegodet/betalingen Retserhvervelsesprincippet udledes af statsskattelovens 4 og udgør fundamentet for al periodisering Hvad med betingede goder? Er der en reel usikkerhed omkring betingelsens opfyldelse? Kontantbonus betinget af fortsat ansættelse/performancemål?

33 AFKALD PÅ INDTÆGT side 33 Afkald på en indtægt efter retserhvervelsen? Der skal ske beskatning Afkald på en indtægt før retserhvervelsen? Der skal ikke ske beskatning, hvis afkaldet gives som et blankt afkald Der skal ske beskatning, hvis afkaldet gives som et dispositivt afkald, dvs. trods afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges

34 PERIODISERINGSREGLER LØN MV. side 34 Lønindkomst og anden A-indkomst Udbetalingstidspunktet = beskatningstidspunkt Udskydes udbetalingen, udskydes beskatningstidspunktet Dog beskattes senest 6 måneder efter retserhvervelsen (kildeskattebekendtgørelsens 20) Feriegodtgørelse Beskattes løbende For en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, beskattes ferielønnen dog først i det indkomstår, hvor ferien holdes

35 DANMARK ELLER UDLAND? side 35 Normalt er der ikke tvivl om, om danske eller udenlandske skatteregler skal anvendes Danske lønmodtagere er normalt fuldt skattepligtige til Danmark Personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark af lønindkomst, kan under visse betingelser opnå samme fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold som fuldt skattepligtige personer (grænsegængere) Den danske indkomst skal udgøre mindst 75 % af den samlede indkomst Der gives bl.a. fradrag i den danske indkomst for Udgifter vedrørende bolig i egen ejendom, herunder renteudgifter Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikring i udlandet

36 Spørgsmål? side 36

37 PROFIL ULRIK HOLST HANSEN side 37 Ulrik Holst Hansen yder rådgivning om skatter og afgifter i bred forstand med speciale inden for blandt andet selskabs- og erhvervsbeskatning, M&A skat, skattestrukturering, beskatning af finansielle produkter, international beskatning og førelse af skatte- og afgiftssager. Han har gennem en årrække rådgivet både nationale og internationale kunder om danske skatte- og afgiftsforhold ved etablering, køb og salg af virksomhed. Ulrik Holst Hansen har bistået en række danske børsnoterede virksomheder med skattemæssig rådgivning i forbindelse med børsprospekter og har rådgivet både danske og udenlandske virksomheder om skattemæssige aspekter i forbindelse med overtagelsestilbud på danske børsnoterede selskaber. Ulrik Holst Hansen har indgående kendskab til beskatning i den finansielle sektor og beskatning af produkter inden for sektoren. Han rådgiver løbende om moms ved køb og salg af fast ejendom og beskatning af incitamentsprogrammer. Ulrik Holst Hansen Advokat Dir: Mob: UHH@horten.dk Karriere Advokat, Horten, 2013 Advokatbeskikkelse, 2010 Advokatfuldmægtig og advokat, Gorrissen Federspiel, : Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 2007 Specialer Skatteret Selskabsret