Beskatning af personalegoder

Transkript

1 Cand.merc.aud. Forfattere: Erhvervsjuridisk institut Mia Louise Andersen Bundgaard (280524) Kandidatafhandling Pernille Taul Andersen (280691) Vejleder: Jane Bolander Beskatning af personalegoder Handelshøjskolen Aarhus Universitet Juli 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Disposition Metode Forkortelser LOVGRUNDLAGET Indkomstbegrebet i SL Godet er ikke omfattet af SL Berigelsen skyldes andet end ansættelsesforholdet Personskatteloven og den personlige indkomst Personalegoder Skattepligtigt kontra skattefrit gode Hovedregel LL LL 16, stk Undtagelser Personaleplejefritagelsen Rabat på virksomhedens egne produkter Reklamegaveundtagelsen A-indkomst kontra B-indkomst LL 16, stk Værdiansættelse Bagatelgrænserne Personaleforeninger Situation Situation Indberetningspligten Delkonklusion MULTIMEDIEBESKATNING Beskatning Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse

3 Hovedregel Formodningsregel Undtagelser Omfattede personer Ægtefæller Arbejdsgivers forpligtelser Telefoni Hovedregel Undtagelser Hjemtagelse Tro og love-erklæring Kontrol af brugen Enkeltstående private opkald/modtagelse af private opkald Tjenesterejse Unødvendigt besvær Begrænset anvendelse Fastnettelefoner Smartphones og PDA Datakommunikation via internet Hovedregel Mobilt bredbånd Hovedregel Undtagelser Tjenesterejse Begrænset anvendelse Hjemlån Computer med sædvanligt tilbehør Hovedregel Undtagelser Tjenesterejse Hjemlån med særlig programmel Begrænset antal Særligt programmel Ny og næ Begrænset anvendelse Delkonklusion

4 4. BESKATNING AF FRI BIL Omfattede biler Omfattede personer Værdiansættelse Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse Hovedregel Formodningsregel Beregningsgrundlag Beregningsgrundlag for nye biler Eksempel på betydningen af erhvervelsestidspunktet Nyvognspris, normalt tilbehør og ekstraudstyr Beregningsgrundlag for brugte biler Den skattemæssige værdi af fri bil Eksempel på beregning af den skattemæssige værdi af ny bil Miljøtillæg Udgifter Egenbetaling Andre privatudgifter Rådighedsperioden Eksempel på rådighedsperioden Lejlighedsvis lån Skift af bil i indkomståret Sameje Fritagelse for beskatning Kørebog Fraskrivelseserklæring Arbejdstagers stilling Parkering Anskaffelse af privat bil eller anden transportmulighed Delkonklusion SUNDHEDS- OG SYGDOMSYDELSER Hovedregel Undtagelser LL Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader Omfattede personer

5 5.4. Motion Personaleforeninger Motionsløb Motionsfaciliteter Motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen Motionsfaciliteter udenfor arbejdspladsen På kontra udenfor arbejdspladsen Massage, fysioterapi og diverse alternative behandlingsformer Sundhedsundersøgelse Hospitalsbehandling og syge- og ulykkesforsikring Hospitalsbehandling Forsikringer Syge- og ulykkesforsikringer Ulykkesforsikringer Tandforsikringer Sundhedsordninger Delkonklusion KONKLUSION ARBEJDSFORDELING LITTERATURLISTE BILAG

6 ABSTRACT The purpose of this thesis is to analyse the Danish legislative framework for employee benefits. Furthermore, the purpose is to analyse three main areas of employee benefits taxation of multimedia, company car for private disposal and health- and illness benefits. As a general rule all income is taxable income no matter what form the employee receives it in cash or benefits-in-kind according to Statsskatteloven (SL) 4. That means all employee benefits are taxable income. The tax rules for employee benefits are further specified in Ligningsloven (LL) 16. It is in subsection 1 declared, that payment in the form of goods of monetary value, saved private consumption or wholly or partly cost free use of others goods of monetary value is included in the taxable income, if it is received as part of employment or as of an agreement concerning service of personal work. There are several exceptions to this rule. In LL 16, subsection 3 a few of these are listed; the two minimum amounts -rules and the possibility for employees to buy the firms products with a discount, no larger than the profit margin. The first minimum amounts -rule is that employee benefits given to the employee because of the employee s work, with the total amount of 5,500 DKK a year are tax free for the employee to receive. The other minimum amounts -rule makes it possible for the employee to receive small gifts or recognitions from the employer at the total value of 1,000 DKK a year, without becoming taxable of these gifts. Furthermore employee benefits can be tax-exempt for the employee if they fulfil the conditions for the personaleplejefritagelse or the reklamegaveundtagelse. Multimedia s are as a general rule taxable income, if they are to the employee s private disposal. Multimedia s can be phones, data communication through the internet or computers. If an employee has one or more multimedia to his or her private disposal, the employee must pay taxes of a fixed amount of 3,000 DKK per year. This is regulated in LL 16, subsection 12. There are specific exceptions of this rule. In LL 16, subsection 4 the tax rules concerning company car for private disposal. And as well as multimedia s there are specific exceptions to this rule. 6

7 Lastly in LL 30 there are listed conditions for tax-exempted illness benefits. If the treatment of illness or accidents are medically certified it is not taxable income for the employee. Furthermore, prevention and the treatment of work related injuries can be tax-exempted if certain conditions are fulfilled. 7

8 1. INDLEDNING En arbejdsgiver, som vil gøre en ansættelse hos sig mere attraktiv, end hos en mulig konkurrent eller anden arbejdsgiver, kan vælge at yde sine arbejdstagere diverse personalegoder. Dette kan blandt andet være med til at holde på arbejdstager, således, at denne ikke forlader sin stilling til fordel for en hos konkurrenten. Derudover kan det også være med til at sikre, at en potentiel ny arbejdstager vælger denne arbejdsgiver frem for en anden. Et personalegode er en ydelse i naturalier med en økonomisk værdi, som ydes af arbejdsgiver til arbejdstager for dennes indsats og arbejde i virksomheden, i stedet for at yde en kontant løn 1. Den stigende interesse for personalegoder skyldes blandet andet det høje skattetryk i Danmark, hvor der ved personalegoder, i modsætningen til kontantløn, er en lempeligere beskatning, eller i nogle tilfælde ingen beskatning. Set fra arbejdstagers synsvinkel, er personalegoder interessante i de tilfælde, hvor beskatningen er lavere end ved kontantløn. Fra arbejdsgiveres synsvinkel kan personalegoder anvendes som belønning, og dermed eksempelvis fremme en bestemt adfærd blandt arbejdstagerne. Fra og med indkomståret 2010 trådte en ny lovgivning i kraft, som skulle være med til at finansiere skattelettelserne i Forårspakke Denne ændring medførte, at i stedet for, at det tidligere var arbejdstager som skulle indberette modtagne goder, er det nu arbejdsgiver som skal foretage denne indberetning. Fra og med indkomståret 2011 er der blevet indført en ny bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår, da den ændrede indberetningspligt resulterede i, at arbejdsgiver skulle indberette selv de mindste goder, som denne ydede arbejdstager, eksempelvis for arbejdstagers ekstraordinære arbejdsindsats. Arbejdstager blev beskattet af disse små goder, hvilket skabte en del debat 3. Der opstår hele tiden tvivlsspørgsmål vedrørende området for personalegoder. Hvad er skattepligtigt og hvad er skattefrit for arbejdstager at modtage? 1 Lærebog om indkomstskat, s L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 3 L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 8

9 Fra og med indkomståret 2010 blev multimediebeskatningen indført. Denne er ydereligere blevet justeret, fra og med indkomståret 2011, hvorfor det vil være interessant at undersøge de gældende regler for denne type beskatning. Reglerne for beskatning af fri bil er ligesom reglerne for multimediebeskatning for nylig blevet justeret, fra og med indkomståret På denne baggrund er beskatningsreglerne herfor relevante at undersøge, da der ofte opstår tvivl om, hvornår en bil er til arbejdstagers private rådighed, og hermed skal beskattes. Sundheds- og sygdomsområdet er relevant at behandle, da der løbende bliver afgivet bindende svar og lignende, som afgør hvilke behandlinger og ydelser, der er skattepligtige henholdsvis skattefrie for arbejdstager at modtage Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning, vil opgavens formål være at undersøge: - De generelle beskatningsregler vedrørende personalegoder, herunder hvorledes de i afhandlingen udvalgte områder beskattes og behandles. - Hvordan den gældende lovgivning er for de udvalgte områder i forhold til, hvad der er skattepligtigt, henholdsvis skattefrit. De områder, som vil blive behandlet og analyseret vil være beskatningen af multimedier, herunder telefoni, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør. Herudover vil beskatningen af fri bil blive behandlet og analyseret. Sidst vil området for sundheds- og sygdomsydelser blive behandlet og analyseret. De to sidstnævnte vil blive afgrænset i afhandlingens afgrænsning nedenfor Afgrænsning Opgavens formål vil være at undersøge, hvorledes personalegoder beskattes og behandles. Det vil dog ikke, på grund af opgavens omfang, være muligt at undersøge alle personalegoder, og der vil derfor i denne afhandling uddybende blive behandlet tre områder for personalegoder: multimediebeskatningen, beskatningen af fri bil og beskatningen af sundheds- og sygdomsydelser. 9

10 Beskatningen af fri bil afgrænses ydereligere således, at kapitlet herom kun vil omhandle beskatningsreglerne for almindelig personbil og varebil. Der afgrænses hermed eksempelvis for specialindrettede køretøjer, motorcykler, cykler, elbiler og leasede biler. Sundheds- og sygdomsydelser afgrænses ligeledes, da der findes mange andre typer af goder indenfor dette begreb, som kunne blive omtalt. Der vil under kapitlet, som omhandler dette område, blive behandlet områder såsom motion, herunder motionsløb og motionsfaciliteter, massage, fysioterapi og alternativ behandling, herunder zoneterapi, akupunktur og kinesiologi. Herudover vil sundhedsundersøgelser, sundhedsordninger, hospitalsbehandlinger og forsikringer, herunder syge- og ulykkesforsikringer, ulykkesforsikringer og tandforsikringer blive behandlet. Der afgrænses her eksempelvis skattereglerne gældende for vaccinationer, skærmbriller og ydelser i forbindelse med alkoholafvænning. Problematikken vedrørende kontantlønsnedgang og andre personalegoder, som falder uden for ovennævnte områder, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Grundet opgavens omfang og emne vil gældende momsregler i forbindelse med personalegoder ikke blive gennemgået, samt regnskabsmæssige regler. Ydermere vil problemstillinger vedrørende Arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter SL 6 ikke blive behandlet i indeværende afhandling. Afhandlingen vil ikke beskæftige sig med eventuelle hændelser efter 1. juli Dette er ikke gældende for kapitel 4 om beskatning af fri bil. For dette kapitel er redaktionen afsluttet den 15. juli Disposition Indeværende afhandling er bygget op omkring seks kapitler. Kapitel 3 til 5 behandler hvert sit specifikke område af personalegoder. Kapitel 1 omhandler afhandlingens problemstilling, herunder indledningen og problemformuleringen. Endvidere omhandler dette kapitel, hvorledes afhandlingen afgrænses, disponeres og hvilken metode der er blevet valgt. Sidst vil kapitel 1 indeholde en liste over benyttede forkortelser. Kapitel 2 behandler det relevante lovgrundlag for emnet. De specifikke retningslinjer og lovgrundlag bliver behandlet under de enkelte kapitler. Kapitlet vil omhandle indkomstbegrebet i 10

11 Statsskattelovens 4, hvorledes lovgrundlaget for den skattemæssige behandling af personalegoder foretages og værdiansættes, og hvilke undtagelser der til beskatning. Herefter vil personaleforeninger blive forklaret, og sidst vil indberetningspligten blive behandlet. Kapitel 3 vil omhandle den skattemæssige behandling af multimedier. Hvornår disse anses som skattepligtige, henholdsvis skattefrie. Grænserne herfor vil forsøges optrukket. Kapitel 4 behandler, hvorledes arbejdstager skal beskattes, hvis der er tale om fri bil, og i hvilke situationer der ikke skal foretages beskatning. Kapitel 5 vil redegøre for beskatningsreglerne for forskellige former af sundheds- og sygdomsydelser. Grænserne for, hvornår et givent gode er skattefrit, henholdsvis skattepligtigt vil forsøges optrukket. Kapitel 6 vil indeholde en konklusion af den i kapitel 1 opstillede problemformulering Metode Indholdet af denne afhandling vil være teoretisk og blive baseret på primær litteratur, såsom lovmateriale, bemærkninger til lovforslag og cirkulærer. Den metode der vil blive benyttet er den juridiske metode, som har til formål at beskrive og analysere de skattemæssige forhold i forbindelse med arbejdstagers modtagelse af personalegoder 4. En retsdogmatisk tilgang til løsningen af den opstillede problemformulering vil blive benyttet, hvilket vil sige, at de retskilder som benyttes bliver identificeret, beskrevet og fortolket for at argumentere for en given problemstilling og den gældende ret på området 5. Begrebet lex superior er gældende i skatteretten, hvorfor en trinhøjere regel går forud for en trinlavere regel. Dette betyder, at Grundloven går forud for en lov. I skatteretten gælder ligeledes lex posterior-princippet, hvorfor en nyere lov går forud for en ældre lov. Endvidere går en speciallov forud for en generel lov, hvilket benævnes lex specialis. Denne regel benyttes i indeværende afhandling, hvor LL 16 går forud for SL 4, da bestemmelsen er lex specialis 6. Til fortolkning af en given lov kan benyttes subjektive og objektive fortolkningsteorier. Subjektive fortolkningsteorier lægger vægt på lovens klare forarbejder, modsat objektive fortolk- 4 Juridisk metodelære, s Juridisk metodelære s Lærebog om indkomstskat s

12 ningsteorier, hvor der lægges vægt på en ordlydsfortolkning af loven. De danske domstole benytter ikke et enkelt princip, men tillægger både den subjektive og objektive fortolkningsteori betydning ved forståelse af en bestemmelse 7. Dette er blandt andet nødvendigt til klarlæggelse af grænserne for skattepligt ved personalegoderne multimedier og sundhedsydelser, hvor anvendelse af forarbejderne har været en nødvendighed. De retskilder som vil blive benyttet, benyttes efter hensyntagen til retskildernes stilling i retskildehierarkiet, således, at der vil blive benyttet den højest placerede retskilde i hierarkiet som underbygger tolkningen af den gældende ret. Retskildehierarkiet kan opstilles på følgende måde førstnævnte har højest hierarkisk værdi, og herefter følger de i rangorden efter værdi; 1. Grundloven 2. Lovgivning 3. Lovens forarbejder 4. Administrativt fastsatte bestemmelser, herunder anordninger (bekendtgørelser) og generelle tjenestebefalinger (cirkulærer og vejledninger) 5. Retspraksis 6. Administrativ praksis, herunder afgørelser 7. Dogmatisk retsvidenskab, herunder retsvidenskabelig litteratur 8. Dette er ikke det fulde retskildehierarki, men det i forhold til indeværende afhandling relevante. 7 Lærebog om indkomstskat s Juridisk metode, s. 94 ff. 12

13 1.5. Forkortelser SL Statsskatteloven LL Ligningsloven PSL Personskatteloven KSL Kildeskatteloven SKL Skattekontrolloven VSL Virksomhedsskatteloven RAL - Registreringsafgiftsloven CIR Cirkulære BEK Bekendtgørelse LV Ligningsvejledningen 13

14 2. LOVGRUNDLAGET 2.1. Indkomstbegrebet i SL 4 I SL 4 opremses de forskellige indkomstkategorier. Bestemmelsen er positivt afgrænset, hvilket vil sige, at enhver økonomisk berigelse fra arbejdsgiver til arbejdstager formodes at være skattepligtig aflønning. Denne formodning kan afkræftes ved at godtgøre, at det overdragne gode ikke står i stedet for vederlag for en arbejdsydelse. Der vil, hvis dette kan godtgøres, ikke være tale om skattepligtig lønindkomst. Formodningen for at enhver økonomisk berigelse af arbejdstager er skattepligtig aflønning, kan afkræftes på to måder: 1. hvis det overdragne gode ikke er omfattet af SL 4 eller, 2. hvis det på en måde kan bevises, at berigelsen skyldes noget andet end ansættelsesforholdet Godet er ikke omfattet af SL 4 Ved en ordlydsfortolkning af SL 4 kan formodningen, for at godet er omfattet af bestemmelsen, afkræftes. På denne måde fastslås det, hvad hvilke minimumsbetingelser der er for at være omfattet af SL 4. Hovedelementet i bestemmelsen lyder således: Som skattepligtig indkomst betragtes med de følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi ( ) [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Ved en fortolkning af ( )bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi( ), kan det udledes, at det overdragne gode skal have en økonomisk værdi. Har det overdragne gode ikke dette, er det ikke omfattet af SL 4, og anses dermed ikke som skattepligtig aflønning. Det er dog ikke nok, at godet har en økonomisk værdi, da det også for arbejdstager skal udgøre en egentlig indtægt. Dette kan udledes af ( )den skattepligtiges samlede årsindtægter( ). 14

15 Det er dermed ikke nok, at det kan forventes eller godtgøres, at den skattepligtige på et tidspunkt vil opnå denne indtægt. Berigelsen skal være realiseret før den skattepligtige kan blive beskattet, hvis beskatning skal foretages 9. Det kan diskuteres, om der først er tale om en skattepligtig indtægt i de situationer, hvor det modtagne gode medfører et sparet privatforbrug for modtageren/arbejdstageren, eller om godet er skattepligtigt, hvis godet blot beriger modtageren objektivt set. Hvis godet blot beriger modtageren objektivt set, lægges der ikke vægt på de subjektive forhold, og godet falder hermed under SL 4 s indkomstbegreb, og er derfor skattepligtig aflønning. Led-Jensen giver udtryk for, i sin ph.d afhandling, at han er af den opfattelse, at det sidstnævnte er det korrekte. Det vil sige, at godet blot skal være af objektiv økonomisk værdi, hvorfor de subjektive forhold ingen betydning har. Dette kan bekræftes ved en analyse af den såkaldte hoftedom, TfS 1998, 98 H 10. Denne dom omhandlede en arbejdstager, som skulle have udført en hofteoperation. Da hun af virksomheden blev anset som en central medarbejder, der ikke kunne undværes i virksomhedens højsæson, tilbød arbejdsgiveren arbejdstageren at betale for denne operation på et privathospital. Det var i arbejdsgiverens interesse, at arbejdstageren blev opereret udenfor virksomhedens højsæson, hvor virksomheden bedre kunne undvære hende og hendes omfattende viden om virksomhedens produkter. Derfor var en operation på et privathospital at foretrække, da det var en mulighed at planlægge, hvornår operationen skulle foretages. Sagen blev først behandlet i Landsskatteretten, herefter anket til Landsretten og sidst anket til Højesteret. Landsskatteretten og Landsretten afgjorde begge, at arbejdstageren var skattepligtig af et beløb svarende til det, af arbejdsgiver, betalte beløb på kr. for operationen efter indkomstbegrebet i SL 4. Begge retsinstanser lagde vægt på, at arbejdstageren måtte formodes at have en interesse i at få operationen fremskyndet og udført på et privathospital. Dette blev af Landsretten fremhævet; ( ) Sagsøgeren har ved at lade sig indlægge og operere på arbejdsgiverens bekostning modtaget en ydelse, der udgør et formuegode. Uanset at sagsøgeren ikke selv kunne have afholdt udgiften til indlæggelse og operation, findes ydelsen efter det anførte om hendes interesse i, at operationen blev gennemført uden ventetid, at have haft en 9 Skatteretten 1, s Tilsvarende Led-Jensen 15

16 økonomisk værdi for hende. Herefter må ydelsen anses for skattepligtig efter statsskattelovens 4, således som denne bestemmelse er formuleret. Der er ikke grundlag for at antage, at den økonomiske værdi for sagsøgeren er mindre end for patienter, der på egen bekostning lader sig indlægge på privat hospital eller klinik til en tilsvarende operation. Der må herved lægges vægt på, at det - hvor ikke særlige forhold gør sig gældende - generelt må antages at være af væsentlig betydning for patienter, der lader sig indlægge på private hospitaler og klinikker til operationer, som også foretages i det offentlige sundhedsvæsen, at få behandlingen gennemført uden længerevarende ventetid.( ) 11 Det blev af arbejdstageren forklaret, at denne havde stærke smerter, og af den grund gerne ville have operationen fremskyndet. Dette faktum taler for den nævnte interesse i operationen fra arbejdstagerens side. Da Højesteret afsagde dom i sagen, var udfaldet det samme som Landsskatteretten og Landsretten, men Højesteret lagde ikke vægt på arbejdstagerens interesse i at få fremskyndet operationen; ( )Højesteret tillægger det ikke betydning, om appellantens egen interesse i en fremskyndelse af operationen var afgørende for hendes beslutning om at modtage arbejdsgiverens tilbud om at betale for operationen på et privathospital. Som anført af landsretten blev der ved arbejdsgiverens betaling for ydelsen tilført appellanten et formuegode af økonomisk værdi, der er omfattet af statsskattelovens indtægtsbegreb, jf. herved lovens 4 sammenholdt med 5 og 6. Med disse bemærkninger stadfæster Højesteret dommen af de grunde, der i øvrigt er anført af landsretten.( ) 12 Ud fra ovenstående afgørelse fra Højesteret kan det konkluderes, at der her kun er lagt vægt på det objektive forhold, at godet er af økonomisk værdi, og ikke de subjektive forhold, i dette tilfælde, at arbejdstageren har en interesse i at få operationen fremskyndet og foretaget på et privathospital. Derimod, lagde Landsskatteretten og Landsretten vægt på både det objektive forhold og de subjektive forhold. Det vil sige, at kan det ikke bekræftes, at godet har en økonomisk værdi for arbejdstager, og der ikke er tale om en realiseret egentlig indtægt, må det antages, at det modtagne gode falder uden for SL 4, og ikke anses som skattepligtig aflønning. Det er altså ikke nødvendigt, at der er tale om et sparret privatforbrug. 11 TfS 1998, 98 H 12 TfS 1998, 98 H 16

17 Berigelsen skyldes andet end ansættelsesforholdet Den anden mulighed for at afkræfte forhåndsformodningen for, at der foreligger skattepligtig aflønning, kan være i situationer, hvor der er tale om en gave eller andre eksterne forhold. Gaver fra arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Giver en arbejdsgiver sine arbejdstagere gaver, har det betydning ved hvilken lejlighed gaven gives, og den økonomiske størrelse af gaven. Giver arbejdsgiver sine arbejdstagere gaver i forbindelse med jul og nytår, kan arbejdstager modtage denne gave skattefrit, hvis værdien af gaven ikke overstiger 700 kr.(2010-niveau) 13. Derudover er der fra og med indkomståret 2011 blevet indført en ny bagatelgrænse på kr. (2010-niveau). Giver arbejdsgiver arbejdstager en gave, som falder under denne bagatelgrænse, er gaven endvidere skattefri for arbejdstager. Ydereligere gennemgang af den nye bagatelgrænse på kr.(2010-niveau) foretages i nedenstående afsnit Bagatelgrænserne. For at påvise, at gaven er en lejlighedsgave, altså en gave med et bagvedliggende grundlag, som for eksempel arbejdstagerens fødselsdag, er det kun muligt, hvis gaven ikke består i kontanter eller gavekort. Disse gaver beskattes altid fuldt ud 14. Giver arbejdsgiver arbejdstager en gave i form af kontanter, er det meget svært at påvise, at der ikke er tale om skattepligtig aflønning. Dette er også tilfældet, hvis gaven er af en større værdi eksempelvis hvis det virker mistænkeligt at arbejdsgiveren giver en værdimæssigt stor gaver på baggrund af en fødselsdag eller lignende. Hvis berigelsen skal karakteriseres som opnået på baggrund af andre eksterne forhold, skal det godtgøres, at berigelsen kunne være tilfaldet en tredjemand i samme omfang, som den er tilfaldet arbejdstager. Altså, at selve berigelsen ikke har direkte tilknytning til ansættelsesforholdet Personskatteloven og den personlige indkomst Indeværende afhandling omhandler beskatning af personalegoder, hvorfor det er relevant at gennemgå, hvad den personlige indkomst består af. Personalegoder beskattes efter, om godet klassificeres som A-indkomst eller B-indkomst. Dette gennemgås yderligere i nedenstående afsnit A-indkomst kontra B-indkomst. 13 LL 16, stk Lærebog om indkomstskat, s

18 Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indtægter, som enten ikke skal indregnes som kapitalindkomst efter PSL 4 eller efter samme lovs 4a og 4b, som henholdsvis aktieindkomst eller CFC-indkomst, jf. PSL 3. Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapital-, aktie- eller CFC-indkomst, er ligeså personlig indkomst, eksempelvis værdien af fri bil, kost, bolig med videre. Den personlige indkomst kan klassificeres både som A-indkomst og B-indkomst. A- indkomsten omfatter enhver form for løn og vederlag i penge, og i forbindelse hermed også fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL 43, stk. 1. Samme bestemmelses stk. 2 fastslår, at Skatteministeren, ud over det af stk. 1 omfattede, kan afgøre om andre indkomstarter kan klassificeres som A-indkomst. Dette gælder blandt andet godtgørelse for bestyrelsesarbejde 15 og pension 16. B-indkomst er den indkomst, der ikke falder under A-indkomst, og som ikke skal indeholdes udbytte- eller royaltyskat. Dette kunne for eksempel være vederlag, som er optjent udenfor tjenesteforhold, som ej heller kan anses som erhvervet i forbindelse med selvstændig virksomhed Personalegoder Arbejdsgivere kan, som tidligere omtalt, benytte personalegoder til at tiltrække eller fastholde arbejdstagere. Ved at yde arbejdstager et personalegode, som denne har interesse i at modtage, kan det være med til at få en virksomhed til at fremstå mere attraktiv at arbejde for, end en virksomhed, som ikke yder deres arbejdstagere lignende ordning. Arbejdstagere kan have forskellige præferencer, når det angår personalegoder. Det er ikke alle arbejdstagere, der har interesse i de nøjagtigt samme personalegoder som kollegaen. Nogle personalegoder kan betegnes generationsfølsomme. Med dette menes, at en yngre arbejdstager kan have interesse i en helt anden type personalegoder, end en ældre arbejdstager, da dette i høj grad afhænger ( )af deres livsfase og livssituation.( ) 17. Andre personalegoder kan anses som generationsneutrale, da det er goder alle arbejdstagere har interesse i, at arbejdsgiver yder dem. Dette kan for eksempel være kantineordning, computer ordning, internetopkobling og så videre 18. Denne viden kan være god for arbejdsgiver at have, hvis denne 15 KSL 43, stk. 2, litra a 16 KSL 43, st. 2, litra b og c 17 Personalehåndbogen, s Personalehåndbogen, s

19 ønsker at tiltrække en bestemt type af arbejdstagere. Således kan virksomheden være mere attraktiv, for denne bestemte type af arbejdstagere, at arbejde for. Arbejdsgiver kan dermed influere hvilken type arbejdstagere, som finder det attraktivt at arbejde for virksomheden. For eksempel kan virksomheden tiltrække og fastholde arbejdstagere med en sund livsstil, hvilket kan resultere i arbejdstagere, som er mere effektive på arbejdspladsen, hvis virksomheden yder goder såsom motionsfaciliteter. En del af problematikken vedrørende personalegoder er, om godet er skattepligtigt for arbejdstageren eller skattefrit. Problematikken i den skattemæssige behandling af personalegoder omhandler ikke blot, om godet er skattepligtigt eller ej. Hvis der er tale om et skattepligtigt gode, skal der ydermere tages stilling til, om godet skal anses som værende A-indkomst eller B-indkomst, hvilket er omtalt i ovenstående afsnit 2.2 Personskatteloven og den personlige indkomst og i nedenstående afsnit A-indkomst kontra B-indkomst. Derudover skal det afgøres, hvilken værdi godet skal værdiansættes til og hermed beskattes af. Personalegoder kan inddeles i forskellige skattepligtskategorier. Der er de goder som er skattepligtige, som var godet blevet udbetalt i kontanter, jf. SL 4, jf. LL 16, stk. 1. Derudover er der de goder som er skattefrie. Endvidere er der de goder som er delvist skattepligtige. Disse kan for eksempel være beskattet med et fastlagt skematisk beløb eller ud fra godets værdi Skattepligtigt kontra skattefrit gode Hovedregel SL 4 fastslår, som nævnt i afsnit 2.1. Indkomstbegrebet i SL 4, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de modtages som penge eller formuegoder af pengeværdi. Personalegoder er derfor også skattepligtige, idet disse repræsenterer en økonomisk værdi til fordel for arbejdstager. LL 16 præciserer indkomstopgørelsen efter SL 4-6 for personalegoder som arbejdstager måtte modtage af arbejdsgiver. LL 30 regulerer personalegoder som er sundhedsrelaterede. Dette regelsæt bliver analyseret og fortolket under kapitel 5. Sundheds- og sygdomsydelser. 19

20 LL 16 LL 16 præciserer, hvorledes goder af økonomisk værdi, som arbejdstager undertiden, som led i ansættelsesforholdet modtager fra arbejdsgiver, skattemæssigt behandles hos arbejdstager 19. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med skattereformen i Intentionen med denne bestemmelse var, at ved at skærpe beskatning af personalegoder, som har karakter af lønaccessorier, skulle dette medføre en neutralitet af beskatningen af løn LL 16, stk. 1 Ordlyden af LL 16, stk.1 er således: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Det forstås her, at ( )vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder( ), som modtages i forbindelse med ansættelsesforhold eller ydelse af øvrigt personligt arbejde skal medregnes i den skattepligtiges indkomst. De personer, som er omfattet af denne bestemmelse er tillige præciseret. Ud fra en tolkning af ordlyden må dette omfatte; - personer i et ansættelsesforhold, 19 Lærebog om indkomstskat, s L 286, Regeringens overvejelser 20

21 - personer som led i en aftale yder personligt arbejde, og - medlemmer eller medhjælpere i bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer. Hvis godet er ydet i forbindelse med en arbejdstagers tidligere ansættelsesforhold, er dette ikke omfattet af bestemmelsen 21. Dette kunne for eksempel være goder der modtages som en del af en pension. Udover spørgsmålet om, om det modtagne gode udgør en skattepligtig indtægt, består problemerne ofte i værdiansættelsen af det givne gode. Dette bliver gennemgået i nedenstående afsnit Værdiansættelse. Personalegoder er formuegoder af økonomisk værdi, som ydes som led i et ansættelsesforhold, i en anden form end den normale aflønning i form af penge, jf. LL 16. Kendetegnet for, at der er tale om et personalegode er, at det for arbejdstager i et vist omfang er et gode af privat karakter. Arbejdsredskaber og andre hjælpemidler på arbejdspladsen bliver først anset som personalegoder, når arbejdstager får stillet disse arbejdsredskaber og andre hjælpemidler til rådighed til privat brug. På denne måde udgør det en økonomisk fordel eller besparelse for arbejdstager og bliver hermed et personalegode 22. Et eksempel kan være en arbejdstager, der får stillet en bærbar computer til rådighed, både til arbejdsmæssigt brug, men som også må bruges til privat brug. Da arbejdstageren kan benytte den bærbare computer til privat brug, anses det ikke som nødvendigt at arbejdstageren selv køber endnu en computer, og hermed anses rådigheden af computeren til privat brug som en sparet udgift. Der er dog specielle regler vedrørende beskatning af computere, hvorfor dette eksempel blot er for at illustrere et synspunkt. Efter ovenstående afsnit LL 16, stk. 1 skal goder af økonomisk værdi værdiansættes og medregnes ved arbejdstagers indkomstopgørelse, hvis denne modtager sådanne goder ud over den almindelige kontantløn Undtagelser Der findes fire undtagelser til hovedreglen om, at alle indtægter er skattepligtige efter SL 4; 1. bagatelgrænserne efter LL 16, stk personaleplejefritagelsen efter CIR nr Skatteretten 1, s LV afsnit C.A

22 3. rabat på virksomhedens egne produkter efter LL 16, stk. 3, og 4. reklamegaveundtagelsen 23. Herudover kan et gode være fritaget for beskatning, hvis dette reguleres i speciallovgivning, lex specialis, såsom skattefriheden efter LL 30. Bagatelgrænserne vil blive gennemgået senere i afsnit Bagatelgrænserne Personaleplejefritagelsen Personaleplejefritagelsen omhandler goder uden væsentlig økonomisk værdi, som er til rådighed for arbejdstager på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Dette kan for eksempel være kaffe, kantineordning eller lignende som jf. CIR. nr. 72, pkt ikke beskattes. Der er tre betingelser for, at denne undtagelse kan anses som opfyldt; 1. godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi; der er ikke fastsat en bestemt beløbsgrænse, og det afhænger af, hvilket gode der er tale om, 2. det må kun være til rådighed på arbejdspladsen. Dette område vil blive nærmere behandlet under afsnit På kontra udenfor arbejdspladsen om motionsfaciliteter på og udenfor arbejdspladsen, og 3. det skal være givet som led i almindelig personalepleje, således at alle medarbejdere er omfattet af tilbuddet. Derudover skal det være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte arbejdstager. Et eksempel på et gode, som er omfattet af personaleplejefritagelsen, kan være firmafester/firmaarrangementer af begrænset økonomisk værdi Rabat på virksomhedens egne produkter For at være omfattet af denne undtagelse, må rabatten ikke overstige arbejdsgivers avance på godet 25. Gør rabatten dette, beskattes arbejdstager alligevel Reklamegaveundtagelsen Den fjerde og sidste undtagelse er reklamegaveundtagelsen, der omhandler reklamegaver af ubetydelig økonomisk værdi. Disse beskattes i praksis ikke, hvis arbejdstager har modtaget reklamegaven i forbindelse med ansættelsesforholdet. Eksempler kan være reklamegaver så- 23 LV C.A LV A.B LL 16, stk. 3 22

23 som kuglepenne, kalendere og så videre. For, at godet kan være omfattet af denne undtagelse til hovedreglen, skal der være tale om gaver, som er blevet produceret i et vist omfang og tiltænkt til en ubestemt kundekreds eller potentielle kunder. Arbejdstageren skal have modtaget disse goder i et begrænset omfang A-indkomst kontra B-indkomst Problemstillingen vedrørende personalegoder består ikke blot i, om der er tale om et skattefrit eller skattepligtigt gode. Der skal også tages stilling til, om et skattepligtigt gode skal anses som A-indkomst eller B-indkomst, som ovenfor omtalt under afsnit 2.2. Personskatteloven og den personlige indkomst. Den afgørende forskel mellem den skattemæssige behandling af A-indkomst og B-indkomst er, at skatten indeholdes ved udbetaling for A-indkomst, hvorimod skatterne som hidrører B- indkomst ikke opkræves ved indeholdelse ved udbetaling af indkomsten. I stedet bliver B- skatterne opkrævet ved indbetalingskort. A-indkomst omfatter enhver form for løn og vederlag i penge, og i forbindelse hermed også fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL 43, stk. 1. Hovedkriteriet for afgørelsen af, om den givne indkomst skal klassificeres som A-indkomst er, om der er tale om vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Dette hovedkriterium anses for opfyldt, hvis den som udbetaler indkomsten har instruktionsbeføjelser overfor indkomstmodtageren 27. Udover de ovenover nævnte arter af indtægter, som er omtalt i KLS 43, stk. 1, er der også mulighed for, at Skatteministeren kan omfatte yderligere arter af indtægter af A- indkomstbegrebet, jf. KSL 43, stk. 2. Dette kan for eksempel være godtgørelse i forbindelse med medlemskab af bestyrelser med videre. Klassifikationen af en indtægt som A-indtægt, er som udgangspunkt betinget af, at udbetalingen af indtægten til indkomstmodtageren bliver foretager af et selskab eller en person, som er hjemmehørende i Danmark, jf. KSL 44, stk. 1, litra b. Som tidligere nævnt indeholdes A-skatten i forbindelse med udbetaling af A-indkomsten. Dette foretages på følgende måde; den indeholdelsespligtige beregner, hvor meget der skal 26 LV C.A Lærebog om indkomstskat, s

24 indeholdes og tilbageholder dette beløb, når udbetalingen foretages til indkomstmodtager, jf. KSL 46, stk. 1. A-skatten skal indeholdes senest seks måneder efter, at indkomstmodtager har erhvervet endelig ret til indkomsten, hvis ikke der endnu er sket udbetaling. Indeholdelsen skal hermed foretages på dette tidspunkt, hvis der ikke er sket udbetaling, jf. KSL 46, stk. 2. Da B-skatterne ikke opkræves ved indeholdelse, foretages den skattemæssige behandling af disse, ved at beregne den forventede B-indkomst, nedsat med de fradrag den skattepligtige må forventes at tilkomme. Denne forventede B-skat forfalder til betaling i 10 rater, den 1. i hver måned med undtagelse af juni og december, jf. KSL Når A-indkomst og B-indkomst diskuteres i forbindelse med personalegoder, er det fordi personalegoder også inddeles efter, om det anses som en del af A-indkomsten eller B- indkomsten, hvis godet er skattepligtigt for arbejdstager. Denne opdeling i A-indkomst og B-indkomst vedrørende personalegoder påvirker også indberetningen af disse. Dette behandles i afsnit 2.4. Indberetningspligten LL 16, stk.3 Denne del af bestemmelsen indeholder informationer om, hvorledes goderne generelt værdiansættes og informationer om den såkaldte bagatelgrænse. Bestemmelse er netop ændret ved lov nr. 554 af 01/06/2011. Denne ændring vil medføre, at ordlyden vil ændre sig fra; Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren mv. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver mv. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau), der reguleres efter personskattelovens 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den 28 Lærebog om indkomstskat, s

25 til; samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet: 1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk ) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier. 3) Multimedier, jf. stk ) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og radiolicens. [Vores indsættelse(r)] Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. ( ) Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). ( ) 29 [Vores indsættelse(r)] Værdiansættelse Der er forskellige regler for, hvorledes goder skal værdiansættelse. Det kommer an på, hvilken type godet er af. Hvis arbejdsgiver giver arbejdstager rabat på køb af de varer og/eller tjenesteydelser, som arbejdsgiver udbyder skal denne rabat kun beskattes hos arbejdstager i de tilfælde, hvor rabatten overstiger den avance arbejdsgiver ville opnå ved almindeligt salg. Dette er også behandlet i afsnit Undtagelser. 29 Lov nr. 554 af 01/06/

26 De goder som er omfattet af LL 16, stk. 1 skal, hvis ikke andet er angivet i LL 16, stk. 4-13, værdiansættes til den værdi, som arbejdstager kan antages, at kunne anskaffe det modtagne gode til i fri handel på overdragelsestidspunktet - markedsværdien. Det er denne værdi arbejdstager bliver beskattet af. Når denne værdi skal opgøres, afhænger den af den situation godet er givet/modtaget i. Er godet givet til lån eller eje, skal værdien ansættes ud fra to forskellige metoder 30. Er der tale om en situation, hvor godet er overdraget til arbejdstagers eje, værdiansættes det til det beløb arbejdstager kunne have anskaffet godet til på det frie marked, dette vil sige markedsprisen. Har arbejdstager blot godet til låns, værdiansættes der ud fra det tidsrum arbejdstager har godet til låns. Det vil sige, at værdien ansættes til, hvad det ville antages at leje godet i det givne tidsrum på det frie marked. Er der tale om en situation, hvor arbejdstager opnår et sparet privatforbrug ved at have modtaget godet, værdiansættes dette på følgende måde; værdien arbejdstager bliver beskattet af, er det beløb arbejdstager sparer ved ikke selv at skulle afholde udgiften til godet. Eksempler på goder, hvor der kan være et sparet privatforbrug, kan være forbrug af kost og telefon. Forskellen mellem værdiansættelsen når arbejdstager får overdraget godet til lån eller eje, og situationer hvor der er tale om et sparet privatforbrug for arbejdstager, er at ved lån eller eje -situationen tages der udgangspunkt i, at arbejdstager har fået godet stillet til rådighed. Der tages ikke højde for, om arbejdstager rent faktisk benytter sig af godet. Sparet privatforbrug -situationen tager udgangspunkt i arbejdstagers faktiske forbrug af godet og ikke, at det blot er til arbejdstagers rådighed. I nogle særlige situationer, hvor det kan være svært at værdiansætte efter ovenstående regler/udgangspunkt, er der i praksis blevet præciseret, hvorledes værdiansættelsen i så fald skal foretages. I nogle situationer er det ikke muligt at værdiansætte godet til markedsværdien. I disse situationer viser praksis, at godet værdiansættes til den indkøbspris arbejdsgiver har indkøbt godet til. Dette kan udledes af SKM SR, der omhandler en situation, hvor arbejdsgiver, koncern X, ønskede at yde arbejdstagere i koncernen adgang til fitnesskæden Y, som var ejet af koncern X, til en væsentlig lavere værdi end markedsværdien af et sådant medlemskab. I denne sag var det SKAT og Skatterådets indstilling, at i ( )det omfang det pågældende mo- 30 CIR. nr. 72, pkt

27 tionscenter giver (mængde)rabat til andre kundegrupper( ) 31 kunne værdiansættelsen foretages til denne værdi andre kundegrupper kunne købe medlemskabet til. Denne værdi kunne være under markedsværdien. Dette bindende svar behandles yderligere i nedenstående afsnit Motionsfaciliteter udenfor arbejdspladsen. Endvidere er der situationer, hvor arbejdstager gennem rabatordninger og indkøbsforeninger kan opnå formuegoder, såsom rabatter og særtilbud. Disse rabatter kan være givet på grund af sælgerens ønske om at udvide eller bevare sin kundekreds. Rabatterne er i så fald ikke betinget af, at arbejdsgiver direkte eller indirekte betaler sælgeren en modydelse for den rabat arbejdstagerne opnår ved køb hos sælgeren. I disse tilfælde anses de billigere priser, som arbejdstageren køber varerne/goderne til, som markedsprisen. Dette kan udledes af SKM SR, som omhandlede en situation, hvor en arbejdsgiver, i samarbejde med en privat virksomhed, ønskede at tilbyde sine arbejdstagere et rabatkort. Arbejdstagerne blev ikke skattepligtige af de rabatter, de kunne opnå ved brug af rabatkortet. Derimod blev de skattepligtige af administrationsgebyret på 6 kr. som knyttede sig til rabatkortet. Hermed må det antages, at de billigere priser arbejdstagerne kunne købe varerne/goderne til var markedsprisen, da arbejdstageren ikke skulle beskattes af rabatten Bagatelgrænserne Som tidligere nævnt indeholder LL 16, stk. 3 også informationer om den såkaldte bagatelgrænse. Denne blev indført med virkning fra indkomståret Fra og med indkomståret 2011 er der blevet indført endnu en bagatelgrænse. Denne bliver omtalt senere i indeværende afsnit. Den første og gamle bagatelgrænse består i, at for visse goder er der sat en grænse for, hvor små beløb arbejdstager skal beskattes af. Har de modtagne goder en samlet værdi, som ikke overstiger grundbeløbet/bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår, skal godernes værdi ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, og arbejdstager bliver derfor ikke beskattet. Dette er dog kun gældende for visse goder. Goder som ikke er omfattet af denne mulighed for at undgå beskatning er: - Fri bil 31 SKM SR 32 Lærebog om indkomsskat, s

28 - Fri sommerbolig - Fri helårsbolig - Fri lystbåd - Fri kost og logi 33 - Multimedier - Personalelån - Tv- og radiolicens Med indførelsen af bagatelgrænsen blev det fastslået ( ) at goder, der i det væsentligste ydes for at den ansatte kan udføre sit arbejde, men som samtidig betyder en økonomisk fordel for denne, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst( ) 34 medmindre goderne tilsammen udgør et større beløb end bagatelgrænsen kan rumme. Hvis dette er tilfældet, og bagatelgrænsen overskrides, beskattes ikke blot overskridelsen, altså differencen mellem det samlede beløb og bagatelgrænsen, men det fulde beløb 35. Hvis et gode ikke har nogen tilknytning til arbejdstagers arbejde, er der en manglende korrelation mellem udførelsen af arbejdet og godet, således, at godet ikke kan være omfattet af bagatelgrænsen, og beskattes derfor som normalt 36. Fra og med indkomståret 2011 er det netop blevet besluttet af regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) med støtte fra Socialdemokraterne at indføre endnu en skattefri bagatelgrænse på kr.(2010-niveau) per indkomstår. Derudover ændres reglerne om fribilletter givet af arbejdsgiver til arbejdstager. Dette blev vedtaget d. 1. juni Formålet med den skattefrie bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår, er at give arbejdsgiver mulighed for at yde arbejdstagere mindre personalegoder eller gaver som påskønnelse uden, at det for arbejdstager udløser en skattepligt af godernes/gavernes værdi 38. Bagatelgrænsen omfatter desuden julegaver og nytårsgaver, som arbejdsgiver måtte give arbejdstager. Bagatelgrænsen vil derimod ikke omfatte gaver ved særlige lejligheder såsom bryllup. Der er hermed ikke en betingelse, ligesom ved bagatelgrænsen på kr. (2010- niveau) per indkomstår, at godet skal være ydet til brug for arbejdet. Det er derimod en betin- 33 Når værdiansættelsen kan ske efter de fastsatte normalværdier fra Skatterådet 34 Beskatning af lønindkomst herunder aktiebaserede aflønningsformer, s Lærebog om indkomstskat, s Lærebog om indkomstskat, s L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 28

29 gelse, at der er tale om et personalegode i form af naturalier eller tjenesteydelser 39. Afgørelsen af, hvilken bagatelgrænse der ved et givent gode kan benyttes, afhænger altså af om godet er ydet overvejende til arbejdstagers brug på grund af arbejdet eller ej 40. Eksempler på goder, som er omfattet af denne nye bagatelgrænse kan være ( ) mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til en zoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed. 41. Disse omtalte årskort og fribilletter forudsættes dog ikke omfattet af den nye skattefrihed af fribilletter. Dette er i situationer, hvor arbejdsgiver sponsorerer det arrangement fribilletten eller årskortet gælder til 42. Ligesom ved bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår, er de ovenfor listede goder, såsom fri bil og fri sommerbolig ej heller omfattet af den nye bagatelgrænse 43. I forbindelse med denne nye bagatelgrænse er indberetningspligten hos arbejdsgiver også afskaffet, hvorfor arbejdsgiver ikke skal indberette til SKAT, hvis de yder goder som falder under denne skattefrie bagatelgrænse. Vedrørende indberetningspligt af personalegoder omtales dette senere i indeværende kapitel under afsnittet 2.4 Indberetningspligten. Denne afskaffelse af indberetningspligten hos arbejdsgiver, er også gældende i de tilfælde hvor bagatelgrænsen på kr.(2010-niveau) per indkomstår overskrides, når arbejdsgiver har ydet arbejdstager goder til en samlet værdi af over kr. (2010-niveau) per indkomstår 44. Hvis grænsen overskrides er det arbejdstager selv, der har indberetningspligten 45. Overskrides bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår, sker der beskatning, ligesom ved den ovennævnte bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår. Beskatningen sker af det fulde beløb og ikke blot overskridelsen. Har et gode, som ellers ville falde under denne bagatelgrænse, en værdi på over kr., skal arbejdsgiver indberette godet alligevel 46. En undtagelse er dog, at ved en sådan overskridelse af bagatelgrænsen, vil julegaver til en værdi af maksimum 700 kr. (2010-niveau) ikke blive beskattet hos arbejdsta- 39 L 196, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1 40 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 41 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 42 L 196, 4.3. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold 43 L 196, 4.1. Lovforslaget 44 L 196, 4.1. Lovforslaget 45 L 196, 5.1. Skattefri bagatelgrænse på kr. for personalegoder 46 L 196, 4.1. Lovforslaget 29

30 ger 47. Dette betyder, at julegaven medregnes, når det skal afgøres, om bagatelgrænsen overholdes eller ej. Overholdes denne ikke beskattes arbejdstager af de modtagne goder, dog ikke julegaven, hvis denne har en værdi som ikke overstiger 700 kr. (2010-niveau) 48. Personalegoder, som er omfattet af den ene bagatelgrænse, eksempelvis bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår, kan ikke også være omfattet af bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår og omvendt 49. Indførelsen af denne bagatelgrænse har til formål at eliminere problemet med sager vedrørende mindre goder og påskønnelser, eksempelvis to flasker vin til arbejdstager, som førhen har været skattepligtig for denne. Der har været megen omtale af sådanne sager, hvor arbejdstager har modtaget mindre goder og påskønnelser, som arbejdstager efterfølgende er blevet skattepligtig af. Der har været situationer, hvor arbejdstagere er blevet skattepligtige af goder med en værdi helt ned til 6 kr. 50. Ydermere er der, i forbindelse med denne lovændring, indført nye regler vedrørende situationer, hvor arbejdstager modtager fribilletter, til sportslige eller kulturelle arrangementer, af arbejdsgiver i forbindelse med, at arbejdsgiver yder et sponsorat til det pågældende arrangement. Dette medfører, at der ydereligere elimineres nogle regler, der er blevet opfattet som en barriere for virksomheders muligheder for at støtte sport og kultur. Ligesom ovennævnte eksempel om de to flasker vin, har der været en del opmærksomhed på situationer, hvor arbejdstagere har fået fribilletter af arbejdsgiver 51. I forbindelse med dette lovforslag, er der yderligere ændringer, som ikke har relevans for indeværende afhandling. Indførelsen af denne omtalte nye bagatelgrænse, og indførelsen af skattefriheden for de omtalte sponsorbilletter skønnes at medføre et årligt provenutab på omkring 90 mio. kr. for det offentlige L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 48 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 49 L 196, 4.1. Lovforslaget 50 L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 51 L 196, 2.3. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold 52 L 196, 5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 30

31 Personaleforeninger Beskatning af personalegoder, er ikke kun relevant når arbejdsgiver direkte giver arbejdstager et gode. Det er også relevant i situationer, hvor arbejdsgiver yder et tilskud til personaleforeninger. I nogle situationer kan medlemmerne, af en personaleforening på en arbejdsplads, blive beskattet af det tilskud arbejdsgiver har ydet til foreningen. Dette afhænger af flere momenter. SKAT har netop udsendt et styresignal, SKM SKAT, hvori SKATs synspunkt om behandlingen af beskatningsproblematikken på området bliver taget under behandling. Et af de momenter der skal afgøres, for at beslutte om der skal ske beskatning, er om foreningen rent faktisk er en forening. Der er flere kriterier der skal være opfyldt for, at der kan være tale om en forening: - Foreningen har vedtægter og bliver styret af en generalforsamling eller et repræsentantskab og en valgt bestyrelse. - Det overordnede formål med foreningen er af ideel karakter. - Deltagerne hæfter kun med deres indskud i foreningen. - Optagelsen af medlemmer er objektiv, og der er mange medlemmer. - Udmelding af foreningen har ingen betydning for, om foreningen består, og medlemskredsen skifter løbende 53. Hvis foreningen har til formål at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst, er medlemmerne skattepligtige af denne udlodning efter LL 16 A og SL 4, litra e. Skatteministeriet er af den opfattelse, at arbejdstagere som er medlemmer af en personaleforening, hvortil arbejdsgiver har ydet et tilskud, ikke skal beskattes af dette tilskud som et personalegode efter regelsættet i LL 16, hvis én af følgende to situationer er gældende: 1. Godet anses som ydet af arbejdsgiver, men arbejdsgiver har ingen bestemmende indflydelse 54 i foreningen. 2. Godet er ydet af arbejdsgiver, men det er undtaget fra beskatning. 53 SKM SKAT 54 CIR nr

32 Situation 1 CIR nr. 72 angiver om anvendelse af LL 16, at bestemmelsen ( )finder kun anvendelse på goder der er ydet af en arbejdsgiver m.v., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiver er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiver haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.. Først og fremmest er det afgørende, om det er arbejdsgiver som har ydet tilskuddet til foreningen. Dernæst skal det vurderes, om arbejdsgiver har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Hvis ikke arbejdsgiver har haft nogen bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, hvilket kan fortolkes til, hvad tilskuddet skal bruges til, så finder LL 16 dermed ikke nogen anvendelse. Arbejdstager/medlemmet af personaleforeningen beskattes derfor ikke, som havde det været et personalegode. I en sådan situation er der tale om, at arbejdsgiver yder et tilskud til personaleforeningen på samme vilkår, som havde det været enhver anden forening, som intet havde med virksomheden at gøre. Vurderingen af, om arbejdsgiver må anses, at have bestemmende indflydelse eller ej i foreningen, er en konkret vurdering i den enkelte situation. Det er ydermere afgørende, i hvor væsentligt et omfang arbejdsgivers tilskud dækker udgifterne i foreningen altså om der er tale om et væsentligt økonomisk tilskud. Hvis der er tale om et sådant væsentligt økonomisk tilskud, må det antages, at arbejdsgiver opnår en vis bestemmende indflydelse i foreningen. Dette er også gældende selvom medlemmerne selv indbetaler et lignende beløb i foreningen 55. Når en arbejdstager er medlem af flere personaleforeninger på arbejdspladsen, hvortil arbejdsgiver yder tilskud, er det det samlede beløb som arbejdsgiver yder per arbejdstager, der skal vurderes. Ved vurderingen af, om der er tale om et væsentligt økonomisk tilskud, er der ikke nogen lovgivningsmæssig målestok for, hvor beløbsgrænsen for, hvad der anses som henholdsvis væsentligt og uvæsentligt, må anses at ligge. Det afhænger af den økonomiske udvikling og opfattelse i samfundet. Et bindende svar afgivet i 2010, indikerer dog en beløbsgrænse. Det skal bemærkes, at dette blot er et udtryk for en rimelig beløbsgrænse, som med tiden kan ændre sig, og som blot kan fungere som en indikator for øjeblikket. Endvidere kan denne be- 55 SKM SKAT 32

33 løbsgrænse ikke anses for gældende ret i alle situationer, da et bindende svar ikke er særligt højt stillet i retskildehierarkiet. I det bindende svar, SKM SR, tog Skatterådet stilling til et beløb, som ansås for at være et uvæsentligt økonomisk tilskud. I det bindende svar blev det angivet, at kr. var et uvæsentligt tilskud. Dette beløb er med til at danne beløbsgrænsen, som er anset for godtaget for øjeblikket. Skatteministeriet var af den holdning, at denne beløbsgrænse også kunne anvendes, når der var tale om personaleforeninger. Dette bindende svar gennemgås yderligere under afsnit 5.6. Sundhedsundersøgelse. Arbejdsgivere kan også ønske at yde et økonomisk tilskud til en specifik aktivitet eller et specifikt arrangement i personaleforeninger. I disse situationer skal det økonomiske tilskud vurderes i forhold til aktiviteten eller arrangementet. Det kan være med til at tale for, at arbejdsgiver har bestemmende indflydelse i foreningen, hvis det økonomiske tilskud er stort, og arbejdsgiver gennem dette tilskud kan bestemme, hvilke arrangementer som skal afholdes Situation 2 I denne situation er det tilsvarende gældende, at godet skal være ydet af arbejdsgiver. Derudover, for at arbejdstager, som er medlem af personaleforeningen, ikke beskattes af tilskuddet, skal godet være undtaget for beskatning. Dette er tilfældet, hvis én af følgende fire situationer er opfyldt: 1. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder er gældende, se afsnit Bagatelgrænserne. 2. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (under kr.) er gældende, se afsnit Bagatelgrænserne. 3. Der er tale om et firmaarrangement Personaleplejefritagelsen kan benyttes, se vedrørende dette under afsnit Personaleplejefritagelsen. Af ovenstående fremgår det, at der er situationer, hvor arbejdstagere, som er medlem af personaleforeninger på arbejdspladsen, ikke beskattes, hvis arbejdsgiver yder et økonomisk tilskud til foreningen. Hvis ovenstående situationer ikke er opfyldt, er arbejdstager/medlemmet skattepligtig af det tilskud arbejdsgiver yder foreningen. 56 Se afsnit Personaleplejefritagelsen 33

34 2.4. Indberetningspligten Personalegoder er indberetningspligtige til SKAT efter SKL 7 og 7A sammenholdt med Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven 57. Det er både goder, der er kategoriseret som A-indkomst og visse goder, som er kategoriseret som B-indkomst, som skal indberettes 58. Indtil den 1. januar 2010 havde arbejdstager pligt til at indberette modtagne personalegoder fra arbejdsgiver til SKAT. Denne regel blev ændret i forbindelse med Forårspakken 2.0, således at indberetningspligten blev flyttet fra arbejdstager til arbejdsgiver. Det vil sige, at det som hovedregel er arbejdsgiver, som skal indberette de goder, denne yder til arbejdstager til SKAT. I BEK nr. 227 er dette anført i 1, hvis ordlyd er; Indberetningspligten m.v. efter skattekontrollovens 7, 7 A ( ) påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.( ). [Vores indsættelse(r)] Til denne hovedregel er der flere undtagelser, blandt andre; - Den nye bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår, se afsnit Bagatelgrænserne Bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår, se afsnit Bagatelgrænserne. Ved at arbejdsgiver har indberetningspligten, anses det ikke for nødvendigt at udøve efterfølgende kontrol fra SKATs side, og det forventes dermed, at reglerne om indberetning af personalegoder efterleves bedre 60. Overførslen af indberetningspligten fra arbejdstager til arbejdsgiver har medført konsekvenser, ikke kun for arbejdsgiver, men også for arbejdstager. For arbejdsgiver er konsekvensen, at denne skal bruge mange flere ressourcer administrationsmæssigt på at yde arbejdstager personalegoder, da arbejdsgiver skal have styr på, hvorle- 57 Herefter omtalt som BEK nr L 201, Gældende ret 59 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 60 L Lovforslagets indhold 34

35 des de enkelte personalegoder skattemæssigt skal behandles 61. Derudover skal arbejdsgiver bruge tid på selve indberetningen. For arbejdstager har det, ifølge en undersøgelse som IFO Instituttet for Opinionsanalyse har foretaget for Ofir, haft den konsekvens, at arbejdsgivere har valgt at skære ned for personalegoder til arbejdstagere 62. Ifølge denne undersøgelse blandt ( )knap 500 chefer med personaleansvar( ) 63 skulle hver fjerde private virksomhed og ( )lidt flere af de offentlige institutioner( ) 64 have skåret ned på personalegoder til deres arbejdstagere i % af de private virksomheder havde til intention at fortsætte denne nedskæring, og det samme havde 14 % af de adspurgte offentlige institutioner 65. Overførslen af indberetningspligten fra arbejdstager til arbejdsgiver medførte, at arbejdsgiver skulle indberette selv de mindste gaver og påskønnelser af arbejdstagers indsats på arbejdspladsen 66. Dette førte til, at den nye bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår blev indført. Arbejdsgivers indberetningspligt blev ændret således, at for de goder, som falder under denne bagatelgrænse, skal arbejdstager selv stå for indberetningen, hvis arbejdstager har modtaget goder som samlet overskrider bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår 67. Hvis arbejdsgiver yder et gode, som egentlig falder under den omtalte bagatelgrænse, men som har en værdi på over kr., har arbejdsgiver dog stadig indberetningspligten 68. Der er hermed skabt en nedre beløbsgrænse for, hvad arbejdsgiver skal indberette til SKAT Delkonklusion Al indkomst er skattepligtig efter indkomstbegrebet i SL 4. Dette omfatter modtagelse af kontanter og naturalier af pengeværdi. Vedrørende personalegoder er disse som hovedregel omfattet af denne bestemmelse, men til dette er der undtagelser. Det er betingelser for beskatning efter SL 4, at indkomsten har en økonomisk værdi, udgør en egentlig indtægt og er realiseret. Kan disse tre betingelser ikke opfyldes anses det modtagne ikke for at være skattepligtig aflønning. Derudover kan arbejdstager blive fritaget for beskatning, hvis selve berigel- 61 Virksomheders regelbyrder vokser, Børsen, den 26. juni Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen, den 14. januar 2011 og Din chef skruer ned for personalegoder, Dine Penge, den 15. januar Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen, den 14. januar Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen, den 14. januar Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen, den 14. januar L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 67 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 68 L 196, 4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 35

36 sen ikke har direkte tilknytning til ansættelsesforholdet, hvilket kunne være ved modtagelse af lejlighedsgaver. Yderligere er der indført en bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår, som omfatter små gaver og påskønnelse for arbejdstagers indsats i løbet af året. Personalegoder er naturalier af pengeværdi og som udgangspunkt omfattet af SL 4, men den skattemæssige behandling præciseres i LL 16. Formålet med at yde disse goder kan være for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Personalegoder kan opdeles i forskellige kategorier - goder som er skattepligtige, delvist skattepligtig eller skattefrie. Bestemmelsen i 16 omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold, som led i aftale yder personligt arbejde, medlemmer eller medhjælpere i bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer. Til indkomstbegrebet i SL 4 hører fire undtagelser, hvilket kun er i forbindelse med personalegoder. Disse undtagelser er bagatelgrænserne, personaleplejefritagelsen, rabat på virksomheden egne produkter, og reklamegaveundtagelser. Bagatelgrænserne kan opdeles i to den gamle på kr. (2010-niveau) per indkomstår, som omfatter goder arbejdsgiver måtte give arbejdstager af hensyn til den ansattes arbejde, og den nye på kr. (2010- niveau) per indkomstår. Værdiansættelsen af personalegoder sker som udgangspunkt efter LL 16, stk. 3 til markedsværdi. Undtagelserne til markedsværdi findes i LL 16, stk I forbindelse med personalegoder har personaleforeninger relevans, da et tilskud fra arbejdsgiver til en sådan kan opfattes som et personalegode. Der skal først og fremmest være tale om en personaleforening før tilskuddet kan være undtaget for beskatning. Yderligere må arbejdsgiver ikke have bestemmende indflydelse i foreningen, hvorfor der ikke af arbejdsgiver må ydes et for stort tilskud til denne, da der så vil være en formodning for bestemmende indflydelse. Endeligt kan godet være undtaget for beskatning, hvis godet generelt anses for skattefrit. Personalegoder skal i dag indberettes af arbejdsgiver. Der har været en del debat i medierne om indberetningspligten, hvilket har resulteret i, at der nu er indført en ny bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår. I forbindelse med denne bagatelgrænse blev indberetningspligten fjernet fra arbejdsgiver, og denne skal ikke indberette de goder, som falder herunder, medmindre enkeltvise goder har en værdi på over kr. 36

37 3. MULTIMEDIEBESKATNING Den nye lov om multimediebeskatning blev indført ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, med virkning fra og med indkomståret 2010, som en del af skattereformen Forårspakke Den nye lov erstatter den tidligere gældende bestemmelse i LL 16, stk. 12. Formålet med at indføre disse nye regler om multimediebeskatning, var at forenkle beskatningen af fri telefon, telefonapparat, datakommunikationsforbindelse med og uden adgang til arbejdsgiverens netværk, og helt og delvist vederlagsfri computer stillet til rådighed for en arbejdstager. Multimediebeskatningen er et samlet begreb og kan opdeles i følgende tre kategorier; telefoni datakommunikation via internettet computere med sædvanligt tilbehør. Arbejdstagere, som har et eller flere af ovenstående goder til rådighed for mulig privat anvendelse, skal ikke beskattes af hvert enkelt multimedie, men beskattes samlet for samtlige multimedier. Multimedieskatten er en fast størrelse, som årligt udgør kr. (2010-niveau). Siden reglernes indførelse, fra og med indkomståret 2010, er der sket en ændring på området. Ændringen har medført en ægtefællerabat på 25 %, som træder i kraft fra og med indkomståret Ægtefællerabatten gælder for begge ægtefæller, hvis de begge multimediebeskattes og værdien af multimedierne udgør mindst kr. (2010-niveau) 70. Multimedier er et generationsneutralt personalegode, da stort set alle arbejdstagere vil have interesse i at få dette ydet af arbejdsgiver 71. En belysning af de skattemæssige konsekvenser vil derfor være relevant for en bred kreds af arbejdstagere Beskatning Multimedieskatten på årligt kr. (2010-niveau) er en fast værdiansættelse, som arbejdstager skal betale for at have multimedier til rådighed for mulig privat anvendelse, jf. LL 16, stk. 12, 1. pkt. Denne dette grundbeløb reguleres efter PSL 20. Den tidligere omtalte bagatelgrænse i afsnit Bagatelgrænserne finder ikke anvendelse for multimediebeskatningen. LL 16, stk. 12, 1. pkt. angiver, at ( )Den skattepligtige værdi af et eller flere multi L 78, 4. Lovforslag 71 Personalehåndbogen, side

38 medier( ). Der kan ud fra dette tolkes, at beskatningen på kr. (2010-niveau) er uafhængigt af antallet af multimedier som arbejdstager får stillet til rådighed. Multimedier kan derfor siges at være delvist skattepligtige, da den skattepligtige værdi på kr. (2010-niveau) er uafhængigt af den samlede værdi af multimedierne, og hvor mange der stilles til rådighed. Endvidere angiver LL 16, stk. 12, 1. pkt., at multimedierne skal være ( )stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere( ), hvorfor grundbeløbet på kr. (2010-niveau) er uafhængigt af antallet af arbejdsgivere, som stiller multimedier til rådighed for mulig privat anvendelse. Det er hver enkelt arbejdsgiver, som skal indberette de udleverede multimedier til SKAT, hvorfor der vil kunne ske beskatning af multimedier flere gange. SKAT sikrer via den enkelte arbejdstagers årsopgørelse, at der kun opkræves multimedieskat én gang 72. Arbejdsgivers indberetningspligt er gennemgået i ovenstående afsnit 2.4. Indberetningspligten. Beskatningen er ikke uafhængig af, hvor mange måneder en arbejdstager har multimedier til rådighed for mulig privat anvendelse. En arbejdstager skal derfor kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb, svarende til det antal hele måneder, hvori multimedierne er til rådighed, jf. LL 16, stk pkt. Beskatningen inkluderer også påbegyndte måneder, og måneder hvori multimedierne først stilles til rådighed sidst i måneden. Gældende for begge tilfælde er, at det er hele måneden som skal medregnes, jf. LL 16, stk. 12, 4. pkt Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse Det er tidligere i afsnit Værdiansættelse blevet diskuteret, hvorledes personalegoder kan beskattes, hvilket er enten efter faktisk benyttelse eller efter den blotte rådighed. Det er afgørende at få klarlagt, om der skal ske beskatning ved faktisk benyttelse eller blot ved at råde over multimedier, i forbindelse med arbejdstagers hjemtagelse af multimedier til dennes private adresse. LL 16, stk. 12, 1. pkt. angiver ( )multimedier, der er stillet til rådighed af( ), hvorfor det må være rådigheden over multimedier, der udløser beskatning. Ovenstående diskussion vedrørende beskatning af den faktiske benyttelse eller rådighed, er endvidere behandlet i det bindende svar SKM SR. Spørgsmålet i sagen angik, om spørgerens kørende teknikere skulle multimediebeskattes af bærbare computere, som udelukkende var til rådighed for arbejdsmæssig brug. Teknikkerne kørte direkte fra hjemmet og ud 72 LV C.A LV C.A

39 til kunder i løbet af arbejdsdagen, hvorefter computeren efter endt arbejdsdag opholdte sig på den enkelte arbejdstagers private adresse. Det var ifølge virksomhedens it-politik ikke tilladt at benytte computeren til private formål, ligesom arbejdstagerne skulle underskrive en tro og love-erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Det var endvidere fyringsgrundlag at misligholde dette. Uagtet disse ovenstående foranstaltninger var svaret fra SKAT og Skatterådet, at computerne var omfattet af multimediebeskatningen, hvis arbejdsgiveren udleverede bærbare computer under disse betingelser. Dette var begrundet i, at computerne stod til arbejdstagernes rådighed, selvom den faktiske benyttelse kun var arbejdsmæssig relateret 74. Det kan ud fra ovenstående bestemmelse og bindende svar konkluderes, at multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning, da arbejdstagers faktiske benyttelse og forbrugets omfang er uden betydning. Det er dermed den blotte mulighed for at bruge multimedier privat, der udløser beskatning, hvilket også kendes fra blandt andet fri bil Hovedregel Multimedier, som er betalt af arbejdsgiver og stillet til rådighed for mulig privat anvendelse, er et skattepligtigt gode, jf. SL 4, litra b, jf. LL 16, stk. 12. Arbejdstager beskattes af det sparrede privatforbrug ved ikke selv at afholde udgiften til multimedier. Hovedreglen er derfor, at multimedier er omfattet af reglerne for multimediebeskatning, når multimediet er betalt af arbejdsgiver og stillet til rådighed for mulig privat benyttelse, jf. LL 16, stk. 12, 1.pkt. Arbejdstager er derimod fritaget for multimediebeskatning, hvis der er tale om multimedier, som kun er stillet til rådighed på arbejdspladsen. Her er der mulighed for både erhvervsmæssig og almindelig privat brug af multimediet, til eksempelvis at ringe og aftale en tandlægetid eller tjekke og besvare private s 77. Det har den betydning, at en arbejdstager som lader sin mobiltelefon, mobile internetforbindelse eller bærbare computer blive liggende på kontoret efter endt arbejdsdag, ikke er omfattet af multimediebeskatningen Formodningsregel Formodningen for privat anvendelse opstår, når arbejdstager tager multimediet med hjem til den private adresse også når multimediet blot én gang er hjemtaget, da godet dermed er bragt ind i den privates sfære. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes, og det skal 74 Tilsvarende SKM SR og SKM SR 75 L 199, Lovforslaget 76 LV C.A L 199, Lovforslaget og SKAT s vejledning om multimediebeskatningen 78 LV C.A og C.A

40 kunne dokumenteres, at multimediet kun er blevet brugt erhvervsmæssigt. Er det ikke muligt at afkræfte formodningen for privat rådighed, resulterer det i beskatning Undtagelser Der findes nogle få undtagelser til hovedreglen om beskatning af multimedier. Disse undtagelser kan blive aktuelle, når en arbejdstager tager multimedier med hjem til den private adresse. Desuden skal en række betingelser være opfyldt, før arbejdstager kan blive fritaget for multimediebeskatning. Det er ikke alle undtagelser som er gældende for alle tre kategorier af multimedier, hvorfor kun de relevante undtagelser, for hver af de tre kategorier af multimedie, vil blive analyseret 80. Disse undtagelser uddybes i afsnit Undtagelser, Undtagelser og Undtagelser Omfattede personer Det er udgangspunktet, at alle personer, som får multimedier stillet til rådighed af en arbejdsgiver, er omfattet af reglerne for beskatning af multimedier. Det er hermed samme personkreds, som er præciseret i LL 16, stk. 1. For uddybning af denne personkreds, se afsnit LL 16, stk. 1. Disse regler gælder ligeledes for selvstændige erhvervsdrivende, jf. LL 16, stk Personer, der ikke er omfattet af multimedieskatten er; frivillige, som arbejder ulønnet og arbejdstagere, der er under arbejdsgiverbetalt uddannelse, hvor der i denne forbindelse stilles multimedier til rådighed for forberedelse Ægtefæller Den tidligere omtalte beskatning på kr. (2010-niveau) er per person og gælder kun for den arbejdstager, som får multimediet stillet til rådighed til mulig privat anvendelse. Det har den betydning, at hvis flere i husstanden, eksempelvis et ægtepar, har hver sit multimedie stillet til rådighed for privat anvendelse af hver sin arbejdsgiver, skal ægtefællerne hver for sig beskattes af kr. (2010-niveau) 83. Benytter den øvrige husstand multimedierne, skal der ikke ske beskatning, medmindre arbejdsgiver direkte har stillet multimedier til rådighed for denne L 199, Lovforslaget 80 LV C.A Tilsvarende SKM SR og SKM SR 82 Deloitte Multimedieskat 83 L 199, Lovforslaget 84 LV C.A og tilsvarende SKM SR og SKM SR 40

41 Den skattemæssige behandling af ovenstående blev diskuteret i det bindende svar, SKM SR. Der var i sagen stillet spørgsmål til, om der skulle ske multimediebeskatning af arbejdsgiverens betaling af telefonudgifter for arbejdstagerens hustru og børn. Telefonerne var derfor stillet dem direkte til rådighed. SKAT og Skatterådets svar var, at denne betaling var skattepligtig for arbejdstageren, men ikke efter reglerne om multimediebeskatning. I stedet skulle arbejdstageren beskattes efter reglerne om andre personalegoder i LL 16, stk. 1, hvor værdiansættelsen sættes til markedsværdi, jf. LL 16, stk. 3. Arbejdstageren blev dermed beskattet af arbejdsgiverens faktiske afholdte udgifter. I samme sag forespurgte man endvidere, om ovenstående afgørelse ville falde anderledes ud, såfremt telefonerne var noteret i henholdsvis arbejdstagerens navn, hustruens navn eller børnenes navne. SKAT og Skatterådet svarede, at det var uden betydning, hvem der var ejer af telefonforbindelsen. Det afgørende var, hvem der var bruger af telefonen samt det forhold, at det var arbejdsgiver som betalte telefonregningen. Ovenstående viste sig ligeledes at være gældende, hvis en arbejdstager får dækket udgifterne til en fastnettelefon, der var oprettet i hustruens navn, da telefonen var ydet som led i et ansættelsesforhold 85. Som tidligere omtalt under afsnit 3. Multimediebeskatning, er der fra og med indkomståret 2011 indført en ægtefællerabat 86. Denne blev indført for at kompensere for, at der i nogle tilfælde kræves en højere multimediebeskatning end selv værdien af et eller flere multimedier, når begge ægtefæller er omfattet af multimediebeskatningen. Det skattepligtige beløb vil for ægtefæller, der hele året betaler multimedieskat, blive reduceret fra kr. (2010-niveau) årligt til kr. årligt per person, da rabatten er 25 %, jf. LL 16, stk. 12, 5. pkt. Før rabatten kan indløses, skal en række forhold være opfyldt; ægtefællerne skal være gift eller have indgået registreret partnerskab, ægtefællerne skal være samlevende ved årets udgang, og ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier i indkomståret udgør mindst kr. (2010-niveau) 87. Bliver ægtefællerne først samlevende ved indkomstårets udgang, opnås der ægtefællerabat for hele det pågældende indkomstår. Nedsættelsen kan opnås selvom begge ægtefæller eller blot den ene ægtefælle, kun er omfattet af multimediebeskatningen en del af indkomståret. Det er 85 SKM SR 86 Lov nr af 21. december LL 16, stk. 12, 5. pkt. og 6. pkt. 41

42 heller ikke et krav, at ægtefællerne er omfattet af reglerne på samme tid, for at rabatten kan opnås. Kravet om en multimedieskat på kr. opnås ved, at ægtefællerne som minimum beskattes af 16 måneder 88. Ægtefællerne vælger selv kombinationen af måneder, dog skal den ene ægtefælle som minimum beskattes af fire måneder 89. Eksempelvis skal den ene ægtefælle beskattes i fire måneder, hvorfor den anden ægtefælle skal beskattes af et helt indkomstår, det vil sige 12 måneder Arbejdsgivers forpligtelser Multimedieskatten er A-indkomstpligtig, jf. afsnit A-indkomst kontra B-indkomst. Den private rådighed over multimedier kan kun vanskeligt afkræftes, hvorfor arbejdsgiver har en række kontrolforpligtelser, som skal sikre, at aftalen om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af multimedier overholdes. Kontrollen opstår ofte i forbindelse med arbejdstagers brug af; bærbare multimedier på arbejdspladsen, hjemlån af computer med særligt programmel, og mobiltelefoner, som hjemtages til arbejdstagers private adresse, se afsnit Kontrol af brugen. Kontrolforpligtelserne skal ikke udføres hver dag, men arbejdsgiver skal være opmærksom på, at den enkelte arbejdstager overholder den indgåede aftale om, at der ikke er privat rådighed over multimedier. Der skal foretages uanmeldte stikprøvekontroller med jævnlig mellemrum et par gange om året. Brugen af mobiltelefoner kan eksempelvis kontrolleres ved, at arbejdsgiver får specificerede lister fra teleselskabet på udgående opkald for hver enkelt mobiltelefon. Bliver der under kontrollen konstateret, at der alligevel er sket privat brug af multimediet, skal arbejdsgiver indeholde A-skat Telefoni Multimediebeskatningen er, som skrevet tidligere, et samlet begreb for flere multimedier, hvor telefoni er et af dem. Telefoni dækker over almindelig fastnettelefon og mobiltelefon, samt oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter og sædvanlige telefonserviceydelser, jf kr. per måned i multimedieskat * 16 måneder = kr. 89 L 78, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1 90 L 78, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1 91 LV C.A

43 LL 16, stk. 12, 2. pkt. Sædvanlige telefonserviceydelser er telefonvækning, telefonsvarefunktion, vis nummer funktion og andre sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Indsamlingsbidrag, som opkræves over telefonregningen, anses ikke for at være en sædvanlig telefonydelse. Dette begreb er fleksibelt og ændrer sig ( )i takt med tidens standarder og udvikling på området( ) 92. Ydermere er også selve telefonapparatet omfattet. Dette gælder uanset om det er en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for mulig privat benyttelse 93. Ovenstående problemstilling er endvidere behandlet i et bindende svar. Spørgsmålet i SKM SR var, om der skulle ske multimediebeskatning af udlevering af mobiltelefoner uden SIM-kort til låns. SKAT og Skatterådet besvarede spørgsmålet med at henvise til LL 16, stk. 12, 2. pkt. 2, hvorfor der skulle ske beskatning af lånte mobiltelefoner uden SIM-kort. En anden problemstilling opstår, når arbejdsgiver blot udleverer et SIM-kort uden selve mobiltelefonen. Problemstillingen blev behandlet i det bindende svar SKM SR. SKAT og Skatterådet svarede, at det udleverede SIM-kort skulle behandles på lige fod med udleveringen af en mobiltelefon. Multimediebeskatningen omfatter ikke tilskud til telefoni, som arbejdsgiver yder på månedlig basis til dækning af arbejdstagers telefonudgifter, uanset om der faktisk er blevet afholdt udgifter til telefoni. Spørgsmålet er, om der skal ske beskatning af tilskud til telefoni, og hvis der skal, hvorledes skal der så ske beskatning? Dette spørgsmål blev besvaret i det bindende svar, SKM SR, hvor arbejdsgiveren ydede et tilskud til dækning af erhvervsmæssige opkald fra telefonen. Tilskuddet, som blev udbetalt til arbejdstageren, var uafhængig af de faktiske afholdte udgifter til erhvervsmæssige opkald. SKAT og Skatterådet afgjorde, at der skulle ske beskatning af tilskuddet som almindelig indkomst, jf. LL 16, stk. 1 og Udlæg efter regning er heller ikke omfattet af multimedieskatten, hvis der udelukkende er tale om refusion af udgifter til erhvervsmæssige samtaler, der kan dokumenteres at være afholdt på mindst det udbetalte beløb fra arbejdsgiver. Det er dermed alene den faktiske udgift til telefonsamtaler som refunderes 95. Dette blev tilsvarende bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Spørgsmålet i sagen angik, om udlæg efter regning var fritaget for multi- 92 L 199, Lovforslaget 93 L 199, Lovforslaget 94 L 199, Lovforslaget, tilsvarende SKM SR 95 L 199, Lovforslaget 43

44 mediebeskatning, hvis arbejdsgiveren efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale, ved bilag fra telefonselskabet kunne dokumentere, at samtalerne var erhvervsmæssige. SKAT og Skatterådet besvarede spørgsmålet med, at der ikke skulle ske beskatning 96. Ligeledes er godtgørelse af udgifter til indkøb af et telefonapparat som arbejdstager bliver ejer af, ikke omfattet af multimediebeskatningen 97. Et bindende svar på området behandler denne situation, SKM SR. Spørgsmålet i sagen var, om arbejdsgiveren kunne godtgøre et kontant beløb til indkøb af udstyr, som arbejdstageren blev ejer af. SKAT og Skatterådets afgørelse blev, at arbejdsgiveren ikke havde stillet et multimedie til rådighed, hvorfor den kontante godtgørelse ikke skulle multimediebeskattes, men beskattes som et vederlag efter SL Hovedregel Hovedreglen for beskatning af telefoni følger hovedreglen for beskatning af multimedier, jf. afsnit Hovedregel. Den tidligere omtalte formodningsregel i afsnit Formodningsregel gælder tilsvarende i denne situation. Er telefonen blot hjemtaget én gang, medfører det formodning for mulig privat brug Undtagelser Der hører tre undtagelser til ovenstående hovedregel; hjemtagelse af telefoni under visse betingelser, hjemtagelse af telefoni i forbindelse med tjenesterejse, og telefoni med begrænset anvendelse Hjemtagelse Den første undtagelse til hovedreglen om beskatning af telefoni, drejer sig om arbejdstagers hjemtagelse af telefonudstyret til arbejdstagers private adresse under visse betingelser. Undtagelsen træder kun i virkning, hvis følgende betingelser er opfyldt; telefon er nødvendig for at kunne udføre arbejdet, en afgivet tro og love-erklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om udelukkende erhvervsmæssig brug, 96 Tilsvarende SKM SR 97 LV C.A L 199, Lovforslag 44

45 arbejdsgiver fører stikprøvevis kontrol med brugen, så der er bevis for, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt, og der må fra telefonen ikke foretages enkeltstående opkald til hjemmet 99. Arbejdstager kan kun blive fritaget for beskatning af en telefon, hvis alle ovenstående betingelser er opfyldt. Dette blev tilsvarende bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Spørgsmålet i sagen var, om det var tilstrækkeligt at afkræfte formodningen for privat rådighed ved underskrivelse af en tro og love-erklæring. Arbejdstagerne fik mobiltelefoner stillet til rådighed, som de medtog til den private adresse, da der var møder om aftenen. Det skulle endvidere være muligt at komme i kontakt med arbejdstageren også uden for almindelig arbejdstid. Det blev i sagen fremlagt, at mobiltelefonen var et nødvendigt arbejdsredskab, som udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Spørgsmålet i sagen blev af SKAT og Skatterådet besvaret med, at formodningen for privat rådighed var afkræftet ved underskrivelse af en tro og love-erklæring. Det var dog en betingelse, at arbejdsgiveren førte kontrol med brugen af mobiltelefonerne Nødvendig for at udføre arbejdet Den første betingelse omhandler, at telefonen kan være et nødvendigt arbejdsredskab uden for arbejdspladsen i forbindelse med tilkaldevagter eller tidsregistreringer 101. Derudover kan det være et vigtigt arbejdsredskab, fordi kunder eller arbejdsgiver skal kunne komme i kontakt med den enkelte arbejdstager, eller omvendt, både i og uden for normal arbejdstid. Det er arbejdsgiver som i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om arbejdsopgaverne eller fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at arbejdstager tager mobiltelefonen med hjem til den private adresse Tro og love-erklæring Yderligere er det en betingelse, at der indgås en tro og love-erklæringen mellem arbejdsgiver og arbejdstager om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Denne erklæring skal foreligge før en arbejdstager kan blive fritaget for multimediebeskatning af en telefon 103. Det bindende 99 L 199, Lovforslag og LV C.A Tilsvarende SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR 101 L 199, Lovforslag 102 LV C.A og tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM SR 103 L 199, Lovforslag 45

46 svar SKM SR, behandler dette undtagelsespunkt. Der blev i sagen udarbejdet og underskrevet to tro og love-erklæringer for henholdsvis arbejdsgiveren og arbejdstageren, hvilket ifølge SKAT ikke var nødvendigt, blot én erklæring var tilstrækkelig for at blive fritaget for multimediebeskatning af en mobiltelefon, der udelukkende måtte benyttes erhvervsmæssigt Kontrol af brugen Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiver fører kontrol med brugen, så det er dokumenteret, at telefonen udelukkende har været benyttet til erhvervsmæssige formål. Det er vigtigt, at arbejdsgiver fører denne kontrol, da det ellers formodes, at arbejdstager har telefonen til rådighed for mulig privat anvendelse, jf. afsnit 3.2. Arbejdsgivers forpligtelser. Kontrollen af telefoner består af specificerede lister fra teleselskabet over udgående opkald foretaget fra den enkelte arbejdstagers telefon. Ved en overordnet gennemgang af telefonregningen tjekkes for eksempel om den enkelte regning er specielt høj i forhold til andre tidligere regninger, eller om der er sket betalinger eller donationer fra telefonen. Et passende antal stikprøver af opkaldslisterne foretages på baggrund af den overordnede kontrol. Viser det sig, at blot ét opkald fra telefonen har privat karakter, uagtet den indgåede tro og love-erklæring, skal den pågældende arbejdstager multimediebeskattes 105. Arbejdsgiver skal i dette tilfælde tjekke og kontrollere tidligere telefonregninger for privat brug, da beskatningen og indberetningen skal ske fra det tidspunkt, hvor arbejdstager har rådet over telefonen. Der kan efter misbrug af den indgåede aftale være behov for, at arbejdsgiver indskærper reglerne og foretager hyppigere kontrol af andre ansatte Enkeltstående private opkald/modtagelse af private opkald Den fjerde og sidste betingelse omhandler enkeltstående private opkald foretaget fra telefonen og modtagelse af private opkald. Den hidtidige praksis ændres og ( )enkeltstående opkald til hjemmet( ) 107 udløser nu beskatning. En afgørelse i et bindende svar, SKM SR, bekræfter, at denne praksis nu gælder. Der blev i sagen stillet spørgsmål til, om der skulle ske multimediebeskatning, når der foretages private opkald til hjemmet i forbindelse med overar- 104 Tilsvarende SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR 105 L 199, Lovforslaget 106 LV C.A L 199, Lovforslaget 46

47 bejde eller barnets sygdom. Dette blev af SKAT og Skatterådet besvaret med, at der skulle ske beskatning. Er der derimod tale om, at arbejdstager foretager utilsigtede privat opkald, hvilket er en arbejdstagers opringninger tilbage til ubesvarede ukendt nummer, som viser sig at være af privat karakter, skal der ikke ske multimediebeskatning 108. Problemstillingen blev afgjort i SKM SR. Sagen omhandlede genkald af et ubesvaret opkald og om der skulle ske beskatning af dette, da det senere viste sig at være af privat karakter. SKAT og Skatterådet svarede, at det var en betingelse for fritagelse, at der var nogle sikre holdepunkter for, at der var tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Hvis dette var tilfældet, vil der ikke skulle ske beskatning. SKAT og Skatterådet konkluderer endvidere, at det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om deciderede fejlopkald til enkeltstående private numre fra mobiltelefonen. Private opkald som arbejdstager modtager på sin telefon, hvor der er indgået aftale om udelukkende arbejdsmæssigt brug, udløser ikke beskatning 109. Dette blev bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Der blev spurgt til, om modtagelse af private telefonopkald i udlandet udløste multimediebeskatning. SKAT og Skatterådet svarede, at modtagelse af private opkald ikke udløste beskatning. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at modtagelse af private opkald ikke udløser beskatning, hverken når arbejdstager er her i landet eller i udlandet Tjenesterejse Tjenesterejer er en anden undtagelse til hovedreglen om beskatning af telefoni. Tjenesterejse er, i skattemæssige sammenhæng, når en arbejdstager bliver midlertidig udsendt af arbejdsgiver til et andet arbejdssted end arbejdstagers sædvanlige arbejdsplads. Skiftende arbejdssteder anses i denne sammenhæng ikke for at være tjenesterejse 110. For at undtagelsen kan træde i virkning, skal en række betingelser være opfyldt; arbejdstager har et arbejdsbetinget behov for at have multimediet med, arbejdstager kun anvender multimediet erhvervsmæssigt, og 108 LV C.A LV C.A og SKAT s vejledning om multimediebeskatningen 110 SKM SR 47

48 arbejdstager ikke uden unødigt besvær har mulighed for at hente og aflevere multimediet på arbejdspladsen både før og efter endt tjenesterejse 111. Alle ovenstående betingelser skal være opfyldt før arbejdstager kan blive fritaget for beskatning. For telefoni gælder yderligere de betingelser, der er anført i afsnit Hjemtagelse. I det bindende svar, SKM , blev det diskuteret, om der skulle ske beskatning af hjemlån af en telefon i forbindelse med tjenesterejse. Sagen omhandlede en gruppe arbejdstagere, som havde en mobiltelefon til rådighed for udelukkende erhvervsmæssig brug. Mobiltelefonen var et nødvendigt arbejdsværktøj, som kun blev benyttet og anvendte erhvervsmæssigt. SKAT og Skatterådet fandt, at formodningen for privat rådighed blev afkræftet, hvorfor der ikke skulle ske multimediebeskatning. I sagen blev det endvidere forklaret, at en lille gruppe rejsende vindmøllemontører efter særlige interne regler måtte bruge mobiltelefonen til at ringe privat i fem minutter hver anden dag. SKAT og Skatterådet var af den opfattelse, at der skulle ske multimediebeskatning af denne lille gruppe medarbejdere, da formodningen for privat rådighed ikke var afkræftet, jf. ovenstående skitserede betingelser om, at telefonen ikke må benyttes til enkeltstående private opkald, hvilket gælder tilsvarende for arbejdstagere på tjenesterejse Unødvendigt besvær Betingelsen om, at arbejdstager skal have muligheden for at hente eller aflevere et multimedie efter endt tjenesterejse uden unødigt besvær kan diskuteres 113. Det må afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om arbejdstager kan aflevere multimedierne uden unødigt besvær på arbejdspladsen. Dette skyldes, at forarbejderne ikke omtaler, hvornår en sådan situation foreligger, og der ikke foreligger afgørelser omkring betingelsen. Der kan ved en konkret vurdering lægges vægt på tidspunktet for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, som skal tilbagelægges, den yderlige tid som skal benyttes, økonomiske faktorer og andre relevante og praktiske forhold L 199, Lovforslag 112 Tilsvarende SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR 113 L 199, Lovforslag 114 LV C.A

49 Begrænset anvendelse Den tredje og sidste undtagelse er telefoni med begrænset anvendelse. Reglerne for denne undtagelse blev behandlet i det bindende svar, SKM SR. Arbejdsgiveren ønskede i sagen ikke at anvende tro og love-erklæring og kontrollerede ikke arbejdstagernes telefonsamtaler, hvorfor telefonen i stedet blev spærret for private opkald. Telefonen kunne derfor kun ringe op til arbejdsgiverens egne numre og eventuelt til entreprenører. SKAT og Skatterådet svarede, at arbejdsgiveren på betryggende vis havde afkræftet formodningen for privat anvendelse, da det var teknisk umuligt at foretage private opkald fra telefonen, hvorfor det ikke var nødvendigt at indgå tro og love-erklæring om udelukkende erhvervsmæssig brug, samt arbejdsgiverens kontrol af telefonen. Det kan dermed konkluderes, at det altafgørende for fritagelse for beskatning af telefoni med begrænset anvendelse er, at det er teknisk umuligt at ringe privat, hvorfor en tro og love-erklæring samt arbejdsgiverens kontrol af anvendelsen af telefonen er overflødig Fastnettelefoner Fastnettelefoner er, som tidligere nævnt i afsnit 3.3. Telefoni, ligeledes omfattet af multimediebeskatningen. Det er ikke muligt at benytte ovenstående undtagelser i forbindelse med fastnettelefoner, hvorfor arbejdsgiverbetalt fastnettelefon altid vil udløse beskatning, da det er vanskeligt at afkræfte formodningen for privat anvendelse Smartphones og PDA En telefon kan i dag også være små håndholdte minicomputere, ( )hvis hovedfunktion er telefoni og eventuelt kalender- og tidsregistreringsfunktion( ) 117. Smartphones eller PDA er 118 er navnene på disse små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og bifunktion er internet. Disse skal behandles efter de ovenstående regler. Et bindende svar, SKM SR, har taget stilling til disse typer af multimedier. Der blev stillet spørgsmål til, om der skulle ske beskatning, ved en række konsulenters brug af en telefon/pda til rådighed for arbejdsmæssig brug. Telefonen/PDA en kunne, udover at bruges som telefon, også gå på internettet. SKAT og Skatterådet svarede, at formodningen for privat rådighed over en mobiltelefon med internetadgang skal afkræftes på tilsvarende vis som for 115 Tilsvarende SKM SR og SKM SR 116 L 199, Lovforslag 117 L 199, Lovforslag 118 Personal Digital Assistant 49

50 almindelige telefoner. De fire omtalte betingelser i afsnit Hjemtagelse skal derfor ligeledes være opfyldt, før en arbejdstager kan blive fritaget. SKAT og Skatterådet lagde i afgørelsen vægt på, at telefonens hovedfunktion var telefoni, hvorimod internettet måtte anses for at være en bifunktion af mindre betydning. Internettet havde desuden en begrænset opløsning 119. Det må derfor kunne konkluderes, at ovenstående hovedregel og undtagelser for telefoni gælder tilsvarende for smartphones, PDA er og andre telefoner med internetadgang, hvis hovedfunktionen er telefoni og bifunktionen er internet 120. Lovforslaget behandler kun hvorledes smartphones og PDA er skattemæssigt behandles, hvis hovedfunktionen er telefoni og eventuelt kalender- og tidsregistreringsfunktion. Indeholder smartphonen eller PDA en også internet giver det bindende svar SKM SR en indikation af, hvorledes praksis er, når smartphonen eller PDA en også har internetfunktion. Det skal dog nævnes, at bindende svar ikke er ret højt stillet i retskildehierarkiet Datakommunikation via internet Den næste kategori af multimedie er datakommunikation via internettet. Dette begreb omfatter de løbende abonnementsudgifter samt engangsudgifter til etablering af internetforbindelsen, jf. LL 16, stk. 12, 2. pkt. Abonnementsudgifterne til internetadgangen omfatter desuden sædvanlige ydelser, som er en del af internetabonnementet. Der er nu til dags i internetabonnementet også indeholdt andre ydelser end selve internetadgangen. Disse andre ydelser kan være svære at udskille, hvorfor disse ydelser, hvis de er en integrerede del af abonnementet, skal anses for at være sædvanlige og omfattet af multimediebeskatningen. Integrerede ydelser kan eksempelvis være gratis download af musik eller tv-kanaler 121. Sædvanlige ydelser er et fleksibelt begreb, der ændre sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området 122. Udgifter som SKAT ikke anså for at være sædvanlige i forbindelse med et internetabonnement blev diskuteret i SKM SR. Der blev i det bindende svar spurgt til, om multimediepakken, Hometrio Work, kunne stilles vederlagsfrit til arbejdstagers rådighed, uden at 119 Tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM SR 120 SKM SR og SKM SR 121 L 199, Lovforslaget 122 LV C.A

51 det udløste anden beskatning end multimediebeskatning. Pakken bestod af en bredbåndsforbindelse, telefoni og digitalt tv. Tv-pakken kunne kun være omfattet af multimediebeskatningen hvis følgende betingelser var opfyldt; tv-pakken skulle være integreret i et internetabonnement, ikke være mulig at udskille samt det skulle være sædvanligt, at tv-pakker tilbydes som en integreret del af internetabonnementet. SKAT var enig med spørger i, at tv-pakken opfyldte betingelserne for at være en integreret del af internetabonnementet, samt at ydelsen ikke kunne udskilles fra den samlede løsning. Alligevel blev det af SKAT og Skatterådet konkluderet, at det generelt ikke er sædvanligt, at tv-pakker indgår som en integreret del af et internetabonnement. Baggrunden for denne konklusion var IT- og Telestyrelsens rapport af 12. november 2009, hvorefter størstedelen af danske husstande kun havde et abonnement som indeholdte internet og mobiltelefoni. SKAT og Skatterådet svarede, at der derfor skulle ske anden beskatning end multimediebeskatning. Denne anden beskatning blev i SKM SR angivet til ikke at være omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3, da betaling af en tv-pakke altid vil være af overvejende privat karakter for arbejdstageren, hvorfor den ikke kan anses for stillet til rådighed af hensyn til arbejdstagerens arbejde. Det blev i det bindende svar, SKM SR, ligeledes diskuteret, om udgiften til alarmsystemer skal anses for at være en sædvanlig ydelse, når dette indgår som en del af en pakke i et mobilt bredbåndsabonnement. Der blev i sagen stillet spørgsmål til, om der skulle ske yderligere beskatning af et integreret internet alarm-produkt, når dette var inkluderet i et arbejdsgiverbetalt mobilt bredbåndsabonnement, eller om dette var en del af multimediebeskatningen. SKAT var enig med spørgeren i, at alarmsystemet var omfattet af begrebet andre ydelser, da det var en integreret del af bredbåndsabonnementet, som ikke kunne udskilles. SKAT svarede endvidere, at alarmer ikke generelt kunne siges at være integreret i mobile bredbåndsabonnementer, og fandt det ligeledes ikke sædvanligt, at alarmer indgik som en del af et bredbåndsabonnement. SKAT byggede svaret på sin egen undersøgelse af øvrige udbydere af mobile bredbåndsabonnementer, hvor dette ikke fandtes at være sædvanligt. SKAT og Skatterådet svarede, at alarmsystemet ikke kunne anses for at være en integreret del af et mobilt bredbåndsabonnement, og der skulle derfor ske yderligere beskatning af alarmsystemerne efter LL 16, stk. 3. Refusion, af dokumenterede afholdte udgifter fra arbejdsgiver i forbindelse med datakommunikation via internettet, er omfattet af multimediebeskatningen 123. Dette blev tilsvarende be- 123 LV C.A

52 kræftet i det bindende svar, SKM SR. Spørgsmålet i sagen var, om der skulle ske multimediebeskatning af arbejdsgiverens hele eller delvise refusion af arbejdstagernes dokumenterede afholdte udgifter til bredbåndsforbindelser. Arbejdstageren skulle aflevere en konkret regning til arbejdsgiveren, som dokumentation på den afholdt udgift. Refusionen af afholdte udgifter gjaldt kun for de arbejdstagere, der havde en bredbåndsforbindelse i hjemmet. Arbejdstagere, som havde en billigere bredbåndsforbindelse end den maksimum fastsatte grænse, ville kun kunne få refunderet den faktiske afholdte udgift. Tilsvarende kunne arbejdstagere, som ingen bredbåndsforbindelse havde, ikke få refusion. SKAT og Skatterådets svar på spørgsmålet var, ved brug af lovforslagets forklarede regler vedrørende refusion af udgifter til telefoni, at refusionen var omfattet af multimediebeskatningen. Dette blev underbygget af, at det i sagen udelukkende var faktiske dokumenterede afholdte udgifter, som blev refunderet. Tilskud, som ydes af arbejdsgiver til en bredbåndsforbindelse, er ikke omfattet af multimediebeskatningen 124. I det bindende svar, SKM SR, blev dette tilsvarende bekræftet. Der blev stillet spørgsmål til, om tilskud ydet af arbejdsgiveren til arbejdstagernes egne bredbåndsforbindelser medførte multimediebeskatning. Tilskuddet var en fastsat takst uanset arbejdstagernes afholdte udgifter. SKAT og Skatterådet svarede, ved hjælp af tilsvarende gældende regler for tilskud til telefoni, at der ikke skulle ske multimediebeskatning. Der skulle i stedet ske beskatning efter SL 4, da tilskuddet ansås som tillæg til lønnen. En ydelse som ikke er omfattet af reglerne for beskatning af multimedier, er arbejdsgivers godtgørelse for udgifter til indkøb af en bredbåndsforbindelse 125. Dette blev diskuteret i det bindende svar, SKM SR. Problemstillingen angik, om der skulle ske multimediebeskatning af arbejdsgiverens godtgørelse af arbejdstagernes elektroniske udstyr. SKAT og Skatterådet svarede, at der ikke skulle ske multimediebeskatning, da arbejdsgiveren ikke havde stillet det elektroniske udstyr til rådighed. Den udbetalte kontante godtgørelse til arbejdstagerne skulle derfor, ifølge SKAT og Skatterådet, beskattes efter SL Hovedregel Installation, af en bredbåndsforbindelse på arbejdstagers private adresse, vil som hovedregel altid udløse beskatning 126. Dette bekræftes ligeledes i et bindende svar, SKM SR. Der blev i sagen spurgt til, om hjemmearbejdende lægesekretærer og administrerende syge- 124 LV C.A LV C.A L 199, Lovforslag 52

53 plejersker skulle multimediebeskattes af arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse. SKAT og Skatterådet svarede, at der skulle ske multimediebeskatning, uanset at internettet kun var til erhvervsmæssig anvendelse, da formodningen for privat rådighed aldrig kan afkræftes i forbindelse med arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse Mobilt bredbånd Den nyeste form for internet er mobile bredbåndsforbindelser, som har den fordel, at de kan medtages over alt. Spørgsmålet er, om der skal ske multimediebeskatning af mobile bredbåndsforbindelser, og hvis dette er tilfældet, om en arbejdstager så kan blive undtaget for beskatning, hvis en række krav er opfyldt Hovedregel Der er ikke nogen fastsat hovedregel for den skattemæssige behandling af mobilt bredbånd i forhold til lovgrundlaget. Det bindende svar SKM SR indikerer, hvorledes denne skattemæssige behandling vedrørende mobile bredbåndsforbindelser skal foretages. Det bindende svar er dog blot en indikation, da et bindende svar ikke er stillet særligt højt i retskildehierarkiet. Der blev i sagen stillet spørgsmål til, om der skulle ske multimediebeskatning af arbejdsgiverbetalt internetopkobling /mobilt bredbånd. Det var udelukkende tilladt at benytte dette til erhvervsmæssigt brug, og der ville blive indgået en tro og love-erklæring. SKAT og Skatterådet svarede, at der skulle ske multimediebeskatningen, såfremt internetopkoblingen/mobilt bredbånd påtænktes at blive hjemtaget til arbejdstagerens bopæl Undtagelser Der hører tre undtagelser til ovenstående hovedregel; hjemtagelse af mobilt bredbånd i forbindelse med tjenesterejse, mobilt bredbånd med begrænset anvendelse, og hjemlån af bærbar computer med mobilt bredbånd Tjenesterejse Den første undtagelse til hovedreglen om beskatning af mobilt bredbånd er i forbindelse med tjenesterejser. De tidligere omtalte krav i forbindelse med tjenesterejse under mobiltelefoner, i 127 L 199, Lovforslaget og tilsvarende SKM SR og SKM SR 128 Tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM SR og SKM SR 129 LV C.A , LV C.A og LV C.A

54 afsnit Tjenesterejse, gælder tilsvarende, når et mobilt bredbånd tages med på tjenesterejse Begrænset anvendelse Er der begrænset anvendelse af det arbejdsgiverbetalte mobile bredbånd, kan arbejdstager blive undtaget for multimediebeskatning 131. Dette blev diskuteret og bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Spørgsmålet angik, om den private rådighed over en mobil bredbåndsforbindelse kunne afkræftes, hvis der udelukkende var tale om erhvervsmæssig anvendelse fra arbejdstagerens bopæl. Arbejdstageren benyttede et logisk opkoblingspunkt hos mobiloperatøren, hvilket ikke gav direkte adgang til internettet, men kun til arbejdsgiverens interne tjenester og datanetværk. Denne opkobling gjorde det muligt for arbejdsgiveren at vælge, hvilke internettjenester arbejdstageren skulle have adgang til. Det kunne derfor gøres teknisk umuligt for arbejdstageren at koble sin computer på internettet via denne forbindelse, hvorimod arbejdstagerens interne tjenester og datanetværk/databaser stadig kunne anvendes, så det normale arbejde kunne udføres. SKAT og Skatterådet svarede, at formodningen for privat rådighed var afkræftet på baggrund af oplysningerne i sagen, hvorfor der var tale om et mobilt bredbånd med begrænset anvendelse, som ikke skulle multimediebeskattes Hjemlån En tredje og sidste undtagelse til beskatning af mobilt bredbånd, er i forbindelse med hjemlån af en bærbar computer med særligt programmel, hvor der medfølger en mobil bredbåndsforbindelse. Er betingelserne ved hjemlån af en bærbar computer opfyldt, skal der ligeledes ikke ske multimediebeskatning af det medfølgende mobile bredbånd 132. Dette er yderligere uddybet i afsnit Hjemlån med særligt programmel Computer med sædvanligt tilbehør Den sidste kategori under multimediebegrebet er computere med sædvanligt tilbehør, jf. LL 16, stk. 12, 2. pkt. Det er multimediets hovedfunktion, som er afgørende for, om det hører under denne kategori, hvorfor en ipad som udgangspunkt vil være en computer 134. Udover selve computeren hører der også sædvanligt tilbehør med, hvilket skal forstås som almindeligt 130 L 199, Lovforslag og LV C.A LV C.A LV C.A L 199, Lovforslaget og LV C.A LV C.A

55 forekommende tilbehør af almindelig størrelse og standard, eksempelvis skærm, printer, software med mere 135. Tilbehør som indkøbes alene, er efter praksis ikke omfattet, og skal derfor beskattes som et personalegode efter LL 16, stk Disse kan være omfattet af bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) i LL 16, stk. 3, hvis det er ydet af hensyn til arbejdet 137. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig med tidens standarder og den teknologiske udvikling 138. SKAT og Skatterådet har konkret taget stilling til, hvilke skærme, som ikke kan anses for at være omfattet af begrebet sædvanligt tilbehør til en computer. I SKM SR forelå spørgsmålet, om der alene skulle ske multimediebeskatning af en monitor med tv-tuner på henholdsvis 32, 37 eller 42. SKAT og Skatterådet svarede, at skærmene ikke kunne anses for at være sædvanligt tilbehør, hvorfor der skulle ske særskilt beskatning. Begrundelsen for svaret var, at SKAT havde undersøgt markedet for computerskærme på diverse internetsider, for at have et bredt udsnit af udbuddet af computerskærme på daværende tidspunkt. Resultatet af undersøgelsen var, at en typisk computerskærm var 21, 22 eller 24. Et andet bindende svar, SKM SR, behandlede ligeledes denne problemstilling, hvor spørgsmålet angik monitorer med TV-tunere på henholdsvis 22 eller 26. SKAT svarede, at det alene var tv-tuneren på 22, som kunne omfattes af begrebet sædvanligt tilbehør. Dette var begrundet i SKATs undersøgelse af markedet, hvor der på daværende tidspunkt kun var enkelte computerskærme med en størrelse på 26, hvorfor denne størrelse var udover det sædvanlige. Skatterådet var derimod af en anden opfattelse, hvorfor de angav, at begge skærme var at betragte som sædvanligt udstyr til en computer. Sammenfattende kan det, på baggrund af de bindende svar, konkluderes, at en monitor med en TV-tuner på omkring 24 eller 26 vil kunne betragtes som sædvanligt tilbehør til en computer Hovedregel Hovedreglen for beskatning af computer med sædvanligt tilbehør følger hovedreglen for beskatning af multimedier, som er beskrevet i afsnit Hovedregel. Den tidligere omtalte 135 L 199, Lovforslag, tilsvarende SKM SR 136 SKM SR 137 SKM SR 138 L 199, Lovforslag 55

56 formodningsregel, i afsnit Formodningsregel, gælder tilsvarende i denne situation. Er en computer hjemtaget blot én gang, medfører det en formodning om mulig privat brug. Dette blev bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Der blev i sagen stillet spørgsmål til, om der skulle ske multimediebeskatning af en bærbar computer, som arbejdsgiverens kørende sælgere var udstyret med. Den bærbare computer var udelukkende til brug som et arbejdsredskab, hvilket blev sikret ved, at sælgerne underskrev en fraskrivelseserklæring om privat rådighed. Computerne blev medtaget til den enkelte arbejdstagers private adresse, hvorfor formodningen for privat rådighed opstod. SKAT og Skatterådet svarede, at der skulle ske multimediebeskatning af rådigheden over de bærbare computere. Der blev i sagen henvist til, at der ikke kan udarbejdes en tro og love-erklæring i forbindelse med fraskrivelse af rådigheden over en computer, som det er tilfældet med en mobiltelefon. Dette er begrundet i, at det ikke er muligt at kontrollere brugen af en computer, og dermed dokumentere, at denne ikke er benyttet til private formål Undtagelser Der hører tre undtagelser til ovenstående hovedregel; hjemtagelse af computere med sædvanligt tilbehør i forbindelse med tjenesterejse, hjemlån af computere med sædvanligt tilbehør med særligt programmel, og computere med sædvanligt tilbehør med begrænset anvendelse Tjenesterejse Den første undtagelse til hovedreglen er i forbindelse med tjenesterejser 141. Hentes og afleveres en computer på arbejdspladsen i forbindelse med en tjenesterejse skal der ikke ske beskatning 142. Er der derimod tale om den situation, at arbejdstager hjemtager computeren før og/eller efter tjenesterejsen, skal der som udgangspunkt ske beskatning, da dette sidestilles med en hjemmearbejdsplads 143. En arbejdstager kan derimod blive fritaget for beskatning, hvis de tidligere omtalte krav i afsnit Tjenesterejse er opfyldt. 139 L 199, Lovforslaget, Tilsvarende SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR 140 LV C.A , LV C.A og LV C.A L 199, Lovforslaget 142 Tilsvarende SKM SR 143 LV C.A

57 Hjemlån med særlig programmel Arbejdstager kan i helt særlige situationer anses for ikke at have rådighed over en computer, selvom den medbringes til dennes private adresse. Særlig situationer opstår ved hjemlån af en computer med særligt programmel 144. Der skal i disse tilfælde ikke ske beskatning, hvis følgende betingelser er opfyldt; et arbejdsmæssigt behov for hjemlånet, et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån, computeren indeholder særligt programmel til brug for arbejdet, computeren lånes kun med hjem i ny og næ, og der er støtte for, at computeren kun må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt 145. Er ovenstående betingelser opfyldt, kan arbejdstager hjemlåne en computer med særligt programmel uden det udløser multimediebeskatning. Dette blev endvidere bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Der blev i sagen stillet spørgsmål til, om de nævnte programmer kunne anses for at være omfattet af undtagelsen hjemlån af computer med særligt programmel. SKAT og Skatterådet svarede, at de var enige med spørger i, at programmerne var omfattet af denne undtagelse, hvis alle ovenstående betingelser var opfyldt. Computerne var derfor ikke til rådighed for privat benyttelse, hvorfor der ikke skulle ske beskatning Begrænset antal Det er en betingelse, at der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån. Dette blev bekræftet i det bindende svar, SKM SR. Spørgsmålet i sagen angik, om der skulle ske beskatning af undervisernes brug af bærbare computere, som blev brugt både hjemme og på arbejdet. SKAT og Skatterådet svarede, at hjemtagelse af computere til undervisernes private adresser ville medføre en formodning for privat rådighed, hvorfor der skulle ske multimediebeskatning. Det blev endvidere af SKAT forklaret, at undtagelsen om hjemlån af computere med særligt programmel ikke kunne benyttes, da hver enkelt underviser fik en computer stillet til rådighed, hvorfor betingelsen om et begrænset antal computere til hjemlån 144 LV C.A L 199, Lovforslaget 146 Tilsvarende SKM SR og SKM SR 57

58 ikke var opfyldt 147. Der findes ikke et konkret tal på, hvor mange computere med særligt programmel, som må være til rådighed for hjemlån. Der skal dog være tale om et begrænset antal, således at ikke samtlige arbejdstagere i virksomheden har mulighed for at hjemlåne en bærbar computer på samme tid Særligt programmel Denne betingelse kan diskuteres, da der ikke findes et lovgrundlag eller retningslinjer for, hvornår et program kan anses for at være særligt. Et almindeligt tekstbehandlingsprogram, styresystemer med videre betragtes ikke som værende særlige programmer 148. Der må derfor foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om et program kan anses for at være særligt Ny og næ Betingelsen i ny og næ er blevet diskuteret i den tidligere omtalte sag SKM SR. Der blev spurgt til, hvor ofte i ny og næ var på et år. SKAT og Skatterådet kunne i det bindende svar ikke angive et præcist tal for, hvor ofte i ny og næ var. Dette måtte derfor bero på en konkret vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen kan blandt andet indgå tidsrammer for arbejdsopgaven og karakteren af arbejdsopgaven Begrænset anvendelse Tredje og sidste undtagelse er computere med begrænset anvendelse, som hjemtages til arbejdstagers private adresse. Der skal være tale om en computer, som er begrænset i sin anvendelse 150. Der er hverken lovgrundlag eller udarbejdet generelle retningslinjer for, hvornår der er tale om en computer med begrænset anvendelse. Det må derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Et tilfælde, hvor SKAT og Skatterådet fandt frem til, at der var tale om en computer med begrænset anvendelse, var i det bindende svar, SKM SR. De omhandlede bærbare computere indeholdte kun et testprogram, som kunne teste vindmøller eller tidsregistrere opgaver eller lignende og ikke internet, Officepakke med videre. Computerne var derfor ikke til rådig- 147 Tilsvarende SKM SR 148 LV C.A og SKAT s vejledning om multimediebeskatningen 149 SKM , SKM SR 150 LV C.A

59 hed for privat anvendelse, da disse var teknisk begrænset i deres anvendelse, hvorfor der ikke skulle ske multimediebeskatning. Et andet tilfælde var SKM SR. Her var der ikke installeret Microsoftprodukter, og det var ligeledes ikke muligt at gå på internettet, kun arbejdsgiverens interne netværk. Computerne fungerede alene som et produktionsstyringssystem til planlægning af servicebesøg, registrering af arbejdstimer, rapportering af servicebesøg og udfyldelse af rapporteringsskemaer for kontrolbesøg. SKAT og Skatterådet fandt derfor, at den påtænkte disposition ikke ville medføre multimediebeskatning, da anvendelse af computerne til private formål måtte anses for at være begrænset. De to ovenstående bindende svar fra SKAT og Skatterådet indikerer, at det er svært at angive, hvornår der konkret er tale om en computer med begrænset anvendelse. Det altafgørende må være, at computeren kun kan benyttes i et meget begrænset omfang, hvorfor en computer som kan benyttes til private formål ikke må kunne antages at være omfattet af begrebet computere med begrænset anvendelse. Der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde Delkonklusion Fra og med indkomståret 2010 blev beskatningen af multimedier indført. Begrebet multimedier dækker over tre kategorier telefoni, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør. Den skattemæssige behandling reguleres i LL 16, stk. 12, hvor det fastslås, at hvis arbejdstager har et eller flere multimedier stillet til rådighed, skal denne beskattes af et grundbeløb på kr. (2010-niveau) årligt. Dette er en fast størrelse, som ikke påvirkes af hvor mange multimedier arbejdstager har fået stillet til rådighed, eller om denne faktisk anvender multimedierne. Arbejdstager multimediebeskattes kun, hvis multimedierne er stillet denne til rådighed til privat benyttelse. Når arbejdstager tager multimediet med hjem, opstår der en formodning for privat anvendelse, og der skal hermed foretages multimediebeskatning, hvis ikke det kan modbevises. Personkredsen, der er omfattet, er den samme som efter LL 16, stk. 1. Dog gælder der for ægtefæller, fra og med indkomståret 2011, at disse kan opnå en rabat, hvis begge har multimedier stillet til rådighed til privat benyttelse. Denne rabat indebærer, at multimedieskatten reduceres med 25 % for begge parter. 59

60 Når arbejdstager får stillet telefon til rådighed til privat benyttelse, er denne skattepligtig af dette. Dette kan dog undgås, hvis hjemtagelsen er sket under visse betingelser, blandt andet hvis telefonen er nødvendig for, at arbejdstager kan udføre sit arbejde, eller der er afgivet en tro- og love erklæring. Endvidere kan en telefon skattefrit hjemtages i forbindelse med en arbejdstagers tjenesterejse og i situationer, hvor telefonen har begrænset anvendelse. Denne begrænsning lægger i, hvem arbejdstager kan ringe op fra telefonen. Disse regler er også gældende for smartphones og PDA ere. Får arbejdstager stiller internet til dennes rådighed på bopælen, vil dette altid udløse beskatning. Hvis der i stedet er tale om mobilt bredbånd, kan beskatning undgås, hvis det er lånt med hjem i forbindelse med en tjenesterejse, det mobile bredbånd har begrænset anvendelse eller arbejdstager har hjemlånt en bærbar computer med mobilt bredbånd. Arbejdstager kan kun skattefrit hjemtage en computer til bopælen, hvis dette gøres i forbindelse med tjenesterejse, computeren er udstyret med særligt programmel eller computeren har en begrænset anvendelse. 60

61 4. BESKATNING AF FRI BIL I et husholdningsbudget er bilen den næststørste faste udgift efter boligudgiften 151. Arbejdstager kan derfor overveje at lade arbejdsgiver afholde udgifterne til bilen, mod at arbejdstageren bliver beskattet af værdien af fri bil. Dette er dog ikke ubetinget en fordel, og der skal derfor udarbejdes nogle beregninger af, om det kan svare sig, at arbejdsgiver stiller en bil til privat rådighed. Et alternativ kan være, at arbejdstager kører i egen bil og herved får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel. Beslutningen skal typisk tages ud fra, hvor mange erhvervsmæssige henholdsvis private kilometer arbejdstager per. år påregner at køre 152. Reglerne om beskatning af fri bil er sidst blevet ændret ved lov nr. 458 af 31. maj 2000, hvorefter LL 16 stk. 4 har den ordlyd, som den har i dag. Regelsættet er udarbejdet ud fra tanken om, at arbejdstagere, som får en bil stillet til privat rådighed af arbejdsgiver, skal beskattes tilsvarende af de omkostninger, som en privat person vil have i forbindelse med at holde egen bil 153. Det vil være umuligt at lave et helt fejlfrit system, som fuldstændigt afspejler en privat persons udgifter, da udgifterne til at holde bil vil være forskellig fra bil til bil og fra ejer til ejer. Endvidere afhænger det af valg af afskrivningsmetode, og hvor store vedligeholdelsesomkostninger der er på bilen. Udgifterne til forsikring af bil er ligeledes forskellig og afhænger af biltypen, hvor den pågældende har bopæl, og er vedkommende elitebilist eller ej. Omkostningerne vil ligeledes variere efter årskørslen 154. Skattereformen har indført, at der som noget nyt skal tillægges et miljøtillæg i forbindelse med beskatningen af fri bil fra og med indkomståret Indførelsen af miljøtillægget har medført, at alle biler, både nye som gamle, der før var i den eksisterende ordning, skal have beregnet en ny skattepligtig værdi per 1. januar Fri bil er et generationsfølsomt personalegode, og det er groft sagt generationerne fra som er interesserede i at få stillet fri bil til privat rådighed 156. Desuden er fri bil et delvist skattepligtigt personalegode, da dette beskattes ud fra en særlig skematisk værdi. 151 BDO Personalegoder Deloitte Firmabil/Egen bil L 238, 3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til privat rådighed 154 L 238, 3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til privat rådighed 155 LV C.A Personalehåndbogen, s

62 4.1. Omfattede biler I skattemæssig sammenhæng dækker begrebet bil over alle situationer, hvor arbejdsgiver stiller arbejdstager en bil til privat rådighed. Formålet med og anvendelsen af bilen kan være meget forskellig. Beskatningsreglerne i LL 16, stk. 4 omfatter kun biler i sædvanlig forstand, hvilket er almindelige personbiler og varebiler. En varebil på gule plader må kun benyttes til privat befordring, hvis der betales privatbenyttelsesafgift 157, jf. LL 16, stk. 4, 12. pkt. Desuden er elbiler som udgangspunkt også omfattet af dette regelsæt, men der gælder i en forsøgsperiode særlige regler for dette 158. Disse særlige regler vil ikke blive behandlet i indeværende afhandling, jf. afsnit 1.2. Afgrænsning. Tilsvarende vil leasede biler heller ikke blive behandlet, men det kan nævnes, at disse også er omfattet af regelsættet i LL 16, stk Køretøjer, som ikke anses for at være biler i sædvanlig forstand, er motorcykler og lignende samt kørsel i virksomhedens bil med chauffør. Specialkøretøjer, som eksempelvis lastvogne, kranvogne og specialindrettede køretøjer, som ikke kan træde i stedet for en privat bil på grund af sin indretning, er tilsvarende ikke omfattet. Mandskabsvogne er ikke omfattet medmindre de benyttes privat, hvorfor der skal ske beskatning efter reglerne for den type bil, der er tale om. Varebiler på gule plader, hvor der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift, er ikke omfattet, samt varebiler som første gang er indregistreret den 2. juni 1998 eller tidligere, som udelukkende skal benyttes til erhvervsmæssig kørsel, jf. 16, stk. 4, 13. pkt I indeværende afhandling vil kun almindelige personbiler og varebiler, som er omfattet af LL 16, stk. 4 blive behandlet. Det vil sige, at når begrebet bil herefter bliver benyttet, er der kun tale om almindelige personbiler og varebiler Omfattede personer Reglerne om beskatning af fri bil i LL 16, stk. 4 gælder først og fremmest for arbejdstager, som af arbejdsgiver får stillet en bil til privat rådighed. Det er i LL 16, stk. 1 præciseret, hvilken personkreds der er omfattet af beskatningsreglerne for fri bil, se afsnit LL 16, stk. 1. Hovedaktionærer, som ikke samtidig er ansat i virksomheden, kan ikke være omfattet af regelsættet, da der i stedet for vil være tale om udbytte, jf. LL 16 A, stk. 6. Modsætningsvis, 157 Privatbenyttelsesafgift er et tillæg, som betales for at benytte en varebil på gule plader til privat kørsel 158 BEK nr CIR nr. 72, pkt LV C.A

63 kan en hovedaktionær, der opfylder kriterierne i afsnit LL 16, stk. 1 der foreligger et ansættelsesforhold med videre være omfattet af regelsættet. Bestemmelsen gælder tilsvarende for selvstændig erhvervsdrivende, hvis de benytter reglerne i virksomhedsordningen, jf. VSL 1, stk. 3. Interessenter, som har råderet over én og samme bil, skal ligeledes benytte sig af reglerne om fri bil. De skal alle beskattes af den fulde råderet, da der ikke i LL 16, stk. 4 er hjemmel til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden 161. Et ægtepar, eller hvad der må ligestilles hermed, som begge arbejder i samme selvstændige erhvervsvirksomhed, kan opnå, at det kun er den ene ægtefælle, som skal beskattes af værdien af fri bil. Dette gælder selvom de begge har den samme bil til privat rådighed. Landsskatteretten har taget stilling til problemstillingen i TfS 1998, 698 LSR, hvor det kun var den ene ægtefælle som blev beskattet, da den anden ægtefælles benyttelse af bilen var begrundet i ægteskabets forhold. I TfS 1999, 386 LSR delte en svigerfar og svigersøn virksomhedens bil. Dette kunne ikke ligestilles med ægteskab, da svigerfaren og svigersønnen havde hver sin husstand og den fulde rådighed over bilen i hele perioden, hvorfor begge parter blev beskattet Værdiansættelse Beskatningen af fri bil tager ikke sit udgangspunkt i LL 16, stk. 3, da der for dette personalegode er fastsat en særlig skematisk værdi, som også er tilfældet for de tidligere omtalte personalegoder multimedier 162. De gældende regler for denne værdiansættelse er anført i LL 16, stk. 4, og finder kun anvendelse på de nævnte biler i afsnit 4.1. Omfattede biler. Disse biler kan være et alternativ til en privat bil Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse Personalegoder kan, som tidligere nævnt, beskattes enten efter faktisk benyttelse eller rådighed, jf. afsnit Værdiansættelse og afsnit Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse. I forhold til personalegodet fri bil står der i LL 16, stk. 4, 1. pkt. ( )en bil, der er stillet til rådighed for( ), hvorfor der ud fra en ordlydsfortolkning forstås, at der skal ske beskatning af den blotte rådighed 163. Omfanget af den faktiske private 161 TfS 1998, 698 LSR og tilsvarende TfS 1999, 386 LSR 162 LV C.A SKM LSR 63

64 kørsel er derfor uden betydning ved fastsættelsen af den skattemæssige værdi 164. Er virksomhedens bil blot én gang brugt til privat kørsel, selv om denne ikke er til privat rådighed, skal der ske beskatning af fri bil for hele året Hovedregel Stiller arbejdsgiver én af virksomhedens biler til rådighed til mulig privat kørsel, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode, jf. SL 4, litra b, jf. LL 16, stk Arbejdstager beskattes af det sparrede privatforbrug, som denne har ved ikke selv at afholde udgiften til bilen. Bestemmelsen gælder per bil, som stilles til rådighed til privat kørsel, hvorfor der ikke gives mængderabat, hvis flere biler stilles til arbejdstagers private rådighed Formodningsregel Der er tilsvarende for fri bil, en række formodningsregler for, hvornår en personbil eller varebil på gule plader står til privat rådighed. Dette var tillige tilfældet for multimedier i afsnit Formodningsregel 168. Formodningsreglen har hjemmel i retspraksis og medfører, at arbejdstager skal løfte bevisbyrden for at undgå beskatning. Der skal forelægge konkret bevis for bilens brug, før der kan være tale om fritagelse for beskatning Beregningsgrundlag I forbindelse med beskatning af fri bil, skal der fastsættes et beregningsgrundlag, da den skattemæssige værdi udgør en procentdel af det fastlagte beregningsgrundlag tillagt det nyindførte miljøtillæg, jf. LL 16, stk. 4. Beregningsgrundlaget er afhængigt af, hvor gammel bilen er, og om arbejdsgiver har anskaffet den som brugt eller ny. Ved opgørelse af beregningsgrundlaget skelnes der på anskaffelsestidspunktet mellem, om bilen er over eller under tre år gammel fra første indregistrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. LL 16, stk. 4, 5. og 6. pkt Beregningsgrundlag for nye biler Betegnelsen ny bil bruges kun om biler, som er anskaffet inden tre år efter første indregistrering. Beregningsgrundlaget for nye biler værdiansættes til den oprindelige nyvognspris i det 164 CIR nr. 72, pkt og tilsvarende SKM LSR 165 CIR nr. 72, pkt og LV C.A LV C.A LV C.A LV C.A SKM H 64

65 indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, samt de to efterfølgende indkomstår, jf. LL 16, stk. 4, 5. pkt. I det fjerde og efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af bilens nyvognspris, dog ikke til et beløb mindre end kr., jf. LL 16, stk. 4, 2. og 5. pkt. Nedsættelsen af beregningsgrundlaget til de 75 % efter de første tre år sker på baggrund af antal indkomstår, og ikke på baggrund af bilens faktiske alder Eksempel på betydningen af erhvervelsestidspunktet Anskaffer arbejdsgiver en bil den 1. marts 2011, som samtidig er indregistreret i dette år, skal beregningsgrundlaget værdiansættes til bilens nyvognspris i 2011, 2012 og Bilens beregningsgrundlag vil fra den 1. januar 2014 blive nedsat til 75 % af bilens nyvognspris. Indregistreres og anskaffes en bil af arbejdsgiver derimod den 27. december 2010, som først stilles til arbejdstagers rådighed fra den 2. januar 2011, skal arbejdstager kun beskattes af nyvognsprisen som beregningsgrundlag i 2011 og 2012, da bilen i 2013 bliver tre år gammel. Der vil fra indkomståret 2013 skulle ske nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 % af bilens nyvognspris Nyvognspris, normalt tilbehør og ekstraudstyr Bilens nyvognspris skal forstås som fakturaprisen, hvilket også er den pris forhandleren benytter ved afgiftsberigtigelsen, inklusiv registreringsafgift, moms, udgifter til nummerplader og eventuelle leveringsomkostninger samt alt normalt fabriksmonteret tilbehør 171. Ved beregning af registreringsafgiften kan fradrages særligt sikkerhedsfremmende udstyr, som eksempelvis selealarmer, jf. RAL 3, stk. 2. Begrebet særligt sikkerhedsfremmende udstyr omfatter ikke airbags og ABS-bremser med videre 172. Fradraget kan dog ikke reducere beregningsgrundlaget for fri bil. SKAT har i TfS 1996, 487 TSS anført, at der ved normalt fabriksmonteret tilbehør skal forstås registreringsafgiftspligtigt tilbehør og udstyr, som også er at finde i privatejede biler. I CIR nr. 72, pkt og LV C.A gives der eksempler på normalt tilbehør, hvilket kunne være telefon eller navigationsanlæg. Normalt tilbehør indbefatter dermed ikke særligt 170 LV C.A RAL 8, stk. 3 og 5, CIR. nr. 72, pkt og LV C.A SKM V 65

66 virksomhedstilbehør så som trækspil, telefax, diktafon eller lignende, der derfor ikke skal inkluderes i beregningsgrundlaget 173. Reglerne om ekstraudstyr reguleres i RAL 8, stk. 3 og har følgende ordlyd: ( )Uden for afgiftsberegningen kan endvidere holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.( ) [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Fortolkes der på ovenstående, kan det udledes, at ekstraudstyr kun kan holdes uden for afgiftsberegningen, hvis ikke det monteres af fabrikations- eller importørvirksomheden. Det bekræfter gældende praksis på området, hvor musikanlæg, alufælge, aircondition, spoilere, ekstra lygter med videre ikke indgår i beregningsgrundlaget, hvis det monteres af forhandleren Beregningsgrundlag for brugte biler Betegnelsen brugt bil bliver benyttet om biler, som på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år (36 måneder) gamle, regnet fra første indregistrering 175. Det er ved brugte biler vigtigt, at der er gået tre hele år fra den første indregistrering, da beregningen sker ud fra bilens faktiske alder og ikke efter indkomstår, som det var tilfældet for nye biler. Beregningsgrundlaget for brugte biler opgøres til den pris, som arbejdsgiver har betalt for bilen. Dette er købsprisen inklusiv moms, eventuelle leveringsomkostninger, normalt tilbehør samt afholdte udgifter til istandsættelse af bilen på anskaffelsestidspunktet, jf. LL 16, stk. 4, 6. pkt Der kan ikke i forbindelse med udgifter til istandsættelse opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og denne 177. Landsskatteretten har konkret i TfS 1999, 32 LSR taget stilling til, om reparationen af en bil halvandet år efter anskaffelsen er at betragte som foretaget i forbindelse med bilens erhvervel- 173 CIR nr. 72, pkt Deloitte Firmabil/Egen bil LV C.A Deloitte Firmabil/Egen bil CIR nr. 72, pkt

67 se. Efter omstændighederne fandt Landsskatteretten, at reparationen halvandet år efter anskaffelsen ikke kunne anses for at være foretaget i naturlig sammenhæng hermed, hvorfor udgifterne til reparation ikke skulle medregnes til beregningsgrundlaget. Det må derfor, på baggrund af ovenstående kendelse fra Landsskatteretten, kunne konkluderes, at istandsættelsesudgifter foretaget halvandet år efter erhvervelsen muligvis ikke kan betragtes at være foretaget i sammenhæng med denne. Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om istandsættelsen er foretaget i forbindelse med anskaffelsen. Den tidligere omtalte nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 % for nye biler, der efter første indregistrering er over tre år gamle, benyttes ikke ved brugte biler 178. Der gælder for brugte biler tilsvarende den regel, at beregningsgrundlaget ikke kan blive et beløb under kr., jf. LL 16, stk. 2, 2. pkt Den skattemæssige værdi af fri bil Den skattemæssige værdi af fri bil beregnes med 25 % af den del af bilens beregningsgrundlag som ikke overstiger kr. og 20 % af resten, jf. LL 16, stk. 4, 1. pkt. Procentsatserne er valgt ud fra en undersøgelse af, hvor store omkostningerne er ved at holde bil i forskellige prisklasser 179. Omkostningerne er i undersøgelsen baseret på oplysninger om, hvad det koster at lease en bil. Det blev i undersøgelsen konkluderet, at omkostningerne ved at holde bil vil ligge mellem 20 og 27 % af bilens anskaffelsespris. Endvidere viste undersøgelsen, at omkostningerne var størst for billige biler og mindst for dyre biler, hvorfor det er valgt, at beskatningsgrundlaget er 25 % for de første kr. og 20 % af resten 180. Den skattemæssige værdi skal, som tidligere nævnt, mindst beregnes af kr. uanset om beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i nyvognsprisen, 75 % af nyvognsprisen eller købsprisen. Arbejdstagere, som har fri bil til rådighed, vil derfor altid som minimum blive beskattet af kr. årligt 181. Den skattemæssige værdi medregnes ikke til den tidligere omtalte bagatelgrænsen i afsnit Bagatelgrænserne 182. Godet kategoriseres som A- indkomst og A-skatten indeholdes i forbindelse med udbetalingen Brandt Personalegoder L 238, 3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til privat rådighed 180 L 238, 3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til privat rådighed kr. * 25 % = kr. 182 Deloitte Firmabil/Egen bil KSL 46, stk. 1, L 201, Gældende ret 67

68 Eksempel på beregning af den skattemæssige værdi af ny bil En arbejdsgiver har i marts 2011 købt og indregistreret en ny bil, som stilles til privat rådighed for en arbejdstager. Bilens nyvognspris er kr.. Den skattemæssige værdi af fri bil opgøres således på følgende måde: År Beregningsgrundlag Beskatningsgrundlag Skattepligtigt beløb (ekskl. miljøtillæg) kr. 25 % af kr. = kr kr. 20 % af kr. = kr. Fra % af kr. 25 % af kr. = kr kr. = % af kr. = kr. Kilde: egen fremstilling Den skattemæssige værdi udgør per måned i årene ,67 kr Fra indkomståret 2014 nedsættes bilens skattemæssige værdi til 75 % af nyvognsprisen, da bilen her er over tre indkomstår gammel, hvorfor den skattemæssige værdi udgør kr. per måned Miljøtillæg Med skattereformen er der med virkning fra 1. januar 2010 indført et nyt miljøtillæg på alle biler, som forøger den skattemæssige værdi af fri bil, jf. LL 16, stk. 4, 3. og 4. pkt. Miljøtillægget skal ikke nedsættes til 75 % efter det tredje indkomstår for nye biler, da det ikke bliver tillagt til beregningsgrundlaget, men den skattemæssige værdi. Tillægget har samme størrelse som bilens årlige ejerafgift eller vægtafgift, og skal tillægges både nye og gamle biler 186. Betegnelsen vægtafgift blev fra 1. juli 1997 ændret til ejerafgift. Biler som er anskaffet før den 1. juli 1997 bruger betegnelsen vægtafgift, og biler som er anskaffet efter denne dato benytter betegnelsen ejerafgift. Det er dermed to betegnelser for samme begreb 187. Baggrunden for det nyindførte miljøtillæg, var for at skabe et yderligere incitament for arbejdsgiver til at købe en mere miljøvenlig bil. Miljøtillægget indgår ikke automatisk i forskudsopgørelsen, men skal oplyses løbende til SKAT i forbindelse med eksempelvis oplysning om løn. Rent praktisk fordeles udgiften til enten ejerafgift eller vægtafgift over årets 12 måneder /12 = ,67 kr. per måned /12 = kr. per måned 186 LV C.A Brandt Personalegoder Deloitte Firmabil/Egen bil

69 4.6. Udgifter I den skattemæssige værdi er indeholdt udgifter, som har driftsmæssig sammenhæng med brugen af bilen. Disse udgiftstyper forventes afholdt af arbejdsgiver, uden yderligere beskatning for arbejdstager, og kan betegnes som ordinære driftsudgifter. Dette er udgifter til eksempelvis forsikringer, benzin/diesel, olie, sprinklervæske, vask, ejerafgift eller vægtafgift, nødvendig reparation og vedligeholdelse 189. Udgifter til eksempelvis garage, parkeringsplads, parkeringsafgift, parkeringsbøder, fartbøder, færgebilletter, biltog, brobizz, motorvejs- og broafgift er udgifter af ikke driftsmæssig karakter. Disse skal derfor ikke indeholdes i beskatningsgrundlaget 190. Parkerings- og færdselsbøder anses altid for at være en udgift af privat karakter, også selv om den er pålagt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel. Arbejdsgivers betaling vil medføre beskatning for arbejdstager, da betalingen af bøden sidestilles med A- indkomst. En parkeringsplads, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver af hensyn til arbejdet, er ikke skattepligtigt for arbejdstager, hvis der udelukkende er tale om erhvervsmæssig brug. Det samme gør sig gældende for færgebilletter, biltog, brobizz, motorvejs- og broafgift Egenbetaling Det er udgangspunktet, at arbejdsgivere afholder alle udgifter vedrørende virksomhedens bil. Betaler arbejdstager i løbet af indkomståret et beløb til arbejdsgiver for at have bilen til privat rådighed, skal den skattemæssige værdi reduceres med dennes egenbetaling, jf. LL 16, stk. 4, 11. pkt. Reduktionen kan dog ikke overstige den skattemæssige værdi. Det er en betingelse for reduktionen, at arbejdstagers egenbetaling er sket med midler, som allerede er blevet beskattet, hvilket vil sige, som et træk på lønsedlen efter skat eller ved direkte betaling til arbejdsgiver inden indkomstårets udløb Andre privatudgifter Udgifter, som ikke er erhvervsmæssige eller ikke vedrører driften af bilen, kan ikke refunderes skattefrit, selvom det er arbejdstager, der afholder dem. Der er ligeledes ikke tale om egenbetaling, samt at der som udgangspunkt heller ikke skal ske reduktion af den skattemæssige værdi 193. Afholder arbejdsgiver derimod disse ikke-erhvervsmæssige udgifter eller udgifter som ikke vedrører selve bilen, vil dette kunne medføre yderligere beskatning for arbejds- 189 LV C.A LV C.A Deloitte Firmabil/Egen bil CIR nr. 72, pkt , LV C.A tilsvarende TfS 1997, 658 LSR 193 LV C.A

70 tager, da der vil være tale om et skattepligtigt gode. Skattepligten gælder uanset om der er tale om løbende udgifter til eksempelvis parkeringsbøder, færgebilletter, broafgift med videre eller engangsudgifter til indkøb af skiboks, barnestol eller lignende Rådighedsperioden Rådighedsperioden kan være forskellig fra år til år og fra arbejdstager til arbejdstager, hvorfor der må henledes til, hvad der er aftalt i kontrakten mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Er bilen ikke til rådighed for privat brug hele det pågældende år, skal der ske nedsættelse af den skattemæssige værdi, svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed, jf. LL 16, stk. 4, 8. pkt. Der foretages således en forholdsmæssig fordeling af den skattemæssige årsværdi, der skal beregnes ud fra antal måneder, som bilen helt eller delvist har været til rådighed i. En arbejdstager som har fået en bil til rådighed fra midten af en måned eller ophører med at have bil til rådighed midt i en måned, skal medregne hele denne måned til den skattemæssige værdi 195. En måned skal i denne sammenhæng ikke forstås som en kalendermåned, men en sammenhængende periode på 30 dage Eksempel på rådighedsperioden Virksomheden stiller en bil til privat rådighed i perioden fra 1. marts til 5. august og igen 20. september til 31. december. Arbejdstager skal beskattes fra og med marts til december, hvilket er 10 måneder, hvis der ses på hele måneder. Der er dog fra 5. august til 20. september en bilfri periode på mere end 30 dage, men under 60 dage, hvorfor en måned (30 dage) skal nedsætte beskatningen. Beskatningen kan derfor nedsættes til 9/12 af bilens skattemæssige værdi Lejlighedsvis lån Arbejdstager skal også beskattes efter de almindelige regler, selvom der kun er tale om lejlighedsvis lån af virksomhedens bil. Det betyder dog ikke, at arbejdstager skal beskattes for et helt år, men derimod kun for det antal måneder, hvori bilen har været til rådighed for privat benyttelse. Det betyder, at arbejdstager i praksis bliver beskattet af værdien af fri bil for minimum én måned selv ved lån af en bil i nogle få timer, dage eller uger Deloitte Firmabil/Egen bil SKM SR 196 LV C.A SKM SR 70

71 Skift af bil i indkomståret Skifter arbejdstager i årets løb sin bil ud med en anden en eller flere gange inden for samme kalendermåned, bør der i realiteten, med de gældende regler om beskatning af fri bil, ske beskatning af to biler 198. Det accepteres i en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, SKM LR, at der kun sker beskatning af den dyreste af bilerne, hvis ikke flere biler har været til rådighed på samme tid. Det er en betingelse, at den sædvanlige bil, som virksomheden har stillet til rådighed, er udlånt til andre erhvervsmæssige formål 199. Opstår den situation, at en arbejdstager skifter job midt i en måned, skal der ske beskatning af værdien af fri bil for hele måneden for den forhenværende arbejdsgiver. Får arbejdstager stillet en bil til rådighed på sit nye arbejde, skal der i realiteten også her ske beskatning af fri bil. Der opstår hermed den situation, at arbejdstager vil blive beskattet af både den gamle og den nye bil, altså dobbeltbeskatning af fri bil i samme kalendermåned. Dobbeltbeskatning kan undgås ved, at den nye arbejdsgiver, mod dokumentation, tager højde for dette, når den pågældende indeholder A-skat af værdien af fri bil for den pågældende måned. Er der tale om, at den nye bil er dyre end den foregående bil, skal der i tiltrædelsesmåneden kun af forskelsbeløbet indeholdes A-skat. Er det modsatte derimod tilfældet, skal den nye arbejdsgiver ikke indeholde A-skat i tiltrædelsesmåneden Sameje Ejes en bil af arbejdsgiver og arbejdstager i sameje, og står bilen til arbejdstagers private rådighed, skal arbejdstager kun beskattes af arbejdsgivers andel i bilen. Denne fordeling antages også at gælde i forbindelse med betaling af drifts- og finansieringsudgifter. Er dette derimod ikke tilfældet, og arbejdsgiver dermed betaler en større andel af udgifterne, skal arbejdstager beskattes af den fulde værdi. Det skal af kontrakten fremgå, at bilen er købt i sameje, før der overhovedet kan være tale om sameje af bilen Fritagelse for beskatning Der skal ske beskatning af værdien af fri bil, hvis denne af arbejdsgiver er stillet arbejdstager til privat rådighed, jf. LL 16, stk. 4. Er der udelukkende tale om erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgivers bil, skal der ikke ske beskatning, hvorfor det kun er privat kørsel som udløser 198 LV C.A Tilsvarende CIR nr. 72, pkt Deloitte Firmabil/Egen bil CIR nr. 72, pkt og Deloitte Firmabil/Egen bil

72 beskatning. Er der tvivl om brugen af virksomhedens bil, skal arbejdstager bevise, at denne ikke har været benyttet til privat kørsel for at blive fritaget for beskatning. Arbejdstager skal dermed via dokumentation sandsynliggøre, at bilen ikke har været anvendt til andet end erhvervsmæssig kørsel. Denne dokumentation kan foretages ved hjælp af følgende momenter; Kørselsregnskab. Fraskrivelseserklæring. Arbejdstagers stilling i virksomheden. Parkering af virksomhedens bil på arbejdstagers private adresse. Anskaffelse af privat bil. Der er ikke udarbejdet regler eller retningslinjer for, hvornår en arbejdstager kan blive fritaget for beskatning af fri bil. Ovenstående momenter, til bestemmelse af, om bilen har været benyttet privat, er opstillet efter en analyse af praksis, jf. nedenfor i indeværende kapitel Kørebog En kørebog er en bog over bilens antal kørte kilometer. Udarbejdelse af en kørebog skal ske på daglig basis af chaufføren, og kan først anses for at være fyldestgørende, hvis følgende momenter er opfyldt og noteret i kørebogen; Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning. Dato for kørslen. Den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre kørebogens rigtighed 202. Ovenstående krav til en kørebog gælder generelt for alle kørebøger, og ikke kun almindelige personbiler. Er der ikke tale om en fyldestgørende kørebog, kan omfanget af den private kørsel i virksomhedens bil ikke anses for dokumenteret, hvorfor dette omfang må fastsættes ud fra et skøn. Dokumentationen for, at virksomhedens bil ikke har været benyttet til privat kørsel (...)kan navnlig og efter retspraksis i realiteten på eneste måde( ) 203 føres ved udarbejdelse af en kørebog. Det følger ikke ( ) af ligningsvejledningen, men af SL 4 b og den retspraksis og 202 SKM H 203 SKM H 72

73 administrative praksis som knytter sig hertil( ) 204, at bevisbyrden skal løftes ved udarbejdelse af en korrekt og fyldestgørende kørebog 205. En dom, som har behandlet vigtigheden af en fyldestgørende kørebog, var i SKM V, som blev anket til Højesteret (SKM H), der stadfæstede Vestre Landsrets afgørelse. Sagen omhandlede en eksportchef, der havde fået en bil stillet til erhvervsmæssig rådighed af sin arbejdsgiver. Bilens parkering var ved eksportchefens private adresse, når den ikke var i brug. Eksportchefen havde, foruden virksomhedens bil, en privat bil til rådighed. Han var eneste bruger af virksomhedens bil, som var egnet til privat kørsel og han havde den fuld råderet over bilen. Der var fremlagt kørebog over kørslen, men da denne var behæftet med mange unøjagtigheder og usikkerhedsmomenter, kunne denne ikke bruges som dokumentation til at afkræfte formodningen for privat kørsel. Det kom endvidere frem, at den oprindelige kørebog var stjålet i forbindelse med bilen. Formodningen for privat rådighed kunne ikke af eksportchefen afkræftes ved at rekonstruere den stjålne kørebog, som i øvrigt ikke var udarbejdet korrekt. Det var yderligere i kørebogen dokumenteret, at der var foretaget privat kørsel, som i denne var omtalt som erhvervsmæssig. Dette var kørsel mellem hjem og arbejde, som er at betragte som privat kørsel. Bevisbyrden var således ikke løftet, og rådigheden over en anden bil til privat benyttelse havde ingen indflydelse. På baggrund af ovenstående blev det af Vestre Landsret afgjort, og senere Højesteret, at eksportchefen skulle beskattes af fri bil til rådighed efter LL 16, stk En situation, hvor en kørebog ingen relevans havde, er behandlet i SKM V. Denne sag omhandlede en hovedanpartshaver, som kun benyttede én af virksomhedens biler til begrænsede arbejdsopgaver i form af budkørsel til blandt andet posthus og bank. Bilen blev ikke af hovedanpartshaver brugt dagligt, og dennes egen bil blev brugt til privat kørsel. Der var i sagen ikke blevet ført kørebog, og der var ligeledes ikke blevet underskrevet en fraskrivelseserklæring. Det blev alligevel af Landsskatteretten konkluderet, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil, da denne hovedsageligt blev brugt af andre ansatte. Kørselsregnskabet og fraskrivelseserklæringen var derfor uden betydning. Endvidere havde hovedanpartshaverens stilling ingen betydning for formodningen for privat rådighed, da stillingen var underordnet. Det kan, ud fra ovenstående beskrivelse af retspraksis konkluderes, at en korrekt og fyldestgørende kørebog som udgangspunkt kan løfte bevisbyrden for, at bilen udelukkende har været 204 SKM H 205 SKM H 206 Tilsvarende SKM Ø, SKM H, SKM Ø, SKM V og SKM B 73

74 anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Det må antages, at det kun er i meget få undtagelsestilfælde, at kørebogen ingen betydning har. Denne må derfor kunne betragtes som altafgørende dokumentation, når arbejdstager skal afkræfte formodningen for privat anvendelse Fraskrivelseserklæring Indgåelse af aftale, om udelukkende erhvervsmæssig kørsel, mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er ( )en absolut forudsætning( ) 207 for at undgå beskatning. Kører arbejdstager blot én gang om året privat i virksomhedens bil, på trods af den indgåede aftale, skal der ske beskatning for hele året, dog kun for de måneder, hvori bilen er til rådighed for privat brug, jf. afsnit 4.7. Rådighedsperioden.. Ovenstående viste sig dog ikke at være afgørende i SKM Ø. Sagen omhandlede en hovedanpartshaver, som tillige var daglig leder af virksomheden. Virksomheden ejede tre biler, hvoraf den ene af bilerne af hovedanpartshaveren var selvangivet som værende fri bil, da kun denne blev benyttet privat. Der var ikke udarbejdet nogen fraskrivelseserklæring, og der var ikke ført kørebog over bilernes kørte antal kilometer, som kunne dokumentere, at bilerne ikke havde været benyttet privat. Bilerne stod endvidere parkeret på hovedanpartshaverens adresse, som var sammenfaldende med virksomhedens adresse. Sagsøger mente at hovedanpartshaveren skulle beskattes af alle tre biler, hvilket Østre Landsret ikke var enige i. Landsrettens afgørelse blev at hovedanpartshaveren kun skulle beskattes af den bil, denne havde selvangivet som fri bil, på baggrund af oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af bilerne, sammenholdt med dennes private rådighed over én af bilerne 208. Det modsatte var tilfældet i SKM B, hvor der skulle ske beskatning på trods af udarbejdelsen af en fraskrivelseserklæring. Grunden til dette var, at hovedanpartshaveren og direktør ikke ved underskrivelse af fraskrivelseserklæringen på tilstrækkelig sikker måde havde sandsynliggjort, at virksomhedens bil ikke havde været til rådighed for privat brug. Ligeledes var virksomhedens kørebog ikke fyldestgørende, og i den fremlagte kørebog var angivet privat kørsel. Det blev af Byretten afgjort, at der i den foreliggende sag skulle ske beskatning. Det er tidligere nævnt, at det efter CIR nr. 72 er en absolut forudsætning for skattefrihed, at der foreligger en fraskrivelseserklæring. SKM B er ikke i overensstemmelse med CIR nr. 72, hvorfor det må antages, at dommeren ikke har været opmærksom på CIR nr. 72. Afgø- 207 CIR nr. 72, pkt SKM V 74

75 relsen kan på grund af retskildehierarkiet ikke tillægges nogen betydning, da CIR nr. 72, er højere stillet i retskildehierarkiet end afgørelsen. Det kan desuden efter retspraksis ikke tillægges bevismæssig betydning, hvis en direktør eller hovedanpartshaver udarbejder en fraskrivelseserklæring, da personen i henhold til sin status i virksomheden selv skal kontrollere og håndhæve den indgåede aftale 209. Det kan ud fra ovenstående konkluderes, at udarbejdelsen af en fraskrivelseserklæring efter CIR nr. 72 er altafgørende bevisførelse. De to ovenstående domme fra henholdsvis Østre Landsret og Byretten må anses som særtilfælde Arbejdstagers stilling Arbejdstagers stilling i virksomheden kan, ifølge den seneste praksis, bevirke, at der kan stilles krav til arbejdstagerens bevisførelse for bilens erhvervsmæssige anvendelse. Dette er ofte tilfælde for hovedaktionærer og hovedanpartshavere, da disse selv står for at kontrollere og håndhæve indgåede aftaler om udelukkende erhvervsmæssig brug af virksomhedens biler 210. For hovedanpartshaver er der desuden en omfattende og fast retspraksis om, at virksomhedens bil, som er parkeret hos hovedanpartshaveren, ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig brug, men også for privat kørsel 211. Et eksempel på denne omfattende praksis er SKM V. En hovedanpartshaver havde ikke rådighed over fri bil, da bilen hovedsagligt blev brugt af hovedanpartshaverens ægtefælle, og hovedanpartshaverens brug af bil var i et meget begrænset omfang til arbejdsopgaver. Hovedanpartshaveren havde desuden sin egen bil og hovedanpartshaverens ansættelsesmæssige stilling i virksomheden var af underordnet karakter. Det blev derfor af Vestre Landsret afgjort, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Det modsatte var tilfældet i SKM V, hvor en hovedanpartshaver, direktør og daglig leder blev anset for at have rådighed over virksomhedens bil på grund af sin stilling. Han skulle derfor sandsynliggøre, at bilen ikke var til privat rådighed, hvilket hovedanpartshaveren ikke gjorde i form af fraskrivelseserklæring eller kørebog, hvorfor der skulle ske beskatning SKM H 210 SKM H 211 SKM Ø, tilsvarende SKM Ø og SKM B 212 Tilsvarende SKM H 75

76 Af ovenstående kan det konkluderes, at bevisførelsen kan være skærpet for hovedaktionærer og hovedanpartshavere. Det er derfor vigtigt for disse, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation som kan bevise, at der ikke er foretaget privat kørsel i virksomheden bil. Af ovenstående kan det konkluderes, at SKAT har skærpet bevisførelsen for hovedaktionærer og hovedanpartshavere, idet disse selv, på grund af deres ansættelsesmæssige status i virksomheden, skal kontrollere kørebøger. Det er derfor vigtigt for hovedaktionærer og hovedanpartshavere, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation, som kan bevise, at der ikke er foretaget privat kørsel i virksomhedens bil Parkering Der er en formodning for privat anvendelse af virksomhedens bil, hvis denne står parkeret på arbejdstagers bopæl efter arbejdstid, jf. afsnit Formodningsregel. Hvis arbejdstagers bopæl er sammenfaldende med arbejdsstedet, opstår der ligeledes en formodning. Arbejdstager skal i disse situationer kunne sandsynliggøre, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. 213 Ovenstående burde betyde, at parkering af virksomhedens bil på virksomhedens adresse ikke udløser beskatning, hvis det ved yderlige dokumentation er bevist at bilen kun benyttes erhvervsmæssigt. En sag, hvor dette udgangspunkt bestrides var SKM ØLR, som stadfæstede af SKM H. I denne sag var der tale om en speciel sportsvogn, hvis anskaffelse ikke var driftsmæssigt begrundet, hvorfor bilens særlige karakter i sig selv gjorde, at der allerede var en formodning for privat rådighed. Der skulle derfor ske beskatning, selvom bilen efter endt arbejdsdag kun var parkeret på virksomhedens adresse. En sag, hvor arbejdstager kunne løfte bevisbyrden for, at der ikke var privat rådighed over virksomhedens bil, var SKM V. Her blev det afgjort af Vestre Landsret, at der ikke skulle ske beskatning, selv om bilen var parkeret på hovedanpartshaverens private adresse. Ægtefællen var den primære bruger af virksomhedens bil, hvorfor bilen ikke var til hovedanpartshaverens rådighed, og der var derfor ikke tale om fri bil. Det kan ud fra ovenstående afgørelser konkluderes, at det som udgangspunkt vil udløse beskatning at parkere virksomhedens bil på arbejdstagers private adresse. Det samme gør sig gældende, hvis virksomhedens adresse er sammenfaldende med privatadressen. Disse nævnte afgørelser er meget specielle, hvorfor disse må siges at være enkeltstående tilfælde. Der skal 213 CIR nr. 72, pkt , tilsvarende SKM Ø, SKM Ø, SKM Ø, SKM B 76

77 derfor en konkret vurdering af en given situation til, for at afkræfte formodningen om privat anvendelse Anskaffelse af privat bil eller anden transportmulighed Ejer arbejdstager selv en privat bil, ud over at have fået stillet en bil til rådighed af arbejdsgiver, kan dette indikere, at virksomhedens bil kun benyttes til erhvervsmæssig kørsel 214. Det er sjældent tilstrækkeligt for at afkræfte formodningen, at arbejdstager ejer egen bil. Det blev i sagen SKM B, som tidligere omtalt, af Byretten afgjort, at brugen af egen bil, lån af bil af familie og venner, samt brug af offentlig transport ikke kunne tillægges afgørende betydning, og dermed ikke løfte bevisbyrden for, at virksomhedens biler ikke havde været benyttet privat. Den private kørsel i ægtefællens bil var ikke sandsynliggjort eller dokumenteret ved brug af kørebog, hvorfor hovedanpartshaveren ikke havde afkræftet formodningen for, at virksomhedens biler havde været til hans rådighed for privat benyttelse. Der skulle derfor ske beskatning af fri bil i indeværende sag. En skatteyder kan efter fast domspraksis ikke alene løfte bevisbyrden for og sandsynliggøre, at virksomhedens bil ikke er benyttet til private formål ved at henvise til, at skatteyder ejer egen privat bil eller har rådighed over andre køretøjer, jf. SKM Ø 215. Arbejdstagerens anskaffelse af egen bil er ikke i sig selv nok til at dokumentere, at firmaets bil ikke har været anvendt privat, hvorfor dette kriterium må understøttes af en af de andre dokumentationsformer før bevisbyrden er løftet Delkonklusion Fri bil bliver beskattet efter regelsættet i LL 16, stk. 4. Dette regelsæt omhandler beskatning af fri personbil eller varebil, som falder under begrebet biler i sædvanlig forstand. Den personkreds, som er omfattet af beskatningsreglerne, er den samme personkreds som er omfattet af LL 16, stk. 1. Herudover er selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som er ansat i virksomheden omfattet af regelsættet. Beskatning af fri bil sker ud fra en særlig skematisk værdi, som findes på baggrund af et beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag afhænger af, om bilen anses som ny eller brugt. 214 SKM H, tilsvarende SKM V 215 Tilsvarende SKM H og SKM Ø 77

78 For nye biler (op til tre år gamle) er beregningsgrundlaget nyvognsprisen, som efter tre år falder til 75 % af denne, og for brugte biler er beregningsgrundlaget købsprisen. Den skattemæssige værdi, som arbejdstager beskattes af, er 25 % af beregningsgrundlaget, som ikke overstiger kr. og 20 % af det resterende beløb. Fra og med indkomståret 2010 skal et nyt miljøtillæg medregnes i den skattemæssige værdi. Dette tillæg svarer størrelsesmæssigt til bilens ejer-/vægtafgift. Den skattemæssige værdi omfatter endvidere udgifter, som kan betegnes som ordinære driftsudgifter, såsom ejer-/vægtafgift, forsikringer og vedligeholdelse. Ved beskatning af fri bil er der tale om rådighedsbeskatning. Det vil sige, at arbejdstager bliver beskattet af den blotte rådighed over bilen, og ikke om denne faktisk benytter bilen. Der beskattes hermed af den periode arbejdstager har haft bilen stillet til rådighed. Dette regnes ud fra hvor mange måneder bilen har været helt eller delvist til rådighed, og har arbejdstager blot haft en bil til rådighed én dag i en måned, beskattes arbejdstager af hele måneden. For, at arbejdstager kan blive fritaget for beskatning, skal denne sandsynliggøre, ved hjælp af dokumentation, at bilen ikke har været benyttet til private formål. Dette kan gøres ved at fremvise en fyldestgørende kørebog for bilen eller en fraskrivelseserklæring. Derudover kan arbejdstagers stilling i virksomheden, hvor bilen er parkeret og om arbejdstager ejer en privat bil være momenter, som kan være med til at vægte for eller imod skattefrihed henholdsvis skattepligt. Ud fra ovenstående analyse af betydningen af kørebog og fraskrivelseserklæring kan det konkluderes, at CIR nr. 72, kun anser det nødvendigt at der foreligger en fraskrivelseserklæring, men i praksis kan en kørebog anses at have samme betydning. Her skal det nævnes at CIR nr. 72, går forud for afgørelser fra retspraksis, da dette er højere stillet i retskildehierarkiet. Afgørelserne kan anses som et billede på, hvorledes disse situationer skattemæssigt behandles i praksis. 78

79 5. SUNDHEDS- OG SYGDOMSYDELSER Som omtalt i indledningen til indeværende afhandling, kan arbejdsgiver ønske at yde arbejdstager personalegoder for at fremstå mere attraktiv som arbejdsgiver. Personalegoder i form af diverse sundhedsydelser kan dog også ydes af arbejdsgiver på et andet grundlag, end at fremstå som en attraktiv arbejdsgiver. Flere og flere virksomheder vælger at involvere sig mere i arbejdstagernes sundhed, fordi en god og sund livsstil kan være med til at forbedre trivslen på arbejdspladsen, øge arbejdstagerens produktivitet og nedsætte antallet af sygedage 216. Endnu en motivationsfaktor for arbejdsgiver, til at yde en sundhedsydelse 217 som et personalegode, kan være i situationer, hvor det kan bringe arbejdstager hurtigere tilbage på arbejdspladsen efter et sygdomsforløb 218. Området for sundhedsydelser udvider sig hele tiden, og flere og flere typer af sundhedsydelser bliver relevante for arbejdsgiver at yde arbejdstager som personalegoder. Det er for eksempel de seneste år blevet meget populært, at arbejdsgiver yder arbejdstager et personalegode i form af deltagelse i diverse motionsløb. Dette personalegode diskuteres yderligere i afsnit Motionsløb. Ligesom ved de ovenfor nævnte personalegoder under kapitel 3. Multimediebeskatning og 4. Beskatning af fri bil, kan det diskuteres om godet er skattefrit eller om arbejdstageren bliver skattepligtig På sundhedsområdet regulerer LL 30 hvilke goder, som er skattefrie. Da dette område er omfangsrigt, vil få specifikke områder blive behandlet i indeværende afhandling, jf Afgrænsning. Sundhedsydelser kan omfatte alt fra arbejdsgiverbetalt motion til massage, hospitalsbehandling, fysioterapi, zoneterapi, sundhedsforsikring og sundhedsundersøgelser. 216 Personalehåndbogen, s Herefter vil begrebet sundhedsydelse blive brugt om begrebet sundheds- og sygdomsydelser. 218 L 97, 1. Lovforslagets formål og baggrund 79

80 5.1. Hovedregel Goder, som anses for at være sundhedsydelser, skal som udgangspunkt beskattes efter SL Undtagelser Til hovedreglen om, at alle sundhedsydelser er skattepligtige efter SL 4 findes også nogle undtagelser. De nedenfor oplistede undtagelser er ikke gældende for alle områder af ydelser indenfor sundheds og sygdomsområdet. De er derimod en sammenfatning af, i hvilke situationer diverse goder kan anses som værende skattefrie for arbejdstager; - hvis godet kan anses som omfattet af skattefriheden efter LL 30 - hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader 220, eller - hvis godet kan anses som omfattet af en af de i afsnit Undtagelser nævnte undtagelser til beskatning af personalegoder. De relevante i denne sammenhæng er; - personaleplejefritagelsen, se afsnit Personaleplejefritagelsen, - rabat på virksomhedens egne produkter, se afsnit Rabat på virksomhedens egne produkter, og - bagatelgrænsen, se afsnit Bagatelgrænserne Ovenstående undtagelser er oplistet på baggrund af en analyse af praksis på forskellige områder indenfor sundhed og sygdom, jf. nedenfor i indeværende kapitel. De undtagelser, som er relevante i forhold til de enkelte typer af goder, vil blive fremhævet under de respektive afsnit LL 30 Sundhedsydelser anses, som udgangspunkt, som en privat udgift, og hvis arbejdsgiver afholder disse udgifter for arbejdstager, vil denne derfor blive beskattet af værdien 221. Før reglerne om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning blev ændret i 1999, og denne skattefrihed blev udvidet til at omfatte arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter i 2002, var praksis således, at arbejdstager blev beskattet af den faktiske udgift arbejdsgiver havde afholdt, uden at der blev set på, at der ikke nødvendigvis var et sparet privatforbrug for arbejdstager. Som nævnt blev denne praksis ændret først i 1999 og derefter udvidet i 2002, og den nuværende bestemmelse er et resultat af denne ændring. 219 L 97, 2.1. Betaling for sundhedsydelser 220 L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v. 221 L 97, 2.1. Betaling for sundhedsydelser 80

81 LL 30 omhandler hvorledes ydelser arbejdsgiver afholder, i forbindelse med lægefaglig behandling af arbejdstager, skattemæssigt skal behandles. For at et gode kan være omfattet af skattefriheden i LL 30, viser en ordlydsfortolkning af denne, at der er flere betingelser, som skal være opfyldt. Ordlyden af dele af LL 30 er således; Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke( ) Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1 at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling( ) [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] De fremhævede dele i ovenstående citat viser hvilke betingelser, som skal være opfyldt for, at et gode kan anses som skattefrit for arbejdstager. Behandlingen skal være lægefagligt begrundet og der skal foreligge en lægehenvisning til behandling, førend behandlingen bliver skattefri. Derudover skal godet være givet arbejdstager som led i den generelle personalepolitik på arbejdspladsen. Goderne omfattet af bestemmelsen er arbejdsgivers betaling af sundhedsbehandlinger. Begrebet sundhedsbehandlinger dækker over behandlinger som arbejdstager måtte få foretaget i forbindelse med sygdom og ulykke 222. De udgifter som kan være omfattet af denne skattefrihed er alle udgifter, ( ) der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning( ) 223. Ovenstående betyder, at eksempelvis motionsløb og motionsfaciliteter som udgangspunkt ikke kan ases for omfattet af LL 30. Motionsfaciliteter kan dog anses som omfattet, hvis de benyttes som en del af en genoptræning L 97, 3.1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til sundhedsbehandling 223 L 97, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1, Til nr SKM SR 81

82 Behandlingerne, som er omfattet af denne skattefritagelse, kan også være af forebyggende karakter, jf. LL 30, stk. 1, 1. pkt.. I disse tilfælde er det ligeledes en betingelse, at de er lægefagligt begrundede 225. Behandling af psykiske lidelser er også omfattet af skattefriheden, men vil ikke blive behandlet yderligere i indeværende afhandling. Kosmetiske behandlinger, såsom synskorrigerende operationer, således arbejdstager ikke længere skal bruge briller, eller brystkorrektioner, er ikke omfattet af bestemmelsen. Undtaget er dog kosmetiske operationer der bliver foretaget i forbindelse med sygdom, eksempelvis brystkræftoperationer, eller ulykke Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader De udgifter arbejdsgiver måtte have til behandlinger og forebyggelse af arbejdstagers eventuelle arbejdsrelaterede skader, er ikke skattepligtige for arbejdstager 227. Der kan være mange typer af ydelser i denne forbindelse, som kan være skattefrie for arbejdstager. Dette omfatter blandt andre; - udgifter til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og til bedriftssundhedstjeneste, - Udgifter til en fysioterapeuts instruktioner om korrekte arbejdsstillinger, for at forebygge og behandle arbejdsrelaterede skader, tilsvarende gælder for akupunktur og zoneterapi, og - behandling på privathospital, hvis arbejdstager er blevet skadet under udførelsen af sit arbejde Omfattede personer Den personkreds, som er omfattet af henholdsvis skattefriheden efter LL 30, personaleplejefritagelsen og bagatelgrænsen, er den samme personkreds som er opremset i LL 16, stk. 1. Disse er omtalt i afsnit LL 16, stk L 97, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1, Til nr L 97, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1, Til nr L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v. 228 L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v. 82

83 5.4. Motion Det kan for arbejdsgiver være fordelagtigt at støtte arbejdstagere, som ønsker at leve en sund livsstil. En sund livsstil kan betyde at arbejdstagerne har mere energi og dermed er mere effektive på arbejdet. Motionsfaciliteter anses som et generationsfølsomt personalegode. Arbejdstagere fra forskellige generationer har muligvis ikke de samme præferencer for, hvilke personalegoder de kunne have ønske om, at få ydet af arbejdsgiver. Generationerne, der er født mellem 1962 og 1991, kan groft sagt have interesse i at få motionsfaciliteter som personalegode 229. Viden om hvilke personalegoder de forskellige generationer foretrækker, kan arbejdsgiver bruge til at tiltrække og fastholde arbejdstagere i lige netop den generation, som arbejdsgiver ønsker at have i sin virksomhed. En arbejdsgiver, som ønsker at have arbejdstagere, som lever en sund og motionsrig livsstil, skal tiltrække og fastholde arbejdstagere, som groft sagt tilhører generationerne fra 1962 og frem. Området for motion indeholder, ligesom området for sundhedsydelser, mange underområder. Motionsområdet omhandler nemlig alt fra deltagelse i motionsløb til fitnessmedlemskaber samt til andre motionsmedlemskaber. Derfor vil dette område også blive afgrænset, og hermed kun behandle motionsløb og motionsfaciliteter Personaleforeninger Arbejdstager, kan udover støtte til diverse motionsløb og motionsmedlemskaber, få delvis støtte til motionsaktiviteter, hvis arbejdstager er medlem af en personaleforening med motionsrelaterede aktiviteter, som arbejdsgiver yder tilskud til. Spørgsmålet, om arbejdstagers skattepligt i denne situation gennemgås straks nedenfor, jf. evt. også afsnit Personaleforeninger. Det skattemæssige spørgsmål er behandlet i den nyligt afsagte afgørelse SKM SR, hvor der forelå et spørgsmål om, om medlemmerne i en personaleforening på arbejdspladsen ville være skattepligtige af det tilskud arbejdsgiver ydede foreningen. Foreningens aktiviteter omfattede blandt andet løbeaktiviteter, firmaidræt under Københavns Firma Idræts Union (firmafodbold, firmasquash og firmabadminton) og indendørsfodbold. Det blev oplyst at hvert medlem betalte et kontingent på 40 kr. per måned, og at arbejdsgiver gennem de seneste år havde ydet et tilskud, som nogenlunde svarede til det samme beløb per medlem. Skattemini- 229 Personalehåndbogen, s

84 steriet og Skatterådet fandt ikke, at arbejdsgiver havde en væsentlig indflydelse på foreningen, baseret på en vurdering af foreningens vedtægter og størrelsen på tilskuddet i forhold til foreningens samlede udgifter. Medlemmerne i personaleforeningen skulle derfor ikke beskattes af arbejdsgivers tilskud til personaleforeningen Motionsløb For mange virksomheder er motionsløb en mulighed for både at afholde et socialt arrangement for arbejdstagerne, men også en mulighed for at give disse et personalegode ved at afholde omkostningerne for deltagelsen i løbet, og eventuelt også at afholde udgifterne til løbetrøjer med videre. Der har dog på området været diskussion om, hvilke typer af motionsløb, der kan anses for henholdsvis skattefrie og skattepligtige for arbejdstager. Der blev i begyndelsen af indeværende år (2011) offentliggjort et bindende svar fra Skatterådet vedrørende netop denne diskussion. Det bindende svar, SKM SR, behandlede et spørgsmål, hvor en rådgivningsvirksomhed ønskede skatteministeriets stillingstagen til, om arbejdstagers deltagelse i motionsløb på arbejdsgivers regning udløste skattepligt eller ej. Skatteministeriet og rådgivningsvirksomheden havde samme opfattelse vedrørende arbejdstagers forholdsmæssige andel af udgifterne til arrangementet. Uanset om arbejdstagerne var aktive eller tilskuere ved arrangementet var de ikke skattepligtige af deltagelsen i arrangementet. Udgifterne dækkede over omkostninger til deltagergebyr, løbetrøjer, mad og drikke, massør og teltleje. Skatteministeriets indstilling til udgifterne udover deltagergebyret var, at dette måtte anses som en naturlig del af deltagelsen i arrangementet. Løbetrøjen blev anset som firmabeklædning, idet en del af konceptet ved motionsløbet var, at deltagerne kunne reklamere for deres arbejdsplads ved at være iført tøj med arbejdspladsens logo. Mad og drikke ansås for at være en naturlig del af arrangementet. Det blev bemærket, at udgifterne hertil, ifølge spørgerens oplysninger, ikke oversteg hvad der betragtes som normalt i forbindelse med begivenheder såsom julefrokoster og skovture. Det faktum, at deltagerne ville blive stillet en massør til rådighed, måtte efter skatteministeriets opfattelse anses som værende en ( )samlet del af den skovtur som deltagelse i bl.a. DHL-stafetten må anses at være( ) 230. Hvis der blev stillet en massør til rådighed i forbindelse med deltagelse i arrangementet, ville man ikke kunne bruge argumentationen, at det vil 230 SKM SR 84

85 have en forebyggende effekt mod skader for arbejdstagerne, da deltagelsen i løbet ikke er en del af arbejdstagerens arbejde. Derfor blev udgiften til massøren ikke anset for at være omfattet af LL 30. Derudover lå der endvidere ikke en lægehenvisning til behandlingen af arbejdstagerne til grund for behandlingen, som ellers er en betingelse, jf. LL 30, stk. 4. Skatteministeriet anså desuden massøren for en del af firmaarrangementet, fordi den økonomiske udgift til massøren var en rimelig udgift i forhold til udgifterne til det samlede arrangement. Dette blev underbygget med, at det kunne være svært at henføre udgiften til den enkelte arbejdstager. Vedrørende teltlejen ansås dette også som en rimelig udgift i forhold til arrangementet som en helhed. Skatteministeriet anså arrangementet som et skovtursarrangement, hvilket i praksis anses som en del af almindelig personalepleje og hermed også skattefrit for deltagerne efter personaleplejefritagelsesreglerne 231. De tre betingelser, som skal være opfyldte for at undtagelsen kan benyttes, er, som nævnt i afsnit Personaleplejefritagelsen, at godet skal være uden økonomisk værdi, til rådighed på arbejdspladsen og givet som led i almindelig personalepleje til alle virksomhedens arbejdstagere. Problematikken i denne situation var, at arrangementet ikke forgik på arbejdspladsen. Der er dog en praksis på dette område som gør, at virksomheder kan afholde firmajulefrokoster og skovture udenfor arbejdspladsen, hvis disse er af en rimelig varighed og omfang. Er dette tilfældet, vil deltagelse i et sådan arrangement være skattefri for arbejdstager 232. Det afgørende var derfor, at der var tale om et firmaarrangement og ikke blot arbejdstageres deltagelse i et løb løsrevet fra virksomheden. Hvis der havde været tale om selvstændig deltagelse i et løb, som blev betalt af arbejdsgiver, ville det være skattepligtigt for arbejdstageren at deltage i løbet, og dette ville ikke kunne falde under bagatelgrænsen, jf. LL 16, stk. 3. I det bindende svar blev der også lagt vægt på, at arrangementet henvendte sig til en bred kreds af arbejdstagere. Det var ikke en forudsætning, at alle arbejdstagere deltog i løbet, men det blev fremhævet at løbet skulle være af en karakter, hvor alle arbejdstagere skulle kunne deltage. Løbets karakter havde altså også betydning for skattepligten. 231 SKM SR 232 SKM SR 85

86 Det bindende svar angiver dermed, at hvis arbejdsgiver betaler for arbejdstagerens deltagelse i et maratonløb vil dette være skattepligtigt for arbejdstageren, idet det ikke kan forudsættes at alle arbejdstagere kan deltage i et sådant løb. Dette gode vil ikke kunne falde under bagatelgrænsen. Det bindende svar SKM SR er i tråd med ovennævnte afgørelse. I dette bindende svar ønskede spørger svar på, om deltagelse i det såkaldte Eventyrløb kunne anses som skattefrit for deltagerne. Eventyrløbet er ligesom DHL-stafetten et løb alle kan deltage i. I det bindende svar ønskede spørger at opbygge et firmaarrangement noget lignende det ovenstående i SKM SR. Spørger ville i denne situation udstyre deltagerne med løbetrøje med firmalogo og drikkedunk. SKM SR adskilte sig fra SKM SR, idet deltagelsen i motionsløbet også blev tilbudt betalt af virksomheden for arbejdstagerens ægtefælle/samlever og børn. Endvidere adskilte denne situation sig fra den forrige ved. at virksomheden ville afholde alle omkostninger til arrangementet, dog med en egenbetaling fra arbejdstager og familie på 100 kr. per voksen deltager og 50 kr. per deltagende barn. Der kunne i dette tilfælde, hvilket også var gældende i situationen i SKM SR, ikke være tale om at godet faldt udenfor skattepligten efter LL 16, alene af den grund, at arrangementet ikke blev afholdt på selve arbejdspladsen. Af samme grund som ovenfor nævnt, kan det dog godt anses som skattefrit for arbejdstager at deltage i motionsløb uden for arbejdspladsens beliggenhed, på grund af praksis vedrørende firmaarrangementer udenfor arbejdspladsen. Skatterådet tilsluttede sig Skatteministeriets indstilling, som var at udgiften til arrangementet var rimelig og ikke oversteg, hvad der anses som værende normalt til disse typer af arrangementer. Derudover var Skatterådet også af den indstilling, at der var tale om en længde på løbet, som ansås som mulig for en bred kreds af arbejdstagere at deltage i. I forhold til de deltagende ægtefæller/samlevere og børn var Skatterådets betragtning, at det ikke påvirkede opfattelsen af arrangementet som et firmaskovturs-lignende arrangement, at disse også deltog på samme vilkår som arbejdstagerne. Ingen af deltagerne, hverken arbejdstagere eller deres ægtefæller/samlevere eller børn, ville blive skattepligtige af deltagelsen i arrangementet. 86

87 Det kan konkluderes, ud fra SKM SR og SKM SR, at skattepligten, henholdsvis skattefriheden af arbejdsgivers betaling af deltagelse i motionsløb afhænger af, om løbet også har et skovturslignende islæt over sig eller ej. Det skal være muligt for en bred kreds af virksomhedens arbejdstagere at deltage i løbet. Er løbet egnet til et skovtursarrangement er det skattefrit for arbejdstager at modtage godet. Er løbet ikke egnet, såsom for eksempel et maraton løb eller et ekstremløb, hvor det må antages, at kun få af virksomhedens arbejdstagere har mulighed for at deltage i løbet, er arbejdsgivers betaling af startgebyr osv. skattepligtigt for arbejdstageren Motionsfaciliteter Mange arbejdsgivere ønsker at give deres arbejdstagere mulighed for, at få adgang til motionsfaciliteter såsom motionsrum/fitness enten til lavere omkostninger eller helt gratis for arbejdstageren. Dette kan være for at give arbejdstagerne et gode, men en skjult dagsorden kan også være at opfordre arbejdstager til at leve en sund livsstil, som kan være med til at mindske antallet af arbejdstagers sygedage. Afgørelsen af om der er tale om et skattefrit eller skattepligtigt gode for arbejdstager er betinget af, om godet kan anses som omfattet af skattefritagelsen i LL 30, personaleplejefritagelsen, bagatelgrænsen eller undtagelsen hvor arbejdstager får rabat på virksomhedens produkter. Praksis lægger op til, at hvis motionsfaciliteterne er stillet arbejdstager til rådighed på arbejdspladsen er dette skattefrit for arbejdstager, hvorimod det vil være skattepligtigt, hvis motionsfaciliteterne stilles til rådighed uden for arbejdspladsen. Denne problemstilling vil blive analyseret i de nedenstående afsnit Motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen Stiller arbejdsgiver motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, anses det som led i almindelig personalepleje og omfattet af personaleplejefritagelsen, hvis tilbuddet omfatter alle arbejdstagere på arbejdspladsen. Udover motionsrum/fitnesslokale kan der være tale om for eksempel tennisbaner eller bordtennis. Det er hermed skattefrit for arbejdstager, hvis motionsfaciliteterne er til rådighed på selve arbejdspladsen 233. Hvad der menes med motionsfaciliteter stillet arbejdstager til rådighed på 233 Tilsvarende SKM SR 87

88 arbejdspladsen vil blive uddybet ydereligere i afsnit På kontra udenfor arbejdspladsen Motionsfaciliteter udenfor arbejdspladsen Betaler eller refunderer arbejdsgiver arbejdstagers private fitnesskort eller kontingenter anses dette som betaling af arbejdsgivers private udgifter, og arbejdstager vil af den grund være skattepligtig af denne værdi. SKAT og Skatterådets holdning til dette kommer til udtryk i SKM SR. I dette bindende svar forelå spørgsmålet om, om arbejdstagerne i koncernen X, som ejede fitnesscentrene Y, ville blive skattepligtige af at kunne købe et medlemskab af Y til en pris som var en tredjedel af prisen for et almindeligt medlemskab. Ydermere ønskede spørger svar på om godet kunne være omfattet af LL 16, stk. 3. Prisen for medlemskabet, for arbejdstagerne i koncernen X, ville ifølge det bindende svar være kr. årligt, hvorimod et almindeligt medlemskab kostede kr. årligt. Dermed ville arbejdstagerne i koncernen X opnå en besparelse på kr. Spørger argumenterede for, at godet ville kunne falde under personaleplejefritagelsen. SKAT og skatterådet mente ikke, at godet var stillet til rådighed på arbejdspladsen. Først og fremmest er det ikke noget krav i cirkulæret CIR nr. 72, at arbejdsgiver ejer godet eller har købt godet til den ansatte. Det faktum, at koncernen X ejede fitnesscentrene Y, havde ingen indflydelse på situationen. Ved en vurdering af, om godet kunne anses som værende uden økonomisk værdi for arbejdstager, fastslog SKAT og Skatterådet, at en årlig besparelse på kr. ikke kunne anses som uden økonomisk værdi for arbejdstagerne. På grundlag af ovenstående, kunne betingelserne for skattefrihed på baggrund af personaleplejefritagelsen ikke anses som opfyldt. Der er dog en mulighed for, at arbejdstagerne i X kunne have fået medlemskabet til en lavere pris end markedsprisen på kr. årligt. Denne mulighed forelå, hvis fitnesscentrene Y i forvejen ydede rabat til andre kundegrupper, eksempelvis til medlemmer af personaleforeninger udenfor koncernen. Hvis dette var tilfældet, kunne arbejdstagerne i X anse denne lavere 88

89 pris, som andre kundegrupper kunne købe medlemskabet til, som markedsprisen, og hermed ikke blive beskattet af den rabat de måtte opnå. Spørger var herudover af den opfattelse, at alle koncernens ansatte også kunne være omfattet af skattefriheden efter LL 16, stk. 3, herunder reglerne om skattefrihed af rabat på virksomhedens egne produkter. SKAT og Skatterådet var ikke af samme opfattelse, da SKAT og Skatterådet ikke mente at det var arbejdsgiver der udbød de pågældende motionsfaciliteter. Ovenstående var dog ikke gældende for arbejdstagerne i Y, som godt kunne modtage et sådant gode uden at være skattepligtige heraf. Disse kunne være omfattet af skattefriheden af rabat opnået på virksomhedens produkter, da deres arbejdsgiver udbød de pågældende motionsfaciliteter. Den givne/opnåede rabat på medlemskabet måtte dog ikke overstige den avance som virksomheden kunne opnå ved salg af produktet/medlemskabet til en almindelig kunde. Hvis medlemskabet havde oversteget den avance, som virksomheden kunne opnå hos en almindelig kunde, ville arbejdstagerne være blevet skattepligtige af godet. For arbejdstagerne i Y, der som led i deres arbejde, som eksempelvis instruktører, benyttede faciliteterne, ville bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår finde anvendelse. Der er dog situationer, hvor arbejdsgivers betaling af arbejdstagers motion på motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen kan anses som skattefrie for arbejdstager. Denne mulighed tog SKAT og Skatterådet stilling til i I SKM SR forelå spørgsmålet om, om arbejdstagerne i virksomheden X ville være skattepligtige af en sundhedsordning. Det var en konkret hensigt, at arbejdsgiver ønskede at etablere en ordning hvor arbejdstagerne blev tilbudt forskellig slags træning og motion på et motionscenter. Spørger ønskede svar på, om arbejdstagerne ville blive skattepligtige af en sådan ordning, hvis der var tale om en lægefaglig begrundet behandling. SKAT og Skatterådet konkluderede, at arbejdstagerne ikke ville være skattepligtige af en sådan ordning, hvis betingelserne i LL 30 kunne anses som opfyldt. For gennemgang af disse betingelser, se afsnit LL 30. Et eksempel hvor betingelserne i LL 30 kan anses som opfyldt, kan være hvor motionsfaciliteter benyttes som en del af genoptræning efter en skattefri behandling. 89

90 På kontra udenfor arbejdspladsen Ud fra ovenstående diskussion kan det konkluderes, at det er meget afgørende om motionsfaciliteterne er stillet til rådighed på arbejdspladsen eller ej. Begrebet på arbejdspladsen er dog en smule utydeligt. I SKM LSR blev begrebet defineret af Landskatteretten. I denne sag var der tale om en virksomhed, som ønskede at give deres arbejdstagere mulighed for ( ) at indtræde i en sundhedsordning udbudt af udlejer af de lokaler, hvor virksomheden har til huse( ) 234. Disse lokaler skulle danne rammen om et Sundhedens Hus, hvor arbejdstagerne ville få adgang til blandt andet idrætscenter, svømmehal, massagelokaler med videre. Disse faciliteter ville være til rådighed i nabobygningen til arbejdspladsen, og det var tiltænkt, at den enkelte arbejdstager skulle betale 300 kr. om måneden for medlemskabet. Det afgørende i denne situation var, at faciliteterne ikke fandtes på selve arbejdspladsen men i en nabobygning. Hermed kan det konkluderes at grænsen, for hvornår arbejdsgiver kan give arbejdstager et skattefrit personalegode i form af adgang til/rådighed over motionsfaciliteter, er forstået ved, at faciliteterne skal være i samme bygning som selve arbejdspladsen Massage, fysioterapi og diverse alternative behandlingsformer Behandling hos kiropraktor skal ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstagers skattepligtige indkomst, jf. LL 30, stk.1, 1. pkt., hvis der lægger en lægehenvisning til grund for behandlingen, jf. LL 30, stk. 4. ( )skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at medarbejderen har behov for behandlingen ( ) 235 [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Denne bestemmelse tager ikke stilling til, om dette også er gældende for goder som massage, fysioterapi og zoneterapi med videre. De gældende regler vedrørende disse goder skal findes i praksis og forskellige bindende svar. 234 SKM LSR 235 LL 16, stk. 4 90

91 I SKM SR forelå spørgsmålet om, om en virksomheds arbejdstagere ville være skattepligtige af en sundhedsordning. Arbejdsgiver havde et ønske om at etablere en sundhedsordning for alle arbejdstagere, som arbejdede indenfor administration og som ejendomsfunktionærer og rengøringspersonale. Grundlaget for at arbejdsgiver ønskede at etablere denne sundhedsordning var, at arbejdsrelaterede skader hos arbejdstager fremadrettet ville blive behandlet og reduceret. Dette bindende svar tog også stilling til andre typer af personalegoder end de som behandles i indeværende afsnit. SKATs indstilling til spørgsmålet var som udgangspunkt, at arbejdstager blev skattepligtig af dette gode, da SKAT mente, at der var tale om en privat udgift, jf. SL 4 og LL 16. Dette udgangspunkt ansås dog ikke som gældende i denne situation, da betingelserne for en undtagelse til dette udgangspunkt var opfyldt. Denne undtagelse fra beskatning var betinget af, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, som efter SLs praksis kunne være skattefri for arbejdstager, som omtalt i afsnit Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader 236. For at denne praksis kan benyttes, skal der være en konkret arbejdsmæssig begrundelse, hvor der skal foretages en vurdering af, hvilke arbejdsskader arbejdstager kan få, og de arbejdsforhold arbejdstagerne arbejder under. Denne praksis omfatter behandlinger foretaget hos massør 237, zoneterapeut 238, fysioterapeut 239, akupunktør 240 og, som ovenfor nævnt, kiropraktor, jf. LL 30, stk. 1, 1. pkt. Den ovenstående diskussion af SLs praksis, hvor en konkret arbejdsmæssig begrundelse for behandlingen kræves for at arbejdstager ikke er skattepligtig af behandlingen, er også samme praksis, som ligger til grund for SKAT og Skatterådets holdning til fodterapi og fodplejebehandling. Efter SKATs holdning, kan sådan behandling ligestilles med massage, akupunkturbehandling og zoneterapi, når den arbejdsmæssige begrundelse kan lægges til grund for behandlingen. Dette kan konkluderes ud fra SKM SR, hvor Skatterådet forholder sig til disse behandlingsformer. Skatterådet har ydermere taget stilling til en anden behandlingsform, kinesiologi. Kinesiologi er en behandlingsform, der arbejder ud fra den overbevisning, at ( )svækkelse af et organ er 236 Tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM SR 237 SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR 238 L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v., tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM LR 239 L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v., tilsvarende SKM SR 240 L 97, 2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v., tilsvarende SKM SR 91

92 ledsaget af svækkelse af en muskel Det er en behandlingsmetode, som kombinerer østerlandsk teori om menneskers energisystem med den vestlige fysiologi, bevægelseslære og anatomi. Dette gøres ved at teste musklernes styrke, for derigennem at konstatere om personen har fysiske eller psykiske ubalancer 242. Denne behandlingsform diskuteres i SKM SR, hvor spørger ønsker svar på, om behandling med denne behandlingsform, ligesom de ovenfor omtalte behandlings-former, kan anses som skattefri for arbejdstager. I dette tilfælde oplyser spørger, ligesom i de andre tilfælde, at behandlingen skal forebygge og behandle arbejdsrelaterede skader. Skatteministeriet er af den holdning, at de ikke kan give et klart svar på spørgsmålet, da det ikke i forespørgslen fra spørger er blevet oplyst hvorledes arbejdstagernes arbejdsforhold er og hvilke arbejdsskader kinesiologi kan behandle. Skatterådet tiltræder dog ikke Skatteministeriets indstilling til besvarelse af spørgsmålet, og besvarer spørgsmålet afkræftende. Dette begrundes med, at det ikke er dokumenteret, at kinesiologi ( ) kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader, jf. statsskattelovens praksis( ) 243. Altså mener Skatterådet, at arbejdstager skal beskattes, hvis de får stillet en sundhedsydelse bestående af kinesiologisk behandling til rådighed, jf. SL 4 og LL 16, stk. 1 og 3. Grænsen mellem skattepligtige og skattefrie ydelser på dette område opstår ved en konkret vurdering af, hvilke arbejdsskader arbejdstager kan få ved arbejdet, og hvilke arbejdsforhold der arbejdes under. Kan en given behandlingsform behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader, kan udgifter hertil også være skattefrie for arbejdstager Sundhedsundersøgelse Arbejdsgiver kan af forskellige grunde ønske at give arbejdstager mulighed for at få udført en sundhedsundersøgelse. Dette kan blandt andet være som en del af en sundhedsordning for arbejdstager, eller som en del af en sundhedsforsikring arbejdsgiver yder arbejdstager. Når det skal vurderes, om en sundhedsundersøgelse, er skattefri eller skattepligtig for arbejdstager, er der flere elementer i skattelovgivningen, som kan tale for og imod SKM SR 92

93 Som nævnt under afsnit LL 30 indeholder LL 30 mulighed for, at arbejdstager skattefrit kan modtage arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, hvis der lægger en lægehenvisning til grund for behandlingen. Vurderingen af om en sundhedsundersøgelse kan anses som omfattet af skattefriheden i LL 30 lægger i, om man kan anse en sundhedsundersøgelse som ligestillet med en lægefagligt begrundet behandling. SKAT, Skatterådet og Skatteministeriet har i flere bindende svar taget stilling til om dette er tilfældet 244. I disse bindende svar er der tale om sundhedsundersøgelser, som blandt andet består af; Spørgeskema for at klarlægge eventuelle helbredsrisici, Interview med baggrund i spørgeskemaet, Vurdering af syns- og høresans, Vurdering af bevægeapparatet, Vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, Blodtryk, BodyMassIndex (BMI), Urinprøve for: niveauet af sukker og ketonstoffer, Blodprøve for: blodprocent, kolesterol og sukker, Konklusion og råd. Ved behov for egentlig behandling henvises til egen læge. 245 Hverken SKAT, Skatterådet eller Skatteministeriet vurderede, at sundhedsundersøgelser kan sidestilles med lægefagligt begrundet behandling, som blandt andet er betinget af, at der foreligger en lægehenvisning til behandlingen, jf. LL 30, stk. 1, jf. LL 30, stk. 4. Da der ikke foreligger en lægehenvisning til behandling, kan der altså ikke være mulighed for, at sundhedsundersøgelser falder under skattefriheden efter LL 30. Ud over muligheden for skattefrihed efter LL 30, er der også mulighed for skattefrihed af sundhedsundersøgelsen for arbejdstager på andre måder. En af disse muligheder kan være at benytte sig af bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) årligt, som er omtalt i afsnit Bagatelgrænserne, jf. LL 16, stk. 3. Denne mulighed kan dog, ligesom den forrige, hurtigt afvises, da bagatelgrænsen benyttes i tilfælde hvor arbejdsgiver har ydet arbejdstager et gode af hensyn til arbejdstagers arbejde. En sundhedsundersøgelse kan ikke anses som omfattet af 244 SKM SR og SKM SR 245 SKM SR 93

94 bagatelgrænse-reglerne, da en sundhedsundersøgelse ikke falder ind under bestemmelsen som et gode ydet af hensyn til arbejdstagers arbejde. Det efterlader kun én mulighed tilbage for, at sundhedsundersøgelser kan anses som skattefrie efter personaleplejefritagelsen. Som omtalt i afsnit LL 16 præciserer LL 16 hvorledes goder af væsentlig økonomisk værdi, som arbejdsgiver yder arbejdstager, skattemæssigt skal behandles hos arbejdstager. Falder et gode ind under LL 16, stk. 1, skal det indregnes i arbejdstagers indkomst, og er dermed skattepligtigt. Hvis personaleplejefritagelsen derimod kan anses for opfyldt, er sundhedsundersøgelsen skattefri for arbejdstager. For at personaleplejefritagelsen kan anses som opfyldt, er der som tidligere tre betingelser som skal opfyldes; 1. Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi; der er ikke fastsat en bestemt beløbsgrænse og det afhænger af hvilket gode der er tale om, 2. det må kun være til rådighed på arbejdspladsen.( ), 3. det skal være givet som led i almindelig personalepleje, således at alle medarbejdere er omfattet. Derudover skal det være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte arbejdstager Altså må skattepligten, henholdsvis skattefriheden bero på en vurdering af om personaleplejefritagelsen kan anses for opfyldt. Første betingelse kræver at godet er uden økonomisk værdi. I SKM SR tages der ikke stilling til dette, hvorfor det må antages, at den, i dette bindende svar omtalte undersøgelse, er uden økonomisk værdi. Derimod tages der stilling til godet og dets værdi i SKM SR. I dette bindende svar blev det oplyst, at en undersøgelse ville koste cirka kr. per arbejdstager, hvilket blev anset som værende uden økonomisk værdi, da skatteministeriet henviste til en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, som tidligere havde godkendt et gode af den størrelsesorden som uden økonomisk værdi for arbejdstager 247. Den anden betingelse, som kræver, at godet kun må være til rådighed på arbejdspladsen, må anses for at være opfyldt, da der må være tale om et gode til rådighed på arbejdspladsen, hvis sundhedsundersøgelsen er foretaget i arbejdsgivers regi. 246 Afsnit Personaleplejefritagelsen 247 TfS LR 94

95 Den tredje betingelse om, at godet skal anses som ydet som led i almindelig personalepleje ydet til alle virksomhedens arbejdstagere, har den indflydelse på den skattemæssige behandling af sundhedsundersøgelser, at undersøgelserne ikke må anses som egentlige helbredsundersøgelser, som rækker ud over ( )forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen( ) 248. Derimod anses en sundhedsundersøgelse som skattefri, hvis følgende betingelser er opfyldt; sundhedsundersøgelsen skal være: - foretaget på arbejdsgivers foranledning, - i arbejdsgivers regi, - have karakter af at være overordnet og generel, og - ikke række ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Dette fastslår både bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet og bindende svar fra Skatterådet 249. Vedrørende den først nævnte betingelse, at sundhedsundersøgelsen skal være foretaget på arbejdsgivers foranledning, skal det kort nævnes at dette ikke må gå imod regelsættet i Helbredsloven som har til formål ( )at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om oplysningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser eller andre kilder.( ) 250. Dette vil ikke ydereligere blive behandlet i indeværende afhandling. Hvor grænsen, mellem hvad der anses for en egentlig helbredsundersøgelse, og hvad der anses som en skattefri sundhedsundersøgelse, går, er behandlet i flere bindende svar fra Skatterådet og bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet: Ligningsrådet har i 2004 afgjort, at en skattefri sundhedsundersøgelse kan indeholde: - måling af blodtryk, blodsukker, kolesterol, vægt og højde, og - besvarelse af spørgeskema for, at klarlægge eventuelle helbredsrisici 251. I 2005 afgjorde Ligningsrådet igen en sag om en sundhedsundersøgelse, som dog ansås som skattepligtig for arbejdstager 252. Denne sundhedsundersøgelse omfattede flere af de elementer, 248 SKM SR 249 SKM LR, SKM LR, SKM SR og SKM SR 250 Helbredslovens SKM LR, tilsvarende SKM SR 95

96 som blev anset som del af en skattefri sundhedsundersøgelse i Ud over disse elementer bestod sundhedsundersøgelsen af røntgen af hjerte og lunger, måling af lungefunktion og elektrokardiografi(ekg). Sammenholdes disse to bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet kan det konstateres, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri sundhedsundersøgelse er at finde, når undersøgelsen bliver for omfattende og dybdegående. Hvis ikke sundhedsundersøgelsen tilbydes alle arbejdstagere på arbejdspladsen, kan personaleplejefritagelsen ikke anses som opfyldt. Dette bekræftes af afgørelsen i det bindende svar SKM SR, hvor skattefriheden af en sundhedsundersøgelse blev afvist, da det kun var arbejdstagers hensigt at tilbyde sundhedsundersøgelsen til arbejdstagere på arbejdspladsen som var 55 år og derover. Dette er også resultatet af et bindende svar fra Skatterådet, som er afgivet i indeværende kalenderår, I dette bindende svar ønskedes der svar på, om forskellige sundhedsundersøgelser havde nogle skattemæssige konsekvenser for arbejdstagerne. Der var opstillet seks forskellige pakker af sundhedsundersøgelser, hvoraf én af disse kunne fås som den er eller med tre forskellige tillæg. Skatteministeriet og Skatterådet er af den holdning, at den grundlæggende første pakke, som omfatter: - Spørgeskema (omhandlende rygning, kost, stress, alkohol og motion) - Livsstilssamtale - Måling af blodtryk, kolesterol og blodsukker - Body composition analyse - Risikofaktorskema - Resultatskema Med tillæg af blodprøve (hæmatologi) eller urinprøve eller med tillæg af begge disse elementer kan anses som skattefri for arbejdstagerne. Grunden til dette må være, at disse elementer må anses at opfylde kravene for, at der er tale om et gode, ydet som led i almindelig personalepleje, og at der ikke er tale om en egentlig 252 SKM LR 253 SKM LR 254 SKM SR 96

97 helbredsundersøgelse. Altså må disse elementer anses som værende af overordnet og generel karakter. De resterende pakker kan dog ikke opfattes som ydet som led i almindelig personalepleje, men anses derimod som egentlige helbredsundersøgelser. Dermed opfyldes personaleplejefritagelsen ikke, og arbejdstager bliver hermed beskattet, jf. LL 16, stk. 1. Indholdet af disse pakker er: - Basale blodprøver (bestående af måling af blodprocent, kolesterol og blodsukker) - Objektiv undersøgelse (bestående af generel undersøgelse af kroppen, herunder øje- og øreundersøgelse) - Konditest - Urinprøve (bestående af undersøgelse af tilstedeværelse af sukker og kernestoffer) - Kropsholdning - Blodprøver (bestående af biokemi og undersøgelse for PSA (prostata specifikt antigen)) - Sundhedsrapport - Synstest - Høreprøve - Neurologisk undersøgelse - Afføringsprøve - EKG både i hvile og i arbejdssituation Det skal dog nævnes, at grundlaget for at afvise skattefriheden af pakkerne kan ligge i sammensætningen af den givne pakke. Dette vil sige, at hvis blot et af elementerne i den afviste pakke, på baggrund af de opstillede kriterier, ikke kan anses som skattefrit, afvises skattefriheden af hele pakken. Det vil altså sige, at ikke alle elementer på ovenstående liste anses som værende skattepligtig for arbejdstager. De elementer, som er udslagsgivende på listen er lungefunktionsundersøgelsen, EKG elektrokardiografi, måling af PSA (prostata specifikt antigen) og neurologisk undersøgelse. De yderligere nævnte i omtalte liste, kan altså godt indgå i en skattefri sundhedsundersøgelse, hvis der foretages en modsætningsvis tolkning. 97

98 5.7. Hospitalsbehandling og syge- og ulykkesforsikring Hospitalsbehandling kan være et personalegode som både arbejdsgiver og arbejdstager kan have fordele af, at arbejdsgiver yder arbejdstager. I begge tilfælde er det den kortere ventetid, som kan nedbringes, hvis arbejdstager får foretaget behandlingen på arbejdsgivers regning på et privathospital, som kan være til begges fordel. For arbejdsgiver kan det betyde, at behandlingen kan planlægges, således at det passer ind i virksomhedens kalender. Men det kan også betyde, at arbejdstager hurtigere kan være tilbage på arbejde igen. For arbejdstager betyder det, at vedkommende kan undgå en lang ventetid på behandlingen på et offentligt hospital. Det kan for arbejdsgiver være en fordel at yde arbejdstager syge- og ulykkesforsikring, som dækker udgifter til sygehusophold, lægehjælp og så videre, således at arbejdsgiver opnår fordelen ved, at arbejdstager hurtigt kan vende tilbage på arbejdspladsen igen Hospitalsbehandling Udgifter til hospitalsbehandling er normalt afholdt af det offentlige. På grund af den ovenfor nævnte lange ventetid på behandlinger på offentlige hospitaler, kan der være opstået et større behov for privathospitaler, hvor arbejdstagere selv betaler for deres behandling eller betales af en forsikring med videre. På baggrund af dette, er det interessant at undersøge, hvorledes arbejdstagerens skattemæssige stilling er i forbindelse med behandling på privathospitaler, hvor arbejdsgiver afholder omkostningerne hertil. Der vil ikke være tale om en behandling, som kan anses som ydet som led i almindelig personalepleje. Dette dilemma er behandlet i en Højesterets dom, den såkaldte hoftedom, TfS 1998, 98 H. I dommen blev der taget stilling til, om en hofteoperation, udført på et privathospital og betalt af arbejdsgiver, var et skattepligtigt gode for arbejdstageren at modtage. Denne dom er diskuteret i afsnit Godet er ikke omfattet af SL 4. For gennemgang af sagens indhold henvises til dette afsnit. Udfaldet af sagen blev, at arbejdstageren var skattepligtig af operationen på privathospitalet, da denne var blevet ydet ( )et formuegode af økonomisk værdi( ) 255 som er skattepligtigt efter SL TfS 1998, 98 H 98

99 Et bindende svar, SKM SR, behandler samme problemstilling. Her var SKAT og Skatterådet af den opfattelse at, hvis arbejdstageren fik foretaget en lægeligt ordineret og begrundet bortoperation af overskydende hud, som gjorde, at arbejdstageren ikke kunne udføre sit arbejde, ville denne blive skattepligtig af godet. Det blev oplyst, at udgifterne til en sådan operation anslået ville beløbe sig til kr. SKAT oplyste, at havde betalingen af operationen været led i virksomhedens generelle personalepolitik, kunne operationen have været omfattet af skattefritagelsen efter LL 30. Derudover fremhævede SKAT endvidere, at operationen ikke skyldtes en arbejdsrelateret skade, hvorfor arbejdstageren ikke ville kunne opnå skattefrihed efter den praksis, som er omtalt i afsnit Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at arbejdsgivers betaling af arbejdstagers operation på et privathospital kun kan være skattefri for arbejdstager, hvis enten betingelserne for skattefritagelsen i LL 30 er opfyldte eller der er tale om behandling af en arbejdsrelateret skade Forsikringer Syge- og ulykkesforsikringer For arbejdsgiver kan det som tidligere nævnt være en fordel at yde arbejdstager et personalegode i form af syge- og ulykkesforsikring, som dækker de udgifter, som afholdes ved sygehusophold og så videre. LL 30, stk. 1, 5. pkt. fastslår, at i de situationer, hvor arbejdsgiver tegner en forsikring af arbejdstager, som dækker udgifter som afholdes i forbindelse med arbejdstagers ( ) behandling eller rygeafvænning( ) 256, er arbejdsgivers betaling af forsikringspræmien ikke skattepligtig for arbejdstager. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vedrørende LL 30, er arbejdstager dog skattepligtig, hvis forsikringen dækker udgifter afholdt i forbindelse med arbejdstagers ophold og behandling på privathospitaler eller klinikker ved indtruffen skade eller sygdom 257. Som det er omtalt i afsnit Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader er udgifter til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring skattefri for arbejdstager. I bemærkningerne 256 LL 30, stk. 1, 5. pkt. 257 L 97, 2.2. Forsikringsordninger og abonnementsordninger 99

100 til lovforslaget vedrørende LL 30, er det oplyst, at arbejdsgivers betaling for behandling af en skade påført under arbejde ikke er skattepligtig for arbejdstager. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den forsikring, som dækker udgifter afholdt i forbindelse med arbejdstagers ophold og behandling på privathospitaler eller klinikker ved behandling af skader og sygdom indtruffen i arbejdstagers fritid, må være skattepligtig for arbejdstager Ulykkesforsikringer Arbejdsgiver kan også yde arbejdstager andre typer af forsikringer som personalegode. Ulykkesforsikringer er en af disse. Ved denne type forsikring er det afgørende, om den kun dækker ulykker, som sker i arbejdstiden, eller om den dækker både ulykker i arbejdstiden og i fritiden. Praksis på dette område er af ældre dato, men der er også for nyligt taget stilling til området i et bindende svar fra Skatterådet i Dette bekræfter, at praksis stadig er den samme som da Skatteministeriets departement udtalte sig om den skattemæssige behandling af denne type forsikringer i Skatteministeriets departement udtalte sig i TfS DEP om, hvorledes den skattemæssige behandling hos arbejdstager foretages, i situationer hvor arbejdsgiver betaler præmien for en ulykkesforsikring for arbejdstager. Herefter skal ( )syge- og ulykkesforsikringer, som ejes af arbejdsgiveren, og hvor arbejdstageren er den forsikrede, ( ) behandles efter statsskattelovens regler Det vil derfor betyde, at udgangspunktet er, at en sådan forsikring vil blive anset som et skattepligtigt personalegode. Der er dog to undtagelser til dette udgangspunkt: 1. Hvis forsikringen udelukkende dækker ulykker, som sker indenfor arbejdstiden, så tillægges præmiebetalingen ingen skattemæssig konsekvens for arbejdstager. Dette er også gældende i situationer, hvor der er tale om rejseforsikringer, der kun dækker på rejser i arbejdsgiverens tjeneste. 2. I situationer, hvor forsikringen både dækker ulykker indenfor arbejdstiden og i fritiden er præmiebetalingen af arbejdstager ikke indkomstskattepligtig, hvis dækningen ikke overstiger kr TfS DEP 100

101 SKM SR omhandlede et dilemma, hvor problemet bestod i, om forsikringen dækkede i arbejdstiden eller i arbejdstagerens fritid. Spørger ønskede svar på, om arbejdstagerne i Region A ville blive skattepligtige af arbejdsgivers betaling af forsikringspræmien, hvis Region A tegnede en ulykkesforsikring, som dækkede tjenstlig kørsel mellem arbejdstagerens bopæl, og et midlertidigt arbejdssted. Region A ønskede at etablere en sådan forsikring for at effektivisere regionens arbejde, således at transport direkte til og fra møder, mindskede unødig befordring i arbejdstiden. SKAT og Skatterådet var af den overbevisning, at en forsikring, som udelukkende dækkede arbejdstagernes rejse til og fra møder, kunne sidestilles med de ovenfor nævnte rejseforsikringer og hermed være skattefri for arbejdstager. Dette var dog betinget af, at der forelå en police fra forsikringsselskabet, som bekræftede dette. Hvis dækningen af den forsikring som blev tegnet derimod svarede til dækningen i en fritidsulykkesforsikring, ville arbejdstager være skattepligtig af godet Tandforsikringer Ud over forsikringer, som dækker diverse behandlinger i forbindelse med sygehusophold og så videre, kan arbejdsgiver også ønske at yde en tandforsikring som et personalegode til arbejdstageren. Denne type forsikringer er blevet behandlet i SKM SR. Her ønskede spørger svar på om en given tandforsikring, ligesom sundhedsforsikringer, ville være skattefri for arbejdstager, hvis arbejdsgiver ydede arbejdstager dette personalegode. Denne forsikring omfattede behandlinger, som behandlede skader som var opstået ved almindelig slid og ælde, og som havde en tandlægefaglig begrundelse. Kosmetiske behandlinger var ikke omfattet af den omtalte forsikring. SKATs indstilling til den forelagte tandforsikring var, at den af flere grunde ikke kunne være skattefri for arbejdstager. Den ene grund var, at de behandlinger, som var omfattet af denne tandforsikring, ikke var arbejdsrelaterede og hermed skulle beskattes efter SL 4. Derudover var der ikke tale om behandlinger, som var lægefagligt begrundede. Der kunne være tale om behandlinger som var tandlægefagligt begrundede, men dette ansås ikke at kunne sidestilles med begrebet lægefagligt begrundet behandling. I denne sag tiltrådte Skatterådet SKATs holdning. 101

102 5.8. Sundhedsordninger Motion, massage, zoneterapi, sundhedsundersøgelser og så videre, som anses som skattefrie personalegoder efter LL 30, kan også indgå som dele af en såkaldt sundhedsordning. En sådan sundhedsordning kan også være skattefri, hvis indholdet af denne anses som skattefrit efter LL 30, jf. LL 30, stk Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling eller rygeafvænning, som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1( ) [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Denne bestemmelse åbner hermed op for muligheden for, at arbejdsgiver kan samle flere elementer til en sundhedsordning som en pakkeløsning for sine arbejdstagere Delkonklusion Beskatningen af sundheds- og sygdomsydelser sker som udgangspunkt efter SL 4, men den skattemæssige behandling præciseres i LL 30. Denne opremser goder, som er undtaget fra beskatning. En sundhedsydelse kan kun være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om lægefagligt begrundet behandling, hvortil der foreligger en lægehenvisning, samt der skal være tale om sundhedsydelser ydet som led i arbejdstagers generelle personalepolitik. Endvidere kan ydelser som foretages som forebyggelse eller behandlinger af arbejdsrelaterede skader være undtaget for beskatning. Yderligere undtagelser er opremset i kapitel 2 som også kan benyttes. De behandlede sundhedsområder i indeværende afhandling er motion, herunder motionsløb og motionsfaciliteter, massage, zoneterapi, fysioterapi, akupunktur, kinesiologi, kiropraktor, sundhedsundersøgelser, hospitalsbehandlinger og forsikringer og sundhedsordninger. Personkredsen, som er omfattet af denne undtagelse er den samme som i LL 16, stk. 1. Motion er ikke omfattet af LL 30, men motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen kan være omfattet af denne bestemmelse, hvis disse er ydet i forbindelse med genoptræning efter en skattefri behandling. Der er fire undtagelser til beskatning af motion - skattefritagelsen i LL 30, personaleplejefritagelsen, bagatelgrænsen eller rabat på virksomhedens produkter. Et motionsløb er at betragte som et firmaarrangement og dermed skattefrit, også selv om dette ikke 259 Tilsvarende SKM SR, SKM SR og SKM LR 102

103 foregår på arbejdspladsen, hvis det er af rimelig varighed og omfang. Arrangementet skal desuden henvende sig til en bred kreds af arbejdstagere, hvor alle arbejdstagere har mulighed for at deltage, hvorfor et maratonløb ikke er omfattet af skattefritagelsen. Yderligere er deltagergebyr, løbetrøjer, massage, teltleje og mad og drikke betalt af arbejdstager omfattet af skattefriheden, når det er en naturlig del af arrangementet og omkostningerne ikke overstiger, hvad der betragtes at være normalt. Motionsfaciliteter er udelukkende fritaget, hvis de er til rådighed på selve arbejdspladsen, det vil sige, at motionsfacilitet skal være til rådighed i samme bygning som selve arbejdspladsen, med mindre der er tale om genoptræning efter skattefri behandling. Kiropraktik er omfattet af undtagelsen i LL 30. De resterende behandlingstyper med undtagelse af kinesiologi er undtaget for beskatning, hvis det kan forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader eller der foreligger en lægehenvisning til behandling. Sundhedsundersøgelser kan kun være fritaget for beskatning i forbindelse med personaleplejefritagelsen. Denne undtagelse kan kun benyttes, hvis følgende betingelser er opfyldt; godet er uden væsentlig økonomisk værdi, det er kun til rådighed på arbejdspladsen og undersøgelsen er givet som led i almindeligt personalepleje. Sundhedsydelser må ikke udgøre en egentlig helbredsundersøgelse, der modsat er omfattende og dybdegående, hvilket udløser beskatning. Hospitalsbehandling er kun fritaget, hvis denne er omfattet af betingelserne i LL 30, eller hvis der er tale om behandling af en arbejdsrelaterede skade. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring er skattefri for arbejdstager, hvorfor en forsikring som dækker skader i fritiden ikke er omfattet af fritagelsen. Syge- og ulykkes forsikringer, betalt af arbejdsgiver, er et skattepligtigt personalegode, hvis disse dækker udgifter afholdt i forbindelse med ophold og behandling på privathospitaler, ved behandling af skade eller sygdom indtruffet i arbejdstagers fritid. Ulykkesforsikringer, som dækker både i arbejdstagers arbejdstid og fritid, er som udgangspunkt skattepligtige for arbejdstager. Dækker ulykkeforsikringen udelukkende i arbejdstiden, eller under tjenesterejser er den undtaget for beskatning. Det samme gør sig gældende, hvis forsikringen både i og uden for arbejdstid ikke dækker for mere end kr. Tandforsikringer betalt af arbejdsgiver er ikke omfattet af skattefritagelsen i LL 30, men beskattes efter SL

104 Sundhedsordninger, som indeholder flere forskellige former for sundhedsydelser, kan være fritaget for beskatning efter LL 30, stk. 6, hvis hver enkelt indeholdt ydelse er skattefritaget. 104

105 6. KONKLUSION Udgangspunktet for beskatning af personalegoder er, at disse beskattes på samme måde som almindelig lønindkomst, efter regelsættet i SL 4. En indkomst kan være undtaget for beskatning efter SL 4. Dette kan ske, hvis en af to situationer er opfyldt. Enten skal indkomsten ikke være omfattet af regelsættet i bestemmelsen, eller også skal den skyldes noget andet end ansættelsesforholdet. LL 16 præciserer, hvorledes indkomstopgørelsen efter 4 reguleres for personalegoder. Det vil sige, at LL 16 opremser, hvorledes forskellige typer af goder skattemæssigt behandles. Den personkreds som er omfattet af disse beskatningsregler, er angivet i bestemmelsens stk. 1. Herefter er personer der som i et ansættelsesforhold, som led i aftale yder personligt arbejde, eller som medlem eller medhjælper i eksempelvis bestyrelser modtager goder. For at undgå beskatning efter dette regelsæt, er der fire situationer, hvor det modtagne gode undtages for beskatning. Disse er; Bagatelgrænserne Personaleplejefritagelsen Rabat på virksomhedens egne produkter Reklamegaveundtagelsen. Det vil hermed sige, at hvis et gode eksempelvis opfylder betingelserne for en af ovenstående undtagelser, beskattes arbejdstager ikke af det modtagne gode. Bagatelgrænserne består af to forskellige regelsæt, hvoraf ét af disse blev indført fra og med indkomståret Det gamle regelsæt omhandler goder, som i overvejende grad er ydet arbejdstager for, at denne kan udføre sit arbejde. Denne grænse er på goder til en samlet værdi på kr. (2010-niveau) per indkomstår. Den nye bagatelgrænse omhandler goder, som arbejdsgiver måtte yde arbejdstager som små gaver eller påskønnelser for arbejdstagers indsats. Arbejdstager kan modtage sådanne goder til en samlet værdi af højest kr. (2010- niveau) per indkomstår, uden at der sker beskatning heraf. En arbejdstager kan også fritages for beskatning, hvis godet kan opfylde betingelserne for personaleplejefritagelsen. Betingelserne herfor er, at godet ikke må have en væsentlig økono- 105

106 misk værdi, det må kun være til rådighed på arbejdspladsen, og det skal gives som led i almindeligt personalepleje til alle arbejdstagere. Køber arbejdstager virksomhedens produkter, kan dette skattefrit gøres til en lavere pris, hvis den opnåede rabat ikke overstiger virksomhedens avance på produktet. Sidstnævnte undtagelsessituation, hvor arbejdstager modtager en reklamegave af arbejdstager, kan denne skattefrit modtages, hvis det givne gode er produceret i et vist omfang, og er tiltænkt eksempelvis potentielle kunder. Herudover kan forskellige typer af goder være skattefrie, hvis dette reguleres i speciallovgivning, eksempelvis skattefriheden af ydelser, som arbejdsgiver afholder for arbejdstager i forbindelse med dennes lægefagligt begrundede behandling af sygdom og ulykke efter LL 30. Der findes hermed flere forskellige kategorier af goder. De skattefrie, som er skattefrie, fordi de enten ikke er omfattet af SL 4, ydes af en anden grund end ansættelsesforholdet, er omfattet af bagatelgrænserne, personaleplejefritagelsen, reklamegaveundtagelsen eller fritagelsen for arbejdstagers køb af virksomhedens egne produkter. Derudover kan det være fritaget fra beskatning, hvis det i speciallovgivning er undtaget for beskatning. En anden kategori, er de skattepligtige goder som beskattes ud fra en værdiansættelse til markedsprisen efter LL 16, stk. 3, hvis ikke andet er angivet i LL 16, stk. 4 til 13. Den sidste kategori er de delvist skattepligtige, som er delvist skattepligtige, fordi arbejdstager bliver beskattet af en særlig skematisk værdi. Er arbejdstager medlem af en personaleforening, hvortil arbejdsgiver yder et økonomisk bidrag, er arbejdstager ikke skattepligtig af dette tilskud, hvis arbejdsgiver ikke har en væsentlig bestemmende indflydelse i foreningen eller godet er undtaget for beskatning. Indberetningspligten for personalegoder lægger hos arbejdsgiver, som skal indberette goder der er A-indkomst, og visse goder som er B-indkomst. Personalegoderne som falder under begrebet multimedier, er et af disse delvist skattepligtige goder. Dette beskattes ud fra en særlig skematisk værdi på kr. (2010-niveau) per indkomstår, uafhængig af hvor mange multimedier arbejdstager har stillet til privat rådighed og den samlede værdi af disse. Det eneste denne skematiske værdi er afhængig af, er antallet af måneder, hvori arbejdstager har multimedierne til privat rådighed. Ægtefæller kan dog opnå en rabat på 25 % på denne skematiske værdi under visse betingelser. 106

107 Begrebet multimedier omfatter telefoni, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør. Den skattemæssige behandling af disse personalegoder reguleres i LL 16, stk. 12. Multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning, og tages multimedierne med hjem til arbejdstagers bopæl blot én gang, opstår der en formodning for privat benyttelse. Udgangspunktet er, at alle typer multimedier er skattepligtige, hvis disse er til arbejdstagers private rådighed. Dette er der dog en række undtagelser til, som optegner grænserne for, hvornår et multimedie er skattepligtigt, henholdsvis skattefrit. Telefoni kan være skattefri i situationer, hvor en telefon hjemtages under visse betingelser, i forbindelse med tjenesterejser, eller telefonen har begrænset anvendelse. Disse regler gælder mobiltelefoner, da fastnettelefon på arbejdstagers bopæl altid vil udløse multimediebeskatning. Ydereligere er smartphones og PDA ere omfattet af regelsættet, hvis hovedfunktionen af telefonen er telefoni, og eventuelt kalender- og tidsregistreringsfunktion, og bifunktionen er internet. Datakommunikation via internettet omfatter både bredbåndsforbindelser og mobilebredbåndsforbindelser. Der er kun undtagelser til mobile bredbåndsforbindelser, da bredbåndsforbindelser, som installeres i arbejdstagers hjem, ligesom fastnettelefoner, altid vil være skattepligtig for arbejdstager. Mobilt bredbånd kan være undtaget for beskatning, når det hjemtages i forbindelse med tjenesterejser, hvis der har begrænset anvendelse, eller ved hjemlån af en bærbar computer med særligt programmel og mobilt bredbånd. Computere med sædvanligt tilbehør er ikke skattepligtigt i situationer, hvor der hjemlånes en computer med sædvanligt tilbehør i forbindelse med en tjenesterejse, en computer hjemlånes med sædvanligt tilbehør og særligt programmel, eller arbejdstager har rådighed over en computer med sædvanligt tilbehør og begrænset anvendelse. Et andet personalegode, som også anses for at være et delvist skattepligtigt gode, er fri bil. Dette beskattes tilsvarende efter en særlig skematisk værdi, som er reguleret i LL 16, stk. 4. Denne skematiske værdi er afhængig af rådighedsperioden, da der skal ske nedsættelse, hvis bilen ikke er til rådighed i en eller flere måneder. Bestemmelsen omfatter almindelige biler og varebiler på gule plader, hvor der betales privatbenyttelsesafgift. 107

108 Beskatningen af fri bil er en rådighedsbeskatning, ligesom multimediebeskatningen, og der opstå også her en formodning for privat anvendelse ved hjemtagelse. Den skattemæssige værdi, hvoraf arbejdstager beskattes, fastsættes på baggrund af et beregningsgrundlag multipliceret med en procentsats, tillagt det nye miljøtillæg. Beregningsgrundlaget fastsættes for nye biler, som er under tre år gamle fra første indregistrering, til nyvognsprisen. I det fjerde år, og efterfølgende indkomstår, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Beregningsgrundlaget for brugte biler, som på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år gamle, ansættes til købsprisen. Den skattemæssige værdi udgør 25 % af de første kr. og 20 % af resten, dog kan den skattemæssige værdi for både nye og brugte biler ikke beregnes af et mindre beløb end kr. Den skattemæssige værdi omfatter udgifter som kan betegnes som ordinære driftsudgifter. Arbejdstager kan blive fritaget for beskatning, hvis denne har udarbejdet en fyldestgørende kørebog, som dokumenterer bilens kørte kilometertal. Underskrivelse af en fraskrivelseserklæring kan ligeledes underbygge at bilen ikke benyttes til privat kørsel. Det kan konkluderes, at CIR nr. 72, kun anser det nødvendigt, at der foreligger en fraskrivelseserklæring, men i praksis kan en kørebog anses at have samme betydning. Arbejdstagers stilling, hvor bilen er parkeret, samt om arbejdstager ejer egen bil kan være med til at underbygge at denne ikke har været benyttet til private formål. Sundheds- og sygdomsydelser er som hovedregel omfattet af indkomstbegrebet i SL 4, og beskattes efter dette regelsæt. Til dette er der dog undtagelser, som er med til at optegne grænserne for, hvornår sundheds- eller sygdomsydelser er skattepligtige eller skattefrie. Goder af denne type kan være skattefrie, hvis betingelserne i LL 30 er opfyldt, der er tale om forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, eller betingelserne for én af undtagelserne til beskatning af personalepleje, eksempelvis personaleplejefritagelsen, er opfyldt. Efter regelsættet i LL 30 er ydelser, som arbejdsgiver afholder for arbejdstagers lægefagligt begrundede behandlinger, skattefrie for arbejdstager. Dette er betinget af, at der foreligger en lægehenvisning, og at ydelsen afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle arbejdstagere. For motionsbeløb går grænserne for skattefrihed i de situationer, hvor arrangementet ikke henvender sig til en bred kreds af arbejdstagere, og der ikke er tale om et firmaarrangement. 108

109 Motionsfaciliteter kan opfylde betingelserne for personaleplejefritagelsen, hvis disse stilles arbejdstager til rådighed i samme bygning som arbejdspladsen. Det er ikke nok, at der er tale om nabobygningen. Hvis der i stedet er tale om motionsfaciliteter, som er til arbejdstagers rådighed udenfor arbejdspladsen, kan disse kun undtages helt for beskatning, hvis de benyttes som led i arbejdstagers genoptræning efter en skattefri behandling. Desuden kan arbejdstagere skattefrit købe et medlemskab til lavere pris end markedsværdien, hvis motionscentret udbyder dette tilbud til andre kundegrupper. I dette tilfælde er den lavere pris markedsværdien, og arbejdstager beskattes ikke af den opnåede rabat. Hvis en arbejdstager arbejder i et motionscenter, kan denne benytte sig af muligheden for skattefrit at købe medlemskab til en pris, hvor rabatten ikke overstiger arbejdsgivers avance på medlemskabet. Behandlinger hos kiropraktor er omfattet af skattefriheden i LL 30. Denne bestemmelse regulerer dog ikke, hvorledes behandlinger med massage, fysioterapi, zoneterapi, akupunktur og kinesiologi skattemæssigt skal behandles. Massage, fysioterapi, zoneterapi og akupunktur kan opfylde betingelserne for, at der er tale om forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, som er skattefrit. Dette kan være tilfældet, hvis en konkret vurdering af, hvilke arbejdsskader arbejdstager kan få, og hvilke arbejdsforhold denne arbejder under, taler for, at behandlingsformen kan anses for at forebygge og behandle disse arbejdsskader. Kinesiologi anses ikke for at kunne forebygge eller behandle arbejdsskader, hvorfor behandlinger med denne behandlingsform ikke kan være skattefrie for arbejdstager. Sundhedsundersøgelser kan ikke sidestilles med lægefagligt begrundet behandling, hvorfor disse ikke kan være omfattet af skattefriheden i LL 30. Ej heller kan bagatelgrænsen på kr. (2010-niveau) per indkomstår benyttes, da sundhedsundersøgelser i praksis ikke anses, som et gode ydet af hensyn til arbejdstagers arbejde. Derimod kan betingelserne for personaleplejefritagelsen anses for opfyldt, hvis ikke værdien af undersøgelsen overstiger et beløb på kr. per arbejdstager, hvilket er et beløb som i praksis er anset som værende uden økonomisk værdi. Derudover, for at opfylde den tredje betingelse for personalefritagelsen, skal undersøgelsen være foretaget på arbejdstagers foranledning, i dennes regi, have en overordnet og generel karakter, og ikke række ud over forhold som relaterer sig til arbejdspladsen. Det vil sige, at der ikke må være tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Eksempler på, hvad en sundhedsundersøgelse ikke kan indeholde uden at blive anset som en egentlig helbredsundersøgelse, er undersøgelser af lungefunktion, foretagelse af EKG, undersøgelse for prostata specifikt antigen eller neurologisk undersøgelse. 109

110 Behandling på privathospital kan foretages skattefrit af arbejdstager, på arbejdsgivers regning, hvis der er tale om behandling af en arbejdsskade eller arbejdsulykke. Ellers er behandling på privathospital skattepligtigt efter SL 4, da arbejdstager i denne situation modtager et formuegode af økonomisk værdi. Syge- og ulykkesforsikringer kan kun være skattefrie, hvis disse kun dækker skader og sygdomme indtruffet i arbejdstagers arbejdstid. Det samme gælder for ulykkesforsikringer. Hvis denne forsikring dækker både arbejdstiden og i fritiden, kan den dog være skattefri for arbejdstager, hvis dækningen ikke overstiger kr. Tandforsikringer kan ikke være skattefrie for arbejdstager. Sundhedsordninger, som indebærer skattefrie behandlingsformer med videre, kan efter LL 30, stk. 6 være skattefrie for arbejdstager. 110

111 ARBEJDSFORDELING Område Forfatter Antal tegn Antal normalsider Abstract Mia ,98 1. Indledning Fælles ,97 2. Lovgrundlaget Mia ,70 Delkonklusion til 2. Lovgrundlaget Pernille ,19 3. Multimediebeskatning Pernille ,55 Delkonklusion til 3. Multimediebeskatning Mia ,92 4. Beskatning af fri bil Pernille ,33 Delkonklusion til 4. Beskatning af fri bil Mia ,04 5. Sundheds- og sygdomsydelser Mia ,11 Delkonklusion til 5. Sundheds- og sygdomsydelser Pernille ,64 6. Konklusion Fælles ,17 I alt ,59 Mia ,75 Pernille ,71 Fælles ,14 111

112 LITTERATURLISTE Bøger Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomst skat, 2009, 13. udgave, 1. oplag, Juristog Økonomforbundets Forlag Pedersen, Jan m.fl.: Skatteretten 1, 2009, 5. udgave, 1. oplag, Thomson Reuters Court-Payen, Lene m.fl.: Personalehåndbogen Jura og HR, 2010, 1. udgave, 1.oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Wegener, Morten: Juridisk metode, 1994, 2.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Blume, Peter: Juridisk metodelære, 2009, 5 udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ph.d afhandlinger Led-Jensen, Carsten: Beskatning af lønindkomst herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Artikler Virksomheders regelbyrder vokser, Børsen den 26. juni Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen den 14. januar 2011 Bilag 1 Din chef skruer ned for personalegoder, Dine Penge den 15. januar Publikationer BDO Personalegoder 2011 Deloitte Firmabil/Egen bil 2010 Deloitte Multimedieskat Brandt Personalegoder

113 Love Statsskatteloven Ligningsloven Personskatteloven Kildeskatteloven Skattekontrolloven Virksomhedsskatteloven Registreringsafgiftsloven Helbredsloven Herunder Lov nr. 458 af 31. maj 2000 Lov nr. 519 af 12. juni 2009 Lov nr af 21. december 2010 Lov nr. 554 af 1. juni 2011 Lovforslag L 78 L 97 L 196 Bekendtgørelser L 199 L 201 L 238 L 286 BEK nr. 227 af 16. marts 2011: Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven BEK nr af 28. november 2008: Bekendtgørelse om statstilskud til forsøgsordning for elbiler Cirkulærer CIR nr. 72 af Vejledninger SKAT s vejledning om multimediebeskatningen Hjemmesider

114 Afgørelser Kapitel 2 SKM SR SKM V SKM SR TfS 1998, 98 H SKM SR SKM V SKM SR SKM SR SKM SR SKM Ø SKM SR SKM SR SKM SR SKM Ø SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SKAT SKM SR SKM H SKM SR Kapitel 3 SKM SR SKM LSR SKM SR SKM SR SKM SR. SKM B SKM SR SKM SR SKM Ø SKM SR SKM SR SKM H SKM SR SKM SR SKM V SKM SR SKM SR Kapitel 5 SKM SR SKM SR TfS1985, 233 DEP SKM SR SKM SR TfS 1995, 529 LR SKM SR SKM SR TfS 1998, 98 H SKM SR SKM SR SKM LR SKM SR SKM SR SKM LR SKM SR SKM SR SKM LR SKM SR SKM SR SKM LR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR Kapitel 4 SKM SR SKM SR TfS 1996, 487 TSS SKM SR SKM SR TfS 1997, 658 LSR SKM SR SKM SR TfS 1998, 698 LSR SKM SR SKM SR TfS 1999, 32 LSR SKM SR SKM SR TfS 1999, 386 LSR SKM LSR SKM SR SKM V SKM SR SKM SR SKM LR SKM SR SKM SR SKM LSR SKM SR 114

115 BILAG 1 Virksomheder skruer ned for personalegoder, Steen Valgreen-Voigt, Søndagsavisen den 14. januar Virksomheder skruer ned for personalegoder Hver fjerde virksomhed har skåret i medarbejdergoder, efter at arbejdsgiverne overtog indberetningspligten til Skat 14. januar :00 Steen Valgreen-Voigt [email protected] Foto: colourbox Virksomheder skruer ned for personalegoder Slut med arbejdsgiverbetalt massage, tilskud til medarbejderfesten og præmier til medarbejdere, der gør en ekstra indsats. Danske virksomheder og offentlige institutioner har skåret drastisk ned på en række medarbejdergoder, efter at det fra 2010 er arbejdsgiveren, der skal indberette medarbejderfryns til skattevæsenet, og ikke som tidligere lønmodtageren selv. Det viser en undersøgelse, som jobportalen Ofir har foretaget i samarbejde med IFO, Instituttet for Opinionsanalyse, blandt knap 500 chefer med personaleansvar. Ifølge undersøgelsen har hver fj erde private virksomhed og lidt fl ere af de off ent- 115

116 lige institutioner skåret ned på medarbejdergoderne i Og ikke nok med det. 21 procent af de private virksomheder og 14 procent af de offentlige institutioner siger, at nedskæringerne vil fortsætte i år. Flodbølge af bøvl I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er skattepolitisk chef Bo Sandberg ikke overrasket. - Den skærpede indberetningspligt betyder, at mange virksomheder har fravalgt personalegoder til medarbejderne. Den har udløst en flodbølge af administrative byrder og betydet, at mange virksomheder helt er holdt op med at påskønne medarbejdernes ekstra indsats. Bo Sandberg frygter, at det vil forringe medarbejdernes tilfredshed og dermed gøre virksomheden bliver mindre attraktiv for kvalificerede jobsøgende. Skat af nøgleringe og T-shirts Han peger desuden på, at Dansk Erhverv i løbet af efteråret har modtaget mange eksempler på rene bagateller, der har skullet indberettes til Skat. - Der har eksempelvis været tale om nøgleringe til fem kroner, årlige kortgebyrer til seks kroner, påskeæg, T-shirts til DHL-stafetten og softwarelicenser. Det har ikke været noget kønt syn. Ifølge undersøgelsen fra Ofir er det først og fremmest præstationsfremmende gaver og præmier, som de private virksomheder har skåret ned på, mens de offentlige arbejdsgivere især har kastet sig over områder som massage og motion. Ny bagatelgrænse Lige før jul bebudede skatteminister Troels Lund Poulsen (V), at han vil indføre en bagatelgrænse på kroner. Skatteministeren vil ikke ud med detaljer endnu, men skatteekspert Lars Jacobsen fra revisionsfirmaet BDO frygter, at der kan blive tale om en skærpelse. - Det bliver tilfældet, hvis udmeldingen skal forstås sådan, at alle gaver bliver skattepligtige, hvis grænsen på de kroner overskrides,«siger Lars Jacobsen. 116