Beskatning af personalegoder

Transkript

1 Cand.merc.aud. Forfattere: Erhvervsjuridisk institut Mia Louise Andersen Bundgaard (280524) Kandidatafhandling Pernille Taul Andersen (280691) Vejleder: Jane Bolander Beskatning af personalegoder Handelshøjskolen Aarhus Universitet Juli 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Disposition Metode Forkortelser LOVGRUNDLAGET Indkomstbegrebet i SL Godet er ikke omfattet af SL Berigelsen skyldes andet end ansættelsesforholdet Personskatteloven og den personlige indkomst Personalegoder Skattepligtigt kontra skattefrit gode Hovedregel LL LL 16, stk Undtagelser Personaleplejefritagelsen Rabat på virksomhedens egne produkter Reklamegaveundtagelsen A-indkomst kontra B-indkomst LL 16, stk Værdiansættelse Bagatelgrænserne Personaleforeninger Situation Situation Indberetningspligten Delkonklusion MULTIMEDIEBESKATNING Beskatning Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse

3 Hovedregel Formodningsregel Undtagelser Omfattede personer Ægtefæller Arbejdsgivers forpligtelser Telefoni Hovedregel Undtagelser Hjemtagelse Tro og love-erklæring Kontrol af brugen Enkeltstående private opkald/modtagelse af private opkald Tjenesterejse Unødvendigt besvær Begrænset anvendelse Fastnettelefoner Smartphones og PDA Datakommunikation via internet Hovedregel Mobilt bredbånd Hovedregel Undtagelser Tjenesterejse Begrænset anvendelse Hjemlån Computer med sædvanligt tilbehør Hovedregel Undtagelser Tjenesterejse Hjemlån med særlig programmel Begrænset antal Særligt programmel Ny og næ Begrænset anvendelse Delkonklusion

4 4. BESKATNING AF FRI BIL Omfattede biler Omfattede personer Værdiansættelse Rådighedsbeskatning kontra beskatning af faktisk benyttelse Hovedregel Formodningsregel Beregningsgrundlag Beregningsgrundlag for nye biler Eksempel på betydningen af erhvervelsestidspunktet Nyvognspris, normalt tilbehør og ekstraudstyr Beregningsgrundlag for brugte biler Den skattemæssige værdi af fri bil Eksempel på beregning af den skattemæssige værdi af ny bil Miljøtillæg Udgifter Egenbetaling Andre privatudgifter Rådighedsperioden Eksempel på rådighedsperioden Lejlighedsvis lån Skift af bil i indkomståret Sameje Fritagelse for beskatning Kørebog Fraskrivelseserklæring Arbejdstagers stilling Parkering Anskaffelse af privat bil eller anden transportmulighed Delkonklusion SUNDHEDS- OG SYGDOMSYDELSER Hovedregel Undtagelser LL Behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader Omfattede personer

5 5.4. Motion Personaleforeninger Motionsløb Motionsfaciliteter Motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen Motionsfaciliteter udenfor arbejdspladsen På kontra udenfor arbejdspladsen Massage, fysioterapi og diverse alternative behandlingsformer Sundhedsundersøgelse Hospitalsbehandling og syge- og ulykkesforsikring Hospitalsbehandling Forsikringer Syge- og ulykkesforsikringer Ulykkesforsikringer Tandforsikringer Sundhedsordninger Delkonklusion KONKLUSION ARBEJDSFORDELING LITTERATURLISTE BILAG

6 ABSTRACT The purpose of this thesis is to analyse the Danish legislative framework for employee benefits. Furthermore, the purpose is to analyse three main areas of employee benefits taxation of multimedia, company car for private disposal and health- and illness benefits. As a general rule all income is taxable income no matter what form the employee receives it in cash or benefits-in-kind according to Statsskatteloven (SL) 4. That means all employee benefits are taxable income. The tax rules for employee benefits are further specified in Ligningsloven (LL) 16. It is in subsection 1 declared, that payment in the form of goods of monetary value, saved private consumption or wholly or partly cost free use of others goods of monetary value is included in the taxable income, if it is received as part of employment or as of an agreement concerning service of personal work. There are several exceptions to this rule. In LL 16, subsection 3 a few of these are listed; the two minimum amounts -rules and the possibility for employees to buy the firms products with a discount, no larger than the profit margin. The first minimum amounts -rule is that employee benefits given to the employee because of the employee s work, with the total amount of 5,500 DKK a year are tax free for the employee to receive. The other minimum amounts -rule makes it possible for the employee to receive small gifts or recognitions from the employer at the total value of 1,000 DKK a year, without becoming taxable of these gifts. Furthermore employee benefits can be tax-exempt for the employee if they fulfil the conditions for the personaleplejefritagelse or the reklamegaveundtagelse. Multimedia s are as a general rule taxable income, if they are to the employee s private disposal. Multimedia s can be phones, data communication through the internet or computers. If an employee has one or more multimedia to his or her private disposal, the employee must pay taxes of a fixed amount of 3,000 DKK per year. This is regulated in LL 16, subsection 12. There are specific exceptions of this rule. In LL 16, subsection 4 the tax rules concerning company car for private disposal. And as well as multimedia s there are specific exceptions to this rule. 6

7 Lastly in LL 30 there are listed conditions for tax-exempted illness benefits. If the treatment of illness or accidents are medically certified it is not taxable income for the employee. Furthermore, prevention and the treatment of work related injuries can be tax-exempted if certain conditions are fulfilled. 7

8 1. INDLEDNING En arbejdsgiver, som vil gøre en ansættelse hos sig mere attraktiv, end hos en mulig konkurrent eller anden arbejdsgiver, kan vælge at yde sine arbejdstagere diverse personalegoder. Dette kan blandt andet være med til at holde på arbejdstager, således, at denne ikke forlader sin stilling til fordel for en hos konkurrenten. Derudover kan det også være med til at sikre, at en potentiel ny arbejdstager vælger denne arbejdsgiver frem for en anden. Et personalegode er en ydelse i naturalier med en økonomisk værdi, som ydes af arbejdsgiver til arbejdstager for dennes indsats og arbejde i virksomheden, i stedet for at yde en kontant løn 1. Den stigende interesse for personalegoder skyldes blandet andet det høje skattetryk i Danmark, hvor der ved personalegoder, i modsætningen til kontantløn, er en lempeligere beskatning, eller i nogle tilfælde ingen beskatning. Set fra arbejdstagers synsvinkel, er personalegoder interessante i de tilfælde, hvor beskatningen er lavere end ved kontantløn. Fra arbejdsgiveres synsvinkel kan personalegoder anvendes som belønning, og dermed eksempelvis fremme en bestemt adfærd blandt arbejdstagerne. Fra og med indkomståret 2010 trådte en ny lovgivning i kraft, som skulle være med til at finansiere skattelettelserne i Forårspakke Denne ændring medførte, at i stedet for, at det tidligere var arbejdstager som skulle indberette modtagne goder, er det nu arbejdsgiver som skal foretage denne indberetning. Fra og med indkomståret 2011 er der blevet indført en ny bagatelgrænse på kr. (2010-niveau) per indkomstår, da den ændrede indberetningspligt resulterede i, at arbejdsgiver skulle indberette selv de mindste goder, som denne ydede arbejdstager, eksempelvis for arbejdstagers ekstraordinære arbejdsindsats. Arbejdstager blev beskattet af disse små goder, hvilket skabte en del debat 3. Der opstår hele tiden tvivlsspørgsmål vedrørende området for personalegoder. Hvad er skattepligtigt og hvad er skattefrit for arbejdstager at modtage? 1 Lærebog om indkomstskat, s L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 3 L 196, 2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoder 8

9 Fra og med indkomståret 2010 blev multimediebeskatningen indført. Denne er ydereligere blevet justeret, fra og med indkomståret 2011, hvorfor det vil være interessant at undersøge de gældende regler for denne type beskatning. Reglerne for beskatning af fri bil er ligesom reglerne for multimediebeskatning for nylig blevet justeret, fra og med indkomståret På denne baggrund er beskatningsreglerne herfor relevante at undersøge, da der ofte opstår tvivl om, hvornår en bil er til arbejdstagers private rådighed, og hermed skal beskattes. Sundheds- og sygdomsområdet er relevant at behandle, da der løbende bliver afgivet bindende svar og lignende, som afgør hvilke behandlinger og ydelser, der er skattepligtige henholdsvis skattefrie for arbejdstager at modtage Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning, vil opgavens formål være at undersøge: - De generelle beskatningsregler vedrørende personalegoder, herunder hvorledes de i afhandlingen udvalgte områder beskattes og behandles. - Hvordan den gældende lovgivning er for de udvalgte områder i forhold til, hvad der er skattepligtigt, henholdsvis skattefrit. De områder, som vil blive behandlet og analyseret vil være beskatningen af multimedier, herunder telefoni, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør. Herudover vil beskatningen af fri bil blive behandlet og analyseret. Sidst vil området for sundheds- og sygdomsydelser blive behandlet og analyseret. De to sidstnævnte vil blive afgrænset i afhandlingens afgrænsning nedenfor Afgrænsning Opgavens formål vil være at undersøge, hvorledes personalegoder beskattes og behandles. Det vil dog ikke, på grund af opgavens omfang, være muligt at undersøge alle personalegoder, og der vil derfor i denne afhandling uddybende blive behandlet tre områder for personalegoder: multimediebeskatningen, beskatningen af fri bil og beskatningen af sundheds- og sygdomsydelser. 9

10 Beskatningen af fri bil afgrænses ydereligere således, at kapitlet herom kun vil omhandle beskatningsreglerne for almindelig personbil og varebil. Der afgrænses hermed eksempelvis for specialindrettede køretøjer, motorcykler, cykler, elbiler og leasede biler. Sundheds- og sygdomsydelser afgrænses ligeledes, da der findes mange andre typer af goder indenfor dette begreb, som kunne blive omtalt. Der vil under kapitlet, som omhandler dette område, blive behandlet områder såsom motion, herunder motionsløb og motionsfaciliteter, massage, fysioterapi og alternativ behandling, herunder zoneterapi, akupunktur og kinesiologi. Herudover vil sundhedsundersøgelser, sundhedsordninger, hospitalsbehandlinger og forsikringer, herunder syge- og ulykkesforsikringer, ulykkesforsikringer og tandforsikringer blive behandlet. Der afgrænses her eksempelvis skattereglerne gældende for vaccinationer, skærmbriller og ydelser i forbindelse med alkoholafvænning. Problematikken vedrørende kontantlønsnedgang og andre personalegoder, som falder uden for ovennævnte områder, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Grundet opgavens omfang og emne vil gældende momsregler i forbindelse med personalegoder ikke blive gennemgået, samt regnskabsmæssige regler. Ydermere vil problemstillinger vedrørende Arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter SL 6 ikke blive behandlet i indeværende afhandling. Afhandlingen vil ikke beskæftige sig med eventuelle hændelser efter 1. juli Dette er ikke gældende for kapitel 4 om beskatning af fri bil. For dette kapitel er redaktionen afsluttet den 15. juli Disposition Indeværende afhandling er bygget op omkring seks kapitler. Kapitel 3 til 5 behandler hvert sit specifikke område af personalegoder. Kapitel 1 omhandler afhandlingens problemstilling, herunder indledningen og problemformuleringen. Endvidere omhandler dette kapitel, hvorledes afhandlingen afgrænses, disponeres og hvilken metode der er blevet valgt. Sidst vil kapitel 1 indeholde en liste over benyttede forkortelser. Kapitel 2 behandler det relevante lovgrundlag for emnet. De specifikke retningslinjer og lovgrundlag bliver behandlet under de enkelte kapitler. Kapitlet vil omhandle indkomstbegrebet i 10

11 Statsskattelovens 4, hvorledes lovgrundlaget for den skattemæssige behandling af personalegoder foretages og værdiansættes, og hvilke undtagelser der til beskatning. Herefter vil personaleforeninger blive forklaret, og sidst vil indberetningspligten blive behandlet. Kapitel 3 vil omhandle den skattemæssige behandling af multimedier. Hvornår disse anses som skattepligtige, henholdsvis skattefrie. Grænserne herfor vil forsøges optrukket. Kapitel 4 behandler, hvorledes arbejdstager skal beskattes, hvis der er tale om fri bil, og i hvilke situationer der ikke skal foretages beskatning. Kapitel 5 vil redegøre for beskatningsreglerne for forskellige former af sundheds- og sygdomsydelser. Grænserne for, hvornår et givent gode er skattefrit, henholdsvis skattepligtigt vil forsøges optrukket. Kapitel 6 vil indeholde en konklusion af den i kapitel 1 opstillede problemformulering Metode Indholdet af denne afhandling vil være teoretisk og blive baseret på primær litteratur, såsom lovmateriale, bemærkninger til lovforslag og cirkulærer. Den metode der vil blive benyttet er den juridiske metode, som har til formål at beskrive og analysere de skattemæssige forhold i forbindelse med arbejdstagers modtagelse af personalegoder 4. En retsdogmatisk tilgang til løsningen af den opstillede problemformulering vil blive benyttet, hvilket vil sige, at de retskilder som benyttes bliver identificeret, beskrevet og fortolket for at argumentere for en given problemstilling og den gældende ret på området 5. Begrebet lex superior er gældende i skatteretten, hvorfor en trinhøjere regel går forud for en trinlavere regel. Dette betyder, at Grundloven går forud for en lov. I skatteretten gælder ligeledes lex posterior-princippet, hvorfor en nyere lov går forud for en ældre lov. Endvidere går en speciallov forud for en generel lov, hvilket benævnes lex specialis. Denne regel benyttes i indeværende afhandling, hvor LL 16 går forud for SL 4, da bestemmelsen er lex specialis 6. Til fortolkning af en given lov kan benyttes subjektive og objektive fortolkningsteorier. Subjektive fortolkningsteorier lægger vægt på lovens klare forarbejder, modsat objektive fortolk- 4 Juridisk metodelære, s Juridisk metodelære s Lærebog om indkomstskat s

12 ningsteorier, hvor der lægges vægt på en ordlydsfortolkning af loven. De danske domstole benytter ikke et enkelt princip, men tillægger både den subjektive og objektive fortolkningsteori betydning ved forståelse af en bestemmelse 7. Dette er blandt andet nødvendigt til klarlæggelse af grænserne for skattepligt ved personalegoderne multimedier og sundhedsydelser, hvor anvendelse af forarbejderne har været en nødvendighed. De retskilder som vil blive benyttet, benyttes efter hensyntagen til retskildernes stilling i retskildehierarkiet, således, at der vil blive benyttet den højest placerede retskilde i hierarkiet som underbygger tolkningen af den gældende ret. Retskildehierarkiet kan opstilles på følgende måde førstnævnte har højest hierarkisk værdi, og herefter følger de i rangorden efter værdi; 1. Grundloven 2. Lovgivning 3. Lovens forarbejder 4. Administrativt fastsatte bestemmelser, herunder anordninger (bekendtgørelser) og generelle tjenestebefalinger (cirkulærer og vejledninger) 5. Retspraksis 6. Administrativ praksis, herunder afgørelser 7. Dogmatisk retsvidenskab, herunder retsvidenskabelig litteratur 8. Dette er ikke det fulde retskildehierarki, men det i forhold til indeværende afhandling relevante. 7 Lærebog om indkomstskat s Juridisk metode, s. 94 ff. 12

13 1.5. Forkortelser SL Statsskatteloven LL Ligningsloven PSL Personskatteloven KSL Kildeskatteloven SKL Skattekontrolloven VSL Virksomhedsskatteloven RAL - Registreringsafgiftsloven CIR Cirkulære BEK Bekendtgørelse LV Ligningsvejledningen 13

14 2. LOVGRUNDLAGET 2.1. Indkomstbegrebet i SL 4 I SL 4 opremses de forskellige indkomstkategorier. Bestemmelsen er positivt afgrænset, hvilket vil sige, at enhver økonomisk berigelse fra arbejdsgiver til arbejdstager formodes at være skattepligtig aflønning. Denne formodning kan afkræftes ved at godtgøre, at det overdragne gode ikke står i stedet for vederlag for en arbejdsydelse. Der vil, hvis dette kan godtgøres, ikke være tale om skattepligtig lønindkomst. Formodningen for at enhver økonomisk berigelse af arbejdstager er skattepligtig aflønning, kan afkræftes på to måder: 1. hvis det overdragne gode ikke er omfattet af SL 4 eller, 2. hvis det på en måde kan bevises, at berigelsen skyldes noget andet end ansættelsesforholdet Godet er ikke omfattet af SL 4 Ved en ordlydsfortolkning af SL 4 kan formodningen, for at godet er omfattet af bestemmelsen, afkræftes. På denne måde fastslås det, hvad hvilke minimumsbetingelser der er for at være omfattet af SL 4. Hovedelementet i bestemmelsen lyder således: Som skattepligtig indkomst betragtes med de følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi ( ) [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Ved en fortolkning af ( )bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi( ), kan det udledes, at det overdragne gode skal have en økonomisk værdi. Har det overdragne gode ikke dette, er det ikke omfattet af SL 4, og anses dermed ikke som skattepligtig aflønning. Det er dog ikke nok, at godet har en økonomisk værdi, da det også for arbejdstager skal udgøre en egentlig indtægt. Dette kan udledes af ( )den skattepligtiges samlede årsindtægter( ). 14

15 Det er dermed ikke nok, at det kan forventes eller godtgøres, at den skattepligtige på et tidspunkt vil opnå denne indtægt. Berigelsen skal være realiseret før den skattepligtige kan blive beskattet, hvis beskatning skal foretages 9. Det kan diskuteres, om der først er tale om en skattepligtig indtægt i de situationer, hvor det modtagne gode medfører et sparet privatforbrug for modtageren/arbejdstageren, eller om godet er skattepligtigt, hvis godet blot beriger modtageren objektivt set. Hvis godet blot beriger modtageren objektivt set, lægges der ikke vægt på de subjektive forhold, og godet falder hermed under SL 4 s indkomstbegreb, og er derfor skattepligtig aflønning. Led-Jensen giver udtryk for, i sin ph.d afhandling, at han er af den opfattelse, at det sidstnævnte er det korrekte. Det vil sige, at godet blot skal være af objektiv økonomisk værdi, hvorfor de subjektive forhold ingen betydning har. Dette kan bekræftes ved en analyse af den såkaldte hoftedom, TfS 1998, 98 H 10. Denne dom omhandlede en arbejdstager, som skulle have udført en hofteoperation. Da hun af virksomheden blev anset som en central medarbejder, der ikke kunne undværes i virksomhedens højsæson, tilbød arbejdsgiveren arbejdstageren at betale for denne operation på et privathospital. Det var i arbejdsgiverens interesse, at arbejdstageren blev opereret udenfor virksomhedens højsæson, hvor virksomheden bedre kunne undvære hende og hendes omfattende viden om virksomhedens produkter. Derfor var en operation på et privathospital at foretrække, da det var en mulighed at planlægge, hvornår operationen skulle foretages. Sagen blev først behandlet i Landsskatteretten, herefter anket til Landsretten og sidst anket til Højesteret. Landsskatteretten og Landsretten afgjorde begge, at arbejdstageren var skattepligtig af et beløb svarende til det, af arbejdsgiver, betalte beløb på kr. for operationen efter indkomstbegrebet i SL 4. Begge retsinstanser lagde vægt på, at arbejdstageren måtte formodes at have en interesse i at få operationen fremskyndet og udført på et privathospital. Dette blev af Landsretten fremhævet; ( ) Sagsøgeren har ved at lade sig indlægge og operere på arbejdsgiverens bekostning modtaget en ydelse, der udgør et formuegode. Uanset at sagsøgeren ikke selv kunne have afholdt udgiften til indlæggelse og operation, findes ydelsen efter det anførte om hendes interesse i, at operationen blev gennemført uden ventetid, at have haft en 9 Skatteretten 1, s Tilsvarende Led-Jensen 15

16 økonomisk værdi for hende. Herefter må ydelsen anses for skattepligtig efter statsskattelovens 4, således som denne bestemmelse er formuleret. Der er ikke grundlag for at antage, at den økonomiske værdi for sagsøgeren er mindre end for patienter, der på egen bekostning lader sig indlægge på privat hospital eller klinik til en tilsvarende operation. Der må herved lægges vægt på, at det - hvor ikke særlige forhold gør sig gældende - generelt må antages at være af væsentlig betydning for patienter, der lader sig indlægge på private hospitaler og klinikker til operationer, som også foretages i det offentlige sundhedsvæsen, at få behandlingen gennemført uden længerevarende ventetid.( ) 11 Det blev af arbejdstageren forklaret, at denne havde stærke smerter, og af den grund gerne ville have operationen fremskyndet. Dette faktum taler for den nævnte interesse i operationen fra arbejdstagerens side. Da Højesteret afsagde dom i sagen, var udfaldet det samme som Landsskatteretten og Landsretten, men Højesteret lagde ikke vægt på arbejdstagerens interesse i at få fremskyndet operationen; ( )Højesteret tillægger det ikke betydning, om appellantens egen interesse i en fremskyndelse af operationen var afgørende for hendes beslutning om at modtage arbejdsgiverens tilbud om at betale for operationen på et privathospital. Som anført af landsretten blev der ved arbejdsgiverens betaling for ydelsen tilført appellanten et formuegode af økonomisk værdi, der er omfattet af statsskattelovens indtægtsbegreb, jf. herved lovens 4 sammenholdt med 5 og 6. Med disse bemærkninger stadfæster Højesteret dommen af de grunde, der i øvrigt er anført af landsretten.( ) 12 Ud fra ovenstående afgørelse fra Højesteret kan det konkluderes, at der her kun er lagt vægt på det objektive forhold, at godet er af økonomisk værdi, og ikke de subjektive forhold, i dette tilfælde, at arbejdstageren har en interesse i at få operationen fremskyndet og foretaget på et privathospital. Derimod, lagde Landsskatteretten og Landsretten vægt på både det objektive forhold og de subjektive forhold. Det vil sige, at kan det ikke bekræftes, at godet har en økonomisk værdi for arbejdstager, og der ikke er tale om en realiseret egentlig indtægt, må det antages, at det modtagne gode falder uden for SL 4, og ikke anses som skattepligtig aflønning. Det er altså ikke nødvendigt, at der er tale om et sparret privatforbrug. 11 TfS 1998, 98 H 12 TfS 1998, 98 H 16

17 Berigelsen skyldes andet end ansættelsesforholdet Den anden mulighed for at afkræfte forhåndsformodningen for, at der foreligger skattepligtig aflønning, kan være i situationer, hvor der er tale om en gave eller andre eksterne forhold. Gaver fra arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Giver en arbejdsgiver sine arbejdstagere gaver, har det betydning ved hvilken lejlighed gaven gives, og den økonomiske størrelse af gaven. Giver arbejdsgiver sine arbejdstagere gaver i forbindelse med jul og nytår, kan arbejdstager modtage denne gave skattefrit, hvis værdien af gaven ikke overstiger 700 kr.(2010-niveau) 13. Derudover er der fra og med indkomståret 2011 blevet indført en ny bagatelgrænse på kr. (2010-niveau). Giver arbejdsgiver arbejdstager en gave, som falder under denne bagatelgrænse, er gaven endvidere skattefri for arbejdstager. Ydereligere gennemgang af den nye bagatelgrænse på kr.(2010-niveau) foretages i nedenstående afsnit Bagatelgrænserne. For at påvise, at gaven er en lejlighedsgave, altså en gave med et bagvedliggende grundlag, som for eksempel arbejdstagerens fødselsdag, er det kun muligt, hvis gaven ikke består i kontanter eller gavekort. Disse gaver beskattes altid fuldt ud 14. Giver arbejdsgiver arbejdstager en gave i form af kontanter, er det meget svært at påvise, at der ikke er tale om skattepligtig aflønning. Dette er også tilfældet, hvis gaven er af en større værdi eksempelvis hvis det virker mistænkeligt at arbejdsgiveren giver en værdimæssigt stor gaver på baggrund af en fødselsdag eller lignende. Hvis berigelsen skal karakteriseres som opnået på baggrund af andre eksterne forhold, skal det godtgøres, at berigelsen kunne være tilfaldet en tredjemand i samme omfang, som den er tilfaldet arbejdstager. Altså, at selve berigelsen ikke har direkte tilknytning til ansættelsesforholdet Personskatteloven og den personlige indkomst Indeværende afhandling omhandler beskatning af personalegoder, hvorfor det er relevant at gennemgå, hvad den personlige indkomst består af. Personalegoder beskattes efter, om godet klassificeres som A-indkomst eller B-indkomst. Dette gennemgås yderligere i nedenstående afsnit A-indkomst kontra B-indkomst. 13 LL 16, stk Lærebog om indkomstskat, s

18 Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indtægter, som enten ikke skal indregnes som kapitalindkomst efter PSL 4 eller efter samme lovs 4a og 4b, som henholdsvis aktieindkomst eller CFC-indkomst, jf. PSL 3. Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapital-, aktie- eller CFC-indkomst, er ligeså personlig indkomst, eksempelvis værdien af fri bil, kost, bolig med videre. Den personlige indkomst kan klassificeres både som A-indkomst og B-indkomst. A- indkomsten omfatter enhver form for løn og vederlag i penge, og i forbindelse hermed også fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL 43, stk. 1. Samme bestemmelses stk. 2 fastslår, at Skatteministeren, ud over det af stk. 1 omfattede, kan afgøre om andre indkomstarter kan klassificeres som A-indkomst. Dette gælder blandt andet godtgørelse for bestyrelsesarbejde 15 og pension 16. B-indkomst er den indkomst, der ikke falder under A-indkomst, og som ikke skal indeholdes udbytte- eller royaltyskat. Dette kunne for eksempel være vederlag, som er optjent udenfor tjenesteforhold, som ej heller kan anses som erhvervet i forbindelse med selvstændig virksomhed Personalegoder Arbejdsgivere kan, som tidligere omtalt, benytte personalegoder til at tiltrække eller fastholde arbejdstagere. Ved at yde arbejdstager et personalegode, som denne har interesse i at modtage, kan det være med til at få en virksomhed til at fremstå mere attraktiv at arbejde for, end en virksomhed, som ikke yder deres arbejdstagere lignende ordning. Arbejdstagere kan have forskellige præferencer, når det angår personalegoder. Det er ikke alle arbejdstagere, der har interesse i de nøjagtigt samme personalegoder som kollegaen. Nogle personalegoder kan betegnes generationsfølsomme. Med dette menes, at en yngre arbejdstager kan have interesse i en helt anden type personalegoder, end en ældre arbejdstager, da dette i høj grad afhænger ( )af deres livsfase og livssituation.( ) 17. Andre personalegoder kan anses som generationsneutrale, da det er goder alle arbejdstagere har interesse i, at arbejdsgiver yder dem. Dette kan for eksempel være kantineordning, computer ordning, internetopkobling og så videre 18. Denne viden kan være god for arbejdsgiver at have, hvis denne 15 KSL 43, stk. 2, litra a 16 KSL 43, st. 2, litra b og c 17 Personalehåndbogen, s Personalehåndbogen, s

19 ønsker at tiltrække en bestemt type af arbejdstagere. Således kan virksomheden være mere attraktiv, for denne bestemte type af arbejdstagere, at arbejde for. Arbejdsgiver kan dermed influere hvilken type arbejdstagere, som finder det attraktivt at arbejde for virksomheden. For eksempel kan virksomheden tiltrække og fastholde arbejdstagere med en sund livsstil, hvilket kan resultere i arbejdstagere, som er mere effektive på arbejdspladsen, hvis virksomheden yder goder såsom motionsfaciliteter. En del af problematikken vedrørende personalegoder er, om godet er skattepligtigt for arbejdstageren eller skattefrit. Problematikken i den skattemæssige behandling af personalegoder omhandler ikke blot, om godet er skattepligtigt eller ej. Hvis der er tale om et skattepligtigt gode, skal der ydermere tages stilling til, om godet skal anses som værende A-indkomst eller B-indkomst, hvilket er omtalt i ovenstående afsnit 2.2 Personskatteloven og den personlige indkomst og i nedenstående afsnit A-indkomst kontra B-indkomst. Derudover skal det afgøres, hvilken værdi godet skal værdiansættes til og hermed beskattes af. Personalegoder kan inddeles i forskellige skattepligtskategorier. Der er de goder som er skattepligtige, som var godet blevet udbetalt i kontanter, jf. SL 4, jf. LL 16, stk. 1. Derudover er der de goder som er skattefrie. Endvidere er der de goder som er delvist skattepligtige. Disse kan for eksempel være beskattet med et fastlagt skematisk beløb eller ud fra godets værdi Skattepligtigt kontra skattefrit gode Hovedregel SL 4 fastslår, som nævnt i afsnit 2.1. Indkomstbegrebet i SL 4, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de modtages som penge eller formuegoder af pengeværdi. Personalegoder er derfor også skattepligtige, idet disse repræsenterer en økonomisk værdi til fordel for arbejdstager. LL 16 præciserer indkomstopgørelsen efter SL 4-6 for personalegoder som arbejdstager måtte modtage af arbejdsgiver. LL 30 regulerer personalegoder som er sundhedsrelaterede. Dette regelsæt bliver analyseret og fortolket under kapitel 5. Sundheds- og sygdomsydelser. 19

20 LL 16 LL 16 præciserer, hvorledes goder af økonomisk værdi, som arbejdstager undertiden, som led i ansættelsesforholdet modtager fra arbejdsgiver, skattemæssigt behandles hos arbejdstager 19. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med skattereformen i Intentionen med denne bestemmelse var, at ved at skærpe beskatning af personalegoder, som har karakter af lønaccessorier, skulle dette medføre en neutralitet af beskatningen af løn LL 16, stk. 1 Ordlyden af LL 16, stk.1 er således: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. [Vores indsættelse(r) og fremhævelse(r)] Det forstås her, at ( )vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder( ), som modtages i forbindelse med ansættelsesforhold eller ydelse af øvrigt personligt arbejde skal medregnes i den skattepligtiges indkomst. De personer, som er omfattet af denne bestemmelse er tillige præciseret. Ud fra en tolkning af ordlyden må dette omfatte; - personer i et ansættelsesforhold, 19 Lærebog om indkomstskat, s L 286, Regeringens overvejelser 20