BESKATNING AF PERSONALEGODER

Transkript

1 HD Regnskab Handelshøjskolen i Århus Forår 2010 Afleveret: 28. april 2010 HD-afhandling BESKATNING AF PERSONALEGODER Med fokus på multimedie, fri bil, sundhedsordning og uddannelse. Udarbejdet af: Vejleder: Torben Bagge

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemformulering Metode og modelvalg Afgrænsning Begreber og forkortelser Skattereformen Delkonklusion Generelt om personalegoder Driftsomkostning Bagatelgrænsen Indberetningspligt Delkonklusion Bruttolønsordninger Krav til bruttolønsordninger Gennemgang af de 6 krav Delkonklusion Personalegoders top Multimedieskat Telefon Datakommunikation via internettet Computer med sædvanligt tilbehør Antal af goder Indberetningspligt Delkonklusion Fri bil Firmabil Driftsudgifter Brobizz og broafgifter Reduktion af beskatningsgrundlag Befordringsfradrag Hovedaktionærer Delvis firmabil Stilstandsforsikring Gulpladebiler, specialindrettet biler og dagsbeviser Delkonklusion Sundhedsbehandling Historisk Personkredsen Medicinudgifter Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Behandling ved sygdom eller ulykke Psykiske lidelser Tilsvarende sygdomsforebyggende behandling Behandling ved kiropraktor Misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler...52 Side 1 af 81

3 9.4.6 Medarbejderens rygeafvænning Kosmetiske behandlinger samt tandlidelser Sundhedstjek Krav om generel ordning Sundhedsforsikring Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed Delkonklusion Uddannelse Arbejdsgivers betaling Skole- og deltagerbetaling Bøger Kost og logi Befordring Ansættelsesforhold Kontantlønsnedgang Delkonklusion Konklusion Afgørelser Litteraturliste...74 Bilag Side 2 af 81

4 1. Executive summary This thesis aims to identify and analyze various alternatives to wage income, ie wages in kind, also called benefits. Taxation in Denmark makes it interesting to see which employee benefits that could result in a full or partial tax exemption. As the basis for taxation in Denmark is a statetaxlaw 4. This law states that the taxable income of the taxpayer's total annual income, regardless of whether coming from this country or not, consisting of money or property with monetary value. Which means that all economic benefits unless they are expressly exempted by special laws, shall be counted as taxable income. In ligningsloven (the Assessment Act) are given, however a special statutory provision such as 16, 30 and 31 How easy is taxable benefit will be treated in the Assessment Act 16. The actual tax treatment of the trailer is a a-income, b-income, taxfree or subject to tha minimise. Is it a-income, employer must report this and include a-tax and am-contribution. Are the benefit contrast b-tax, employer don t have to report it and include a-tax and am-contribution. As the mainrule, be taxed as taxable benefit by an amount that corresponds with market value. However, some benefit are market value down, such as free car and free housing. However, for some fringe benefits that they are only taxed if the total value exceeds the de minimis. In 2010, this de minimis threshold of 5,500 kroner. Since this is a triviality, and not a floor, the entire amount taxed if the de minimis threshold is exceeded and not just the part which is exceeded by. The aim was to examine practices of taxation of fringe benefits. The introduction of tax reform "spring package 2.0", this led to some changes in the taxation of fringe benefits applicable from 1 January Since the purpose of this thesis was to identify and analyze various types of fringe benefits are topics such as multimedia and tax free car selected. From an employer's point of view must also be an advantage in employee benefits, other than staff care to the employer financially attractive to offer its employees various Side 3 af 81

5 benefits. For that employers can achieve this advantage, they could pull the cost of goods from which an operating cost in state tax law 6, as is the case with the cash wage. Deductibility of an operating cost determined by the State Tax Law, 6. 1, point a, where the deductibility of an operating cost is subject to the place with the purpose of acquiring, securing and maintaining income. Viewed with the employee's eyes, it is interesting to see how the property will be taxed and whether this constitutes a tax savings for the employee. An employee and an employer may enter into an agreement where the employee accepts a reduction in gross salary in return for one or more fringe benefits provided. Such an arrangement is also called a gross reduction or a gross tensile regime. One can also say that such a system is another kind of way to finance the goods on. One of the advantages of this scheme is that the employer will not have additional costs of providing the good agreement available, as this is financed by the decline in wages. Likewise, under this Agreement, a benefit for the employee, as this will TAX to fund a portion of the cost. Such an agreement has TAX established six criteria, two criteria for what is needed for such an agreement acceptable. The criteria stipulate that there must be a real agreement, estimated by the forward contract, which runs at least 12 months. The employer must be the one making the goods available to the staff and run a risk by the new agreement. The case law is not a requirement that all criteria are met, it is the assessment of the overall agreement, which is based on the Agreement on kontantlønsnedgangen acceptable. With the introduction of multimediatax, this is a significant tightening of the rules which applied to 31 December The significant tightening seen by the fact that it is not only private use, as before, but now after the first January 2010 alone that the fact that there is scope for private use which will result in a tax. No distinction is made between a tool and fringe benefit more and this leads to the new multimedia tax affects a part of situations where previously would not have happened a taxation The tax value of free car found at the basis of a fixed schematic value. The value is calculated from a percentage of price of the car, meaning the car's purchase price and Side 4 af 81

6 these are usually equipment. For there to be a tax on company car must be available for private use. In order to fully or partially to avoid this tax the employee prove that the car is not used privately. The two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. An employee can receive a tax employer paid health care. The employer may choose to finance this by either paying for it through insurance or direct. There are two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. The first possibility is that, apart from practice obtained tax exemption from the Internal Revenue Code 4, since this is a work-related injuries and their prevention. For costs associated with work, the employer may choose to pay for massage, which was used in the prevention of work-related injuries from everyday sitting at the computer. The other possibility for there to gain tax exemption, is that if there is a general personnel policy, and at the same time is a doctor referral to the care from the equation Law 30 The working relationship will be here this crucial, whether it is in terms of damage or from a general personnel policy. The employer may only restrict the offer to employees based on seniority and hours worked. However, the requirement to physician referrals to certain restrictions on the extent of possible tax exemption jr. Tax Assessment Act 30 Cost for the education of an employee, can not it will be taxable for employees being paid by the employer pursuant Assessment Act 31 paragraph. First if there are costs for an education in basic, and continuing education. It should be quiet and to assess whether in paid training is that this happens in an employment and education are private. Cost of general welfare or quality of life improvements will often pull in the direction of training has a private character. Is the training of a private nature, there can be no tax exemption for employer paid education expenses. Spending on education must be incurred in connection with an employment or in connection with the termination of this does it to honor newly recruited employee costs for its general education Employers may meet the costs of an employee's ongoing training on writing time as that from practices considered of the employment relationship has begun by signing the employment contract. Training costs can be financed through a kontantlønsnedgang, where possible the employee himself to pay tax for education. Side 5 af 81

7 In the thesis it was demonstrated that the income tax, and in particular the taxation of fringe benefits, has many aspects. As a consequence of the tax reform are among the benefits abolished and new forms of taxation such as multimedia tax imposed. For some of the rules where there has been a change, there remains an opportunity to combine these with the cash wage. Side 6 af 81

8 2. Indledning Firmatøj, sundhedsforsikring, kantineordning, fri kaffe/the og sodavand er blot nogle at de personalegoder, som jeg nyder godt af i forbindelse med mit daglige arbejde, Men det er kun et udpluk af de personalegoder som bliver tilbudt fra min arbejdsgivers side. Men listen af personalegoder der tilbydes er lang. Der er igennem tiderne blevet mere og mere almindeligt at en arbejdsgiver tilbyder forskellige personalegoder til der medarbejdere, hvad enten baggrunden for dette er at fastholde deres nuværende arbejdskraft eller tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegoder anses for i dag for at være en naturlig del af lønnen. Det kan være en svært for den enkelt medarbejder at overskue alle disse tilbud og hvilke konsekvenser for det skattemæssigt. Især da disse undtagelsesregler i under konstant forandring, hvilken kan være med til at gøre forvirringen endnu større. Disse ændringer af reglerne skyldes til del mindre ændringer, der foretages i forsøg på at lukke huller og/ eller bare det af få reglerne til at fungere i praksis, men også større forandringer som mere skyldes politiske holdninger. Nogle af de mest populære personalegoder er de goder, som virksomheden kan tilbyde deres med arbejdere, uden at dette vil få nogle skattemæssige konsekvenser for medarbejdere. Her er der tale om personalegoder, som af politiske grunde er undtaget fra den generelle hovedregel i statsskattelovens 4. Statsskattelovens 4 siger at alle indtægter, uanset om indtægterne ydes i form af kontanter eller naturalier, skal medregnes i den skattepligtig indkomst. Derimod er personalegoder, som vil medfører en skattemæssig konsekvens, ikke særlig populær. Men ingen hovedregel uden undtagelser, og det er også gældende i dette tilfælde. Der findes flere steder i lovgivningen undtagelser for hovedregel i statsskattelovens 4, som medfører at der findes specifikke personalegoder der er helt eller delvist skattefri. Det kunne derfor være interessant at vide hvorledes beskatningsreglerne er for disse Side 7 af 81

9 personalegoder, samt hvilke kriterier der skal være opfyldte, for at kunne benytte sig af disse personalegoder. Side 8 af 81

10 2.1 Problemformulering I dag tilbyder mange virksomheder deres medarbejder en række personalegoder enten for at fastholde der nuværende arbejdskraft eller for at tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegodes anses for at være en naturlig del af lønnen af mange medarbejder. Ud fra medarbejderens synspunkt, ønsker denne at få så meget i som muligt, og fra arbejdsgiveren synspunkt, ønsker denne at skulle betale så lidt som muligt. Derfor kunne det være interessant at se på alternative løsninger, som giver en bedre og mere fordelagtigt beskatning og derved falder ud til begge parters fordel. I løbet af afhandlingen vil jeg forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvilke typer af personalegoder findes der? Hvilken beskatning er der pålagt personalegodet? Hvilke eventuelle problemer er der i forbindelse med personalegoder? Formålet med afhandlingen er at undersøge beskatningen af alternativer til lønindkomst, løn i for af naturalier, også kaldet personalegoder. Der vil især blive lagt vægt og ske en analyse af personalegoderne multimedier, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. 2.2 Metode og modelvalg Formålet med denne afhandling er at skabe en forståelse for hvad et personalegode er. Hvordan denne beskattes og hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med det pågældende personalegode. For at have et ordentlig fundament for besvarelsen af spørgsmålet, har jeg valgt at strukturer opgaven således, at først vil jeg komme ind på en kort beskrivelse af konsekvenser af skattereformen. generelt om personalegoder, som omfatter en generel beskrivelse og analyse af mulighederne vedrørende personalegoder, samt den skattemæssige konsekvens i samme forbindelse. Side 9 af 81

11 Da afhandlingen tager udgangspunkt i nogle udvalgte personalegodeordninger vil der blive lavet en grundig gennemgang af udvalgte personalegoder, såsom multimedieskat, fri bil, sundhedsordning og uddannelse, især med henblik på de der tilhørende bestemmelser i ligningsloven. Under gennemgangen af de enkelte personalegodeordninger vil emner som beskatning, forståelse og anvendelse af bestemmelserne blive behandlet og belyst. Gældende ret vil fastslås igennem love, lovforarbejde, domme, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, artikler samt fagbøger m.m. Endeligt bliver der opsummeret og konkluderet på, hvad der er fundet i afhandlingen. 2.3 Afgrænsning Jeg har valgt at denne afhandling skal have særligt fokus på personalegoderne multimedie, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. Hvilket betyder at jeg ikke kommer i dybden med andre former for personalegoder, da det ellers ville blive for omfattende. Da det kan have relevans for mine ovenstående valg af emner, vil jeg også komme nærmere ind på bruttotræksordninger. Valget af multimedie, sker på baggrund af at dette er en af konsekvenserne af skattereformen og derfor interessant at undersøge hvilke muligheder der er i forbindelse med denne. Fri bil er et område der berøre mange mennesker, og i mit daglige arbejde støder jeg ofte på spørgsmål om hvilken ordning af erhvervsmæssig kørsel i egen bil eller fri bil, en medarbejder eller selvstændig erhvervsdrivende skal vælge. Sundhedsordningen er valgt på baggrund af et dette personalegode blev fredet i forbindelse med skattereformen. Valget af personalegodet uddannelse skete med baggrund af mit erhverv, hvor arbejdsgiverbetalt er en del af hverdagen. Jeg afgrænser mig fra de problemstillinger, der end måtte være i forbindelse med moms på personalegoder. Side 10 af 81

12 2.4 Begreber og forkortelser I løbet af opgaven kan der forekommer forkortelse såsom: BKG = bekendtgørelse KSL = Kildeskatteloven LL = Ligningsloven SL = Statsskatteloven LF = Lovforslag Side 11 af 81

13 3. Skattereformen 1 Der er igen kommet fokus på personalegoder med skattereformen, da vedtagelsen af denne, medførte nogle ændringer inden for beskatningen af personalegoder. I dette afsnit vil jeg kort komme ind på hvilke områder der blev berørte af vedtagelsen af skattereformen og hvilke ændringer der vil være i fremtiden. Skattereformen, eller forårspakken 2.0, tager sit udgangspunkt i ønsket om en reduktion af marginalskatten. Allerede fra i år (2010) vil der ske en nedsættelse af skattesatserne og uden at dette vil medfører en reduktion af værdien af fradrag. Dette indtræder først fra år 2012 og frem. Disse ændringer vil få betydning for mange og de fleste vil opleve en mindre skat fra i år og frem. Der er 4 væsentlige områder hvorpå skattesatserne ændres: 1. Mellemskatten på 6% fjernes fra Bundskatten sættes ned med 1,5% fra Bundskatten hæves med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. 4. Sundhedsbidraget nedsættes med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. Samlet set betyder det at marginalskatten nedsættes med 7,5 % og skatteloftet ændres i konsekvens heraf fra 59 % til 51,6 %. Ser man fra politikernes synsvinkel er marginalskatten fremover kun 51,5 % før kirkeskat. Fremover vil arbejdsmarkedsbidraget eller bruttoskatten blive anset som en skat, og indregnes denne i skattesatserne vil det for 2009 betyde en samlet skat på ca. 63 % og for 2010 på ca. 55,4 %. Der er også sket nogle ændringer på området indenfor personalegoder. Disse ændringer vil blive gennemgået efterfølgende. 1 Dansk Revision, Konsekvenser af skattereform 2009 Side 12 af 81

14 Fra og med 2010 indføres der en ny og ensartet multimediebeskatning. Hvilket erstatter den gamle regel om fri telefon. Med indførelsen af denne, ligger der et ønske om at gøre reglerne lettere for både borgere og myndigheder at forholde sig til, og dermed også nemmere at administrerer. Lønmodtageren skal medregne kr. årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet eller fri telefon. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Dette vil blive nærmere gennemgået i afsnit 7. En anden ændring i forbindelse med skattereformen er, at der indføres et grønt miljøtillæg for firmabiler fra og med Miljøafgiften vil svare til den enkeltes firmabils ejerafgift. Miljøtillægget skal tillægges den skattepligtige værdi af den fri bil. Som et følge af den lavere marginalskat, vil skatten af fri bil blive lavere, også selvom miljøtillægget skal tillægges den skattepligtig værdi af fri bil. Dette kan blandt andet medføre at det bliver mere attraktivt at have firmabil i stedet erhvervsmæssig kørsel. For nærmere gennemgang se afsnit 8. I de seneste år har det været meget populært med ordninger med medarbejderobligationer. Denne ordning har oftest kun haft det formål at udbetale løn til medarbejderen som obligationer, i stedet for løn, og på denne måde opnå en skattefordel. Derfor kunne man jo næsten forvente at folketinget ville fjerne denne mulighed for at lave medarbejderobligationer i forbindelse med skattereformen. Ved at afskaffe ordningen vil uligheden mellem de offentlige og de privat ansatte blive fjernet, idet udbredelsen var nemmere og større i det private, hvor arbejdsmarkedsorganiseringen giver større aftalefrihed. Ligeledes vil det fjerne begunstigelsen af de højtlønnede, som der er flest på det private marked, idet den største skattebesparelse ved ordningen er at finde ved dem der betaler topskat. Med afskaffelsen af disse skattefordele er der fortaget en stramning af beskatningen af personalegoder. For medarbejderobligationsordninger, der indgås efter den 22. april 2009, fjernes skattefriheden for medarbejderobligationer. Der kan dog forsat uddeles skattefri obligationer, for ordninger der er indgået før denne dato. Dog er kun i en begrænset Side 13 af 81

15 periode på 12. måneder, for den enkelte ordning, hvis obligationen udstedes efter 1. januar De generelle medarbejderaktieordninger, der tilbydes alle ansatte, opretholdes. Ordningen i ligningslovens 7H for købe- og tegningsretten, hvor beskatningen af medarbejderen først finder sted ved salg af aktien, som erhverves ved udnyttelse af optionen, afskaffes derimod. Købe- og tegningsretten kan herefter kun udstedes og beskattes jf. ligningslovens 28, hvor en beskatning vil finde sted ved udnyttelse eller salg af denne. Under forarbejdelsen af skattereformen blev der forslået af kommissionen at afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Og derved genskabe gennemsigtighed i indkomsten og ligestille markedet for sundhedsforsikringer 2. Forslaget blev fremlagt, for at udjævne forskellene mellem det private og det offentlige arbejdsmarked, samt forskellene imellem højt- og lavtlønnede. Grundet udmeldingerne i pressen, ønskede den siddende regering ikke at ændre på skattefriheden for sundhedsforsikringer, og derfor indgik dette ikke i det fremsatte lovforslag, der af regeringen blev indstillet til behandling og vedtagelse i folketinget. Med fredningen af ligningslovens 30, er det derfor forsat muligt for medarbejdere at få arbejdsgiverbetalt sundhedsordninger. Denne fredning af ligningslovens 30, medfører at det stadigvæk er yderst relevant og vil derfor blive behandlet senere i afhandlingen. (afsnit 9) Fra og med 2010 indføres der indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Derudover gøres en række af personalegoder til a-indkomst som for eksempel multimedieskatten. Ligeledes skal arbejdsgiver i forbindelse med den årlige lønoplysningsseddel, fremover sætte beløb på de personalegoder, der skal beskattes som b-indkomst. 2 Skattekommissionens forslag til skattereformen: Lavere skat på arbejde, februar 2009, side Side 14 af 81

16 3.1 Delkonklusion Med vedtagelsen af skattereformen, er der lagt op til stramninger inden for beskatningen af personalegoder, idet de skattemæssige fordele ved medarbejderaktier og obligationer er fjernet, samt med indførelsen af den nye multimedieskat, der skal beskatte rådigheden over telefon og internet. Stramningerne blev ikke så store, som kommissionen først havde lagt op til, og der er stadigvæk muligheder i forskellige personalegoder, for eksempel med fredningen af ligningsloven 30 og at der dermed forsat er muligt at få en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. 4. Generelt om personalegoder Personalegoder kan betegnes som et ikke kontant økonomisk fordel( naturalier) ydet af en arbejdsgiver. Naturalieydelser skal - for at der er tale om et personalegode have et privatforbrugselement. 3 Det vil med andre ord sige, at for at der er tale om et personalegode, skal der var tale om naturalier (ting), et sparet privat forbrug eller adgang til at anvende en arbejdsgivers formuegoder. Hvordan det enkelt personalegode skal beskattes bliver behandlet i ligningslovens 16. Selve den skattemæssige behandling anhænger af om personalegodet er a-indkomst, b-indkomst, skattefrit eller omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet a-indkomst, skal arbejdsgiver indberette dette og indeholde a-skat og am-bidrag. Er godet derimod b-skat, skal arbejdsgiver ikke indberette det og indeholde a-skat og am-bidrag. Den enkelte medarbejder har selv pligt til at indberette det til skat i forbindelse med årsopgørelsen. Som hovedregel beskattes det skattepligtige personalegode med et beløb der tilsvarer markedsværdien. Dog er nogle personalegoders markedsværdi fastsat som for eksempel fri bil og fri bolig. For en del personalegoder, som arbejdsgiver stiller til rådighed i forbindelse med arbejdes udførelse, er der dog fastsat nogle særlige regler. Disse personalegoder er 3 Beierholm, Personalegoder Side 15 af 81

17 skattefrie, da de ikke har nogle større økonomisk værdi for den enkelte medarbejder. Disse personalegoder er der ikke indberetningspligt på. Nogle eksempler herpå kan være firmafester og arrangementer, sundhedsydelser (dette vil jeg komme nærmere ind på i et særskilt afsnit), kaffe, the, frugt mm. Den sidste form for skattemæssigbehandling af personalegoder er de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen se afsnit 4.1. Grænsen for om der er tale om et personalegode eller om det er betaling af private udgifter kan være meget flydende. Skulle der være tale om en betaling af private udgifter vil dette blive beskattet som a-indkomst. Som udgangspunkt værdiansættes personalegoder til markedsværdi. Det vil sige den værdi som medarbejdere alternativt selv skulle betale for den pågældende ydelse i almindelig handel. Dette fraviges kun hvor der er fastsat en skematisk værdi for godet som tidligere nævnt ved fri bil og fri bolig. Medarbejderens egenbetaling reducerer markedsprisen med det betalte beløb. Medarbejderens egenbetaling er det beløb, som medarbejderen betaler direkte til arbejdsgiveren med beskattet midler. Dog skal det bemærkes at multimediesskat ikke kan reduceres med egenbetalingen (se mere i afsnit 7). 4.1 Driftsomkostning Set med arbejdsgiverens øjne skal der også være en fordel ved personalegoder, ud over rent personalepleje, for at det for arbejdsgiveren rent økonomisk er attraktivt at tilbyde sine medarbejdere forskellige personalegoder. For at arbejdsgiverne kan opnå denne fordel skal de kunne trække udgiften til godet fra som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, ligesom det er tilfældet med den kontante løn. Fradragsretten for en driftsomkostning afgøres af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvor fradragsretten for en driftsomkostning er betinget af, at den afholdes med formålet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Side 16 af 81

18 Som et eksempel herpå ses SKM LR hvor der tages stilling til om udgiften til arbejdsgiverbetalt akupunktur kan fradrags som en driftsomkostning. Jf. SKM LR vil fradragsretten, afhænger af om ydelsen i væsentlig grad er begrundet i et ansættelsesforhold fra arbejdsgiverens side, eller om ydelsen derimod er tager udgangspunkt i personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed får karakter af en gave. I dette tilfælde antages der, at kontraktforholdet imellem arbejdsgiver og arbejdstager medfører, en formodning om at ydelsen er begrundet i ansættelsesforholdet, hvilket medfører arbejdsgiveren har fradragsret. Dog kan der ikke ud fra dette foretages en generel betragtning af fradragsretten, men vil afhænge af en betragtning ud fra de konkrete omstændigheder. I dette tilfælde er der tale om at arbejdsgiver opnår fradragsret for betalingen for medarbejderen, da kontraktrelationen imellem de to berørte parter er af mere arbejdsrelateret karakter end personlig. Arbejdsgiverens betaling af akupunkturen vurderes i dette tilfælde, for at være i virksomhedens interesse og ikke tale om en gave til medarbejderen, og på denne baggrund opnås der fradrag for udgiften. Er der derimod tale om betaling af egen og/eller medarbejdende ægtefællens omkostninger til akupunktur af en selvstændig erhvervsdrivende, vil der blive stillet store krav til dokumentationen for af bevise at udgiften er af erhvervsmæssig karakter. Det der ligger til grund for at der stille store krav til dokumentationen, er at den erhvervsdrivende har indflydelsen på hvilke udgifter der afholdes og derved svage kontraktmæssige grænser i forhold til privatsfæren og privatforbrugets omkostninger. Det vil kunne få betydning for afgørelsen i SMK LR om hvorvidt betalingen af en medarbejders akupunkturbehandling vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, hvor behandlingen foregår, om det er på virksomhedens eller akupunktørens adresse. Det vil være en fordel for afgørelsen hvis behandlingen foregår på virksomhedens adresse i arbejdstiden frem for på akupunktørens adresse i fritiden. Fra arbejdsgiveren er det et spørgsmål om, om denne kan fradrage de pågældende udgifterne til personalegodet, i forbindelse med opgørelse af den skattepligtig indkomst. Side 17 af 81

19 Afgørende for om en sådan udgift er fradragsberettet jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, afhænger om den pågældende udgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afgørelsen i SKM LSR omhandler hvorvidt et NPL kursus med 21 undervisningsdage i kommunikation og formidling samt et mensendieck kursus i kropslig vedligeholdelse kan fradrages om driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I den pågældende sag argumentere klageren, som var tandlæge med ledelsesansvar på dennes klinik, for fradrag ud fra at det var nødvendigt med en god kommunikation imellem patienter og ansatte og at den pågældende ikke havde haft kommunikation som et led i dennes uddannelse som tandlæge og at det efterfølgende var blevet at fag på uddannelsen, samt at kurset i det normale efteruddannelsesforløb var blevet aflyst på grund af for få tilmeldte. I forbindelse med mensendieck-kursuset, der er en gymnastikform, argumenteres der med at den opnåede lærdom omkring hvordan kroppen bruges bedst muligt, skulle hjælpe til en forbedring af kursistens arbejdsstillinger og derved undgå skader via belastende arbejdsstillinger. Landsskatteretten fandt at der ikke var fradrag for udgifterne til NPL kurset, da der ikke var den nødvendige forbindelse imellem afholdelsen af disse udgifter og med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afholdelsen af udgifter skal ligge inden for de naturlige ramme af virksomheden samt ikke være af privat karakter. Ved deltagelsen i disse kurser skal der, for at falde ind under kategorien af fradragsberettiges kurser, være tale om et kursus, der er målrette til den pågældendes erhverv og have til formål at ajourføre og vedligeholde den pågældendes faglige viden og uddannelse. Der må ikke være tale om et kursus af generel og almen karakter, da der ikke i det tilfælde kan anses skattemæssigt for at være tilstrækkelig relateret til den pågældendes indkomsterhvervelse. Der udover må kurset ikke være foretaget med det formål at videreuddanne eller have et etableringsformål. Ifølge SKM LSR anses NPL kurset på baggrund af dets generelle og personlighedsudviklende karakter og på grund Side 18 af 81

20 af den brede målgruppe for at være utilstrækkelig relateret til at vedligeholde den erhvervsdrivendes uddannelse. NPL kurset kan der udover heller ikke sammenlignes med det i efteruddannelsens kursus i kommunikation, da NPL kurset er af meget længere varighed og intensitet. Ligeledes fandt landsskatteretten heller ikke, at der var fradrag for omkostninger i forbindelse med mensendieck undervisningen, de den kropslig vedligeholdelse er af privat karakter jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a. I SKM ØLR er spørgsmålet, om hvorvidt en pilots Boeing typecheck kursus er fradragsberettigede udgifter afholdt til at sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget eller om det er et kompetencegivende kursus, der skal til for at give ny indkomst. Jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a skal udgiften være afholdt i årets løn med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket vil sige at der skal foreligge en direkte om umiddelbar forbindelse imellem om afholdelsen af en sådan udgift og erhvervelsen af indkomsten, for at få fradrag for udgiften. Jf. landskatteretten, der var tidligere instans i sagen, SKM ØLR kan kursusudgifter fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Endvidere er det en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse, hvilket betyder, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst. Det typecheck kursus, piloten deltog på, er karakteriseret som værende nødvendigt, og skal gennemgås hver gang, der skiftes fra en type maskine til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck kursus, for en pilot, bliver derfor af landsskatteretten anset for at være til opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan derfor ikke i sig selv anses for kompetencegivende. Det bliver dermed konkluderet, at et typecheck for en pilot er fradragsberettiget. Dog bliver der ikke givet fradrag i SKM ØRL idet deltagelsen i det pågældende kursus sker på et tidspunkt, hvor piloten ikke havde nogen indkomst som pilot. Årsagen til at udgiften ikke fradrages, er derfor at udgiften ikke blev afholdt Side 19 af 81

21 som led i den løbende indkomsterhvervelse. Landsretten tiltræder ved ikke at give fradrag på baggrund af det forhold at kurset fandt sted på et tidspunkt hvor piloten var uden for et ansættelsesforhold og at udgiften dermed var afholdt med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst samt ansættelse i et nyt selskab I SKM ØRL var det en lønmodtagers forsøg på at opnå for dennes afholdte udgifter til et kursus. Som regel skal der lidt mere til, som lønmodtager, for at denne kan få fradrag for en driftsomkostning, da grænsen til privatsfæren er nær. Dog viser dommen at for at der kan gives fradrag i indkomsten jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, skal den afholdte udgift have den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, usanset om der er tale om en lønmodtager eller en erhvervsdrivende. 4.2 Bagatelgrænsen For en del personalegoder gælder det, at de kun beskattes hvis den samlede værdi overskrider bagatelgrænsen. I 2010 er bagatelgrænsen på kr. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. Det er typisk tale om goder, som ville have givet mulighed for fradrag af den erhvervsmæssige del af udgifterne, hvis medarbejderen selv havde afholdt udgifterne, der er omfattet af bagatelgrænsen. Som eksempler herpå kan der nævnes: Avis, erhvervsmæssigt Firmabeklædning med logo eller lign. Forplejning ved overarbejde Vaccination til enkeltpersoner i særlige tilfælde Vareprøver, afprøvning af nye produkter/smagsprøver Se bilag 1 for flere eksempler. Det er hovedsageligt kun personalegoder, der stilles til rådighed på grund af eller i forbindelse med arbejdet, der er omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet af ren privat karakter, falder den således ikke ind under bagatelgrænsen. Der kan der kun ske Side 20 af 81

22 en beskatning af personalegodet, hvis det er muligt at henfører en værdi til den enkelt medarbejder. 4.3 Indberetningspligt Fra og med 1. januar 2010 skal arbejdsgiveren værdiansætte og indberette alle personalegoder som en konsekvens af skattereformen 4. Dermed udvides arbejdsgivernes indberetningspligt betydeligt. Men som udgangspunkt er der dog kun enkelte personalegoder, som skal værdiansættes og indberettes. Af skattepligtige goder der ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, kan der nævnes bonuspoint ved flyrejser og hotelophold, personalegoder der som er omfattet af bagatelgrænsen og overskrider denne m.m. I disse tilfælde ligger indberetningspligten stadigvæk ved den enkelte medarbejder. Der udover er enkelte personalegoder gjort skattefri for modtageren, så som arbejdsgiverbetalt uddannelse. Ligeledes er arbejdsgiverens udgifter til almindelig personalepleje, som for eksempel kaffe/the, kantineordning og personalefester som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderen og skal forsat ikke indberettes (se bilag 1). Det er skatteministeriet, der fremover skal fastsætte grænserne for hvad der skal og ikke skal indberettes af arbejdsgiveren som følge af lovændringen. 5 Fra og med 1. januar 2010 skal følgende goder indberettes med angivelse af værdi i de anførte rubrikker 6. A-indkomst: Fri firmabil, rubrik 19. Multimedier, rubrik 20. Fri kost og logi, rubrik 21 Kontante tilskud/godtgørelser og gavekort, rubrik 13 Refusion af private udgifter, herunder personlige medlemskaber og kontingenter, rubrik 13 4 Bekendtgørelsen nr af Ajour personalegoder, side 16 6 Deloitte, personalegoder Side 21 af 81

23 B-indkomst ( med angivelse af værdi): Fri helårsbolig, sommer-/fritidsbolig og lystbåd, hhv. rubrik 50, 51 og 52 Medie-/radiolicens, rubrik 53 Værdi af andre personalegoder, såsom fri motorcykel, fri jagt og jagtbytte, ferie og ophold, personalerabatter m.m., rubrik 55 B-indkomst (uden angivelse af værdi): Fri befordring mellem hjem og arbejde. Virksomhederne har dog fået lidt tid til at finde ud af de interne procedurer for indsamling af oplysningerne og derfor kan indberetningen for de første tre måneder af 2010, udskydes til ultimo april (BKG 1198, 60, stk. 4). Det er først og fremmest tingsgaver der er omfattet af indberetningspligten. I den forbindelse har SKAT markeret med en særlig kontrolauktion, hvor de besøger et antal større virksomheder og offentlige arbejdspladser, for at tilse om de nye regler overholdes. Mange virksomheder vil derfor har stor gavn af at sikre sig at reglerne overholdes, selv om det kunne formodes at SKAT vil have en pragmatisk tilgang til kontrolbesøgene. Dog kunne det nemt ende med at SKAT ikke nøjes med at vejlede, men at de vil rejse sager om beskatning af medarbejder tilbage i tiden, hvis de findes for mange fejl i overholdelsen af de nye regler. Der er ikke kun indberetning af personalegoder SKAT s kontrolauktion er rettet imod, men også arbejdsgivernes kontrolforpligtelse i forhold til multimedier. 7 Dette vil jeg dog komme nærmere ind på under afsnittet om multimedieskat. 4.4 Delkonklusion I forbindelse med indgåelse af aftaler imellem en arbejdsgiver og den ansatte, er der mange muligheder for hvordan arbejdsvederlaget skal og kan sammensættes. Der kan 7 BDO, Indberetning af personalegoder. Side 22 af 81

24 være tale om rent kontant løn, eller der kan være tale om en sammensætning af kontant løn og naturalier. Naturalier, også kaldet personalegoder, som f.x. kan være fri bil, sundhedsforsikring, og uddannelse. For arbejdsgiver er det vigtigt, at afholdte udgifter til disse personalegoder kan fratrækkes i virksomhedens indkomst som en driftsomkostning efter statsskatteloven 6. For medarbejderen er det interessant hvordan det pågældende gode værdiansættes og beskattes. Herunder er det interessant, at se om godet er skattefrit eller skattepligtigt, om det værdiansættes efter nogle fastsat skematiske værdier som f.x. fri bil eller om det værdiansættes til markedsværdi, samt om skattepligten er omfattet af bagatelgrænsen og dermed bliver skattefri. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. 5. Bruttolønsordninger En medarbejder og en arbejdsgiver kan indgå en aftale, hvor medarbejderen accepterer en nedgang i bruttolønnen, mod at få et eller flere personalegoder stillet til rådighed. Sådan en ordning kaldes også for en bruttolønsnedgang eller en bruttotrækordning. Man kan også sige, at sådan en ordning, er en anden form for måde at finansiere goderne på. En af fordelene ved denne ordning, er at arbejdsgiveren ikke får yderligere omkostninger ved at stille det aftale gode til rådighed, da dette finansieres ved nedgangen i lønnen. Ligeledes er der ved denne aftale, en fordel for medarbejderen, da denne får SKAT til at finansiere en del af udgiften. Det er frit for parterne at aftale om pensionsbidrag og feriepenge m.v. fortsat skal beregnes af de oprindelige grundløn. 5.1 Krav til bruttolønsordninger For at skattemyndighederne anerkender ordningen, er der ifølge praksis nogle krav der skal være opfyldte. Disse krav er 8 : 8 Beierholm, Personalegoder, side 8 Side 23 af 81

25 1. Aftalen skal være fremadrettet 2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. 7. Aftalen skal være frivilligt indgået imellem parterne 8. Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. De sidste to er støttekriterier som Ligningsrådet/Skatterådets praksis har opstillet. 5.2 Gennemgang af de 6 krav I SKM SR hvor en arbejdsgiver tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring kombineret med en kontantlønsnedgang, gennemgås/afprøves de 6 betingelser, der jf. skattemyndighedernes praksis skal til for af få anerkendt kontantlønsnedgangen. Arbejdsgiveren A tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem forsikringsselskabet B. Ordningen gælder for alle medarbejder, uanset ugentlig arbejdstid eller anciennitet. Dog tages der det forbehold, at enkelte medarbejdere kan af helbredsmæssige årsager blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets side. A samt datterselskaber indgår forsikringsaftalen og aftale om betaling af præmier med B. Medarbejderen kan vælge at ægtefælle/samlever samt børn kan blive omfattet af aftalen, imod medarbejderen selv betaler præmien. Det vil sige at ægtefælle/samlever og børn ikke er en integreret del af den obligatoriske Side 24 af 81

26 sundhedsforsikring i A. Forsikringspræmien, der forfalder 1. januar, betales af A. Skulle en medarbejder fratræde sin stilling i løbet af kalenderåret, forsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det pågældende kalenderår. Medarbejderens årlige præmie er på kr. og der indgås en aftale, om at de medarbejder, der vælger at deltage i ordningen, får en nedgang i deres kontante løn. Det vil sige at, for en 14-dags lønnet bliver dennes løn reduceret med 44 kr. og for månedslønnede bliver deres løn reduceret med 108 kr. Det er A s intention at sundhedsordningen skal stille medarbejderne ens. A s besparelse på pension og feriepenge m.v., afledt af ændringen i medarbejderens vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. Idet de månedslønnede er sammensat af til dels løn, feriegodtgørelse og pension og de 14-dags lønnedes (timelønnede) løn er sammensat af løn feriepenge, pension og søn- og helligdagsbetaling. Ved at ændre vederlaget for disse to grupper, spare A mere på udgifterne til feriegodtgørelse og pension på de timelønnede end på de månedslønnede. Og på denne måde differentieres der på medarbejdernes egenbetaling i form at kontantlønsnedgangen. Den kontante lønnedgang, er i alle henseende generel og reel, og det får således betydning for pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og overarbejdsbetaling. Som en sidebemærkning skal der bemærkes, at overarbejde for 14- dags lønnede og funktionærlignende ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst, hvilket er uændret. 1. Til betingelsen om, at aftalen skal være fremadrettet er opfyldt, da aftalen med medarbejderen om den kontante lønnedgang anses for at være en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. 2. Til betingelsen om, at overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale anses denne for opfyldt, da den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer. 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. Er også opfyldt da reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden (hele kalenderåret). 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. Opfyldt, da de 14- Side 25 af 81

27 dags lønnet får deres løn reduceret med 44 kr. pr. måned og de månedslønnede får deres løn reduceret med 108 kr. pr. måned. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. Da A er kontraktspart i forhold til B er dette opfyldt. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. Da A har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, idet bl.a. præmie for fratrådte medarbejdere, betales for hele kalenderåret, hvori medarbejderen fratræder. A kompenseres ikke i fuldt omfang vis kontantlønsnedgangen for den samlede præmiebetaling. Anses dette for opfyldt. I dette tilfælde er alle 6 krav opfyldte. Skatterådet bekræfter også, at de 6 ovenstående betingelser er opfyldte og at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte sundhedsforsikring, er fritaget for beskatning i henhold til LL 30, selv om virksomheden tilbyder sine medarbejdere sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede og 14-dages lønnede nedsættes med forskellige beløb pr. måned. Der bliver fra virksomhedens side tilstræbt, at begge gruppe af medarbejdere stilles ens, i det virksomheden i den ændrede vederlagsaftale tilgodeser medarbejderens besparelse på feriepenge og pensionsindbetaling. Skatterådet lægger til grund for, at virksomheden har tilstræbt, at der skal være fuldstændig lighed mellem de to grupper af medarbejdere og skatterådet finder derfor at sundhedsforsikringen er tilbudt på samme økonomiske vilkår. Det bekræftes også af skatterådet, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke er i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. og at det er muligt af administrative årsager, at den aftalte lønnedgang godt kan vises som en beløbsmæssig reguleringspost på den enkelt medarbejderens lønseddel. Som eksempler på andre afgørelser om sådanne aftaler, kan der også nævnes SKM LR hvor ligningsrådet godkendte en ordning, hvormed arbejdere fik mulighed for en gang om året at vælge imellem forskellige personalegoder med en regulering af den kontante løn. Både timelønnede og funktionærer var omfattet af Side 26 af 81

28 ordningen. Reduktionen af den kontante løn var vist på lønsedlen. Og I SKM DEP hvor sagen drejer sig om, hvorvidt en kontantlønsnedgang mellem et forsikringsselskab og dettes assurandør var i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens 46, stk. 3. Her gives der en kommentar til 4 domme fra Østre landsret af 11. november 2004, hvor skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle. Og til sidst i SKM SR hvor skatterådet fandt, at der ikke kunne indgås en aftale om ændret vederlag, der indebar tilbageregulering af allerede udbetalt løn til brug for betaling af MBA-studie. En sådan aftale vil være i strid med kileskattelovens 46, stk. 3 om modregning. 5.3 Delkonklusion Når en nedgang i lønnen sker i forbindelse med at en medarbejder modtager et goder, anses denne kontantlønsnedgang som betalingen for godet, stilles der nogle krav til hvordan denne kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) skal behandles skattemæssigt. Opfylder aftalen ikke disse krav, kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen og forsat beskatte den oprindelige løn. Udgangspunktet for vurderingen, om aftalen om kontantlønsnedgangen er reel nok, vurderes ud de 6 hovedkriterier og de 2 støttekriterier. Disse kriterier går ud på, at der skal være tale om en ændring i vederlagsaftalen, der skal gælder om en periode på minimum 12 måneder. Den skal ligeledes kunne rummes af gældende overenskomster, samt at arbejdsgiveren skal være ejer eller kontraktspart i forbindelse med godet. Allerede erhvervede krav på løn kan ikke konverteres til goder, idet det vil være i strid med kildeskatteloven 46, stk. 3. Ifølge retspraksis er det ikke et krav, at alle kriterier er opfyldte, det er vurderingen af den samlede aftale som ligger til grund for om aftalen om kontantlønsnedgangen kan accepteres. Side 27 af 81

29 6. Personalegoders top 10 Ifølge hjemmesiden er top 10 indenfor personalegoder er følgende 1. Kaffe og the 2. Frugt 3. Fester 4. Avis og fagblade 5. Sundhedsordning 6. Massage 7. Fitness 8. Fri frokostbuffet 9. Slik 10. Bil Der vil nu komme en kort gennemgang af de 10 mest udbredte personalegoder. 1. Værdien af kaffe og the beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 2. Værdien af frugt beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 3. Værdien af firmafester beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. Dette gælder også for ægtefælle/ledsager og børn. 4. Værdien af aviser og fagblade er ikke skattepligtig hvis det anses for erhvervsmæssigt og omfattes af bagatelgrænsen. Erstatter avisen et almindeligt avishold i husstanden, anses abonnementet for en privat udgift og er dermed et skattepligtig personalegode. 5. Sundhedsordning, for nærmere gennemgang se afsnit 9 6. Massage. Skattefrit, hvis der er tale om en behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade. Er der ikke tale om en behandling eller forebyggelse af en skade, bliver beløbet skattepligtig. 7. Fitness. Er det i forbindelse med deltagelse i en sundhedsordning og foregår det uden for arbejdspladsen er det skatte pligtig for medarbejderen. Er det dog blevet tilbudt som Side 28 af 81

30 et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle medarbejdere, og behandlingen er lægefagligt begrundet, er ordningen om fitness skattefrit. 8. Fri frokostbuffet (kantineordninger), beskattes ikke hvis medarbejderen køber maden til en pris der svare til arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris eks. de faste omkostninger såsom lokaler, inventar, service, oprydning mv. Svare medarbejderens egenbetaling ikke til eller er lavere end arbejdsgiveren indkøbs- og fremstillingspris, bliver medarbejderen beskattet, hvis der er tale om en væsentlig økonomisk besparelse for medarbejderen. I denne sammenhæng er der ikke nogen klar betydning af ordet væsentlig. Får medarbejderen derimod gratis frokost i arbejdsgiverens, bliver medarbejderen skattepligtig af værdien, som ansættes til et beløb det svare til medarbejderens besparelse. I denne sammenhæng er et standardmåltid eks. drikkevarer fastsat til en værdi af 15 kr. pr dag og et standardmåltid inkl. Drikkevarer fastsat til 20 kr. pr. dag Værdien af slik og der er ikke indberetningspligt (SL 4-6) 10. Bil, for nærmere gennemgang se afsnit 8 7. Multimedieskat Som en del af den seneste skattereform forårspakken 2.0 blev der indført en ny multimedieskat, der trådte i kraft den 1. januar Denne multimedieskat erstatter de gamle regler om fri telefon, skattefri datakommunikation og skattefri anvendelse af computere og tilbehør. Dermed bortfalder også den tidligere mulighed, for at reducerer den skattemæssige værdi på fri telefon med private afholdte udgifter. Fri telefon, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed af arbejdsgiver med mulighed for privat anvendelse, er de goder som er omfattet af multimedieskatten. Multimedieskatten udløser en beskatning på kr. pr. år. (ligningslovens 16, stk. 12, SKM SKAT). Satsen på kr. pristalsreguleres fra og med Skat, kantineordninger Side 29 af 81

31 Denne beskatning er ikke afhængig af, om der stilles et eller flere af ovennævnte goder til rådighed, ligeledes skelnes der ikke imellem de forskellige former for multimedie. Beskatningen af de multimedier, som er stillet til rådighed ske på månedsbasis og ikke pr. rådighedsdag. Det vil sige, at stilles der et eller flere multimedier til rådighed i en del af året, sker der kun en beskatning i de måneder, hvor multimediet stilles til rådighed. 10 For en person der betaler topskat, vil det medfører at denne skal betale kr. i skat pr. år, og for en person der ikke betaler topskat, vil dette medføre at denne skal betale kr. i skat pr. år. 11 Det er faktisk ikke afgørende, om medarbejderen benytter disse goder. Blot det, at de stilles til rådighed for medarbejderen uden for arbejdspladsen (at det er muligt at benytte disse privat), er afgørende for om man bliver omfattet af multimedieskatten. Benyttes de derimod kun på arbejdspladsen (også til private gøremål), medfører dette ikke en beskatning. F.eks. en bærbar pc, som stilles til rådighed på arbejdspladsen, udløser ikke en beskatning i sig selv, selvom der reelt er en mulighed for at tage denne med hjem. Tages den dog med hjem (en enkelt gang er i princippet nok), er denne bragt i private omgivelser og der er en stærk formodning om at det er påtænkt at den skal benyttes privat, udløser en beskatning. Denne formodning er meget svært at afkræfte og det er kun ved meget sikre beviser for at udstyret kun er brugt erhvervsmæssigt, at en beskatning kan undgås. 12 Hvem er så omfattet af multimediebeskatningen? Det er alle, der har et multimedie stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, hvor der er mulighed for at benytte denne privat uden for arbejdspladsen. Det vil sige, har begge ægtefæller/samboende i en husstand, fået stillet et sådan multimedie til rådighed af deres arbejdsgiver, skal begge beskattes med hver kr. Selvstændige erhvervsdrivende er også omfattet multimedieskatten. Ligeledes er medlemmer og medhjælper for bestyrelser, udvalg, råd m.m. og andre der modtager honorar eller personalegoder, der får et multimedie stillet til rådighed. 10 Ajour personalegoder, side 7 11 Ajour personalegoder, side 6 12 Multimedieskat, side 2 Side 30 af 81

32 Derimod er ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillig ulønnende medarbejder, som i forbindelse med deres arbejde for stillet et multimedie til rådighed, ikke omfattet af multimediebeskatningen, jf. ligningslovens 7M. På nær ulønnede medarbejder, som udføre frivilligt arbejde i en skattefri forening eller hjemmeværnet, er der ikke givet undtagelser til særligt erhvervsgrupper. Er der af arbejdsgiver stillet en pc til rådighed i forbindelse med arbejdsgiverbetalt uddannelse, også til brug hjemmefra, medfører dette ikke en multimediebeskatning, på den betingelse, at denne pc ikke benyttes privat og at uddannelsen opfylder kravene for skattefrihed. Stilles der et multimedie til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler til en handicappet, skal denne ikke betale multimedieskat. 7.1 Telefon Oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt sædvanlige telefonserviceydelser og selve telefonapparatet, hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, er omfattet af multimediebeskatningen. Også telefoner som er små håndholdte minicomputere såsom PDA, smartfones o. lign er omfattet. Bruges telefonen udelukkende i arbejdstiden og efterlades på arbejdspladsen efter endt arbejdstid, vil dette ikke medfører en beskatning. Er mobiltelefon, PDA m.v. en nødvendighed for at kunne udføre arbejdet ved f. x. tilkaldevagt kan rådigheden begrænses eller helt afskaffes ved en på-tro-og-love-erklæring. Dog er der den forudsætning, for at beskatningen helt kan undgås, at arbejdsgiveren udfører stikprøvevis kontrol med benyttelsen af telefonen. I denne forbindelse er det ikke lovligt, som hidtil, at foretage en eneste privat opkald, heller ikke selvom dette sker fra arbejdspladsen. Det er ikke muligt, at undgå beskatning af fastnettelefonen, der er til rådighed på bopælen, ved underskrivelse af en på-tro-og-love-erklæring. Side 31 af 81

33 7.2 Datakommunikation via internettet Abonnements og forbrugsudgifter af internettet samt udgifterne til oprettelsen af internetforbindelsen er omfattet af multimedieskatten. Det er ikke muligt at undgå beskatning af internet, der er til rådighed på bopælen, ved underskrivelse af en på-troog-love-erklæring. 7.3 Computer med sædvanligt tilbehør Ved computer med sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør. Det vil sige computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Tilbehør alene er ikke omfattet af beskatningen, der skal være tale om en computer med eller uden tilbehør før det er omfattet af beskatningen. En 26 tommers skærm med indbygget TV-turner kan anses som almindeligt (sædvanligt) tilbehør jf. skatterådet i Derimod nævnes der i lovforslaget at en 50 tommer fladskærm og en avanceret fotoprinter ikke er anses for sædvanligt tilbehør 14. Som tiden går og teknologien udvikles vil betydningen af begrebet sædvanligt tilbehør ændres. Tilbehør som ikke går ind under begrebet sædvanligt tilbehør skal foruden multimediebeskatningen, beskattes særskilt med markedsværdien. Dog er der nogle enkelte tilfælde hvor en computer ikke omfattes af multimediebeskatningen. For eksempel hvis arbejdsgiveren stille et begrænset antal computere med speciel programmel til rådighed for hjemlån eller hvis medarbejderen i forbindelse med en forretningsrejse eller lign. en sjælden gang opbevarer computeren på deres bopæl, i stedet for at skulle gå igennem unødig besvær for at aflevere computeren på arbejdspladsen. Igen med det forudsætning, at computeren ikke benyttet privat i begge tilfælde. 13 Multimedieskat, side 5 14 Lovforslag 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, side 17 Side 32 af 81

34 Det er ikke muligt at undgå beskatning af computere, der er til rådighed eller som ofte befinder sig på bopælen, ved underskrivelse af en på-tro-og-love-erklæring. 7.4 Antal af goder I bemærkningerne til lovforslaget 15 er der anført, at der er grænser for antallet af goder, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Hvis det er begrundet arbejdsmæssigt, vil der altid kunne stilles flere goder til rådighed. Men der skal være en reel begrundelse for at få stillet en eller flere computere, telefoner eller bredbåndsforbindelser til rådighed. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren der skal give en konkret vurdering om, det foruden en computer eller mobiltelefon, er nødvendigt at få stillet endnu en computer eller mobiltelefon til rådighed for privat brug. Stilles der derimod en af disse goder til rådighed over for den øvrige husstand som f. x. ægtefælle og børn er disse goder ikke omfattet af multimedieskatten. Men der skal derimod ske en særskilt beskatning af disse med en skønnet markedsleje. 7.5 Indberetningspligt Pr. 1 januar 2010 er arbejdsgiveren forpligtet til at indberette, hvis en eller flere af deres medarbejder er omfattet af multimedieskatten. Da multimedie gøres til A-indkomst, skal arbejdsgiveren løbende indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af goderne. Normalt vil dette svare til en skat af 250 kr. pr. måned. 16 Da værdien af multimediebeskatningen er A-indkomst, betyder det, også at der skal beregnes feriepenge/-tillæg og i nogle tilfælde også pension af de kr. Dette er en ekstra udgift for arbejdsgiveren, men er til fordel for medarbejderen. Som førnævnt markere SKAT henstandperioden, ved at udføre en kontrolauktion, for at sikre sig at de nye regler overholdes, men også mod arbejdsgiverens kontrolforpligtelse i forhold til multimedier. Derfor er det vigtigt at virksomhederne har en oversigt over 15 Lovforslag 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, side Ajour personalegoder, side 7 Side 33 af 81

35 alle mobiltelefoner og bærbare computere. Dermed menes der ikke kun det udstyr som medarbejderne tager med hjem, men alle mobiltelefoner og bærbar computere som er virksomhedens ejendomme. Et eksempel herpå kunne være 17 : Tro og Fabrikat Nr. Bruger Tages love med hjem erklæring Mobiltelefoner: Nokia Hans Hansen Ja Ja Nej Samsung S Ole Olsen Ja Nej Ja Bærbare computere: Dell Anders Andersen Nej - Nej Apple Erik Eriksen Ja - Ja Acer Lis Larsen Ja - Ja Figur 1, Forslag til oversigt over virksomhedens computere og mobiltelefoner. Multimedieskat 7.6 Delkonklusion Der er tale om en væsentlig skærpelse, med den nye multimediebeskatning, af reglerne som var gældende til og med 31. december Den væsentlige skærpelse ses ved at det ikke alene er privat anvendelse, som før, men nu efter 1. januar 2010 alene at det, at der er mulighed for privat anvendelse som vil medføre en beskatning. Der skelnes ikke imellem et arbejdsredskab og personalegode mere og dette medfører at den nye multimedieskat rammer en del situationer, hvor der tidligere ikke ville være sket en beskatning. Så i stedet for at tænke i begrænsninger, kan man lige så godt tænke i muligheder for optimering, da den nye multimedieskat er kommet for at blive. Er en medarbejder ramt af multimedieskatten, kan denne ligeså godt få så meget som muligt stillet til rådighed, da den nye skat er en standardsats. Det vil også være bedst at samle alle de arbejdsgiverbetalte multimedier ved den ene ægtefælle, hvis dette er muligt, på grund af begrænsningen af antallet af goder der kan og må stilles til rådighed. Ellers bliver begge omfatte af beskatningen. 17 BDO, Indberetning af personalegoder Side 34 af 81

36 8. Fri bil Flere og flere personer er afhængige af bil for at kunne bestride deres erhverv, og mange af disse har muligheden for at vælge imellem firmabil eller erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Hvilken af de to muligheder der er mest fordelagtige kommer an på blandt andet forholdet mellem den erhvervsmæssige og private kørsel. Vælger en medarbejder at få stillet en firmabil til gode, bliver det interessant at se på om denne bil anvendes privat og at der dermed opstår et gode for medarbejderen. Goder der stilles til rådighed beskattes og det samme vil være gældende for en medarbejder, som har fået stillet en firmabil til rådighed for privat kørsel. Uanset om der er tale om en firmabil på hvide eller gule plader, der ikke er specialindrettet og som derfor kan anvendes til privat kørsel, er der sandsynlighed for at bilen kan og vil blive anvendt privat. 8.1 Firmabil Som før nævnt var der nogle personalegoder som bliver beskattet efter en fastsat skematisk værdi jf. ligningslovens 16, stk. 4. Fri bil er et af disse goder. Har en arbejdsgiver stillet en firmabil til rådighed for en medarbejder til privat kørsel, skal denne beskattes. Det er ikke omfanget af den private og erhvervsmæssige kørsel, men alene rådigheden over bilen der medfører en beskatning. Den skattepligtige værdi opgøres som en procentdel af den pågældendes bils værdi. Bilens værdi fastsættes på baggrund af bilens nyvognspris og alder på det tidspunkt hvor arbejdsgiver har købt bilen. Nyvognsprisen defineres som den faktiske købssum, der fremgår af fakturaen. Den skattepligtige værdi opgøres til 25% af de første kr. af nyvognsprisen og 20% af resten. Dog skal den beregnet skattepligtige værdi beregnes af mindst kr., og der er ingen maksimumsværdi for beregningen. For biler der er under 3 år ved erhvervelsen, skal der anvendes bilens nyværdi inkl. registreringsafgiftspligtigt tilbehør og udstyr ved den første indregistrering. Fra og med Side 35 af 81

37 det 4. år, efter første indregistrering, skal der kun medregnes 75% af bilens nyværdi som grundlag for skattepligtige værdi, dog ikke under kr. Biler, som på anskaffelsestidspunktet, er over 3 år efter første indregistrering opgøres biles værdi til anskaffelsessummen med inkl. eventuelle istandsættelsesudgifter. Som en konsekvens af forårspakken 2.0 bliver der fra 1. januar 2010 indført et miljøtillæg (svarende til ejerafgiften), der skal tillægges den skattepligtige værdi af fri bil. Et eksempel på beregning af beskatningsgrundlagt ses her. En NY bil er anskaffet den 1. december 2009 af arbejdsgiver og stiller denne til rådighed for en medarbejder. Bilens købspris er kr. og det nye miljøtillæg sættes til kr. fra år Skatteprocenten er i % og i 2010 og fremefter (efter den ny skattereform) er den 55,4%. For årene vil beskatningsgrundlaget og skat udgør følgende: Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag Skatteprocent Skat 2009 ( *25% *20% )/ ,0% *25% *20% ,4% *25% *20% ,4% *75% = *25% ,4% Figur 2, eksempel på beskatning af fri bil Som der kan ses ud fra ovenstående skema bliver medarbejderen kun beskattet af den høje værdi i 25 måneder, da bilen er anskaffet 1.december I 2012 (den 4. år) nedsættes beregningsgrundlaget med 25%. Er bilen ikke omfattet af reglerne af ejerafgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen. Beskatningen sker som personlig indkomst og der skal betales ambidrag af beløbet. Side 36 af 81

38 8.2 Driftsudgifter I forbindelse med firmabilen er der forskellige udgifter som opstå ved medarbejderens brug af bilen. Disse driftsmæssige udgifter er typisk udgifter til forsikring, ejerafgift, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse såsom olie, vask, sprinklevæske m.m.. Disse udgifter kan arbejdsgiver afholde, uden at det vil få skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Derimod kan udgifter som garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, biltog og motorvejsafgifter ikke anses for driftsmæssige udgifter. Disse udgifter indeholdes derfor ikke i den skattemæssige værdi af firmabil og derfor skal de skattemæssigt bedømmes særskilt, i det tilfælde at arbejdsgiveren afholder disse udgifter. Får medarbejderen stillet en parkeringsplads til rådighed i forbindelse med dennes arbejde, er værdien af parkeringspladsen skattefri for medarbejderen. Men hvis arbejdsgiver betaler for medarbejderens parkeringsbøde, ville dette medfører en beskatning af bødens beløb og der skal indeholdes a-skat og am-bidrag af beløbet Brobizz og broafgifter Udgifter som brobizz, broafgifter, motorvejsafgifter færgebilletter m.v. anses som tidligere nævnt ikke for driftsmæssige udgifter og indgår derfor ikke i den skattepligtige værdi, som medarbejderen beskattes af. Afholder arbejdsgiveren disse udgifter i forbindelse med privat kørsel, skal medarbejderen betale skat af dette beløb. Er kørslen imellem job og arbejde eller af ren erhvervsmæssig karakter kan arbejdsgiveren skattefrit dække udgifterne til brobizz jf. SKM LSR. Dog med den forudsætning at medarbejderen ikke tager fradrag for befordringen hjem-arbejde og passagerafgiftsfradraget over Storebælt. Betaler medarbejderen selv brobizzen, kan det ikke nedsætte den skattemæssige værdi af firmabilen. Side 37 af 81

39 8.2.2 Reduktion af beskatningsgrundlag Som udgangspunkt kan det ikke føre til en reduktion af den skattepligtige værdi, hvis medarbejderen selv betaler for forbruget af benzin. Dog kan den skattepligtige værdi af firmabilen reduceres på følgende to måder. Arbejdsgiveren afholder samtlige udgifter til benzin. Efterfølgende vil medarbejderen blive trukket i løn for den del af benzin, som arbejdsgiveren ikke ønsker at betale, det kan for eksempel dreje sig om privat kørsel i udlandet. I denne situation vil der ske en reduktion i beskatningsgrundlaget, svarende til medarbejderens betaling. Den anden måde er, at medarbejderen selv betaler for benzinen og derefter giver de originale bilag til arbejdsgiveren, som på samme tid indtægtsfører et tilsvarende beløb, som modtaget egenbetaling fra medarbejderen. Medarbejderen får ikke refunderet udgifter af arbejdsgiveren og derved bliver dette medarbejderens egenbetaling. På denne måde sker der en reduktion i beskatningsgrundlaget for fri bil. Til forskel fra den første måde skal medarbejderen ikke trækkes i løn, da han allerede har afholdt udgifterne til benzinen. Til sidst skal det dog lige nævnes at reduktionen ikke kan overstige den skattepligtige værdi af firmabilen Befordringsfradrag Idet en medarbejder modtager fri bil betalt af sin medarbejder, bortfalder andre skattemæssige forhold. Såsom befordringsfradraget for kørsel imellem hjem og arbejde, som fratrækkes i den skattepligtige indkomst jf. ligninslovens 9C stk. 1, kan ikke længere opnås. Af ligningslovens 9C, stk. 7, 1. pkt. fremgår det at såfremt det skattepligtige har adgang til arbejdsgiver betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, skal den skattepligtige medregne værdien af fri befordring ved indkomstopgørelsen, svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring, hvis denne har taget fradrag for befordringen efter stk Ifølge SKM ØL skal beløbet for fri befordring, medregnes i den personlige indkomst. Har skatteyderen adgang til fri befordring, bør denne ikke Side 38 af 81

40 fratrække befordringsfradraget, idet det kun har en skatteværdi på 33% (ligningsmæssigfradrag) men den personlige indkomst beskattes med op til ca. 56 % fra 2010 (personlig indkomst). I SKM SR slås det fast at fri bil anses som adgang til arbejdsgiver betalt befordring omfattet af ligningslovens 9C, stk. 7, 1. pkt. Dette gælder selvom at arbejdsgiveren ikke har ekstra udgifter ved at stille fri bil til rådighed, idet medarbejderen er gået med til en kontantlønsnedgang og dermed selv afholder udgiften. Efter ligningslovens 9C, stk. 7 anses beskatning af fri bil heller ikke som egenbetaling til værdien af fri bil. I SKM SR ændre en reduktion af den skattepligtige bruttoløn heller ikke på beskatningen af fri bil efter ligningslovens 16, stk. 4 eller på beskatningen af værdien af fri befordring jf. ligningslovens 90, stk. 7. Den skattepligtige skal derfor, såfremt denne har foretaget fradrag for befordringen af den tilbagelagte afstand mellem hjem/arbejde, i sin personlige indkomst selvangive et tilsvarende beløb. 8.3 Hovedaktionærer Som alle andre skal hovedaktionærer også beskattet af fri bil, hvis de får en bil stillet til rådighed for privat kørsel. Benyttes bilen derimod ikke til privat kørsel, skal dette bekræftes ved at der føres et detaljeret kørselsregnskab, hvor der stilles skærpede krav om bevis for bilens anvendelse. Det er således ikke nok, bare at have en skriftlig aftale om at bilen ikke benyttes privat, herunder kørsel imellem hjem og arbejde. 18 De skærpede krav om bevis ligger bl.a. der hvor virksomhedens adresse er den samme som privatadressen. Derudover kommer der det, at hovedaktionæren selv bestemmer over selskabets anskaffelser og brugen af goder i virksomheden. Det ikke er det faktisk private brug af bilen der medfører beskatningen, alene det at have rådigheden over den og muligheden for at kunne benytte den privat. Derfor kan det være svært at argumentere for at bilen ikke står til rådighed, når den holder uden for døren ved 18 Ajour firmabil, side 17 Side 39 af 81

41 privatadressen. Som et eksempel herpå kan der nævnes SKM VLR, hvor en erhvervsdrivende ikke havde løftet bevisbyrden, ved at føre kørselsregnskab og derved fandt landsretten at den erhvervsdrivende ikke havde sandsynliggjort, at han ikke havde anvendt bilen til privat kørsel. Der blev ikke lagt noget betydning i, at den erhvervsdrivende havde rådighed over en privat bil og at det var taget fradrag for momsen i forbindelse med købet. I SKM VLR hvor en skatteyder var anpartshaver og direktør i en selskab, der i 2001 købte en bil. Bilen stod parkeret på selskabets adresse, hvilket også var skatteyderens bopæl. Der var blevet indgået en aftale imellem skatteyder og selskabet, om at bilen alene måtte benyttes privat. Der var endvidere blevet ført et kørselsregnskab og fremlagt forskellige bilag vedrørende destinationerne i regnskabet. Skatteforvaltningen havde under behandlingen af indkomståret, gennemgået kørselsregnskabet og havde hæftet sig ved kørselsmønstret på nogle nærmere angivet dage. Der blev blandt andet spurgt til, hvorfor der i flere dage var kørt to ture på samme dag og hvorfor der var kørt til et bestemt posthus, når det var mere nærliggende at anvende det lokale postindleveringssted. I den forbindelse anførte retten, at den indgået aftale mellem skatteyder og selskabet ikke var tilstrækkelig i sig selv, til at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været til rådighed for privat benyttelse. Landsretten lagde desuden til grund at kørselsregnskabet efter sin udformning var ufuldstændigt, unøjagtigt og ikke indeholdt de fornøden oplysninger om bl.a. formålet med kørselen. Herudover kunne det usædvanlige kørselsmønster ikke afkræfte formodningen om, at bilen ikke havde været anvendt privat, mente landsretten. Derfor skulle værdien af fri bil opgøres efter ligningslovens 16, stk. 4, og medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst for Delvis firmabil For medarbejdere hvor firmabilen kun er stillet til rådighed i en del af året, medregnes der er forholdsmæssigt beløb. Idet rådigheden over firmabilen beskattes ud fra de hele antal måneder, hvori bilen står helt eller delvist til rådighed jf. ligningslovens 16, stk. Side 40 af 81

42 4. Der skal dog lige nævnes, at selv om bilen kun har været til rådighed en del af måneden på grund af f. x. en forretningsrejse eller sygdom, medregnes værdien af firmabilen for hele måneden. Det vil sige, at står bilen til rådighed i 4 måneder, beskattes den ansatte af 4/12 af den skattepligtige værdi. Et bilskifte midt på måneden, kunne derfor medfører en beskatning af begge biler i den pågældende måned, hvor medarbejderen teknisk set har to biler til rådighed. I praksis er det jf. ligningsvejledningen A.B og med henvisning til SKM LR accepteret, at hvis en medarbejder skifter firmabil i løbet af året, beskattes medarbejderen af 1/12 af årsværdien af den dyreste af bilerne for den måned hvor der skiftes bil og året ud. Skulle det være tilfældet, at medarbejderen rent faktisk havde to biler stillet til rådighed, beskattes medarbejderen af begge bilers værdi. 8.5 Stilstandsforsikring Som tidligere nævnt er det ikke selve den privat benyttelse der afgør, om der skal ske en beskatning. I ligningslovens 16, stk. 4 fremgår det, at skattepligten er forbundet med rådigheden over bilen, samt at det er bilens værdi der afgør den skattepligtige værdi. Beregningen af den skattepligtige værdi er derfor ikke forbundets med dem faktiske benyttelse af bilen, men rådigheden Jf. 16, stk. 4. Derfor kunne det være spændende at se på hvad der skal til for at begrænse denne rådighed for den skattepligtige i SKM SR, SKM SR og SKM SR er emnet stilstandsforsikring blevet behandlet. Stilstandsforsikring er karakteriseret ved, at ejeren af bilen kan opnå en betydelig rabat, det vil sige at bilen ikke har en ansvarsforsikring i perioden og er dermed kun dækket ved brand, tyveri og hærværk, nummerpladen afmonteres og indleveres til forsikringsselskab eller på motorkontoret. I SKM SR ses der på, om en hovedaktionærs rådighed over firmabilen, i en periode, kan afskæres ved at undlade at tegne ansvarsforsikring og/eller Side 41 af 81

43 kaskoforsikring, parkere bilen i en aflåst kælder og afmontere nummerpladerne. Skatterådet fandt, at spørger vil blive beskatte af fri bil i hele perioden, hvor bilen uanset forsikringsmæssige forhold er stillet til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen anvendes til kørsel. Skatterådet fandt dog på samme tid, at spørger ikke vil blive beskatte af fri bil i de perioder, hvor man aftager nummerpladen og aflevere dem på motorkontoret og dermed afregistrerer bilen. I SKM SR har en hovedaktionæren, der også er direktør i et anpartsselskab, som har til formål at drive en campingplads, et meget begrænset forbrug af og behov for selskabets bil i campingpladsens højsæson (en 4 måneder lang periode). I denne periode strækker arbejdstiden sig fra kl. 6 til ca. kl. 24, og dermed er det begrænset hvor meget fritid der er og samtidig mulighed for privat benyttelse. Spørger har selv en privat bil der benyttes til de få private ærinder, der måtte opstå i den pågældende periode. Spørgsmålet er dermed, om det forhold at bilen i 4 måneder er parkeret på campingpladsen og udelukkende bruges til erhvervsmæssige formål, begrænser spørgerens råderet jf. ligningslovens 16. stk. 4, 5. pkt. Skatterådet fandt, at spørger bliver beskattet af fri bil i hele perioden, hvor bilen (uanset forsikringsmæssige forhold og selv om bilen i visse perioder parkeres på en campingplads) er stillet til rådighed, og ikke blot i den periode hvor bilen anvendes til kørsel. Igen her fandt skatterådet, at spørger ikke vil blive beskatte af fri bil i de perioder hvor man aftager nummerpladen og aflevere dem på motorkontoret og dermed afregistrerer bilen. Til sidst i SKM SR har hovedanpartshaver i selskab B og som på samme tid er ansat i selskab A, fået stillet flere biler til rådighed som et led i sin ansættelsesforhold. Der var tale om biler, der ifølge spørger ikke egnede sig til vinterkørsel. Der blev indgået en aftale med forsikringsselskabet, hvor nummerpladerne skulle fjernes fra bilen, så den ikke kunne lovligt anvendes. Skatterådet fandt at skattepligten er forbundet med rådigheden over bilen og ikke afhængig af det faktiske forbrug, derfor bliver spørger beskattet af fri bil i hele perioden, hvor bilen (uanset forsikringsmæssige forhold) er stillet til rådighed og ikke kun i den periode hvor bilen anvendes til kørsel. Side 42 af 81

44 Skatterådet fandt endvidere, at deponering ved en tredjemand ikke begrænser rådigheden, idet deponeringen ikke er effektiv i relation til SKAT, da skattemyndighederne ikke uden hjemmel kan forpligte en tredjemand til at administrere en sådan ordning. Ud fra disse 3 sager kan det konkluderes at en stilstandsforsikring ikke er nok i sig selv for at undgå beskatning. Stilstandsforsikringen skal kombineres med en afregistrering af bilen for at kunne undgå beskatning i perioderne. 8.6 Gulpladebiler, specialindrettet biler og dagsbeviser 19 Om bilen er registreret på hvide eller gule plader er ikke afgørende for beskatningen. Igen her er det afgørende, hvad den anvendes til. Anvendes den privat eller står den til rådighed for privat anvendelse sker der normalt en beskatning af firmabilen. Har den ansatte tilkaldevagt fra hjemmet, betegnes kørsel imellem hjem og arbejde ikke som privat kørsel, da der ikke vil være noget formål med en tilkaldevagt, hvis den ansatte først skulle forbi virksomheden efter firmabilen, når uheldet opstår. Dog er det et krav at den ansatte kan blive kaldt ud til mindste en adresse, som ikke er den faste arbejdsplads. Den ansatte er dog i rådighedsperioden pålagt nogle reelle begrænsninger, jf. Ligningsvejledning A.B Den ansatte skal kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Firmabilen må ikke befinde sig på den private adresse udenfor tilkaldevagten. Sker dette vil det medføre en beskatning. Arbejdsgiver skal føre kontrol med at reglerne tilgodeses og det kan anbefales at der føres et fyldestgørende kørselsregnskab. Specialindrettet biler medfører ikke en beskatning af fri bil, hvis den er indrettet sådan, at den er uegnet til privat kørsel. Der forudsættes dog at bilen ikke bliver benyttet privat foruden kørsel til og fra arbejde. Dette gør sig gældende for kørsel i kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonteret hylder og fastmonteret 19 Ajour firmabil, side 19 Side 43 af 81

45 værktøjsindretning og andre specialkøretøjer. Det er op til en konkret bedømmelse i hvert tilfælde, om hvorvidt en bil er uegnet til privat kørsel. Da der ikke sker en beskatning af firmabilen, bortfalde befordringsfradraget imellem hjem og arbejde. I det tilfælde at der sker privat kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel i specialindrettet køretøjer, beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på km om året. Satsen for 2010 er 3,56 kr. pr. km. Formålet med den private kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, som småture fortaget under en vagt, er uden betydning for beskatningen. Den 18. december 2008 vedtog folketinget lovforslaget om dagsbevis for privat kørsel i gulpladebil, med virkning fra 1. januar Målet for indførelsen af dagsbeviser er at gøre den private kørsel i alle gulpladebiler (såvel specialindrettet som ikke specialindrettet) på ikke over 4 tons mere fleksible. Ønsker en medarbejder, at benytte en af virksomhedens gulpladebiler i et bestemt tidsrum, kan medarbejderen købe et dagsbevis, uden at dette vil få betydning for arbejdsgiverens momsfradrag eller medfører en beskatning af fri bil ved medarbejderen. Derudover skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift for privat kørsel, når medarbejderen har købt et dagsbevis. Et dagsbevis koster 225 kr., og beviset kan købes op til 20 gange om året pr. bil pr. kalenderår. Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset, vil der blive tale om et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. 8.7 Delkonklusion For at der kan forekomme en beskatning af firmabilen skal denne være til rådighed for privat anvendelse. For at helt eller delvist at undgå denne beskatning skal medarbejderen godtgøre at bilen ikke benyttes privat, da den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Idet rådigheden hurtigt kan opstå ved f. x. parkering på privatadressen, skal 20 Beierholm, Dagsbevis og 60-dags-reglen Side 44 af 81

46 skatteyderen (specielt hovedaktionær) være påpasselige med at benytte virksomhedens biler. Som minimum kræves det, at der indgås en skriftlig aftale imellem arbejdsgiver og medarbejder, om at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Det skal bemærkes i den forbindelse at kørsel imellem hjem og arbejde betegnes om privat kørsel. Det er arbejdsgiverens pligt at tilse at aftalen overholdes ved f. x. at kontrollere at udgifter til benzin m.m. svare til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Derudover kan det være en god ide at føre en kørebog, som kan dokumentere for kørslen i firmabilen. Den skattepligtige værdi findes efter en skematisk fastsat værdi af nyvognsprisen, det vil sige bilen anskaffelsespris og dertil kommer normalt udstyr. Normalt udstyr betegnes efter praksis som udstyr der efter registreringsafgiftslovens regler er omfattet af registreringsafgiften. I forbindelse med driften af den frie bil, kan arbejdsgiver afholde omkostninger til benzin, vægtafgift, forsikring samt reparation og vedligeholdelse uden at dette vil får skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Andre nærtbeslægtede udgifter i forbindelse med fri bil som brobizz og parkering, beskattes efter egne regler og er ikke omfattet af reglerne i LL 16, stk Sundhedsbehandling Både arbejdsgiver og medarbejder kan have en fælles interesse i at sygemeldingerne er så korte som mulige. Idet der ofte kan være lang ventetid på behandling i det offentlige, har flere og flere arbejdsgiver valgt at tilbyde deres medarbejdere om en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiver. Udgifter til private behandlinger af en medarbejder eller sundhedsforsikring er som hovedregel skattepligtige efter statsskattelovens 4. Denne bestemmelse medfører således en beskatning af skatteyderens samlede årsindtægt, uanset om denne består i Side 45 af 81

47 penge eller formuegoder af pengeværdi. Af ligningsloven 16, stk. 1 fremgår der en præcisering af hvad statsskatteloven 4 omfatter, her angives det at et vederlag et ansættelsesforhold, eller som led i en aftale om ydelser af personligt arbejde i øvrigt skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved vederlag forstås formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Er der ikke i lovgivningen direkte anført nogle specifikke undtagelser, er alle former for arbejdsgiverbetalte private behandlinger og forsikringer af medarbejderens som hovedregel skattepligtige for medarbejderen. Der er ikke ændret på lønmodtagerens muligheder for fradrag for private udgifter betalt at medarbejderen selv, ved indførelsen af ligningslovens 30. Det er stadigvæk ikke muligt for fradrag for sådanne udgifter. Men der er muligt at tilbyde en skattefri sundhedsordning til virksomhedens medarbejdere, det vil sige uden at medarbejdere blive skattepligtig heraf og at virksomheden på samme tid har fradragsret for ordningen. Som udgangspunkt er arbejdsgiverens betaling af medarbejderens sundhedsbehandling skattefri for medarbejderen jf. ligningslovens 30. De skattefrie ydelser omfatter lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater og tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Der udover er behandling ved kiropraktor eller behandling af misbrug af medicin, alkohol ellers andre rusmidler omfattet. Også omfattet er ydelser som arbejdsgiver afholder med henblik på rygeafvænning af medarbejderen 21, dog jf. ligningslovens 30 stk. 2 er der en begrænsning for arbejdsgiverbetalt medicin. Skattefriheden omfatter også behandlinger i andre EU-lande på grund af den frie bevægelighed efter EF-traktatens regler, jf. de almindelige bemærkninger i lov forslag 97, 2002/2. Ligningslovens 30A giver tilsvarende mulighed for at indføre skattefri sundhedsordninger for selvstændige erhvervsdrivende. Skattefriheden som er behandlet i ligningslovens 30, stk. 1 kan finansieres på tre måder. Disse tre måder er betalt behandling, via et rentefrit lån som dækker udgifterne eller i forbindelse med en sundhedsforsikring. Ved betalt behandling er der tale om at 21 Ajour personalegoder, side 44 Side 46 af 81

48 arbejdsgiveren betaler for selv behandlingen til et hospital, en klinik eller lignende, men også at arbejdsgiver kan refundere denne udgift til medarbejderen som selv har betalt for behandlingen. Skattefrihed opnås også både ved hvor arbejdsgiver tegner forsikring og betaler forsikringspræmien eller hvis medarbejderen selv har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiver dække medarbejderes udgifter hertil. Til sidst kan arbejdsgiveren helt eller delvist finansiere en sundhedsbehandling ved at give medarbejderen et rentefrit lån. En sådan rentefordel i forbindelse med det rentefrie lån vil være skattepligtig, jf. LL 16 og SKM SKAT. Efter ligningslovens 30, stk. 1 vil rentefordelen dog være skattefri hvis pengene er klausuleret til kun at måtte benyttes til en sundhedsforsikring efter ligningslovens 30. Følgende betingelser skal være opfyldte for at en arbejdsgivers betalt sundhedsordning er skattefri 22 : Udgiften skal afholdes som et led i arbejdsgiveres generelle personalepolitik og den tilbydes alle virksomhedens nedarbejdere. Det samme gør sig gældende for en sundhedsforsikring tegnet af arbejdsgiver. Dog kan dette tilbud begrænses efter generelle kriterier om antal arbejdstimer og anciennitet jf. ligningslovens 30, stk. 3. Der skal foreligge en lægehenvisning til behandling og i tilfældet af behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, skal der foreligge en skriftlig lægeerklæring om medarbejders behov herfor jf. ligningslovens 30, stk. 4. Jf. ligningslovens L 30, stk. 5 om forsikringspræmier, skal der fremgå at forsikringen kun dækker behandling efter ligningslovens 30, stk. 1, 1. pkt., samt at kravene i ligningslovens 30 stk. 4, 2. pkt. og 3. pkt. opfyldes. 22 Ajour personalegoder, side 44 Side 47 af 81

49 9.1 Historisk Før hen blev alle private sundhedsudgifter som en arbejdsgiver påtog sig i forbindelse med behandlingen af en medarbejder eller forsikring, anset for at være private udgifter for medarbejderen. Dette medførte efter skatskattelovens 4 en beskatning for medarbejderen af den skønnede subjektive værdi og senere efter ligningsloves 16 hvor der dog blev indført at værdien som hovedregel opgøres efter markedsværdien af ydelsen. I Tfs 1998, 98H hvor en arbejdsgiver betalte for en medarbejders hofteoperation, ses et eksempel på en privat sundhedsudgift. Operationen var lægeligt begrundet og den var i øvrigt dækket af den offentlige sygeforsikring, men ventetiden var op til 1½-2 år. Her blev der fundet at medarbejderen var skattepligtig af det beløb som arbejdsgiveren havde betalt for behandlingen, idet at medarbejderen reelt ikke havde sparet et privatforbrug i form af, at medarbejderen ikke havde råd til selv at betale for behandlingen eller havde til hensigt om at blive opereret på en privatklinik, og til sidst at det offentlige tilbød behandlingen vederlagsfrit, som om det så betød en vis ventetid påvirkede ikke afgørelsen. Venstre Landsret og Højesteret kom begge frem til medarbejderen havde fået et økonomisk gode. Dette økonomiske gode kommer ud fra den betragtning af, at medarbejderen har en personlig interesse i at undgå den lange ventetid. I øvrigt udtalte Venstre Landsret at der ikke findes noget grundlag for at sidestille denne sundhedsydelse med andre der frivilligt lader sig indlægge på et privathospital og selv betaler ydelsen. Da denne afgørelse fandt sted var der ingen undtagelser til statsskattelovens 4 eller ligningslovens 16 som kunne medføre en skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af medarbejderen privat sundhedsydelser. Hovedreglen sagde nemlig at der skulle ske beskatning af alle goder med videre, hvor der tilflyder en økonomisk værdi, med mindre der er direkte lovhjemmel med undtagelser herfor. Derfor bliver sundhedsydelsen skattepligtig, hvilket Højesteret også kom frem til i ovenstående tilfælde. Side 48 af 81

50 I 1999 blev der dog åbent lidt for den hidtidige praksis med at alle private sundhedsydelser var skattepligtige, med lov nr. 218 af 14/4/1999. Men der var ikke tale om en generel skattefrihed for sundhedsordninger. Med lov nr. 389 af 6/6/2002 kom der en udvidelse af ligningslovens 30 hvor der blev skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter. Med lov nr af 17/12/2002 blev ligningslovens 30, stk. 3. ændret fra at indeholde et krav om at ordningen omfatter alle til at det i stedet for skulle tilbydes alle. Derved kunne det betegnes som en generel personalepolitik og derved opretholde skattefriheden, selvom nogle medarbejdere ikke kunne blive omfattet af sundhedsordningen på grund af afvisning fra forsikringsselskabet dækning. Senere kom der enkelte præciseringer og tilføjelse med 30 A for de selvstændige erhvervsdrivende. 9.2 Personkredsen Skattefri arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger omfatter personer der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt omfatter skattefriheden lønmodtagere, det vil sige personer som har en arbejdsgiver, herunder også medforsikrede børn, men omfatter andre personer der har tilknytning til virksomheden eller arbejdsmarkedet, her kan som for eksempel nævens konsulenter, revisorer og bestyrelsesmedlemmer. Da de som et led i en aftale om ydelse af personligt arbejde fra hvervgiveren modtager en sundhedsydelse, vil disse personer også få fordel af skattefrihed jf. ligningslovens 30, stk. 1-5, 9.3 Medicinudgifter Medicinudgifter betalt af arbejdsgiver i forbindelse med et behandlingsforløb jf. ligningslovens 30, stk. 1, 1. pkt. er skattefri, dog er der en begrænsning til perioden på 6 måneder regnet fra 1. behandlingsdag. Udgifter afholdt på under indlæggelse på hospital, klinik og lignende er ikke omfattet af begrænsningen på de 6. måneder Ajour personalegoder, side 44 Side 49 af 81

51 Ligeledes er begrænsningen på de 6. måneder gældende ved arbejdsgivers lån til dækning af medicinudgifter samt forsikring herfor. Da det kun er pkt. 1., der er omfattet af den 6. måneders begrænsning vil udgifter til nikotinplastre og lignende ud over de 6. måneder være skattefrie jf. Ligningsvejledningen; Almindelige del , afsnit A.B Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser De i ligningslovens 30 omfattede sundhedsydelser, er først og fremmes behandling ved sygdom og ulykke samt sygdomsforebyggelse. Dertil kommer behandling for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater og tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Der udover er behandling ved kiropraktor eller behandling af misbrug af medicin, alkohol ellers andre rusmidler omfattet. Også omfattet er ydelser som arbejdsgiver afholder med henblik på rygeafvænning af medarbejderen. I de følgende afsnit vil de enkelte ydelser gennemgås. Ligeledes kommer en analyse af grænserne for kosmetiske behandlinger m.v. samt sundhedstjek Behandling ved sygdom eller ulykke Arbejdsgiveren kan uden at det vil få skattemæssige konsekvenser for medarbejderen betale for medarbejderens lægefagligt begrundede behandling af en medarbejderes sygdom eller ved ulykke jf. ligningslovens 30. Det får således ingen betydning ofr skattefriheden at behandlingen i øvrigt ikke relaterer sig til arbejdet og at medarbejderen har en væsentlig interesse i behandlingen. Der er et generel krav om at der skal være en lægehenvisning for at kunne anvende ligningslovens 30, jf. stk. 1, 1. pkt. lægefagligt begrundet, samt direkte i ligningslovens 30, stk. 4. Det vil sige at for at en behandling kan omfattes af ligningslovens 30 og af skattefrihed skal der være en lægehenvisning. I den forbindelse vil de nødvendige omkostninger i forbindelse med behandlingen, såsom Side 50 af 81

52 forundersøgelse, efterkontrol og genoptræning m.m. også kunne henvises til ligningslovens 30. I den førnævnte Højesteretsdom vedrørende en hofteoperation, ville den i dag, kunne gøres skattefri for medarbejderen efter de nugældende regler i ligningslovens 30. Idet de gældende betingelser om at det er en generel ordning om at betale for sundhedsydelserne og at der er en lægehenvisning, som også var tilfældet i den omtalte sag. Ligeledes have arbejdsgiveren også en vis interesse i af medarbejderen ikke skulle undværes i forbindelse med arbejdet. For er være omfattet af ligningslovens 30 er det dog ikke en nødvendighed at der er et sammenhæng med arbejdsforholdet Psykiske lidelser Psykiske lidelser er det andet forhold der nævnes som er omfattet af ligningslovens 30. Af denne fremgår det at arbejdsgiveren kan betale for udgifterne til behandling ved en psykolog eller en psykiater, uden at dette vil får skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Dog er der et krav om at psykologen har en dansk autorisation eller en tilsvarende udenlandsk kvalifikation. Ligeledes skal der foreligge en lægehenvisning til behandlingen for at opnå skattefrihed jf. ligningslovens 30, stk Tilsvarende sygdomsforebyggende behandling Ved sygdomsforebyggende behandlinger, som udelukkende er arbejdsrelateret, er der skattefrihed for medarbejdere, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag 97, 2001/2. Der udover er der skattefrihed efter ligningslovens 30 for private sygdomsforebyggende behandlinger, der er lægefagligt begrundet, jf. ligningslovens 30, stk. 1. Igen her betyder det at der skal foreligge en lægehenvisning eller at der kan dokumenteres et behandlingsbehov, for at kunne være omfattet af skattefriheden. Side 51 af 81

53 9.4.4 Behandling ved kiropraktor Behandling ved en kiropraktor er også omfattet af skattefriheden. Her er det dog ikke et generel krav om et der skal foreligge en lægehenvisning jf. ligningslovens 30m stk. 4. Men det er påkrævet at der foreligger en skriftlig erklæring fra kiropraktoren om at der er behov for behandlingen. Desuden skal kiropraktoren have en autorisation efter dansk ret. Ud fra dette må man antage, at når der kræves en skriftlig erklæring, at det skal være en eller anden form for behandling af en lidelse eller tilsvarende. For behandlinger der kan betegnes som ren velvære eller lignende, er disse ikke omfattet af skattefrihed Misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler I forbindelse med behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er der en fravigelse i betingelsen om at der skal foreligge en lægehenvisning, jf. ligningslovens 30, stk. 4, 2. pkt. hvor der er tilstrækkeligt med en lægeerklæring vedrørende behovet for en sådan behandling. Foreligger der en skriftlig lægeerklæring, der bekræfter behovet for behandlingen, er der derfor skattefrihed for behandling for misbrug, alkohol eller andre rusmidler. Dette gælder også hvis der er tale om et eventuel blandingsmisbrug af medicin, alkohol og/eller andre rusmidler Medarbejderens rygeafvænning Skattefriheden for sundhedsydelser efter ligningslovens 30 blev ved lov nr af 20/12/2004 gældende fra 1. januar 2005, udvidet til at omfatte ydelser vedrørende medarbejderens rygeafvænning betalt af arbejdsgiver. Argumenter for dette var blandt andet fra politisk side at det er sundhedsfremmende tiltag med færre sygedage til følge og med hensyntagen til kollegaerne på arbejdspladsen, samt at det også er i arbejdsgiverens interesse, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag 125, 2004/1. Idet der i ligningslovens 30 stk. 4 står at det kun er stk. 1, 1. eller 3. pkt. der er Side 52 af 81

54 omfattet af kravet om en lægehenvisning, hvilket betyder at der ikke kræves en lægehenvisning ved rygeafvænningskurser, nikotinplaster m.m Kosmetiske behandlinger samt tandlidelser Rent kosmetiske behandlinger og behandlinger for tandlidelser og barnløshed er som hovedregel ikke omfattet af skattefriheden. Sker behandlingen af tandlidelsen efter en lægehenvisning, er den dog skattefri Sundhedstjek Sker et arbejdsgiver betalt sundhedstjek i arbejdsgiverens regi og på arbejdsgiverens opfordring, er denne skattefri for medarbejderen. Omfatter dette sundhedstjek måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kuliltemåling og en måling af kondital, er dette indtil nu blevet accepteret af SKAT. Da der er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse, der fortages for at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet har SKAT accepteret dette som skattefrit. Er der derimod tale om måling af lungefunktion, røntgen af lunge og hjerte som har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, har SKAT udtalt, at der her er tale om en privat sundhedsudgift, som er skattepligtig for medarbejderen 25. I SKM SR har ligningsrådet godkendt at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, i den anledning ikke skal beskattes. Da sundhedsundersøgelsen omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Desuden skulle de ansatte besvare en række spørgsmål med formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis det skulle vise sig at den ansatte har behov for yderligere undersøgelse eller egentlig behandling, vil den ansatte blive henvist til egen læge. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på af ligningsrådet, at der var tale om en overordnet generel 24 Ajour personalegoder side Ajour personalegoder, side 45 Side 53 af 81

55 sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. I dette tilfælde gennemgår den enkelt medarbejder hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. I SKM LR fandt ligningsrådet at de ansatte i en kommune var skattefri af an sundhedsordning, som kommunen havde påtænkt sig at etablere i samarbejde med et firme med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelateret skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større en 25. Idet kostrådgivningen hverken faldt ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kortrådgivningen vil derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens Krav om generel ordning Ifølge ligningslovens 30, stk. 3 er kravene til ordningen at der er tale om en generel ordning der tilbydes alle ansatte i virksomheden. Som udgangspunkt skal ordningen gælder for hele virksomheden, med der er dog i et tilfælde hvor det blev godkendt at en division som den eneste blev tilbudt en sundhedsordning. I SKM LR hvor et A/S ønskede svar på et antal spørgsmål vedrørende en sundhedsordning som selskabet havde påtænkt at tilbyde medarbejderen. Et af disse spørgsmål gik ud på om ordningen kunne tilbydes i en forsøgsperiode i en af flere divisioner i selskabet og dermed kunne betragtes som en generel ordning omfattet af ligningslovens 30. Ligningsrådet udtalte at så længe der faktisk ville blive indhentet en lægeerklæring, jf. ligningslovens 30, stk. 4, i forbindelse med de konkrete sundhedstilbud ville ordningen kunne anses for omfattet af ligningslovens 30. Ligningsrådet fandt også, at selskabets hensigt om at Side 54 af 81

56 tilbyde ordningen til alle medarbejderne, såfremt ordningen blev en succes i forsøgsperioden, måtte det tages som et udtryk for at selskabet opfyldte betingelserne i ligningslovens 30, stk. 3, om at udgiften afholdes som et led i selskabet generelle personalepolitik. Ligningsrådet fandt, at også den anden betingelse i stk. 3 om, at udgiften afholdes over for alle virksomhedens medarbejdere, var opfyldt i forsøgsperioden, da der er tale om et generelt tilbud til samtlige ansatte i en bestemt enhed og ikke et tilbud til f. x. kun en personalegruppe i selskabet. Derudover er det gældende at eventuelle begrænsninger som anciennitet eller antal arbejdstimer kan anvendes. Dog forholder det sig således, at for at det ikke er i strid med at der ikke må ske forskelsbehandling, må der ikke ske betaling af en behandlingsudgift til en gruppe medarbejdere imens en anden gruppe medarbejdere tilbydes et rentefrit lån. I det tilfælde at det vurderes til at være tilfældet at de eventuelle begrænsninger har til formål at afskære medarbejder, som burde være omfattet af ordningen, frafalder ordningen. Der er selvfølgelig en mulighed for at påklage denne afgørelse, hvis udfaldet ikke er tilfredsstillende. 9.6 Sundhedsforsikring En sundhedsforsikring, der dækker medarbejderens behandling eller rygeafvænning, anses for at være skattefri for medarbejderen jf. ligningslovens 30. En sundhedsforsikring, betalt af arbejdsgiveren, der udelukkende dækker behandling af skader opstået i forbindelse med arbejdet, vil være skattefri for medarbejderen. Førhen var private sundhedsforsikringer, betalt af arbejdsgiveren, som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen. Men lov nr. 389 af 6/6/2002 har ændret på dette. Det skal fremgår af forsikringsbetingelserne at det kun er udgifter til ligningslovens 30 der er omfattet og at de krav der stilles til disse behandlinger er opfyldt med forsikringen. Dette krav er ikke ufravigeligt. Skulle man fravige fra dette krav, vil udgiften til forsikringen blive skattepligtig for medarbejderen. Side 55 af 81

57 9.7 Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed Ligningslovens 30A giver mulighed for at indføre en tilsvarende skattefri sundhedsordninger for selvstændige erhvervsdrivende. Formålet med denne lov var at sikre at selvstændige erhvervsdrivende ikke stilles skattemæssigt ringere end deres medarbejdere, og de også i tilfælde af sygdom kan have behov for at komme hurtigt tilbage på jobbet jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag 77, 2002/1. En sundhedsordning efter ligningslovens 30A giver fradragsret i den personlige indkomst for sundhedsydelser omfattet af denne regel, givet at kravene er opfyldte jf. ligningslovens 30 A, stk I det store hele er denne ordning identisk med ordningen beskrevet i ligningslovens 30. Det er de samme krav om at lægebehandlingen skal være lægefagligt begrundet m.v. jf. ligningslovens 30 A, stk. 2 og stk. 4. derudover er det de samme ydelser, behandlinger og forsikringer m.m. der er omfattet. Se afsnit for en nærmere gennemgang af disse. Efter ligningsloven 30 A omfatter en sundhedsordning først og fremmest personer der er selvstændigt erhvervsdrivende. Begrebet selvstændig erhvervsdrivende dækker over, en person der driver selvstændig virksomhed for egen regning og risiko, der udøver en økonomisk virksomhed med gevinst for øje nogenlunde regelmæssigt, og ikke bare i en kort periode samt at virksomhedens omfang ikke er af ganske underordnet omfang jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag 77, 2002/1. Som en mulighed kan man også omfatte en eventuel ægtefælle til en selvstændig erhvervsdrivende i en skattefri sundhedsordning efter ligningslovens 30 A. Dette kan ske på følgende 3 måder: Ægtefællen tildeles en del af virksomhedens overskud i medfør i kildeskattelovens 25A, stk. 3, med de dertil knyttede krav. Side 56 af 81

58 Ægtefæller som fordeler virksomhedens resultat imellem sig efter kildeskattelovens 25 A, stk. 8. Da begge anses for selvstændige erhvervsdrivende i dette tilfælde. Lave en lønaftale efter kildeskattelovens 25, stk. 7, hvor ægtefællen bliver ansat i virksomheden og dermed blive omfattet af ligningslovens 30. I det tilfælde at der er ansatte, skal en eventuel sundhedsordning efter ligningslovens 30 A inkludere at der på samme tid oprettes en tilsvarende ordning efter ligningslovens 30 til de ansatte i virksomheden. Eventuelle begrænsninger såsom krav om anciennitetskrav efter ligningslovens 30, stk. 3, 2. pkt. gælder dette krav også for den selvstændigt erhvervsdrivende samt en eventuel ægtefælle. For virksomheder omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 10 og 12, gælder kravet om at den ansatte også skal tilbydes en sundhedsordning i en virksomhed, drevet af en selvstændig erhvervsdrivende. Ifølge ligningslovens 30 A, stk. 1, nr. 1 er fradragsretten betinget af, at der skal ydes en ikke helt ubetydelig arbejdsindsats, af den person der modtager sundhedsbehandlingen med videre. Og i det tilfælde hvor en selvstændig erhvervsdrivende ejer flere virksomheder, gælder kravet om at ansatte skal tilbydes en tilsvarende ordning i samtlige virksomheder. 9.8 Delkonklusion Der to muligheder for at medarbejderen kan opnå skattefrihed for den arbejdsgiverbetalte sundhedsydelse. Den første mulighed er at der ud fra praksis opnås skattefrihed ud fra Statsskattelovens 4, idet der er tale om en arbejdsrelaterede skader eller forebyggelse heraf. Den anden mulighed for at der kan opnår skattefrihed, er at hvis der er tale om en generel personalepolitik, og der på samme tid foreligger en lægehenvisning til sundhedsydelsen ud fra ligningsloven 30. Arbejdsrelationen bliver her det her det afgørende, hvad enten det er i form af skader eller ud fra personalepolitikken. Arbejdsgiveren kan kun begrænse tilbuddet til ansatte ud fra Side 57 af 81

59 anciennitet og antal arbejdstimer. Dog sætter kravet om lægehenvisninger visse begrænsninger for omfanget af den mulige skattefrihed jr. Ligningslovens Uddannelse Udgifter til uddannelse af en medarbejder, kan uden det vil blive skattepligtig for medarbejdere, blive betalt af arbejdsgiveren jf. ligningslovens 31, stk. 1., hvis der er tale om udgifter til en uddannelse inden for grund-, efter- og videreuddannelser Arbejdsgivers betaling Der forudsættes dog for at opnår skattefrihed, at uddannelsen ikke har en privat karakter for medarbejderen. I SKM LR (tidligere gennemgået i afsnit 9.5.8) ville en kommune tilbyde deres medarbejdere kostrådgivning. Afgrænsningen af den udelukkende private karakter i ligningslovens 31, stk. 2 er ikke en fast grænse, men afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ydelser der er skattepligtige er tilbud, som retter sig mod privatsfæren og som ofte falder ind under kategorien som generel velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer. I SKM LR fandt ligningsrådet, at kostrådgivningen ikke faldt ind under praksis efter ligningslovens 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Dette tilbud om kostrådgivning, vil blive beskattet i henhold til ligningslovens 16, stk. 3. af den værdi, som kommunen skulle betalte for det pågældende tilbud. Kortrådgivningen vil derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens 30. Uddannelser der er omfattet af skattefriheden, er 26 : 1. Ungdomsuddannelser, f. x. lærlinge- og elevuddannelser 2. Korte og mellemlange videregående uddannelser, f. x. social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen 26 Ajour personalegoder, side 46 Side 58 af 81

60 3. Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutter, herunder udenlandske som INSEAD osv. 4. Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f. x. diplom- og masteruddannelser på Handelshøjskolen 5. Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi Ydelserne der er omfattet af skattefriheden, jf. ligningslovens 31, stk. 3, er 27 : 1. Skole- og deltager betaling. 2. Udgifter til dækning af bøger m.v. 3. Godtgørelse til dækning af kost, småfornødenheder og logi efter de normale regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan en arbejdsgiver dække en medarbejders udgifter efter regning. 4. Befordringsgodtgørelse for de faktiske kørte kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Godtgørelsen udgør 1,90 kr. (satser 2010) pr. kilometer 5. Computer til lån under uddannelsen, hvis nødvendig for uddannelsen. Multimedieskat, hvis computeren anvendes privat (se afsnit 7 for mere) Skole- og deltagerbetaling Der skal ikke medtages betaling af skole eller deltagergebyr ved kurser i en medarbejderens skattepligtige indkomstopgørelse, i det tilfælde at uddannelsesordningen følger reglerne i ligningslovens 31, stk. 3, nr. 1, da denne form for udgifter direkte kan henvises til uddannelsen. Dog anses det for at være af en privat karakter, hvis der i deltagergebyret indgår en betaling af et B-kørekort, og der ville skulle ske en beskatning af værdien af dette kørekort. Dette gør sig også gældende selvom kørekortet er en nødvendighed for at kunne udføre det pågældende arbejde, jf. ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B Ajour personalegoder, side Side 59 af 81

61 Bøger Arbejdsgiver betalte omkostninger til bøger og materiale, som er relevante for uddannelsen eller kurset skal ikke medtages når medarbejderen skal opgøre sin skattepligtige indkomstopgørelse, jf. ligningslovens 31, stk. 3, nr. 2. Kravet om at bøger og materiale skal være relevante for uddannelsen eller kurset, dæmmes der op for, at private udgifter vil kunne medtages i ordningen. Relevante bøger, er bøger der er at finde på uddannelsens eller kursets pensumlisten, jf. ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B Kost og logi Har medarbejder ikke mulighed for at overnatte på den private adresse, på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller kursusstedet, skal arbejdsgiverens betaling af kost, logi og småfornødenheder i forbindelse med en arbejdsgiverbetalt uddannelse, ifølge ligningslovens 31, stk. 4,, ikke medtages når medarbejderen skal opgøre sin skattepligtige indkomstopgørelse. Ligeledes skal arbejders udgifter til kost ikke medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst, selvom medarbejderen overnatter på den private adresse, men indtager kosten på uddannelses- eller kursusstedet, jf. ligningslovens 31, stk. 4, 4. pkt. Er opholdet på uddannelses- eller kursusstedet er af en varighed på mere end 24 timer, kan satserne for kost, logi og småfornødenheder, kan ligningslovens 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4 benyttes i stedet for de faktiske omkostninger jf. ligningslovens 31, stk. 4, 2. pkt. Dog kan en modtager af arbejdsgiverbetalt undervisning, kun modtage den skattefrie standardsats til dækning af kost og små fornødenheder de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet, jf. ligningslovens 31, stk. 4, 3. pkt. Der eksisterer ikke den samme tidsbegrænsning vedrørende logi, hvor dem skattefrie standardsats kan benyttes i hele uddannelses- og kursusforløbet. Det er dog også en mulighed, at arbejdsgiver kan dække udgifterne til kost, logi og småfornødenheder efter regning i uddannelses- og kursusperioden, i stedet for at benytte Side 60 af 81

62 standardsatserne, uden at det vil få skattemæssige konsekvenser for medarbejderen jf. ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B Befordring Ligningslovens 31, stk. 5 omhandler befordring imellem den privat adresse eller arbejdsstedet og uddannelses- og kursusstedet, og i ikke arbejdsstedet som det er tilfældet i ligningslovens 9 B 9 D. Befordring til et uddannelses- og kursussted vil derfor kunne omfattes af bestemmelsen uanset om der er tale om uddannelse der sker som et led i efteruddannelsen eller som led i en grund- eller videreuddannelse. Der kan efter bestemmelserne i ligningslovens 31, stk. 5, udbetales en skattefri befordringsgodtgørelse for befordring i bil eller på motorcykel, ad den normale transportvej, mellem den private adresse eller arbejdsstedet og uddannelses- og kursusstedet. Befordringsgodtgørelsen beregnes ud fra en at skatterådet fastlagt sats efter ligningslovens 9 C, stk. 1. Ligeledes kan der efter ligningslovens 31, stk. 5, 2. pkt., udbetales skattefri befordringsgodtgørelse for befordring i bil eller på motorcykel, ad den normale transportvej mellem uddannelses- og kursussteder eller inden for uddannelses- og kursusstedet. En medarbejder, som modtager undervisning som en del af efteruddannelse, har to muligheder for at få godtgjort sin befordring. Medarbejderen kan enten benytte sig af reglerne i ligningslovens 31, stk. 5 eller regelsættet i ligningslovens 9 B. Som en hovedregel vil en medarbejder, som modtager undervisning som en del af en grund- eller videreuddannelse, ikke have samme valgmulighed, idet der ofte ikke er tale om transport til en arbejdsplads jf. ligningslovens 9 B. Denne vil kun kunne modtage befordringsgodtgørelsen efter ligningslovens 31, stk. 5. Medarbejderen, som modtager undervisning i forbindelse med en efteruddannelse, kan dog ikke benytter sig af begge regelsæt på samme tid. Når først medarbejderen har valgt hvilket regelsæt denne vil benytte, har medarbejderen ikke mulighed for at ændre dette valg i løbet af uddannelseseller kursusforløbet. Starter medarbejderen derimod på et anden uddannelses- eller Side 61 af 81

63 kursusforløb, har denne mulighed for at få godtgjort befordringen efter et andet regelsæt jf. ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B Ifølge ligningslovens 31, stk. 5, 3. pkt. vil en arbejdsgiver kunne dække faktiske udgifter i det tilfælde at en modtager af en uddannelsesydelse og som benytter sig af andre former for transportmidler, uden at dette vil få en skattepligtigkonsekvens for medarbejderen. Har modtageren adgang til arbejdsgiver betalt transport, vil denne ikke kunne modtage en skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens 31, stk. 5, 1. pkt. eller ligningslovens 9 B, stk. 1 og Ansættelsesforhold Efter Ligningslovens 31, skal der være tale om en aktuel udgift, som betales som led i et ansættelsesforhold, for at kunne opnå skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter. Først og fremmest er det nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd m.v. der er omfatter af skattefriheden. Også afskedigede medarbejder, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning m.v. er også omfattet er skattefriheden, hvis aftalen om herom sker ved ophøret af ansættelsesforholdet 28. I SKM LR afgøres det om en ydelse som medarbejderen skal godtgøre sin nuværende arbejdsgiver ved opsigelse af sin stilling, grundet et brud på ansættelsesaftalen, kan betales af en ny arbejdsgiver efter reglerne i ligningslovens 31, og dermed bliver skattefrit for medarbejderen. Medarbejderen havde indgået en uddannelsesaftale med sin tidligere arbejdsgiver og dennes betaling af udgifterne til uddannelse. I det tilfælde at medarbejderen brød denne aftale, for eksempel ved at opsige sin stilling i firmaet, skulle medarbejderen kompensere arbejdsgiveren for nogle af de betalte uddannelsesudgifter. 28 Ajour personalegoder, side 46 Side 62 af 81

64 Ligningsrådet fandt, at sådan et beløb ikke er en uddannelsesomkostning efter ligningslovens 31, idet at udgifter til uddannelse, som er afholdt før ansættelsesforholdets begyndelse, ikke er omfattet af ligningslovens 31. Dette gør sig gældende både for udgifter afholdt af den ansatte selv eller hvor udgifterne er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, som kræver en helt eller delvist kompensation for disse udgifter, som følge af ansættelsesforholdet ophør, selvom uddannelsen er afsluttet eller ej. Ligningsrådet lagde vægt på, at der kun kan opnås skattefrihed, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelses forhold og at det ikke har været hensigten med bestemmelserne skulle dække over allerede afholdte uddannelsesudgifter. Det vil sige at en arbejdsgiver ikke med tilbagevirkende kraft kan betale for en nyansats gamle uddannelse, ellers ville det være muligt for en arbejdsgiver at ansatte en nyuddannet og betale deres gamle uddannelsesomkostninger skattefrit for medarbejdere. Ligningslovens bestemmelser i 31, relatere sig således til udgifter som arbejdsgiveren har betalt for nuværende eller tidligere medarbejdere og ikke udgifter til uddannelse som er afholdt af medarbejderen selv. Så derfor når ligningsrådet frem til at arbejdsgiveren ikke kan betale godtgørelsen for medarbejderen efter ligningslovens 30 og at medarbejderen derfor skal beskattes af det arbejdsgiverbetalte beløb, som almindeligt lønindkomst. Hvornår et ansættelsesforhold starter bliver behandlet i SKM LSR. Her har en medarbejder været ansat i virksomheden B fra april 1997 til juni I april 2001 indgår medarbejderen en aftale, ved underskrivelse af en ansættelseskontrakt med virksomheden C, med start 1. august Som en konsekvens af sin opsigelse af jobbet i virksomheden B, skal medarbejderen tilbagebetale de arbejdsgiverbetalte udgifter til en MBA-uddannelse, der afsluttes den 18. juni Efterfølgende vil virksomheden C refundere disse udgifter til medarbejderen. Landsskatteretten fandt at idet uddannelsen først blev færdiggjort efter at aftalen om et jobskifte var indgået, ansås udgifter til MBA-uddannelsen, for omfattet af reglerne om skattefrihed jf. ligningslovens 31 og der ved kan arbejdsgiver C overtage forpligtelsen fra den tidligere arbejdsgiver B, uden at dette vil få skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Side 63 af 81

65 10.3 Kontantlønsnedgang Da en medarbejder ikke bliver skattepligtige af arbejdsgiverbetalte omkostninger til uddannelse, efter ligningslovens 31. Det vil sige at, det skal være arbejdsgiveren der betaler for udgifter til uddannelsen, for at det er tilladt, at betalingen sker med ikke beskattet midler. Skulle en medarbejder derimod ønske en uddannelse og arbejdsgiver ikke ønsker at betale dette, kan medarbejderen selv betale for uddannelsen men der skal dette ske for beskattet midler. Dog er der en undtagelse i ligningslovens 31, stk. 6, hvor der fastslås at ønsker arbejdsgiver ikke at betale for uddannelsen, kan der kun ske fradrag i det tilfælde skattelovgivningens øvrige regler tillader dette. Landskatteretten omstødte i SKM LSR, et svar fra ligningsrådet. Her ønskede et selskab at dække 50% af uddannelsesudgifterne til en medarbejders MBA-studium, imens de resterende 50% skulle dækkes af medarbejderen selv i forbindelse med en bruttotrækordning. Ligningsrådet fandt, at en sådan ordning ikke kunne karakteriseres som værende en arbejdsgiverbetalt uddannelsesomkostning og at modregningen ville være i uoverensstemmelse med KSL 46, stk. 3. Landsskatteretten var dog ikke enig i denne vurdering og fandt af ligningslovens 31 var formuleret på sådan en måde, at der i foreliggende tilfælde, var tale om en omgåelse af denne bestemmelse. Landskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en reel lønnedgang for medarbejderen, og at denne efter endt uddannelse automatisk tilbageregulering af lønnen, ikke er nok til at anse uddannelsen for betalt af medarbejderen. Landskatteretten fandt at en sådan ordning ville være omfattet af ligningslovens 31 og dermed skattefri for medarbejderen. Som tidligere nævnt er udgangspunktet for at en kontantlønsnedgang accepteres, er at de 6 kriterier overholdes. I SKM SR har skatterådet taget stilling til om hvorvidt en delvist arbejdsgiverbetalt MBA-studium er omfattet af ligningslovens 31 og dermed skattefri. Her er der tale om at arbejdsgiveren betalte en del af den ansattes omkostninger i forbindelse med MBA-studiet, mod at den ansatte fik reduceret sin kontante løn til 0 kr. i perioden op til studiestart. Uden at det ville få betydning om den pågældende medarbejde genoptog arbejdet eller fratrådte efter uddannelsesorloven. Skatterådet godkendte aftalen om ændret vederlagssammensætning, selvom en af Side 64 af 81

66 kriterierne ikke er opfyldt, nemlig kriterium nr. 3 om at den ændrede kontantlønsnedgang skal strække sig over hele overenskomstperioden. I dette tilfælde strækker kontantlønsnedgangen sig over 4 måneder. Til kriterium nr. 6 godkendes det, at arbejdsgiveren deponerer beløbet til dækning af omkostninger til MBA-skolen. Det er derfor ikke altid nødvendigt, at være ejer eller kontraktspart, for at der er tale om at arbejdsgiveren har stillet godet til rådighed. I SKM SR bekræftes det, at arbejdsgivers udgift til medarbejdernes bøger, som de anvender som led i arbejdet og i forbindelse med deres studier, kan finansieres ved en kontantlønsnedgang, idet betingelserne for en fremadrettet og ændret vederlagsaftale var opfyldte. Skatterådet har derimod afvist i en sag SKM SR, at overenskomstansatte lærere ikke kan få betalt deres efteruddannelse som en kontantlønsnedgang, idet deres løn er fastsat i en bekendtgørelse, og derfor ikke kunne opfylde betingelserne for at indgå sådan en aftale om en bruttotrækordning Delkonklusion En medarbejder som får betalt sin uddannelse af arbejdsgiveren jf. Ligningslovens 31, vil ikke blive skattepligtig af dette beløb. I den forbindelse skal der tages stille til og vurderes om der ved betalt uddannelse er tale om at dette sker i et ansættelsesforhold og om uddannelsen er af privat karakter. Er uddannelsen af privat karakter, kan der ikke opnås skattefrihed for arbejdsgiverbetalt uddannelsesudgifter. Udgifter til generel velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer vil ofte trække i retning af at uddannelsen har en privat karakter. Da udgifterne til uddannelsen skal være afholdt i forbindelse med et ansættelsesforhold eller i forbindelse med ophøret af dette, udelukker det at indfri nyansatte medarbejdes omkostninger for dennes generelle uddannelse. Ligeledes udelukker det at en arbejdsgiver kan overtage en medarbejders uddannelsesforpligtelse over for en tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiver kan dog afholde udgifterne til en medarbejders igangværende uddannelse på underskrivningstidspunktet, Side 65 af 81

67 idet at det ud fra praksis anses for at ansættelsesforholdet er påbegyndt ved underskrivelse af ansættelseskontrakten. Uddannelsesomkostningerne kan finansieres gennem en kontantlønsnedgang, hvor det er muligt af medarbejderen selv at betale skattefrit for uddannelsen. Side 66 af 81

68 11. Konklusion Formålet med denne afhandling var at undersøge beskatningen af alternativer til lønindkomst, løn i for af naturalier, også kaldet personalegoder. Da grundlaget for beskatning i Danmark, er statsskattelovens 4. Denne lov fastslår, at den skattepligtige indkomst af den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om der stammer fra Danmark eller ej, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Hvilket betyder at alle økonomiske fordele, medmindre de udtrykkeligt er undtaget ved særlige love skal medregnes som skattepligtig indkomst. I ligningsloven findes der dog en speciel lovhjemmel såsom 16, 30 og 31. Hvordan det enkelt personalegode skal beskattes bliver behandlet i ligningslovens 16. Selve den skattemæssige behandling anhænger af om personalegodet er a-indkomst, b-indkomst, skattefrit eller omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet a-indkomst skal arbejdsgiver indberette dette og indeholde a-skat og am-bidrag. Er godet derimod b-skat skal arbejdsgiver ikke indberette det og indeholde a-skat og am-bidrag. Som hovedregel beskattes det skattepligtige personalegode med et beløb der er tilsvarende markedsværdien jf. ligningslovens 16, stk. 1. For nogle personalegoders markedsværdi fastsat som for eksempel fri bil og fri bolig. For andre personalegoder gælder det, at de kun beskattes hvis den samlede værdi overskrider bagatelgrænsen. I 2010 er denne bagatelgrænsen på kr. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. Med vedtagelsen af skattereformen er der lagt op til stramninger inden for beskatningen af personalegoder, idet de skattemæssige fordele ved medarbejderaktier og obligationer er fjernet, samt med indførelsen af den nye multimedieskat, der skal beskatte rådigheden over telefon og internet. Stramningerne blev ikke så store, som kommissionen først havde lagt op til, og der er stadigvæk være muligheder i forskellige personalegoder for eksempel med fredningen af ligningsloven 30 og at der dermed forsat er muligt at få en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. Side 67 af 81

69 I forbindelse med indgåelse af aftaler imellem en arbejdsgiver og den ansatte er der mange muligheder for hvordan arbejdsvederlaget skal og kan sammensættes. Der kan være tale om rent kontant løn, eller der kan være tale om en sammensætning af kontant løn og naturalier. Naturalier, også kaldet personalegoder, som være fri, bil, sundhedsforsikring, og uddannelse. For arbejdsgiver er det vigtigt, at afholdte udgifter til disse personalegoder kan fratrækkes i virksomhedens indkomst som en driftsomkostning efter statsskatteloven 6. For medarbejderen er det interessant hvordan det pågældende gode værdiansættes og beskattes. Herunder er det interessant at se om godet er skattefrit eller skattepligtigt, om det værdiansættes efter nogle fastsat skematiske værdier som f. x. fri bil eller om det værdiansættes til markedsværdi, samt om skattepligten er omfattet af bagatelgrænsen og dermed bliver skattefri. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. Når en nedgang i lønnen sker i forbindelse med at en medarbejder modtager et goder, anses denne kontantlønsnedgang for betaling for godet, stilles der nogle krav til hvordan denne kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) skal behandles skattemæssigt. Opfylder aftalen ikke disse krav kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen og forsat beskatte de oprindelige løn. Udgangspunktet for vurderingen, om aftalen om kontantlønsnedgangen er reel nok, vurderes ud de 6 hovedkriterier og de 2 støttekriterier. Disse kriterier går ud på at der skal være tale om en ændring i vederlagsaftalen, der skal gælder om en periode på minimum 12 måneder. Den skal ligeledes kunne rummes af gældende overenskomster, samt at arbejdsgiveren skal være ejer eller kontraktspart i forbindelse med godet. Allerede erhvervede krav på løn kan ikke konverteres til goder idet det vil være i strid med kildeskatteloven 46, stk. 3. Ifølge retspraksis er det ikke et krav at alle kriterier er opfyldte, det er vurderingen af den samlede aftale som ligger til grund for om aftalen om kontantlønsnedgangen kan accepteres. Der er tale om en væsentlig skærpelse med den nye multimediebeskatning af reglerne som var gældende til og med 31. december Den væsentlige skærpelse ses ved at det ikke alene er privat anvendelse, som før, men nu efter 1. januar 2010 alene at det, at Side 68 af 81

70 der er mulighed for privat anvendelse som vil medføre en beskatning. Der skelnes ikke imellem et arbejdsredskab og personalegode mere og dette medfører at den nye multimedieskat rammer en del situationer hvor der tidligere ikke ville være sket en beskatning. Så i stedet for at tænke i begrænsninger kan man lige så godt tænke i muligheder for optimering da den nye multimedieskat er kommet for at blive. Er en medarbejder ramt af multimedieskatten, kan denne ligeså godt få så meget som muligt stillet til rådighed, da den nye skat er en standardsats. Det vil også være bedst at samle alle de arbejdsgiverbetalte multimedier ved den ene ægtefælle, hvis dette er muligt, på grund af begrænsningen af antallet af goder der kan og må stilles til rådighed. Ellers bliver begge omfatte af beskatningen. For at der kan forekomme en beskatning af firmabilen skal denne være til rådighed for privat anvendelse. For at helt eller delvist at undgå denne beskatning skal medarbejderen godtgøre at bilen ikke benyttes privat, da den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Idet rådigheden hurtigt kan opstå ved f. x. parkering på privatadressen, skal skatteyderen (specielt hovedaktionær) være påpasselige med at benytte virksomhedens biler. Som minimum kræves det at der indgås en skriftlig aftale imellem arbejdsgiver om medarbejder om at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Det skal bemærkes i den forbindelse at kørsel imellem hjem og arbejde betegnes om privat kørsel. Det er arbejdsgiverens pligt at tilse at aftalen overholdes ved f. x at kontrollere at udgifter til benzin m.m. svare til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Derudover kan det være en god ide at føre en kørebog, som kan dokumentere for kørslen i firmabilen. Den skattepligtige værdi findes efter en skematisk fastsat værdi af nyvognsprisen, det vil sige bilen anskaffelsespris og dertil kommer normalt udstyr. Normalt udstyr betegnes efter praksis som udstyr der efter registreringsafgiftslovens regler er omfattet af registreringsafgiften. I forbindelse med driften af den frie bil kan arbejdsgiver afholde omkostninger til benzin, vægtafgift, forsikring samt reparation og vedligeholdelse uden at dette vil får skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Andre nærtbeslægtede udgifter i Side 69 af 81

71 forbindelse med fri bil som brobizz og parkering, beskattes efter egne regler og er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens 16, stk. 4. Der to muligheder for at medarbejderen kan opnå skattefrihed for den arbejdsgiverbetalte sundhedsydelse. Den første mulighed er at der ud fra praksis opnås skattefrihed ud fra Statsskattelovens 4, idet der er tale om en arbejdsrelaterede skader eller forebyggelse heraf. Den anden mulighed for at der kan opnår skattefrihed, er at hvis der er tale om en generel personalepolitik, og der på samme tid foreligger en lægehenvisning til sundhedsydelsen ud fra ligningsloven 30. Arbejdsrelationen bliver her det her det afgørende, hvad enten det er i form af skader eller ud fra personalepolitikken. Arbejdsgiveren kan kun begrænse tilbuddet til ansatte ud fra anciennitet og antal arbejdstimer. Dog sætter kravet om lægehenvisninger visse begrænsninger for omfanget af den mulige skattefrihed jr. Ligningslovens 30. En medarbejder som får betalt sin uddannelse af arbejdsgiveren jf. Ligningslovens 31, vil ikke blive skattepligtig af dette beløb. I den forbindelse skal der tages stille til og vurderes om der ved betalt uddannelse er tale om at dette sker i et ansættelsesforhold og om uddannelsen er af privat karakter. Er uddannelsen af privat karakter, kan der ikke opnås skattefrihed for arbejdsgiverbetalt uddannelsesudgifter. Udgifter til generel velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer vil ofte trække i retning af at uddannelsen har en privat karakter. Da udgifterne til uddannelsen skal være afholdt i forbindelse med et ansættelsesforhold eller i forbindelse med ophøret af dette, udelukker det at indfri nyansatte medarbejdes omkostninger for dennes generelle uddannelse. Ligeledes udelukker det at en arbejdsgiver kan overtage en medarbejders uddannelsesforpligtelse over for en tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiver kan dog afholde udgifterne til en medarbejders igangværende uddannelse på underskrivningstidspunktet, idet at det ud fra praksis anses for at ansættelsesforholdet er påbegyndt ved underskrivelse af ansættelseskontrakten. Uddannelsesomkostningerne kan finansieres gennem en kontantlønsnedgang, hvor det er muligt for medarbejderen selv at betale skattefrit for uddannelsen. Side 70 af 81

72 Endeligt kan der konkluderes at der eksisterer nogle regler, der gør det interessant at benytte personalegodeordninger, i steder for at udelukkende at vederlægge medarbejderen i kontanter. Det der gør dette interessant er det skattemæssige aspekt, da det er muligt at modtage de omhandlede personalegoder helt eller delvist skattefrit. Dog er der fundet at der eksisterer en række kriterier til de enkelt personalegodeordninger, som skal være opfyldte for at skattefriheden kan opnås. Der er igennem afgørelser fundet frem til de grænser, der findes i forhold til de enkelt kriterier, samt undtagelser herfor. Yderligere er det blevet fastslået at der er mulighed for at finansiere de fleste personalegoder gennem en kontantlønsnedgang. For at en kontantlønsnedgang kan anerkendes er der nogle kriterier der skal være opfyldte. Disse kriterier er ligeledes blevet behandlet i afhandlingen. Overholdes de nævnte kriterier for personalegodeordninger, er det muligt at tilbyde medarbejderen skattefrie eller delvist skattefrie goder, hvad enten det sker ved en arbejdsgiver betalt ordning eller ved en kontantlønsnedgang, der opfylder kriterierne herfor, hvor medarbejderen selv betaler godet. Side 71 af 81

73 12. Afgørelser SKM SKAT SKM SKAT SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR SKM ØLR SKM SR SKM SR SKM LSR SKM VLR SKM SR SKM SKAT SKM LR SKM DEP SKM LSR SKM LSR SKM LR SKM VLR SKM SR SKM LR SKM ØL SKM LSR SKM LR SKM LR SKM LR Side 72 af 81

74 Tfs 1998, 98H Side 73 af 81

75 13. Litteraturliste Faglitteratur : Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander og John Engsig, 13. udgave, Jurist- og Økonomonforbundets Forlag 2009 Skattelovsamling for studerende 2009/2, Tine Harboe og Christina Bonde Hansen, 19. udgave, 1. oplag, Magnus Informatik A/S 2009 Den skinbarlige virkelighed, Ib Andersen, 3. udgave, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Bøger: Kompendium skatteret 2009, Peter Wendel Ranch Krarup, 6. udgave 2009, Complet A/S Revisor Manual 10.1, Thomson Reuters Professional A/S Love: Kildeskatteloven Ligningsloven Statsskatteskolen Lovforslag m.m.: Bekendtgørelse nr af Lovforslag 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Ligningsvejledningen A.B Lovforslag 97, 2002/2 Lov nr. 218 af 14/1/1999 Lov nr. 389 af 6/6/2002 Lov nr af 17/12/2002 Lov nr af 20/12/2004 Lovforslag 125, 2004/1 Side 74 af 81

76 Lovforslag 77, 2002/1 Ligningsvejledning A.B Hjemmesider: Deloitte, Benefits (2010) ersoner/3b e226210vgnvcm200000bb42f00arcrd.htm Deloitte, Multimedieskat Denmark/Local%20Assets/Documents/Vores_losninger/Skat/Multimedieskat_o ktober_2009.pdf PricewaterhouseCoopers, Ajour personalegoder, December PricewaterhouseCoopers, Ajour Firmabil, December BDO, Indberetning af personalegoder (Skat og moms), SKAT, kantineordning Personalegoder.dk SKAT, Satser, beløbsgrænser og taloversigter Beierholm, Personalegoder folder_personalegoder_web_opslag.pdf Beierholm, Dagsbevis og 60-dags-reglen Dansk revision, Konsekvenser af skattereform Side 75 af 81

77 Skattekommissiones forslag til skattereform: Lavere skat på arbejdet, februar amazonaws.com/lavere_skat_paa_arbejde.pdf Deloitte, Personalegoder, Nye regler om indberetning af personalegoder 826fd75210VgnVCM200000bb42f00aRCRD.htm Kanditatafhandlinger: Personalegoder, Med fokus på medarbejderaktier og obligationer, computere, dateforbindelse, sundhedsordninger og undervisning, Anders Bærentzen og Thomas Nørgaard, Cand.merc.aud. kandidatafhandling, August 2008 Beskatning af personalegoder, Gitte Thodsen, Cand.merc.aud. kandidatafhandling, Forår 2009 Side 76 af 81

78 Bilag 1 Skema over personalegoder 29 skattepligt Indberetning Info A-indkomst B-indkomst B-indkomst under bagatelgrænsen Uden for beskatning AM-bidrag Indberetningspligt med værdi Alarm Privat bolig x x Indberetningspligt uden værdi Ingen indberetningspligt Arbejdsgiverbetalt transport (hvis ej fradrag) frikort til offentlig befordringsmidler x x mandskabs- og værkstedsvogne m.m. x x færgebilletter, broafgifter og brobizz x x Avis privat avishold x x erhvervsmæssigt x x leveret på arbejdspladsen x x Befordring i øvrigt x x Beklædning almindelig x x firmabeklædning med logo el.lign. x x uniform x x Biludgifter ordinære driftsudgifter x x x private udgifter i øvrigt x x x privat benyttelse af tilbehør x x Bonusudgifter optjent ved arbejdsgiverbetalte flyrejser x x Broafgifter forbindelse med privat kørsel x x x privatbenyttelse af abonnement x x erhvervsmæssigt begrundet x x Bøder x x x 29 Deloitte, Benefits (2010) Side 77 af 81

79 Computer/pc privat rådighed Firmabil inkl.. ordinære driftsudgifter x x x Firmabørnehave x x Firmafester og arrangementer x x Firmasport og motionsfaciliteter x x Flytteudgifter/-godtgørelse hovedregel x x x forflyttelse under samme arbejdsgiver x x Forbrugsudgifter til helårsbolig x x Forplejning ved overarbejde x x kaffe, te, frugt mv. x x Fratrædelsesgodtgørelse kontant op til kr. årligt x x x kontanter ud over kr. x x x naturalier op til kr. årligt x x naturalier ud over kr. x x Gaver kontanter, gavekort mv. x x x naturalier (se lejlighedsgaver) x x Helbredsundersøgelse (se også sundhedstjek) x x Helårsbolig "almindelige" medarbejder x x hovedaktionær/direktør x x x Hjemmearbejdsplads inkl.. Kontorinventar x x Jagt x x Jubilæumsgratiale kontant op til kr. årligt x x x kontanter ud over kr. x x x naturalier op til kr. årligt x x naturalier ud over kr. x x Jule- eller nytårsgaver (i naturalier, værdi max. 700 kr. årligt) x x Kantine kantineordning x x Kontante godtgørelser mv. x x x Kontingenter privat karakter til enkelte personer x x x privat benyttelse ved generelle ordninger x x erhvervsmæssigt begrundet x x Kost og logi visse særlige grupper x x x generelt x x Kreditkort erstatter privatkort x x arbejds- og privatkort x x erhvervsmæssigt begrundet x x Kunstforening (med medarbejder tilskud) x x Kørekort "almindeligt" x x "almindeligt" (mekanikerlærlinge m.fl.) x x "stort" x x Side 78 af 81

80 Lejlighedsgaver (i naturalier) x x Lystbåd "almindelige" medarbejder x x hovedaktionær/direktør x x x Lån af løsøre til privat benyttelse x x til brug for arbejdet x x arbejdsredskaber x x Mobiltelefon til privat brug x x x kun til erhvervsmæssig brug x x Motorcykel x x Multimedier (til rådighed for privat brug) Telefoni x x x datakommunikation, via internettet x x x computer med særligt tilbehør x x Parkeringspladser (til brug ved arbejdet) x x Personalelån (hvis rentefordel) x x ved køb af varer til min. arbejdsgivers Personalerabatter kostpris x x ved køb af varer til under arbejdsgivers kostpris x x indkøbsordninger hos andre firmaer x x Privat kørsel i specialkøretøj (max km årligt) x x Præmier og gevinster ferielotteri (rejse og ophold) x x firma-bankospil mv. (naturalier) x x Reception privat karakter x x forretningsrelateret x x Refusion udgifter af privat karakter x x x erhvervsmæssige udgifter x x Rejser og ophold ferierejse, privat karakter x x ferie i forlængelse af tjenesterejse (hvis uden merudgift for arbejdsgiver) x x studierejse x tjenesterejse for medarbejder x udgift for ledsager ved tjenesterejse x udgift for ledsager ved tjenesterejse (hvis erhvervsmæssigt begrundet) x Skolegang for børn (se i øvrigt refusion) x x Skærmbriller x x Sommerbolig/fritidsbolig "almindelige" medarbejder (bolig i DK) x x "almindelige" medarbejder (bolig i udlandet) x x hovedaktionær/direktør m.fl. x x Side 79 af 81

81 Sundhedsbehandling til enkeltpersoner eller ikke lægefagligt begrundet x x generel ordning og lægefagligt begrundet x x Sundhedstjek x x Sundhedsudgifter ikke arbejdsrelaterede x x arbejdsrelaterede x x Syge- og ulykkesforsikring dækning max kr. x x dækning over kr. x x kollektiv overenskomstpræmie x x x Telefontilskud/-godtgørelse x x x Tv-licens og lignende x x Uddannelse (ikke udelukkende privat karakter) x x Udlæg efter regning udgifter af privat karakter (se refusion) x x x erhvervsmæssige udgifter x x Vaccination til enkeltpersoner i særlige tilfælde x x Vareprøver afprøvning af nye produkter/smagsprøver x x fri leverance/hjemtagning af varer x x Værkstedfaciliteter privat benyttelse i mindre omfang x x Side 80 af 81