BESKATNING AF PERSONALEGODER

Transkript

1 HD Regnskab Handelshøjskolen i Århus Forår 2010 Afleveret: 28. april 2010 HD-afhandling BESKATNING AF PERSONALEGODER Med fokus på multimedie, fri bil, sundhedsordning og uddannelse. Udarbejdet af: Vejleder: Torben Bagge

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemformulering Metode og modelvalg Afgrænsning Begreber og forkortelser Skattereformen Delkonklusion Generelt om personalegoder Driftsomkostning Bagatelgrænsen Indberetningspligt Delkonklusion Bruttolønsordninger Krav til bruttolønsordninger Gennemgang af de 6 krav Delkonklusion Personalegoders top Multimedieskat Telefon Datakommunikation via internettet Computer med sædvanligt tilbehør Antal af goder Indberetningspligt Delkonklusion Fri bil Firmabil Driftsudgifter Brobizz og broafgifter Reduktion af beskatningsgrundlag Befordringsfradrag Hovedaktionærer Delvis firmabil Stilstandsforsikring Gulpladebiler, specialindrettet biler og dagsbeviser Delkonklusion Sundhedsbehandling Historisk Personkredsen Medicinudgifter Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Behandling ved sygdom eller ulykke Psykiske lidelser Tilsvarende sygdomsforebyggende behandling Behandling ved kiropraktor Misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler...52 Side 1 af 81

3 9.4.6 Medarbejderens rygeafvænning Kosmetiske behandlinger samt tandlidelser Sundhedstjek Krav om generel ordning Sundhedsforsikring Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed Delkonklusion Uddannelse Arbejdsgivers betaling Skole- og deltagerbetaling Bøger Kost og logi Befordring Ansættelsesforhold Kontantlønsnedgang Delkonklusion Konklusion Afgørelser Litteraturliste...74 Bilag Side 2 af 81

4 1. Executive summary This thesis aims to identify and analyze various alternatives to wage income, ie wages in kind, also called benefits. Taxation in Denmark makes it interesting to see which employee benefits that could result in a full or partial tax exemption. As the basis for taxation in Denmark is a statetaxlaw 4. This law states that the taxable income of the taxpayer's total annual income, regardless of whether coming from this country or not, consisting of money or property with monetary value. Which means that all economic benefits unless they are expressly exempted by special laws, shall be counted as taxable income. In ligningsloven (the Assessment Act) are given, however a special statutory provision such as 16, 30 and 31 How easy is taxable benefit will be treated in the Assessment Act 16. The actual tax treatment of the trailer is a a-income, b-income, taxfree or subject to tha minimise. Is it a-income, employer must report this and include a-tax and am-contribution. Are the benefit contrast b-tax, employer don t have to report it and include a-tax and am-contribution. As the mainrule, be taxed as taxable benefit by an amount that corresponds with market value. However, some benefit are market value down, such as free car and free housing. However, for some fringe benefits that they are only taxed if the total value exceeds the de minimis. In 2010, this de minimis threshold of 5,500 kroner. Since this is a triviality, and not a floor, the entire amount taxed if the de minimis threshold is exceeded and not just the part which is exceeded by. The aim was to examine practices of taxation of fringe benefits. The introduction of tax reform "spring package 2.0", this led to some changes in the taxation of fringe benefits applicable from 1 January Since the purpose of this thesis was to identify and analyze various types of fringe benefits are topics such as multimedia and tax free car selected. From an employer's point of view must also be an advantage in employee benefits, other than staff care to the employer financially attractive to offer its employees various Side 3 af 81

5 benefits. For that employers can achieve this advantage, they could pull the cost of goods from which an operating cost in state tax law 6, as is the case with the cash wage. Deductibility of an operating cost determined by the State Tax Law, 6. 1, point a, where the deductibility of an operating cost is subject to the place with the purpose of acquiring, securing and maintaining income. Viewed with the employee's eyes, it is interesting to see how the property will be taxed and whether this constitutes a tax savings for the employee. An employee and an employer may enter into an agreement where the employee accepts a reduction in gross salary in return for one or more fringe benefits provided. Such an arrangement is also called a gross reduction or a gross tensile regime. One can also say that such a system is another kind of way to finance the goods on. One of the advantages of this scheme is that the employer will not have additional costs of providing the good agreement available, as this is financed by the decline in wages. Likewise, under this Agreement, a benefit for the employee, as this will TAX to fund a portion of the cost. Such an agreement has TAX established six criteria, two criteria for what is needed for such an agreement acceptable. The criteria stipulate that there must be a real agreement, estimated by the forward contract, which runs at least 12 months. The employer must be the one making the goods available to the staff and run a risk by the new agreement. The case law is not a requirement that all criteria are met, it is the assessment of the overall agreement, which is based on the Agreement on kontantlønsnedgangen acceptable. With the introduction of multimediatax, this is a significant tightening of the rules which applied to 31 December The significant tightening seen by the fact that it is not only private use, as before, but now after the first January 2010 alone that the fact that there is scope for private use which will result in a tax. No distinction is made between a tool and fringe benefit more and this leads to the new multimedia tax affects a part of situations where previously would not have happened a taxation The tax value of free car found at the basis of a fixed schematic value. The value is calculated from a percentage of price of the car, meaning the car's purchase price and Side 4 af 81

6 these are usually equipment. For there to be a tax on company car must be available for private use. In order to fully or partially to avoid this tax the employee prove that the car is not used privately. The two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. An employee can receive a tax employer paid health care. The employer may choose to finance this by either paying for it through insurance or direct. There are two options for the employee to obtain tax exemption for employer paid health benefit. The first possibility is that, apart from practice obtained tax exemption from the Internal Revenue Code 4, since this is a work-related injuries and their prevention. For costs associated with work, the employer may choose to pay for massage, which was used in the prevention of work-related injuries from everyday sitting at the computer. The other possibility for there to gain tax exemption, is that if there is a general personnel policy, and at the same time is a doctor referral to the care from the equation Law 30 The working relationship will be here this crucial, whether it is in terms of damage or from a general personnel policy. The employer may only restrict the offer to employees based on seniority and hours worked. However, the requirement to physician referrals to certain restrictions on the extent of possible tax exemption jr. Tax Assessment Act 30 Cost for the education of an employee, can not it will be taxable for employees being paid by the employer pursuant Assessment Act 31 paragraph. First if there are costs for an education in basic, and continuing education. It should be quiet and to assess whether in paid training is that this happens in an employment and education are private. Cost of general welfare or quality of life improvements will often pull in the direction of training has a private character. Is the training of a private nature, there can be no tax exemption for employer paid education expenses. Spending on education must be incurred in connection with an employment or in connection with the termination of this does it to honor newly recruited employee costs for its general education Employers may meet the costs of an employee's ongoing training on writing time as that from practices considered of the employment relationship has begun by signing the employment contract. Training costs can be financed through a kontantlønsnedgang, where possible the employee himself to pay tax for education. Side 5 af 81

7 In the thesis it was demonstrated that the income tax, and in particular the taxation of fringe benefits, has many aspects. As a consequence of the tax reform are among the benefits abolished and new forms of taxation such as multimedia tax imposed. For some of the rules where there has been a change, there remains an opportunity to combine these with the cash wage. Side 6 af 81

8 2. Indledning Firmatøj, sundhedsforsikring, kantineordning, fri kaffe/the og sodavand er blot nogle at de personalegoder, som jeg nyder godt af i forbindelse med mit daglige arbejde, Men det er kun et udpluk af de personalegoder som bliver tilbudt fra min arbejdsgivers side. Men listen af personalegoder der tilbydes er lang. Der er igennem tiderne blevet mere og mere almindeligt at en arbejdsgiver tilbyder forskellige personalegoder til der medarbejdere, hvad enten baggrunden for dette er at fastholde deres nuværende arbejdskraft eller tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegoder anses for i dag for at være en naturlig del af lønnen. Det kan være en svært for den enkelt medarbejder at overskue alle disse tilbud og hvilke konsekvenser for det skattemæssigt. Især da disse undtagelsesregler i under konstant forandring, hvilken kan være med til at gøre forvirringen endnu større. Disse ændringer af reglerne skyldes til del mindre ændringer, der foretages i forsøg på at lukke huller og/ eller bare det af få reglerne til at fungere i praksis, men også større forandringer som mere skyldes politiske holdninger. Nogle af de mest populære personalegoder er de goder, som virksomheden kan tilbyde deres med arbejdere, uden at dette vil få nogle skattemæssige konsekvenser for medarbejdere. Her er der tale om personalegoder, som af politiske grunde er undtaget fra den generelle hovedregel i statsskattelovens 4. Statsskattelovens 4 siger at alle indtægter, uanset om indtægterne ydes i form af kontanter eller naturalier, skal medregnes i den skattepligtig indkomst. Derimod er personalegoder, som vil medfører en skattemæssig konsekvens, ikke særlig populær. Men ingen hovedregel uden undtagelser, og det er også gældende i dette tilfælde. Der findes flere steder i lovgivningen undtagelser for hovedregel i statsskattelovens 4, som medfører at der findes specifikke personalegoder der er helt eller delvist skattefri. Det kunne derfor være interessant at vide hvorledes beskatningsreglerne er for disse Side 7 af 81

9 personalegoder, samt hvilke kriterier der skal være opfyldte, for at kunne benytte sig af disse personalegoder. Side 8 af 81

10 2.1 Problemformulering I dag tilbyder mange virksomheder deres medarbejder en række personalegoder enten for at fastholde der nuværende arbejdskraft eller for at tiltrække ny arbejdskraft. Disse personalegodes anses for at være en naturlig del af lønnen af mange medarbejder. Ud fra medarbejderens synspunkt, ønsker denne at få så meget i som muligt, og fra arbejdsgiveren synspunkt, ønsker denne at skulle betale så lidt som muligt. Derfor kunne det være interessant at se på alternative løsninger, som giver en bedre og mere fordelagtigt beskatning og derved falder ud til begge parters fordel. I løbet af afhandlingen vil jeg forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvilke typer af personalegoder findes der? Hvilken beskatning er der pålagt personalegodet? Hvilke eventuelle problemer er der i forbindelse med personalegoder? Formålet med afhandlingen er at undersøge beskatningen af alternativer til lønindkomst, løn i for af naturalier, også kaldet personalegoder. Der vil især blive lagt vægt og ske en analyse af personalegoderne multimedier, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. 2.2 Metode og modelvalg Formålet med denne afhandling er at skabe en forståelse for hvad et personalegode er. Hvordan denne beskattes og hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med det pågældende personalegode. For at have et ordentlig fundament for besvarelsen af spørgsmålet, har jeg valgt at strukturer opgaven således, at først vil jeg komme ind på en kort beskrivelse af konsekvenser af skattereformen. generelt om personalegoder, som omfatter en generel beskrivelse og analyse af mulighederne vedrørende personalegoder, samt den skattemæssige konsekvens i samme forbindelse. Side 9 af 81

11 Da afhandlingen tager udgangspunkt i nogle udvalgte personalegodeordninger vil der blive lavet en grundig gennemgang af udvalgte personalegoder, såsom multimedieskat, fri bil, sundhedsordning og uddannelse, især med henblik på de der tilhørende bestemmelser i ligningsloven. Under gennemgangen af de enkelte personalegodeordninger vil emner som beskatning, forståelse og anvendelse af bestemmelserne blive behandlet og belyst. Gældende ret vil fastslås igennem love, lovforarbejde, domme, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, artikler samt fagbøger m.m. Endeligt bliver der opsummeret og konkluderet på, hvad der er fundet i afhandlingen. 2.3 Afgrænsning Jeg har valgt at denne afhandling skal have særligt fokus på personalegoderne multimedie, fri bil, sundhedsordninger og uddannelse. Hvilket betyder at jeg ikke kommer i dybden med andre former for personalegoder, da det ellers ville blive for omfattende. Da det kan have relevans for mine ovenstående valg af emner, vil jeg også komme nærmere ind på bruttotræksordninger. Valget af multimedie, sker på baggrund af at dette er en af konsekvenserne af skattereformen og derfor interessant at undersøge hvilke muligheder der er i forbindelse med denne. Fri bil er et område der berøre mange mennesker, og i mit daglige arbejde støder jeg ofte på spørgsmål om hvilken ordning af erhvervsmæssig kørsel i egen bil eller fri bil, en medarbejder eller selvstændig erhvervsdrivende skal vælge. Sundhedsordningen er valgt på baggrund af et dette personalegode blev fredet i forbindelse med skattereformen. Valget af personalegodet uddannelse skete med baggrund af mit erhverv, hvor arbejdsgiverbetalt er en del af hverdagen. Jeg afgrænser mig fra de problemstillinger, der end måtte være i forbindelse med moms på personalegoder. Side 10 af 81

12 2.4 Begreber og forkortelser I løbet af opgaven kan der forekommer forkortelse såsom: BKG = bekendtgørelse KSL = Kildeskatteloven LL = Ligningsloven SL = Statsskatteloven LF = Lovforslag Side 11 af 81

13 3. Skattereformen 1 Der er igen kommet fokus på personalegoder med skattereformen, da vedtagelsen af denne, medførte nogle ændringer inden for beskatningen af personalegoder. I dette afsnit vil jeg kort komme ind på hvilke områder der blev berørte af vedtagelsen af skattereformen og hvilke ændringer der vil være i fremtiden. Skattereformen, eller forårspakken 2.0, tager sit udgangspunkt i ønsket om en reduktion af marginalskatten. Allerede fra i år (2010) vil der ske en nedsættelse af skattesatserne og uden at dette vil medfører en reduktion af værdien af fradrag. Dette indtræder først fra år 2012 og frem. Disse ændringer vil få betydning for mange og de fleste vil opleve en mindre skat fra i år og frem. Der er 4 væsentlige områder hvorpå skattesatserne ændres: 1. Mellemskatten på 6% fjernes fra Bundskatten sættes ned med 1,5% fra Bundskatten hæves med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. 4. Sundhedsbidraget nedsættes med 1 procent om året fra 2012 til 2019 eller i alt 8%. Samlet set betyder det at marginalskatten nedsættes med 7,5 % og skatteloftet ændres i konsekvens heraf fra 59 % til 51,6 %. Ser man fra politikernes synsvinkel er marginalskatten fremover kun 51,5 % før kirkeskat. Fremover vil arbejdsmarkedsbidraget eller bruttoskatten blive anset som en skat, og indregnes denne i skattesatserne vil det for 2009 betyde en samlet skat på ca. 63 % og for 2010 på ca. 55,4 %. Der er også sket nogle ændringer på området indenfor personalegoder. Disse ændringer vil blive gennemgået efterfølgende. 1 Dansk Revision, Konsekvenser af skattereform 2009 Side 12 af 81

14 Fra og med 2010 indføres der en ny og ensartet multimediebeskatning. Hvilket erstatter den gamle regel om fri telefon. Med indførelsen af denne, ligger der et ønske om at gøre reglerne lettere for både borgere og myndigheder at forholde sig til, og dermed også nemmere at administrerer. Lønmodtageren skal medregne kr. årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet eller fri telefon. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Dette vil blive nærmere gennemgået i afsnit 7. En anden ændring i forbindelse med skattereformen er, at der indføres et grønt miljøtillæg for firmabiler fra og med Miljøafgiften vil svare til den enkeltes firmabils ejerafgift. Miljøtillægget skal tillægges den skattepligtige værdi af den fri bil. Som et følge af den lavere marginalskat, vil skatten af fri bil blive lavere, også selvom miljøtillægget skal tillægges den skattepligtig værdi af fri bil. Dette kan blandt andet medføre at det bliver mere attraktivt at have firmabil i stedet erhvervsmæssig kørsel. For nærmere gennemgang se afsnit 8. I de seneste år har det været meget populært med ordninger med medarbejderobligationer. Denne ordning har oftest kun haft det formål at udbetale løn til medarbejderen som obligationer, i stedet for løn, og på denne måde opnå en skattefordel. Derfor kunne man jo næsten forvente at folketinget ville fjerne denne mulighed for at lave medarbejderobligationer i forbindelse med skattereformen. Ved at afskaffe ordningen vil uligheden mellem de offentlige og de privat ansatte blive fjernet, idet udbredelsen var nemmere og større i det private, hvor arbejdsmarkedsorganiseringen giver større aftalefrihed. Ligeledes vil det fjerne begunstigelsen af de højtlønnede, som der er flest på det private marked, idet den største skattebesparelse ved ordningen er at finde ved dem der betaler topskat. Med afskaffelsen af disse skattefordele er der fortaget en stramning af beskatningen af personalegoder. For medarbejderobligationsordninger, der indgås efter den 22. april 2009, fjernes skattefriheden for medarbejderobligationer. Der kan dog forsat uddeles skattefri obligationer, for ordninger der er indgået før denne dato. Dog er kun i en begrænset Side 13 af 81

15 periode på 12. måneder, for den enkelte ordning, hvis obligationen udstedes efter 1. januar De generelle medarbejderaktieordninger, der tilbydes alle ansatte, opretholdes. Ordningen i ligningslovens 7H for købe- og tegningsretten, hvor beskatningen af medarbejderen først finder sted ved salg af aktien, som erhverves ved udnyttelse af optionen, afskaffes derimod. Købe- og tegningsretten kan herefter kun udstedes og beskattes jf. ligningslovens 28, hvor en beskatning vil finde sted ved udnyttelse eller salg af denne. Under forarbejdelsen af skattereformen blev der forslået af kommissionen at afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Og derved genskabe gennemsigtighed i indkomsten og ligestille markedet for sundhedsforsikringer 2. Forslaget blev fremlagt, for at udjævne forskellene mellem det private og det offentlige arbejdsmarked, samt forskellene imellem højt- og lavtlønnede. Grundet udmeldingerne i pressen, ønskede den siddende regering ikke at ændre på skattefriheden for sundhedsforsikringer, og derfor indgik dette ikke i det fremsatte lovforslag, der af regeringen blev indstillet til behandling og vedtagelse i folketinget. Med fredningen af ligningslovens 30, er det derfor forsat muligt for medarbejdere at få arbejdsgiverbetalt sundhedsordninger. Denne fredning af ligningslovens 30, medfører at det stadigvæk er yderst relevant og vil derfor blive behandlet senere i afhandlingen. (afsnit 9) Fra og med 2010 indføres der indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Derudover gøres en række af personalegoder til a-indkomst som for eksempel multimedieskatten. Ligeledes skal arbejdsgiver i forbindelse med den årlige lønoplysningsseddel, fremover sætte beløb på de personalegoder, der skal beskattes som b-indkomst. 2 Skattekommissionens forslag til skattereformen: Lavere skat på arbejde, februar 2009, side Side 14 af 81

16 3.1 Delkonklusion Med vedtagelsen af skattereformen, er der lagt op til stramninger inden for beskatningen af personalegoder, idet de skattemæssige fordele ved medarbejderaktier og obligationer er fjernet, samt med indførelsen af den nye multimedieskat, der skal beskatte rådigheden over telefon og internet. Stramningerne blev ikke så store, som kommissionen først havde lagt op til, og der er stadigvæk muligheder i forskellige personalegoder, for eksempel med fredningen af ligningsloven 30 og at der dermed forsat er muligt at få en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. 4. Generelt om personalegoder Personalegoder kan betegnes som et ikke kontant økonomisk fordel( naturalier) ydet af en arbejdsgiver. Naturalieydelser skal - for at der er tale om et personalegode have et privatforbrugselement. 3 Det vil med andre ord sige, at for at der er tale om et personalegode, skal der var tale om naturalier (ting), et sparet privat forbrug eller adgang til at anvende en arbejdsgivers formuegoder. Hvordan det enkelt personalegode skal beskattes bliver behandlet i ligningslovens 16. Selve den skattemæssige behandling anhænger af om personalegodet er a-indkomst, b-indkomst, skattefrit eller omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet a-indkomst, skal arbejdsgiver indberette dette og indeholde a-skat og am-bidrag. Er godet derimod b-skat, skal arbejdsgiver ikke indberette det og indeholde a-skat og am-bidrag. Den enkelte medarbejder har selv pligt til at indberette det til skat i forbindelse med årsopgørelsen. Som hovedregel beskattes det skattepligtige personalegode med et beløb der tilsvarer markedsværdien. Dog er nogle personalegoders markedsværdi fastsat som for eksempel fri bil og fri bolig. For en del personalegoder, som arbejdsgiver stiller til rådighed i forbindelse med arbejdes udførelse, er der dog fastsat nogle særlige regler. Disse personalegoder er 3 Beierholm, Personalegoder Side 15 af 81

17 skattefrie, da de ikke har nogle større økonomisk værdi for den enkelte medarbejder. Disse personalegoder er der ikke indberetningspligt på. Nogle eksempler herpå kan være firmafester og arrangementer, sundhedsydelser (dette vil jeg komme nærmere ind på i et særskilt afsnit), kaffe, the, frugt mm. Den sidste form for skattemæssigbehandling af personalegoder er de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen se afsnit 4.1. Grænsen for om der er tale om et personalegode eller om det er betaling af private udgifter kan være meget flydende. Skulle der være tale om en betaling af private udgifter vil dette blive beskattet som a-indkomst. Som udgangspunkt værdiansættes personalegoder til markedsværdi. Det vil sige den værdi som medarbejdere alternativt selv skulle betale for den pågældende ydelse i almindelig handel. Dette fraviges kun hvor der er fastsat en skematisk værdi for godet som tidligere nævnt ved fri bil og fri bolig. Medarbejderens egenbetaling reducerer markedsprisen med det betalte beløb. Medarbejderens egenbetaling er det beløb, som medarbejderen betaler direkte til arbejdsgiveren med beskattet midler. Dog skal det bemærkes at multimediesskat ikke kan reduceres med egenbetalingen (se mere i afsnit 7). 4.1 Driftsomkostning Set med arbejdsgiverens øjne skal der også være en fordel ved personalegoder, ud over rent personalepleje, for at det for arbejdsgiveren rent økonomisk er attraktivt at tilbyde sine medarbejdere forskellige personalegoder. For at arbejdsgiverne kan opnå denne fordel skal de kunne trække udgiften til godet fra som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, ligesom det er tilfældet med den kontante løn. Fradragsretten for en driftsomkostning afgøres af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvor fradragsretten for en driftsomkostning er betinget af, at den afholdes med formålet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Side 16 af 81

18 Som et eksempel herpå ses SKM LR hvor der tages stilling til om udgiften til arbejdsgiverbetalt akupunktur kan fradrags som en driftsomkostning. Jf. SKM LR vil fradragsretten, afhænger af om ydelsen i væsentlig grad er begrundet i et ansættelsesforhold fra arbejdsgiverens side, eller om ydelsen derimod er tager udgangspunkt i personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed får karakter af en gave. I dette tilfælde antages der, at kontraktforholdet imellem arbejdsgiver og arbejdstager medfører, en formodning om at ydelsen er begrundet i ansættelsesforholdet, hvilket medfører arbejdsgiveren har fradragsret. Dog kan der ikke ud fra dette foretages en generel betragtning af fradragsretten, men vil afhænge af en betragtning ud fra de konkrete omstændigheder. I dette tilfælde er der tale om at arbejdsgiver opnår fradragsret for betalingen for medarbejderen, da kontraktrelationen imellem de to berørte parter er af mere arbejdsrelateret karakter end personlig. Arbejdsgiverens betaling af akupunkturen vurderes i dette tilfælde, for at være i virksomhedens interesse og ikke tale om en gave til medarbejderen, og på denne baggrund opnås der fradrag for udgiften. Er der derimod tale om betaling af egen og/eller medarbejdende ægtefællens omkostninger til akupunktur af en selvstændig erhvervsdrivende, vil der blive stillet store krav til dokumentationen for af bevise at udgiften er af erhvervsmæssig karakter. Det der ligger til grund for at der stille store krav til dokumentationen, er at den erhvervsdrivende har indflydelsen på hvilke udgifter der afholdes og derved svage kontraktmæssige grænser i forhold til privatsfæren og privatforbrugets omkostninger. Det vil kunne få betydning for afgørelsen i SMK LR om hvorvidt betalingen af en medarbejders akupunkturbehandling vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, hvor behandlingen foregår, om det er på virksomhedens eller akupunktørens adresse. Det vil være en fordel for afgørelsen hvis behandlingen foregår på virksomhedens adresse i arbejdstiden frem for på akupunktørens adresse i fritiden. Fra arbejdsgiveren er det et spørgsmål om, om denne kan fradrage de pågældende udgifterne til personalegodet, i forbindelse med opgørelse af den skattepligtig indkomst. Side 17 af 81

19 Afgørende for om en sådan udgift er fradragsberettet jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, afhænger om den pågældende udgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afgørelsen i SKM LSR omhandler hvorvidt et NPL kursus med 21 undervisningsdage i kommunikation og formidling samt et mensendieck kursus i kropslig vedligeholdelse kan fradrages om driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I den pågældende sag argumentere klageren, som var tandlæge med ledelsesansvar på dennes klinik, for fradrag ud fra at det var nødvendigt med en god kommunikation imellem patienter og ansatte og at den pågældende ikke havde haft kommunikation som et led i dennes uddannelse som tandlæge og at det efterfølgende var blevet at fag på uddannelsen, samt at kurset i det normale efteruddannelsesforløb var blevet aflyst på grund af for få tilmeldte. I forbindelse med mensendieck-kursuset, der er en gymnastikform, argumenteres der med at den opnåede lærdom omkring hvordan kroppen bruges bedst muligt, skulle hjælpe til en forbedring af kursistens arbejdsstillinger og derved undgå skader via belastende arbejdsstillinger. Landsskatteretten fandt at der ikke var fradrag for udgifterne til NPL kurset, da der ikke var den nødvendige forbindelse imellem afholdelsen af disse udgifter og med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afholdelsen af udgifter skal ligge inden for de naturlige ramme af virksomheden samt ikke være af privat karakter. Ved deltagelsen i disse kurser skal der, for at falde ind under kategorien af fradragsberettiges kurser, være tale om et kursus, der er målrette til den pågældendes erhverv og have til formål at ajourføre og vedligeholde den pågældendes faglige viden og uddannelse. Der må ikke være tale om et kursus af generel og almen karakter, da der ikke i det tilfælde kan anses skattemæssigt for at være tilstrækkelig relateret til den pågældendes indkomsterhvervelse. Der udover må kurset ikke være foretaget med det formål at videreuddanne eller have et etableringsformål. Ifølge SKM LSR anses NPL kurset på baggrund af dets generelle og personlighedsudviklende karakter og på grund Side 18 af 81

20 af den brede målgruppe for at være utilstrækkelig relateret til at vedligeholde den erhvervsdrivendes uddannelse. NPL kurset kan der udover heller ikke sammenlignes med det i efteruddannelsens kursus i kommunikation, da NPL kurset er af meget længere varighed og intensitet. Ligeledes fandt landsskatteretten heller ikke, at der var fradrag for omkostninger i forbindelse med mensendieck undervisningen, de den kropslig vedligeholdelse er af privat karakter jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a. I SKM ØLR er spørgsmålet, om hvorvidt en pilots Boeing typecheck kursus er fradragsberettigede udgifter afholdt til at sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget eller om det er et kompetencegivende kursus, der skal til for at give ny indkomst. Jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a skal udgiften være afholdt i årets løn med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket vil sige at der skal foreligge en direkte om umiddelbar forbindelse imellem om afholdelsen af en sådan udgift og erhvervelsen af indkomsten, for at få fradrag for udgiften. Jf. landskatteretten, der var tidligere instans i sagen, SKM ØLR kan kursusudgifter fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Endvidere er det en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse, hvilket betyder, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst. Det typecheck kursus, piloten deltog på, er karakteriseret som værende nødvendigt, og skal gennemgås hver gang, der skiftes fra en type maskine til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck kursus, for en pilot, bliver derfor af landsskatteretten anset for at være til opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan derfor ikke i sig selv anses for kompetencegivende. Det bliver dermed konkluderet, at et typecheck for en pilot er fradragsberettiget. Dog bliver der ikke givet fradrag i SKM ØRL idet deltagelsen i det pågældende kursus sker på et tidspunkt, hvor piloten ikke havde nogen indkomst som pilot. Årsagen til at udgiften ikke fradrages, er derfor at udgiften ikke blev afholdt Side 19 af 81

21 som led i den løbende indkomsterhvervelse. Landsretten tiltræder ved ikke at give fradrag på baggrund af det forhold at kurset fandt sted på et tidspunkt hvor piloten var uden for et ansættelsesforhold og at udgiften dermed var afholdt med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst samt ansættelse i et nyt selskab I SKM ØRL var det en lønmodtagers forsøg på at opnå for dennes afholdte udgifter til et kursus. Som regel skal der lidt mere til, som lønmodtager, for at denne kan få fradrag for en driftsomkostning, da grænsen til privatsfæren er nær. Dog viser dommen at for at der kan gives fradrag i indkomsten jf. statsskatteloven 6, stk. 1, litra a, skal den afholdte udgift have den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, usanset om der er tale om en lønmodtager eller en erhvervsdrivende. 4.2 Bagatelgrænsen For en del personalegoder gælder det, at de kun beskattes hvis den samlede værdi overskrider bagatelgrænsen. I 2010 er bagatelgrænsen på kr. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. Det er typisk tale om goder, som ville have givet mulighed for fradrag af den erhvervsmæssige del af udgifterne, hvis medarbejderen selv havde afholdt udgifterne, der er omfattet af bagatelgrænsen. Som eksempler herpå kan der nævnes: Avis, erhvervsmæssigt Firmabeklædning med logo eller lign. Forplejning ved overarbejde Vaccination til enkeltpersoner i særlige tilfælde Vareprøver, afprøvning af nye produkter/smagsprøver Se bilag 1 for flere eksempler. Det er hovedsageligt kun personalegoder, der stilles til rådighed på grund af eller i forbindelse med arbejdet, der er omfattet af bagatelgrænsen. Er personalegodet af ren privat karakter, falder den således ikke ind under bagatelgrænsen. Der kan der kun ske Side 20 af 81

22 en beskatning af personalegodet, hvis det er muligt at henfører en værdi til den enkelt medarbejder. 4.3 Indberetningspligt Fra og med 1. januar 2010 skal arbejdsgiveren værdiansætte og indberette alle personalegoder som en konsekvens af skattereformen 4. Dermed udvides arbejdsgivernes indberetningspligt betydeligt. Men som udgangspunkt er der dog kun enkelte personalegoder, som skal værdiansættes og indberettes. Af skattepligtige goder der ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, kan der nævnes bonuspoint ved flyrejser og hotelophold, personalegoder der som er omfattet af bagatelgrænsen og overskrider denne m.m. I disse tilfælde ligger indberetningspligten stadigvæk ved den enkelte medarbejder. Der udover er enkelte personalegoder gjort skattefri for modtageren, så som arbejdsgiverbetalt uddannelse. Ligeledes er arbejdsgiverens udgifter til almindelig personalepleje, som for eksempel kaffe/the, kantineordning og personalefester som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderen og skal forsat ikke indberettes (se bilag 1). Det er skatteministeriet, der fremover skal fastsætte grænserne for hvad der skal og ikke skal indberettes af arbejdsgiveren som følge af lovændringen. 5 Fra og med 1. januar 2010 skal følgende goder indberettes med angivelse af værdi i de anførte rubrikker 6. A-indkomst: Fri firmabil, rubrik 19. Multimedier, rubrik 20. Fri kost og logi, rubrik 21 Kontante tilskud/godtgørelser og gavekort, rubrik 13 Refusion af private udgifter, herunder personlige medlemskaber og kontingenter, rubrik 13 4 Bekendtgørelsen nr af Ajour personalegoder, side 16 6 Deloitte, personalegoder Side 21 af 81

23 B-indkomst ( med angivelse af værdi): Fri helårsbolig, sommer-/fritidsbolig og lystbåd, hhv. rubrik 50, 51 og 52 Medie-/radiolicens, rubrik 53 Værdi af andre personalegoder, såsom fri motorcykel, fri jagt og jagtbytte, ferie og ophold, personalerabatter m.m., rubrik 55 B-indkomst (uden angivelse af værdi): Fri befordring mellem hjem og arbejde. Virksomhederne har dog fået lidt tid til at finde ud af de interne procedurer for indsamling af oplysningerne og derfor kan indberetningen for de første tre måneder af 2010, udskydes til ultimo april (BKG 1198, 60, stk. 4). Det er først og fremmest tingsgaver der er omfattet af indberetningspligten. I den forbindelse har SKAT markeret med en særlig kontrolauktion, hvor de besøger et antal større virksomheder og offentlige arbejdspladser, for at tilse om de nye regler overholdes. Mange virksomheder vil derfor har stor gavn af at sikre sig at reglerne overholdes, selv om det kunne formodes at SKAT vil have en pragmatisk tilgang til kontrolbesøgene. Dog kunne det nemt ende med at SKAT ikke nøjes med at vejlede, men at de vil rejse sager om beskatning af medarbejder tilbage i tiden, hvis de findes for mange fejl i overholdelsen af de nye regler. Der er ikke kun indberetning af personalegoder SKAT s kontrolauktion er rettet imod, men også arbejdsgivernes kontrolforpligtelse i forhold til multimedier. 7 Dette vil jeg dog komme nærmere ind på under afsnittet om multimedieskat. 4.4 Delkonklusion I forbindelse med indgåelse af aftaler imellem en arbejdsgiver og den ansatte, er der mange muligheder for hvordan arbejdsvederlaget skal og kan sammensættes. Der kan 7 BDO, Indberetning af personalegoder. Side 22 af 81

24 være tale om rent kontant løn, eller der kan være tale om en sammensætning af kontant løn og naturalier. Naturalier, også kaldet personalegoder, som f.x. kan være fri bil, sundhedsforsikring, og uddannelse. For arbejdsgiver er det vigtigt, at afholdte udgifter til disse personalegoder kan fratrækkes i virksomhedens indkomst som en driftsomkostning efter statsskatteloven 6. For medarbejderen er det interessant hvordan det pågældende gode værdiansættes og beskattes. Herunder er det interessant, at se om godet er skattefrit eller skattepligtigt, om det værdiansættes efter nogle fastsat skematiske værdier som f.x. fri bil eller om det værdiansættes til markedsværdi, samt om skattepligten er omfattet af bagatelgrænsen og dermed bliver skattefri. Da der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse, skal hele beløbet beskattes hvis bagatelgrænsen overskrides og ikke kun den del der overskrides med. 5. Bruttolønsordninger En medarbejder og en arbejdsgiver kan indgå en aftale, hvor medarbejderen accepterer en nedgang i bruttolønnen, mod at få et eller flere personalegoder stillet til rådighed. Sådan en ordning kaldes også for en bruttolønsnedgang eller en bruttotrækordning. Man kan også sige, at sådan en ordning, er en anden form for måde at finansiere goderne på. En af fordelene ved denne ordning, er at arbejdsgiveren ikke får yderligere omkostninger ved at stille det aftale gode til rådighed, da dette finansieres ved nedgangen i lønnen. Ligeledes er der ved denne aftale, en fordel for medarbejderen, da denne får SKAT til at finansiere en del af udgiften. Det er frit for parterne at aftale om pensionsbidrag og feriepenge m.v. fortsat skal beregnes af de oprindelige grundløn. 5.1 Krav til bruttolønsordninger For at skattemyndighederne anerkender ordningen, er der ifølge praksis nogle krav der skal være opfyldte. Disse krav er 8 : 8 Beierholm, Personalegoder, side 8 Side 23 af 81

25 1. Aftalen skal være fremadrettet 2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. 7. Aftalen skal være frivilligt indgået imellem parterne 8. Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. De sidste to er støttekriterier som Ligningsrådet/Skatterådets praksis har opstillet. 5.2 Gennemgang af de 6 krav I SKM SR hvor en arbejdsgiver tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring kombineret med en kontantlønsnedgang, gennemgås/afprøves de 6 betingelser, der jf. skattemyndighedernes praksis skal til for af få anerkendt kontantlønsnedgangen. Arbejdsgiveren A tilbyder samtlige medarbejder, at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem forsikringsselskabet B. Ordningen gælder for alle medarbejder, uanset ugentlig arbejdstid eller anciennitet. Dog tages der det forbehold, at enkelte medarbejdere kan af helbredsmæssige årsager blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets side. A samt datterselskaber indgår forsikringsaftalen og aftale om betaling af præmier med B. Medarbejderen kan vælge at ægtefælle/samlever samt børn kan blive omfattet af aftalen, imod medarbejderen selv betaler præmien. Det vil sige at ægtefælle/samlever og børn ikke er en integreret del af den obligatoriske Side 24 af 81

26 sundhedsforsikring i A. Forsikringspræmien, der forfalder 1. januar, betales af A. Skulle en medarbejder fratræde sin stilling i løbet af kalenderåret, forsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det pågældende kalenderår. Medarbejderens årlige præmie er på kr. og der indgås en aftale, om at de medarbejder, der vælger at deltage i ordningen, får en nedgang i deres kontante løn. Det vil sige at, for en 14-dags lønnet bliver dennes løn reduceret med 44 kr. og for månedslønnede bliver deres løn reduceret med 108 kr. Det er A s intention at sundhedsordningen skal stille medarbejderne ens. A s besparelse på pension og feriepenge m.v., afledt af ændringen i medarbejderens vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. Idet de månedslønnede er sammensat af til dels løn, feriegodtgørelse og pension og de 14-dags lønnedes (timelønnede) løn er sammensat af løn feriepenge, pension og søn- og helligdagsbetaling. Ved at ændre vederlaget for disse to grupper, spare A mere på udgifterne til feriegodtgørelse og pension på de timelønnede end på de månedslønnede. Og på denne måde differentieres der på medarbejdernes egenbetaling i form at kontantlønsnedgangen. Den kontante lønnedgang, er i alle henseende generel og reel, og det får således betydning for pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og overarbejdsbetaling. Som en sidebemærkning skal der bemærkes, at overarbejde for 14- dags lønnede og funktionærlignende ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst, hvilket er uændret. 1. Til betingelsen om, at aftalen skal være fremadrettet er opfyldt, da aftalen med medarbejderen om den kontante lønnedgang anses for at være en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. 2. Til betingelsen om, at overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale anses denne for opfyldt, da den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer. 3. Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindste 12 måneder. Er også opfyldt da reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden (hele kalenderåret). 4. Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet. Opfyldt, da de 14- Side 25 af 81

27 dags lønnet får deres løn reduceret med 44 kr. pr. måned og de månedslønnede får deres løn reduceret med 108 kr. pr. måned. 5. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. Da A er kontraktspart i forhold til B er dette opfyldt. 6. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber. Da A har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, idet bl.a. præmie for fratrådte medarbejdere, betales for hele kalenderåret, hvori medarbejderen fratræder. A kompenseres ikke i fuldt omfang vis kontantlønsnedgangen for den samlede præmiebetaling. Anses dette for opfyldt. I dette tilfælde er alle 6 krav opfyldte. Skatterådet bekræfter også, at de 6 ovenstående betingelser er opfyldte og at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte sundhedsforsikring, er fritaget for beskatning i henhold til LL 30, selv om virksomheden tilbyder sine medarbejdere sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede og 14-dages lønnede nedsættes med forskellige beløb pr. måned. Der bliver fra virksomhedens side tilstræbt, at begge gruppe af medarbejdere stilles ens, i det virksomheden i den ændrede vederlagsaftale tilgodeser medarbejderens besparelse på feriepenge og pensionsindbetaling. Skatterådet lægger til grund for, at virksomheden har tilstræbt, at der skal være fuldstændig lighed mellem de to grupper af medarbejdere og skatterådet finder derfor at sundhedsforsikringen er tilbudt på samme økonomiske vilkår. Det bekræftes også af skatterådet, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke er i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. og at det er muligt af administrative årsager, at den aftalte lønnedgang godt kan vises som en beløbsmæssig reguleringspost på den enkelt medarbejderens lønseddel. Som eksempler på andre afgørelser om sådanne aftaler, kan der også nævnes SKM LR hvor ligningsrådet godkendte en ordning, hvormed arbejdere fik mulighed for en gang om året at vælge imellem forskellige personalegoder med en regulering af den kontante løn. Både timelønnede og funktionærer var omfattet af Side 26 af 81

28 ordningen. Reduktionen af den kontante løn var vist på lønsedlen. Og I SKM DEP hvor sagen drejer sig om, hvorvidt en kontantlønsnedgang mellem et forsikringsselskab og dettes assurandør var i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens 46, stk. 3. Her gives der en kommentar til 4 domme fra Østre landsret af 11. november 2004, hvor skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle. Og til sidst i SKM SR hvor skatterådet fandt, at der ikke kunne indgås en aftale om ændret vederlag, der indebar tilbageregulering af allerede udbetalt løn til brug for betaling af MBA-studie. En sådan aftale vil være i strid med kileskattelovens 46, stk. 3 om modregning. 5.3 Delkonklusion Når en nedgang i lønnen sker i forbindelse med at en medarbejder modtager et goder, anses denne kontantlønsnedgang som betalingen for godet, stilles der nogle krav til hvordan denne kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) skal behandles skattemæssigt. Opfylder aftalen ikke disse krav, kan skattemyndighederne tilsidesætte aftalen og forsat beskatte den oprindelige løn. Udgangspunktet for vurderingen, om aftalen om kontantlønsnedgangen er reel nok, vurderes ud de 6 hovedkriterier og de 2 støttekriterier. Disse kriterier går ud på, at der skal være tale om en ændring i vederlagsaftalen, der skal gælder om en periode på minimum 12 måneder. Den skal ligeledes kunne rummes af gældende overenskomster, samt at arbejdsgiveren skal være ejer eller kontraktspart i forbindelse med godet. Allerede erhvervede krav på løn kan ikke konverteres til goder, idet det vil være i strid med kildeskatteloven 46, stk. 3. Ifølge retspraksis er det ikke et krav, at alle kriterier er opfyldte, det er vurderingen af den samlede aftale som ligger til grund for om aftalen om kontantlønsnedgangen kan accepteres. Side 27 af 81

29 6. Personalegoders top 10 Ifølge hjemmesiden er top 10 indenfor personalegoder er følgende 1. Kaffe og the 2. Frugt 3. Fester 4. Avis og fagblade 5. Sundhedsordning 6. Massage 7. Fitness 8. Fri frokostbuffet 9. Slik 10. Bil Der vil nu komme en kort gennemgang af de 10 mest udbredte personalegoder. 1. Værdien af kaffe og the beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 2. Værdien af frugt beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. (SL 4-6) 3. Værdien af firmafester beskattes ikke og der er ikke indberetningspligt. Dette gælder også for ægtefælle/ledsager og børn. 4. Værdien af aviser og fagblade er ikke skattepligtig hvis det anses for erhvervsmæssigt og omfattes af bagatelgrænsen. Erstatter avisen et almindeligt avishold i husstanden, anses abonnementet for en privat udgift og er dermed et skattepligtig personalegode. 5. Sundhedsordning, for nærmere gennemgang se afsnit 9 6. Massage. Skattefrit, hvis der er tale om en behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade. Er der ikke tale om en behandling eller forebyggelse af en skade, bliver beløbet skattepligtig. 7. Fitness. Er det i forbindelse med deltagelse i en sundhedsordning og foregår det uden for arbejdspladsen er det skatte pligtig for medarbejderen. Er det dog blevet tilbudt som Side 28 af 81

30 et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle medarbejdere, og behandlingen er lægefagligt begrundet, er ordningen om fitness skattefrit. 8. Fri frokostbuffet (kantineordninger), beskattes ikke hvis medarbejderen køber maden til en pris der svare til arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris eks. de faste omkostninger såsom lokaler, inventar, service, oprydning mv. Svare medarbejderens egenbetaling ikke til eller er lavere end arbejdsgiveren indkøbs- og fremstillingspris, bliver medarbejderen beskattet, hvis der er tale om en væsentlig økonomisk besparelse for medarbejderen. I denne sammenhæng er der ikke nogen klar betydning af ordet væsentlig. Får medarbejderen derimod gratis frokost i arbejdsgiverens, bliver medarbejderen skattepligtig af værdien, som ansættes til et beløb det svare til medarbejderens besparelse. I denne sammenhæng er et standardmåltid eks. drikkevarer fastsat til en værdi af 15 kr. pr dag og et standardmåltid inkl. Drikkevarer fastsat til 20 kr. pr. dag Værdien af slik og der er ikke indberetningspligt (SL 4-6) 10. Bil, for nærmere gennemgang se afsnit 8 7. Multimedieskat Som en del af den seneste skattereform forårspakken 2.0 blev der indført en ny multimedieskat, der trådte i kraft den 1. januar Denne multimedieskat erstatter de gamle regler om fri telefon, skattefri datakommunikation og skattefri anvendelse af computere og tilbehør. Dermed bortfalder også den tidligere mulighed, for at reducerer den skattemæssige værdi på fri telefon med private afholdte udgifter. Fri telefon, datakommunikation via internettet og computere med sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed af arbejdsgiver med mulighed for privat anvendelse, er de goder som er omfattet af multimedieskatten. Multimedieskatten udløser en beskatning på kr. pr. år. (ligningslovens 16, stk. 12, SKM SKAT). Satsen på kr. pristalsreguleres fra og med Skat, kantineordninger Side 29 af 81