BESKATNING AF PERSONALEGODER

Transkript

1 Cand.merc.aud. Handelshøjskolen i Århus Forår 2009 Afleveret: 31. maj 2009 BESKATNING AF PERSONALEGODER Udarbejdet af: Gitte Thodsen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen

2 Indholdsfortegnelse 1. EXECUTIVE SUMMARY INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE OPGAVENS DISPONERING FORKORTELSER FREMTIDEN FOR PERSONALEGODER INDLEDNING BESKATNINGEN Afskaffelse af skattefordelen ved medarbejderaktier og obligationer Multimediebeskatning Afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring Indførelse af arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder DELKONKLUSION PERSONALEGODER INDLEDNING LOVGRUNDLAGET DRIFTSOMKOSTNING MULIGE PERSONALEGODER BAGATELGRÆNSEN Hensyn til den ansattes arbejde Særlig lovhjemmel Erstatning for privatforbrug DELKONKLUSION BRUTTOTRÆKORDNINGER INDLEDNING KRAV TIL BRUTTOTRÆKORDNINGER Ændret vederlagsaftale Overenskomster Løbetid for ændret aftale Allerede erhvervet krav på kontant løn Arbejdsgiverens økonomiske risiko Arbejdsgiveren skal stille gode til rådighed... 31

3 5.2.7 Frivillig aftale samt udtræde med rimeligt varsel DELKONKLUSION SUNDHEDSUDGIFTER INDLEDNING BESKATNINGEN GENEREL POLITIK LÆGEHENVISNING VS. SUNDHEDSYDELSER EFTER SL DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN DELKONKLUSION UDDANNELSE INDLEDNING UDDANNELSE OG KURSER PRIVAT KARAKTER ARBEJDSGIVERS BETALING ANSÆTTELSESFORHOLD KONTANTLØNSNEDGANG DELKONKLUSION FRI BIL INDLEDNING BESKATNINGEN NYVOGNSPRISEN RÅDIGHED HOVEDAKTIONÆRER ANDRE YDELSER Brobizz Parkering Befordringsfradrag DELKONKLUSION KONKLUSION DOMSREGISTER KILDEFORTEGNELSE... 64

4 1. Executive summary The purpose with this thesis was to examine alternatives to earned income, pay in kind, also called benefits. With the income taxes in Denmark it is interesting to examine which benefits have easier terms of taxation. The foundation of taxation in Denmark is Statsskatteloven 4 (the state taxation law). This law states that the taxable income is the taxpayer's total annual income, whether derived from this country or not, consisting of money or property with monetary value. This means that all economic benefits unless they are specifically exempted by special laws should be counted as taxable income. For benefits, there is a special law in Ligningsloven (the assessment law) with the paragraphs 16, 30 and 31. At the starting point of paragraph 16 it states that benefits are valued at market value. Next follows various exceptions in the form of some goods which are exempted from tax, others which are taxed but exempted if the total value is below a certain limit and others are taxable no matter what and some are valued according to schematic rules. The purpose was to examine the practice on taxation of benefits. Some is practice today but outdated before summer holidays. The Danish government has through the spring been working on a tax reform. The tax reform includes change on income taxation, among these the taxation of benefits. Because of this such issues as free telephone, employee shares and bonds became irrelevant for this paper and deselected from further discussion. For benefits to become attractive for the employer it is important that there is a deductible expense ( 6 Statsskatteloven). The payment of the benefit has to be equivalent to the deductible pay so it gets no tax consequences for the employer. For the employee, it is interesting how the benefit is taxed, since the taxes would be similar to any savings for the employee. In the wage agreement between the employer and employee the parties may choose that the employee must finance part of the benefits. The parties can then agree, about a cash earnings decline, were the employee accepts a reduction in wages in return for receiving the benefit. By such payment SKAT has established 6 criteria and 2 criteria to the Af: Gitte Thodsen

5 agreement for the agreement to be accepted as the real tax base. The criteria sets that there must be a real agreement, which is assessed by a prospectively agreement which run for minimum 12 months. The employer has to be the one who makes the goods available to the employee and run a risk by the new agreement. Practice has shown that it is not necessary that all criteria are met. It is noted that a new agreed pay, which did not affect the calculation of pension and holiday pay, was not enough to reject the agreement. There must be a comprehensive assessment of the agreement, in which one factor alone will not make the scale. It is important that the agreement is prospective so it does not contradict with the states claim on taxes (Kildeskatteloven 46.3). Various objects can be financed through a cash wages reduction. An employer funded PC cannot be made available free of tax for the employee if it is combined with an agreement on a cash reduction. A similar rule of protection does not exist for employerfinanced education, whereby such financing cannot solely preclude education from being tax free. One of the benefits you can receive is tax-free employer-paid health care. Health benefits can be funded if both the employer pays for it through insurance or directly. In order to receive health care free of tax, there are certain requirements. It can be obtained in Ligningslovens paragraph 30. To be obtained the health care has to be a general staff policy and there has to presented a physician referral. To be a general staff policy, all employees has to be offered the same health care. It is not a requirement that all employees accept the offer. There may be differentiated between employees, but only in length of employment and weekly hours worked. The requirement for a physician referral includes treatment which is not a work-related injury. There can also be tax-free employer-paid health care from the practice to the state income law 4. Here the employer can pay for prevention and treatment of work-related injuries. Costs associated with the work, can be employer paid massage, which was used in the prevention of work-related injuries from daily sitting by the computer. Employer-paid education and courses may be held free of tax for the employee (LL Af: Gitte Thodsen

6 31). This if the expenditure is incurred in connection within an employment and training is not only of a private nature. The private character is not a fixed limit, but depends on a concrete assessment. The benefits will be taxable, when especially targeting the private life, which often fall under the term general welfare measures, or quality of life improvements. The employment begins when signing the employment contract. Then the employer can pay the employee from current education spending. Free car is a taxation which is made on the basis of standard rates, which is calculated by a percentage of the cars price. The price of the car is determined by the price claimed by the first car registration including costs of normally equipment. It is through practice found that normal equipment includes all taxable equipment. Free car is a tax on the availability of an employer paid company car. It has though the paper shown that income tax, and in particular the taxation of benefits, has many aspects. It is also a topic which in the spring 2009 has been reviewed. Some benefits disappear and new taxation occurs. For some of the rules which did not get changed it is still a possibility to combine cash wages and benefits. Af: Gitte Thodsen

7 2. Indledning 2.1 Indledning I en tid hvor omtalen i nyhedsmedierne ofte faldt på de seneste tal for arbejdsløshed, skattelettelser på arbejde m.v. er det højaktuelt at se på, hvordan arbejdsgivere ved sammensætning af lønpakken, for den samme lønudgift, kan give medarbejderen den højeste nettoløn. Frynsegoder kommer ligeledes frem i diverse overskrifter omkring det danske arbejdsmarked. Nogle lønmodtagere får frynsegoder, mens andre ingen får. Fryns, en betegnelse for et personalegode hvor lønmodtageren i grove træk får et naturalie, uden at det koster noget for vedkommende. Hvordan fordelen ved personalegoder opnås kan til tider være svært at forstå, og måske netop forståelsen, eller manglen på forståelse, for eventuelle fordele kan begrænse udbredelsen af personalegoder. Den almindelige lønmodtager på gulvet forstår nettolønsudbetalingen hver måned, men ikke nødvendigvis de mulige fordele, der kan være ved at konvertere noget af denne løn til et personalegode. I en tid hvor der længe har været en meget lav arbejdsløshed på det danske arbejdsmarked, skal der gøres en ekstra indsats for at tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft. Der skal det helt rette tilbud til, for at lønmodtageren vælger den pågældende virksomhed. Dette tilbud skal inkludere den rette lønpakke, hvor lønmodtageren får optimeret sin beskatning via den rette kombination af lavere beskattede goder samt kontant løn. I Danmark hvor der findes en af de højeste beskatningsprocenter i verden har lønpakken stor betydning. Når lønindkomst beskattes hårdt kan interessen for at yde en ekstra indsats mindskes væsentligt, idet skatteyderen ved yderligere indkomst beskattes med ca. 60 % 1 af den sidst tjente krone. Ved en så høj beskatning øges interessen for at få aflønningen omlagt til et personalegode der beskattes lempeligere. 1 Marginalskatten er i forbindelse med forårets arbejder om ændringer i indkomstbeskatningen foreslået nedsat til 55 %. Af: Gitte Thodsen 1

8 2.2 Problemformulering Da medarbejderen ønsker at få så meget som muligt i løn, og arbejdsgiveren ønsker at betale så lidt som muligt, har parterne modstridende interesser som udgangspunkt for lønforhandlingen. Der kan dog være alternative sammensætninger af lønpakken, som giver en bedre og mere fordelagtig beskatning og derigennem er til fordel for begge parter. Herudfra vil det navnlig være opgaven: at undersøge hvilke typer af personalegoder der findes. at redegøre for hvilken beskatning der er pålagt personalegodet. at vurdere eventuelle problemer forbundet med personalegoder. Opgaven vil herigennem sigte mod at danne et overblik over alternativerne inden for personalegoder herunder beskatningen samt give et indblik i nogle af de problemstillinger som følger med emnet. Dette vil ske gennem behandling af hvilke lovkrav, der stilles for at kunne tildele personalegoder, og gennem vurdering af hvilke skattemæssige konsekvenser de forskellige alternativer giver. 2.3 Afgrænsning Denne opgave vil sigte mod at skabe en forståelse for, hvad et personalegode er. Hvordan beskatningen er, og deraf hvilke fordele og ulemper der er forbundet med valget af aflønningsform. Efter et kort oprids af de mulige goder, vil de udvalgte goder til yderligere behandling være sundhedsydelser, uddannelse samt fri bil. Valget af sundhedsydelser sker med baggrund i at netop dette emne har modtaget stor fokus af medierne og samtidig er et emne regeringen fredede i forbindelse med skattereformen. Derfor er det interessant at undersøge hvilke muligheder der er for beskatning ved arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Uddannelse er valgt med baggrund i mit valg af erhverv og studie hvor arbejdsgiverbetalt uddannelse er en del af hverdagen. Fri bil er et område hvor det for den enkelte skatteyder kan betyde rigtig mange penge i skat, hvilket har gjort dette emne interessant at behandle. Under fri bil vil emnet varevogne herunder specialindrettede køretøjer ikke blive behandlet. Det er kun hvidplade biler der vil blive behandlet. Da brut- Af: Gitte Thodsen 2

9 totræksordninger kan have relevans for ovenstående goder samt andre vil emnet blive behandlet ud fra relevant praksis på området via forskellige goder. Opgaven vil ikke beskæftige sig med eventuelle problemstillinger vedrørende moms i forbindelse med personalegoder. 2.4 Metode Opgaven vil anvende den juridiske metode til at fastslå gældende ret for beskatning af personalegoder. Gældende ret fastslås gennem love, lovforarbejder, domme, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, artikler samt fagbøger m.v. Da skattelovene ikke altid er udtømmende, er det derfor nødvendigt at se på de øvrige retskilder for fastlæggelse af gældende ret. Retskilderne vil blive anvendt efter den juridiske værdi, de kan tillægges, hvoraf loven kommer først efterfulgt af domspraksis og administrativ praksis. Loven omfatter ligeledes lovens forarbejder, hvoraf grundlaget for loven, herunder lovgivers intentioner med loven fremgår. Domspraksis er den dømmende magts afgørelser om fortolkninger af loven, og dermed afgørende for, hvordan lignende sager skal afgøres. Afgørelser fra højere retsindstanser tillægges større værdi end afgørelser fra de lavere retsinstanser. Administrativ praksis indeholder skattemyndighedernes egne afgørelser samt vejledninger som ligningsvejledningen. Vejledninger fra de administrative myndigheder skal som udgangspunkt følges af myndighederne, med mindre de strider imod en retskilde af højere rang. 2.5 Opgavens disponering Opgaven vil tage udgangspunkt i praksis på området, hvoraf love, vejledninger, domme m.v. vil give retningslinjerne for retstilstanden inden for området. Samtidig med arbejdet med denne opgave blev der først af Skattekommissionen og siden af Regeringen arbejdet på en skattereform. Da denne skattereform vedrører indkomstbeskatningen herunder beskatning af personalegoder, vedrører det første afsnit (afsnit 3) fremtidens personalegoder, idet der for nogle goder af regeringen blev dømt ændringer, mens andre blev fastholdt. Udgangspunktet vil herefter være i afsnit 4 at undersøge hvilke personalegoder der findes, samt hvordan beskatningen heraf som udgangspunkt er. Herefter be- Af: Gitte Thodsen 3

10 handles det hvorvidt og hvilke krav der er til, om et arbejdsgiver betalt gode kan kombineres med en bruttotræksordning. Dernæst vil udvalgte af førstnævnte personalegoder blive behandlet i afsnit 6, 7 og 8 for hvilke krav, der foreligger for tildeling/modtagelse af godet. Heri vil beskatningen af goderne blive behandlet. Betingelserne for beskatningen vil blive undersøgt og problemstillinger behandlet. 2.6 Forkortelser I opgaven bliver der brugt følgende forkortelser: Statsskatteloven = SL Ligningsloven = LL Kildeskatteloven = KSL 3. Fremtiden for personalegoder 3.1 Indledning Under arbejdet med denne opgave, arbejdede først skattekommissionen og siden regeringen samtidig sideløbende med en skattereform herunder gennemgang af beskatningen af lønindkomst. Deri blev fremtiden samtidig nutid, og dermed højaktuel. Hvilke tendenser der tegnede sig for fremtiden kom til udtryk i meningerne om hvilke af de gældende regler der skal bestå og hvor der vil ske ændringer. Regeringen fremsatte deres forslag til skattereformen, og de politiske ønsker fra det nuværende flertal kom til udtryk. Nogle af kommissionens forslag blev til lovforslag, mens andre blev udeladt. Dermed er nogle af forslagene mere aktuelle end andre, men samtidig et udtryk for i hvilken retning det kan gå. De punkter der i denne omgang er udgået kan igen blive aktuelle, såfremt flertallet i Folketinget skulle ændre sig. I det nogle af perspektiverne for personalegoder blev ændret, blev dette afsnit mere aktuel for hvilke regler, der står til at forsvinde og derefter ikke længere være gældende ret. Samtidig med en vedtagelse af de nye regler vil det mindske opgavens interesse for det pågældende emne. Med den større aktualitet er dette afsnit rykket frem i opgaven for at udelukke emner som f.eks. fri telefon fra opgaven, idet bl.a. denne beskatningsform ved vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret. Af: Gitte Thodsen 4

11 3.2 Beskatningen De gældende regler for beskatning af personalegoder har i høj grad været baseret på at opnå forskellige politiske mål. Et ønske om udbredelse af viden og sundhed har resulteret i en lempeligere beskatning igennem tiden, mens der, hvor der ikke er ønsket udbredelse, er blevet lagt en hård beskatning. Fremtiden vil lige som den nuværende beskatning afhænge af de politiske ønsker og motiver. Et signal om hvad der vil ske i fremtiden kom primo 2009, idet den af regeringen nedsatte skattekommission kom med deres holdning til, hvordan den fremtidige indkomstbeskatning skal være 2. I den samlede pakke fra skattekommissionen indgår ændringer til den nuværende beskatning af personalegoder. De har taget områder op som afskaffelse af skattefordelen ved medarbejderaktier og obligationer, indførelse af en multimediebeskatning, afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring samt indførelse af arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder. Skattekommissionens forslag blev i løbet af foråret behandlet af regeringen, der herefter kom frem til hvilke af kommissionens forslag, der blev fremsat lovforslag om til behandling og vedtagelse i folketinget. Derigennem kom det frem, hvilken retning beskatningen vil gå og hvad der ser ud til at blive gældende ret i fremtiden. Der var i forslagene lagt op til en debat om i hvilken retning det vil gå, men tendensen går på, at der generelt vil blive tale om en stramning, hvor flere skattefordele fjernes. Herved vil der også blive tale om en større ensretning, idet forskellene på beskatningen udjævnes Afskaffelse af skattefordelen ved medarbejderaktier og obligationer Ud fra forudsætningen om at alle dele af lønnen bør beskattes ensartet, blev det af skattekommissionen 3 foreslået at afskaffe skattefordelen ved medarbejderaktier og - obligationer (tidligere LL 7A og 7H). Skattefordelen bestod i en lempeligere beskatning via afgift, bundfradrag og mulighed for reduktion i kontantlønnen. Ved at afskaffe ordningerne vil de fjerne ulighederne mellem de offentligt og de privat ansatte, idet udbredelse er nemmere og større i det private, hvor arbejdsmarkedsorganiseringen giver større aftalefrihed. Dertil vil det fjerne begunstigelsen af de højtlønnede, der er flest af 2 Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009 side 79. Af: Gitte Thodsen 5

12 på det private arbejdsmarked, idet der er den største skattebesparelse ved ordningerne for dem der betaler topskat. Forslaget forventes vedtaget af folketinget inden sommerferien og gældende fra 1. januar så der ikke fremadrettet kan tildeles aktier og obligationer til en lempeligere beskatning. Med afskaffelse af disse skattefordele er der strammet op på beskatningen og fjernet nogle af personalegoderne. Dermed har ordet personalegode for en stund fået et nyt indhold, idet der bliver sat ind mod goder, hvorpå der hviler en skattefordel. Dette kan betyde, at andre goder lever på lånt tid. Beskatningen af medarbejderaktier og - obligationer efter LL 7A og 7H vil herefter ikke være relevant Multimediebeskatning Da tiderne har ændret sig, og dermed også teknologien, lagde kommissionen op til, at beskatningen også skal rettes ind herefter. Ligeledes ligger der i forslaget et ønske om at gøre reglerne lettere for både borgere og myndigheder at forholde sig til, og dermed også nemmere at administrere. Forskellen på hvad der kan foretages via pc og telefon mindskes med teknologiens udvikling. Derfor udskiftes ifølge dette forslag standardsatsen for fri telefon kr med mulighed for efterfølgende reduktion for privatbetalte udgifter. Den nye multimediebeskatning indgik i aftale om forårspakke mellem Regeringen og Dansk Folkeparti (flertallet i Folketinget) 4. Med denne aftale og ikrafttrædelse den 1. januar 2010 vil de fjerne den tvivl der i dag er omkring fri telefon. Ved fri telefon skal der i dag ske beskatning af kr. jf. LL 16, stk. 3, 3. pkt. Der er oplysningspligt på de kr. men beløbet er ikke fortrykt på selvangivelsen idet modtageren kan fratrække eventuelle privatbetalte telefonudgifter i det angivne beløb, før restbeløbet heraf påføres selvangivelsen. Ved arbejdsgiverbetalt pc eller internetforbindelse har det hidtidigt været skattefrit jf. LL 16, stk. 13, såfremt der har været adgang til arbejdsstedets netværk. I behovet for at fremtidssikre beskatningen af multimedia og muligheder for kommunikation har parterne bag forårspakken besluttet at indføre en ny og ensartet multimedie- 4 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, marts 2009 side 22. Af: Gitte Thodsen 6

13 beskatning. Lønmodtageren skal efter vedtagelse af denne medregne kr årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet og/eller fri telefon 5. Dette svarer til en skattebetaling på op til kr. for en person der betaler topskat. Udsigten til multimedieskatten medførte hurtig kritik med overskrifter som f.eks. Massiv modstand mod multimedieskatten 6. Heri fremgår udsagn som Det går stik imod et fleksibelt arbejdsmarked at man vil beskatte, at folk kan arbejde hjemmefra samt Man kan godt gå ud fra, at multimediebeskatningen medfører, at færre arbejder hjemme. Det kritikken går på er, at forårspakken ikke lever op til målet omkring lavere skat på arbejde. Med fjernelsen af skattefriheden ved adgang til arbejdsgiverens netværk og i stedet pålægning af en beskatning på kr., vil de personer der tidligere har været skattefri nu skulle erlægge op til kr. i skat årligt. Hvilket derved vil betyde en forøget beskatning. Udgangspunktet for multimediebeskatningen omkring et enklere regelsæt for beskatningen samt hensynet til den teknologiske udvikling er begrundet i et reelt problem ved den hidtidige beskatning. Beløbets størrelse vil dog betyde, at lønmodtagerne vil blive hårdt ramt i forhold til tidligere, samt at dem der hidtil har lavet aftaler omkring finansiering via en kontant lønnedgang nu vil skulle have betalt både telefoni samt datakommunikation for at nå betaling for kr. og beholde en tilknyttet fordel. Den massive kritik medførte at da lovforslaget blev fremlagt i Lovforslag L 199 af 22. april 2009, var det siden forårspakken blevet ændret til en multimediebeskatning på kr Dertil var der indført en bestemmelse om at enkelte grupper, som ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere, der yder bistand i en forenings skattefri virksomhed er fritaget for beskatningen. Den nye multimediebeskatning vil blive en rådighedsbeskatning, hvor det er rådigheden over telefon, computer eller internet til privat benyttelse, der vil blive beskattet. Der vil ikke blive nogen mulighed for reduktion i de kr., der vil være gældende, uanset om skatteyderen har private udgifter til telefon m.v. udover de arbejdsgiverbetalte samt om det er et eller flere af go- 5 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, marts 2009 side Overskrift af Jens Nielsen på tirsdag 10. marts Af: Gitte Thodsen 7

14 derne omfattet af beskatningen, der stilles til rådighed. Dermed bliver beskatningen skærpet, og det vil i den videre opgave ikke blive relevant at se på den nuværende beskatning af fri telefon og datakommunikation, da disse to beskatningsformer snart ser ud til at blive historiske Afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring Afskaffelsen af skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring skal jf. kommissionens forslag genskabe gennemsigtigheden i indkomsten og ligestille markedet for sundhedsforsikringer 7. Dertil skal forslaget udjævne forskellene mellem det private og det offentlige arbejdsmarked samt forskellene mellem højt- og lavtlønnede. Såfremt beskatning på sundhedsforsikringer bliver gennemført vil det begrænse udbredelsen heraf. Det er dog spørgsmålet, hvilket motiv der skal afgøre om det bliver til noget, for ønsker regeringen at gå efter at udbrede sundhed samt give adgang til hurtigere behandling i det private og derved fjerne noget af presset på det offentlige eller ønskes det at udligne forskellene med beskatning og lade alle kæmpe om de samme pladser indenfor det offentlige sygehusvæsen. Kommissionens intentioner var dermed at fjerne ulighederne imellem de forskellige lønmodtagergrupper. Jævnfør udmeldingerne i pressen ønsker den siddende regering ikke at ændre på skattefriheden for sundhedsforsikringer, og det indgik derfor ikke i det fremsatte lovforslag, der af Regeringen blev indstillet til behandling og vedtagelse i Folketinget. Dermed er forslaget fra kommissionen om afskaffelse af skattefriheden for sundhedsforsikringer stillet lange udsigter. Dermed kan overskrifterne i fremtiden også hedde Lad chefen betale behandlingen 8. Med fredningen af Ligningslovens (LL) 30, vil det forsat være muligt skattefrit for medarbejdere at få arbejdsgiveren til at afholde udgiften til medarbejderens lægefagligt begrundede behandling. Ved ikke at medtage dette forslag er der til dels tale om at ønsket om sundhed prioriteres højere end lige beskatning af alle naturalier og løn. Dermed består der forsat en mulighed for at indgå aftaler, der giver en lempeligere beskatning 7 Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009 side Overskrift i B.T. fredag d. 16. januar 2009 side 16. Af: Gitte Thodsen 8

15 end løn. Denne fredning af LL 30, betyder, at emnet forsat er yderst relevant for den gældende ret, og dermed også vil blive behandlet senere i opgaven Indførelse af arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder Kommissionen stillede tillige forslag om at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ethvert skattepligtigt vederlag, uanset om vederlaget erlægges i form af kontanter eller naturalier (personalegoder) 9. Efter gældende ret er det kun de i arbejdsmarkedsbidragsloven specifikt opregnede goder der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af herunder f.eks. fri bil og fri telefon. For de personalegoder der ikke er nævnt i arbejdsmarkedsbidragsloven, og hvor der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, er der både goder hvorpå der er pålagt skat samt oplysningspligt. Som eksempler herpå nævnes fri bolig, sommerbolig, lystbåd, ferierejser, tv-licens samt bonuspoint ved flyrejser 10. Udover forslaget om at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ethvert skattepligtig vederlag, foreslog kommissionen også en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal indberette værdien af de tildelte personalegoder, indeholde skat samt arbejdsmarkedsbidrag, for derved at øge retssikkerheden og forbedre kontrollen med selvangivelsen af personalegoder 11. Såfremt der blev politisk flertal for dette forslag ville det resultere i en mere lige beskatning af kontant løn og naturalier, samt sikre at begge dele faktisk bliver overholdt via de arbejdsgiverpålagte pligter om indberetning samt tilbageholdelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Denne udvidelse i beskatningen vil mindske fordelene ved de pågældende goder, idet beskatningen øges, og dermed reduceres fordelen tilsvarende med det pålagte arbejdsmarkedsbidrag. Regeringens fremsatte lovforslag inkluderede ikke forslag om arbejdsmarkedsbidraget, hvorved der forsat vil være en skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbesparelse ved at mod- 9 Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009 side Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009 side Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009 side 81. Af: Gitte Thodsen 9

16 tage visse naturalier frem for kontant løn, og dermed kan personalegoder forsat give besparelser ved udformningen af den samlede lønpakke. 3.3 Delkonklusion Fremtiden for personalegoder blev i foråret 2009 tilrettelagt, først gennem skattekommissionens forslag til indkomstbeskatningens sammensætning, og derefter gennem regeringens fremsatte lovforslag, der betyder ændringer for fremtidens beskatning. Der er lagt op til stramninger i fremtidens beskatning af personalegoder, idet de skattemæssige fordele ved medarbejderaktier og -obligationer fjernes samt med indførelsen af en multimediebeskatning, der vil beskatte for rådigheden over telefon og internet. Stramningerne i lovforslaget blev til gengæld ikke så store, som kommissionen havde lagt op til, og der vil også fremadrettet være muligheder i forskellige personalegoder. 4. Personalegoder 4.1 Indledning Arbejdet bærer lønnen i sig selv. Sådan lyder et kendt ordsprog, men det er der ikke mange, som kan leve af. Der skal tjenes til føden, og det sker via arbejdet. Lønindkomst beskattes, og det sker efter satserne i personskatteloven hvoraf den høje danske marginalskat fremgår. Dette gør det spændende for lønmodtagerne at se på, om der er alternativer til denne beskatning, f.eks. ved at modtage tillæg via naturalier i stedet for kontanter. Naturalier, der oftest betegnes som personale- eller frynsegoder. Frynsegoder er oftest en ikke-kontant økonomisk fordel, der følger med en ansættelse, fx fri bil, fri bolig eller gratis frokost 12. Det er derfor afgørende, hvordan sådanne naturalier beskattes i forhold til kontanter og om hvorvidt der bliver tale om en fordel i beskatningen. 4.2 Lovgrundlaget Udgangspunktet for beskatningen i Danmark er statsskattelovens (SL) 4. Som skattepligtig indkomst betragtes, med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger (SL 5), den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet 12 Gyldendals leksikon, Af: Gitte Thodsen 10

17 eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Heraf fremgår at alle økonomiske fordele er skattepligtige, med mindre de er omfattet af en undtagelse 13. Specialregler for beskatning af visse personalegoder fremgår af Ligningslovens (LL) 16, 30 og 31. Udgangspunktet er jf. LL 16, stk. 1 at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Den skattepligtige værdi af de i ovenfor omtalte goder efter LL 16 stk. 1, indgår som udgangspunkt jf. LL 16, stk. 3 i den skattepligtige indkomst med den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren mv. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver. 4.3 Driftsomkostning For at det bliver relevant at inddrage personalegoder i den samlede lønpakke, er det ikke kun medarbejderens beskatning, der er afgørende. For at det samlet forbliver en fordel, skal arbejdsgiveren kunne fratrække udgiften til godet som en driftsomkostning jf. SL 6, lige som det er tilfældet med den kontante løn. Når arbejdsgiver afholder en omkostning på vegne af medarbejderen, er der flere faktorer, der spiller ind for, om og hvor fordelagtigt det er for medarbejderen at modtage dette gode. Udover spørgsmålet om medarbejderen skal beskattes af det modtagne gode samt på hvilket grundlag beskatningen skal ske, bliver der også et spørgsmål om hvorvidt arbejdsgiveren skattemæssigt kan fratrække udgiften ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Fradragsretten afgøres af Statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvor fradragsretten for en driftsomkostning er betinget af, at den er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. 13 Undtagelser: Formueforøgelse ejendele SL 5 pkt. a, visse gaver jf. SL 5 pkt. b samt indtægter fra kapitalforbrug SL 5 pkt. c. Af: Gitte Thodsen 11

18 I SKM LR tages der stilling til hvorvidt arbejdsgiverbetalt akupunktur vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning. Fradragsretten vil jf. SKM LR afhænge af om ydelsen fra arbejdsgiverens side i væsentligt omfang er motiveret i ansættelsesforholdet, eller om ydelsen derimod er begrundet i de personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed har karakter af gave. I denne sag må det antages, at eksistensen af et kontraktforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager vil medføre, at der består en formodning for, at ydelsen er begrundet i ansættelsesforholdet, således at arbejdsgiveren har fradragsret. Fradragsretten for akupunkturbehandling kan dog ikke besvares generelt, men vil afhænge af de konkrete omstændigheder. I det pågældende tilfælde er der fradragsret, når der er tale om en arbejdsgivers betaling for medarbejderen, idet kontraktrelationen mellem parterne giver uafhængige aftaleparter, hvorved de arbejdsrelaterede relationer er større end de personlige. Derved må arbejdsgiverbetalingen af akupunkturen vurderes som værende betalt på baggrund af virksomhedens interesse og ikke som led i ren gavmildhed, hvorved der opnås fradragsret for udgiften. Såfremt der er tale om en selvstændigt erhvervsdrivendes betaling af egne og medarbejdende ægtefælles omkostninger til f.eks. akupunktur, da vil der blive stillet store krav til dokumentation af det erhvervsmæssige behov for at afholde den pågældende udgift. Dette skyldes den erhvervsdrivendes egen indflydelse og afgørelse omkring afholdelse af udgiften, og deri svage kontraktmæssige grænser i forhold til privatsfæren og privatforbrugets omkostninger. I vurderingen af om omkostninger til betaling af medarbejderens akupunkturbehandling vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning jf. SL 6, stk. 1, litra a, vil det jf. SKM LR også kunne få betydning om behandlingen foregår på virksomheden kontra på akupunktørens adresse. Det vil vægte til fordel for en driftsomkostning såfremt behandlingen udføres på virksomhedens adresse i arbejdstiden frem for i fritiden hos akupunktøren. For selvstændige erhvervsdrivende er spørgsmålet om beskatning af personalegoder et spørgsmål om hvorvidt de kan fradrage den pågældende udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det afgørende bliver om den pågældende udgift er afholdt med henblik på at erhverv, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorved den kan fradrages i henhold til SL 6, stk. 1, litra a. I SKM LSR vedrører afgørelsen hvorvidt et Af: Gitte Thodsen 12

19 NLP kursus med 21 undervisningsdage i kommunikation og formidling samt et mensendieck kursus i kropslig vedligeholdelse kunne fradrages som driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Klageren, der ønskede fradrag, var tandlæge med ledelsesansvar på dennes pågældende klinik, argumenterede for fradrag ud fra nødvendigheden af en god kommunikation med patienter og ansatte, at den pågældende ikke havde haft kommunikation i led med sin tandlægeuddannelse, hvor det efterfølgende var blevet et fag på uddannelsen, samt at kurset i det normale efteruddannelsesforløb var blevet aflyst på grund af for få tilmeldte. Mensendieck, der er en gymnastikform, blev begrundet med at den opnåede lærdom omkring hvordan kroppen bruges bedst muligt skulle hjælpe til en forbedring af kursistens arbejdsstillinger og derved undgå skader via belastende arbejdsstillinger. Denne vurdering kunne landsskatteretten ikke tiltræde, idet der ikke forelå den nødvendige forbindelse mellem afholdelse af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten. Den krævede sammenhæng er, at afholdelsen af udgiften ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, samt at udgiften ikke har privat karakter, og derved er indkomstopgørelsen uvedkommende. For at deltagelse i kurser falder ind under kategorien af fradragsberettigede kurser, skal der være tale om et kursus, der er målrettet til den pågældendes erhverv og derigennem har til formål at ajourføre og vedligeholde den pågældendes faglige viden og uddannelse. For at være målrettet må der ikke være tale om et kursus af for generel og almen karakter, idet det i så tilfælde ikke skattemæssigt vil anses som tilstrækkelig relateret til den pågældendes indkomsterhvervelse. Dertil må kurset ikke være fortaget med henblik på videreuddannelse eller med etableringsformål. NPL kurset i SKM LSR anses på baggrund af dets generelle og personlighedsudviklende karakter og den brede målgruppe for at bevæge sig uden for vedligeholdelse af den erhvervsdrivendes uddannelse. Desuden kan NLP kurset ikke sammenlignes med efteruddannelsens kursus i kommunikation, idet NLP er et forløb af meget længere varighed samt intensitet. Dette resulterede i det pågældende tilfælde i at der ikke blev godkendt fradrag. Fradrag blev der heller ikke givet for udgiften til mensendieck undervisningen idet den kropslige vedligeholdelse er en del af privatsfæren og således ikke en fradragsberettiget driftsomkostning jf. SL 6, stk. 1, litra a. Af: Gitte Thodsen 13

20 I SKM ØLR er det et spørgsmål om hvorvidt en pilots Boeing typecheck kursus er fradragsberettigede udgifter afholdt til at sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget eller om det er et kompetencegivende kursus, der skal til for at give ny indkomst. For at få fradrag for udgiften efter SL 6, stk. 1, litra a skal udgiften være afholdt i årets løb med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorved der derved skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Jf. landskatteretten, der var tidligere instans i sagen, SKM ØLR kan kursusudgifter fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse, hvilket indebærer, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst. Det typecheck kursus, piloten deltog på, er karakteriseret som værende nødvendigt, og skal gennemgås hver gang, der skiftes til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck kursus for en pilot bliver derfor af landsskatteretten anset for at være til opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan derfor ikke i sig selv anses for kompetencegivende. Det bliver dermed konkluderet, at et typecheck for en pilot er fradragsberettiget. I SKM ØLR bliver der dog ikke givet fradrag idet deltagelsen i det pågældende kursus sker på et tidspunkt hvor piloten ikke havde nogen indkomst som pilot. Udgiften til kurset blev derfor ikke afholdt som led i den løbende indkomsterhvervelse, hvilket var årsagen til at udgiften ikke kunne fradrages. Landsretten tiltræder ved ikke at give fradrag på baggrund af det forhold at kurset fandt sted på et tidspunkt hvor piloten var uden for et ansættelsesforhold og at udgiften dermed var afholdt med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst samt ansættelse i et nyt selskab. I den pågældende sag var det en lønmodtagers forsøg på at opnå fradrag for en afholdt kursusudgift. For en lønmodtager skal der som regel lidt mere til for at der kan statueres fradrag for en driftsomkostning, idet grænsen til privatsfæren er nær. Dommen viser dog, at uanset om der er tale om en lønmodtager eller en erhvervsdrivende, da skal den afholdte udgift have den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, for derved at Af: Gitte Thodsen 14

21 være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde denne indkomst og dernæst for at denne kan give fradrag i indkomsten jf. SL 6, stk. 1, litra a. 4.4 Mulige personalegoder Der bliver tale om personalegoder, når arbejdsgiveren afholder en udgift for den ansatte til et naturalie, og dette har en vis privat interesse. Hvis et naturalie er ydet alene af erhvervsmæssige hensyn, hvorved det kun er til fordel for arbejdsgiveren, da er der ikke tale om et personalegode men en erhvervsmæssig omkostning. Det bliver et gode for den ansatte når denne har et ønske om at modtage et naturalie til privat brug f.eks. telefon og internet, eller ved besparelser i privatforbruget ved f.eks. tildeling af arbejdstøj eller kost. Ved rene erhvervsmæssige omkostninger, som afholdelse i firmaets og ikke den ansattes interesse, opnår medarbejderen ingen økonomiske fordele, hvorved der ikke er noget at beskatte jf. SL 4. Derimod når medarbejderen opnår økonomiske fordele ved at arbejdsgiveren afholder udgifter der helt eller delvist knytter sig til privatsfæren, skal dette beskattes jf. reglerne i LL 16. De økonomiske fordele kan fremkomme i forskellige afskygninger, f.eks. blev der af skatterådet i SKM SR statueret skattepligt for de medarbejdere, der havde modtaget gevinster i form af kontanter og tingsgaver, vundet i lotteri om få sygedage. LL 16 omfatter ikke de arbejdsredskaber der stilles til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse. Står arbejdsredskabet også til rådighed for privat brug foreligger der principielt et skattepligtigt gode jf. Ligningsvejledningen A.B Derimod omfattes goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke af bestemmelsen. I vurderingen af hvilke goder der er interessante for medarbejdere og arbejdsgivere, skal parterne gøre op, hvilke udgifter arbejdsgiveren får og hvad medarbejderen opnår herved. Når betalingen er sket som led i virksomhedens drift og det er konstateret, at virksomheden kan afholde udgiften som en driftsomkostning, da bliver det næste, hvad det kommer til at koste medarbejderen i beskatning for at modtage godet. Nogle goder er pålagt både AM-bidrag og A-skat, andre pålægges kun skat. Nogle goder er omfattet af en bagatelgrænse for om et skattepligtigt gode i det hele taget kommer til beskatning. På Af: Gitte Thodsen 15

22 nogle goder har arbejdsgiveren oplysningspligt til SKAT, mens det på andre goder er medarbejderens eget ansvar at få påført beløbet til beskatning på selvangivelsen. Dette betyder, at når medarbejderen får et naturalie betalt af arbejdsgiveren, da har arbejdsgiveren en omkostning, der er fradragsberettiget, mens medarbejderen i stedet for at skulle afholde udgiften med beskattede midler, kommer til at betale skatteværdien af godet. Da bliver vurderingen af rentabiliteten om hvorvidt beskatningen giver en bedre løsning end egenbetaling. Hvordan goderne værdiansættes og beskattes er fastslået i BEK nr af 18/ , se skematisk opstilling i bilag 1. Medarbejderen kan f.eks. få arbejdsgiverbetalt befordring via firmabil, LL 16, stk. 4, eller betalt offentlig transport, med bortfald af befordringsfradrag til følge. Problemerne ved fri bil vil være vurderingen af, hvorvidt der er stillet en bil til rådighed samt opgørelsen af nyvognsprisen, hvilket behandles i afsnit 8. Arbejdsgiveren kan også vælge at afholde udgifter til medarbejderens avis, vaccination eller arbejdsuniform, der beskattes efter LL 16, stk. 3, 3. pkt. hvorved det kan blive skattefrit. Det afgørende med sådanne goder er, hvorvidt det i overvejende grad er et gode, der er ydet som led i arbejdet, eller om det mere har karakter af sparet privatforbrug. Emnet er behandlet under bagatelgrænsen i afsnit 4.5. Andre mulige goder er fri sommerbolig, fri helårsbolig eller fri lystbåd, der beskattes efter LL 16, stk. 5, 6, 7 og 9. Goder med en skematisk værdiansættelse og en formodningsregel, der rammer hovedaktionærer, såfremt f.eks. boligen ikke konsekvent er udlejet til anden side. Emnet er ikke yderligere behandlet i opgaven. Det er også en mulighed at modtage jf. LL 31 uddannelser og kurser betalt af arbejdsgiveren, her skelnes der mellem om kurset er af primær privat karakter eller om der er en arbejdsmæssig sammenhæng, hvilket er behandlet i afsnit 7. Jf. praksis er det også muligt for medarbejderen at modtage naturalier i anledning af jul eller nytår, såfremt beløbet er under 700 kr., samt kaffe og te på arbejdspladsen skattefrit. Parkeringsplads efter LL 16, stk. 10, pc i privatboligen jf. LL 16, stk. 12 og sundhedsydelser efter LL 30 er det under visse forudsætninger muligt at stille til rådighed for medarbejderen skattefrit. Hvad der skal til for at en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse er skattefri behandles i afsnit 6. Nogle goder kan kombineres med bruttotræk, en kontant lønnedgang, hvorved Af: Gitte Thodsen 16

23 medarbejderen herved medfinansierer betalingen for naturaliegodet. Kravene til en sådan kombination behandles i afsnit Bagatelgrænsen Stiller arbejdsgiveren goder til rådighed for lønmodtageren er de som udgangspunkt skattepligtige jævnfør ovenstående afsnit 4.2. Såfremt mindre goder på arbejdspladsen skulle følge udgangspunktet om skattepligt, ville det give en større administrativ byrde og der er heraf valgt at indføre en bagatelgrænse. Goder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kan blive omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3 og beskattes derved ikke såfremt værdien heraf ikke overstiger et grundbeløb på kr (2009: kr.). Dette grundbeløb er en grænse, der afgør, om goder skal medregnes til den skattepligtige indkomst eller ej. Der er ikke tale om et bundfradrag, som kan anvendes før beskatning. Der er tale om en grænse, der afgør at såfremt den samlede værdi af goderne i indkomståret overstiger grundbeløbet, da skal værdien af samtlige goder medregnes til den skattepligtige indkomst. Holdes værdien af alle goderne under grundbeløbet er de skattefrie. Nogle goder er ikke omfattet af bagatelgrænsen. Efter praksis er enkelte goder som f.eks. kaffe og te, p-plads (LL 16 stk. 11) samt personalearrangementer skattefrie og medregnes dermed ikke ind under bagatelgrænsen. Derudover beskattes goderne, fri bil, fri telefon, fri lystbåd, fri kost og logi (når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte værdier), fri telefon og datakommunikation, fri helårsbolig, personalelån samt tv- og radiolicens jf. LL 16, stk. 3 særskilt og indgår ikke i bagatelgrænseberegningen. Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af juni 1997, som følge af de ændringer for værdiansættelse af personalegoder, der blev indført med skattereformen Før 1994 var der skabt den praksis, at såfremt lønmodtageren selv holdt avis i husstanden, da skulle der ikke ske beskatning for en ekstra avis betalt af arbejdsgiveren 14. Baggrunden for praksis var at udgangspunktet for værdiansættelsen af personalegoder var godets 14 SKM LR. Af: Gitte Thodsen 17

24 værdi for modtageren. Hermed blev det svært at argumentere for et sparet privatforbrug eller andet der kunne fastslå en værdi af godet, idet værdien af en ekstra avis er svær at fastslå, idet godets værdi for modtageren, der allerede har en avis, næppe er den samme, som hvis der ikke allerede var en avis i husstanden. Da det efter skattereformen 1994 var værdiansættelse til markedsværdi, var der ikke længere grundlag for at skelne mellem en eller to aviser. Enhver avis samt andre goder havde den værdi, hvortil det kunne anskaffes i handel og vandel jf. LL 16, stk. 3. Herved blev goder, også dem af ringere værdi, der ikke hidtidigt havde været beskattet inddraget som skattepligtige goder. Det var den øgede beskatning, der med bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3, 3 pkt. blev lagt en grænse for hvornår goder, der i overvejende grad er ydet af arbejdsgiveren af hensyn til den ansattes arbejde, kommer til beskatning. Da arbejdsgiverbetalt avis netop er blandt de goder, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget om bagatelgrænsen, accepteres i SKM LR at såfremt værdien af den arbejdsgiverbetalte avis holder sig under denne grænse, sammenlagt med eventuelt andre goder, da vil den i beskatningen betragtes som skattefri. Det uanset om arbejdsgiveren betaler avisen direkte eller om medarbejderen er medfinansierende via en kontant lønnedgang, så længe der er tale om en avis, der i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen. De goder hvor det jf. forarbejderne til LL 16, stk. 3, 3. pkt., var tiltænkt at bagatelgrænsen skulle finde anvendelse er bl.a. gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde, vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, fri avis til brug for arbejdet, afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren, vareafprøvning af virksomhedens produkter, et delvist arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, samt beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren. Som eksempel, hvor et personalegode ikke blev anset for at være omfattet af bagatelgrænsen kan nævnes 15 : SKM SR om arbejdsgiverbetaling af livmoderhalskræftvaccination. 15 SKM SR. Af: Gitte Thodsen 18

25 SKM SR hvor arbejdsgiveren ønskede at installere en tyverialarm i medarbejderen hjem til sikring af egne aktiver samt fortroligt materiale (tilsvarende i SKM LR). SKM LSR hvor hovedaktionær blev beskattet af et gratis medlemskab i en golfklub opnået via selskabets sponsoraftale med klubben. SKM LSR om distributionsmedarbejdere ved et bryggeri, der blev anset for skattepligtige af fri leverancer af øl og læskedrikke Hensyn til den ansattes arbejde I lovforarbejderne til indførelse af bagatelgrænsen var beklædning betalt af arbejdsgiveren positiv nævnt som et af de goder, der skulle omfattes af grænsen, når godet er ydet i en konkret sammenhæng til modtagerens arbejde. I SKM LR ønskede et selskab at stille arbejdsgiver betalt beklædning til rådighed for medarbejdere til brug for erhvervsmæssig repræsentation på kurser, seminarer og konferencer. Medarbejderne skulle optræde ensartet og diskret uden at virke skræmmende med tydeligt logo eller firmanavn. Da udgifter til beklædning skattemæssigt anses for private udgifter, med mindre der er tale om egentligt arbejdstøj, der anvendes til arbejde, der medfører tilsmudsning, er tøj til brug for konferencer og lignende skattepligtige i form af sparet privatforbrug. Hvis tøjet påføres logo og dermed fjerner hovedvægten af den private karakter, da vil skattepligten bortfalde såfremt værdien af de samlede goder ikke overstiger bagatelgrænsen. Beklædning skal overvejende være stillet til rådighed for arbejdet, indgår tøjet i en aftale om kontant lønnedgang vil det pege i retning af, at tøjet ikke i overvejende grad er stillet til rådighed for arbejdet. Derved resulterer den bindende forhåndsbesked i SKM LR i skattepligtigt ved arbejdsgiverbetalt beklædning uden logo og dertil ingen mulighed for brug af bagatelgrænsen. Såfremt selskabet vælger at påføre logo eller navn, så tøjet tydeligt fremgår som firmabeklædning og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, vil der normalt ikke være grundlag for beskatning, forudsat den samlede værdi ikke overstiger grundbeløbet for bagatelgrænsen, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj. For grænsen mellem personalegoder, der er stillet medarbejderen til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet kontra betaling af private udgifter, er det afgørende Af: Gitte Thodsen 19