Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS.

Transkript

1 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. Ejerne af den 9 ha og m² store landbrugsejendom matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby, der ligger på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft, har i januar 2012 henvendt sig til Syddjurs Kommune, med ønske om igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for udstykning af ca. 50 nye parcelhusgrunde til helårsbeboelse. Baggrund Situationen i januar 2012 var, at matr. nr. 5 a lå uden for de dengang gældende rammer i Kommuneplan 2009, og at der var stadig mange ledige byggegrunde i Ebeltoft. Der havde samtidig i 2012 været et par år med lav aktivitet i byggeriet, hvor der fx i Ebeltoft-området kun var opført mellem 6 og 11 nye boliger pr. år. Henvendelsen blev derfor behandlet som et forslag til den kommende kommuneplanrevision i 2013, på lige fod med mange andre lignende henvendelser. Under udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2013 blev det fra forvaltningens side vurderet, at der ikke var behov for flere nye boligområder i Ebeltoft, ud over de meget store arealer der allerede var udlagt i Kommuneplan Desuden blev det umiddelbart vurderet, at matr. nr. 5 a var omfattet af så mange landskabsinteresser og natur- og miljøinteresser, at det ikke burde udstykkes og bebygges. (Der blev på dette tidspunkt ikke foretaget nærmere undersøgelser af området). Et forslag til Kommuneplan 2013 blev vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013 til 10 ugers offentlig høring fra den 9. juli til den 17. september I kommuneplanforslaget var matr. nr. 5 a alene markeret som et muligt perspektivområde og ikke som et rammeområde. Begrebet perspektivområde er ikke defineret i planloven, men anvendes af Syddjurs Kommune som et muligt bud på hvor kommunens byer måske kan udvikle sig hen på længere sigt. I begrebet perspektivområde ligger derfor ikke nogen forpligtende eller bindende tilkendegivelse om konkret fremtidig planlægning af mulig byudvikling. I løbet af den offentlige høring på kommuneplanforslaget indsendte ejernes repræsentanter en indsigelse, Indsigelsen handlede om, at ejerne ønskede matr. nr. 5 a udlagt som et nyt rammeområde til helårsbeboelse. Jf. vedlagte Bilag 1 - Ansøgers udkast af 29. oktober 2013 til udstyknings- og bebyggelsesplan for området. Ved den endelige behandling af Kommuneplan 2013 i Byrådet den 17. december 2013 blev det afvist, at udlægge en ny kommuneplanramme til helårsboligformål på matr. nr. 5 a. På byrådsmødet blev der imidlertid fra politisk hold udtrykt ønske om, at det blev undersøgt, om matr. nr. 5 a kunne inddrages i kommuneplanens rammer i et efterfølgende kommuneplantillæg. Efterfølgende har Udvalget for plan, udvikling og kultur på mødet den 7. april 2014 anmodet forvaltningen, om at iværksætte en nærmere undersøgelse, med henblik på at der foretages en endelig afklaring af, hvorvidt matr. nr. 5 a er egnet til helårsboligbebyggelse. Behov for nye byggegrunde i Ebeltoft I forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 2013 blev der i Plan- og Udviklingsafdelingen gennemført en vurdering af hvor mange nye boliger, der forventes opført i de enkelte plandistrikter i løbet af kommuneplanens 12 årige planperiode. Vurderingen af behovet for nye boliger danner grundlag for kommuneplanens udlæg af rammer til nye boligområder. De arealudlæg der finder sted i kommuneplanen, bør være et realistisk udtryk for det antal nye boliger der forventes at blive bygget. (Der regnes med ca. 10 boliger pr. ha). Sags nr. 14/6629 Side 1 af 6

2 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. I Kommuneplan 2013 blev det for Ebeltofts vedkommende vurderet, at der vil blive bygget ca. 35 nye boliger hvert år i de kommende 12 år, eller i alt 455 nye boliger. Allerede i forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 2013 blev dette vurderet som optimistisk. Derfor blev der i rammerne kun udlagt konkrete arealer svarende til 405 nye boliger. Vurderingen af behovet for nye boliger i Syddjurs Kommune har dog vist sig at være for optimistisk. Når man sammenligner boligbyggeprogrammet og befolkningsprognosen med den reelle befolkningsudvikling og det reelle byggeri, som har fundet sted i de foregående år, så stemmer prognoserne ikke med virkeligheden. Fx er der i Ebeltoft-området fra 2002 til 2013 (hvor der generelt var usædvanlig stor aktivitet i byggeriet) blevet opført 24 nye boliger/år i gennemsnit. I den sidste 4-årige periode har byggeriet i Ebeltoft-området ligget stabilt omkring 6-11 nye boliger pr. år. På denne baggrund er der i april 2014 udarbejdet et administrativt boligbyggeprogram til brug for blandt andet budgetlægningen. I dette nye boligbyggeprogram regnes der for Ebeltoft-området med et gennemsnitligt byggeri af nye boliger, der stiger fra 8 boliger om året i 2014 til 15 nye boliger om året i I alt regnes der nu med 124 nye boliger i Ebeltoft-området inden for de kommende 10 år, og ikke de 455 nye boliger over 12 år, som der er lagt op til i Kommuneplan 2013 eller de 405 nye boliger, som der er gældende rammer for i Kommuneplan 2013 (jf. ovenfor). På baggrund af ovenstående må det konkluderes, at der i Kommuneplan 2013 allerede findes en forholdsvis stor overkapacitet på udlagte arealer til nyt boligbyggeri i Ebeltoft. Selv med et gennemsnitsligt byggeri på 15 boliger pr. år, vil der være byvækstarealer nok i Ebeltoft-området til år Såfremt der træffes beslutning om at udlægge et nyt boligområde til ca. 50 nye parcelhusgrunde som ansøgt, må det endvidere forventes, at Naturstyrelsen vil skride ind og kræve andre gældende rammeområder taget ud af kommuneplanen. Der kan i så fald blive tale om at ophæve gældende rammer for områder, som er attraktive mht. bosætning og mindre problematiske mht. landskab, natur, miljø og trafik, end matr. nr. 5 a. Beskyttet landskab Ebeltoft og Mols er et område med store landskabsværdier, som både er med til at tiltrække tilflyttere og turister til kommunen. Den gældende kommuneplan indeholder bl.a. en landskabskarakterplan, der har målsætninger for hvordan kommunes store landskabsværdier bør forvaltes. Det fremgår fx af kommuneplanens retningslinje 3.6, stk. 1, at kommunens planlægning skal ske under hensyntagen til de målsætninger og forvaltningsstrategier, der er beskrevet i landskabskarakterplanen. Landskabskarakterplanen er udarbejdet af Århus Amt i 2006 og vedtaget af Byrådet i Syddjurs Kommune i 2009 og 2013, som en del af de gældende kommuneplaner. Matr. nr. 5 a ligger i et område, som i landskabskarakterplanen er markeret som et særligt karakteristisk landskab i god tilstand. Den gældende målsætning for området er, at kommunen skal arbejde for at landskabet på dette sted skal beskyttes og bevares, hvorfor udstykning og bebyggelse skal undgås. Jf. vedlagte Bilag 2 Kopi af kort fra landskabskarakterplanen. Igangsætning af planlægning for et nyt boligområde på matr. nr. 5 a er derfor i strid med den gældende landskabskarakterplans målsætninger for området, og det er i strid med kommuneplanens retningslinje 3.6, stk. 1. Sags nr. 14/6629 Side 2 af 6

3 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. Beskyttet natur Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af de sidste 50 år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling besluttede Folketinget i 1972 at beskytte bestemte naturtyper. I 1992 blev disse bestemmelser udvidet med naturbeskyttelseslovens 3, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af forskellige naturtyper, som bl.a. moser og overdrev. Der er den 10. april 2014 foretaget en besigtigelse af matr. nr. 5 a sammen med ejer. Natur- og Miljøafdelingen vurderer umiddelbart, at et ca m² stort areal på den øverste bakketop er overdrev og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet er kun foreløbig vurderet, hvorfor der er behov for en endelig udpegning, der vil blive iværksat umiddelbart. Resultatet af den endelige udpegning vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og såfremt dette sker, vil området ikke kunne byggemodnes før nævnet har truffet afgørelse. Ejer har overfor Natur- og Miljøafdelingen givet udtryk for, at såfremt arealet endelig udpeges som 3- natur, vil denne afgørelse blive påklaget. Med den nuværende praksis i naturbeskyttelsesloven, vil Natur- og Miljøafdelingen ikke kunne dispensere til det ønskede byggeri indenfor 3-området. Derudover er der to moseområder på i alt ca m², der allerede er registreret som 3-natur. Den mose, der ligger op ad det sydlige skel, er lidt mindre end hidtil vurderet, og grænsen er derfor ændret lidt i forhold til tidligere registreringer. Eventuel afledning af vand fra evt. befæstede arealer må som udgangspunkt ikke påvirke den nuværende naturkvalitet i de to moser. De tre beskyttede naturområder fremgår af vedlagte Bilag 3 Kort over -3-områder. Beskyttede arter I 1992 vedtog Det Europæiske Råd habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Baggrunden for direktivet er, at EU ønsker at sikre den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper (habitater) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets Bilag II, IV og V. De Bilag IV-arter, som er beskyttet af habitatdirektivet, er bl.a. markfirben, strandtudser, spidssnudet frø, stor vandsalamander m.fl. Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten, ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. I habitatdirektivets Bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Der skal træffes foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges. På matr. nr. 5 a er der registreret markfirben på en stor del af arealet. Det er dog kun en registrering af, hvor dyrene er set, formentlig til dels under fødesøgning. Det egentlige yngle- og rasteområde er efter Natur- og Miljøafdelingens vurdering begrænset til den sydvendte lave vejskrænt, der går tværs gennem området. I en snæver fortolkning af Habitatbekendtgørelsen vil det derfor være muligt at planlægge for et boligområdet, bare selve skrænten ikke berøres. Sags nr. 14/6629 Side 3 af 6

4 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. Det vil dog biologisk set - og måske også juridisk - være problematisk at etablere parcelhushaver på fødesøgningsområderne, selvom man passer på yngle-/rasteområdet. En bebyggelse klods op ad ynglestedet vil desuden medføre en større bestand af rovdyr som katte og kragefugle, og det vil give en øget dødelighed for markfirben. Der er en væsentlig risiko for, at Natur- og Miljøklagenævnet vil opfatte dette som en skade på yngle-/rasteområdet, så det ikke vil være lovligt at vedtage en lokalplan for udstykning og bebyggelse af området. Der er dog i princippet vide muligheder for at lave erstatnings-yngle/rasteområder for Bilag IV-arter, altså at flytte bestanden. Det er helt i tråd med EU s habitatdirektiv at tænke erstatningslevesteder ind i et projekt, hvor der er en konflikt. Hvis en grundig analyse viser, det er muligt at flytte bestanden ud af området, så de ovenfor nævnte problemer med katte og fugle elimineres, er markfirben derfor ikke til hinder for bebyggelsen. Dette er ikke nødvendigvis en enkel opgave. Der er ikke fundet andre Bilag IV-arter på ejendommen, men spidssnudet frø kan eventuelt indvandre til den fugtige lavning mod sydvest, hvis den forsumper yderligere. Det er ikke usandsynligt at spidssnudet frø og stor vandsalamander allerede yngler eller raster i de eksisterende moser. Udstykningen vil ikke påvirke moserne, undtagen hvis den afskærer en del af vandforsyningen. Udbredelsen af beskyttede markfirben, fremgår af vedlagte Bilag 4 Kort over Bilag IV-arter. Skovbyggelinje Bestemmelsen om skovbyggelinje blev indført i den tidligere naturfredningslov i 1937 og overført uændret til den nuværende naturbeskyttelseslov i Formået med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. En mindre del af matr. nr. 5 a er omfattet af 300 m skovbyggelinje efter naturbeskyttelseslovens 17. Denne beskyttelseslinje er ikke i sig selv nødvendigvis en hindring for byggeri på stedet, da størstedelen af matr. nr. 5 a ligger forholdsvis langt fra den skoven. Kommunen har kompetencen til at meddele dispensationer fra skovbyggelinjen. Men sådanne dispensationer vil kunne påklages af Danmarks Naturfredningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet. Omfanget af naturbeskyttelseslovens 17 fremgår af vedlagte Bilag 5 Kort over skovbyggelinje. Vandindvindingsopland Et vandindvindingsopland er det område, hvorfra grundvand (drikkevand) strømmer til et vandværks boringer. Næsten hele ejendommen, matr. nr. 5 a, ligger indenfor indvindingsoplandet til Egsmark Vandværk. I henhold til den udmeldte administrationspraksis fra Naturstyrelsen skal OSD-områder og vandindvindingsoplande som udgangspunkt friholdes for nyt byggeri. Såfremt planlægning for et nyt boligområdet sættes i gang på området, skal projektansøger kunne dokumentere planlægningsbehovet for nye boligområder for hele kommunen. Det skal desuden dokumenteres, at projektet ikke påvirker områdets grundvandsressource. I forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 2013, nedlagde Naturstyrelsen veto imod udlæg af nye kommuneplanrammer til byudvikling i områder med vandindvindingsoplande til drikkevandsboringer. Såfremt der igangsættes en planlægning for et nyt boligområde på matr. nr. 5 a nu, må det derfor forventes, at Naturstyrelsen nedlægger veto imod en sådan planlægning, indtil planlægningsbehovet for nye boligområder i hele kommunen er dokumenteret på ny. Indvindingsoplandets udbredelse fremgår af vedlagte Bilag 6 Kort over indvindingsopland. Sags nr. 14/6629 Side 4 af 6

5 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. Risiko for oversvømmelse De nyeste fremskrivninger af den forventede middelnedbør i Danmark i fremtiden er foretaget på baggrund af internationale klimamodeller. Samlet set viser modelberegningerne en tydelig tendens til mere nedbør i Danmark, hvor den største stigning ses om vinteren. Der kan sandsynligvis blive tale om stigninger i den gennemsnitlige årlige nedbør på op til 20 %. Den globale opvarmning vil sandsynligvis også medføre ændringer i såvel hyppigheden som intensiteten af den kraftigste nedbør i Danmark. Generelt viser beregninger en tendens til både flere og stærkere hændelser med kraftig nedbør i fremtiden. Det gælder ikke mindst om sommeren, hvor der vil være en stigende tendens til kraftige skybrud, sådan som vi også har set dem de senere år. Store dele af arealet er lavtliggende og er derfor truet mod oversvømmelse fra fremtidens regn-hændelser. Luftfotos fra 2007 viser fx, at der på dette tidspunkt var opstået en ca m² stor sø i den sydvestlige del af området, som er det mest lavtliggende areal på ejendommen. Såfremt planlægning for et nyt boligområdet sættes i gang, skal projektansøger dokumentere hvordan der skal tages højde for oversvømmelsesrisikoen. Afledning af overfladevand til de 3-beskyttede mose må som udgangspunkt ikke påvirke naturkvaliteten. Det skønnes muligt at etablere faskiner til nedsivning af overfladevand i de højtliggende partier af projektområdet, ligesom øvrig afvanding kan foregå via Rodsø Bæk. Denne er dog i forvejen hydraulisk belastet, hvorfor en evt. afledning skal neddrosles via forsinkelsesbassiner. Evt. tilslutning til Rodsø bækken kræver udledningstilladelse fra Natur- og Miljøafdelingen. Risikoområder fremgår af vedlagte Bilag 7a og 7b Kort med 100 mm nedbør og højdekurver. Vejadgang Røndevej er en del af statsvejen rute 21 Randers-Ebeltoft Færgehavn. Vejdirektoratet, der er myndighed for statsveje, vil formentlig ikke give vejadgang til landevejen Røndevej, der er adgangsbegrænset på strækningen ad hensyn til den gennemgående trafik. Det er ikke afklaret endnu, om Vejdirektoratet vil tillade vejadgang fra Røndevej, men det forekommer ikke sandsynligt i forhold til direktoratets hidtidige praksis langs rute 21. En adgang til området vil derfor skulle finde sted ind igennem det eksisterende boligområde ved Rodsøvej. Trafikstøj Trafikken er den væsentligste kilde til støjbelastningen i Danmark. Vejstøj kan ifølge WHO medføre gener som bl.a. søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, stress og forøget risiko for hjertesygdomme. Normalt prioriteres det derfor ved planlægning af nye boligområder, at undgå boligbyggeri for tæt på veje med meget trafik. Matr. nr. 5 a ligger forholdsvist lavt i forhold til landevejen, og vurderes derfor at være relativt belastet af støj fra trafikken på landevejen, især i sommerhalvåret. Såfremt planlægning for et nyt boligområdet sættes i gang på området, skal projektansøger dokumentere hvordan der fx kan etableres en passende støjskærm langs landevejen. Områdets status som perspektivområde Ejendommen matr. nr. 5 a har siden Kommuneplan 2009 haft status som perspektivområde i kommuneplanen. Begrebet perspektivområde medfører ikke nogen retlig forpligtelse til at igangsætte kommune- og lokalplanlægning. Begrebet henviser alene til, at det er et område, som kommunen vil undersøge nærmere med henblik på at der senere kan træffes en afgørelse om hvorvidt der skal igangsættes konkret planlægning. Sags nr. 14/6629 Side 5 af 6

6 PLAN & BYG SYDDJURS KOMMUNE Notat af vedr. planlægning og arealregulering på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby på adressen Røndevej 14, 8400 Ebeltoft Sags nr. 14/6629 Plan- og Udvikling, TDS. Det forhold, at matr. nr. 5 a er vist som et perspektivområde i Kommuneplan 2013, er derfor ikke i sig selv et argument for at området skal planlægges til bebyggelse. Tværtimod viser de nærmere undersøgelser af området i løbet af april 2014, at matr. nr. 5 a bør tages ud af kommuneplanen som et perspektivområde, da byudvikling på stedet næppe vil være hensigtsmæssigt, heller ikke på længere sigt. Plan og udviklings samlede vurdering Der gælder følgende forhold for en evt. igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for et boligområde på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby: Undersøgelser i løbet af arbejdet med Kommuneplan 2013 viser, at der ikke er behov for flere nye boligområder i Ebeltoft-området. Rammerne i den nye kommuneplan dækker rigeligt det behov for nye boliger, som der forventes bygget de næste 12 år. Hvis matr. nr. 5 a skal ind i kommuneplanen, kan der således blive tale om at ophæve gældende rammer for områder, som er mere attraktive mht. bosætning og mindre problematiske mht. landskab, natur, miljø og trafik, end matr. nr. 5 a. Det er i strid med kommuneplanens retningslinje 3.6, stk. 1, om at planlægning skal ske under hensyntagen til forvaltningsstrategier og målsætninger i den gældende landskabskarakterplan. Landskabskarakterplanen fastslår, at matr. nr. 5 a skal bevares og beskyttes, hvilket udelukker udstykning og bebyggelse. Det er i strid med de beskyttelseshensyn, der skal varetages med naturbeskyttelseslovens 3, hvis beskyttede arealer udstykkes og bebygges. Der er ingen mulighed for dispensation. Det vil blive vanskeligt at varetage hensynet til arter (markfirben) på stedet, der er omfattet af streng beskyttelse efter habitatbekendtgørelsens Bilag IV. Det er ikke oplagt at igangsætte planlægning af et nyt boligområde på et areal, som er lavtliggende og som har risiko for oversvømmelse i forbindelse med fremtidens øgede nedbørsmængder. Det er ikke oplagt at igangsætte planlægning af et nyt boligområde på et areal, som er støjbelastet og som skal have vejadgang i ind igennem et eksisterende boligområde. Det er i strid med den praksis for undersøgelser af drikkevandsinteresser, som er fastlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med behandlingen af Forslag til Kommuneplan Drikkevandsinteresserne i området er ikke undersøgt endnu, og det må derfor forventes, at Naturstyrelsen vil nedlægge veto imod planlægning af byudvikling på stedet. Plan- og udvikling kan på baggrund af ovenstående ikke anbefale, at der igangsættes en planlægning for et nyt boligområde på matr. nr. 5 a Egsmark By, Dråby. Sags nr. 14/6629 Side 6 af 6

7 BILAG 1 Ansøgers udkast af til udstyknings- og bebyggelsesplan på matr. nr. 5a.

8 BILAG 2 Landskabskarakterplan. Jf. Retninglinje 3.6, stk. 1, i Kommuneoplan Matr. nr. 5 a Røndevej 14 Størstedelen af ejendommen ligger i et område, hvor målsætningen for landskabet er, at det skal bevares og beskyttes. Bevare og beskytte Vedligeholde og styrke Ændre og nyskabe Landskabskarakterplan Vedtaget af Byrådet i 2009 og 2013 Dato: PLAN OG UDVIKLING J.Nr. 14/6629 Målforhold: 1:10000 Init.: TDS

9 BILAG 3 Beskyttede naturområder. Jf. Naturbeskyttelseslovens 3. KMS, Syddjurs Kommune GIS Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3. Områder på i alt ca m² af ejendommen er registreret som en beskyttet overdrev og mose. Målforhold 1:3000 Dato 23/ Signaturforklaring

10 BILAG 4 Beskyttede arter efter Bilag IV. Jf. Habitatbekendtgørelsen. KMS, Cowi GIS Habitatbkg. Bilag IV Truede arter Størstedelen af ejendommen er registreret som et beskyttet levested for den beskyttede Bilag IV art, markfirben. Målforhold 1:3000 Dato 24/ Signaturforklaring

11 BILAG 5 Skovbyggelinje. Jf. Naturbeskyttelseslovens 17 KMS, Syddjurs Kommune GIS Fredskov og skovbyggelinje Skovbyggelinje dækker en del af ejendommen. Målforhold 1:3000 Dato 24/ Signaturforklaring

12 BILAG 6 Vandindvindingsopland. Iflg. praksis skal disse områder friholdes for ny bebyggelse. KMS, GEUS, Syddjurs Kommune GIS Indvindingsopland til Egsmark Vandværk Størstedelen af ejendommen ligger inden for vandindvindingsoplandet til Egsmark Vandværk. Naturstyrelsen har ifbm. KP13 nedlagt veto imod mere byudvikling inden for vandindvindingsoplande til vandværker. Målforhold 1:10000 Dato 24/ Signaturforklaring

13 Signaturforklaring Målforhold Dato 1: / Ortofoto fra 2007 med højdekurver. GIS Luftfoto fra 2007 med højdekurver. KMS, Syddjurs Kommune Store dele af området er lavtliggende arealer mellem kote 9 m og 11 m. Et ca m² stort areal af ejendommen var oversvømmet i BILAG 7a

14 BILAG 7b Skybrudskort. Anslået oversvømmelse ved 100 mm nedbør. KMS, copyright, Syddjurs Kommune GIS Højder, lavbund og risiko for oversvømmelse (100 mm skybrudskort) Store dele af ejendommen ligger lavt, og har risiko for oversvømmelse ved skybrud Målforhold 1:3000 Dato 24/ Signaturforklaring