Værd at lære.. Forside Orientering. - en vejledning i fremstilling af skolekort. Dansk Orienterings-Forbund

Transkript

1 Værd at lære.. Forside Orientering - en vejledning i fremstilling af skolekort Dansk Orienterings-Forbund

2 Hvorfor tegne skolekort? - Vi laver ikke så meget orienteringsløb i skolen af to grunde. For det første er kortene temmelig dyre, så bliver vi nødt til at laminere kortene. For det andet er det umuligt at nå at sætte poster ud, og samle dem ind igen inden for timerne. Sådan er svaret ofte på spørgsmålet om I løber orienteringsløb på skolen. Den tekniske udvikling har nu gjort at mange skoler har fået egen farveprinter. Det muliggør, at orienteringskort kan printes herpå til en helt anden pris, end hvad du skal give for et offsettrykt kort. Desuden er programmerne til tegning af kort, og adgangen til grundmateriale blevet meget bedre. Når du har et elektronisk kort er det også meget lettere at tegne baner på kortet, da dette kan ske ved hjælp af banelægningsprogrammer på PC en. Noget som eleverne også synes er sjovt. Du tegner banerne på de elektroniske kort, og udskriver kortet med banen på. Klar til brug. Kan du samtidig opsætte faste poster på skoleområdet/nærområdet, eventuelt i form af nogle klistermærker med postskærme, der kan klistres op udvalgte steder som vindueskarme, cykelskure, legeskaber og meget andet, så har I pludselig en meget let mulighed for at lave sjove orienteringsløb, stort set uden arbejde. Mange børn synes orienteringsløb er sjovt. Specielt hvis banerne er korte og intense. Løb med sløjfer, hvor der er samlet start giver en rigtig god oplevelse. Du kan finde inspiration til orienteringsaktiviteter på Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside Her vælger du Idekataloget i en boks til højre. Vælg gruppen Orienteringslege, eller Orientering i skolen Dette hæfte giver dig en letfordøjelig indføring i emnet: Hvordan tegner jeg skolekort. Hæftet er tænkt som et materiale til lærere, der gerne vil tegne skolekort. Et hæfte, der sætter dig i i gang, og som bruges ved kurser i tegning af skolekort. Rigtig god fornøjelse. Dansk Orienterings-Forbund Juni 2007 Breddekonsulent Jesper Lysgaard Mail: jl@do-f.dk

3 Tegning af skolekort Skolekort kan med fordel tegnes ved hjælp af programmet OCAD. OCAD version 6 er freeware. Det betyder, at det er gratis og kan downloades fra Version 6 er fin til tegning af skolekort. Her behøver man ikke mange af de mere avancerede funktioner, der er kommet i de senere versioner. Du skal bare være opmærksom på, at kort der er gemt med en version større end 6, ikke kan åbnes i version 6. Download og installation Programmet downloades fra Her vælges download, og OCAD 6 for Windows free full version, vælges. Programmet gemmes f.eks. på skrivebordet. Installationen sker ved at vælge det downloadede program og du får mulighed for at installere OCAD. Klik Setup, og du kan vælge folder til installation. Programmet installeres, og er klar til brug. Dernæst skal installeres en skabelon med skolekortsymboler. Det gør du fra I menuen vælges Vejledning O-løb. Her er der i et link, hvor du kan downloade symbolerne. Du downloader til f.eks. skrivebordet, og udpakker filen til f.eks. skrivebordet. Til slut åbnes OCAD, og du får et sådan billede frem:

4 Symbolsættet (Skoleskabelonen) for skolekort skal nu tilknyttes dit projekt. Du vælger File, og herunder New. Det skal da se sådan ud:

5 Du vælger Browse, og finder Skoleskabelonen, der hvor du gemte den ved hjælp af dette billede Du vælger Open, og måske får du en meddelelse med, at en font ikke er installeret. Du siger OK alligevel. OCAD ser nu således ud: Her ser du arbejdspladsen i OCAD. Øverst har du en række værktøjer, og til højre finder du symbolerne fra symbolsættet (Skoleskabelonen), Du gemmer under et navn, og er klar til at tegne.

6 Klargøring af grundmateriale Inden du kan tegne, skal du have klargjort grundmaterialet. Her kan teknisk forvaltning i den lokale kommune været en god hjælp, eller du kan bruge nettet. Der er mange steder, hvor man har et godt kortværk på nettet. Det gælder f.eks. Fyn hvor man kan finde kort på grundkortfyn.dk. Udgangspunktet for din tegning er, at du skal have et kort i bmp-format i et kendt målestoksforhold, som f.eks. 1:1000. Har du ikke et kort i bmp, kan du ændre det ved hjælp af forskellige billedbehandlingsværktøjer, fra fx jpg til bmp eller lignende. Du kan bruge Adobe Photoshop eller Paint Shop Pro eller tilsvarende. Du kan hente en version på nettet til at afprøve i en måned. Kigger vi på grundkort FYN, er der en række muligheder for at finde et kortmateriale, der kan bruges. Du vælger kommune, og peger skolen ud på et kort. Når skolen/området er fundet, vælger du målestoksforholdet 1:1000. Det sker under kortet til venstre. Det kan se sådan ud.

7 I værktøjsbjælken over kortet er der en mulighed for at kopiere det viste udsnit til udklipsholderen. Det gør du, og efterfølgende kopierer du det til et sted på din PC, eventuelt gennem et billedbehandlingsprogram. Bor du ikke på Fyn, er det bedst at tage kontakt til den lokale kommune, og få fat i et teknisk kort. Har de det ikke elektronisk, kan du scanne det ind. Lykkes det ikke for dig, så er der garanteret en IT-nørd på skolen, der kan hjælpe Klargøring af OCAD Nu er du klar til at tegne. Når du har fået fat i bmp-filen, går du i OCAD, vælger punktet Options i menuen. Herunder vælger du Scales, og får følgende billede frem: Map Scale: Kortets endelige målestok Draft: Grundmaterialets målestok. Du valgte i Grundkort Fyn at målestokken skulle være 1:1000. Derfor skal det også her være Målestokken for skolekort kan være 1:1000 eller 1:2000, men du bestemmer det selv. Det er en fordel, hvis det færdige kort kan være på en A4-side.

8 Resten har du ikke brug for, og du vælger derfor OK. Så vælger du igen Options i menuen. Denne gang vælger du Open template. Du skal nu finde den bmp-fil, som du gemte kortet som. Når det er gjort, vælger du Open, og kortet er klar. Det ser sådan ud: Nu er du klar til at tegne. Bagest i denne folder finder du en kortnorm, der beskriver, hvilke symboler, du skal bruge til tegning af f.eks. Asfalt, bygninger, legeredskaber med mere. Desuden finder du et færdigt skolekort, så du kan se hvordan kortet kan komme til at se ud, når det er færdigt.

9 Tegning i OCAD Øverst i skærmbilledet i OCAD finder du tegneværktøjerne. De bruges sådan: Til bygninger og andre genstande med rette vinkler Til fladearealer Til frihåndstegning Til cirkulære områder Rettelser af noget allerede tegnet sker ved disse værktøjer Princippet er så, at du vælger hvilket symbol, du vil benytte fra symbolpaletten, som du finder til højre: Betydning af hvert enkelt symbol kan ses nederst i OCADbilledet, når du bevæger musen hen over symbolet. Der er symboler, der benyttes som fladearealer. De helt farvede. Symboler til en enkelt genstand. Det er f.eks. et træ, en vandkumme, et legeredskab. Genstandssymboler placerer du på kortet ved at klikke med musen det sted, hvor genstanden skal placeres. Der skal dog være et tegneværktøj aktivt for at det lader sig gøre. Det er underordnet hvilket. Fladearealer tegner man ved at vælge symbolet først, og derefter det værktøj, du gerne vil benytte til tegningen. Vil du tegne en bygning, markeres den det sorte fladeareal i symboloversigten. Derefter vælges for at tegne bygningen Du tegner nu ovenpå en af bygningerne på templaten i OCAD. En bygning kan bestå af mange firkanter, eller du kan tegne en bygning som et fladeareal. Her vælges at tegne bygningen ved hjælp af firkanter. Et godt tip er at bruge zoom-værktøjet View, så du netop har det på skærmen, du skal tegne. Herved undgår du hvide områder mellem dine figurer

10 Skal du lave én firkant, klikkes med musen i et hjørne på firkanten. Museknappen holdes nede og musen flyttes det næste hjørne. Der klikkes, og musen flyttes til det 3 de hjørne. Fladen kommer nu til syne. Når du er ved 3 de hjørne, dobbeltklikkes, og bygningen er tegnet. En bygning kan godt bestå af flere tegninger. Det var lidt om principperne for tegning af bygninger. Man vælger et symbol, og herefter et tegnevæktøj. Nu kommer vi til hvordan man så griber opgaven an. 1. Dan dig et overblik over templaten. Hvordan er strukturen? Er der f.eks. et stort fladeareal med bygninger placeret rundt omkring?, eller er der mange forskellige typer af fladearealer grænsende op til bygninger? 2. Tag templaten med udenfor skolen. Tegn træer, p-pladser, cykelstativer, legeredskaber og alt det andet du vil have med på kortet, ind på templaten, hvor det skal være. Sådanne ting er jo ikke med på kommunens kort.

11 3. Vurdér hvordan du så vil tegne kortet. Bemærk! Der er ikke en facitliste, og den ene måde at tegne på, er ligeså god som den anden. 4. Gå i gang med tegningen. Og husk endelig at gemme dit arbejde jævnligt. Rigtige mænd gemmer sjældent, men de græder meget. I eksemplet er der én stor sammenhængende bygning, nogle græsarealer, parkeringsarealer og legearealer, hvorpå der er del småbygninger, hække og lignende. Derfor kan det være en fordel at begynde med den store bygning, herefter fladearealerne, og til slut de små bygninger, træer, mv. Når de store arealer er lavet, kan der så klippes hul til bygninger og andet, som hullerne efterfølgende fyldes op med. Du tegner en græsplæne se øverst i billedet: Du benytter symbolet for græsplane og værktøjet Du tegner kanten af fladen. Start med at klikke museknappen ned

12 på startpunktet. Hold museknappen inde når musen flyttes. Et klik, når der skal skiftes retning. Til slut vil du se en flade. Et rigtig godt tip er at holde CTRL-tasten nede, når du skal tegne en flade ved siden af en anden flade. Når du holder CTRL-tasten nede, og du er tæt på en tegnet flade, vil punkterne, fladen består af komme til syne. Du bruger de eksisterende punkter, ved at klikke på et punkt, og de to flader vil komme til at være helt tæt sammen, uden noget hvidt i mellem. Du kan altid bruge Undo eller CTRL-z, der fortryder den handling, du netop har udført. Vi prøver lige at tegne en asfaltvej på samme måde: Har du lavet noget galt, kan du rette det. En flade består af en række

13 punkter. Se f.eks. et hjørne på en markeret flade. Hvis fladen ikke er aktiv du kan ikke se punkterne, kan du aktivere den ved hjælp af en af de to rettelses værktøjer Den sorte pil er til at rette/flytte et helt objekt. Den hvide pil er til at flytte punkterne i objektet. Princippet er det samme ved alle symboler og værktøjer, så det er bare om at prøve. Nedenfor bygningen til venstre er der et område med fliser, og en hæk i fliseområdet. Først tegnes fliseområdet: Dernæst kan man i OCAD under Options i menubjælken, vælge Preferences. En boks kommer til syne, og her sættes v ud for Hatched areas. Det betyder at flader vil blive vist med skravering, så du kan se hvad der er nedenunder i templaten. Du kan nu klippe hul til hækken, og få den automatisk placeret. Du vælger først tegnevæktøj, f.eks. fladeareal. Herefter vælger du og markerer den flade der skal klippes hul i. Herefter vælges tegneværktøjet Du tegner nu hækken i fliserne, og ser at der bliver klippet noget ud af fladen.

14 Herefter markeres symbolet, som hullet skal fyldes ud med. I dette tilfælde er det symbolet for buske og bede: Du markerer nu hullet, og punkterne omkring hullet bliver synlige. Herefter vælges tegneværktøjet med signaturen for buske og bede. og du ser at hullet bliver fyldt ud Sådan fortsættes med hele kortet indtil du er færdig. Herefter du kan udskrive kortet på en printer, eller benytte det direkte i banelægningsprogrammer som Condes etc. Nu er du i gang. Du skal garanteret have mere hjælp og flere tips. Der er en ganske fin online hjælp til OCAD. Denne kan du benytte, hvis du er mere nysgerrig. Denne vejledning har sat dig i gang. Med de overordnede principper heri, kan du komme langt. Det behøver jo ikke at være kunst, det du laver. Bare det kan give jer nogle gode timer med orientering.

15

16