Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23

24 Vedtægter for Landdistriktsrådet 1 Navn og adresse Landdistriktsrådet (i det følgende kaldet Rådet) har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rådet har adresse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing, som er sekretariat for rådet. 2 Formål og opgaver Rådet er paraplyorganisation og politisk talerør for alle lokalråd, borgerråd og sogneforeninger hjemmehørende i Ringkøbing-Skjern kommunes landdistrikter (herefter kaldet landdistrikterne), jf. 7. Rådets opgaver er, at: Understøtte skabelsen af sammenhæng, videndeling og udvikling i landdistrikterne, Bidrage til udarbejdelse, revision og implementering af kommunens landdistriktspolitik og landdistriktspolitiske handlingsplan Arbejde for forenkling, smidiggørelse og udvidelse af rammerne for udvikling i landdistrikterne, Være dialogpartner og rådgivende i forhold til kommunens stående udvalg samt lokalråd, sogneforeninger og borgerråd hjemmehørende i kommunen i sager, der berører landdistrikterne, Indstille til kommunens Økonomi og Erhvervsudvalg, hvorledes midler reserveret til landdistriktsområdet anvendes, Varetage landdistrikternes interesser i forhold til kommuner, regioner, staten, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer, Stimulere frivillighedsarbejdet og drage omsorg for at indsatsen skaber helhed og sammenhæng i landdistrikterne, Understøtte bosætning i landdistrikter gennem synliggørelse af lokalområdernes attraktive levevilkår. 3 Rådets sammensætning Rådet består af 12 medlemmer. 6 medlemmer som repræsenterer landdistrikternes lokalområder og 6 medlemmer af byrådet, således at alle kommunens stående udvalg er repræsenteret. 4 Udpegning af rådet og virkeperiode De 6 medlemmer, som vælges af byrådet, udpeges af byrådet i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget og fungerer indtil byrådet har udpeget nye medlemmer efter nyvalg. Landdistriktsrådets virkeperiode er sammenfaldende med byrådets valgperiode. Stk. 2. De 6 medlemmer og 6 personlige stedfortrædere, som vælges af lokalområderne, udpeges for 4 år af gangen, dog udpeges 3 medlemmer for den kommende periode kun for 2 år svarende til udgangen af Fremover afholdes valg hvert andet år, hvor 3 medlemmer vælges. Hver borgerforening har 2 stemmer ved hvert valg. Medlemmerne udpeges efter indstilling fra et valgmøde, som landdistriktsrådet påser afholdt sidst i sin virkeperiode (hvert andet år). For at have valgret og være valgbar til rådet, skal man have fast bopæl udenfor centerbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Stk. 3. Byrådets 6 repræsentanter og deres personlige stedfortrædere udpeges blandt byrådets medlemmer jf. 3 Side 1 af 2 Side 24

25 5 Rådets virke Rådet konstituerer sig ved valg af formand og næstformand blandt Rådets medlemmer senest 14 dage efter udpegning. Valget af formand og næstformand sker ved almindeligt flertal og kræver, at mindst 2/3 af Rådets medlemmer er til stede. Formand og næstformand i landdistriktsrådet kan ikke være medlemmer af byrådet. Stk. 2. Rådet træffer beslutninger ved stemmeflerhed og er kun beslutningsdygtige, når mindst 6 medlemmer er tilstede. Stk. 3. Rådet fastlægger selv sin forretningsorden. Rådet påser, at den til enhver tid gældende forretningsorden er tilgængelig på kommunes hjemmeside. 6 Vedtægtsændringer og opløsning Vedtægtsændringer og evt. opløsning af Rådet skal godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget efter indstilling fra Rådet. 7 Begreber Landdistrikterne. Kommunens Landdistrikter omfatter arealer beliggende indenfor kommunen, bortset fra arealer i byerne, Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande. Side 2 af 2 Side 25

26

27 Forretningsorden for Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune Landdistriktsrådets (Rådets) vedtægter og denne forretningsorden angiver tilsammen de regler, hvorunder Rådet agerer og træffer beslutninger. 1 Indkaldelse til møder Formanden sørger for indkaldelse til møder i Rådet. Sekretariatet udsender senest 8 dage inden rådsmødet dagsorden og evt. sagsfremstilling til de enkelte punkter og bilag via kommunens e-dagsorden til Rådets medlemmer. Der skal indkaldes suppleant ved længerevarende sygdom, orlov eller lignende. Rådet kan beslutte at invitere gæster til belysning af sager på Rådsmøder. 2 Mødeafholdelse og beslutninger Der afholdes mindst 4 rådsmøder om året. Formanden eller mindst 3 rådsmedlemmer kan til enhver tid kræve rådsmøde afholdt. Landdistriktskoordinatoren/sekretæren deltager i rådsmøderne som referent og med taleret, men uden stemmeret. Dagsorden: Dagsorden for ordinære møder skal mindst indeholde følgende punkter: Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Orientering og drøftelse af egne projekter herunder arbejdsgrupper Orientering fra Landdistriktsrådets formand og sekretær Orientering fra landdistriktskoordinatoren Orientering fra kommunens stående udvalgs repræsentanter Drøftelse af nye initiativer og indsatser Pressekontakt (Hvordan og hvad skal formanden informere pressen om.) Gensidig orientering Der kan kun træffes beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. Ethvert rådsmedlem kan forlange skriftlig afstemning. 3 Afstemning Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Formanden påser, at der føres en forhandlingsprotokol med et kort referat af Rådets forhandling og trufne beslutninger. Medlemmerne er berettiget til at få særstandpunkter ført til referatet. Referatet udsendes til bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere senest 2 uger efter mødet. Efter sagers behandling på rådsmødet offentliggøres referater m.v. via e-dagsorden på kommunens hjemmeside. 4 Mødeledelse og eksekvering. Formanden leder møderne. Hvis formanden har forfald leder næstformanden møderne. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og er ansvarlig for at trufne beslutninger føres ud i livet. Formanden tegner Rådet i offentligheden, herunder i pressen. Sekretæren påser, at dagsordner og referater offentliggøres på kommunens hjemmeside umiddelbart efter de er sendt til rådets medlemmer. 1 Side 27

28 5 Nedsættelse af udvalg Rådet kan nedsætte faste udvalg bestående af et antal rådsmedlemmer til særlige opgaver. Faste udvalg nedsættes i forbindelse med konstitueringen og fortsætter indtil næste konstituering. Rådet kan nedsætte ad hoc udvalg til løsning af enkeltopgaver. Ad hoc udvalg opløses igen, når opgaven er løst. Rådet kan udpege ikke- rådsmedlemmer til ad hoc udvalg, blot Rådet påser, at der udpeges mindst et rådsmedlem til hvert ad hoc udvalg. Der kan være behov for udvalg vedrørende valgmøder, projekter, hjemmeside m.v. 6 Rådets Sekretariat. Rådet påser sammen med Rådets sekretær, at Rådets virke sker i overensstemmelse med Rådets vedtægter, forretningsorden og arbejdsprogram. Viden & Strategi er sekretariat for Rådet og kommunens landdistriktskoordinator er sekretær for Rådet. Kommunikationen mellem Rådet og kommunens sekretariat sker via formandsskabet. Sekretærfunktionen består bl.a. i: At give sparring til Rådet, At medvirke til, at relevante udvalg og forvaltninger bliver inddraget i udviklingen af landdistrikterne, At give sparring og hjælp til projektansøgning og projektstyring, At yde støtte til videns- og erfaringsdeling efter aftale med Rådet, At yde sekretærbistand ved møderne i Rådet. Formandsskabet og sekretæren sørger for: Forberedelse af Rådets møder, herunder valgmøder, jævnfør vedtægternes 3. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprogram, der beskriver årets mål og handlinger 7 Ændringer i forretningsordenen Ændringer i forretningsordenen kan til enhver tid foretages af et flertal i Rådet. Denne forretningsorden er vedtaget af Landdistriktsrådet og træder i kraft d. 11. maj 2015 Sted: d. Sted: d. Formand Næstformand 2 Side 28

29

30 Legend Sogneklynger ³ Omraade Ukendt 1 Vedersø 2 Husby 3 Torsted Tim 4 Stadil 5 Nørre Omme Hee 6 Hover Nysogn Gammelsogn No Rindum Ølstrup Væggerskilde Brejning Vorgod Videbæk Ringkøbing Lyngvig Sønder Lem Velling Finderup Herborg Fjelstervang Nørre Vium Lem Hanning Hvide Sande Sædding Dejbjerg Hvide Sande Faster Troldhede Bølling Stauning Skjern Sønder Borris Tarm Haurvig Lønborg Ådum Egvad Hemmet Sønder Bork Hoven Nørre Bork Sønder Vium Lyne Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Vedr.: Dato: Smed Sørensens Vej Ringkøbing Tlf.: Sogneklynger Målforhold: : Sagsbeh.: angin Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Kortet må alene anv. iflg. aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Matrikelkort er kun til oversigtsmæssig brug Side 30

31

32 Anbefalinger og overlevering fra det afgående landdistriktsråd til det tiltrædende landdistriktsråd Indhold: 1. Landdistriktsrådets overordnede opgaver de kommende 4 år 2. Forslag til rådets fokus de første 4 måneder af rådets virkeperiode 2.1. Planlægning 2.2. Oversigt over projekter og aktiviteter 3. Opfølgning på landdistriktspolitikkens handlingsplan 4. Anden information 5. Økonomi Hvad ser det afgående landdistriktsråd (ldr) som de vigtigste opgaver i det nye råd? 1. Landdistriktsrådets overordnede opgaver de kommende 4 år Som udgangspunkt er det landdistriktsrådets opgave at: Understøtte skabelsen af sammenhæng, videndeling og udvikling i landdistrikterne Bidrage til udarbejdelse, revision og implementering af kommunens landdistriktspolitik og landdistriktspolitiske handlingsplan Arbejde for forenkling, smidiggørelse og udvidelse af rammerne for udvikling i landdistrikterne Være dialogpartner og rådgivende i forhold til kommunens stående udvalg samt lokalråd, sogneforeninger og borgerråd i kommunen i sager, der berører landdistrikterne Indstille til kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg, hvorledes midler reserveret til landdistriktsområdet bliver anvendt Varetage landdistrikternes interesser i forhold til kommuner, regioner, staten, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer Stimulere frivillighedsarbejdet og drage omsorg for at indsatsen skaber helhed og sammenhæng i landdistrikterne Understøtte bosætning i landdistrikter gennem synliggørelse af lokalområdernes attraktive levevilkår Læs mere om rådet og dets vedtægter, forretningsorden og organisering her: Landdistriktsrådet arbejder overordnet set med projekter og aktiviteter, som rådet har besluttet at sætte i gang, og som dernæst er skitseret i landdistriktspolitikkens handlingsplan. Ringkøbing-Skjern kommunes (RKSKs) landdistriktspolitik løber fra I løbet af 2018 vil landdistriktsrådet blive inddraget i udformningen af en ny landdistriktspolitik, som vil danne baggrund for rådets arbejde de næste 4 år. Det er desuden vigtigt, at rådets medlemmer er i kontakt med medlemmerne af kommunens borger-og sogneforeninger, for på den måde at understøtte de muligheder og afhjælpe de udfordringer, som borgerforeningerne er optagede af. Rådet arbejder efter bottom-up princippet gennem afholdelse af områdemøder, årsmøder og anden kontakt med borgerforeningerne for at sikre sig at den retning, som rådet tager også er i overensstemmelse med borger-og sogneforeningernes ønsker. Det er naturligvis op til det nye råd at drøfte, hvordan de vil være i kontakt med borger- og sogneforeningerne. 1 Side 32

33 2. Forslag til rådets fokus de første 4 måneder af rådets virkeperiode 2.1. Planlægning Rådet: Konstituerer sig (gerne umiddelbart efter årsmødet og senest 14 dage efter valgmødet). Finder 4-5 mødedatoer og forslag til placering af landdistriktsrådsmøderne for evt. 2 datoer for afholdelse af de halvårlige møder med borger-og sogneforeningerne. Finder datoer for 2 temamøder om hhv. fødevarer og erhverv med hhv. fødevarerådet/fødevarekonsulenter og erhvervsdirektøren m.fl. Datoerne vil dernæst kunne bruges i rådets årshjul. Organiserer sig i de 6 geografiske områder. Hvem er kontaktperson for hhv.: VestRum: Tim, Torsted, Hover, Hee, No, Stadil, Vedersø (område 1) Grønbjerg, Nørre Vium, Vorgod-Barde, Herborg, Spjald, Rimmerhus, Fjelstervang, Ølstrup, Troldhede (område 2) Stauning, Dejbjerg, Højmark, Finderup, Hanning, Bølling, Velling, Række Mølle, Lem (område 3) Sønder Bork, Nørre Bork, Hemmet, Lønborg/Vostrup, Sønder Vium, Lyne, (Egvad) (område 4) Ådum, Hoven, Borris, Aktiv Faster (område 5) Holmsland (område 6) Holmsland skal eventuelt slås sammen med VestRum (område 1) 2 Side 33

34 2.2.Overblik over projekter og aktiviteter som rådet måske skal igangsætte, skal igangsætte eller har igangsat/er involveret i. Projekter, som rådet kan overveje at starte op, hvis det kan lade sig gøre (dvs. hvis der juridisk og planlægningsmæssigt ikke er barrierer for projekterne) 1. Omdannelseslandsbyer en nylig ændring i planloven giver mulighed for, at kommunen kan udpege 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år. Muligheder skal undersøges nærmere. 2. Tilflytterboliger (tidsbegrænsede lejeboliger). Muligheder skal undersøges nærmere. 3. Det Østeuropæiske Potentiale. Projekt ved Landudviklerne. Projektet er afsluttet og afrapporteret i september Rapportens foreløbige anbefalinger er blevet drøftet i rådet, men måske giver den anledning til nye tiltag, udover det der i byrådet allerede er sat penge af til (sprogundervisning). Projekter, hvor svar på ansøgninger afventes. Om alt går vel, så skal der arbejdes med: 1. Landsbyklyngesamarbejde i Lem, Højmark, Stauning, Velling og Dejbjerg startes op, såfremt DGI/Realdania/Lokale og Anlægsfonden godkender klyngens ansøgning i november Landsbyklyngesamarbejde i Lyne, Bork, Hemmet og Sdr. Vium startes op, såfremt DGI/Realdania/Lokale og Anlægsfonden godkender klyngens ansøgning i november Projekter, hvor hhv. anbefalinger og finansieringen mv. ikke er helt på plads, men om alt går vel, så skal der arbejdes med og følges op på: 1. Cykelturismestrategiplanen anbefalinger. Der bliver udarbejdet konkrete handlingsinitiativer i efteråret 2018 sammen med Dansk Cykelturisme, Ekstern Udvikling og Ringkøbing-Fjord Turisme). Eventuelt fokus på indlandsturisme i forlængelse heraf, hvor rådet inviterer kommunens turismekonsulent samt Ringkøbing- Ringkøbing-Fjord Turisme til en temaaften. 2. Mestring af projekter 2018 (MAP) i landdistrikterne er en kursusrække med fokus på projektledelse for frivillige i landdistrikterne, som landdistriktskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, koordinatoren for sammenhængskraft og FrivilligVest har udarbejdet. FrivilligVest er fremover tovholder på kurserne, og arbejder på at tilvejebringe finansiering til kurserne. Der sidder et medlem af landdistriktsrådet med i styregruppen hos FrivilligVest. Følgende projekter og aktiviteter skal igangsættes fra 2018 og frem 1. Øget adgang til det åbne landskab et stiprojekt i landdistrikterne, hvor der er afsat en pulje på kr. til kortlægning af stier i 8-9 landsbyer. 2. Nyt Liv på Tomme Kommunale Arealer skal igangsættes, når finansieringen er helt afklaret kr. er projekteret til at revitalisere tomme kommunale arealer i 3 landsbyer i RKSK. En ansøgning er 3 Side 34

35 sendt til behandling hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor der søges om kr. til projektet. Resten af beløbet er finansieret gennem landdistriktsmidler og RKSK mandetimer. (Landdistriktskoordinatoren er tovholder. Kultur og Fritid deltager med konsulentbistand) 3. Der afholdes 1 tema-aften i løbet af første halvår i 2018, hvor Erhvervsdirektøren fra Erhvervsrådet samt de personer, som erhvervsdirektøren finder relevant, inviteres til en drøftelse af muligheder og barrierer for samarbejdet mellem erhverv og landdistrikter. F.eks. udnyttelsen af tomme erhvervsbygninger. (Skal drøftes af det nye landdistriktsråd) 4. Der afholdes 1 tema-aften i løbet af første halvår i 2018, hvor fødevarekonsulenter samt Fødevarerådet inviteres til en drøftelse af muligheder og barrierer for samarbejdet mellem fødevarer og landdistrikter. (Skal drøftes af det nye landdistriktsråd). 5. COBEN EU energiprojekt i landdistrikterne (projektet er startet op i efteråret 2016) og der arbejdes på nedsættelse af energigrupper i udvalgte landsbyer. Derudover skal der igangsættes yderligere aktiviteter indenfor området. (Energisekretariatet har ansat en projektleder til dette projekt. Landdistriktskoordinatoren og eventuelt landdistriktsrådet skal involveres yderligere i dette projekt). 6. Landsbykontordag et sted i et landdistrikterne, hvis der nogen steder er et ønske om, at vi (Landdistriktskoordinator, bosætningskonsulent og f.eks. konsulenter fra Kultur-og Fritid eller andre relevante konsulenter) hjælper med, hvad der kan lade sig gøre inden for den pågældende dag. Der er planlagt med to landsbykontordage hhv. den 25.1 og den Det vil være fint, hvis medlemmer af rådet har mulighed for at besøge kontoret og de landsbyer, der får besøg af kommunen. Følgende projekter er igangsat og følges op på, når det er relevant ofte pr. mail, hvor landdistriktskoordinatoren informerer: 1. Pleje- og vedligeholdelsesprojekt i 4 landsbyer (Ådum, Lyne, Ølstrup og Bølling) projektet slutter i juni 2018 og skal herefter evalueres (Vej og Park og landdistriktskoordinatoren er tovholdere. 2 medlemmer af LDR er kontaktpersoner). 2. Ansøgninger til den kommunale landdistriktspulje ( kr. er afsat til projekter, der arbejdes på tværs af sogne) (landdistriktskoordinatoren er tovholder og sætter eventuelle ansøgninger på LDR s dagsorden). 3. Collective impact - Det åbne land som dobbelt ressource er igangsat af et partnerskab mellem 12 parter. Realdania er én af parterne og finansierer en frivillig jordfordeling, som er en del af projektet. (Firmaet Landudviklerne og Land, By og Kultur + landdistriktskoordinatoren er med i projektet). 4 Side 35

36 4. Turisme Erhvervs Ph.d. arbejder bl.a. med at undersøge, hvordan tomme haller i landdistrikterne kan udnyttes bedre. Projektet er pt. lidt usikkert. Et samarbejde mellem RKSK, Varde kommune og Ålborg Universitet. 5. Fortællinger i Landets største Landskab. Borgerne i RKSK får mulighed for at fortælle om deres egen historie gennem fortællinger, der både kommer til at ligge online via Naturens Riges app og nogle udvalgte vil blive synlige med QR-koder langs etablerede stier. Ringkøbing-Skjern Museum er ansvarlig for dette projekt. 3.Opfølgning på landdistriktspolitikkens handlingsplan november 2018 Hovedparten af indsatserne i handlingsplanen for landdistriktspolitikken forbliver uændrede. Enkelte indsatser eller aktiviteter er ikke længere relevante og skal tages ud. Andre indsatser indeholder små eller større ændringer. Se uddybende information i venstre kolonne i bilag Anden information Landdistriktsrådet udsender pressemeddelelser, nyhedsbreve inkl. idéer og gode råd til landsbyerne + har en FB side. Der kan måske gøres mere for at gøre rådet mere synligt? 5 Side 36

37 5. Økonomi Ringkøbing-Skjern kommune har budgetteret med kr. i 2017 til landdistriktsudvikling. Foruden disse midler for 2017 indgår også kr., som er overført fra tidligere år. I alt kr. i korrigeret budget i Der er pr. dags dato disponeret: kr. af disse midler til pilotprojektet: Pleje- og Vedligeholdelsesmateriel i Landsbyer kr. til cykelturismestrategiplanen kr. til projekt: Nyt Liv på Tomme Kommunale Arealer kr. til 2 nye landsbyklynger kr. til landdistriktsrådets landdistriktspulje kr. til et stiprojekt i landdistrikterne: Øget Adgang til det Åbne Land Der resterer således kr. i 2017 på kontoen med landdistriktsmidler. NB: Ikke alle midler er reserveret til landdistriktsrådets projekter alene. Derudover er der i budgettet for 2017 afsat kr. til afholdelse af landdistriktsrådsmøder, årsmøder, områdemøder, kørsel til møderne, kr. til præmiering af den landsby, der bliver indstillet til Regionens Landsbypris mv. Landdistriktsrådets konto indeholder pr : kr oktober 2017 Landdistriktskoordinator, Lotte Finnerup 6 Side 37

38

39 1 Opfølgning på mål i landdistriktspolitikken november 2017 Mål for politikken 1 Vækst i antal borgere i kommunens landdistrikter 2 Vækst i antal arbejdspladser i kommunens landsbyer og landdistrikter 3 Vækst i antal virksomheder i kommunens landsbyer og landdistrikter Status/Effekt Folketal: 2015 Antal personer 2016 Antal personer 2017 Antal personer Ændring i antal personer Ændring i % ,2% Ringkøbing- Skjern Kommune Landdistrikter ,8% Landsbyer ,7% Centerbyer ,4% Uden fast bopæl % Kilde: Danmarks Statistik Note: Nørre Bork havde i 2015 over 200 indbyggere, hvorfor byen er registreret som landsby i I 2016 og 2017 har der været under 200 indbyggere i Nørre Bork, hvorfor byen i disse år er registreret som et landdistrikt. Se bilag 1 nedenfor vedr. befolkningsudvikling Afrapportering kommer fra Analyseteamet Virksomhedernes udvikling i antallet af ansatte det seneste halve år: Fald Uændret Stigning Antal (>1%) (0 % ± 1%) (>1 %) Landdistrikter 7 % 55 % 38 % 87 og landsbyer Centerbyer 8 % 58 % 34 % 95 Kilde: Virksomhedspanelet, september Note: Virksomhedspanelet består af ca. 900 virksomheder, som har minimum 2 ansatte. n = 182. Af tabellen fremgår det, at virksomhederne beliggende i landdistrikter og landsbyer følger den samme positive udvikling i antallet af ansatte som virksomhederne i centerbyerne det sidste halve år Stigning Stigning i pct. Antal virksomheder % Kilde: CVR. Antal virksomheder er opgjort som antallet af produktionsenheder. Hvis en virksomhed har flere produktionsenheder, tæller virksomheden derfor med for hver enhed. Note: Tallene for 2016 og 2017 er sammenlignelige. Disse resultater kan dog ikke sammenlignes med den opfølgning, der blev gennemført i 2016, da der er sket en ændring i opgørelsesmetoden fra sidste år til i år. Side 39

40 2 4 Stigning i borgernes velfærd Siden nulpunktsmålingen af Det gode liv er der i 2017 foretaget en eftermåling, hvormed det er muligt at aflæse, om der har været en udvikling blandt borgerne i kommunen ift. de konkrete spørgsmål. Ift. borgernes overordnede tilfredshed med livet er borgerne i hovedbyerne signifikant (statistisk sikkert) mere tilfredse med livet end borgerne i landsbyer og landdistrikter. I 2015 var denne forskel ikke signifikant. Blandt borgere i landsbyer og landdistrikter er det selvafrapporterede helbred signifikant lavere i 2017 end blandt borgere i centerbyer. Tilsvarende er det selvafrapporterede helbred signifikant lavere i 2017 end i 2015 blandt borgere i landsbyer/landdistrikter. For centerbyerne er der ikke tale om en signifikant udvikling over tid. I 2015 var der ikke signifikant forskel mellem centerbyer og landsbyer/landdistrikter. Side 40

41 3 Ovenstående tabel omhandler borgerne i centerbyerne og landdistrikternes angivet husstandsindkomst. Her ser vi en mindre stigning på 7 procentpoint i centerbyerne af borgere, som har en husstandsindkomst mellem kr. Hvis resultaterne sammenlignes mellem centerbyerne og landdistrikter/landsbyerne ser vi, at andelen af borgere i landdistrikterne/landsbyerne med en husstandsindkomst på kr. er stabil på % mellem 2015 og 2017, hvorimod der blandt borgerne i centerbyerne har været et fald på 10 procentpoint fra 2015 til Der er endvidere beregnet en medianværdi for husstandsindkomsterne blandt centerbyerne og landdistrikterne/landsbyerne. Medianen er midter-kategorien for alle besvarelserne i blandt borgerne. Her ses på husstandsindkomstmedianen for både centerbyerne og landdistrikterne/landsbyerne, som ligger på kr. Ovenstående figur viser, at det er en begrænset andel af borgerne, både inden for centerbyerne samt landdistrikterne/landsbyerne, der i 2015 og 2017 har angivet, at de finder det svært eller meget svært med deres nuværende indtægt. Der er ikke sket signifikante ændringer inden for centerbyerne eller landdistrikterne/landsbyerne over tid. Derimod er der i 2017 signifikant flere i hovedbyerne, som angiver at de lever godt af indtægten, når man sammenligner mellem centerbyer og landdistrikter/landsbyer. 5 Dokumentation Mål 1: Danmark Statistik. Bemærk: Nørre Bork havde i 2015 over 200 indbyggere, hvorfor byen er registreret som landsby i I 2016 og 2017 har der været under 200 indbyggere i Nørre Bork, hvorfor byen i disse år er registreret som et landdistrikt. Side 41

42 4 Mål 2: Undersøgelse blandt kommunens virksomhedspanel, som er gennemført i september. Mål 3: CVR-data pr. ultimo september 2016 og Mål 4: I dec foretog Analyse en 0-punkts måling ift. "Politikken om det gode liv" via kommunens borgerpanel. Sommeren 2017 blev samme måling gennemført, hvorfor ovenstående beregninger illusterer udviklingen ml. de to målinger. Spørgeskemaundersøgelsen om det gode liv er blandt andet opsat med udgangspunkt i guidelines fra OECD Better life Initiative. I nærværende effektopfølgning fokuseres på: Tilfredshed med livet alt i alt, indkomst og helbred. Kilde: Afrapportering kommer fra Analyseteamet, Viden & Strategi. 6 Evaluering Bilag 1. Befolkningsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune fordelt på landdistrikter, landsbyer, centerbyer og personer uden fast bopæl. Side 42

43

44 Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Landdistriktspolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: o Vi bruger vores natur aktivt til at producere fødevarer, ren energi og turisme o (Vi har særligt fokus på vores erhvervsmæssige styrkepositioner) o Vi understøtter vores tradition for iværksætteri og entreprenørskab o Vi styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen på tværs for at nå vores mål o Vi søger konstant at påvirke vores omverden for at forbedre rammevilkårene for at bo og drive virksomhed i området Politik for det gode liv: o Sammen skaber vi rum, hvor relationer bliver knyttet og benyttet o Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs af kommunen o Vi støtter initiativer, der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed 1 Side 44

45 Landdistriktspolitikkens vision Vi skaber rum og rammer for at udvikle landdistrikternes potentialer og gode betingelser for bosætning, iværksætteri, erhvervsudvikling og turisme. Vi skaber sammenhængskraft mellem land og by og gode betingelser for et godt og sundt liv i balance. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder som landets største landdistriktskommune hele tiden for bedre rammebetingelser for landdistrikterne. Tema 1: Vi vil skabe forståelse for det gode, sunde og trygge liv i balance i landdistrikterne Målsætning 1.1) Vi vil i samarbejde med relevante aktører øge kendskabet til landdistrikternes potentialer inden for bosætning, erhverv og turisme. Indsatser: 1. Bosætning: Flyt Mod Vest-hjemmesiden optimeres og relanceres, herunder skal bosætningsmuligheder på landet og i landsbyerne tydeliggøres ved bl.a. eventuelt at markedsføre kommunale byggegrunde. 2. Erhverv: Den almindelige erhvervsfremmeindsats rettes også mod erhvervsudvikling i landdistriktsområdet. Understøttelsen af erhvervsmæssige muligheder kan f.eks. rettes mod fødevareproduktion eller tematiserede kontorfællesskaber i tomme bygninger alt efter, hvad den nye planlov tillader. 3. Turisme: Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil bidrage til at understøtte turismemålsætningen og de medfølgende indsatser, der handler om at udvikle special interest turisme herunder eksempelvis cykelturisme og lystfiskerturisme. Desuden samarbejdes der med Ringkøbing Fjord Turisme om at styrke turismen i landdistrikterne via f.eks. kompetenceudvikling af turismevirksomheder og ved at afdække det oplevelsesøkonomiske potentiale i f.eks. idrætshaller med mulighed for foreningsinddragelse. Derudover understøttes indsatser, der handler om at tilbyde turister lokale fødevarer som en del af oplevelsesproduktet. Der vil i forlængelse heraf være særlig fokus på pop-up restauranter, lokale food hubs i Fødevarepark Skjern Enge samt besøgslandbrug. Målsætning 1.2) Vi vil fortælle de gode historier og dermed markedsføre landdistrikternes gode betingelser for et godt familieliv i balance. Indsatser: 1. Vi vil arbejde for at kommunens borger-og sogneforeninger har gode muligheder for at have en moderne hjemmeside. 2. Kommunen og Landdistriktsrådet vil i samarbejde med borger- og sogneforeninger anvende sociale medier til synliggørelse og præsentation af lokale aktiviteter og bosætningsmuligheder i landdistrikterne. Målsætning 1.3) Vi vil i landdistrikterne være åbne og byde nye borgere og virksomheder velkommen. Indsatser: Bosætning: Kommunens Landdistriktsråd bidrager til at videreføre arbejdet med netværket af velkomstambassadører, som dækker hele kommunen, og som sikrer, at tilflyttere alle steder i kommunen har mulighed for at få besøg af en lokal borger, som fungerer som tilflytter-guide og velkomst-guide. Indsatsen skal ses som en del af en samlet velkomstindsats for Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Side 45

46 Målsætning 1.4) Landdistrikterne er et aktiv for Ringkøbing-Skjern Kommune og anvendes til at brande og markedsføre hele kommunen. Indsats: Marketingssekretariatet tænker landdistrikternes potentialer (bosætning, turisme og erhverv) ind i marketingsstrategien og anvender potentialerne aktivt i implementeringen af marketingsplanen. Tema 2: Vi vil skabe gode rammer for samarbejde og fællesskab om at udvikle og udnytte landdistrikternes særlige muligheder og styrker Målsætning 2.1) Vi vil med udgangspunkt i landdistrikternes særlige styrker inden for fødevarer, naturbårne aktiviteter og fællesskab udvikle kultur- og naturturisme og gode oplevelser. Indsatser: 1. Se indsats 3 under målsætning Fødevare: Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil styrke erhvervsudviklingen på fødevareområdet ved eksempelvis at satse på samarbejdet indenfor værdikæden fra producent til forbruger. Ved at koordinere denne indsats med kommunens fødevarepolitik, kan der skabes en synenergi i forhold til: - Forekomsten af lokale fødevareproducenter - Udbuddet af lokale produkter - Tilgængeligheden til lokale madsteder og madoplevelser 3. Naturadgang: Kommunen og Landdistriktsråd vil hjælpe med at understøtte, at der skabes øget adgang til naturen i landområder til understøttelse af bosætningsmæssige og turismemæssige kvaliteter i landområderne og i den forbindelse støtte markedsføring af stier. Målsætning 2.2) Vi vil styrke samarbejdet mellem borger- og sogneforeningerne og relevante aktører gennem etablering af lokale netværk og i samarbejde med kommunens turist- og erhvervsråd. Indsats: Landdistriktsrådet vil fortsat fungere som bindeled i en række sammenhænge mellem kommunen og borger- og sogneforeninger og lignende organer i landdistrikterne. Et tæt netværk til borger- og sogneforeninger med flere skal blandt andet kunne dækkes gennem aktiv brug af hjemmeside, sociale medier og dialogmøder. Målsætning 2.3) Vi vil fremme og arbejde fokuseret på synergier og helhedstænkning mellem miljø, økonomi, bosætning og jobs. Indsatser: 1.Kommunen vil i samarbejde med Erhvervscenteret gennem projektet GRO (Grøn ressource optimering) med brugen af gratis konsulentvirksomhed bidrage til lokale virksomheders omstilling til en øget grøn profil. 2. Energi2020: Landdistriktsrådet og landdistriktskoordinatoren vil indgå i samarbejder med kommunens energisekretariat om en omstilling fra fossil brændsel (f.eks. oliefyr) til vedvarende energi samt energirenovering, bl.a. med henblik på billig og grøn energi til borgere i landdistrikter. Projekt COBEN er bevilliget og startet op den Målsætning 2.4) Vi vil arbejde sammen for at skabe gode aktiviteter for nuværende og kommende borgere. Indsats: 3 Side 46

47 1. Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil gennem samarbejde med borger- og sogneforeninger søge at bidrage til udfoldelse af fritidslivspolitikken, herunder bidrage ved afholdelse og synliggørelse af eksempelvis større events og aktiviteter. 2. Landdistriktskoordinatoren og Landdistriktsrådet vil bidrage ved initiativer i regi af markedsføringssekretariatets bosætningsindsats, herunder bidrage til etablering og drift af sociale netværk særligt rettede mod bestemte grupper af tilflyttere og indbyggere. Tema 3: Vi skaber relationer og samarbejde i og mellem sogne og landsbyer og centerbyer Målsætning 3.1) Vi vil facilitere samarbejdende landsbyklynger. Indsats: Der følges op på arbejdet i landsbyklyngen VestRum, og der arbejdes videre med Projekt Collective Impact - Det åbne land som dobbeltressource. To nye landsbyklynger igangsættes i hhv.: 1. Velling, Højmark, Stauning, Dejbjerg og Lem 2. Lyne, Sdr. Vium, Bork og Hemmet Målsætning 3.2) Vi vil facilitere frivillige og ildsjæle i at arbejde langsigtet med lokal udvikling og i at indgå i netværk. Indsatser: 1. Vi understøtter uddannelse af frivillige i regi af FrivilligVest. Aktiviteter og kurser bliver fremadrettet afholdt i dette regi men fortsat med fokus på, at der skal være særlige aktiviteter og kurser rettet mod landdistriktsområdet. 2. Den kommunale indsats omkring byfornyelser, Landsbyfornyelsespuljen (tilskud til nedrivning og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger) fortsætter herunder særligt fokus på genanvendelse og revitalisering af tomme kommunale arealer. Målsætning 3.3) Vi vil fremme samarbejdet mellem sogne og landsbyer om at sikre gode betingelser for at opretholde bæredygtige aktiviteter, faciliteter og service, såsom skoler, foreninger, offentlig service. Indsats: 1. Vi vil aktivt støtte og prioritere projekter, der opstår gennem samskabelse. Vi vil prioritere projekter, som involverer flere borger- og sogneforeninger, og som bidrager til en forbedret service for den enkelte borger og styrker fællesskabet i landsbyerne. 2. Kommunen og Landdistriktsrådet vil igangsætte et pilotprojekt om Pleje- og Vedligeholdelsesmateriel i Landsbyen. Vej og Park har i den forbindelse udarbejdet en folder med information om hjælp til selvhjælp, der hvor borgene ønsker at bidrage til yderligere forskønnelse af landsbyen. Målsætning 3.4) Vi vil arbejde for en bedre mobilitet igennem fysisk og digital infrastruktur Indsatser: 1. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder for at sikre alle kommunens husstande, erhvervslivet samt fritidshuse adgang til højhastighedsinternet. En bredbåndsaftale med Eniig betyder, at der pt. udrulles fiberbredbånd til de af kommunens adresser, der ikke allerede har et tilbud og højhastighedsinternet. 2. Kommunen indgår i partnerskab med Erhvervsrådet med henblik på forbedring af den fysiske infrastruktur i området. Mål for hele politikken: - Vækst i antal borgere i kommunens landdistrikter - Vækst i antal arbejdspladser i kommunens landdistrikter - Vækst i antal virksomheder i kommunens landdistrikter 4 Side 47

48 - Stigning i borgernes velfærd Dokumentation: Måles årligt via registerdata. 5 Side 48

49

50 From: Sent: 1. januar :39 To: Lotte Sekkelund Finnerup Subject: Ansøgning landdistriktspuljen Formular sendt ma, 01 jan :39 by Se online Ansøgning landdistriktspuljen Ansøger og evt. CVR/SE nr. Adresse, Postnr. og by Kontaktperson Ansøgers Fjelstervang Borgerforening Tinghøjvej 7, 6933 Kibæk Birthe Husted Tlf. nr Projektets titel Beløb du søger om Beskriv projektets samlede budget, finansiering og egenfinansiering PR Fjelstervang/RKSK Øst kr. Projektets omfang reguleres efter muligt budget (pulje og foreningsbidrag) Bilag Beskriv projektets idé og formål Projektets idé og formål I Fjelstervang/RKSK Øst vil vi gerne være lidt flere! Vi vil gerne fortælle om områdets fortræffeligheder, -især til børnefamilierne, der bor øst for kommunegrænsen. Dem vil vi gerne invitere ind i Naturens Rige. Tegning eller foto Understøtter Landdistriktspolitikken Resultat PR-projektet vil øge indbyggertallet i RKSK's østligste del. ALLE borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i området inddrages og vil drage nytte af PR-projektets mål 1 Side 50

51 om tiltrækning af nye borgere til kommunen. Hvem ejer projektet og samarbejdspartnere Projektets organisering ALLE i Fjelstervang/RKSK Øst ejer projektet, der styres af udvalgte medlemmer fra: Fjelstervang Borgerforening Rimmerhus Beboerforening Vorgod Østerby Beboerforening Børnenes allé (Fjelstervang Vuggestue, Børnehave, Skole, SFO) og Støtteforening Fjelstervang Idrætsforening Fjelstervang FDF Fjelstervang Kirke og Missionshus Fjelstervang Købmand og Støtteforening Liv i Fjelstervang Styregruppen for Fjelstervangs Fremtid Fjelstervang Udeforsamlingshus Fjelstervang Landsbycenter Fjelstervang Havekreds Fjelstervang Pensionistklub Fjelstervang Velkomstambassadører Beskriv aktiviteterne Aktiviteter, tidsplan og økonomi Der tænkes PR i bred forstand: -annoncer avis/radio -events -sociale medier -skilte Økonomien afgør omfanget. Ildsjæle står klar til at gå i gang. Bilag Bilag Eventuelle yderligere bemærkninger Yderligere bemærkninger Når du sender ansøgningen Kopi af indtastede oplysninger 2 Side 51

52

53 From: Sent: 20. november :43 To: Lotte Sekkelund Finnerup Subject: Ansøgning landdistriktspuljen Formular sendt ma, 20 nov :42 by Se online Ansøgning landdistriktspuljen Ansøger og evt. CVR/SE nr. Adresse, Postnr. og by Kontaktperson Ansøgers Foreningen Kronhede Forsamlingshus, CVR Kaaesvej 11, Torsted, 6990 Ulfborg Hanne Schmidt Møller Kjærgaard Tlf. nr Projektets titel Beløb du søger om Beskriv projektets samlede budget, finansiering og egenfinansiering Kronhede Forsamlingshus - en historie fra fortiden som vi bruger i nutiden og gerne vil føre videre til fremtiden! ,00 kr. Samlet budget for istandsættelse af klimaskærm (reparation af murværk og sokkel, udskiftning af tag samt vinduer og indgangsdør) beløber sig til i alt ,50 kr. jf. prisoverslag fra håndværksmestrene Leif Vanting og Villy Jørgensen, Ringkøbing. Bygningsforbedringsudvalget i RKSK har givet tilsagn om støtte til istandsættelse af det bevaringsværdige hus svarende til 75 %, hvilket beløber sig til ,50 kr. Foreningen Kronhede Forsamlingshus har ikke mulighed for at finansiere restbeløbet, hvorfor ansøgning fremsendes i håb om at midler fra Landdistriktspuljen kan stilles til disposition. I forhold til den indvendige istandsættelse - som også er påkrævet - vil denne fortrinsvis blive varetaget af alle de gode frivillige hænder foreningen disponerer over. Bilag 0Forsamlingshus_(1).xls Beskriv 1 Side 53

54 projektets idé og formål Projektets idé og formål Projektets idé knytter sig direkte til foreningens formålsparagraf: "Kronhede Forsamlingshus er en frivillig forening stiftet med det formål at bevare og vedligeholde Kronhede Forsamlingshus som aktivt møde - og samlingssted for egnens befolkning og for øvrige borgere, der har tilknytning til egnen, i forbindelse med foreningsaktiviteter og private sammenkomster, samt til egnsudvikling og kulturelle formål" Tegning eller foto df Understøtter Landdistriktspolit ikken Resultat Projektet understøtter landdistriktspolitikken ved at bibeholde gode vilkår for at bo i området - dette ved at bevare et rum, hvor relationer knyttes og benyttes og hvor fællesskaber på tværs af kommunen udvikles. Projektet er derudover baseret på: - at involvere forskellige grupper af aktører og dermed skabe nye alliancer - herunder bl.a. i et samarbejde med Torsted Sogneforening v/løbsudvalget for Klausie - løbet at genskabe Kronhedemarchen og sammen med Foreningen Lyngfest i Kronhede at opretholde den årlige begivenhed, Lyngfesten, som har til formål at videreformidle den værdifylde vestjyske musikkulturelle arv - at der er stor opbakning til projektet i området og i høj grad også ud over området - at det er igangsættende og involverer flere grupper af aktører - at det har et udviklingspotentiale Hvem ejer projektet og samarbejdspartn ere Projektets organisering Projektet ejes af Foreningen Kronhede Forsamlingshus. Nærmeste samarbejdspartnere er Torsted Sogneforening, Hover Sogneforening samt Foreningen Lyngfest i Kronheden. Beskriv aktiviteterne Aktiviteter, tidsplan og økonomi Bilag Bilag Eventuelle yderligere Istandsættelse af forsamlingshuset påtænkes igangsat ultimo februar 2018, hvis fuld finansiering opnås. Ifølge håndværksmestrene vil istandsættelsen strække sig over sammenlagt 6 måneder. Under istandsættelsen regner foreningen med at kunne opretholde de vante aktiviteter i form af fællesspisning, Høstfest o.a. ted%20sogneforening.pdf er%20sogneforening.pdf 2 Side 54

55 bemærkninger Yderligere bemærkninger Kontakt mig hjertens gerne, hvis yderligere oplysninger ønskes! Når du sender ansøgningen Kopi af indtastede oplysninger 3 Side 55

56

57 From: Sent: 4. januar :06 To: Lotte Sekkelund Finnerup Subject: Ansøgning landdistriktspuljen Formular sendt to, 04 jan :05 by Se online Ansøgning landdistriktspuljen Ansøger og evt. CVR/SE nr. Adresse, Postnr. og by Kontaktperson Ansøgers Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing Inge Agnete Tarpgaard Tlf. nr Projektets titel Beløb du søger om Beskriv projektets samlede budget, finansiering og egenfinansiering Bilag Westcoast Fairfood Festival kr Samlet budget kr Egenfinansiering: billetindtægter kr Yderlig finansiering: private fonde: kr Ringkøbing Kommune kr Andet kr Beskriv projektets idé og formål Projektets idé og formål Et nyt innovativt fødevarehøstmarked i festival format Westcoast Fairfood Festival er et nytænkende initiativ i Vestjylland, som samtænker et lokalt økologisk og biodynamisk madmarked med kunst- og musikoplevelser i form af workshops og professionelle optrædener. Alt sammen under det gennemgående tema regenerering. Det regenereative element skal forstås i form af at vi skaber en bedre jord og bedre afgrøder, og i form af, at man som menneske går beriget fra festivalen. Vi vil regenerere og stimulere menneskets ånd, i viden om at musik og kunst er opbyggende, og på at fokus på diversitet, mangfoldighed og fællesskab skaber en rigere natur og kultur. 1 Side 57

58 Festivalen kører 3 simultane spor: mad, musik og kunst. Det kører over 1 dag, 1. september 2018, med forventning om 2000 betalende gæster. Det første år er pilotår, hvorefter vi ønsker at udvide festivalen til 2 dage og op til gæster over de næste 5 år. Se vedhæftning for uddybende beskrivelse. Tegning eller foto Understøtter Landdistriktspolitikk en Resultat Westcoast Fairfood Festival er meget mere end et traditionalet fødevaremarked: Vores festival har tre spor, mad, musik og kunst, som alle kræver aktivt medborgerskab samt involvering af deltagerne på festivalen. Vi mener, at emnet sunde fødevarer i en festivalramme er til gavn og nytte for en bred befolkning. Her mener vi, at festivalformen er perfekt. Vi ser festivalen taler ind i kommunens Landdistrikspolitik, fordi vi involverer mange forskellige lokale aktører, festivalen er nyskabende igangsættende, involverende og skal udvikles videre over de næste 5 år. Festivalen har med overskriften REGENERERING et innovativt koncept, der vækker nysgerrighed omkring: omsorg for jorden, omsorg for mennesker og Fair Share, som beskrevet i projektbeskrivelsen. Festivalen handler om det nære og aktive medborgerskab, samt de samskabelsesværdier, der ligger i det lokale samfund med de omkringliggende landsbyer. Vi gør ikke noget for noget vi gør noget med hinanden. Vi er et fællesskab af borgere, der bakker hinanden op i at løse de problemer vi møder i vores hverdag. Resultatet er mod, handlekraft og initiativer, der fornyer samfund og demokrati nedefra. Hvem ejer projektet og samarbejdspartnere Projektets organisering Festivalen finder sted i Forundringens Have, en økologisk og biodynamisk demonstrationshave, ved Vestjyllands Højskole, 5 km fra Ringkøbing. Festivalen er et selvstændigt initiativ i tæt samarbejde med højskolen. Styregruppen er et professionelt hold, mange uafhængige af højskolen, bestående af Projektleder, ekstremsportsudøver og aktivist Christina Hedegård, Performancekunstner Inge Agnete Tarpgaard, Elektronisk musiker og komponist Niels Bjerg, Musiker og Vokalunderviser Kristian Skov, Restaurantindehaver og fødevareentusiast Bent Graakjær og Daglig leder af Forundringens Have Birtha Toft. Ambitionen er, at vi allerede næste år bliver konstitueret som en selvstændig forening, der driver festivalen. Videbæk Sogn: Bent Gråkjær er ansvarlig for festivalens madspor. Han har et stort lokalt netværk og leder sin restaurant i Videbæk Sogn. Ringkøbing Sogn: Musiksporet laver et sanghæfte med sange fra forskellige egne og nationaliteter som vi præsenterer på skoler og plejehjem i Ringkøbing Sogn. Inden og under festivalen involverer vi lokale kræfter til boder, telte og crew som Ringkøbing-Skjern Produktionsskole, der laver pizzaovne. Vi har søgt sparring og netværk med lokale arrangører af lignende arrangementer på musikdelen, fra bl.a. eventen Rock i Ringkøbing. Velling Sogn: Derudover vil der fra lokale kræfter som børnehave, friskole, efterskole fra Velling Sogn blive skabt aktiviteter for børn og unge i form af pandekagebagning, Forundringsdyr, Folkedans, sæbebobleblæsning og meget meget mere. Beskriv aktiviteterne Aktiviteter, tidsplan og økonomi Januar-april: fundraising Februar-august: markedsføring på digitale medier 2 Side 58

59 Maj-august: trykt markedsføring, programmer, plakater, flyers April: booking af kunstnere og foredragsholdere April-maj: outreach til plejehjem, asylcentre osv. Syng dansk Maj: ansættelse af produktionsleder, projektmedarbejder, koordinator, teknisk personale, PR ledelse, bogfører. Juni-juli: detaljeret planlægning af festivalens udførelse med al personale August: detailplanlægning 1. september: afholdelse Mere detaljeret er tidsplanen ikke pt Se desuden 5 års tidsplan i projektbeskrivelsen s Bilag val.pdf Bilag Eventuelle yderligere bemærkninger Yderligere bemærkninger Projektleder Christina Hedegård kender til landsbyklynge projekterne da hun har siddet i DGI s hovedbestyrelsen og kender Carsten Blomberg fra DGI, der er projektleder på landsbyklynger. Derudover kender Per Høgh alt til projektet og bakker helt og afdeles op om det. Ambitionen i alle tre spor er, at have en involvering fra tekniske skoler, plejehjem, integrationscentre osv. som ikke bare alene binder sognene sammen, men også mennesker på tværs af kultur og etnicitet i projektet. Når du sender ansøgningen Kopi af indtastede oplysninger 3 Side 59

60

61 From: Sent: 6. januar :11 To: Lotte Sekkelund Finnerup Subject: Ansøgning landdistriktspuljen Formular sendt lø, 06 jan :10 by Se online Ansøgning landdistriktspuljen Ansøger og evt. CVR/SE nr. Adresse, Postnr. og by Kontaktperson Ansøgers Haelby Havn Bådelaug Hovervej 7, Hee 6950 Ringkøbing Jens Erik Dalsgaard Pedersen Tlf. nr Projektets titel Beløb du søger om Beskriv projektets samlede budget, finansiering og egenfinansiering Etablering af en bådehavn m.m. ifm Haelby Havn Kajkanten er skønsmæssig beregnet til bådpladser og nogle kano og kajak pladser kr. 2 sæt borde og bænke kr. Fliseunderlag 5000 kr. Muldtoilet 6000 kr. Affaldscontainere 2000 kr. Informationsstandere 2000 kr. I alt kr. Der er lavet en stiftende generalforsamling i bådelauget, så egne midler er begrænset pt. Vi har lavet et taksttabel for årskontingenter for bådeplads m.m. Der er bare ikke indkommet penge endnu og det vil heller ikke kunne finansierer etableringsprojektet, men vil mere være med til at drive anlægget, når det står færdigt. Bilag Beskriv projektets idé og formål Projektets idé og formål Vi er en frivillig gruppe Haelby Havns Bådelaug, som ønsker at opbygge Haelby Havn. 1 Side 61

62 Det vi ønsker os penge til er blandt andet etablering af en kajkant langs den nuværende opgravede mejerikanal, ligesom der på den modsatte side skal laves nogle kano og kajak pladser. Desuden ønsker vi nogle sociale ting, som borde og bænke og et muldtoilet ifm. Havnen. Alt arbejde vil blive udført af frivillig arbejdskraft, så ovennævnte beløb er udelukkende materialer. og bænke og evt. et muldtoilet. Tegning eller foto Understøtter Landdistriktspolitikken Resultat En lille oase ud mod Stadil Fjord, som ligger ifm. det nyaetablerede stisystem omkring Stadil Fjord. Dette lille sted vil kunne blive en magnet for sognets borgere og øvrige beboer i RKSK kommune. Campingpladsen har også vist en interesse, så det måske også kunne blive et trækplaster også for turister. Havnen bliver endnu mere attraktiv, når den nye bro til Hindø bliver forhøjet, så sejlads under broen bliver muligt, således bliver sejltiden til Vonå og Rinkøbing meget kortere. Hvem ejer projektet og samarbejdspartnere Projektets organisering Haelby Havns Bådelaug's bestyrelse i tæt samarbejde med Hee Lokalråd Haelby Havns Bådelaug's bestyrelse Formand Kristian Døhr Kasserer Jens Erik Dalsgaard Pedersen Sekretær Klavs Vand Andersen Medlem Michael Nielsen Medlem Bjarke Hansen Beskriv aktiviteterne Aktiviteter, tidsplan og økonomi fase 1 Kajkant langs kanalens nordside fase 2 Pladser til kano og kajakker sydside. fase 3 Etablering af plads med borde og bænke fase 4 Muldtoilet og øvrige sociale ting. Tidsplanen afhænger af tilskud penge, men alle faser forventes færdig ultimo Bilag Bilag Eventuelle yderligere bemærkninger Yderligere bemærkninger Når du sender ansøgningen 2 Side 62