Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21

22 Forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan , Udtagelse af et område til vindmøller ved Præstehøj Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune eller Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Januar 2018 Side 22

23 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget udtager vindmølleområdet Præstehøj af kommuneplanen. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. Retsvirkninger og klagevejledning. REDEGØRELSE Baggrund og formål Dette tillæg til kommuneplanen er udarbejdet efter et ønske om at udtage vindmølleområdet ved Præstehøj fra kommuneplanrammen. Byrådet godkendte den 13. juni en udvidelse af Lønborg Hede II med op til yderligere 13 vindmøller (20 i alt). Opstilling af vindmøller ved Lønborg Hede II vil få Præstehøj til fremadrettet at fremstå, som et af få områder, der er friholdt tekniske anlæg, og derfor spille en væsentlig rolle for helhedsoplevelsen af landskabet. Vindmølleområde Præstehøj er udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen gennem kommuneplanramme 00ta082. I følge rammebestemmelserne kan der opstilles op til 4 vindmøller med en totalhøjde på 149,9 m i området Med dette tillæg til kommuneplanen, udtages rammeområde 00ta082, således at området fremadrettet kun kan anvendes til almindelig landzoneformål. Der vil skulle søges om landzonetilladelse til en ændret anvendelse. Oversigtskort over arealet som via kommuneplan tillægget tilbageføres til landzone er vedhæftet som bilag 1. Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter(vvm), og der er således gennemført en screening af kommuneplantillægget. Screeningen offentliggøres samtidig med forslaget til kommuneplantillæg. Samlet vurdering af screeningen Påvirkningen fra plangrundlagets realisering knytter sig hovedsageligt til effektvurderingen ved, at der ikke bliver opsat vindmøller i området. Der er ingen væsentlige påvirkninger knyttet til realiseringen af plangrundlaget. Påvirkningen af det ændrede plangrundlag sikrer, at området fastholdes med det nuværende Side 23

24 landskabelige udtryk som er kendetegnet ved, at være friholdt for tekniske anlæg som vindmøller. Konklusion Ringkøbing-Skjern Kommune har med hjemmel i 8, stk. 2 og 10 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) vurderet, at kommuneplantillægget ikke omfatter kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af planen ikke vurderes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. BESTEMMELSER Tillæg nr. 10 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune: Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdes med henblik på at: Udtage rammeområde 00ta082 fra kommuneplanen. Se rammeområde 00ta082 på kort 1. Eksisterende relevante generelle retningslinjer for vindmøller i Ringkøbing- Skjern kommune. Generelle retningslinjer 1. Nye vindmøller kan kun placeres i vindmølleområder, som kommuneplanen udlægger. Se kort 1. De øvrige retningslinjer er ikke relevante for udarbejdelsen af tillæg nr. 10 til kommuneplan men kan findes på Ringkøbing-Skjern kommunes hjemmeside. Fremtidige relevante generelle retningslinjer for vindmøller i Ringkøbing- Skjern kommune. Med udstedelse af kommuneplantillæg nr. 10 udtages rammeområdet 00ta082 på kort over udlagte vindmølleområder, jf. retningslinje nr. 1. Se kort 1. Eksisterende relevante generelle retningslinjer for støjbelastede areal i Ringkøbing-Skjern kommune. 4. Omkring planlagte vindmølleområder udlægges støjkonsekvenszoner, som vist på kort 1. 3 Side 24

25 a) Indenfor zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. Endvidere må der ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. b) Indenfor zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. De øvrige retningslinjer er ikke relevante for udarbejdelsen af tillæg nr. 10 til kommuneplan men kan findes på Ringkøbing-Skjern kommunes hjemmeside. Fremtidige relevante generelle retningslinjer for støjbelastede areal i Ringkøbing-Skjern kommune. Med udstedelse af kommuneplantillæg nr. 10 udtages rammeområdet 00ta082 på kort over udlagte vindmølleområder med støjkonsekvenszoner, som vist på kort 2. Beskrivelse af rammeområde 00ta082 som udtages med dette tillæg nr. 10 til kommuneplan Eksisterende: Områdets anvendelse Tekniske anlæg Bebyggelsens art og anvendelse Vindmølleanlæg. Der kan rejses max. 4 vindmøller i området samt teknikbygninger, der er nødvendige for vindmøllerne. Bebyggelsesforhold Max totalhøjde: Vindmøller 149,9 m. Min totalhøjde: Vindmøller 125 m. Vindmøllerne skal opstilles på en ret linje og placeres på en række fra nordvest til sydøst parallelt med hegn og skovbryn. Miljø Området er støjbelastet. Der udlægges støjkonsekvenszoner, jf. retningslinje nr. 4 i hovedstrukturens afsnit om støjbelastede arealer. Zonestatus Eksisterende zonestatus: Landzone. Fremtidig zonestatus: Landzone Fremtidige: Rammeområde 00ta082 udgår af kommuneplanen. 4 Side 25

26 Kort 1 - Vindmølleområdet Lønborg Hede II (til venstre) og Præstehøj (til højre) med tilhørende støjkonsekvenszoner 5 Side 26

27 Kort 2 Vindmølleområdet Præstehøj med tilhørende støjkonsekvenszoner er udtaget. Vindmølleområdet Lønborg Hede II med tilhørende støjkonsekvenszoner er vist på kortet. 6 Side 27

28 RETSVIRKNINGER OG KLAGEVEJLEDNING Planloven I henhold til Planlovens 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune i henhold til Planlovens 24, med en frist på 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod, eller ændringsforslag til planforslaget. 7 Side 28

29 Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg. Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd i henhold til 24 i Lov om planlægning, den 2. september Hans Østergaard Borgmester Jens Peter Hegelund Jensen Kommunaldirektør Endelig kommuneplantillæg. Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd i henhold til 27 i Lov om planlægning, den 2. december Hans Østergaard Borgmester Jens Peter Hegelund Jensen Kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse af kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget er i henhold til 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 12. december Kommuneplantillægget er i henhold til 54b i Lov om planlægning registreret i PlandataDK. 8 Side 29

30

31 ³ 20 Km Vedersø Kær Tim!!! Langagergårde Lyngsmose Vognkær Fjaldene! Sandbæk! Rindum Enge Vester Barde Videbæk Mose Nørhede til Hjortmose Rudmose Fuglehøj! Lem Kær! ( Fjelstrup Id-nr. 100, Nordvest for Lem Mærsk! (Velling Id-nr. 107, Velling Mærsk! Faster-Astrup Hvide Sande Nordhavn Troldhede Ejstrup Skjern Id-nr. 19, Ganer Enge! Bindesbøl Holmen 2 Holmen Præstehøj 57 Præstehøj Lønborg Hede 2 Lønborg Hede!! Sønder Bork Birkkær Enge!! (!!! Knaplund! Hejmdal Østergård Sdr. Vium/Lyne 164 Nørhede Plantage Sønder Vium 95 Vest for Sønder Bork Symbolforklaring vindmøller! Vindmølleområder, der er taget ud (! Ansøgte områder som ikke er politisk behandlet! Områder hvor planlægning er igangsat Potentielle områder til testmøller Områder der kan udskiftes til større møller Færdig planlagte vindmølleområder Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Vedr.: Smed Sørensens Vej Ringkøbing Tlf.: Statuskort over vindmølleplanlægning Dato: Målforhold: : Sagsbeh.: jeaje Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Kortet må alene anv. iflg. aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune Matrikelkort er kun til oversigtsmæssig brug Side 31

32

33 Kommissorium for Nationalpark Skjern Å udvalget Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 33

34 Baggrund I forbindelse med processen frem mod etablering af Nationalpark Skjern Å har byrådet i Ringkøbing-Skjern besluttet at nedsætte et Nationalpark udvalg efter paragraf 17 stk. 4 i Styrelsesloven. Formål Udvalgets overordnede formål et at sikre at Nationalpark Skjern Å bliver den 6. danske nationalpark. Udvalgets sammensætning Nationalpark-udvalget består af 11 medlemmer: 3 politikere fra Ringkøbing-Skjern Byråd, hvoraf en er formand for udvalget 1 politiker fra Herning Byråd 1 repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening 1 repræsentant fra Vestjysk Landboforening 1 repræsentant fra Friluftsrådet 4 borgerrepræsentanter Borgerrepræsentanterne vælges ud fra en motiveret ansøgning til Økonomiudvalget. Udvalgets opgaver er: At vedtage en klar politisk vision for Nationalpark Skjern Å, som en naturlig del af visionen om Naturens Rige At sikre retningen i udviklingen af projektet At skabe lokalt politisk ejerskab i det samlede byråd At skabe stærke relationer til nationale beslutningstagere både til det landspolitiske og til interesseorganisationerne At indstille det endelig beslutningsgrundlag om nationalparkens udformning At sikre økonomien i det fremtidige projekt ved bl.a. at have løbende dialog med fonde. Nationalpark-udvalget refererer direkte til Økonomiudvalget. 2 Side 34

35

36 Indhold til ansøgningsskema om Medfinansiering af projekter, der understøtter realisering af masterplan Skjern-Tarm én by Ansøgers navn og adresse Skjern Udviklingsforum ved formand Lars Foged, Engtoften 11, 6900 Skjern Tarm Lokalråd ved formand Gunnar Thorup, Parkallè 9, 6880 Tarm Kontaktperson Niels Erik Kjærgaard, Præstegårdsvej 28, Telefon: Mail: Projektets titel Gentænk Skjern og Udviklingsplan Tarm by 2017 Tarm Lokalråd og Skjern Udviklingsforum ønsker at igangsætte et udviklingsprojekt, som tager udgangspunkt i intentionerne i Masterplan Skjern-Tarm èn by. Første fase er, at Tarm Lokalråd og Skjern Udviklingsforum gennemfører et udviklingsforløb for h.h.v. Tarm og Skjern. Tarm har allerede gennemført deres forløb i 2017, medens Skjern først gennemfører forløbet her i Anden fase er en overbygning af de to selvstændige forløb, hvor der fokuseres på et fælles udviklingsforløb baseret på relevante ideer/temaer, som kan stille Skjern Tarm stærkt i konkurrencen med andre byer om at skabe vækst, tiltrække borgere og arbejdspladser. Gentænk Skjern har følgende logo: Udviklingsplan for Tarm by har følgende logo: Økonomi Gentænk Skjern Gentænk Skjern projektet er som udgangspunkt tænkt gennemført ved brug af frivillige lokale kræfter med et udtalt ønske om, at bygge videre på de lærerige erfaringer, gode oplevelser og fantastisk folkelig opbakning, som Skjern Udviklingsforum har opnået ved gennemførelse af Den Grønne Korridor, Skjern. 1 Side 36

37 Derfor indeholder projektøkonomien primært produktionsomkostninger til markedsførings- og kommunikationsopgaver samt procesomkostninger, der skal sikre kickoff-eventen og Skjern 2030-eventen et højt formidlingsniveau med et snært af underholdning. Projektøkonomien er udarbejder af ØrskovGruppen og ser således ud: Udgifter Markedsføring, kommunikation og materialer til kickoff og Skjern 2030 møderne Procesomkostninger til kickoff, Skjern 2030 møderne samt en Oplevelsespulje som temagrupperne kan ansøge. Budgetterede udgifter inkl. moms Budgetbuffer Udgifter i alt inkl. moms Udgifter i alt ekskl. moms kr kr kr kr kr kr. Finansiering RKSK Skjern/Tarm puljen RKSK ny Centerbypulje Lokal medfinansiering (Virksomheder, foreninger m.fl.) Skjern Udviklingsforum Finansiering i alt kr kr kr kr kr. Hertil kommer så den frivillige indsats fra Skjern Udviklingsforum, Styregruppen der gennemfører projektet, værterne der strukturerer idegenereringen og hele den folkelig involvering i projektet. Udviklingsplan Tarm by 2017 Udviklingsplanen for Tarm By, som er udfærdiget af foreningerne i Tarm Lokalråd. I arbejdet med udviklingsplanen har vi taget udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Derudover har signalerne fra relevante fremtidsforskningsstudier samt anbefalinger fra blandt andet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udgivelse fra maj 2015, været en del af grundlaget i Lokalrådets endelige projektprioritering. Resultatet i udviklingsplanen er en række individuelle projekter, som herfra skal realiseres indledningsvis gennem visualisering, professionel rådgivning, samt borgermøde med præsentation og overdragelse af ejerskabet til byens borgere. I forlængelse heraf opdeling af arbejdsgrupper. Projektøkonomien ser således ud: Udgifter Illustrationer og professionel rådgivning, Tarm den grønne by med de hvide facader Hjemmeside og tilretning i relation til den videre proces kr kr. Offentligt Borgermøde 1 - gerne inkl. byfora repræsentanter fra de øvrige 4 centerbyer - Foredragsholder, fra Dansk Byplanlaboratorium, omhandlende fremtiden for de 2 Side 37

38 mindre danske Stationsbyer., inkl. transport, fortæring og overnatning. Kaffe m.m. til de fremmødte ca. 100 pers. - Udarbejdelse af illustrationsmateriale i relation til Udviklingsplanen samt professionel rådgivning kr kr. Offentligt borgermøde 2 - Præsentation af Udviklingsplanen for byens borgere. Ca. 150 pers, Kaffe m.m kr. Uforudsete omkostninger Udgifter i alt inkl. moms Udgifter i alt ekskl. moms kr kr kr. Finansiering RKSK Skjern/Tarm puljen RKSK Ny centerbypulje Lokal medfinansiering Finansiering i alt kr kr kr kr. Beløbet, der søges om, andrager således 2 x = kr. i udbetalte kroner svarende til ekskl. moms, til første fase af den samlede proces. NB! Det kan oplyses, at hverken Tarm Lokalråd eller Skjern Udviklingsforum er momsregistreret. Projektets ide og formål Tarm Lokalråd og Skjern Udviklingsråd ønsker at igangsætte et udviklingsprojekt, som tager udgangspunkt i intentionerne i Masterplan Skjern-Tarm èn by. Første fase er, at Tarm Lokalråd (TL) og Skjern Udviklingsforum (SUF) gennemfører et udviklingsforløb for h.h.v. Tarm og Skjern. Tarm har allerede gennemført en del af deres forløb i 2017, medens Skjern først gennemfører forløbet her i Helt i tråd med intentionerne i det nye centerbysamarbejde og en understregning af de gode samarbejde, der er etableret mellem de to parter i Tarm og Skjern igangsættes derfor Anden fase, som er en overbygning af de to selvstændige forløb, der tænkes at løbe af stablen i Her fokuseres på et fælles udviklingsforløb baseret på relevante ideer og temaer, som er fremkommet i første fase med henblik på at stille Skjern Tarm stærkt i konkurrencen med andre byer om at skabe vækst, tiltrække borgere og arbejdspladser. Det kunne være en grøn sammenbinding af de to byer med nationalparken som et naturligt omdrejningspunkt set i forhold til de to byers eksisterende grønne kiler. Andre temaer kunne også findes inden for branding, kunst og kultur, arbejdsliv, innovation kun fantasien sætter grænsen for samarbejdet Med opdeling i de to faser ønsker TL og SUF, at det lange seje træk skal bygge på to lokalt forankrede forløb, hvor borger, foreninger, virksomheder m.fl. inddrages i hver sin by for senere i forløbet at sætte sig sammen og udvikle på tværs af de to byer. Målet er, at relevante ideer og naturlig samarbejdstemaer skal udgøre de nye trædesten for et godt by-samarbejdet på tvær af forskellige temaområdet. 3 Side 38

39 Med projektet ønsker såvel TL som SUF med andre ord at bygge bro mellem de to byer og dermed udvide det gode samarbejdet og sammenholdt, der er mellem de TL og SUF til områdets borgere, foreninger m.fl. Gentænk Skjern første fase af det samlede projekt. I SUF s formålsparagraf står der bl.a.: Skjern Udviklingsforum har til formål at medvirke til at udvikle Skjern området som et godt sted at arbejde, bo og leve. Dette formål ramme lige i hjertet på, hvorfor vi sætter Gentænk Skjern projektet i gang. Vi ønsker, at Skjern området skal være et tilvalg som arbejdssted, bosættelse og det gode levested. Af samme årsag er det derfor vigtigt, at vi hele tiden udvikler vort område. Formålet med Gentænk Skjern er således: at tegne et billede af, hvordan vi ønsker Skjern skal opleves i 2030 eller 2040 måske 2050 med angivelse af konkrete bud på de initiativer, der skal iværksættes, så Skjern området også i fremtiden opleves som et godt sted at arbejde, bo og leve. Derudover har projektet til formål at styrke samarbejdet mellem Skjern og Tarm, så befolkningen i de to byer tænker i fælles projekter på de områder, det kan være til fælles gavn for Skjern Tarm området. Formand for Tarm Lokalråd deltager således som observatør i styregruppen for Gentænk Skjern processen. Der henvises i øvrigt til vedlagte Procesbeskrivelse for projektet. Udviklingsplan Tarm by 2017 Første fase af det samlede projekt. I TL s formålsparagraf står der bl.a.: Tarm Lokalråd har til formål at medvirke til at udvikle Tarm som et godt sted at arbejde, bo og leve. Derudover står der: Tarm Lokalråd har til formål at vise udadtil, at Tarm By står sammen om byens udvikling. Begge formålsformuleringer er dermed i god overensstemmelse med den udviklingsproces, der har været gennemført i I TL har vi forholdt os til dén virkelighed vi står i nu men ligeså vigtigt, har vi forholdt os til den virkelighed vi og byen vil stå i om 20 måske endda 30 år. Vi lukker ikke øjnene for udviklingen på blandt andet internetområdet og indflydelsen dette har på handlen i byen, men vælger at acceptere og være proaktive fremfor at lade stagnere. Visionen bag Udviklingsplanen for Tarm By, har taget udgangspunkt i borgernes ønsker og behov, samt i fremtidsforskning og anbefalinger fra blandt andet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udgivelse fra maj 2015; Nye Billeder på Provinsbyerne. Der henvises i øvrigt til Tarm Lokalråd s hjemmeside hvor der kan læses mere om indholdet i udviklingsplanen. Resultater 4 Side 39

40 Med udgangspunkt i ovennævnte beskrivelse af projektets fase et og to, er det opfattelsen hos såvel Tarm Lokalråd som Skjern Udviklingsforum, at projektet vil styrke samarbejdet mellem de to byer. Resultatet af processen vil gennem realisering af konkrete projekter etablere nogle gode trædesten, der kan udgøre startskuddet til et øget tværgående samarbejde og gøre Skjern Tarm området til et godt sted at arbejde, bo og leve. Som det fremgår af procesbeskrivelsen for Gentænk Skjern er idegenereringsfasen planlagt til at være færdig medio september Herefter skal der i umiddelbart tilknytning etableres samarbejdsprojekter på tværs af de to byer med henblik på en videreudvikling og realisering af de indkomne ideer fra fase ét forløbene. Samarbejde om at nå resultaterne Samarbejdet er beskrevet under Projektets ide og formål. Det kan tilføjes, at TL og SUF opfatter samarbejdet som både midlet og målet. TL og SUF ønsker at bruge projektsamarbejdet om konkrete ideer og tema som et middel til at nå det unikke mål nemlig at samarbejdet og sammenholdet på tværs af de to byer styrkes. Foreninger, virksomheder m.fl. samarbejder allerede i dag på mange fronter. Med dette langsigtede projekt ønsker TL og SUF at understøtte samarbejdet på tværs af foreninger og i det hele taget fremme forståelsen for, at de gode samarbejdsrelationer er med til at stille Skjern Tarm område stærkt i konkurrencen i forhold til andre byer. Det er således opfattelsen, at der er indlagt en bred sammentænkning mellem de to byer. Aktiviteter Processen vedr. Udviklingsplan Tarm by 2017 er som tidligere skrevet gennemført i Det videre arbejde med projekterne i udviklingsplanen, er derfor visualiseringer, professionel rådgivning, borgermøde samt nedsættelse af endelige arbejdsgrupper. For så vidt angår Gentænk Skjern processen og sammenspillet til fase to, kan aktiviteterne kort illustreres således: 5 Side 40

41 En detaljeret gennemgang af de enkelte faser kan læses i vedlagte procesbeskrivelse. Tidsplan Hvis der ses bort fra projektets indledende planlægningsfase, så starter idegenereringsprojektet med kickoff arrangementet den 17. marts 2018 og slutter med afslutningsarrangementet Skjern 2030 den 15. september Herefter går projektet over i Skjern Tarm fasen eller i en realiseringsfase for de projekter, som kun relaterer sig til Skjern. Hvor lang tid disse faser vil tage er vanskelig at forudsige. Der henvises i øvrigt til illustrationen under afsnittet Aktiviteter og vedlagte procesbeskrivelse. Evaluering Det samlede projektets (fase ét og to) succes vil i første omgang blive målt på antal af ideer og temaer, der bliver viderebearbejdet i fase to. Afsluttende vil projektets succes selvfølgelig blive målt på, hvor mange fælles projekter, der bliver realiseret. For Gentænk Skjern processen vil succes en i første omgang blive målt på borgernes opbakning til og involvering i Idegenereringsfasen. Derudover vil processen blive evaluering på afslutningskonferencen, hvor Skjern Udviklingsforum vil invitere alle temaværter ind til en konkret evalueringsdebat om projektforløb og resultat. Også i dette forløb vil projektets succes i sidste ende blive målt på, hvor mange ideer, der realiseres. 6 Side 41

42

43 Side 43

44 Side 44

45 Side 45

46 Side 46

47

48 Frikommune Øget borgerinvolvering og samskabelse Ønsket dispensation 1. At dagpengemodtagere kan arbejde frivilligt i op til 15 timer ugentligt i foreninger, frivillige organisationer og kommunale institutioner, uden at blive trukket i dagpenge 2. At efterlønsmodtagere kan arbejde frivilligt i op til 15 timer ugentligt i foreninger, frivillige organisationer og kommunale institutioner, uden at blive trukket i efterløn 3. Buskørsel for frivillige Kommunale busser fritages fra reglen om, at de skal omregistreres, når de skal benyttes af frivillige/lokale foreninger, der fx skal køre borgere til forskellige formål. Deltagende kommuner (tovholder) Tovholder: Assens Øvrige kommuner: Holbæk Tovholder: Århus Øvrige kommuner: Assens, Holbæk, Nordfyns Såfremt godkendt ansøgning: Ringkjøbing-Skjern Dato for ansøgning 1. maj / 1. nov. 1. maj / 1.nov. Bemærkninger Ansøgningen fastholdes for den del der ikke er imødekommet af regelændringer. Indgår som ansøgning pr Skal ikke genindsendes Ansøgningen fastholdes for den del der ikke er imødekommet af regelændringer. Indgår som ansøgning pr Skal ikke genindsendes Tovholder: Århus 1. maj Imødekommet til behandling i folketinget. Afventer status og retningslinjer fra ministeriet pba. ændringer i taxaloven. Imødekommet/ikke Afslag Regeringen har i forbindelse med behandlingen lagt vægt på, at der netop er indgået en aftale om nye regler om fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde. Imødekommet Regeringen vil imødekomme jeres ansøgning ( ) gennem generelle regelændringer i taxiloven. 4. Uddeling af 18-midler Mulighed for at udfordre rammerne for uddelingen af 18-midler til privatpersoner og evt. også til unge. Tovholder: Århus Øvrige kommune: Nordfyns, Ringkjøbing-Skjern (giver endeligt tilsagn hhv. d 26. og 25. nov.) 1. nov. Imødekommes ved generel ændring Der pågår et arbejde med at skrive en ny vejledning til servicelovens 18, hvor det vil fremgå at 18 midler kan gives til enkeltpersoner. Det bemærkes at der efter gældende ret er muligt at fravige regnskabskrav ved små bevillinger. I vejledningen til serviceloven fremgår det, at det dog skal kunne sandsynliggøres, at støtten er brugt til det formål den er givet. Side 1 Side 48

49 Ønsket dispensation 5. Mulighed for, at kommunen kan yde godtgørelse til kommunale frivillige, fx befordring, telefon m.v. jf. muligheden for godtgørelse igennem foreninger. Århus skriver: Først og fremmest kørsel, og dernæst telefoni, internet mm. 6. Generationernes hus. Flere aspekter udfordrer lovgivningen. Det er bl.a. omkring kollektive bofællesskaber med ældre- og ungdomsboliger og reglerne for om man kan bede folk om at flytte fra en bolig til en anden. 7. Udvidet muligheder for cafedrift Åbne cafeer på kommunale plejecentre, så de ikke skal drives efter servicelovens Øget direkte demokrati (fx at et geografisk område får udvidet økonomisk råderum til prioritering af indsatser) UDGÅET 9. Skattefritagelse spisevenner UDGÅET, jf. mail fra Lone/Assens 10. Virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger UDGÅET Deltagende kommuner (tovholder) Tovholder: Ringkjøbing-Skjern Øvrige kommuner: Århus, Assens Nordfyns. Tovholder: Århus Øvrige kommuner: Evt. Slagelse Tovholder: Århus Har været drøftet i netværket. Tovholder: Assens Tovholder: Århus Dato for Bemærkninger/Evaluering ansøgning 1. nov. Afslag Regeringen har lagt vægt på, at det i forbindelse med udpegningen af frikommunenetværk blev besluttet, at skatteområdet ikke var velegnet til forsøg. 1. nov. Forfølges via udfordringsretten Århus meldt ind med: 1. november. Assens: Send gerne kort tekst om problematik Formålet med forsøget er at gøre det tilgængeligt for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere at få tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i frivillige foreninger mhp. at opnå ordinær og varig beskæftigelse. - Kræver ikke ny lovhjemmel Der er i behandlingen af ansøgningen afklaret med frikommunerne bag forsøgsordningen, at disse muligheder foreligger efter gældende ret. Side 2 Side 49

50

51 Anbefalinger og overlevering fra det afgående landdistriktsråd til det tiltrædende landdistriktsråd Indhold: 1. Landdistriktsrådets overordnede opgaver de kommende 4 år 2. Forslag til rådets fokus de første 4 måneder af rådets virkeperiode 2.1. Planlægning 2.2. Oversigt over projekter og aktiviteter 3. Opfølgning på landdistriktspolitikkens handlingsplan 4. Anden information 5. Økonomi Hvad ser det afgående landdistriktsråd (ldr) som de vigtigste opgaver i det nye råd? 1. Landdistriktsrådets overordnede opgaver de kommende 4 år Som udgangspunkt er det landdistriktsrådets opgave at: Understøtte skabelsen af sammenhæng, videndeling og udvikling i landdistrikterne Bidrage til udarbejdelse, revision og implementering af kommunens landdistriktspolitik og landdistriktspolitiske handlingsplan Arbejde for forenkling, smidiggørelse og udvidelse af rammerne for udvikling i landdistrikterne Være dialogpartner og rådgivende i forhold til kommunens stående udvalg samt lokalråd, sogneforeninger og borgerråd i kommunen i sager, der berører landdistrikterne Indstille til kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg, hvorledes midler reserveret til landdistriktsområdet bliver anvendt Varetage landdistrikternes interesser i forhold til kommuner, regioner, staten, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer Stimulere frivillighedsarbejdet og drage omsorg for at indsatsen skaber helhed og sammenhæng i landdistrikterne Understøtte bosætning i landdistrikter gennem synliggørelse af lokalområdernes attraktive levevilkår Læs mere om rådet og dets vedtægter, forretningsorden og organisering her: Landdistriktsrådet arbejder overordnet set med projekter og aktiviteter, som rådet har besluttet at sætte i gang, og som dernæst er skitseret i landdistriktspolitikkens handlingsplan. Ringkøbing-Skjern kommunes (RKSKs) landdistriktspolitik løber fra I løbet af 2018 vil landdistriktsrådet blive inddraget i udformningen af en ny landdistriktspolitik, som vil danne baggrund for rådets arbejde de næste 4 år. Det er desuden vigtigt, at rådets medlemmer er i kontakt med medlemmerne af kommunens borger-og sogneforeninger, for på den måde at understøtte de muligheder og afhjælpe de udfordringer, som borgerforeningerne er optagede af. Rådet arbejder efter bottom-up princippet gennem afholdelse af områdemøder, årsmøder og anden kontakt med borgerforeningerne for at sikre sig at den retning, som rådet tager også er i overensstemmelse med borger-og sogneforeningernes ønsker. Det er naturligvis op til det nye råd at drøfte, hvordan de vil være i kontakt med borger- og sogneforeningerne. 1 Side 51

52 2. Forslag til rådets fokus de første 4 måneder af rådets virkeperiode 2.1. Planlægning Rådet: Konstituerer sig (gerne umiddelbart efter årsmødet og senest 14 dage efter valgmødet). Finder 4-5 mødedatoer og forslag til placering af landdistriktsrådsmøderne for evt. 2 datoer for afholdelse af de halvårlige møder med borger-og sogneforeningerne. Finder datoer for 2 temamøder om hhv. fødevarer og erhverv med hhv. fødevarerådet/fødevarekonsulenter og erhvervsdirektøren m.fl. Datoerne vil dernæst kunne bruges i rådets årshjul. Organiserer sig i de 6 geografiske områder. Hvem er kontaktperson for hhv.: VestRum: Tim, Torsted, Hover, Hee, No, Stadil, Vedersø (område 1) Grønbjerg, Nørre Vium, Vorgod-Barde, Herborg, Spjald, Rimmerhus, Fjelstervang, Ølstrup, Troldhede (område 2) Stauning, Dejbjerg, Højmark, Finderup, Hanning, Bølling, Velling, Række Mølle, Lem (område 3) Sønder Bork, Nørre Bork, Hemmet, Lønborg/Vostrup, Sønder Vium, Lyne, (Egvad) (område 4) Ådum, Hoven, Borris, Aktiv Faster (område 5) Holmsland (område 6) Holmsland skal eventuelt slås sammen med VestRum (område 1) 2 Side 52

53 2.2.Overblik over projekter og aktiviteter som rådet måske skal igangsætte, skal igangsætte eller har igangsat/er involveret i. Projekter, som rådet kan overveje at starte op, hvis det kan lade sig gøre (dvs. hvis der juridisk og planlægningsmæssigt ikke er barrierer for projekterne) 1. Omdannelseslandsbyer en nylig ændring i planloven giver mulighed for, at kommunen kan udpege 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år. Muligheder skal undersøges nærmere. 2. Tilflytterboliger (tidsbegrænsede lejeboliger). Muligheder skal undersøges nærmere. 3. Det Østeuropæiske Potentiale. Projekt ved Landudviklerne. Projektet er afsluttet og afrapporteret i september Rapportens foreløbige anbefalinger er blevet drøftet i rådet, men måske giver den anledning til nye tiltag, udover det der i byrådet allerede er sat penge af til (sprogundervisning). Projekter, hvor svar på ansøgninger afventes. Om alt går vel, så skal der arbejdes med: 1. Landsbyklyngesamarbejde i Lem, Højmark, Stauning, Velling og Dejbjerg startes op, såfremt DGI/Realdania/Lokale og Anlægsfonden godkender klyngens ansøgning i november Landsbyklyngesamarbejde i Lyne, Bork, Hemmet og Sdr. Vium startes op, såfremt DGI/Realdania/Lokale og Anlægsfonden godkender klyngens ansøgning i november Projekter, hvor hhv. anbefalinger og finansieringen mv. ikke er helt på plads, men om alt går vel, så skal der arbejdes med og følges op på: 1. Cykelturismestrategiplanen anbefalinger. Der bliver udarbejdet konkrete handlingsinitiativer i efteråret 2018 sammen med Dansk Cykelturisme, Ekstern Udvikling og Ringkøbing-Fjord Turisme). Eventuelt fokus på indlandsturisme i forlængelse heraf, hvor rådet inviterer kommunens turismekonsulent samt Ringkøbing- Ringkøbing-Fjord Turisme til en temaaften. 2. Mestring af projekter 2018 (MAP) i landdistrikterne er en kursusrække med fokus på projektledelse for frivillige i landdistrikterne, som landdistriktskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, koordinatoren for sammenhængskraft og FrivilligVest har udarbejdet. FrivilligVest er fremover tovholder på kurserne, og arbejder på at tilvejebringe finansiering til kurserne. Der sidder et medlem af landdistriktsrådet med i styregruppen hos FrivilligVest. Følgende projekter og aktiviteter skal igangsættes fra 2018 og frem 1. Øget adgang til det åbne landskab et stiprojekt i landdistrikterne, hvor der er afsat en pulje på kr. til kortlægning af stier i 8-9 landsbyer. 2. Nyt Liv på Tomme Kommunale Arealer skal igangsættes, når finansieringen er helt afklaret kr. er projekteret til at revitalisere tomme kommunale arealer i 3 landsbyer i RKSK. En ansøgning er 3 Side 53

54 sendt til behandling hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor der søges om kr. til projektet. Resten af beløbet er finansieret gennem landdistriktsmidler og RKSK mandetimer. (Landdistriktskoordinatoren er tovholder. Kultur og Fritid deltager med konsulentbistand) 3. Der afholdes 1 tema-aften i løbet af første halvår i 2018, hvor Erhvervsdirektøren fra Erhvervsrådet samt de personer, som erhvervsdirektøren finder relevant, inviteres til en drøftelse af muligheder og barrierer for samarbejdet mellem erhverv og landdistrikter. F.eks. udnyttelsen af tomme erhvervsbygninger. (Skal drøftes af det nye landdistriktsråd) 4. Der afholdes 1 tema-aften i løbet af første halvår i 2018, hvor fødevarekonsulenter samt Fødevarerådet inviteres til en drøftelse af muligheder og barrierer for samarbejdet mellem fødevarer og landdistrikter. (Skal drøftes af det nye landdistriktsråd). 5. COBEN EU energiprojekt i landdistrikterne (projektet er startet op i efteråret 2016) og der arbejdes på nedsættelse af energigrupper i udvalgte landsbyer. Derudover skal der igangsættes yderligere aktiviteter indenfor området. (Energisekretariatet har ansat en projektleder til dette projekt. Landdistriktskoordinatoren og eventuelt landdistriktsrådet skal involveres yderligere i dette projekt). 6. Landsbykontordag et sted i et landdistrikterne, hvis der nogen steder er et ønske om, at vi (Landdistriktskoordinator, bosætningskonsulent og f.eks. konsulenter fra Kultur-og Fritid eller andre relevante konsulenter) hjælper med, hvad der kan lade sig gøre inden for den pågældende dag. Der er planlagt med to landsbykontordage hhv. den 25.1 og den Det vil være fint, hvis medlemmer af rådet har mulighed for at besøge kontoret og de landsbyer, der får besøg af kommunen. Følgende projekter er igangsat og følges op på, når det er relevant ofte pr. mail, hvor landdistriktskoordinatoren informerer: 1. Pleje- og vedligeholdelsesprojekt i 4 landsbyer (Ådum, Lyne, Ølstrup og Bølling) projektet slutter i juni 2018 og skal herefter evalueres (Vej og Park og landdistriktskoordinatoren er tovholdere. 2 medlemmer af LDR er kontaktpersoner). 2. Ansøgninger til den kommunale landdistriktspulje ( kr. er afsat til projekter, der arbejdes på tværs af sogne) (landdistriktskoordinatoren er tovholder og sætter eventuelle ansøgninger på LDR s dagsorden). 3. Collective impact - Det åbne land som dobbelt ressource er igangsat af et partnerskab mellem 12 parter. Realdania er én af parterne og finansierer en frivillig jordfordeling, som er en del af projektet. (Firmaet Landudviklerne og Land, By og Kultur + landdistriktskoordinatoren er med i projektet). 4 Side 54

55 4. Turisme Erhvervs Ph.d. arbejder bl.a. med at undersøge, hvordan tomme haller i landdistrikterne kan udnyttes bedre. Projektet er pt. lidt usikkert. Et samarbejde mellem RKSK, Varde kommune og Ålborg Universitet. 5. Fortællinger i Landets største Landskab. Borgerne i RKSK får mulighed for at fortælle om deres egen historie gennem fortællinger, der både kommer til at ligge online via Naturens Riges app og nogle udvalgte vil blive synlige med QR-koder langs etablerede stier. Ringkøbing-Skjern Museum er ansvarlig for dette projekt. 3.Opfølgning på landdistriktspolitikkens handlingsplan november 2018 Hovedparten af indsatserne i handlingsplanen for landdistriktspolitikken forbliver uændrede. Enkelte indsatser eller aktiviteter er ikke længere relevante og skal tages ud. Andre indsatser indeholder små eller større ændringer. Se uddybende information i venstre kolonne i bilag Anden information Landdistriktsrådet udsender pressemeddelelser, nyhedsbreve inkl. idéer og gode råd til landsbyerne + har en FB side. Der kan måske gøres mere for at gøre rådet mere synligt? 5 Side 55

56 5. Økonomi Ringkøbing-Skjern kommune har budgetteret med kr. i 2017 til landdistriktsudvikling. Foruden disse midler for 2017 indgår også kr., som er overført fra tidligere år. I alt kr. i korrigeret budget i Der er pr. dags dato disponeret: kr. af disse midler til pilotprojektet: Pleje- og Vedligeholdelsesmateriel i Landsbyer kr. til cykelturismestrategiplanen kr. til projekt: Nyt Liv på Tomme Kommunale Arealer kr. til 2 nye landsbyklynger kr. til landdistriktsrådets landdistriktspulje kr. til et stiprojekt i landdistrikterne: Øget Adgang til det Åbne Land Der resterer således kr. i 2017 på kontoen med landdistriktsmidler. NB: Ikke alle midler er reserveret til landdistriktsrådets projekter alene. Derudover er der i budgettet for 2017 afsat kr. til afholdelse af landdistriktsrådsmøder, årsmøder, områdemøder, kørsel til møderne, kr. til præmiering af den landsby, der bliver indstillet til Regionens Landsbypris mv. Landdistriktsrådets konto indeholder pr : kr oktober 2017 Landdistriktskoordinator, Lotte Finnerup 6 Side 56

57

58 Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Landdistriktspolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: o Vi bruger vores natur aktivt til at producere fødevarer, ren energi og turisme o (Vi har særligt fokus på vores erhvervsmæssige styrkepositioner) o Vi understøtter vores tradition for iværksætteri og entreprenørskab o Vi styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen på tværs for at nå vores mål o Vi søger konstant at påvirke vores omverden for at forbedre rammevilkårene for at bo og drive virksomhed i området Politik for det gode liv: o Sammen skaber vi rum, hvor relationer bliver knyttet og benyttet o Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs af kommunen o Vi støtter initiativer, der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed 1 Side 58

59 Landdistriktspolitikkens vision Vi skaber rum og rammer for at udvikle landdistrikternes potentialer og gode betingelser for bosætning, iværksætteri, erhvervsudvikling og turisme. Vi skaber sammenhængskraft mellem land og by og gode betingelser for et godt og sundt liv i balance. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder som landets største landdistriktskommune hele tiden for bedre rammebetingelser for landdistrikterne. Tema 1: Vi vil skabe forståelse for det gode, sunde og trygge liv i balance i landdistrikterne Målsætning 1.1) Vi vil i samarbejde med relevante aktører øge kendskabet til landdistrikternes potentialer inden for bosætning, erhverv og turisme. Indsatser: 1. Bosætning: Flyt Mod Vest-hjemmesiden optimeres og relanceres, herunder skal bosætningsmuligheder på landet og i landsbyerne tydeliggøres ved bl.a. at markedsføre kommunale byggegrunde. 2. Erhverv: Den almindelige erhvervsfremmeindsats rettes også mod erhvervsudvikling i landdistriktsområdet. Understøttelsen af erhvervsmæssige muligheder kan f.eks. rettes mod fødevareproduktion eller tematiserede kontorfællesskaber i tomme bygninger alt efter, hvad planloven tillader. 3. Turisme: Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil bidrage til at understøtte turismemålsætningen og de medfølgende indsatser, der handler om at udvikle special interest turisme herunder eksempelvis cykelturisme og lystfiskerturisme. Desuden samarbejdes der med Ringkøbing Fjord Turisme om at styrke turismen i landdistrikterne via f.eks. kompetenceudvikling af turismevirksomheder og ved at afdække det oplevelsesøkonomiske potentiale i f.eks. idrætshaller med mulighed for foreningsinddragelse. Derudover understøttes indsatser, der handler om at tilbyde turister lokale fødevarer som en del af oplevelsesproduktet. Der vil i forlængelse heraf være særlig fokus på pop-up restauranter, lokale food hubs i Fødevarepark Skjern Enge samt besøgslandbrug. Målsætning 1.2) Vi vil fortælle de gode historier og dermed markedsføre landdistrikternes gode betingelser for et godt familieliv i balance. Indsatser: 1. Vi vil arbejde for at kommunens borger-og sogneforeninger har gode muligheder for at have en moderne hjemmeside. 2. Kommunen og Landdistriktsrådet vil i samarbejde med borger- og sogneforeninger anvende sociale medier til synliggørelse og præsentation af lokale aktiviteter og bosætningsmuligheder i landdistrikterne. Målsætning 1.3) Vi vil i landdistrikterne være åbne og byde nye borgere og virksomheder velkommen. Indsats: Bosætning: Kommunens Landdistriktsråd bidrager til at videreføre arbejdet med netværket af velkomstambassadører, som dækker hele kommunen, og som sikrer, at tilflyttere alle steder i kommunen har mulighed for at få besøg af en lokal borger, som fungerer som tilflytter-guide og velkomst-guide. Indsatsen skal ses som en del af en samlet velkomstindsats for Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Side 59

60 Målsætning 1.4) Landdistrikterne er et aktiv for Ringkøbing-Skjern Kommune og anvendes til at brande og markedsføre hele kommunen. Indsats: Marketingssekretariatet tænker landdistrikternes potentialer (bosætning, turisme og erhverv) ind i marketingsstrategien og anvender potentialerne aktivt i implementeringen af marketingsplanen. Tema 2: Vi vil skabe gode rammer for samarbejde og fællesskab om at udvikle og udnytte landdistrikternes særlige muligheder og styrker Målsætning 2.1) Vi vil med udgangspunkt i landdistrikternes særlige styrker inden for fødevarer, naturbårne aktiviteter og fællesskab udvikle kultur- og naturturisme og gode oplevelser. Indsatser: 1. Se indsats 3 under målsætning Fødevare: Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil styrke erhvervsudviklingen på fødevareområdet ved eksempelvis at satse på samarbejdet indenfor værdikæden fra producent til forbruger. Ved at koordinere denne indsats med kommunens fødevarepolitik, kan der skabes en synenergi i forhold til: - Forekomsten af lokale fødevareproducenter - Udbuddet af lokale produkter - Tilgængeligheden til lokale madsteder og madoplevelser 3. Naturadgang: Kommunen og Landdistriktsråd vil hjælpe med at understøtte, at der skabes øget adgang til naturen i landområder til understøttelse af bosætningsmæssige og turismemæssige kvaliteter i landområderne og i den forbindelse støtte markedsføring af stier. Målsætning 2.2) Vi vil styrke samarbejdet mellem borger- og sogneforeningerne og relevante aktører gennem etablering af lokale netværk og i samarbejde med kommunens turist- og erhvervsråd. Indsats: Landdistriktsrådet vil fortsat fungere som bindeled i en række sammenhænge mellem kommunen og borger- og sogneforeninger og lignende organer i landdistrikterne. Et tæt netværk til borger- og sogneforeninger med flere skal blandt andet kunne dækkes gennem aktiv brug af hjemmeside, sociale medier og dialogmøder. Målsætning 2.3) Vi vil fremme og arbejde fokuseret på synergier og helhedstænkning mellem miljø, økonomi, bosætning og jobs. Indsatser: 1. Kommunen vil i samarbejde med Erhvervscenteret gennem projektet GRO (Grøn ressource optimering) med brugen af gratis konsulentvirksomhed bidrage til lokale virksomheders omstilling til en øget grøn profil. 2. Energi2020: Landdistriktsrådet og landdistriktskoordinatoren vil indgå i samarbejder med kommunens energisekretariat om en omstilling fra fossil brændsel (f.eks. oliefyr) til vedvarende energi samt energirenovering, bl.a. med henblik på billig og grøn energi til borgere i landdistrikter. Projekt COBEN er bevilliget og startet op den Kommunen vil i samarbejde med Danmark på Vippen arbejde med udviklingen af et forsøgsprojekt omkring tilflytterboliger (lejebolig med tidsbegrænsning). 3 Side 60

61 Målsætning 2.4) Vi vil arbejde sammen for at skabe gode aktiviteter for nuværende og kommende borgere. Indsats: 1. Kommunen og kommunens Landdistriktsråd vil gennem samarbejde med borger- og sogneforeninger søge at bidrage til udfoldelse af fritidslivspolitikken, herunder bidrage ved afholdelse og synliggørelse af eksempelvis events og aktiviteter. 2. Landdistriktskoordinatoren og Landdistriktsrådet vil bidrage ved initiativer i regi af markedsføringssekretariatets bosætningsindsats, herunder bidrage til etablering og drift af sociale netværk særligt rettede mod bestemte grupper af tilflyttere og indbyggere. Tema 3: Vi skaber relationer og samarbejde i og mellem sogne og landsbyer og centerbyer Målsætning 3.1) Vi vil facilitere samarbejdende landsbyklynger. Indsats: Der følges op på arbejdet i landsbyklyngen VestRum, og der arbejdes videre med Projekt Collective Impact - Det åbne land som dobbeltressource. To nye landsbyklynger igangsættes i hhv.: 1. Velling, Højmark, Stauning, Dejbjerg og Lem 2. Lyne, Sdr. Vium, Bork og Hemmet Målsætning 3.2) Vi vil facilitere frivillige og ildsjæle i at arbejde langsigtet med lokal udvikling og i at indgå i netværk. Indsatser: 1. Vi understøtter uddannelse af frivillige i regi af FrivilligVest. Aktiviteter og kurser bliver fremadrettet afholdt i dette regi men fortsat med fokus på, at der skal være særlige aktiviteter og kurser rettet mod landdistriktsområdet. 2. Den kommunale indsats omkring byfornyelser, Landsbyfornyelsespuljen (tilskud til nedrivning og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger) fortsætter herunder særligt fokus på genanvendelse og revitalisering af tomme kommunale arealer. 3. Omdannelseslandsbyer. Kommunen kan udpege 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år i områder med befolkningstilbagegang. Udviklingsmulighederne herfor skal undersøges nærmere. Målsætning 3.3) Vi vil fremme samarbejdet mellem sogne og landsbyer om at sikre gode betingelser for at opretholde bæredygtige aktiviteter, faciliteter og service, såsom skoler, foreninger, offentlig service. Indsats: 1. Vi vil aktivt støtte og prioritere projekter, der opstår gennem samskabelse. Vi vil prioritere projekter, som involverer flere borger- og sogneforeninger, og som bidrager til en forbedret service for den enkelte borger og styrker fællesskabet i landsbyerne. 2. Kommunen og Landdistriktsrådet vil igangsætte et pilotprojekt om Pleje- og Vedligeholdelsesmateriel i Landsbyen. Vej og Park har i den forbindelse udarbejdet en folder med information om hjælp til selvhjælp, der hvor borgene ønsker at bidrage til yderligere forskønnelse af landsbyen. Målsætning 3.4) Vi vil arbejde for en bedre mobilitet igennem fysisk og digital infrastruktur Indsatser: 1. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder for at sikre alle kommunens husstande, erhvervslivet samt fritidshuse adgang til højhastighedsinternet. En bredbåndsaftale med Eniig betyder, at der pt. udrulles fiberbredbånd til de af kommunens adresser, der ikke allerede har et tilbud og højhastighedsinternet. 2. Kommunen indgår i partnerskab med Erhvervsrådet med henblik på forbedring af den fysiske infrastruktur i området. 4 Side 61

62 Mål for hele politikken: - Vækst i antal borgere i kommunens landdistrikter - Vækst i antal arbejdspladser i kommunens landdistrikter - Vækst i antal virksomheder i kommunens landdistrikter - Stigning i borgernes velfærd Dokumentation: Måles årligt via registerdata. 5 Side 62